Hvor kommer de danske sangere fra?

Hvor kommer de danske sangere fra? Pilotundersøgelse af danske sangstuderendes musikalske CV Udarbejdet af Christina Kjærulff www.ungestemmer.dk

Indholdsfortegnelse Baggrund for undersøgelsen s. 3 Undersøgelsens metode s. 3 Resultaterne af undersøgelsen s. 5 Gennemsnitsalder for optagne på klassisk sang s. 5 Den første musikalske aktivitet s. 5 Musik i Gymnasiet s. 7 Antal MGK elever s. 7 Andel der har modtaget solosangsundervisning s. 8 Klaverundervisning s. 9 Undervisning i et andet instrument end klaver s. 10 Anden musikundervisning s. 10 Kor s. 11 Ansættelse som kirkesanger s. 13 Orkesteraktivitet s. 13 Motivationsfaktorer s. 14 Perioder uden musik s. 15 Institutioners indflydelse på den musikalske udvikling s. 16 Personers indflydelse på den musikalske udvikling s. 16 Sammenfattende konklusioner og perspektivering s. 18 Kor s. 18 Sangundervisning s. 19 Klaverundervisning s. 20 Undervisning i andet instrument s. 21 Anden musikundervisning samt orkesteraktivitet s. 21 Musik i gymnasiet og på musikalsk grundkursus s. 21 Øvrige tendenser s. 22 Opsummering og perspektivering s. 23 Validitet og eventuelle fremtidige undersøgelser s. 24 2

Baggrund for undersøgelsen Behovet for undersøgelsen udspringer af en stigende bekymring for det faldende antal danske ansøgere og optagede på klassisk sang på de danske konservatorier. Mindst en tredjedel af de studerende på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium er udenlandske. Hovedparten af de studerende på konservatorierne i provinsen er dog stadigvæk danske. Ser man imidlertid på Operaakademiet ved Det Kongelige Teater, er to tredjedele af de studerende udenlandske. Ud fra et håb om at være med til at sikre, at de danske konservatorier fortsat har danske ansøgere af høj kvalitet til deres klassiske sanglinjer, har Videncenter for unge stemmer (VUS) foretaget nærværende undersøgelse. Det har været centerets ønske at kortlægge de danske sangstuderendes musikalske baggrund frem til optagelsen på konservatoriet. En sådan kortlægning kunne være med til at tegne et billede af de faktorer, som stimulerer tilblivelsen af en ung sanger. Kortlægningen kunne således blive et nyttigt arbejdsredskab, hvis man pædagogisk og politisk ønsker at agere rationelt for at fremme fødekæden til sanguddannelserne i Danmark. Undersøgelsens metode Alle sangstuderende på landets konservatorier fik i efteråret 2007 udleveret eller tilsendt et spørgeskema med 19 spørgsmål inklusiv underspørgsmål. På konservatorierne i Aalborg, Århus, Esbjerg og Odense har VUS været i kontakt med en sanglærer, der har varetaget uddelingen og indsamlingen af spørgeskemaerne. Dette er gjort ud fra en formodning om, at det ville give en højere svarprocent, hvis de studerende fik skemaet udleveret og præsenteret af deres lærer, og denne lærer holdt en vis justits med, at de studerende fik afleveret igen. På konservatoriet i København var denne fremgangsmåde ikke mulig og de studerende fik derfor tilsendt spørgeskemaet med posten. Oprindeligt fik de udenlandske studerende også udleveret/tilsendt et spørgeskema ud fra en forventning om at disse muligvis kunne medvirke til at sige noget generelt om en sangstuderendes baggrund. VUS fik imidlertid meget få skemaer fra udenlandske studerende retur, og disse er derfor ikke medregnet i undersøgelsens resultater. 3

I alt er der udsendt 102 spørgeskemaer til de danske studerende, hvoraf VUS har fået 56 retur. Dette giver en samlet svarprocent på 55%, mens svarprocenten for de respektive konservatorier fordeler sig som følgende: Det Vestjyske Muskkonservatorium: 83% Det Jyske Musikkkonservatorium: 82% Det Nordjyske Musikkonservatorium: 71% Det Fynske Musikkonservatorium: 56% Det Kongelige Danske Musikkonservatorium: 36% I forbindelse med de forskellige svarprocenter er der en række fejlkilder, som man bør være opmærksom på. Det er ikke givet, at VUS har fået oplyst det rette antal studerende pr. konservatorium. Der kan være fejl i de adresser på de studerende, som har fået spørgeskemaet sendt med posten. Derudover kan eventuelt fravær hos de studerende spille ind. Den relativt lave svarprocent har imidlertid en stor betydning for undersøgelsens reliabilitet, idet den samlede svarprocenten på 55 % giver en datamængde på 56 besvarelser, hvilket må siges at være en lille datamængde i forhold til at kunne drage begrundede konklusioner. Som følge deraf, har VUS valgt at kalde undersøgelsen for en Pilotundersøgelse. For at kunne give et klart billede af de dynamiske sangmiljøer hvoraf den danske sangtalentmasse udspringer, vil det være nødvendigt med en flerårig undersøgelse. Nærværende undersøgelse er derfor betegnet som en forundersøgelse eller en Pilotundersøgelse, som skal give en indikation af de faktorer, som stimulerer tilblivelsen af en ung sanger. Sammenholder man spørgeskemaet med rapporten, vil man se, at ikke alle data fra alle spørgsmål er behandlet. Dette skyldes, at det i arbejdet med databehandlingen har vist sig, at en del af spørgsmålenes besvarelser ikke havde relevans i forhold til undersøgelsens formål, hvorfor de er udeladt fra rapporten. 4

Resultaterne af undersøgelsen Køn Af de sangstuderende, der har deltaget i undersøgelsen er 75 % kvinder og 25 % er mænd. Gennemsnitsalder for optagne på klassisk sang Gennemsnitsalderen ved påbegyndelsen af uddannelsen i klassisk sang ligger på 24 år, hvilket er relativt højt. 1 Dette tyder på at en del af de studerende har været omkring andre uddannelser inden de begyndte på konservatoriet. Undersøgelsen spørger ikke direkte til øvrig uddannelsesmæssig baggrund, men det fremgår at flere af de studerende har taget en hel eller dele af en musikvidenskabelig uddannelse på universitet inden de søgte ind på konservatoriet. Enkelte har en læreruddannelse og enkelte har Gennemsnitsalderen ved gået på kirkemusikskole. optagelse på konservatoriet er 24 år Den første musikalske aktivitet I gennemsnit var de studerende 5 år, da de begyndte at være musikalsk aktive. I spørgeskemaet bliver de studerende bedt om at besvare, hvilken musikalsk udøvelse de begyndte med. Nedenstående figur viser fordelingen. Figur 1 Hvilken musikalsk udøvelse begyndte du med? 1 Til sammenligning er gennemsnitsalderen for nye studerende på Århus Universitet i perioden 1998-2001 22,5 år. Kilde: http://www.au.dk/da/kapitel3/virk2001.htm 5

Hvilket instrument begyndte du med? Tværfløjte El-guitar Cello Violin Cornet Trompet Klaver Blokfløjte 0 1 2 3 4 5 6 7 Figur 2 Hvilket instrument begyndte du med? Som det fremgår af figur 1 er sang/spil i hjemmet den musikalske aktivitet, som flest sangstuderende er begyndt med. Herefter kommer spil på et instrument, hvor instrumenterne klaver og blokføjte er højest repræsenteret (se figur 2). 2 Også babyrytmik og korsang er rimeligt repræsenteret, mens ingen er begyndt med at spille i band eller orkester. Både sang/spil i hjemmet og baby/børnerytmik og til en vis grad spil på et instrument tyder på en aktiv indsats fra forældrenes side, mens korsang ikke nødvendigvis implicerer forældrenes indblanding. Er der tale om skolekor, kan det sagtens være barnet selv, der tager initiativet. I langt de fleste tilfælde (ved sang/spil i hjemmet, baby-/børnerytmik og spil på et instrument) må man imidlertid formode, at det er forældrenes initiativ, der har ført til den pågældende musikalske udøvelse. Dette tyder på, at en stor del af de studerende har haft opbakning/opmuntring til musikudøvelse hjemmefra. I gennemsnit var de studerende 5 år, da de begyndte at være musikalsk aktive 2 Her er vi imidlertid nede i så lille en datamængde at disse resultater skal tages med et vist forbehold. 6

Musik i Gymnasiet Har du haft musik på højt niveau i gymnasiet? Nej 23% Ja 77% Figur 3 Har du haft musik på højt niveau i gymnasiet? Godt tre fjerdedele af de adspurgte studerende har haft musik på højt niveau i gymnasiet. Dette tyder på at musikfaget i gymnasiet på højeste niveau er en reel faktor i de sangstuderendes musikalske baggrund. Der bliver i spørgeskemaet imidlertid ikke spurgt til hvorvidt de studerende har gået i gymnasiet eller på en helt anden ungdomsuddannelse. Det er derfor sandsynligt, at en del af dem der svarer, at de ikke har haft musik på højt niveau, slet ikke har gået i gymnasiet. Det er derfor ikke muligt at sige, hvor stor en procentdel af dem der har gået i gymnasiet, der har haft musik på højt niveau. Men med mindre alle de adspurgte, har gået i gymnasiet, vil denne procentdel nødvendigvis være højere end de 77 %. Antal MGK elever Halvdelen af de studerende på klassiske sang har gået på musikalsk grundkursus (et treårigt musikskole forløb med sigte på kvalificering til optagelse på konservatoriet). Musikalsk grundkursus (MGK) har dermed en markant plads i de sangstuderendes baggrund, eftersom der ikke er nogen tvivl om at denne uddannelse har en stor andel i disse studerendes optagelse på konservatorierne. Det skal dog anføres at fire af de studerende, der har gået på MGK havde et andet hovedfag end sang. De 28 studerende der har gået på MGK er fordelt på 16 forskellige musikskoler (Frederiksberg Musikhøjskole, Kolding Musikskole, Esbjerg Kulturskole, Aalborg Musikskole, Køge Musikskole, Odense Musikskole, Skt. Annæ Gymnasium, Randers Musikskole, Skive Musikskole, Århus 7

Musikskole, København Kommunes Musikskole, Slagelse Musikskole, Ishøj Musikskole, Helsingør Musikskole, Nykøbing Falster Musikskole og Bornholms Musikskole.) Nogle få af musikskolerne er repræsenteret af mere end én elev, men ikke af et sådant antal, at det er nok til at konkludere noget på den baggrund. Undersøgelsen viser, at der tilsyneladende er en Halvdelen af de studerende har gået på MGK meget bred fordeling på musikskolerne og rent geografisk en meget stor spredning, der betyder at også landets yderområder er repræsenteret. Det vil dog kræve et mere omfattende datamateriale at kunne drage entydige konklusioner. Andel der har modtaget solosangsundervisning Sangundervisning udgør ikke overraskende en stor del af de sangstuderendes musikalske baggrund. 95 % af de sangstuderende har modtaget sangundervisning udover musikalsk grundkursus inden de begyndte på konservatoriet. Den lille andel der ikke har modtaget Alle sangstuderende har modtaget sangundervisning inden de begyndte på konservatoriet solosangundervisning har gået på MGK, og har dermed fået undervisning i den forbindelse. Det betyder reelt at alle de studerende har fået sangundervisning inden de begyndte på konservatoriet. Har du modtaget sangundervisning udover MGK? Nej 5% Ja 95% Figur 4 Har du modtaget sangundervisning udover MGK? 8

De studerende har i gennemsnit modtaget 4,3 års sangundervisning inden de blev optaget på konservatoriet De studerende der ikke har gået på MGK har i gennemsnit fået knap fire års sangundervisning. De elever der har gået på MGK har inklusiv deres MGK undervisning fået 4,7 års undervisning. Det giver i gennemsnit 4,3 års undervisning pr. studerende inden de begyndte på konservatoriet. I spørgeskemaet bliver de studerende spurgt om hvilken musikskole og/eller hos hvilken underviser de har gået, men besvarelserne peger i så mange forskellige retninger, at der ikke er baggrund for at konkludere noget angående dette. Det var dog blandt andet fra disse besvarelser, at det viste sig at flere af de sangstuderende har studeret musik på universitetet. Klaverundervisning Lidt mere overraskende udgør andelen af sangstuderende, der har modtaget klaverundervisning udover MGK hele 93 %. 3 Og kun to af de studerende, der ikke har gået på MGK, har heller ikke fået øvrig klaverundervisning, hvilket betyder at i alt 96,5 % af de studerende har fået klaverundervisning inden de begyndte på konservatoriet. Optagelsesprøven til uddannelsen i klassisk sang indeholder imidlertid en prøve i klaverspil af en bestemt sværhedsgrad, og det er dermed en nødvendighed at være i besiddelse af visse klavertekniske færdigheder, for at blive optaget på konservatoriet med sang som hovedfag. I gennemsnit har de studerende, der har modtaget klaverundervisning, dog fået knap fem års undervisning, hvilket er mere end de har fået i sang. Medregner man desuden den klaverundervisning som de studerende, der har gået på MGK har fået, giver det et gennemsnit på 6,5 år. De studerende der har gået til klaver har i gennemsnit modtaget 6,5 års klaverundervisning inden de blev optaget på konservatoriet Figur 5 Har du modtaget klaverundervisning (inkl. MGK)? 3 Alle MGK studerende modtager undervisning i brugsklaver. Kilde: www.uddannelseguiden.dk (Undervisningsministeriet) 9

Undervisning i et andet instrument end klaver Godt 60 % af de studerende har modtaget undervisning i et andet instrument end klaver. Disse 60 % har i gennemsnit fået 6,4 års undervisning på dette andet instrument, mens knap 40 % altså ikke har modtaget undervisning på andre instrumenter end klaver. Hvilke instrumenter har du modtaget undervisning på? De studerende der har modtaget undervisning i et andet instrument end klaver, har i gennemsnit fået 6,4 års undervisning på dette instrument Slagtøj Fagot Trommer Cornet Keybord Cello Basun Orgel El-bas Tværfløjte Saxofon Trompet Guitar Violin Blokfløjte 0 2 4 6 8 10 12 Figur 6 Hvilke instrumenter har du modtaget undervisning på? Som det fremgår af figur 6, er der stor spredning inden for valget af instrumenter alternativt til klaver. Blokfløjte, violin og guitar er dog klare topscorere. Anden musikundervisning Halvdelen af de studerende har modtaget undervisning i andre discipliner end sang og instrumentspil. Figur 7 Hvilken anden musikundervisning har du modtaget? 10

Som det fremgår af figuren er hørelære højest repræsenteret blandt anden musikundervisning, og det er nærliggende at konkludere, at denne undervisning dermed er taget direkte som opkvalificering til konservatoriets optagelsesprøve. Kor Det at synge i kor er én af de aktiviteter, der er højt repræsenteret blandt de sangstuderende. Kun én af de studerende der deltager i undersøgelsen har ikke sunget i kor, og det svarer til at 98 % af de adspurgte sangstuderende på et eller andet tidspunkt inden de begyndte på konservatoriet har sunget i kor. Har du sunget i kor? Nej 2% Ja 98% Figur 8 Har du sunget i kor? Den gennemsnitlige alder, hvor deltagerne i undersøgelsen begyndte til kor er 11,5 år. Fordelingen er dog lidt forskellig fra de kvindelige til de mandlige studerende, idet de mandlige studerende i gennemsnit er begyndt lidt senere, nemlig som 14-årige, mens kvinderne i gennemsnit begyndte til kor som 10-årige. I gennemsnit har de studerende gået til kor i 9,5 år inden de begyndte på konservatoriet. Dette er dermed markant længere tid end de har brugt på sang- og klaverundervisning. De studerende har i gennemsnit gået til kor i 9,5 år inden de begyndte på konservatoriet og de begyndte i gennemsnit som 11-årige 11

I spørgeskemaet blev de studerende bedt om at skrive navn, sted og type på de kor de har gået i. I alt nævnes 139 forskellige kor. Nedenstående figur viser fordelingen af kortyper. Kortyper Andre / ikke definerede musikskolekor Pigekor Skolekor Gymnasie /ungdomskor Kammerkor Kirkekor 0 10 20 30 40 50 60 Figur 9 kortyper Ikke alle har angivet hvilken type kor der er tale om, hvorfor dette i nogle tilfælde ikke har været muligt at afgøre. Disse er repræsenteret under andre/ikke definerede. Herunder findes også børnekor som ikke tilhører en kirke, en skole eller musikskole, fx Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums Børnekor, samt vokalensembler, gospelkor mm. Kirkekor er alle kor, der er tilknyttet en kirke lige fra spire/børnekor til diverse kantorier ved større bykirker. Det kor som flest studerende har sunget i er repræsenteret af fem studerende, hvilket ikke giver belæg for at konkludere noget generelt. Igen må det blot konstateres, at den geografiske spredning samt spredningen inden for kortyper er stor, og at det ikke umiddelbart ser ud til, at der er bestemte kormiljøer, der fungerer som fødekæde til konservatorierne. Dog skal det bemærkes at undersøgelsen datamængde er relativ lille og at en større datamængde måske ville have givet et anderledes billede. Undersøgelsen tyder dog på, at selve det at synge i kor er et godt grundlag for en optagelse på klassisk sang. Med hensyn til kortyper skal det også bemærkes, at den kortype der er klart højest repræsenteret i undersøgelsen er kirkekor. Dette kan dog skyldes at kirkekorene udgør den største andel af kormiljøer i Danmark 4, hvorfor de også rent statistisk vil have flere sangere. 4 Jf. VUS undersøgelse af Dynamiske sangmiljøer, 2006 http://ungestemmer.dk/ 12

Ansættelse som kirkesanger Ifølge undersøgelsen har knap halvdelen af de adspurgte studerende arbejdet som kirkesanger. Dette tal er dog behæftet med en vis usikkerhed, da det lader til, at en del har besvaret spørgsmålet, som om der blev spurgt til kirkekor, mens der med kirkesanger menes en stilling, hvor der er ansat en enkelt eller to sangere til at synge til kirkens gudstjenester og/eller andre kirkelige tjenester. I de tilfælde hvor besvarelserne uden tvivl er baseret på en ansættelse i et kirkekor, tæller besvarelsen med i kor-statistikken og dermed ikke i kirkesanger-statistikken. I de tilfælde hvor der er tvivl tæller besvarelsen med under ansættelse som kirkesanger, og dette giver et resultat der siger at 43 % af de studerende har arbejdet som kirkesanger. Dette tal er imidlertid udtryk for en subjektiv vurdering, og skal derfor tages med de nødvendige forbehold. Orkesteraktivitet I undersøgelsen blev de studerende bedt om at svare på, hvorvidt de har spillet i symfoniorkester, harmoniorkester, brassband eller lignende. Samlet set er det kun en fjerdedel, der har spillet i en af disse former for orkester, og denne orkesteraktivitet må dermed siges at være småt repræsenteret. En lidt større andel af de studerende (godt 40 procent) har spillet eller sunget i band eller bigband. Langt de fleste af disse har sunget, mens kun en lille del udelukkende har spillet. Fig. 10 Spillet eller sunget i band/bigband 13

En del af de sangstuderende har dermed også en fundering inden for rytmisk musik, hvor langt de fleste også i denne sammenhæng har udfyldt rollen som sanger. Ser man på hvor stor en procentdel, der har spillet i orkester overhovedet (symfoniorkester, harmoniorkester, band, bigband eller lignende) når man op på 51 %, hvilket betyder, at der er en del sammenfald mellem dem, der har spillet i de forskellige former for orkestre. Motivationsfaktorer I spørgeskemaet blev de studerende bedt om at vurdere på en skala fra 0 til 5 (0 = ingen indflydelse, 5 = stor indflydelse) hvilke faktorer, der har været medvirkende til, at de har bevaret motivationen for at udøve musik. Der var følgende svarmuligheder: motiverende folkeskolelærere motiverende musikskolelærere/private musiklærere motiverende gymnasielærere motiverende korleder/dirigent forældre socialt sammenhold og venskaber økonomi Kigger man på de gennemsnitlige værdier for hver kategori, er det korleder/dirigent der scorer højest med en gennemsnitlig bedømmelse på 4,1, mens økonomi ligger lavest med 0,9. Som det ses nedenfor er musiklærere, forældre og venskaber imidlertid også stærke motivationsfaktorer. Motivationsfaktorer Økonomi Socialt sammenhold/ venskaber Forældre Korleder/ dirigent Gymnasielærere Musikskolelærere/ private musiklærere Folkeskolelærere 0 1 2 3 4 5 Figur 11 - Motivationsfaktorer 14

Det skal også nævnes, at musikskolelærer/private musiklærere (her er desuden medregnet øvrige musiklærere fra fx universitetet) i alt får 12 5-taller (øverste værdi) mens korleder/dirigent får 11 5-taller. Flest har dermed vurderet musiklærere til at have størst indflydelse. Alligevel opnår korleder/dirigent gennemsnitligt set en højere værdi. Udover ovennævnte figurerede ligeledes en kategori kaldet andet, hvor de studerende kunne nævne øvrige motivationsfaktorer. Få benyttede sig af denne mulighed, men de der gjorde, nævner for de flestes vedkommende deres egen lyst og trang til at udøve musik. Derudover nævnes selve musikken som motivationsfaktor samt samarbejdet med andre professionelle musikere. Perioder uden musik Frafald i en kortere eller længere periode indebærer altid en risiko for ikke at vende tilbage til musikken. For at kunne forhindre dette, er det afgørende at diagnosticere nogle af de elementer, der potentielt kan fratage unge sangere lysten til/muligheden for at beskæftige sig med musik Lidt under halvdelen af de studerende (43 %) har i en kortere eller længere periode i deres liv ikke beskæftiget sig med musik. De fleste angiver skolen/lektier som årsag hertil, men også generelt manglende tid og økonomiske årsager er en faktor. Derudover ses det af nedenstående figur at kategorien andet faktisk er den vægtigste årsag til musikkens fravær. Blandt disse findes årsager som: højskoleophold, udenlandsophold, langt til musikskole, manglende lyst, utilfredshed med egen præstation, depression mm. Årsager til at de studerende i perioder ikke har beskæftiget sig med musik Andet Korleder Lærere/undervisere Sport/idræt Manglende tid Skolen/lektier Økonomi Venner 0 2 4 6 8 10 12 Figur 12 Årsager til at man ikke har beskæftiget sig med musik i en periode 15

Andre institutioner der har haft indflydelse på de studerendes musikalske udvikling Omkring to tredjedele af de studerende angiver, at der er en eller flere ikke specifikt musikalske institutioner, der har haft indflydelse på deres musikalske udvikling. Gymnasiet er den institution som flest peger på, mens andre igen står for godt en fjerdedel. Disse er blandt andet: amatørteatre, seminarier, kirker, kirkemusikskolerne og universiteternes musikinstitutter (selvom de to sidstnævnte jo dog må siges at være deciderede musikalske institutioner). Figur 13 Institutioners betydning for den musikalske udvikling Personer der har haft indflydelse på de studerendes musikalske udvikling Har bestemte personer haft betydning for din musikalske udvikling? Nej 18% Ja 82% Figur 14 Har bestemte personer haft betydning for den musikalske udvikling? 16

Som det ses ovenfor er der en relativ stor andel af de studerende, der angiver at bestemte personer har været betydningsfulde for deres musikalske udvikling. Langt den største del af disse personer udgøres af diverse undervisere. En stor del af disse er naturligvis sanglærere, men også undervisere i instrumentspil og andet nævnes som værende betydningsfulde. Den næststørste kategori udgøres af korledere, hvilket hænger godt sammen med den store andel af sangerne der har sunget i kor og den tid de har brugt på denne aktivitet. Professionelle sangere bliver også nævnt som stor inspirationskilde og forbillede for nogle. Figur 15 Personer der har haft betydning for den musikalske udvikling 17

Sammenfattende konklusioner og perspektivering Hensigten med undersøgelsen var, som nævnt, at kortlægge de danske sangstuderendes musikalske færden indtil konservatoriet. Formålet var at afdække eventuelle gunstige fødekæder i musiklivet i form af bestemte miljøer, undervisere, særlige aktiviteter med videre. Resultaterne af undersøgelsen peger mod forventning ikke på bestemte miljøer eller undervisere. Dette kan muligvis skyldes, at der ikke er nogle sådanne, eller det kan skyldes, at undersøgelsens datamængde er for lille til at afsløre dem. Derimod peger undersøgelsens resultater på en række aktivitetsformer, som de sangstuderende har til fælles, og som derfor med al sandsynlighed har haft en vægtig betydning i forhold til deres nuværende (uddannelsesmæssige) musikalske ståsted. I det følgende vil disse sammenfaldende tendenser og deres betydning diskuteres og vurderes på baggrund af ovenstående rapport med udgangspunkt i de forskellige emneområder, der er opstillet i undersøgelsen. Kor En af de aktiviteter som flest sangstuderende har stiftet bekendtskab med inden de begyndte på konservatoriet er at synge i kor. Som nævnt i rapporten er der kun én af de studerende der ikke har sunget i kor, og korsang er den aktivitet, som de studerende i gennemsnit har brugt markant mest tid på. Ni et halvt år, har de studerende i gennemsnit sunget i kor inden de begyndte på konservatoriet, hvilket er godt fem år mere end de har fået sangundervisning, og knap tre år mere end de har fået klaverundervisning. Derudover vurderes korledere og dirigenter af de studerende som værende den vægtigste faktor i forhold til at bevare motivationen for at udøve musik. Desuden er korleder den person, der bliver nævnt næst hyppigst (efter sang-/musiklærer) som en person, der har haft betydning for den studerendes musikalske udvikling. Mange af de studerende er begyndt relativt tidligt med at synge i kor. Én begyndte som fireårig, mens en stor del begyndte som seks-otte-årige. Nogle få er først begyndt i gymnasiealderen og trækker dermed gennemsnittet for at begynde til kor op på 11,5 år. Det giver dog sig selv, at skal man nå at synge i kor i 9,5 år inden man begynder på 18

konservatoriet, må man begynde relativt tidligt. En anden tendens er at drengene i gennemsnit begynder lidt senere med korsangen end pigerne. En tendens der lader til at gælde i stort omfang er dog, at de sangstuderende, der er begyndt til kor som små, holder ved og fortsætter med at synge i kor helt indtil de begynder på konservatoriet. Årsagen til at korsangen fylder relativt meget i de sangstuderendes baggrund i forhold til sangundervisning og instrumentspil kan have flere årsager. For det første er et kor ofte mere tilgængeligt end soloundervisning. Ofte er det gratis at gå til kor, og er der tale om et skolekor, er det endog meget umiddelbart tilgængeligt. Er der tale om kirkekor eller andre former for (børne) kor, skal man muligvis selv opsøge det, men det opleves formentlig som mindre forpligtende end at opsøge en musiklærer/musikskole med henblik på et soloundervisningsforløb. Derudover tiltaler kor-formen efter al sandsynlighed mange i kraft af sit sociale element. Man kan følges med sine venner og på den måde dyrke sine venskaber, samtidig med at man udøver sin (fritids) interesse. Dette afspejler sig også i de studerendes vurdering af hvilke faktorer, der har været medvirkende til at bevare deres motivation for at udøve musik, hvor socialt sammenhold og venskaber tillægges en relativ stor betydning. Ser man på tendenser omkring kortyper, er det klart kirkekorene, der har haft flest medlemmer. Det kan dog skyldes, at de sandsynligvis udgør den største andel af kormiljøer i Danmark (jf. note 4 s. 12), hvorfor de som nævnt også rent statistisk vil have flere sangere. Ikke desto mindre indtager kirkekorene en stor plads i de sangstuderendes baggrund. Som nævnt er der derimod ikke bestemte kor/kormiljøer, der går igen blandt de kor, som de sangstuderende har været medlemmer af. Tværtimod er der en meget stor spredning af kortyper og et meget stort antal kor nævnes i undersøgelsen. Dette tyder altså umiddelbart på, at der ikke er en bestemt form for kor/korstruktur der er bestemt gunstig, men at det blot er det at synge i kor, der har betydning. Man kan dermed sige at kormiljøerne generelt, ifølge undersøgelsens resultater, udgør en reel fødekæde til konservatorierne. Det at undersøgelsens resultater ikke peger på bestemte korformer/kormiljøer kan hænge sammen med undersøgelsens relative lille datamængde, samt at undersøgelsen er et statisk her og nu billede af de studerende, der går på konservatorierne i øjeblikket. Udstrakte man undersøgelsen over en årrække er det mere sandsynligt, at den ville pege på bestemte miljøer/billedet ville blive anderledes Sangundervisning Der er ingen tvivl om at sangundervisning udgør en afgørende faktor i de sangstuderendes musikalske baggrund. Alle de studerende har enten via MGK og/eller på musikskoler eller ved private undervisere modtaget sangundervisning på et eller andet tidspunkt inden de begyndte 19

på konservatoriet. Som rapporten gør rede for, har de studerende i gennemsnit modtaget 4,3 års sangundervisning. Der er imidlertid heller ikke her nogle bestemte musikskoler eller musiklærere, der går igen. Til gengæld opnår også musikskolelærer/private musiklærer (der skelnes ikke mellem sanglærer og andre musiklærere) en høj værdi når det kommer til de studerendes vurdering af, hvad der har været medvirkende til at bevare deres motivation for at udøve musik. Og på spørgsmålet om hvorvidt bestemte personer har haft betydning for den studerendes musikalske udvikling nævner langt de fleste deres sanglærere. Det der er afgørende lader dermed til at være, det i sig selv at få undervisning af en kvalificeret lærer. Dette er dermed et aspekt ved uddannelsen af klassiske sangere, der bider sig selv i halen. For at sikre kvalificerede ansøgere til konservatorierne, er konservatorierne nødsaget til at uddanne kvalificerede sangpædagoger. For at kunne sikre undervisning til alle dem der ønsker det, er det derudover afgørende at musikskolernes undervisning er tilgængelig for eleverne både geografisk og økonomisk Klaverundervisning Lidt overraskende har de studerende i gennemsnit modtaget markant længere tids undervisning i klaver end de har i sang, nemlig 6,5 år mod 4,3 år i sang. Og kun to af de studerende har slet ikke modtaget klaverundervisning inden de begyndte på konservatoriet. En beståelse af optagelsesprøven til klassisk sang kræver imidlertid visse klaverfærdigheder, men klaver er dog stadig et bi-fag, som fordrer lavere niveau end hovedfaget sang ved optagelsesprøven. Efter al sandsynlighed skal de 6,5 års klaverundervisning heller ikke ses som målrettet kvalificering til konservatoriets optagelsesprøve. Langt de fleste studerende er begyndt at gå til klaver på et tidspunkt, hvor de formentlig endnu ikke har haft konservatoriet i tankerne. Derfor skal klaverspillet nærmere ses som resultatet af en generel musikalsk interesse, der har styrket de studerendes musikalitet og generelle musikalske færdigheder, hvorfor det med stor sandsynlighed har haft en afgørende betydning for deres endelige generelle musikalske niveau ved optagelsesprøven til konservatoriet. 20

Undervisning i andet instrument Når det kommer til undervisning i et andet instrument end klaver gælder det, at en langt mindre andel af de studerende er repræsenteret. Kun 60 % af de studerende har modtaget undervisning i et andet instrument end klaver. Til gengæld har de i gennemsnit fået undervisning i dette instrument i 6,4 år, altså næsten lige så længe som de studerende i gennemsnit har modtaget klaverundervisning. Disse relativt mange års undervisning taget i betragtning, har denne undervisning formentlig, på samme måde som klaverundervisningen, bidraget til at udvikle de pågældende elevers musikalitet samt ikke mindst deres generelle musikalske færdigheder. Dette tyder på, at det er en fordel at være musikalsk bredt funderet i forhold til at blive optaget på klassisk sang på konservatorierne. Anden musikundervisning samt orkesteraktivitet Halvdelen af de studerende har modtaget anden musikundervisning end undervisning i sang, klaver og øvrige instrumenter. Størstedelen af disse har modtaget undervisning i hørelære, og for de flestes vedkommende har dette efter al sandsynlighed været som en decideret opkvalificering til konservatoriets optagelsesprøve. Dette skal dermed formentlig ikke tillægges anden betydning end den, at mange sangstuderende in spe savner kundskaber inden for hørelære og musikteori. På den baggrund er det måske værd at overveje, om det var muligt at integrere denne form for undervisning i den øvrige musikundervisning som de studerende har fået eller inden for de kormiljøer, hvor de alle har haft deres gang. Ser man på orkesteraktivitet over en bred kam og medregner både klassiske og rytmiske orkestre, er det godt halvdelen af de studerende der har spillet i orkester. Dette fortæller igen, at en ikke uvæsentlig andel af de studerende er meget bredt funderet rent musikalsk og langt fra udelukkende har dyrket den klassiske solosang frem til deres optagelse på konservatoriet. Musik i gymnasiet og på musikalsk grundkursus Godt tre fjerdedele af de studerende har haft musik på højt niveau i gymnasiet, og gymnasiet er den institution der nævnes af flest studerende som værende en (ikke musikalsk) institution, der har haft betydning for deres musikalske udvikling. Dette tyder på at musikfaget i gymnasiet er medvirkende til at kvalificere kommende sangstuderende til deres fremtidige studie. Præcis halvdelen af de studerende har gået på Musikalsk Grundkursus (MGK), og eftersom denne uddannelse har til formål at kvalificere unge sangere/musikere til konservatoriet, må man gå ud fra at MGK, for den ene halvdel af de sangstuderendes vedkommende, har haft overvejende betydning i forhold til deres optagelse på klassisk sang. MGK må dermed, som det også er hensigten med uddannelsen, regnes for en vigtig fødekæde til konservatoriet. 21

Øvrige tendenser Udover ovennævnte emneområder er der en række andre tendenser, som udover at fremgå af ovenstående rapport også bør nævnes her. Indledningsvist i spørgeskemaet blev de studerende bedt om at oplyse, i hvilken alder de begyndte at være musikalsk aktive, hvilket resulterede i et gennemsnit på 5 år. Dette er imidlertid et spørgsmål, der kun vanskeligt lader sig besvare, idet musikalske aktiv må siges at være lidt af et definitionsspørgsmål. Flere af de studerende svarer da også nyfødt, og om ikke andet, så viser gennemsnittet på 5 år, at de fleste sangstuderende ikke overraskende har stiftet relativt tidligt bekendtskab med musik. Den aktivitet som flest har lagt ud med er da også sang og spil i hjemmet skarpt efterfulgt af spil på et instrument. I det hele taget lader opbakning hjemmefra til at have nogen betydning, idet 16 % af de studerende nævner deres forældre som værende betydningsfulde for deres musikalske udvikling. En del af de studerende har i en periode ikke beskæftiget sig med musik, men udover skolen og lektier har årsagerne hertil overvejende været af privat karakter. Kigger man på kønsfordelingen på klassisk sang på de danske konservatorier, peger undersøgelsen på en klar overvægt af kvinder. Hele 75 % af deltagerne i undersøgelsen er kvinder hvormed mændene repræsenterer 25 %. Dette tyder på, at der ligger en oplagt opgave i at forsøge at højne antallet af optagne mænd på klassisk sang. 22

Opsummering og perspektivering Baseret på ovenstående resultater må ikke mindst korsang, siges at repræsentere et centralt element i de danske sangstuderendes musikalske CV. Næsten alle de studerende har sunget i kor, det er den musikalske aktivitet de i gennemsnit har brugt markant mest tid på. Korledere angives af de studerende som værende en vægtig faktor i forhold til at bevare motivationen for at udøve musik, samt som en betydningsfuld person for de studerendes musikalske udvikling. Undersøgelsens resultater tyder på, at det at synge i kor generelt er gunstigt i forhold til at opnå optagelse på klassisk sang; men denne etårige undersøgelse viser ikke, at bestemte kor/kormiljøer skulle være særligt gunstige i forhold til at producere sangere til konservatorierne. Det sociale element af korsangen spiller en stor rolle, idet mange studerende angiver socialt sammenhold og venskaber som medvirkende faktor i forhold til at bevare motivationen for at blive i koret. Korsangen har efter al sandsynlighed været medvirkende til at styrke de studerendes sanglige færdigheder, deres generelle musikalitet og sandsynligvis også deres generelle musikalske færdigheder (nodelæsning, musikforståelse mm.) Undervisning i sang, klaver og andre instrumenter optager ligeledes en stor plads i danske sangstuderendes musikalske CV. De studerende har, forud for optagelsesprøven til konservatoriet, modtaget mange års undervisning i disse discipliner, og deres undervisere angives både som betydningsfulde motivationsfaktorer foruden at sang/musiklæreren er den person, der oftest nævnes som en person, der har haft betydning for de studerendes musikalske udvikling. Den undervisning de studerende har fået, har dermed været betydningsfuld på flere planer. Sangundervisningen kan ses som dyrkelse og opkvalificering af de studerendes speciale, mens instrumentundervisningen både i klaver og øvrige instrumenter efter alt at dømme nærmere har styrket de studerendes generelle musikalske færdigheder. Derudover tyder undersøgelsens resultater på at Musikalsk grundkursus, som tilsigtet, fungerer som fødekæde til konservatorierne, og at musikfaget på gymnasierne spiller en vis/betydningsfuld rolle. Gymnasiet optager en reel plads i de studerendes musikalske CV idet tre fjerdedel har haft musik på højt niveau og idet et flertal af de studerende peger på gymnasiet som en ikke musikalsk institution, der har haft betydning for deres musikalske 23

udvikling. Dette står dermed i skarp kontrast til den seneste gymnasiereforms reducering af musikfaget i gymnasiet. Desuden viser undersøgelsen ikke overraskende at mange studerende er begyndt relativt tidligt med at udøve musik (gennemsnitlig som 5-årige), og at langt de fleste er begyndt med sang og spil i hjemmet. Undersøgelsen tyder desuden på en meget ulige kønsfordeling på konservatorierne med 75 % kvinder og 25 % mænd. En generel pointe med undersøgelsen er, at den peger på, at det er en fordel at være musikalsk bredt funderet. Det er nødvendigt, men ikke tilstrækkeligt at dyrke og styrke sine sanglige kompetencer for at blive optaget på klassisk sang. Undersøgelsen viser at størstedelen af de studerende udover solosang har dyrket korsang, klaverspil, andre instrumenter, samt sammenspil i orkestre af både rytmisk og klassisk art. Dette tyder som sagt på, at en bred musikalsk fundering på flere planer er en fordel. Validitet og eventuelle fremtidige undersøgelser Selvom undersøgelsen peger på en række generelle tendenser blandt sangstuderende på landets konservatorier, er datamængden i mange tilfælde for lille til at drage endelige konklusioner. Denne undersøgelse bør dermed som nævnt opfattes som en pilotundersøgelse for eventuelt fremtidige undersøgelser på området. Det var som udgangspunkt VUSs forventning at undersøgelsen ville pege på en række konkrete miljøer, adfærdsformer/pædagogikker og eventuelt personer, hvilket ville have givet mulighed for at studere særligt gunstige strukturer, metoder mv. som grundlag for velfungerende fødekæder. Dette har imidlertid ikke været tilfældet. Det er dog stadig vores forventning, at en tilsvarende undersøgelse foretaget eksempelvis blandt førsteårsstuderende over en periode på fem år, vil give resultater i den retning. Skulle det ikke være tilfældet vil en undersøgelsen med en længere tidshorisont, stadig repræsentere et større og dermed mere pålideligt datamateriale, hvilket i sagens natur ville føre til mere pålidelige resultater. 24

Efterskrift Videncenter for Unge Stemmer vil gerne rette en stor tak til samtlige sangstuderende, der har medvirket i undersøgelsen. Derudover vil vi gerne opfordre alle interesserede til at komme med supplerende bemærkninger, forslag til nye undersøgelsesområder og andre kommentarer. Alle billeder i rapporten et taget af fotograf Peter Skjold Petersen www.prophoto.dk 25