Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014



Relaterede dokumenter
Skolestrategi juni 2014

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018

Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Korskildeskolen og Børneog skoleudvalget

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen

Folkeskolereformen 2013

Lokal udviklingsplan for. Skjoldhøjskolen

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole

Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Sjølundsskolen og Børne- og skoleudvalget

Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Sjølundsskolen og Børne- og skoleudvalget

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Kvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

Aftale mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN. Side 1 af 7

Overordnet Målsætning At en højere procentdel af unge gennemfører ungdomsuddannelser. -at 95% af alle unge får en ungdomsuddannelse

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole

Principper for evaluering på Beder Skole

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Udviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole

Lokal udviklingsplan for. Ellekær dagtilbud

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Værdiregelsæt og antimobbestrategi for

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune Alle elever skal lære mere og trives bedre

Stavnsholtskolens læringspolitik og pædagogiske udviklingsplan

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

På vej mod folkeskolereformen marts 2014

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole

Dialogbaseret aftale mellem

Tema Beskrivelse Tegn

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER

Fokusområder

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

PÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.

Lokal udviklingsplan for. Holme Skole og lokaldistrikt Holme / Rundhøj

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Udviklingsplan for Skarrild Skole

Virksomhedsplan

Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab

NOTAT Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2

Den røde tråd Strategiplan (senest rev )

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter

SEGREGEREDE TILBUD I HORSENS KOMMUNE INDHOLD. Fælles læring stærkere resultater UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED. Dato: xx.xx.2017

Udviklingsmål. [Eltang Skole og Børnehave]

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Strategi for læring på Egtved skole

Dåstrup Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende

Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Hellevad Børneunivers Skole og Undervisning - januar 2017

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Vestervangskolen Udviklingsplan. Center for Børn og Læring Herning Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

KVALITETSRAPPORT FOR 2016/17

Strategi for Folkeskole

Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015

Indhold Indledning... 2 Forhold som resultaterne i kvalitetsrapport giver anledning til at have fokus på... 3 Status:... 3 Mål hvilke ændringer vil

Lolland Kommunes skriftsprogsstrategi er en del af kommunens Børneog ungepolitik og læsning er politisk indsatsområde i Lolland Kommune.

Tema Beskrivelse Tegn

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Kragsbjerg

1. Princip om skolen som et fælles projekt

Skemaer til udfyldelse af Udviklingsplanen - Målsætninger

Handleplan for inklusion jan 2018

Projektplan. I Assens Kommune lykkes alle børn. Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/ / /2014

Ledelsesgrundlag for Engdalskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen

Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT

Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser. Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2017

Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser. Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2016

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål Status:

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Værdigrundlag for samarbejde. mellem Mariagerfjord Skolelederforening, Mariagerfjord Lærerkreds,

Lundehusskolens Værdigrundlag

Velkommen til valgmøde

Langsigtede mål , samt delmål for 2016

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018

Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret

Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Hyllinge Skole og Børne- og skoleudvalget

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen

Skolernes mål og handleplaner

Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Kalbyrisskolen og Børne- og skoleudvalget

Transkript:

Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014

Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne. Skolens værdier Faglighed - Rummelighed Ansvarlighed Anerkendelse danner fundamentet for skolens strategi og målsætninger. Strategiplanen samler alle målsætninger fra kommunale politiske mål, APV er, evalueringer, test og prøver og sætter dem i relation til børnenes læring og udvikling. Strategiplanen viser sammenhænge mellem strategimål, resultatmål og handleplaner. Handleplaner er her af overblikshensyn gengivet i overskriftsform, og de er ikke et udtømmende billede af de mange aktiviteter og projekter, der foregår på Holmegaardskolen. Detaljerede handleplaner udfyldes og laves i forhold til konkrete projekter og indgår således i den daglige praksis og evaluering.

Strategimål Resultatmål Handleplaner Hvad er den overordnede målsætning? Hvad vil vi opnå for at nå den overordnede målsætning? Hvordan vil vi planlægge og organisere undervisning/ aktiviteter, fysiske rammer og evalueringen?

Ledelse Kvalitet i kerneydelsen/ faglighed og bedre resultater Elevernes fremmøde i skolen Skolen har strategier for følgende områder. Skolens værdigrundlag danner centrum for vores strategier. Økonomi Attraktiv arbejdsplads X Faglighed Ansvarlighed Rummelighed Anerkendelse Energi Trivsel Personalets fremmøde Kost og bevægelse Rummelighed/ inklusion Skolens sociale ansvar

Det faglige niveau og de sociale og personlige kompetencer skal højnes Resultater i de nationale test ligger over det nationale gennemsnit korrigeret for socioøkonomisk faktor Resultater ved afgangsprøver ligger over det kommunale gennemsnit Der er tydelig klasseledelse, relationsog fagdidaktisk kompetence Linjefagskompetencer prioriteres i arbejdsfordelingen I perioden juni 2011-juni 2014 forbedres den enkelte skoles læseresultater ved de nationale test At børnene systematisk udfordres på de udviklingsområder der er beskrevet i læreplaner/mål og Folkeskolens afgangsprøve med 0,5 karakterpoint og de standardiserede læsetest i 1. og 3. kl. viser en fremgang på 2 procentpoint Støtte børn med problemer med sproglig opmærksomhed med udgangspunkt i sprogscreeninger fra børnehaverne En generel fokus på alle børns sproglige udvikling Gøre eleverne fortrolige med nationale test og de skal anvende dem aktivt fra 0. kl. Sætte målene højt og synliggøre dem og samtidigt møde børnene på deres niveau Målrettet indsats for at elever med særlige udfodringer og særlige forudsætninger kan lære så meget som muligt igennem partnerskaber med ZBC, UCSJ og Kalbyrisskolen Skabe en struktur, hvor sparring og fælles planlægning af undervisningen og aktiviteterne foregår i en systematisk mødekultur i team for at udnytte den sociale kapital Gøre målsætningerne for undervisningen synlige i års- og elevplaner Prioritere de faglige kvalifikationer i arbejdsfordelingen med udgangspunkt i MUS og lærernes og pædagogernes udviklingsplaner Indrette skolens læsepolitik med mål for læseresultater for alle årgange og førskolen og klare strategier for hvordan målene nås Alle lærere får kompetencer indenfor faglig læsning Udvikle specifikke evalueringsmetoder. Gøre målene gøres synlige for børn og forældre med fokus på hvad børnene skal lære. Gøre afgangsprøverne for et tydeligt mål for arbejdet i 6. 9. kl. Gøre skolebiblioteket til en gennemgående ugentlig del af undervisningen Sikre at skolebiblioteket og ressourcepersoner arbejder for at udvikle og understøtte arbejdet med den sproglige udvikling Udarbejde strategier for sproglig udvikling i førskole og SFO Skabe fælles mål med forældres for barnets sproglige udvikilng Skabe en struktur, hvor skolens vejledere og Pædagogisk servicecenter arbejder sammen Internationale samarbejdsprojekter under Comenius, der understøtter den sproglige udvikling i forhold til fremmedsprog Have fokus på HVAD børnene skal lære Overlevere resultater fra sprogscreening og gøre skiftet fra institution fra bh-førskole-undervisning systematisk

Alle børn har som udgangspunkt krav på et kvalificeret læringstilbud i lokal- og normalmiljøet, og de har krav på at være en del fællesskabet Børnene oplever inkluderende læringsformer, herunder IT og øvrige kompenserende hjælpemidler En større andel af børnene i skoledistriktet vælger og/eller placeres på Holmegaardskolen som det naturlige skolevalg Skolens børn oplever, at personalet har relevante kompetencer IT anvendes aktivt til at understøtte inkluderende læringsformer i special- og normalklasser Der er fokus på undervisning, der giver særligt dygtige elever de rette udfordringer igennem niveaudeling og holddannelse PPR og det tværfaglige team får en mere synlig og konsultativ rolle og fast tilstedeværelse på skolen Ressourcer til inklusion prioriteres timemæssigt og økonomisk i undervisningen og fritidsaktiviterne Skolen tilrettelægger undervisningen og strukturen og fritidsaktiviterne, så der er plads til flere elever med særlige udfordringer Personalets kompetencer udvikles løbende i forhold til skolens samlede behov

Elevernes fremmøde øges Antallet af elever med ulovligt fravær reduceres med 10 %, hvilket skal fremgå af kvalitetsrapporten 2012 Tydeliggørelse af, hvad der er lovligt og ulovligt fravær for elever, forældre og lærere. Fast mundtlig samtale mellem forældre, klasselærer og ledelse ved 15 dages fravær ligegyldig grund Fokus på dryp-fravær med forældreinddragelse Fremmødepatrulje Gør det attraktivt at komme i skole

Et sundt og godt arbejdsmiljø, der sikrer medarbejderne de bedste rammer for at udføre kerneydelsen Medarbejderne har kompetenceudvikling og mulighed for at sætte relevante kvalifikationer i spil Udnyttelse af arbejdstidsaftalernes råderum Medarbejderne samarbejder og deler viden, kompetencer og erfaring Der opleves en sammenhæng mellem APV, PSP og trivselsundersøgelser og de konkrete initiativer og handlinger Skolens pædagogiske udvalg drøfter efter- og videreuddannelsesbehov Forventninger og mål for arbejdet drøftes og synliggøres Personalet arbejder i team, der sikrer sparring og deling af viden og metoder i en professionel og åben dialog Resultater og undersøgelser indgår aktivt i udviklingsprocesser og sammenhænge og handleplaner synliggøres og drøftes løbende Skolen har overblik over hvilke kompetencer, der samlet set og for den enkelte er brug for her og nu og på langt sigt

Medvirker aktivt til at implementere energiledelse At reducere energiforbruget med 2 % eller derover Gøre skolen til Grøn flag / Grøn skole og dermed inddrage alle skolens aktiviteter i energibevidstheden

Personalets fremmøde er på mindst 95,5 % At fremmødet stiger til 95,5% Stressrelateret fravær. Ledelsen er lydhør overfor medarbejdernes bekymringer/frustrationer og handler på det Udarbejde en trivselsprofil Honorere langtidsfriske Ledelsen holder øje med den enkeltes fravær og tager ledelse/ansvar

Have sunde og fysisk aktive børn Børnene har adgang til og lærer om sund kost Bevægelse er en naturlig del af undervisningen og aktiviteterne Skolens kantine og SFO tilbyder sund og nærende kost Skolens udeområde inddrages i undervisnings- og fritidsaktiviteter Børnene er aktive i skolens kostpolitik og -tilbud Skolen prioriterer ekstra timer til bevægelse på skemaet

Skolen tager et socialt ansvar over for de borgere, der på den ene eller anden måde ikke har opnået ordinær beskæftigelse Skolen har løbende et antal personer (minimum 5) i virksomhedspraktik, job med løntilskud og fleksjob eller lignende Skolen vurderer løbende alle henvendelser om mulige ansættelser indenfor alle personalegrupper

Børn skal trives 95 % af børnene skal ved trivselsmålinger udtrykke, at de trives godt eller rigtigt godt Elevernes trivsel indgår som et fast indsatsområde for arbejdet i undervisningsteam Trivsel og læring skal ses som to sider af samme sag for alle aktiviteter

Skolens økonomi skal sikre plads til udvikling og anvendes strategisk At skolens budget afspejler de strategiske mål At skolens økonomi balancerer inden for 3 % af det samlede budget Budgetlægningen drøftes og prioriteres i pædagogisk udvalg, MED-udvalget og skolebestyrelsen med vægt på de strategiske prioriteringer Budgetlægningen foretages i fuld åbenhed om muligheder og begrænsninger i økonomien Uforudsete ændrede økonomiske rammer imødegåes med de hurtigst virkende midler Skolens budget lægges med reserver svarende til mindst 3 % af det samlede budget Skolens samlede økonomi analyseres og revideres hver måned

X - at tilgodese nye initiativer og innovative projekter At der skabes innovative projekter, der viser nye veje til bedre resultater Skabe rammer for innovation igennem økonomiske prioriteringer igennem projektpulje Ved at være åbne for og synliggøre alle medarbejderes forslag til udvikling

Ledelsens kompetencer og samarbejdsformer bidrager til øget læring og udvikling for børn og voksne At personalet og børnene vurderer ledelsens arbejde som afgørende for børnenes læring og udvikling Ledelsens samarbejde har børnenes læring og udvikling som synligt mål