Demografisk udvikling i budgetperioden 2015-2018

Demografisk udvikling i budgetperioden 2015-2018 NOTAT Center for Økonomi og Indkøb Marts 2014 1. Hovedtræk i den demografiske udvikling 2015-2018. Ifølge den opdaterede befolkningsprognose fra marts i år vil kommunen i budgetårene 2015 til 2018 opleve en fortsat stigning i antallet af ældre samt et fald i gruppen af institutionsbørn og skolebørn. Udviklingen indebærer at antallet af institutionsbørn (0-5 år) og antallet af skolebørn (6-16 år) fortsat falder stødt over budgetperioden, mens antallet af ældre (67+ år) fortsat øges kraftigt over budgetperioden. Den nye prognose betyder forskydninger i aldersklasserne, der samlet set giver mindre udgifter i forhold til det vedtagne budget 2014-17 på i alt 26,7 mio. kr. i perioden 2015-2018. Nedenfor gennemgås udviklingen på de tre serviceområder. Antallet af børn 0-5 år og 6-16 år For aldersgruppen 0-5 år forventes i årets prognose et fald på 54 børn, svarende til 2,2 pct., i perioden 2015 til 2018, mens antallet af 6-16 årige falder med 227 børn og unge, svarende til 3,8 pct. Sidste år forventedes et lille fald i antallet af 0-5 årige på 11 børn, svarende til 0,5 pct. og et fald i antallet af 6-16 årige på 240 børn og unge svarende til 4,0 pct. Det vil altså sige, at udviklingen i årets prognose, tyder på et større fald i børnetallet hos de 0-5 årige mens de 6-16 årige procentuelt ligger på stort set samme niveau som det prognosen for sidste år skønnede. Det lavere niveau i udviklingen hos børnene i 0-5 års alderen set i for hold til sidste års prognose, kan forklares med et historisk lavt antal fødsler i 2013 hvilket der i årets prognose er korrigeret for. Niveauet af fødsler pr. kvinde her i kommunen er fortsat højere end i landet som helhed. Rådhuset Egevangen 3 B DK-2980 Kokkedal Telefon 72 56 50 00 fredensborg@fredensborg.dk www.fredensborg.dk

Figur 1. Udviklingen på pasningsområdet, aldersgruppen 0-5 år: Figur 2. Udviklingen i antal skolebørn Side 2 af 6

Ældre 67+ Gruppen af ældre i alderen 67-79 år forventes at vokse med 715 personer, svarende til 13,2 pct. i perioden 2015 til 2018. I sidste års prognose forventedes en stigning på 689 personer, svarende til 12,0 pct. i den samme periode. For aldersgruppen over 80 år forventes i årets prognose en stigning på 187 personer, svarende til 11,9 pct. i perioden 2015 til 2018. Dette repræsenterer samme niveau som i sidste års prognose, hvor forventningen var en stigning på 188 personer, svarende til 12,0 pct. Prognosen for denne aldersgruppe har ligget relativt stabilt de seneste år. Figur 3. Udviklingen i antal unge ældre Figur 4. Udviklingen i antal 80+ årige Side 3 af 6

Forsørgerbyrde Det overordnede billede i befolkningsprognosen er altså at andelen af ældre fortsat vokser kraftigt mens andelen af børn og unge aftager. Samtidig falder antallet i den erhvervsaktive alder. Denne udvikling kan illustreres ved at beregne forsørgerbyrden. Forsørgerbyrden angiver hvor mange personer der er i aldersgrupper, som typisk er uden for arbejdsstyrken sammenlignet med de aldersgrupper, som almindeligvis er erhvervsaktive. Forsørgerbyrden er her beregnet som summen af antallet i aldersgrupperne 0-19 år og 67+ år divideret med antallet i aldersgruppen 20-66 år. I årets befolkningsprognose forventes forsørgerbyrden at vokse fra 72 pct. i 2013 til 78 pct. i 2017 og 82 pct. i 2023. Det ligger på samme niveau som i sidste års prognose der forventede henholdsvis 72 pct., 77 pct. og 82 pct. Figur 5. Udviklingen i forsørgerbyrden, 0-19 år samt 67+ år i pct. af 20-66 år 3. Udgiftsændringer som følge af ny befolkningsprognose På de store serviceområder tildeles budget efter antallet af brugere. En ændring i den forventede befolkningsudvikling giver således automatisk anledning til en tilsvarende justering af budgettet til området. Det gældende budget til skole-, dagpasnings- og ældreområdet er beregnet ud fra sidste års befolkningsprognose. Den nye befolkningsprognose fra marts 2014 giver anledning til en fornyet beregning af udgifterne. Kommunens demografimodel anvender forskellige beregningsprincipper på hvert af de tre serviceområder som det vedrører. Hovedprincippet for demografimodellerne er, at de på hvert område skal afspejle ændringerne i de variable udgifter på området som følge af en tilgang/afgang af en person (institutionsbarn, elev, ældre): Side 4 af 6

På skoleområdet beregnes 75 pct. af de samlede mer- eller mindre udgifter i forbindelse med den demografiske udvikling, svarende til den andel som udgør de variable udgifter på området. På pasningsområdet udgør demografiberegningen en beregning af de ressourcer som skal tildeles institutioner pr. barn, altså ligeledes variable udgifter på børneområdet. Den anvendte model for demografifremskrivning af budgettet på pleje- og omsorgsområdet, tager udgangspunkt i omkostningerne til plejecentre og hjemmepleje, baseret på det nuværende serviceniveau og den nuværende befolknings plejebehov. Modellen tager udgangspunkt i, hvad udgifterne er til ældre på forskellige alderstrin. De aldersopgjorte udgifter er herpå ganget med det forventede fremtidige antal borgere i de forskellige aldersgrupper med baggrund i den nye befolkningsprognose. Modellen giver således et billede af de fremtidige omkostninger til plejeområdet såfremt det nuværende serviceniveau og plejebehov fastholdes og den demografiske udvikling forløber som forventet. Det er kun udgifter til plejecentre og hjemmepleje der er aldersfordelte data på. På de øvrige variable udgifter til hjemmesygepleje, hjælpemidler og træning, reguleres budgettet med 50 pct. af de samlede forventede mer- eller mindre udgifter som følge af ændringen i antallet af 80 årige og derover. Nedenfor er resultatet af beregningen vist som den bevillingsændring den nye demografiberegning indebærer for budgetperioden 2015-2018: Tabel 1. Ændringen i udgifter som følge af ny befolkningsprognose I 1.000 kr. 2015 2016 2017 2018 2015-2018 Skoleområdet 133 427 605-2.462-1.297 Pasningsområdet -1.744-2.172-2.563-3.427-9.906 Pleje og Omsorg -5.547-6.195-5.813 2.026-15.529 Ændring i alt -7.158-7.940-7771 -3.863-26.732 ( - = mindreudgift/budgetreduktion, + = merudgift/budgetforøgelse) Som tabellen viser nedjusteres budgettet samlet set med 26,7 mio. kr. i perioden 2015-18. Med en befolkningsprognose som alt andet lige rammer forholdsvis tæt på befolkningsprognosen sidste år, kan denne relativt store ændring give anledning til undren. Nedenfor her gennemgås budgetjusteringerne særskilt for hvert af de tre serviceområder Skole, Dagpasning- og Pleje og Omsorg. For områderne samlet gælder dog at justeringerne i budgetoverslagsår 2018 alt overvejende skyldes, at demografipuljen for 2018 i budgetoplægget er en teknisk kopi af budgetoverslagsår 2017, hvorved der ikke har været indlagt en udvikling fra 2017 til 2018 i budgetoplægget. Skole På skoleområdet ses en lille opjustering af budgettet i årene 2015-2017. Dette hænger som beskrevet i afsnit 1 ovenfor sammen med en lille stigning i antallet af 6-16 årige i forhold til det forventede i sidste års prognose. Budgetoverslagsår 2018 er som beskrevet ovenfor ikke justeret for den forholdsvis store nedgang, der samlet ses i aldersgruppen af 6-16 årige, hvilket medfører en relativ stor nedjustering af budgettet i dette år. Side 5 af 6

Dagpasning På pasningsområdet skyldes den forholdsvis store nedjustering af budgettet i forhold til den beskedne nedgang i antallet af 0-5 årige fra sidste års prognose, dels at der er forskydninger i mellem aldersgrupperne således at det største fald ses hos de 0-2 årige -, dels en nedgang i dækningsgraden, som er et udtryk for hvor mange af børnene der passes i de kommunale pasningstilbud. I årets prognose ses et fald på 9 børn hos de 0-2 årige, hvor sidste års prognose skønnede en stigning på 17 børn for samme periode. Dette sammenholdt med en nedgang i dækningsgraden for de 0-2 årige fra 76,5 pct. sidste år til 65,3 pct. i år, giver anledning til budgetjusteringen. Samme tendens gør sig gældende for de 3-5 årige børn. Pleje og Omsorg På Pleje og Omsorgsområdet ses for første gang i flere år en markant nedjustering af budgettet Kommunens indsats med forebyggelse og hjælp til selvhjælp (Træning som hjælp, forebyggende hjemmebesøg, velfærdsteknologi mv.), har været en succes og de ældre er blevet i stand til i højere grad at klare sig selv i længere tid. Det betyder, at den gennemsnitlige udgift pr. ældre i en bestemt aldersgruppe har været faldende. Med en prognose for udviklingen i antallet af ældre, der stort set er uændret men med faldende enhedspriser så giver demografireguleringen mindreudgifter til Pleje og Omsorgsområdet. Side 6 af 6

Befolkningsprognose Budget 2015-2018

Befolkningsprognosen, budget 2015-2018 Der er udarbejdet en ny befolkningsprognose i marts 2014. Dette notat beskriver prognosens resultater og de væsentligste forudsætninger. NOTAT Center for Økonomi og Indkøb 18. marts 2014 Hovedresultater Prognosen indeholder i store træk de samme tendenser som sidste års befolkningsprognose, og som de sidste års udvikling har vist. Indbyggertallet er pt. 39.585, men ventes at stige moderat i perioden og vil runde 40.000 i 2019. Den demografiske forskydning mod flere ældre og færre børn og unge, der har været i gang i Fredensborg de sidste 10 år, forventes at fortsætte frem til 2024, men samtidig forventes omstillingen også at være færdig der. Indbyggerne i de erhvervsaktive aldersklasser forventes således at falde svagt, mens der forventes færre børn (0-16 år) og flere ældre 67+årige. Prognosen forudsætter, at der opføres godt 1.000 nye boliger frem mod 2024 det samme niveau som anvendt i sidste års prognoser. De nye boliger er fordelt stort set ligeligt mellem Nivå, Humlebæk, Fredensborg og Kokkedal. Kort opsummering af prognosens resultater Befolkningsprognosen 2014 indebærer mindre ændringer i forventningerne til befolkningsudviklingen i de kommende år, sammenlignet med sidste års prognose. Den nye prognose bygger på en række forudsætninger, herunder: Fredensborg Kommune har, ligesom landet som helhed, en nedadgående fødselsrate. Fødselstallet har været historisk lavt i 2012 2013. Dette års prognose indebærer en justering af forudsætningen omkring udtynding - dvs. færre borgere - i kommunens boliger. I forhold til sidste års prognose er udtyndingen mindsket en smule, efter de seneste erfaringer. Det er med til at give indbyggertallet et lille ryk op i denne prognose, set i forhold til prognosen sidste år. De forventninger som vi har haft til boligudbygning de seneste år har ikke holdt stik. Derfor er forventningerne til boligudbygningen nedjusteret således at der indgår 880 nye boliger i perioden frem til 2023. Samlet set ventes med den nye prognose en meget begrænset vækst i befolkningen fra 39.585 i 2014 - til 39.910 personer i 2018, og ligeledes en begrænset vækst frem til 2024, hvor kommunen forventes at have 40.598 borgere. Samlet befolkning i perioden 2003-2024: Rådhuset Egevangen 3 B DK-2980 Kokkedal Telefon 72 56 50 00 fredensborg@fredensborg.dk www.fredensborg.dk

I forhold til prognosen der blev udarbejdet i 2013 er skønnet for indbyggertallet for hvert år hævet mellem 0 og 200 personer. F.eks. i 2015 hvor der nu forventes 39.621 indbyggere mod 39.504 i sidste års prognose hvilket er 117 flere end sidste års prognose. Tilsvarende i 2024 hvor den nye prognose indeholder 183 flere personer. Befolkningsprognose 2013 sammenlignet med 2014 Forklaringen på de hævede skøn skyldes justeringer i forudsætningerne omkring udtynding/fortætning samt et højere folketal på 142 personer i 2014 end forventet sidste år. Antallet af boliger indarbejdet i år og sidste års prognose er det samme. Befolkningstal i 2014 og prognose for budgetperioden 2015-2018 Side 2 af 12

Aldersgrupper 2014 2015 2016 2017 2018 0-2 år 1.097 1.081 1.078 1.073 1.072 3-5 år 1.355 1.313 1.304 1.279 1.268 6-16 år 6.086 6.008 5.896 5.832 5.781 17-24 år 3.200 3.198 3.201 3.181 3.145 25-64 år 19.930 19.825 19.725 19.703 19.667 65-79 år 6.417 6.636 6.854 7.047 7.230 80+ år 1.500 1.559 1.639 1.676 1.746 Hovedtotal 39.585 39.621 39.696 39.790 39.910 Side 3 af 12

Børn i alderen 0-5 år Antallet af fødsler har i 2012 2014 været historisk lave - De lave fødselsstal ses i hele landet og udviklingen de seneste 5 år fra 2008-2014 viser et ret stort fald i Fredensborg Kommune på 529 børn i alderen 0-5 år. Der forventes på den baggund et faldende børnetal i de kommende år indtil 2017, hvorefter udviklingen på nuværende tidspunkt prognosticeres mere jævn. Udviklingen i perioden 2003-2024 for Børn i alderen 0-5 år I tidligere prognoser var forventet en vis vækst i aldergruppen 0-5 årige fra omkring 2014. Dette er nu afløst af en forventning om en faldende udvikling frem til 2018, hvorefter en lille stigning eller udjævning er ventet. Nedenfor ses en sammeligning af de seneste 4 års prognoser for de 0-5 årige børn. Sammenligning af de sidste 4 års prognoser for de 0-5 årige, 2011-2024 Side 4 af 12

Skolebørn 6-16 år Også børn i skolealderen forventes at blive færre. Her ses at antallet af skolebørn har været faldende siden 2010. Det har indebåret et fald på 229 skolebørn indtil 1.1.2014. De kommede 4 år frem til 2018 forventes et yderligere fald på 305 børn, svarende til et fald på 5 pct., og faldet forventes jf. den nuværende prognose at fortsætte ud over denne budgetperiode. Udviklingen i perioden 2003-2023 for Skolebørn i alderen 6 16 år Sammenligning af de sidste 4 års prognoser for skolebørn, 6-16 årige, 2010-2024 Side 5 af 12

Ældre Den klare tendens i kommunens befolkning er at den bliver ældre. Alene i aldersintervallet 75 89 år forventes en vækst på 2.044 personer mellem 2014 2024, dette skal ses i forhold til en forventet vækst i det samlede indbyggertal på 1.013 personer i perioden. Udviklingen i perioden 2003-2023 for Ældre mellem 75 89 år Dette års prognose for udviklingen i antallet af ældre adskiller sig ikke meget fra tidligere års vurderinger, dog påvirker den stigende levealder prognosen i dette aldersinterval. Således at der forventes en anelse flere 65 79 årige. Gruppen af ældre i alderen 65-79 årige forventes at vokse med 12,7 pct. i perioden 2014-2018. Det er en smule mere end vi forventede i sidste års prognose hvor det var 12,5 %. På diagrammet nedenfor kan det ses, at der forventes en gradvis mindre stigning i antallet af ældre 65 79 år 2014 2018, set i forhold til foregående års budgetperiode 2011-2014. Sammenligning af de sidste 4 års prognoser for 65-79 årige, 2010-2024 Side 6 af 12

Ligeledes ligner den nye prognose for de 80 + årige, tidligere års prognoser. Her forventes nu en stigning på 16,4 pct. indtil 2018. Antallet af 80+ årige var pr. 1.1. 2014 på 1.500 personer, mod forventet 1.506 personer i prognosen fra 2013 altså lidt lavere end forventet. Sammenligning af de sidste 4 års prognoser for 80+ årige, 2011-2024 Forudsætningerne i prognosen Gennem perioden frem til 2024 forventes indbyggertallet at stige med 1.013 personer (2,6 %) og det skyldes primært at der forventes opført næsten 1.011 nye boliger i perioden. Erfaringerne omkring planlagt boligbyggeri og faktisk opførte boliger i Fredensborg, betyder at prognosen baserer sig på 80 pct. af planlagt, og der er således indarbejdet 880 boliger i prognosen. De nye boliger er fordelt ligeligt mellem kommunens fire bysamfund (se evt. oversigt bagerst), dog flest i Nivå og Humlebæk. Prognosen er således følsom overfor eventuelle ændringer i planerne for boligudbygningen. De øvrige forudsætninger omkring fødsler, flytning og udtynding m.v. forventes ikke at bidrage positivt til stigningen i indbyggertallet. Side 7 af 12

Evaluering af sidste års prognose: Samlet er der 142 personer flere i faktisk indbyggertal pr. 1. januar 2014, end forventet i prognosen fra 2013. De største afvigelser findes i aldersintervallerne 17-24 år (90) og 65-79 år (40). Den største procentvise afvigelse er på aldersgruppen 17-24 år, hvor der var 2,9 pct. flere end forventet. Aldersgrupper Prognose 2013 Skøn for 2014 Faktiske indbyggere 2014 Afvigelse 2013-2014 pct. 0-2 år 1.087 1.097 10 1,0% 3-5 år 1.348 1.355 7 0,5% 6-16 år 6.066 6.086 20 0,3% 17-24 år 3.110 3.200 90 2,9% 25-64 år 19.949 19.930-19 -0,1% 65-79 år 6.377 6.417 40 0,6% 80+ år 1.506 1.500-6 -0,4% Hovedtotal 39.443 39.585 142 0,4% (- = færre borgere end prognosticeret) Hovedforklaringen til afvigelserne er at der i sidste års prognose var indregnet en udtynding i 2013 på 121 person, men det blev en fortætning på 39 personer i 2013 (se evt. afsnittet om fortætning). Erfaringerne de sidste fire år omkring udtynding / fortætning har været meget svingende og derfor vanskelig at forudse. Boligbyggeri Boligbyggeriet i Fredensborg Kommune har i 2002-2013 ligget mellem 20 og 219 boliger pr. år (gennemsnitligt 104 boliger pr. år). De seneste 3 år har været rekordlave - hvad angår boligudbygning. I 2011 blev opført 28 nye boliger og 2012 faldt det til 19 nye boliger. I årene 2014-2023 er det forudsat i befolkningsprognosen at der bliver opført i alt 1.011 boliger. Det svarer til 101 boliger pr. år - altså færre boliger i forhold til det gennemsnitlige niveau i de historiske år. Som nævnt ovenfor er prognosen dog kun baseret på 80 % af det planlagte boligbyggeri (880 boliger) da erfaringerne har været sådan. Side 8 af 12

Historisk og forventet boligbyggeri fordelt på type, 2003-2023 Det nye antal boliger der er indarbejdet i prognosen 2014-2023 er vist ovenfor. Eksempelvis i 2017 hvor der forventes 120 nye boliger fordelt som 8 parcelhuse, 49 rækkehuse, 29 etage, 32 ældre- og 2 seniorboliger. Niveauet for nye boliger afhænger af at de økonomiske konjunkturer bedres og byggeaktiviteten bliver som niveauet i 2004 2005. I forhold til prognosen der blev lavet sidste år i 2013, indeholder den nye prognose sammme niveau for nye boliger i prognoseperioden, nemlig 880 i 1014 og 885 i 2013 prognosen. Udvikling i børnetallet Antallet af fødsler i Fredensborg Kommune har været faldende de sidste ti år. I gennemsnit har der i perioden været 382 fødsler om året, men kun 312 fødsler i 2013. Antallet af fødsler i Fredensborg 2002 2013 samt prognose Side 9 af 12

Udviklingen hænger sammen med at kvinder i dag får færre børn end tidligere og at antallet af kvinder i den fødedygtige alder er faldet. Det lavere niveau pr. 2013 for fødsler pr. kvinde er indarbejdet i den nye prognose, og er med til at forklare, at der nu forventes færre børn 0-5 år end i tidligere prognoser for Fredensborg Kommune. Dog er niveauet af fødsler pr. kvinde her i kommunen højere end i landet som helhed. Gennemsnitligt antal fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år Medvirkende i forklaringen på fødselstallet er også at antallet af kvinder i den fødedygtige alder er faldet i Fredensborg Kommune. Antal kvinder i den fødedygtige alder (22-39 år) i Fredensborg Kommune Side 10 af 12

Levealderen er stigende Middellevetiden i Fredensborg Kommune og i hele landet Levetiden er steget fra 77,5 år til 80,1 år igennem de sidste ti år i Fredensborg, som det kan ses på figur 1. Tendensen har kunnet ses på landsplan, om end levealderen dog er højere i Fredensborg. I prognosen er niveauet for levealderen fra 2009-2013 indarbejdet som forudsætning i starten af prognoseperioden, og det stiger en anelse jf. forventninger fra Danmarks statistik. Den høje levealder bidrager til at antallet af ældre i Fredensborg stiger og det stiger lidt mere end i tidligere prognoser. Side 11 af 12

Udtynding påvirker det samlede indbyggertal Udtynding i Fredensborg Kommune har været en vanskelig forudsætning at arbejde med de sidste ti år. For det første har den svinget meget og særligt for de sidste 4 år har tendensen skiftevis været fortætning og udtynding. Denne udtynding har varieret fra en udtynding i 2007 på -553 personer til en fortætning på 162 i 2011. Det har i perioden 2003 frem til 2010 betydet et samlet fald i indbyggertallet, selvom der samtidig der opført nye rigtig mange nye boliger i denne periode 1.005. Primo 2003 var der 39.451 indbyggere og primo 2010 var der 39.211 indbyggere. Årsagerne til udtynding er primært, at folk efterspørger flere kvadratmeter pr. person, og at unge flytter i egen bolig. Dette har traditionelt også betydet fraflytning fra kommunen. Fænomenet ses også andre steder i landet, men udviklingen i Fredensborg Kommune har i en del år været markant højere, end på landsplan. De senere år er udtyndingen blevet gradvis mindre og i 2011 var der for første gang i 10 år ikke tale om en udtynding men derimod en fortætning i kommunens boligmasse. De sidste fire år har det således varieret mellem fortætning og udtynding. Udtynding-fortætning 2003-2013 Når der alligevel forventes en stigning i det samlede indbyggertal frem til 2023 er der således tale om en forventning om at indbyggere i de forventede nye boliger vil overstige antallet personer der udtyndes fra (flytter ud af) de eksisterende boliger. Det skyldes, at der antages at være en sammenhæng mellem de økonomiske konjunkturer og niveauet for udtynding. Ændringerne i forudsætningerne om udtynding i denne prognose er med til at trække indbyggertallet en anelse op i forhold til sidste års prognose. Side 12 af 12

FREDENSBORG Aldersgrupper Data 2003 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 0-2 år 387 256 249 254 245 248 247 250 253 257 264 272 280 285 3-5 år 462 381 336 307 298 303 307 302 306 307 312 317 323 329 6-16 år 1556 1722 1747 1739 1684 1634 1578 1550 1518 1493 1471 1469 1461 1444 17-24 år 608 762 788 818 832 827 838 831 827 823 821 805 797 801 25-39 år 1898 1240 1176 1134 1122 1121 1121 1137 1146 1161 1190 1211 1233 1246 40-59 år 3289 3384 3434 3420 3410 3409 3419 3387 3395 3392 3372 3356 3345 3321 60-66 år 834 1159 1112 1076 1044 1018 993 993 996 1011 1031 1049 1072 1110 67-79 år 953 1288 1375 1467 1543 1604 1671 1723 1725 1738 1771 1800 1808 1805 80+ år 412 477 482 491 509 527 527 539 576 601 610 636 671 711 Hovedtotal 10399 10669 10699 10706 10687 10690 10702 10714 10741 10783 10842 10914 10989 11051

HUMLEBÆK Data Aldersgrupper 2003 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 0-2 år 339 253 247 221 232 227 234 237 239 242 246 251 254 256 3-5 år 392 285 293 298 296 292 271 279 276 281 283 285 286 288 6-16 år 1418 1488 1443 1443 1391 1356 1348 1325 1303 1281 1263 1256 1231 1230 17-24 år 647 787 755 770 791 801 796 784 779 771 770 759 764 748 25-39 år 1683 1248 1220 1214 1223 1232 1255 1271 1280 1293 1309 1316 1319 1326 40-59 år 3126 2908 2885 2878 2874 2865 2841 2840 2838 2840 2835 2828 2825 2795 60-66 år 752 1033 1012 977 961 935 949 950 966 950 961 963 963 977 67-79 år 805 1108 1195 1281 1352 1414 1460 1516 1537 1574 1600 1628 1645 1664 80+ år 321 403 417 430 441 462 475 499 524 553 595 621 649 684 Hovedtotal 9483 9513 9467 9512 9562 9585 9630 9702 9742 9785 9861 9906 9936 9968

NIVÅ Data Aldersgrupper 2003 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 0-2 år 339 275 260 263 252 259 251 250 249 250 251 254 255 256 3-5 år 394 317 291 295 297 287 296 290 294 288 287 286 286 285 6-16 år 1461 1248 1200 1186 1179 1167 1157 1163 1140 1145 1141 1150 1141 1130 17-24 år 584 681 686 663 656 660 656 651 658 647 644 627 626 626 25-39 år 1510 1202 1122 1115 1084 1069 1071 1075 1079 1084 1090 1091 1093 1089 40-59 år 2724 2472 2470 2457 2440 2425 2419 2400 2370 2351 2334 2313 2269 2248 60-66 år 604 870 830 798 792 781 784 777 798 809 812 820 833 841 67-79 år 665 963 1016 1102 1151 1215 1255 1291 1307 1326 1342 1363 1377 1382 80+ år 218 308 316 322 333 345 347 363 382 400 418 439 470 494 Hovedtotal 8499 8336 8191 8201 8184 8208 8236 8260 8279 8300 8320 8342 8351 8353

KOKKEDAL Data Aldersgrupper 2003 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 0-2 år 411 345 344 336 326 316 309 304 300 297 296 296 297 297 3-5 år 394 437 417 417 388 391 373 363 355 350 346 342 339 336 6-16 år 1535 1465 1496 1495 1535 1525 1541 1540 1521 1498 1475 1465 1438 1409 17-24 år 862 799 807 823 794 783 764 754 755 759 765 752 755 756 25-39 år 1859 1598 1560 1540 1490 1455 1407 1384 1354 1337 1328 1314 1308 1302 40-59 år 3305 2823 2800 2796 2789 2809 2831 2833 2850 2850 2829 2811 2793 2762 60-66 år 669 1079 1063 1039 1033 971 940 926 885 849 851 839 848 859 67-79 år 534 976 1076 1159 1237 1331 1395 1444 1510 1560 1590 1618 1599 1576 80+ år 168 204 208 220 243 269 291 309 325 354 376 408 459 510 Hovedtotal 9737 9726 9771 9825 9836 9851 9851 9858 9856 9855 9854 9846 9836 9809

2014 januar Boligudbygningsoversigt Fredensborg Kommune 10 januar 2014/ likg Boligtype Basisområder Kommunalt ejet Område/Sted Total 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 Kontrolsum Bemærkninger Fredensborg 1010 Tæt-lav Slotshaven II 23 12 11 23 Ikke kendskab til konkrete planer 1006 Parcelhuse Langkildeparken 14 2 2 2 2 2 2 2 14 1001 Etage Tidligere Brugs 9 9 Ikke kendskab til konkrete planer 1001 Tæt-lav Tidligere Brugs 8 8 Ikke kendskab til konkrete planer 1002 Etage X Tidligere Asm. Skole 75 20 20 40 Ikke kendskab til konkrete planer 1002 Tæt-lav X Tidligere Asm. Skole 100 20 20 20 20 80 Ikke kendskab til konkrete planer 7006 Etage Hegels Minde 10 10 10 1014 Parcelhuse X Kirkeleddet 32 5 5 5 5 5 25 Efter Langkildeparken 7004 Tæt-lav X Lindelyvej 20 0 Efter tidl. Asminderød Skole 7010 Etage X Alexandra House 20 5 5 5 5 20 Efter tidl. Asminderød Skole 1018 Tæt-lav/parcelhuse Sydøst for Ny Brugs OBS 0 Total Fredensborg 311 2 12 14 13 22 27 32 39 38 30 229 Humlebæk 3009 Tæt-lav Teglgårdsvej 827 mm 20 10 10 Ikke kendskab til konkrete planer 3006 Tæt-lav Slettenhus 14 4 10 14 Ombygning pågår 8002 Tæt-lav Dageløkke Ege 34 4 11 10 9 34 8 er opført. 34 er ikke opført. Ikke kendskab til konkrete planer 8006 Tæt-lav Kirkeskov Alle 41 12 9 10 10 41 15 boliger er bygget og indflyttet. 41 er ikke opført. 8006 Etage Enebærhaven 8 boliger sløjfes ifm renovering 3004 Etage Humlegården 12 12 Hospiceboliger for enlige 8016 Tæt-lav x Humlebæk syd 500 10 10 10 10 10 10 10 10 80 8001 Etage X Humlebæk syd 500 10 10 10 10 10 10 10 10 80 Total Humlebæk 1109 32 19 31 30 30 30 30 29 20 20 271 Nivå 12006 Tæt-lav Sølyst Strandpark 74 10 10 10 10 10 10 10 4 74 12018 Parcelhuse Niverød Bakke, etape I 40 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 20 6 er opføtr eller på vej. 40 er ikke opført 12018 Rækkehuse Niverød Bakke, etape I 14 14 14 12018 Parcelhuse Niverød Bakke, etape II 65 12005 Etage Teglsøhuse (MTHøjgaard) 278 20 20 20 20 20 20 20 20 160 12022 Seniorboliger Kildehusene 10 2 3 2 3 10 Total Nivå 481 4 29 34 35 32 32 32 32 26 22 278 Kokkedal 13014 Etage Brønsholmdal 32 16 16 32 13014 Etage Brønsholmdal 22 11 11 22 Hvad med bygning A - fortsat bolige 13001 Etage Egeparken 36 6 6 6 6 6 6 36 13001 Tæt-lav Egeparken 35 6 6 6 6 6 5 35 13009 Tæt-lav Gl. Ullerødgård 8 4 4 8 Ikke kendskab til konkrete planer 13010 Tæt-lav Brønsholm Eng 105 10 10 10 10 10 10 10 10 80 Ikke kendskab til konkrete planer 13007 Parcelhuse Ullerødgård 20 5 5 5 5 20 Ikke kendskab til konkrete planer Total Kokkedal 258 16 27 25 31 27 27 27 22 21 10 233 Tallene er i princippet antal ikke-opførte/etablerede boliger. Total hele kommunen 2159 54 87 104 109 111 116 121 122 105 82 1011 f Dertil kommer fortætningsmuligheder i stationsnære boligområder, muliggjort i Kommuneplanen

Notat om byggesagsgebyrer fra 2015 og frem. Plan-, Miljø- og Klimaudvalget behandlede 3. juni 2014 sagen om byggesagsgebyrer fra 1. januar 2015. Heraf fremgik nedenstående udgifter og indtægter (1.000). Udvalget besluttede, at anbefale at man fjerner gebyrerne, og besluttede at oversende finansieringen til budgetforhandlingerne.: NOTAT Center for Plan og Miljø 2015 2016 2017 2018 Lønudgifter 2.466 2.466 2.402 2.339 Weblager 147 143 139 136 Øvrige udgifter 26 26 25 25 I alt 2.639 2.635 2.566 2.500 Allerede budgetterede gebyrindtægter 1.518 1.446 1.375 1.328 Ovenstående tal bygger på budgettal, men administrationen har efterfølgende gennemgået de faktiske omkostninger til byggesagsbehandling altså lønomkostninger mv. hvilket betyder at ovenstående bør revideres. Nedenstående tabel reflekterer de faktiske udgifter: 2015 2016 2017 2018 Lønudgifter 3.300 3.300 3.235 3.175 Weblager 147 143 139 136 Øvrige udgifter 26 26 25 25 I alt 3.473 3.469 3.399 3.336 Allerede budgetterede gebyrindtægter 1.518 1.446 1.375 1.328 Det skal bemærkes at forskellen mellem de budgetterede og de faktiske udgifter ovenfor flugter med den faktiske mindre indtægt i 2012 og 2013 henholdsvis 0,8 mio. kr og 0,6 mio. kr. en mindre indtægt der blandt andet skyldes indførelse af loft for gebyrer. Den nye lovgivning fra 1. december 2015 vil under alle omstændigheder betyde mindre gebyrindtægter, da gebyret fremover skal reflektere timeforbrug og ikke m2 pris. I forbindelse med at Helsingør kommune vedtog at fjerne gebyrerne, var den foreløbige administrative vurdering, at man forventer en samlet gebyrindtægt på ca. ½ mio. kr. om året. Rådhuset Egevangen 3 B DK-2980 Kokkedal Telefon 7256 5000 fredensborg@fredensborg.dk www.fredensborg.dk

Såfremt man vælger at bibeholde gebyrerne vil der derfor stadig være behov for at der i budgettet afsættes midler der reflekterer de forventede mindre indtægter, og dermed supplere de allerede afsatte midler. Nedenstående tabel opsummerer det forventede finansieringsbehov for byggesagsbehandling i Fredensborg Kommune med det nuværende ressourceforbrug: Forskel budgetterede og faktiske udgifter Forskel mellem gebyrindtægter ved henholdsvis nuværende og ny lovgivning 1 2015 2016 2017 2018 0,85 0,85 0,85 0,85 1,0 0,95 0,88 0,83 I alt 1.85 1.8 1.73 1.68 Vælge man at fjerne byggesagsgebyrerne fra 1. januar 2015 vil det medføre et yderligere finansieringsbehov: 2015 2016 2017 2018 Fjernelse af 0,5 0,5 0,5 0,5 byggesagsgebyrer 2 1 Der tages i udgangspunkt i Helsingør Kommunes vurdering af de forventede indtægter ved den nye lovgivning 2 Der tages i udgangspunkt i Helsingør Kommunes vurdering af de forventede indtægter ved den nye lovgivning Side 2 af 2

Seniorrådet Formand Jørgen Simonsen Jernbane Alle 8 A 3050 Humlebæk Tlf.: 49 19 00 59 Mail: 3uv@mail.tele.dk Fredensborg Kommune Rådhuset 3480 Kokkedal August 2014 En række synspunkter fra Seniorrådet til Kommunens budgetseminar Hermed modtager I Seniorrådets synspunkter og forslag, der følger administrationens tosporede strategi, tilpasset de udfordringer som Fredensborg Kommune står overfor i de kommende år. Vi håber at vores bidrag vil være med til, at Kommunen når sine mål. Det fremsendte materiale omhandler to forskellige områder: Seniorrådets synspunkter om en ældrepolitik med øget vægt på forebyggelse og sund aldring Seniorrådets synspunkter om tilgængelighed med øget vægt på trafiksikkerhed og kollektiv trafik Vi henviser til indholdsfortegnelsen, hvor alle bilag er opført. Med venlig hilsen Fredensborg Seniorråd Jørgen Simonsen, formand

SeniorRådet Budgetforslag 2015-2018 Indholdsfortegnelse Seniorrådets synspunkter om en ældrepolitik med øget vægt på forebyggelse Forslag om Budgetanalyse af det brede, samlede sundhedsbudget Bilag 1 Forsøgs- og udviklingspost på budgettet Bilag 2 Dehydrering blandt hjemmeboende, svage ældre Bilag 3 Kvalitetsløft i hjemmeplejen Bilag 4 Holdtræning for selvtrænere Bilag 5 Etablering af sansehave på Lystholm Bilag 6 Etablering af sansehave på Benediktehjemmet Bilag 7 Seniorrådets ønsker om tilgængelighed Etablering af trafiksikre løsninger Bilag 8 SR2014 Indholdsfortegnelse (2) Side 1 af 1

SeniorRådet Budgetforslag 2015-2018 Seniorrådet synspunkter om en ældrepolitik med øget vægt på forebyggelse og sund aldring 1. Indledning Dette notat omhandler en række synspunkter fra Seniorrådets til Kommunens budgetseminar om langsigtet ældrepolitik inden for områderne (Pkt. 2 5). Sundhed Sygdom Pleje og Forebyggelse Og indeholder desuden syv mere kortsigtede, aktuelle budgetforslag (pkt. 6). 2. Forebyggelse Forebyggelse betaler sig både menneskeligt og økonomisk. Forebyggelse spiller en rolle for at forhindre sygdomsudvikling og forværring af sygdom og dens konsekvenser. Med den rette indsats i det nære sundhedsvæsen kan de årlige ca. 400 forebyggelige hospitalsindlæggelser blandt ældre undgås. Seniorrådet ønsker øget vægt på forebyggelse, herunder: At samtlige forebyggelsespakker fra Sundhedsstyrelsen snarest muligt implementeres, og at den del af de 7 nationale mål for sundhed, som især vedrører ældre, bliver sat i fokus. Det drejer sig om at mindske den sociale ulighed, få en god mental sundhed, vælge et røgfrit liv, mindske skadeligt alkohol forbrug, og om at flere skal bevæge sig mere i hverdagen. Side 1 af 4

SeniorRådet At de ældre borgere tilbydes effektiv sygdomsforebyggende motion til en overkommelig pris, At de kommunale træningscentre er veludstyrede, og At der er mulighed for både selvtræning og træning på hold At demensforebyggelse tænkes ind i de sygdomsforebyggende tiltag. Det er bevist, motion og hjernegymnastik nedsætter og udskyder sandsynligheden for at udvikle Alzheimer demens At alle ældre, der har behov for det, tilbydes træning og genoptræning efter hospitalsindlæggelse, og at tilbuddet kommer senest tre dage efter udskrivelsen. Når ældre er sengeliggende, nedbrydes muskelmassen hurtigt, og jo længere tid der går, jo sværere bliver det for den ældre at nå tilbage til det tidligere funktionsniveau. Med et ringere funktionsniveau forringes livskvaliteten, samtidig med at de kommunale udgifter til hjemmepleje mv. vokser At Sundhedsstyrelsens forløbspakker tilbydes og gennemføres for alle relevante personer, herunder at information om forløbspakkerne bliver synlige. Det har vist sig, at for få patienter deltager i forløbsprogrammerne. At faldforebyggelse snarest muligt tilbydes for alle ældre personer i risikogruppen, så de ældre screenes, og at faldmuligheder i hjemmet fjernes 3. Pleje- og aktivitetssektoren Seniorrådet foreslår fortsat innovativ nytænkning i beboeres og brugeres hverdag, herunder: At fysisk aktivitet, bevægelse og motion bliver en større del af hverdagen for beboere og brugere på pleje- og aktivitetscentrene. Med alderen sker en naturlig udvikling, hvor muskelmassen bliver mindre og leddene mere stive, en udvikling, der medfører en mere fastlåst kropsholdning med muskel- og ledsmerter og et større forbrug af smertestillende medicin. Udviklingen kan forsinkes gennem fysioterapi, øvelser og bevægelse. Side 2 af 4

SeniorRådet Seniorrådet ser gerne, at der fortsat er penge til at opretholde beboernes fysiske funktionsniveau, så forbruget af smertestillende medicin kan reduceres. At der gennemføres en vurdering af lægemiddelanvendelse for ældre beboere og brugere på pleje- og aktivitetscentre for at undgå under-, over- og fejlmedicinering. Det har vist sig ved undersøgelser foretaget på landsplan, At 6.000 ældre dør om året på grund af fejlmedicinering, At 40% af genindlæggelserne kan undgås, og At ca. 20% af beboerne på plejecentrene får mere end 10 forskellige slags medicin hver dag. At den ældre, syge patient oplever tidsmæssig sammenhæng i patientforløbet, så behandling, rehabilitering og pleje opleves som en enhed mellem sygehus, kommune og almen lægepraksis, og yderligere sygdom undgås. 4. Økonomi Seniorrådet ønsker, at der lægges vægt på At forebyggelse er en investering, og ikke en udgiftspost. Når visse sygdomme som fx hjerte-karsygdomme, sukkersyge, overvægt, slidgigt mv. forebygges gennem generel oplysning, kostvejledning, regelmæssig motion og bevægelse, kan kommunens udgifter til sygdomsrelateret behandling nedsættes væsentligt. 5. Kortsigtede, aktuelle tiltag og budgetforslag Seniorrådet foreslår: En budgetanalyse af det brede, samlede sundhedsbudget (Bilag 1) At der etableres en forsøgs- og udviklingspost på budgettet (Bilag 2) At ny teknik tages i brug for hjemmeboende, svage ældres Dehydreringsproblem (Bilag 3) At der etableres et kvalitetsløft i aftenhjemmeplejen (Bilag 4) At der etableres holdtræning for selvtrænere (Bilag 5) Side 3 af 4

SeniorRådet At der etableres sansehave på Pleje- og aktivitetscenter Lystholm (Bilag 6) At der etableres sansehaver på Pleje- og aktivitetscenter Benediktehjemmet (Bilag 7) 6. Afslutning Seniorrådet har taget udgangspunkt i begrebet Sund Aldring, idet vi ønsker, at de ældre i Fredensborg Kommune får et længere og gladere liv, et liv med færre sygdomme og komplikationer og et liv med større mulighed for selv at gøre en indsats for at bevare et godt helbred og en høj livskvalitet. SR2014 Seniorrådet ønsker en ældrepolitik med øget vægt på forebyggelse Side 4 af 4

SeniorRådet Budgetforslag 2015-2018 Bilag 1 Forslag om Budgetanalyse af det brede, samlede sundhedsbudget Med udgangspunkt i Seniorrådets drøftelser af: Hvad får kommunen egentlig på ældreområdet for budgettet/udgifterne til det samlede, brede sundhedsområde, og Kan pengene anvendes anderledes? Foreslår Seniorrådet, at borgmesteren etablerer: Arbejdsgruppe om budgetanalyse af det brede, samlede sundhedsbudget Det brede sundhedsbudget omfatter budget til forebyggelse og alle afledte udgifter til sygdom. Det brede sundhedsområde omfatter meget mere end den traditionelle konto om sundhedsopgaver og går langt ind i det sociale område. Omfatter er bl.a. pleje, plejehjem, praktisk hjælp til syge og svagelige, genoptræning, rehabilitering, kommunale sygehusudgifter, stofmisbrug, sygedagpenge, kontanthjælp til sygdomsramte, sundhedsteknologi m.v. Det brede, samlede sundhedsbudget vejer stadigt tungere og tungere i kommunens samlede budget. Seniorrådet vurderer, at en sådan analyse kan føre til, at der fremover opstilles supplerende hensigtsmæssige grupperinger af udgiftsarter og sundhedsinformation, der stimulerer til overvejelser over, hvad kommunen egentlig får for pengene og om de aktuelle pengeanvendelser kan udnyttes mere effektivt på sigt. Analysen bør gå på tværs af forvaltningsområderne og inddrage alle aldersgrupper men også sikre ældrerelaterede udgiftsopdelinger. Side 1 af 2

SeniorRådet Arbejdsgruppen relaterer sig til borgmesteren som formand for Økonomiudvalget. Seniorrådet deltager gerne i en arbejdsgruppe, ligesom bilagsmateriale fra Fåborg Midtfyn Kommune m.v. gerne stilles til rådighed. Kontaktperson vedrørende dette forslag er Finn Kamper-Jørgensen, mail: Finnkamper@gmail.com, Telefon 49191188 SR2014 Forslag om Budgetanalyse af det brede, samlede sundhedsbudget Side 2 af 2

SeniorRådet Budgetforslag 2015-2018 Bilag 2 Forsøgs- og udviklingspost på budgettet Den gode kommune er optaget af at udvikle sig igennem forsøgs- og udviklingsarbejde. Ved et borgermøde for nylig redegjorde borgmesteren for Fredensborg Kommune som frikommune. Borgmesteren konkluderede: Lad frikommunetanken leve videre. Frikommuneforsøgene er blevet iværksat med henblik på: Bedre service Mindre bureaukrati Økonomisk krydspres Nytænkning af velfærd Uanset om frikommuneloven videreføres efter 2015, vil de kommende år byde på mange udviklingsopgaver, hvor der samtidig stilles statslige medfinansieringsmuligheder til rådighed for forsøgsvillige kommuner, eventuelt i samspil med Regionen. Som eksempler kan nævnes: Regeringens satsning på udvikling af psykiatrien med betydelige forsøgsmidler (samlet pulje til psykiatrien er 1,4 mia kr.) Sundhedsaftalerne mellem Region og kommuner for perioden 2015-2019: Til regionerne respektive kommunerne stilles ca. 250 mio kr. til rådighed til forsøgs- og udviklingsvirksomhed vedrørende forebyggelse, behandling og pleje, rehabilitering og dokumentation. Hjemmehjælpskommissionens anbefalinger, herunder ældremilliarden, hvor Fredensborg Kommune i de kommende år vil modtage 7 mio kr. Regeringens IT-strategi med samling af puljer til en ny innovationspulje m.v. Side 1 af 2

SeniorRådet Seniorrådet foreslår: At Byrådet reserverer midler til udviklingsopgaver, også uden for de nævnte, allerede eksisterende puljer. Kontaktperson vedrørende dette forslag er Finn Kamper-Jørgensen, mail: Finnkamper@gmail.com, Telefon: 49191188 SR2014 Forsøgs- og udviklingspost på budgettet (2) Side 2 af 2

SeniorRådet Budgetforslag 2015-2018 Bilag 3 Dehydrering blandt hjemmeboende, svage ældre Indledning Dehydrering blandt svage ældre er et problem. Ældre borgere glemmer at drikke, de mister tørstfølelsen med alderen og bliver dehydrerede, så kroppen mangler væske. Det viser sig ved mørkfarvet urin, mundtørhed, hovedpine, sløvhed og konfusion, som i værste tilfælde kan medføre døden. På plejecentrene er personalet meget opmærksom på dehydrering, men i hjemmene er det ofte tilfældigt, om de pårørende, hjemmehjælpen, eller hjemmesygeplejersken formår at få den ældre til at drikke så megen væske, at dehydrering kan undgås. Ved symptomer på dehydrering tilkaldes vagtlægen, som ordinerer akut indlæggelse på hospital. Seniorrådet mener, at disse korte indlæggelser skal undgås. De er stærkt belastende for den ældre borger, som bliver revet ud af sine vante og trygge omgivelser. Borgeren indlægges i et halvt døgns tid sammen med andre syge mennesker, med høj infektionsrisiko. En teknisk løsning: Løsningen på problemet kan være et armbånd, som måler den ældre borgers hydreringsgrad. Armbåndet bipper, hver gang den ældre skal drikke, holder samtidig styr på væskebalancen. Der findes forskellige modeller af Hydration Bracelets på det internationale marked. Disse er hovedsagelig beregnet til yngre sportsudøvere, men på Ingeniørhøjskolen ved Aarhus Universitet, er ingeniørdocent, civilingeniør Finn Overgaard Hansen sammen med sit team ved at udvikle en model, som er beregnet til hjemmeboende ældre. ( Ingeniøren, 11. februar 2011: Ingeniørens sensorarmbånd alarmerer Bedstemor om dehydrering. ) Seniorrådet foreslår: At Fredensborg Kommune undersøger den nye teknologi. At Fredensborg Kommune afsætter midler på budgettet til at introducere teknikken Side 1 af 2

SeniorRådet Økonomi Sammenholdt med prisen pr. indlæggelsesdag på sygehus, bliver der en besparelse, både på kort og lang sigt. Kontaktperson vedrørende dette forslag er Josée Linnemann, mail: joseelinnemann@dadlnet.dk, Telefon. 40606661 SR2014 Dehydrering blandt hjemmeboende, svage ældre (2) Side 2 af 2

SeniorRådet Budgetforslag 2015-2018 Bilag 4 Kvalitetsløft i aftenhjemmeplejen Indledning Ældre borgere med behov for hjemmepleje i aftentimerne giver ofte udtryk for ønske om større fleksibilitet i tidspunktet for hjælp til at komme i seng. Ny kvalitetstandard I den nuværende kvalitetsstandard tilbydes hjælp til at komme i seng normalt inden kl. 22. Seniorrådet foreslår: Økonomi At tidspunktet for hjælp til at komme i seng ændres til kl. 23 Hvis tidspunktet flyttes til kl. 23, vil meromkostningerne udgøre 1,2 mio kr. i 2015. Forslaget vil imidlertid betyde et kvalitetsløft til de øvrige besøg, idet alle medarbejdere vil få 1 time mere til at udføre opgaverne, og kan reservere mere tid hos den enkelte borger. Der vil også være tale om en øget livskvalitet for borgerne. Kontaktperson vedrørende dette forslag er Jørgen Simonsen, mail: 3uv@mail.tele.dk, Telefon 49190059 SR2014 Kvalitetsløft i aftenhjemmeplejen (2) Side 1 af 1

SeniorRådet Budgetforslag 2015-2018 Bilag 5 Holdtræning for Selvtrænere Indledning Holdtræning for selvtrænere vil give færre faldulykker, bedre mestring af de daglige færdigheder, færre sygedage og på bundlinjen lavere udgifter til hjemmehjælp. Seniorrådet foreslår: En opprioritering af de ældres muligheder for træning Den eksisterende selvtræning suppleres med tilbud om holdtræning, så alle, som er tilmeldt selvtræning, også får mulighed for at deltage i træning på hold med instruktør to gange ugentlig af 1 times varighed pr. gang. Seniorrådet mener: At den selvtræning i maskiner, som Fredensborg Kommune aktuelt tilbyder på de kommunale pleje- og aktivitetscentre, er utilstrækkelig At selvtræning kan medføre funktionelle skævheder i kroppen, fordi mange uvilkårligt skåner de svage områder og derved overtræner de stærke At selvtræning ikke træner samspillet mellem forskellige dele af kroppen At selvtræning ikke træner smidighed i rygsøjlen, af de store og små led At selvtræning ikke træner balance At selvtræning ikke træner øjenmuskler Holdtræning, f.eks. Funktionel træning for ældre, betyder: Mulighed for at rette de funktionelle skævheder Mulighed for at træne mange muskelgrupper samtidigt Mulighed for at træne balance, både stående, siddende og liggende Mulighed for at lære de ældre at få kroppens centrale muskler med i alle bevægelser Side 1 af 2

SeniorRådet Økonomi: Holdtræning for selvtrænere vil nedsætte risikoen for faldulykker Borgerne opnår en bedre mestring af daglige færdigheder På lang sigt vil det betyde lavere udgifter til hjemmehjælp samt færre sygedage for den enkelte og en bedre livskvalitet. Kontaktperson vedrørende dette forslag er Josée Linnemann, mail: Joseelinnemann@dadlnet.dk SR2014 Holdtræning for selvtrænere (2) Side 2 af 2

SeniorRådet Budgetforslag 2015-2018 Bilag 6 Etablering af sansehaveprojekt på Pleje- og aktivitetscenter Lystholm Indledning Pleje- og aktivitetscenter Lystholm har længe ønsket at etablere en sansehave i én af gårdhaverne på Lystholm. Som følge af det store om- og tilbygningsprojekt (bl.a. Pilehaven) har der ikke været mulighed for at realisere dette ønske indtil nu. Ifølge dagsordenen (Sagsnr. 12/23467) den 11. juni 2012 er der en forekomst af demens på 60-80% på kommunens pleje- og aktivitetscentre. Omsorgen for borgere med demens er, at de trives, og at de er aktive deltagere i hverdagslivet. Det har fået mange kommuner til at etablere sansehaver. Således har f.eks. Gentofte kommune etableret sansehaver på alle deres (dengang) fem plejecentre. Hvad betyder sansehaver for de demente? Kort fortalt er sansehaver med til at genskabe en erindring om noget, de har oplevet tidligere. Det kan være dufte af f.eks. blomster, frugt eller grønsager. Det kan være synet af blomstrende træer. Det kan være fuglefløjt, men det kan også være vasketøj hængt til tørre. Det kan også være bare at sidde i en liggestol og kigge op i himlen. Ved at etablere sanserum/sansehaver på Lystholm opnår man i plejen den yderligere dimension, at beboernes kulturelle erindringer og færdigheder inddrages. Også pårørende vil få stor nytte og glæde af at beboerne får lejlighed til at færdes i omgivelser, der kan stimulere dem, give dem afslapning og variation. Side 1 af 2

SeniorRådet Budgetforslaget Der ansøges om kr. 100.000 fra Budget 2015 til etablering af sanserum/sansehaver på Pleje- og Aktivitetscenter Lystholm. Kontaktperson vedrørende dette projekt er Grethe Troensegaard, mail: grethe.troensegaard@mail.tele.dk, Mobil 40619400 SR2014 - etablering af sansehave på Lystholm (2) Side 2 af 2

SeniorRådet Budgetforslag 2015-2018 Bilag 7 Etablering af sansehaveprojekt på Demenscenter Fredensborg Indledning Den 11. juni 2012 besluttede Social- og Sundhedsudvalget i Fredensborg Kommune at etablere et demenscenter på Pleje- og aktivitetscenter Benediktehjemmet i Fredensborg. Ifølge dagsordenen (Sagsnr. 12/23467) er der en forekomst af demens på 60-80% på kommunens pleje- og aktivitetscentre. På Benediktehjemmet er det tanken, at denne procentdel fremtidig skal være 100%. Omsorgen for borgere med demens er, at de trives, og at de er aktive deltagere i hverdagslivet. Det har fået mange kommuner til at etablere sansehaver. Således har f.eks. Gentofte kommune etableret sansehaver på alle deres (dengang) ni plejecentre. Hvad betyder sansehaver for de demente? Kort fortalt er sansehaver med til at genskabe en erindring om noget, de har oplevet tidligere. Det kan være dufte af f.eks. blomster, frugt eller grønsager. Det kan være synet af blomstrende træer. Det kan være fuglefløjt, men det kan også være vasketøj hængt til tørre. Det kan også være bare at sidde i en liggestol og kigge op i himlen. Ved at etablere sanserum/sansehaver på Benediktehjemmet opnår man i plejen den yderligere dimension, at beboernes kulturelle erindringer og færdigheder inddrages. Også pårørende vil få stor nytte og glæde af at beboerne får lejlighed til at færdes i omgivelser, der kan stimulere dem, give dem afslapning og variation. Side 1 af 2

SeniorRådet Budgetforslaget Der ansøges om kr. 200.000 fra Budget 2015 til etablering af sanserum/sansehaver på Demenscenter Fredensborg. Kontaktperson vedrørende dette projekt er Grethe Troensegaard, mail: grethe.troensegaard@mail.tele.dk, Mobil 40619400 SR2014 - etablering af sansehave på Benediktehjemmet (2) Side 2 af 2

SeniorRådet Budgetforslag 2015-2018 Seniorrådets synspunkter om tilgængelighed med øget vægt på trafiksikkerhed og kollektiv trafik 1. Indledning Dette notat omhandler en række synspunkter fra Seniorrådets til Kommunens budgetseminar om langsigtet politik inden for området offentlig transport (Pkt. 2 5). Busser Flextur Trafiksikkerhed og indeholder desuden nogle mere traditionelt formulerede, kortsigtede budgetforslag (punkt 6). 2. Offentlig kollektiv transport Seniorrådet ønsker: At Byrådet skal give alle ældre, der ikke kan transportere sig selv, mulighed for offentlig transport At transporten organiseres med så stor udnyttelse som muligt. 3. Trafiksikkerhed Seniorrådet ønsker: At Byrådet lægger øget vægt på lavteknologiske trafiksikkerhedsløsninger Den 31. december 2013 blev Trafiksikkerhedsudvalget (TSU) nedlagt og erstattet med Udvalget for Infrastruktur og Trafik. Det er Seniorrådets opfattelse, at Udvalget kun beskæftiger sig med højteknologiske løsninger. Vi har også bemærket i referaterne, at Side 1 af 3

SeniorRådet Udvalget slet ikke beskæftiger sig med og ikke har planlagt at beskæftige sig med lavteknologiske trafiksikkerhedsløsninger. Seniorrådet var sammen med politiet, Dansk Cyklist Forbund m.fl. medlem af TSU, men er af en ubegribelig grund ikke repræsenteret i det nye Udvalg for Infrastruktur og Trafik. Seniorrådet mener, at det er mindst lige så vigtigt for Udvalget for Infrastruktur og Trafik s arbejde, at Seniorrådet, der repræsenterer 10.000 ældre borgere, er med i arbejdet, på lige fod med Dansk Cyklist Forbund, Pendlerklubben og Fredensborg Erhvervsråd. 4. Økonomi Seniorrådet ønsker: At der sættes fokus på, at forebyggelse er en investering og ikke en udgiftspost. 5. Innovation Den offentlige transport udføres for tiden af busser og Flextur, men Seniorrådet forudser, at på længere sigt, når der ifølge alle beregninger bliver flere og flere ældre, der lever længere og længere, vil det ikke være muligt at dække de ældres behov med busser og Flextur. Seniorrådet foreslår derfor: At Byrådet allerede nu gerne sammen med andre kommuner i Regionen og KL sætter gang i innovationen, med det formål, at finde frem til nye transportformer, der giver en bedre udnyttelse end busser og taxaer gør i dag. At Byrådet undersøger muligheden for en bedre udnyttelse af busser og taxaer, selv om det betyder ophævelse af gamle monopoler, som tiden er løbet fra. Hvor gammelt er hyrevognsmonopolet? Side 2 af 3