Der mangler viden gælder alle faggrupper og pårørende, incl. personale på sygehuse og i plejeboliger



Relaterede dokumenter
Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver

Region Hovedstadens erfaringer fra evaluering og revision af Forløbsprogram for Demens

Vision og strategier for demensområdet i Mariagerfjord Kommune

Holde fast i de gode historier f.eks. en dement som kommer i behandling når der er brug for det eller hjælpe midler når der er brug for det.

Demenspolitik Jammerbugt Kommune

Handleplan på demensområdet Januar 2018 december 2019

Demensarbejde på tværs Indlæggelse og udskrivning

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T

Kompetenceudviklingskatalog

9. Opfølgning efter demensudredning

Temadag Demens

Demensteam i Kolding Kommune. Senior- og Sundhedsforvaltningen

Demenspolitik Lejre Kommune.

- sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik

Opsamling på input fra ca. 200 deltagere på borgermøde den 8. juni om Skive som demensvenlig kommune

Demenspolitik. Lolland Kommune 2017

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015

- sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik

Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne

Resume af forløbsprogram for depression

Samarbejdsaftale om ældrepsykiatriske patienter

LIAISON PÅ HVIDOVRE DE FØRSTE 2 ÅR - ERFARINGER OG RESULTATER O V E R L Æ G E J E N S N Ø R B Æ K

DEMENSPOLITIK

Indsatsområdet indlæggelse og udskrivning

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet

Sammenhængende behandling for borgere med en psykisk lidelse og et samtidigt rusmiddelproblem

Demenspolitik Godkendt af Social- og Sundhedsudvalget d. 31. januar

Sundhedspolitisk Dialogforum

Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse

Samarbejdet omkring den psykiatriske patient

Erfaringer fra gerontopsykiatrisk sygeplejerske ved udredning og behandling af adfærdsproblemer ved BPSD

Symposium for den ældre medicinske patient

Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Hvad skal der til, for at det lykkes? Fredensborg den Lene Dørfler og Eva M.

Demenspolitik Thisted Kommune 2011 Indholdsfortegnelse

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner

Ansøgningen skal være underskrevet af borgeren

Kildebakken Plejecenter. Demensindsatser Retningsgivende for udviklingen af tilbud til demensramte borgere i Haderslev Kommune

Indsatsen vedrørende ældrepsykiatriske patienter

Spørgeskemaundersøgelse af sundhedsaftalen i Region Sjælland, januar/februar 2015

I Næstved Kommune ydes aflastning efter servicelovens 107. Der henvises til særskilt servicedeklaration på området.

bipolar affektiv sindslidelse

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

KOLDING KOMMUNES DEMENSSTRATEGI

Tværfaglig arbejdsgangsbeskrivelse særlige forhold omkring midlertidigt og permanent ophold på Søgården

Valgfri specialefag for SSH uddannelsen trin 1

Lyngby-Taarbæk Kommune Center for Sundhed og Omsorg

Demenspolitik Godkendt af Byrådet 13. november 2008

Kvalitetsstandard for ophold på forsorgshjem

Bilag SF 6-17: Opsamling på gruppearbejde i Strategisk Følgegruppe den 28. marts 2017

Ansøgningsskema til Regionsrådets pulje for samarbejdsprojekter vedr. udsatte borgere

Endelige anbefalinger til kernekompetencer for sundhedsprofessionelle ifm. telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.

Årsredegørelse for tilsyn med plejecentre i Mariagerfjord Kommune 2010.

Udfordringer og muligheder for forbedringer i det tværsektorielle samarbejde på akutområdet.

Demensvenligt Sygehus

Tidlig opsporing af demens

SPECIALISEREDE HJEMMESYGEPLEJE TEAM ET TVÆRKOMMUNALT SAMARBEJDE MELLEM REGIONEN, PRAKTISERENDE LÆGER OG KOMMUNERNE

Varde kommune. Demensstrategi

Kvalitetsstandard for tildeling af plejebolig

Kom Godt I Gang. Tidlig opsporing af udsatte og sårbare gravide

KL har i brev af 27. juni 2013 anmodet om bidrag vedr. Frederiksberg Kommunes praksis

Social- og Sundhedscenteret. Kvalitetsstandard for ophold på forsorgshjem

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Kvalitetsstandard for tildeling af plejebolig

TILBUD OG SAMARBEJDSPARTNERE TIL DE UDSATTE BORGERE TILBUD TIL VOKSNE OVER 18 ÅR

Sygeplejen i fremtiden?

Behandling af sundhedsstyrelsens svarbrev - Oversigt over opmærksomhedspunkter og dertil tilknyttet handling

Det overordnede formål med sundhedsaftalen om forebyggelse er:

DANSKE ÆLDRERÅDs holdning til aktuelle ældrepolitiske områder. Forebyggende tiltag Sundhed

Kerteminde Kommune Leder af rehabiliteringsenheden Lisbeth Windeballe Rasmussen Visitator Jette Juul Henriksen

Generelle oplysninger

Bilag 4: Status på plejeboliger

Plejeboliger. Visitator udfylder sammen med borgeren og/eller pårørende et ansøgningsskema. Borgeren modtager et skriftligt tilbud om boligen.

UDFORDRINGER PÅ BØRNE- OG UNGEOMRÅDET MED FOKUS PÅ PSYKIATRI Jesper Pedersen, ledende overlæge, phd

DEMENSDAGENE 2019 FOR DIG DER ER NY PÅ DEMENSOMRÅDET

for psykisk syge i Københavns kommune. Evalueringsrapport for Fremtidsfabrikken - Idrætshusets ungetilbud

Psykisk pleje og omsorg

Pakkeforløb Regionsfunktionsniveau og højt specialiseret niveau

Overordnede mål. Borgerne oplever sammenhæng og kvalitet i mødet med sundhedsvæsenet. Borgeren som partner. Mere sundhed til flere.

Fagprofil - sygeplejerske.

Kommunal sygepleje. efter sundhedslovens 138 og 119. Kvalitetsstandard. Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang.

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK

Bilag 2 Supplerende redegørelse 2017 Revideret april 2017

Sundhed i ældre og handicap

Kvalitetsstandard for ophold på forsorgshjem

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014

13. Indlæggelse og udskrivning af patienter med demens

DEMENS. Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH

Bilag 4 til basisaftalen vedr. mennesker med sindslidende: Aftaler vedr. indsatsen overfor gerontopsykiatriske patienter

Pakkeforløb for traumatiserede flygtninge

Ansøgningen skal være underskrevet af borgeren

Demensvenlig Kommune. - Hvad er det? v. Christel Damgaard Procesleder i praksisnært kompetenceløft i Greve Kommune.

- et værdigt liv med demens

Visionen om sammenhængende sundhed på Frederiksberg

KVALITETSSTANDARD FOR. Boliger

Det kommunale sundhedslandkort

Forløbskoordinator Psykiatrisk afdeling Vejle

Transkript:

Deltagernes refleksion fra Temadagene dec 2013/jan 2014 : Patientgrupper med særlige behov - Forløbsprogram for Demens. Konklusioner og forslag fra grupperne til styregruppen: Hovedkonklusioner vedr. Demens og alkohol: Der mangler tydelig ansvarsfordeling, og fordeling af roller og opgaver i forhold til denne pt.gruppe. Gælder såvel internt i kommunen og i regionen. (andre samarbejdspartnere skal inddrages i kommunen, hvem i regionen har ansvaret?) Der er behov for mere faglig viden om emnet Der er behov for holdningsbearbejdning! Der mangler tilbud af forskellig art: Alkoholforbrug blandt ældre er kulturelt betinget og derfor anderledes end langvarigt misbrug blandt yngre borgere. F.eks: Oplysning, Rådgivning, Dagtilbud/beskæftigelse og bo - tilbud. Der skal udarbejdes kvalificerede handleplaner. Hovedkonklusioner vedr. Delir og Demens: (Et ukendt antal patienter har delir pga en fysisk sygdom, som kan behandles. Denne gruppe er således ikke omfattet af forløbsprogram for demens. Men borgere med demens, kan blive fysisk syge og af den grund eller pga forværring i demensen kan de ende i en delirøs tilstand. ) En klar opgave- og rollefordeling mangler i form af forløbsbeskrivelse, incl. Tjekliste(findes) og forslag til handlemuligheder - til udredning og behandling af delir. At sætte et hold er vigtigt! Det skal vi blive bedre til. Der mangler viden gælder alle faggrupper og pårørende, incl. personale på sygehuse og i plejeboliger Der mangler delir-specialister Kan/vil kommunerne uddanne nogle nøglepersoner? (Ældrepuljen??) Bilag 6 kan anvendes i praksis. Vil kunne forebygge indlæggelser. Hovedkonklusioner vedr. Demens og BPSD: 1

Til alle: Sæt fokus på egen organisation mht. håndtering af patientgrupperne med særlige problemstillinger. At sætte et hold er altid vigtigt ved komplikationer solospil kan medføre dårligere beslutninger. Det anbefales, at der skal være få faste hjælpere hos alle borgere med demens og komplikationer. Forslag om at udarbejde en business case (Hvad koster det?)om en konkret kompliceret case hvor konsekvenser beskrives, hvis tidlig indsats undlades. Målgruppe: Ledere og politikere Der er behov for løbende kompetenceudvikling i alle enheder pga løbende udskiftning af medarbejdere. Viden, roller og opgaver. Der skal følges op hele tiden. Mere fokus på overlevering af informationer fra hj.pleje/demenskonsulent til plejecenter, når borgere med svær demens flytter i plejebolig. Godt med de fælles overordnede retningslinjer i Forløbsprogrammet og tilhørende bilag. Bilag 6 er godt. Skal implementeres, alle skal kende det- også almen praksis. Det er/bør være et udv.område i det borgernære arbejde. At reagere proaktivt på besværlig adfærd, lære at tolke reaktionerne og mere fokus på: Hvad kan vi selv forsøge? Forslag til indhold i socialpædagogisk handleplan mangler Der er forskellige værdisæt, når parterne skal samarbejde : personorienteret(kitwood) versus symptomorienteret (BPSD) Forslag om rundbordssamtale 30-60 min. Om borgers historik/behov/handleplan. Flere fagligheder sammen giver forventningsafstemning og fælles handleplan f.eks ved flytning af borger eller ved svære adfærdsproblemer. Grunduddannelser mangler demens Se også uddybning i : Bilag 1 Demens og alkohol Bilag 2 Delir og demens Bilag 3 Demens og BPSD Bilag 4. Til styregruppen i øvrigt: 2

Bilag 1. Uddybende udsagn vedr. Demens og alkohol: Slagelse: Sporadiske initiativer forekommer, f.eks samarbejde med misbrugscentre, og egen læge. Det er for tilfældigt. Det fylder for meget og der er forskellige holdninger. Opgaven er flyttet fra amt til kommune. Ingen vil eje pt. Vi sætter selv diagnosen! Misbrug kan dække depression og angst. Roskilde Kravet om 6 mdr.s afrusning inden demensudredning, kræver at andre tager over. Der mangler støtteforanstaltninger til gruppen af alkoholikere, som ikke ønsker at stoppe forbrug og gruppen som ikke er motiveret for antabus/magter af gennemføre. Alkohol.amb. Forlanger at pt. er motiveret. Vi grænser for meget af! Der er brug for skæve løsninger. Hvem kan komme ind? Tillid? Deltagere fra Roskilde Kommune vil tage initiativ til afholdelse af et temamøde om dette emne, med henblik på afklaring og fordeling af ansvar og roller. Der skal nedbrydes interne barrierer. Hvordan gør vi hos os? Ledere skal deltage. Der er også brug for regionale specialister(psykiatri?) Der mangler tilbud/fysiske rammer, hvor det er legalt at drikke(kommuner) Men der er mange dilemmaer, forskellige holdninger til alkohol og selvbestemmelse. Pt.s motivation er ofte ikke til stede. Vordingborg: Lolland Kommune tildeler borgere 85 hjælp. V. yngre borgere med alkoholmisbrug. (Borgere som ikke kan nås på andre måder-uden sygdomsindsigt. ) Støtte gives til at blive ædru og senere til at komme i job/fleksjob.har desuden Toftegård et dagtilbud og beskyttet beskæftigelse. Demenskonsulent er ikke involveret alle steder(vord.) Lolland har rigtig mange borgere i denne gruppe. 99 SKP-korps findes i nogle kommuner. Store forskelle hvordan kommunerne visiterer til disse ydelser 81 i SL siger at kommuner har pligt til at imødegå at sociale problemer forværres (Annie E.) 3

Bilag 2. Uddybende udsagn vedr. Delir og demens: Slagelse: Demenskonsulenten medvirker i dag. Bruger tjekliste. Kalundborg har eget forløbsprogram for rollefordeling. Akuttaske a la Delirtasken er i brug i flere kommuner med godt resultat. Køge Kommune: Har et rehabiliteringsteam med indsats af 8-9 ugers varighed også til borgere med demens. Roskilde: Overgang kommune-sygehus fungerer ikke Ordet delir misforstås! Der mangler også viden om pleje og pasning ved ekstenderet delir fortsat delirsympt. på trods af behandling af underliggende sygdom. Der skal være mere systematik/anvendelse af faglig viden, inden man ringer til egen læge. Sygeplejersker er en meget vigtig faggruppe v. delir, men de overgiver meget ofte opgaven til SSA/SSH uden overlevering = kommunikation/information Frontmedarbejdere oplever, at de ikke altid bliver mødt, når de henvender sig til egen læge. Brug af delirtasken kræver klare aftaler om roller/opgaver. (Også relevant ved BPSD) Vordingborg: Delirptt. Fylder også på sygehusene. (med.afd.)her mangler viden om pleje/tilpasning af omgivelser/kommunikation. Der er plads til forbedringer! Det er personaleafhængigt. Travlhed, få ressourcer og manglende viden er hindringer. Er delir-tasken unødvendig? De påminder dog personalet om en vigtig opgave. 4

Bilag 3. Uddybende udsagn vedr. demens og BPSD: Slagelse: Efter kl. 15 ingen hj.spl. Og kun vagtlæger, som har få/ingen ressourcer/viden. Roskilde: Der er et svagt punkt: Hjemmeplejen ude i eget hjem. Skiftende hjælpere, hvem har ansvaret. Ang. egen læges rolle: De er i dag ikke tidligt på banen ved BPSD! Ser ofte ikke pt. inden henvisning til specialister i regionen. Som kommunal medarbejder kan det være nødvendigt at tjekke, om egen læge har foretaget systematisk udredning af mulig somatisk comorbiditet. Det stille delir ved demens kan let overses. I bilag 9 mangler angst som symptom??? Spl. Mangler interesse for demens. At oprette et demensteam i hjemmeplejedistrikt, giver bedre mulighed for kontinuitet, øget faglighed i indsats, dog problem at visitation sker i pakker Borgere der bor alene er et særligt problem Vordingborg: Årsagssøgning tager tid, men det respekteres ikke! Der skal handles! De skærmede enheder bliver nedlagt! Specialister er ikke altid enige!! Politikerne skal have bedre kendskab til casene Fokus for tilsyn på plejecentrene i 2014 er: Psykofarmaka! Virker vores(demenskonsulenternes) undervisning?? Mere fokus på arbejdsmiljø(angst og utryghed hos personalet) 5

Bilag 4. Til styregruppen i øvrigt: Økonomi: Nogle ægtefæller vælger at beholde den demente ægtefælle hjemme længere end hensigtsmæssigt pga. der ikke er råd til 2 huslejer! Resulterer nogle gange i problematisk adfærd både hjemme og ved indflytning i plejebolig. En mulighed for fri-plads ville være godt i sådanne tilfælde. Demenskonsulentens Rapport: Hvordan kommer den til udredningsenheden? (ved opsporing) DK kan selv indhente samtykke hos borgeren og sende den pr. elektronisk korrespondance.?? Hvordan spiller vi hinanden gode? Fokus på ressourcer og kompetancer (de dårligst uddannede passer de dårligste borgere!) Bedre dokumentation af funktionstab, ressourcer og behov. Samarbejdsmøder mere af det. Også m. ledelsesdeltagelse. Videokonference bør afprøves som redskab i det tværsektorielle samarbejde. Vi skal indsamle flere data. Flere fakta er nødvendige. 6