Test til hjertepatienter

Relaterede dokumenter
Test af hjertepatienter. Thomas Maribo Fysioterapeut, Cand.scient.san., ph.d.-studerende Faglig Konsulent Danske Fysioterapeuter

Snakketesten. Hjerteforeningens temadag for Hjertefysioterapeuter

Konditionstest til hjertepatienter i Danmark

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom

Forsøgsvejledning - Iltoptagelse

Intensitetskategorier i svømning med udgangspunkt i masters

Logbog. Apopleksihold. Navn: Ballerup Fysioterapi Banegårdspladsen Ballerup

Hjertesvigt og Træning Vigtigheden af muskeltræning til hjertesvigtspatienter. Hjertefysioterapeut Martin Walsøe

Logbog. Apopleksihold. Navn: 2750 Ballerup. Ballerup Fysioterapi. Banegårdspladsen 5

Godthåb Trim. Pulstræning

Fitness Instruktør Tradium Kredsløbtræning

Inspirationsmuskeltræning Hvordan kommer jeg i gang? Workshop Fagkongres 2015 Dansk Selskab for Hjerte- og Lungefysioterapi

Logbog. Parkinsonhold. Navn: Ballerup Fysioterapi. 19

Forskningsprojekt deltagerinformation:

Dagens instruktør. Britta Boe Andersen

side 12 fysioterapeuten nr. 10 juni 2008

Måling af fysisk aktivitet i epidemiologiske undersøgelser

6. TEST betyder; ro 2000 meter så hurtigt som muligt, for at måle dine forbedringer.

Fysisk træning ved iskæmisk hjertesygdom (IHD) og kronisk hjerteinsufficiens (CHF)

Hjertetransplantation og træning

Evidens for hjerterehabilitering

Nikolai Nordsborg, Institut for Idræt

Fysisk Form i Specialskolen

Fysisk træning for hjertepatienter

Fysisk aktivitets positive indflydelse på ældres hverdagsliv

Fremtidens børnefysioterapi

Iskæmisk hjertesygdom og fysisk træning

Fysisk Form i Specialskolen

Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom

VINTERTRÆNINGSOPLÆG. Progressionsoversigt antal timer pr. måned

FORSØG MED LÆRING I BEVÆGELSE

a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft

Ny butik og testcenter hos Hechmann Sport

Kolding Motion. Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin. Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom

Stepped care. Allan Jones - PSYDOC

Helhjertet træning. - og et længere liv

OVERVEJELSER INDEN TRÆNINGSPLANLÆGNING

Loewenstein Occupational Therapy Cognitive Assessment,, 2nd edition

Kolding Triathlon Klub

Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS)

Hvordan styres den fysiske treningen til danske landslagsspillere?

Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning

LØBETRÆNING. - Teori og praksis

Hvis fysisk aktivitet er så sundt, hvad skal vi så med ergonomien?

Formålsbeskrivelse Knæhold. Ølstykke Fysioterapi. Johannedalsvej Ølstykke. olstykkefys.dk. Navn:

GROUP CYCLE CONNECT SLUTBRUGER MANUAL

Motion efter Hjerte-kar sygdom. V. fysioterapeut Mariana B. Cartuliares, Hjerteforeningen

Fysisk træning som behandling

Fra forskningsbaseret evidens til klinisk praksis Implementering af rehabilitering i kommuner. Hjerterehabilitering som case

Formål At bestemme forsøgspersonens kondital baseret på maksimal iltoptagelse (VO 2max ) samt bestemme den respiratoriske udvekslings ratio (RER).


Aerob træning 1 - lav, moderat og højintens træning

Træning på Concept 2 Indoor Rower

Højintens træning for løbere

UKLASSIFICERET. Vejledningsplan MFT

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

INSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET. Kort Forskningsprotokol


Fordybelsesopgave inden modul 2

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Det Videnskabelige Råd ved Center for Kliniske retningslinjer. Hvilke problemstillinger arbejdes der med?

HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER

Reproducerbarheden og normale værdier for en ny dynamisk tredimensionel undersøgelsesmodel til vurdering af columnas kinematik under gang hos børn.

Udvikling af ny Steptest

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse?

Let intensitet/restitutions træning:

Sådan forbedrer du din cykeltræning

30-s rejse-sætte-sig (RSS)-testen måler, hvor mange gange man kan rejse sig fra en stol på 30 sekunder.

Pulstræning BLIV BEDRE TIL AT LØBE

Borg CR10 skala nu i en korrekt og godkendt version

Rehabilitering af patienter med prostatakræft

Hvad enten man træner til Marathon, La Marmotte eller en lang Triathlon. Er det vigtigste at kunne: DISPONERE!!

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Validering af en smertevurderingsskala- PAStil patienter med nedsat bevidsthedsniveau

Eksperimentelle knæledssmerter under muskelstyrketræning øger muskelstyrketilvæksten hos raske individer: et randomiseret kontrolleret forsøg

Pulstræning Hans Chr

Mogens Strange Hansen

Program Træning som behandling af hjertepatienter

Udholdenhedstræning. Se siden om ATP i dette afsnit

Træningsplanlægning v. Jesper Franch

SPØRGESKEMAER OG VALIDEREDE INSTRUMENTER NETE KROGSGAARD NISS

6 Medicinrådets kategorisering af den kliniske merværdi (Forslag til ny formulering af afsnit 6)

Træningsprogram SMT. SMT Borg skala- RPE (Rate of Perceived Exertion) hvor hårdt føles/opleves min intensitet lige nu? Puls % af anaerob tærskel (AT)

Når kommunikation på tværs af sektorer udfordres af forskellige målemetoder

Hjerteforeningen TEMADAG I HJERTEFORENINGENS FAGLIGE NETVÆRK FOR HJERTEFYSIOTERAPEUTER

Watt Træning med BODY BIKE Connect

HOFTEARTROSE Ikke-kirurgisk behandling og genoptræning. efter total hoftealloploastik

Wattmåling: hvad, hvorfor og hvordan?

Træningsprogram SMT SMT Borg skala- RPE (Rate of Perceived Exertion) hvor hårdt føles/opleves min intensitet lige nu? Puls % af anaerob tærskel (AT)

Program. Sclerose undersøgelse og behandling

Langdistanceløb som idrætsligt emne Af. Thorbjørn Jensen d. 21/10-13 (3. udgave)

Transkript:

Test til hjertepatienter Inter-tester reliabilitet af : Submaximal arbejdstest på ergometercykel med taletærskel som intensitetsindikator Aarhus University Hospital Mette Krintel Petersen, Fysioterapeut, adjunkt, Phd Fysioterapi - og Ergoterapiafdelingen Brendstrupgaardsvej / Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Skejby

Baggrund for Skejby projekt Evidens for effekt af genoptræning: Forbedret overlevelse Forbedret funktionsevne Forbedret livskvalitet Effekt forudsætter: Individuel træning af passende Problem: Frekvens Varighed Intensitet Frekvens og varighed ikke dokumenteret Intensitet vanskeligt at bestemme og progrediere

Krav til test / målemetode Validitet (gyldighed) Måler metoden det der ønskes målt Er metoden følsom for ændringer Reliabilitet (pålidelighed og reproducerbarhed) Målemetodes evne til at reproducere målte værdier forudsat: det målte er uændret metoden er uændret Intertester-reliabilitet: To eller flere forskellige observatører måler samme begivenhed

DCS anbefalinger for intensitet IHD og AKS (stemi/nstemi): Intensitet: 50 80% af max arbejdskapacitet (Borgskala14-16) CHF NYHAB funktionsklasse II III: Intensitet ud fra max arbejdskapacitet: <40W: 40-60% af max (Borgskala 12-14) 40-80W: 40-60% af max (Borgskala 12-14) >80W: 60-80% af max (Borgskala 14-17) Problem: Bestemmelse af arbejdskapacitet Anbefalinger er baseret på guidelines udarbejdet af American College of Cardiology/American Heart Association

Cardio- pulmonale arbejdsbelastningstests (CPX) Måler fysiologiske variable under gradvist stigende arbejdsbelastning vurderer aerob arbejdskapacitet Vurderer integreret globalt respons fra involverede organsystemer ved gradvis øget arbejdsbelastning Anvendes i klinisk praksis både diagnostisk, prognostisk og til vurdering af effekt Ref: Ridgway ZA, Howell SJ. Cardiopulmonary exercise testing: a review of methods and applications i surgical patients. European J of Anaesthesiology 2010, 27,10: 858-865. Arena R, Sietsema KE. Cardiopulmonary Exercise Testing in the Clinical Evaluation of Patients With Heart and Lung Disease. Circulation2011;123:668-680.

Fysiologiske parametre til måling af maximal cardio-pulmonal arbejdskapacitet Maksimal iltoptagelse (VO 2 max) absolut værdi (l/min) relativ værdi (ml/min/kg) metabolisk ækvivalent (MET) 1Met=3,5mlO 2 /kg/min Hjertefrekvens (minut volumen) Stiger lineært med iltoptagelsen. Pulsreserve udtryk aerob kapacitet Aerob tærskel Lactat koncentration i blodet <= 4mM/l lactat RER= VCO 2 / VO 2 VT = accelereret stigning i V E og VCO 2 relativt til VO 2

DIREKTE METODE Metoder til estimering af VO 2 max Direkte måling af fysiologiske parametre under belastning VO 2 max = ingen stigning i VO 2 ved øget belastning (Watt) RER <1 = tæt på max kapacitet INDIREKTE METODE Estimering af VO 2 max (l/min) ud fra formel Antagelse: Begrænset individuel variation i nyttevirkning af arbejde ved standardiseret test på ergometercykel= samme arbejde i Watt= samme iltoptagelse VO 2 max= patienten kan ikke udføre arbejde Begge metoder: Gradueret stigende arbejdsbelastning Standardiseret testprotokol for testafslutning Monitorering

Gradueret arbejdsbelastning illustreret med Rampeprotokol Watt Arbejdsbelastning måles på hvert trin forud for Watt øgning Test afbrydelse o opvarmning Ned-varmning O Tid i min

Validitet og reliabilitet af metoder til bestemmelse af VO 2 max Direkte måling VO 2 max (Breath by Breath) Mest valid og reliable metode VO 2 max estimeres direkte ud fra fysiologiske parametre Testafslutning kan aflæses Indirekte måling (Watt Max test) Mindre valid og reliabel VO 2 max estimeres ud fra målte Watt Testafslutning kan ikke direkte aflæses Begge metoder: kræver monitorering og Laboratoriefaciliteter Alternativ metode: Sub-maximal arbejdstest- test uden monitorering

Sub- max arbejdsbelastning=at AT og VT sammenfaldende Anstrengelsesgrad ved AT/VT Borg 20 skala (selvvurderet) VT/AT= trin 15 Borg Antagelser ved vurdering af Sub-maximal arbejdskapacitet Tale Testen (selv- eller testervurderet) VT/AT= tale tærskel Vo 2 max estimeres ud fra formel (Okura) PROBLEM: Usikker bestemmelse af aerob tærskel og ventilatorisk tærskel Vurdering af anstrengelsesgrad kan være vanskelig Usikker estimering af VO 2 max

Krav til udførelse af sub-max arbejdstest Testudførelse identisk med VO 2 max test uden monitorering Testudførelse forudsætter: Standardiseret rampeprotokol Standardiseret beskrivelse af procedurer Standardiseret beskrivelse af kriterium for testafbrydelse VIGTIGT AT GØRE SIG KLART: Hvilken metode anvendes til vurdering af anstrengelsesniveau og Hvordan administreres metoden PRINCIPIELT 2 METODER: Borg 20 Tale Test (TT)

Inter-tester reliabilitet af : Sub-maximal GCT med taletærskel som intensitetsindikator Aarhus University Hospital Skejby AFysioterapi - og Ergoterapiafdelingen Brendstrupgaardsvej / Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet

Baggrund for undersøgelsen Udenlandske studier antyder: At TT er validt mål for sub-maximal arbejdsbelastning At TT er valid til bestemmelse og administration af sub-maximale trænings intensiteter At TT kan måle ændringer Udenlandske studier: Testperson vurderer taletærskel Taletærskel= sidste belastningsniveau hvor talen ikke er åndedræts besværet (10 sek. oplæsning af standardiseret tekst) DK praksis: Tester vurdere taletærskel Taletærskel = niveau hvor talen er hørbart respirationspåvirket (10 sek oplæsning af standardiseret tekst) Der foreligger ikke reliabiltets studier af DK administration af TT

Formål At undersøge intertester reliabiliteten af den terapeut vurderede tale tærskel ved anvendelse af TT som intensitets indikator ved test af hjertepatienters sub-maximal arbejdskapacitet Design Blindet randomiseret intertester reliabilitetsstudie. Terapeuter randomiseres til henholdsvis Test 1 og Test 2 Power: Min 60 patienter skal indgå i undersøgelsen

Patienter og metode Patienter kendte med TT og GCT Patienter blinde for testudfald Test X 2 samme dag med 30 min. pause Restitution verificeres m pulsmåling før hver test GCT udføres på Monark 828 E Der anvendes standardiseret: rampeprotokol kalibrerings patientforberedelse testudførelse kriterium for testafbrydelse registrering af testresultat Rampeprotokol og manual er udarbejdet af arbejdsgrp under Hjerteforeningen og pilot testet i Bachelorprojekt

Rampe og testprotokol anvendt i studiet Watt 90 75 60 45 30 15 o Oplæsning af standardiseret tekst og vurdering af TT sidste 15 sek. af hvert tidsinterval. Watt øgning ved neg TT opvarmning Der trædes med 60 RPM gennem hele testen Test afbrydelse: Hørbar respirations påvirket tale = - tale flydende i alm tempo, +opdeling af sætninger Testresultat: Stadie hvor talen var hørbart respirations påvirket Ned-varmning O 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Tid i min

Konklusion / diskussion TT som administreret i aktuelle studie er forbundet med stor usikkerhed DISKUSION Kan TT anvendes til måling af forbedringer Er vurdering af anstrengelsesgrad for upræcist defineret Er selvvurderet administration mere reliabel Er TT overhovedet reliabel- ingen studier at læne sig op ad More studies are needed Hvad gør vi så: Anvender testen men er opmærksom på risikoen for at over eller underestimere effekt

Tak for opmærksomheden