Beskrivelse af klinisk undervisning på Intensiv-/ Opvågningsafsnit, Holbæk Sygehus. Sygeplejestuderende på Sygeplejeskolen Slagelse. 1.0 Organisatoriske forhold på det kliniske undervisningssted 1.1 Præsentation af det kliniske undervisningssted Intensiv-/ opvågnings afsnittet er administrativt en del af Anæstesiologiske Afdeling, Holbæk Sygehus, Sygehus Nord, Region Sjælland. Afsnittet Intensiv-/ Opvågning ledes af Afdelingssygeplejerske Annette Meinert og Overlæge Hans Henrik Bülow. Afsnittet består af en Intensiv del, med plads til 9 patienter, en Opvågning del med plads til 10 opvågningspatienter og et Opvågning med plads til 6 opvågningspatienter på Dagkirurgiskafsnit, der varetager ambulant kirurgisk behandling. 1.2 Patientkategorier Intensivafsnittet modtager patienter fra Medicinsk og Kirurgisk afdeling, fra Akut afdeling, fra Børneafdeling, fra Psykiatrisk afdeling, samt intensive patienter fra andre hospitaler. Patienterne bliver indlagt i afsnittet med henblik på intensiv observation, pleje og behandling. Den typiske årsag til indlæggelse i afsnittet er, udsættende funktion af vitale funktioner hos patienten eller at vitale organfunktioner er truet. Ofte er insufficient respiration og insufficient cirkulation det primære problem hos patienten. Den udløsende årsag kan være en infektion, en forgiftning, sepsis eller et fysisk traume. Opvågningsafsnittet modtager patienter til observation efter operation. Patienterne har påvirket respiration og cirkulation som følge af anæstesi under operation. Patienterne observeres hyppigt på opvågningsafdelingen, og dette pågår indtil de er vågne, er smertebehandlet og er i deres habituelle tilstand. Sygeplejen i opvågningsafsnittene består i generel postoperativ observation via monitorering og klinisk observation. Fokus for observation er patientens bevidsthed, respiration og cirkulation, væskebalance, smerte, kvalme, temperatur og eventuel blødning fra operationsfeltet. Dagkirurgiskafsnit modtager patienter til undersøgelse eller operation. Der tilbydes ambulant behandling inden for specialerne gynækologi/obstetrik, urologi, kirurgi og ortopædkirurgi. Både voksne og børn modtages til undersøgelse og behandling. 1.3 Personalesammensætning og samarbejdsrelationer Sygeplejeopgaverne på disse afsnit varetages af en personalegruppe på ca. 65 personer.(65 sygeplejersker, en sosu og én sygehjælper). Næsten alle i personalegruppen indgår i 1
uddannelsesrelaterede opgaver; vejledning af nyt personale, vejledning af sygeplejersker under specialuddannelse, og undervisning af falckreddere og andre faggrupper på efteruddannelse. Sygeplejerskerne i intensivafsnittet har et tæt samarbejde med patienten og dennes pårørende. Sygeplejersken samarbejder med både anæstesilæge, ortopædkirurg, parenkym kirurg, børnelæge, mediciner fra Kardiologisk-, Nefrologisk-, Geriatrisk- eller Lungemedicinsk afdeling, samt læger fra Psykiatrisk afdeling. Intensivsygeplejerskerne samarbejder også med sygeplejersker fra de ovenfor nævnte afdelinger, når patienter modtages eller tilbageflyttes. Herudover samarbejder sygeplejersken med mikrobiolog, fysioterapeut, ergoterapeut, sekretær, portør, rengøringspersonale og repræsentanter fra diverse firmaer, apoteker, vikarsygeplejerske, og endelig med teknikere der vedligeholder apparatur og udføre reparationer i afdelingen. 1.4 Plejeform Plejen tager form efter patientens behov for pleje og behandling, Ofte fordeles ansvaret for patientens pleje således, at én sygeplejerske har ansvar for én patient gennem en vagt. Det kan dog forekomme at sygeplejersken har ansvaret for to patienter. Er samme patient og sygeplejerske tilstede i afdelingen gennem flere dage, tilstræbes det at samme sygeplejerske plejer patienten. Ofte er personaleressourcerne således, at en sygeplejerske har ansvaret for plejen af en til to patienter. Aften og nat er der henholdsvis 7 og 6 sygeplejersker til at pleje 9 intensive patienter. Personale ressourcerne fordeles efter omfanget af plejeopgaver og kompleksiteten i patientens behandling, samt den enkelte sygeplejerskes faglige forudsætninger. 2.0 Sygeplejefaglige forhold på det kliniske undervisningssted 2.1 Værdigrundlag/Målsætning Intensiv- opvågningsafsnittet, arbejder i henhold til sundhedspolitiske visioner og overordnede mål for Region Sjælland, samt Sygehus Nords Vision for Sygeplejen. Aktuelt er Den Danske Kvalitetsmodel, det som afsnittet giver meget opmærksomhed, herunder bla. CVK-pakken og respirator- pakken fra Operation Life. Sygeplejefaglige udviklingsområder I afsnittet arbejdes med faglig udvikling af den kliniske sygepleje, at sikre patienten og dennes trivsel. Der er sat fokus på udarbejdelse af handlingsanvisende klinisk vejledningsmateriale og procedure for pleje og behandling. Aktuelt er sygepleje til svært overvægtige intensivpatienter i fokus, herunder arbejdsstillinger, løfteteknik og den konkrete fysiske pleje. En sygeplejerske i afdelingen arbejder med netop dette område. 2
Beskrivelse af kliniske undervisningsforløb Beskrivelse af undervisningen på 11-12 modul. Den intensive patient observeres tæt, via monitorering eller via klinisk observation. Pleje og behandling planlægges ud fra evaluering af forudgående tiltag hos patienten, samt med en vurdering af patientens helt aktuelle situation. Pleje og behandling evalueres løbende hos den intensive patient, og den studerende kan indgå i denne vurdering med større eller mindre selvstændighed, afhængige af den enkelte studerendes teoretiske forudsætninger og klinisk erfaring. Mål for 6.semester: - øver sig i selvstændigt at observere identificere patientens behov for sygepleje, at udføre og evaluere sygepleje. - - udvikle sin evne til at til at etablere samarbejde og til at administrere, lede koordinere opgaver i forhold til pleje og behandling. - Udvikler sin evne til at kommunikere og argumentere mundtligt og skriftligt om væsentlige områder i sygeplejen, til patienter, til pårørende, og til andre samarbejdsparter.) Forståelse og vurdering af de faktorer der kan monitoreres og observeres klinisk, er et væsentligt arbejdsområde i den intensive sygepleje. Ligeledes er dokumentation og formidling af observationerne centrale arbejdsområder. Patientens situation er ofte kompleks, og diskuteres derfor løbende af de involverede faggrupper. Der er en naturlig lydhørhed over for de studerendes ytringer i disse fora, og den studerende kan øve færdighed i faglig argumentation. Mål for 6.semester: - medvirke til udvikling af sygeplejen ved at forholde sig til og inddrage viden og erfaring fra udviklings og forskningsarbejder.patientens situation diskuteres mellem sygeplejersker og læger. Dels under tilsyn fra specialafdeling, dels under den daglige stuegang, og dels til afdelingens konferencer der afholdes ugentligt. Den studerende kan indgå i disse faglige diskussioner, tilkendegive holdninger og undren, og kvalificere egen indsigt ved at arbejde med udvalgte problemstillinger, f.eks. under de ugentlige refleksionssamtaler med uddannelsesansvarlig kliniske vejleder. Disse refleksioner over praksis, kan suppleres med inddragelse af forskningsarbejder, der kan nuancere, udfordre eller understøtte de eksisterende opfattelser af hvad der er rigtigt og forkert i professionel behandling og pleje. Mål i 6 semester: - opøve erfaring med at varetage undervisende og vejledende opgaver til patienter, pårørende og kolleger). Den studerende kan til en undervisningsøvelse, udvælge et lille hjørne af praksis, en klinisk problemstilling af medicinsk art, eller et etisk spørgsmål. Et emne eller område, der kræver anvendelse af forskningsresultater, for at opnå ny - eller nuanceret viden på et felt. Den studerende tilbydes vejledning til denne undervisningsøvelse, og øvelsen knytter naturligt an til de ugentlige refleksionsøvelser. 3
3.2 Organisering af den kliniske vejledning. Pædagogisk tilrettelæggelse og overvejelser relateret til kliniske undervisningsforløb. Det særlige i intensiv-/opvågningsafsnittet er, at den studerende ikke på noget tidspunkt lades alene i plejen af den intensive patient. Det betyder at den studerende hele tiden kan observere sygepleje eller deltage i sygeplejen under kyndig vejledning. Den studerende kan udvikle selvstændighed i arbejdet via faglig indsigt, og det kontinuerlige tilbud om vejledning. Der er altså mulighed for at indgå i dialogen om den aktuelle sygepleje, og der er mulighed for at øve praktiske færdigheder med afsæt i den enkelte studerendes forudsætninger. Når begrebet selvstændigt anvendes i målbeskrivelse under uddannelsens enkelte semestre, fortolkes dette ofte som at arbejde alene. Det giver ofte anledning til bekymring hos de studerende; om de mon nu kan arbejde med netop dette mål, når de altid følges med en uddannet sygeplejerske. Svaret er ja Den studerende og vejlederen der plejer en patient sammen, har et samarbejde. Samarbejde udelukker ikke selvstændighed. Tværtimod kan et kvalificeret samarbejde udvikle selvstændighed via et medspil og et modspil. Den studerendes selvstændighed bør nemlig primært udvikles i tæt samarbejdet med en ansvarlig fagperson. Den studerende knyttes til 4 faste sygeplejersker der varetager den kliniske vejledning i afdeling. Undertegnede uddannelses ansvarlig klinisk vejleder indgår i denne gruppe 3.3 Studiemiljø på det kliniske undervisningssted Afsnittet er præget af uddannelsesaktivitet. Mange sygeplejersker har netop selv gennemgået specialuddannelsen for sygeplejerske i intensiv sygepleje, andre er vejledere for kolleger der er under specialuddannelse. Alle sygeplejersker i afsnittet uddannes med Specialuddannelse for Sygeplejersker i Intensiv Afdeling. Der specialuddannes 4 sygeplejersker hvert år i afdelingen, og 80 procent af sygeplejerskerne i afsnittet har gennemført uddannelsen. Tilknyttet opvågningsafsnittet er der 3 sygeplejersker med efteruddannelse i opvågningssygepleje. Ud over sygeplejersker med specialuddannelse, er flere andre uddannelser repræsenteret i afsnittet. Afdelingssygeplejersken er diplomuddannet i ledelse, og souschefen har ligeledes diplomuddannelse i ledelse. Afdelingens kliniske uddannelsessygeplejerske, med ansvar for uddannelse af afsnittets faste personale, har Masteruddannelse i voksenpædagogik. Klinisk Uddannelsesansvarlige Praktikvejleder med ansvar for de sygeplejestuderendes uddannelse, har Masteruddannelse i Professionsudvikling. Der er uddannet 3 kliniske vejledere med en sjettedel diplomuddannelse, rettet mod vejledning af sygeplejestuderende. Der er uddannet 3 sygeplejersker til kliniske vejledning, på Rigshospitalets vejlederuddannelse, rettet mod klinisk vejledning af sygeplejersker under Specialuddannelse i intensivsygepleje. Den studerende vil møde en veluddannet personalegruppe med mangfoldige forudsætninger, og et enestående fagligt engagement. Ofte inddrages pauserne til at diskutere både små og store 4
sygeplejefaglige spørgsmål. Der er med andre ord rig mulighed for at udfordre egen viden og kliniske færdigheder, og rig mulighed for at gå i dialog med andres faglighed. De studerende afholder ofte en Klinik, hvor en klinisk problemstilling fremstilles, og analyseres. Det er den sygeplejestuderende der er ansvarlig for indhold og tidsramme, og så er det afdelingens personale, der er konstruktive diskussionsparter. Denne øvelse kan danne udgangspunkt for en senere skriftlig opgave. 3.4 Det kliniske undervisningssteds forventninger til den studerendes forberedelse til kliniske undervisningsforløb. I plejen af den intensive patient og opvågningspatienten, er teoretisk viden om respiration og cirkulation, herunder væsketerapi og smertebehandling, væsentlige områder at have indblik i. Samtidig er teoretisk indsigt i generelle sygeplejeprocedure, og praktisk erfaring med instrumentel sygepleje fra demonstrationsstue undervisning på sygeplejeskolen, et nødvendigt udgangspunkt for at øve praktiske plejeopgaver hos afdelingens patienter. (f.eks. anlæggelse af duodenal sonde, anlæggelse af venflon, anlæggelse af urinkateter, sterile eller rene procedure ved forbindingsskift af diverse venøse, arterielle, centrale eller perifere adgange hos patienten, og mere specielt, ventilation af patient med insufficient respiration, trachealsugning etc.). Vigtigt at disse procedure er øvet på en dukke, før de udføres på patienten. 3.5 Evaluering af kliniske undervisningsforløb. Den studerende får i samarbejdet med vejleder dagligt mulighed for at vurdere den udførte praktiske pleje. Derved får den studerende adgang til en diskussion af egen indsats i relation til de udførte opgaver. Det er den studerendes ansvar at efterspørge den daglige evaluering, hvis den kliniske vejleder ikke tager initiativet. Ugentlig afholdes en vejledningssamtale med den uddannelsesansvarlige kliniske vejleder og den studerende. Udgangspunktet er en refleksionsøvelse med hver af de studerende der deltager. En refleksion over en hændelse eller en oplevelse, der optager de studerende. Øvelsen kan omhandle noget helt specielt, eller noget meget almindeligt. Oplægget til denne øvelse udarbejdes typisk på skrift af den studerende, og præsenteres for den uddannelsesansvarlige kliniske vejleder, og den medstuderende der deltager i øvelsen. I forbindelse med disse refleksionsøvelser diskuteres også de mere overordnede betingelser for studie af sygepleje, og for udførelse af sygepleje. Herved tilbydes den studerende mulighed for mere overordnet evaluering af egen position i den aktuelle kliniske uddannelse og i det aktuelle studie. Den studerende udarbejder en uddannelsesplan for praktikperioden. Denne plan kan udformes som et større eller mindre skriftligt arbejde. Planen kan formes som sammenhængende tekst, eller skrives i stikordsform. De studerende opfordres til at udarbejde denne plan som en ønskeseddel, med gerne lidt for store ønsker. Det er min erfaring, at der i det kliniske arbejde er rigelig mange strukturerende faktorer der sætter dagsorden for sygeplejens fokus. En studieplan kan nemt få karakter af en illusion om at kunne strukturere og styre, noget der reelt slet ikke er praktisk muligt at styre. Den studerendes arbejde med studieplanen, vil derfor efter praktikkens start, kun tildeles opmærksomhed på den studerendes initiativ. Den studerende opfordres til at inddrage studieplanen i de formelle uddannelsessamtaler, i det omfang det giver mening for den studerende. Læs om studieplaner og uddannelsessamtaler i skolens studiemappe. 5
3.0 Opdatering af Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og kliniske undervisningsforløb Beskrivelse af det kliniske undervisningssted, Intensiv-/opvågning Anæstesiologiske Afdeling, Holbæk Sygehus, Sygehus Nord, Region Sjælland. Udarbejdet af Uddannelsesansvarlige kliniske vejleder Marianne Hørbo september 2009 Revideret: 5 december 2012. Afd.spl. Annette Meinertz Godkendt af Oversygeplejerske Melinda Frandix, 5 december 2012 6