13/09/2015. Merrill s Atlas of Radiographic positioning and Radiologic Procedures (Mosby)



Relaterede dokumenter
15/09/2016. Positioning i ortopædisk radiologi Henrik E Gregersen Overlæge Radiologisk afdeling Aalborg Sygehus. Definition

MTV og 3 D Lise Ludvigsen. Trine Agertoft Lene Tarp. Radiologisk afdeling Odense Universitetshospital

Røntgenhenvisningen Morten Kindt, Røntgenafdelingen, Vejle

Diagnostisk udredning af ankelfraktur klinisk og radiologisk. Søren Kold Aalborg Sygehus

Fodens radiolog hos voksne Konventionel røntgen, nogle overvejelser. Michel Bach Hellfritzsch Ver

Billedanatomi. Michel Bach Hellfritzsch Overlæge Røntgen og Skanning Aarhus Universitetshospital

Intraorale optagelser - Introduktion

Enoral Optagelsesteknik Teori for enorale røntgenoptagelser Parallelteknik

Frakturer og luksationer. September 16

Røntgenstråling. Røntgenstråling. Røntgenstråling, Røntgenapparatet, Film og Fremkaldning. Røntgenstråling. Dental-røntgenapparatet

Forudsætning for røntgenoptagelser. Materialer og røntgenkvalitet (intraorale optagelser) Kvaliteten af røntgenbilleder bestemmes af billedets:

Frakturer og luxationer i bækkenet og hoftenære frakturer

Bækkenfrakturer. Frakturer og luxationer i bækkenet og hoftenære frakturer. Eksempel på acetabulumfraktur. Eksempel på acetabulumfraktur

side 1. Billeddannelsen. Anne Sofie Nielsen. UDDANNELSER I UDVIKLING

Overekstremitet + thorax

Billedanatomi. Michel Bach Hellfritzsch Overlæge Røntgen og Skanning Aarhus Universitetshospital

Bækkenfrakturer. Bækkenfrakturer. Hoftenære frakturer Der tages billede af bækken og hoften. Bækkenfrakturer

Digital Radiologi. Hvilke emner behandler jeg ikke. Kliniske billeder (Dette er et røntgenteknisk modul)

Gonadebeskyttelse og valg af projektion

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet

Røntgenøvelser på SVS

Patientvejledning. Røntgenundersøgelse

Enoral Optagelsesteknik

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet. Klinisk radiologi. Diagnostiske strategier: Muskuloskeletal radiologi

Av min arm! Røntgenstråling til diagnostik

Thorax - PA. Lejring:

Krav vedr. kvalitetssikring. Modtagekontrollen. Konstanskontrol. Konstanskontrol ved film. Konstanskontrol ved film

Traumer på tænder. Akut mekanisk traume. Tandtraumer. Akut mekanisk traume. Tandtraumer. Akut mekanisk traume

Enoral Optagelsesteknik

Modul 2. Gældende pr. 1. september 2008 KBHA

Introduktionsuddannelsen

MR esaote. SCANEX Medical Systems

Intraorale optagelser med vinkelhalveringsteknik

Medicinsk billeddannelse

CORE CURRICULUM i Oral Radiologi for tandlægeuddannelsen på Aarhus Universitet

OPLØSNINGSEVNE STØJ, MTF, DQE, ROC

Fracture dislocation of the elbow. Kjeld Andersen Ortopædkirurgisk afdeling E Aarhus Universitetshospital

Radiologi - FT 1. Den radiologiske henvisning. Introduktion til fraktur og luxation

Udredningsstrategier. A-kursus i muskuloskeletal radiologi Arne Lücke Røntgen og Skanning NBG Århus

MR-teknik og indikationer. John Gelineck Radiologisk Afdeling Århus Universitetshospital NBG

Medicinsk billeddannelse

Kapitel 3: Lys og skygge 1

CT skanning som ny indgang til pakkeforløbet for lungekræft

Sacroiliacaled RADIOLOGISKE FUND VED AKSIAL ARTRIT. SERONEGATIVE SPONDYLOARTRITTER Radiologiske forandringer

Juni 2011, DEL I: FLERVALGSOPGAVER (1-10)

Billeddiagnostisk strategi ved udredning af den svært tilskadekomne patient. Anette Koch Holst Overlæge Radiologisk afdeling OUH

NØJAGTIGHEDEN AF UDMÅLINGER FORETAGET I PACS PÅ KONVENTIONELLE

MR ESAOTE PRODUKTPROGRAM SCANEX Medical Systems

FORENINGEN AF SPECIALLÆGER OVERENSKOMST OM SPECIALLÆGEHJÆLP MELLEM FORENINGEN AF SPECIALLÆGER (FAS) OG REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN (RLTN)

Overekstremiteten. Michel Bach Hellfritzsch

Enoral Optagelsesteknik

MR TEKNIK OG INDIKATIONER

Målsætninger for færdighedstræning Ikrafttrædelsesdato 1. september 2005 Senest revideret 26. august 2009

Fodens stilling i traumeøjeblikket

Studieteam 1: Joachim Andreasen

Basale Osteosynteseprincipper

Modulbeskrivelse Nuklearmedicinsk og radiologisk billeddiagnostik

Hvor smidig vil du være? Uge 1

Lidt mere om teknikken ved hjerte CT

Billeddiagnostisk strategi ved udredning af den svært tilskadekomne patient. Anette Koch Holst Overlæge Radiologisk afdeling OUH

Introduktion til Ultralydsscanning. Introduktion til ultralydsscanning i praksis

Modulbeskrivelse Menneske og teknologi i radiografi. Modul 2 - Teori

Repositionsteknikker. Specialespecifikt kursus i traumatologi, Odense, september 2014 Anders Jordy, Traumesektoren, Kolding Sygehus

Modulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb. Modul 7 - Teori

Information om røntgenstråler

Dosis og dosisberegninger

1.0 INDLEDNING FRA PROBLEM TIL FÆRDIG FORMULERING PROBLEMFORMULERING NØGLEBEGREBER METODE

Referencedoser for røntgenundersøgelse af columna lumbalis KIROPRAKTOR

HÅNDEN. Tenosynovitis af 1 kulisse (de Quervain s tendinit)

Sygehistorie. Lønborg, Niels: Orthopædisk Kirurgisk Cases. 85 Sider

Funktionel måling af siddende bækken kipning

Praksisenheden Århus. Kiropraktorerne i Region Midt. Kære kolleger: Vedrørende: Mulighed for henvisning til MR-scanning

Den Multitraumatiserede Patient. Mikael Boesen Radiologisk Klinik Rigshospitalet

Vejledning om patientdoser og referencedoser for røntgenundersøgelser Konventionelle røntgenundersøgelser af børn

Arne Lücke og Anne Grethe Jurik. Aarhus Universitetshospital, Nørrebrogade M-Auditoriet, bygning 3, 2. sal

Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 4. Modulbeskrivelse modul 4. Overgangsordning

HKA MÅLINGER HOS BØRN. Michel Bach Hellfritzsch Ver

Implantat-radiologi. Endostale implantater. Komponenter. Skrueformede endostale implantater. Titanium. White SC & Pharoah MJ. 5th Ed.

Modul 7. Gældende foråret Katrine Borg-Hansen,

AP- kontra PA-projektion. Reduktion af ovariedosis ved røntgen af pelvis. 3. eksterne opgave Hold 56

En alternativ metode til raster ved røntgen af thorax til børn i alderen 10-15år?

Radiologiske procedurer. Januar 2010 side 1 DOKU/anh


Lungescreening ved lav dosis CT

Albuen forfra normalt billede. Frakturer og luxationer i albuen. Albuen fra siden normalt billede. Den løftede fedtpude. Den anteriore humerale linie

Modul 7. Gældende efteråret Katrine Borg-Hansen,

Til patienter og pårørende Røntgenstråler, MR, ultralyd og kontrast

MUSKULOSKELETAL ULTRALYD (MSUS) 6. SEMESTER

Enoral Optagelsesteknik

Albuen forfra normalt billede. Frakturer og luxationer i albuen. Albuen fra siden normalt billede. Den løftede fedtpude. Den løftede fedtpude

Frakturer og luxationer i albuen

Modul 9RN. Radiologisk og nuklearmedicinsk studieretning. Katrine Borg-Hansen, Eksamensbekendtgørelse rettet

N R Røntgenundersøgelse. hos tandlægen

KONTROL AF DR RØNTGENANLÆG

Definition Hyppighed Risikofaktorer Undersøgelser Behandling Overordnede træningsprincipper

MR TEKNIK OG INDIKATIONER

I forbindelse med henvisning til cone-beam-skanning

side 1. Billedkvalitet. May-Lin Martinsen. UDDANNELSER I UDVIKLING

4. Modulbeskrivelse. Gældende pr. 1. september Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 4. Marianne Gellert 2008

Ultralydskanning i kiropraktorpraksis. Stine Haugaard Clausen Kiropraktor og ph.d.-studerende

Transkript:

2 Definition Positioning i ortopædisk radiologi Henrik E Gregersen Overlæge Radiologisk afdeling Aalborg Sygehus Læren om, hvordan en patient lejres i røntgenapparatet og hvordan røntgenapparatet indstilles, således at der opnås røntgenbilleder, der bedst kan give oplysninger om den problemstilling, der er angivet på henvisningen. 1 3 4 Positioning disposition Kort gennemgang af grundregler Eksempler på positioning, ud fra praktiske eksempler Spørgsmål Hvad skal I have med hjem? Fornemmelse af, hvorfor det kan betale sig at sætte sig ind i positioningens mysterier. Indtryk af de katastrofer, der kan ske ved dårlig positioning. Hvordan fejl opdages og rettes. 5 6 Literatur: Merrill s Atlas of Radiographic positioning and Radiologic Procedures (Mosby) Zimmer, EA og Zimmer-Brossy,M: Röntgenfehleinstellungen, Erkennen und Vermeiden (Springer Verlag) Anatomiske atlas! 1

7 8 Grundbegreber Dannelse af røntgenbilledet Tangentreglen Centralstrålen / centrering Divergerende strålebundt Geometrisk forstørrelse Geometrisk skarphed Kipning Anatomiske forhold Dannelse af røntgenbilledet Et røntgenbillede er konturer af det undersøgte område, baseret på densitetsforskelle mellem forskellige vævskomponenter. Jo højere kontrast mellem det, vi se, og det udenom, jo bedre information Kontrasten afhænger af: Rekonstruktions algoritmer Densitetsforskelle Strålekvalitet 9 10 Kontrast: Tangentreglen Forskellen i signal mellem baggrunden i billedet og det, man ønsker at se. Radiografisk kontrast = OD a - OD b / OD a (OD = optisk densitet). Jo mere en struktur interagerer med strålen, jo større kontrast. 11 12 Tangentreglen: Ledspaltereglen: Rammes ledfladen tangentielt ses den. Deraf gælder, at hvis den ikke ses, så er der noget galt. Her forsvinder ledlinien bagtil altså fraktur! Grundregel: Kun den del af ledfladen, der rammes af tangentiel stråle ses som en ledflade. Er positioningen i orden, så er der i et led altid 2 parallelle ledflader. Er de så ikke parallelle, så er der altså en luksation. Basta! 2

13 14 Ledspalten Ledspaltereglen 1 Mangler ledfladen, er der noget galt! Midterste carpalled mangler = lux Normal Hvad er galt? 15 16 Forskellige former for luksation normal patologiske Y - billedet 18 Ledspaltereglen 2 Fif: SE ses på Sidebillede, PE på LAT Frakturlinien Frakturlinien ses kun, hvis man får stråleretningen ind i frakturlinien. Og hvis frakturen er disloceret. Forventer du en ledspalte, skal den være parallel 3

19 20 Strålebundtets geometri Scaphoideumfraktur en er det traditionelle eksempel på, at det af og til kan være umuligt at se frakturlinien. Røntgenrør Centralstrålen Film 21 22 Centralstrålen Eksempel Centrering, eksempel: Fremstilling af ledspalten Eksempel centreringsfejl Centralstrålen Centreringsfejl 24 4

Rotationen spiller en stor rolle, når to knogler ikke ligger i samme plan. 25 Divergerende strålebundt 26 Røntgenrør Divergerende strålebundt Film Man får effekt af både centralstrålen, den divergerende stråleretning og anatomiske forhold! 27 28 Divergerende stråleretning Divergerende stråleretning Eksempel: Eksempel: Columna. 29 30 Geometrisk forstørrelse Geometrisk skarphed a Focus Focus c b d 5

31 32 Forstørrelse, eksempel: Kipning Mindre og skarp Større og uskarp Man kan kippe røret, for bedre at komme ind i en struktur: Oppefra Nedefra Lateralt Medialt Lidt af hver 33 34 Kipning, eksempler: 45 0 kippet: Bækkenet ved frakturer. Scaphoideum. Albuen ved mistanke om caput radii fraktur. Skulder outlett view Skulder 45/45 Col. Lumb. L5 frontal 35 36 Bækkenfrakturer 3 projektioner Grundregler positioning Begge ender med. Ledfladen skal altid ses. Altid billeder i to planer. Eksponering, så alt det interessante vises. Indblænding svarende til det, der skal vises. AP Inlet view Outlet view 6

37 38 Begge ender med Hvis man skriver et navn på en knogle eller del af ekstremitet på henvisningen, så skal begge ender med. Kan man ikke være på een film, må man supplere, med små billeder på den ende, hvor der ikke er patologi. Ledfladen skal altid ses Skrives der på henvisningen en undersøgelse med ordet led, skal pågældende ledflade fremstilles, og oftest i 2 planer. Eks. fodled, håndled, skulderled. Centrering gennem ledfladen (som hovedregel) 39 40 Eksponering Høj kv giver lav kontrast: Eksponeringen skal ske med højest mulig kv, i forhold til kontrast nødvendig. Skal være så tilpas, at alle dele af billedet skal kunne bedømmes. 50 kv 80 kv 120 kv Her er et eksempel fra et bækken fantom. Eksponeringen er 41 42 Trade off Dynamik - digital teknik, vs. konventionel teknik 50 kv 1,6 mas 400 system 50 kv 6,6 mas 200 system DOSECREEP 7

43 44 Indblænding Indblænding så tæt som muligt. Dog skal alt interessant med - som beskrevet i metodebøgerne. Hvorfor indblænding??? Indblænding Mindre spredt stråling => skarpere billede Mindre stråledosis Kan hjælpe til korrekt centrering Bedre elektronisk billeddannelse 45 46 Anatomiske forhold Anatomi Det er vigtigt at tage anatomien i betragtning og lejre patienten i forhold hertil. Ønskes fremstillet en del af en knogle, skal den fremstilles så den bedst kan bedømmes. Anatomiske forhold kan lede til fejldiagnoser, hvis man ikke kender til dem. 47 48 Anatomi/fodledsgaflen Anatomi/fodledsgaflen Er fodledsgaflen breddeøget? Nej, foden var i spidsfod 8

49 Spidsfod i øvrigt hyppigste fejl ved RU fodled Talus er let trapezformet, smallest bagtil. Ved spidsfod kommer talus til at markere leddet på det smalleste sted 51 52 Fejlretning Kan man sin positioning, og har man et vist normalbegreb, kan man altid bedømme, hvordan man skal korrigere for forkert positioning. Eksempler følger: Rotation, eksempel: De to ledflader i knæ skal ligge over hinanden. Hvis ikke, så se hvilken, der er tættest og længst væk fra filmen, og korriger lige så mange grader, som afstanden viser 53 54 Rotation, eksempel: Rotation Lille og skarp Stor og rund Hyppigste årsag til fejlpositioning Se efter overlappende ledflader Se efter anatomiske landemærker Forstørrelseseffekten 9

55 Mulige katastrofer rotation: 57 Kipning Kipning af røret kan være en vigtig del af undersøgelsen: 5. Lumbal, scaphoideum, sacrum. Eksempel: Kipper man ikke nedefra til 5.lumbal forfra, kan man ikke se diskusreduktionen eller den manglende pedikel Outlet view 59 60 Centrering Sådan!... spørgsmål?? Rammer man ikke med centralstrålen, får man ikke fremstillet ledfladerne korrekt. Brug din viden om divergerende stråleretning til at se, hvilken retning, man skal korrigere. 10

62 Strålekvalitet og - hygiejne: Jo højere kv, jo lavere kontrast og jo lavere dosis afsættes. Jo flere stråler (højere mas), jo bedre billede, men jo mere stråledosis. Jo længere eksponering, jo mere uskarpt billede Bruges raster, skal dosis øges. 63 Højere kv giver mindre kontrast: 100 kv 30 kv knogle muskel lunge knogle muskel lunge 74% 84% 98% 21% 68% 96% +10 +14 +27 +28 11