Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Afdeling Q s ledelse består af overlæge Poul Erik Buchholtz og oversygeplejerske Asger Bjerre. Der er en tilhørende administrativ stab og en virtuel enhed for kvalitets- og kompetenceudvikling. Afdeling Q har fire sengeafsnit med plads til 16 patienter på hvert afsnit. Q1: Unipolær lidelser og subspeciale i personlighedsforstyrrelser herunder KISS Q2: F3 Affektive lidelser herunder Bipolare lidelser. F4 nervøse og stressrelaterede lidelser, angst og tvangstilstande. F5 adfærdsændringer forbundet med fysiologiske forstyrrelser herunder seksuelle forstyrrelser. F6 personlighedsforstyrrelser, suicidaltruede ikke-psykisk syge og lettere psykisk syge Q3: Bipolare lidelser Q4: Bipolare lidelser Afdeling Q har et ambulatorium for Angst og Depression med underafdelinger: Mobilteam Klinik for ambulant ECT Afdeling Q har yderligere fire klinikker: Klinik for Personlighedsforstyrrelser Klinik for Traumatiserede flygtninge Klinik for Angst og Tvangslidelser. Klinik for Selvmordsforebyggelse Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Afsnit Q2 samarbejder med Ambulatoriet og klinikkerne. Der er et tæt samarbejde med afdeling for ECT-behandling, med fysioterapi og med psykologer. Eksternt samarbejdes der med kommunale bostøtter, med praktiserende læger og med primær sygeplejersker. Vores vigtigste samarbejdsrelation er med patienten og dennes pårørende. Patientkategorier/borgerkategorier Sengeafsnittene har diagnosebaseret visitation for indlæggelse i hospitalsdelen for patienter over 18 år. Afdeling Q2 modtager fortrinsvist patienter med affektive lidelse som mani, depression eller blandingstilstande samt patienter med personlighedsforstyrrelser. Side 1 af 7
Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger I afdeling Q2 arbejdes der med psykologiske, fysiologiske, kulturelle, medicinske og sociale problemstillinger. Disse problemstillinger har alle indflydelse på patientens aktuelle og potentielle sundhedstilstand. Der forekommer stor variation i de kliniske problemstillinger hos den enkelte patient, og derfor vil der være variation i behandlingsforløbene til afdelingens patienter. De enkelte behandlingsforløb afhænger af patienternes aktuelle symptomer, diagnose, misbrug, sociale problemer, krise, compliance, somatiske lidelser samt af fysiologiske behov som søvn og ernæring. Patienter i en manisk tilstand indlægges, da der kan være fare for en delirøs tilstand på grund af et alt for højt aktivitetsniveau, manglende søvn (op til flere døgn), stort talepres og megalomane vrangforestillinger. Der er stort behov for intervention i form af skærmning, struktur og medicinsk behandling. Patienter i en moderat til svær depression indlægges, da der kan være suicidalfare. I den tilstand er patienterne ofte triste, har skyldfølelse, mangler energi, har nedsat appetit og vægttab, lider af søvnløshed og kognitive vanskeligheder og har ringe egenomsorgskapacitet. For patienter i en blandingstilstand indeholder sygdomsbilledet elementer af både mani og depression. Typiske kliniske sygeplejeopgaver Fælles for de ovennævnte tilstande er, at det er angstprovokerende for patienten. Sygeplejen bygger derfor blandt andet på: Relationsarbejde. Patient-personalerelationen er det centrale i indsatsen, og den bygger på en bæredygtig kontakt mellem patient og personale Kontinuitet i pleje og behandlingsforløb. Kontinuitet skal sikre individuelt tilrettelagte og sammenhængende forløb. Mindstemiddelsprincip. Dette princip skal sikre anvendelse af den mindst indgribende og samtidig mest effektive indsats. Kvalitet. Kvalitet betyder at pleje og behandling er faglig begrundet og dokumenteret indsats. Typiske patientforløb/borgerforløb I afdeling Q2 indlægges patienterne frivilligt eller med tvang og det tilstræbes, at patienten forbliver indlagt på samme afdeling under hele forløbet. Den gennemsnitlige indlæggelsesperiode er ca. 20 dage. I afdeling Q2 modtages patienter med sindslidelser relateret til afdeling Q2s speciale. Patienten indlægges til udredning, diagnosticering samt behandling af depression, mani, blandingstilstand og forskellige former for personlighedsforstyrrelser. Side 2 af 7
Oftest modtages patienten efter visitation i den psykiatriske modtagelse, hvor de kan have overnattet i 1-3 nætter. Patienterne kan dog også efter aftale med afsnitsledelsen komme direkte til indlæggelse på afsnittet. Under indlæggelsen er den enkelte patient tilknyttet en læge og et plejeteam. Kontaktpersonerne fra plejeteamet følger patienten under hele indlæggelsesforløbet og sikrer kontinuiteten i behandlingen/plejen. Kontaktpersonerne er ansvarlige for den behandlings-/plejeplan, der udarbejdes i samarbejde med patienten. Planen evalueres og følges op med jævnlige samtaler under indlæggelsen. Intentionen er, at samarbejdet med patienten er individuel og helhedsorienteret. Foruden den medicinske behandling er miljøterapien med dens struktur, aktiviteter og social samvær et led i behandlingen. Hverdagen struktureres, så dagligdagen bliver tryg og overskuelig. For nogle patienter udarbejdes der ugeskema, som er tilpasset den enkelte patients tilstand, formåen og interesse. Ved afslutningen af indlæggelsesforløbet udarbejdes en udskrivningsplan, hvor samarbejdspartner inddrages. Det kan eksempelvis være bostøtter, hjemmebehandlerteamet, ambulatorium, specialklinik og/eller egen praktiserende læge. Sygeplejemetoder Den psykiatriske patient er et medmenneske, hvis Jeg-funktion er truet eller svigtende. Ved Jeg-funktion forstås menneskets evne til at indsamle og bearbejde ude- og indefra kommende indtryk på en hensigtsmæssig måde. Jeg-funktionen er med til at sikre, at mennesket kan leve det for ham/hende mest mulige tilfredsstillende liv som samfundsborger i et socialt fællesskab i overensstemmelse med egne livsværdier. Sygeplejeopgaver knyttet til den psykiatriske patient har ofte præg af Jeg-støttende sygepleje. Det kan eksempelvis være skærmning, containing, grænsesætning samt optræning i daglige og/eller sociale færdigheder. Overordnet er målet at øge patientens egenomsorgskapacitet samt forbedre dennes livskvalitet. De sygeplejefaglige arbejdsopgaver tager udgangspunkt i mindst indgribende tilbud i forhold til patientens integritet. Samtidig er det centralt, at den sygeplejefaglige indsats effektivt opfylder patientens behov for omsorg og behandling, herunder også understøtter patientens fysiologiske, åndelige og sociale behov. Metoderne der anvendes i sygeplejen: Jeg-støttende sygepleje Kontaktpersonfunktion Relationsbehandling Observationer og symptomudredning Skærmningsopgaver Miljøterapeutiske interventioner Monitorerings skemaer (MDI, Hamilton, MAS, Panss, ugeaktivitetsskemaer) Daglige refleksionsmøder Side 3 af 7
Ugentlige tværfaglige behandlingskonferencer Supervision af personalet Temadage Undervisning Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Udvikling og forskning indenfor sygeplejen er en integreret del af arbejdet ved Afdeling Q. Ved afdelingen er ansat en kvalitets- og udviklingsleder. Denne samarbejder med kvalitetsnøglepersoner om kvalitetsfremmende tiltag. Kvalitetnøglepersoner er specialuddannede sygeplejersker ansat ved afdelingens forskellige enheder, der arbejder med kvalitetsfremmende tiltag. Alle kvalitetsnøglepersoner indgår i afdeling Q s kvalitetsnetværk. Kvalitetsnetværket i Afdeling Q arbejder ud fra Den Danske Kvalitetsmodel. På afdeling Q2 er kvalitetssygeplejersken Gitte Bromer. Afdeling Q er akkrediteret i maj 2011. Information om arbejdet i kvalitetsnetværket ved Afdeling Q kan indhentes hos Kvalitets- og udviklingsleder, MHH, Dorte B. Liboriussen dorlib@rm.dk. Der er ved afdelingen ansat en forskningssygeplejerske, Mette Kragh. Forskningssygeplejersken driver selv forskning og støtter sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle ved afdelingen i at komme i gang med kliniske projekter. Aktuelle udviklings- og forskningsprojekter ved Afdeling Q Afdeling Q er under etablering. Det betyder, der endnu ikke er iværksat nye udviklings og forskningsprojekter i afdelingen. Enhederne fortsætter med de allerede igangværende projekter: Implementering af NIP-depression databasen Proaktiv indsats i samarbejdet med pårørende Risikovurdering herunder Brøsetskemaer og Vurdering af selvmordsrisiko. Gennemførelse af eftersamtaler ved anvendelse af tvang Udarbejdelse af fælles behandlingsplaner mellem lokalpsykiatri og sengeafsnit Projekter under opstart ved Afdeling Q Årlige patientsikkerhedsrunder i enhederne Implementering af Midt EPJ Arbejdsgangsanalyser som redskab til udvikling af klinisk praksis Implementering af forløbskoordinatorfunktion ved særligt komplicerede indlæggelses- og udskrivningsforløb Side 4 af 7
Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Den første tid i afsnittet betragtes som en introduktionsperiode. Den studerende oparbejder kendskab til afsnittets patienter, personale, samarbejdspartnere, rytmer og rutiner. Den studerende oparbejder kendskab gennem selve introduktionen til afsnittet og ved deltagelse i arbejdsopgaver tilpasset den studerendes aktuelle kompetencer og læringsbehov. Den sygeplejestuderende vil blive tilknyttet en fast klinisk vejleder. Den kliniske vejleder varetager introduktion, ugentlige refleksions- og vejledningssamtaler, vejledning og evaluering på planlagt og fastlagt studieaktivitet samt drøfter afvikling af den interne prøve med den studerende. I det daglige vil arbejde den studerende blive vejledt af en daglig vejleder. Den studerende vil fungere som medkontaktperson for patient(er) i overensstemmelse med sine aktuelle kompetencer og læringsbehov. I takt med øget selvstændighedsniveau forventes den sygeplejestuderende i studieforløbet at varetage stadig flere sygeplejefaglige opgaver omkring patienten/patienterne. Som del af den daglige vejledning arbejdes der med før-, under- og eftervejledning. Den kliniske undervisning tilrettelægges således, at den studerende gennemsnitligt er til stede i afdelingen 30 timer ugentligt. Timerne vil fortrinsvist ligge i dagtiden, men da der er mange elever og studerende i afsnittet, forventes det, at den studerende af læringsmæssige hensyn deltager i aften- og enkelte weekendvagter. Den ugentlige studiedag, der ligger udover de 30 timer, forventes anvendt på eventuelle undervisningstilbud, udarbejdelse af skriftligt materiale og faglig læsning. Ved planlægningssamtalen drøfter den studerende og klinisk vejleder indhold og struktur i den individuelle kliniske studieplan. Den studerende evaluerer sammen med klinisk vejleder løbende i forhold til læringsudbytte og studietilrettelæggelse beskrevet i den individuelle kliniske studieplan. Der er en ugentlig vejledning sammen med den kliniske vejleder, og denne vejledning prioriteres højt. Ved siden af vejledning fra den kliniske vejleder, kan den studerende opsøge vejledning samt modtage feedback på udført sygepleje fra daglig vejleder. Den studerende har mulighed for at observere erfarne rollemodeller i sygeplejepraksis. Side 5 af 7
Forventninger til den studerende Det forventes, at den studerende møder veloplagt og velforberedt i klinikken herunder i mødet med patienterne og til vejledningsmøderne med klinisk vejleder. Det forventes, at den studerende forholder sig ansvarligt og opsøger læringsmuligheder og vejledning. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Afdeling Q2 har to kliniske vejledere: Birthe Bendixen er uddannet sygeplejerske og klinisk vejleder, og har fungeret som klinisk vejleder i otte år. Hun har derudover næsten færdiggjort den Sundhedsfaglige diplomuddannelse. Marianne V. Nielsen er bachelor i sygepleje og uddannet klinisk vejleder. Krav vedrørende klinisk pensum Litteraturlisten, der udgør mellem 360-600 sider, sendes sammen med velkomstbrev til den studerende før studiestart. Det selvvalgte pensum på mellem 90 og 150 sider skal fremgå af den individuelle kliniske studieplan senest en uge før intern klinisk prøve. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Som studerende skal du, for at blive indstillet til intern klinisk prøve, opfylde nedenstående bestemmelser om studieaktivitet. Individuel klinisk studieplan I forbindelse med planlægningssamtalen udarbejder den studerende en individuel klinisk studieplan. Denne skal følges op, evalueres og rettes til ved de ugentlige refleksions- og vejledningssamtaler med klinisk vejleder. Den individuelle kliniske studieplan skal tage udgangspunkt i modulbeskrivelsen og den generelle kliniske studieplan for. Studieplanen skal indskrives i skabelon i eportfolio og kommenteres af underviser fra sygeplejerskeuddannelsen. Klinisk sygepleje Den studerende er opsøgende og øver sig i de sygeplejeopgaver, der er beskrevet i den generelle kliniske studieplan. Fastlagt studieaktivitet med fokus på kommunikativ aktivitet I den fastlagte studieaktivitet øves kommunikation med den psykiatriske patient, og den studerende præsenterer og reflekterer over sin kommunikation sammen med sine medstuderende. Efterfølgende evaluerer den studerende skriftligt øvelsen og udbyttet. Lokale kriterier for studieaktiviteten udleveres ved studiestart. Side 6 af 7
Planlægningssamtale med den klinisk vejleder Ved planlægningssamtalen skal den studerende være skriftligt forberedt og have et oplæg til den individuelle kliniske studieplan. Ved samtalen udveksles gensidige forventninger og forudsætninger. Plan og tidspunkt for opfølgende refleksions- og evalueringssamtale den efterfølgende uge aftales. Refleksions- og evalueringssamtaler med den kliniske vejleder En gang om ugen samles der op på den individuelle kliniske studieplan. Her er også mulighed for refleksion og vejledning i forhold til målene i studieplanen. For at sikre størst udbytte af samtalen, skal den studerende inden samtalen have reflekteret og nedskrevet sine tanker og undren. Indholdet i samtalen og aftalerne skal skriftliggøres efter hver samtale, så der under næste samtale kan følges op på aftaler mv. Skriftliggørelsen sker i eportfolio. Studieaktiviteter angivet i modulbeskrivelsen Studieaktiviteterne skal være skriftlige og afleveres i eportfolio. De drøftes med klinisk vejleder. Der er mulighed for vejledning. Se i øvrigt vejledning til disse studieaktiviteter. Studerende gennemfører eget seminar og deltager aktivt i medstuderendes seminarer. Klinisk pensum Den studerende dokumenterer selvvalgt pensum i eportfolio minimum 14 dage før intern klinisk prøve. Udarbejdet af: Birthe Bendixen, Marianne V. Nielsen. Ledelsesansvarlig: Hanne Elmo oktober 2012 Godkendt af sygeplejerskeuddannelsen:, november 2012 Side 7 af 7