Kontrakter Børn og Unge 2015-17 Læring og Samarbejde Strategiområde Det gode børneliv. Mål Indsats Handling Ansvarlig Plan for proces og evaluering A.1. Læring og inklusion: Styrkelse og konsolidering af inklusionsindsatsen med fokus på større mangfoldighed i læringsmiljøer og læringstilgange. A.1.1. Udfordre den traditionelle inklusionstænkning ved at facilitere nye former for udviklings- og læringsmiljøer, der tilgodeser barnets individuelle behov. At iværksætte et Kantineprojekt på tværs af klasser og funktioner med henblik på oprettelse af elevfællesskaber, hvor deres individuelle ressourcer og udvikling tydeliggøres for dem selv. At skabe et udendørs undervisningsrum med højbede som rammer for undervisningen. Dyrkede produkter skal anvendes til ugentlig bålmad og i kantinen. Den nyetablerede sansehave udforskes med henblik på udvikling og stimulering af de indre sanser hos børn med multiple funktionsnedsættelser. Kantinen er etableret. Holdene laves fra uge til uge. Ordningen er blevet et fælles samlingspunkt for hele skolen. Alle mødes onsdag kl. 12.00 og spiser sammen. eleverne får maden alle andre betaler. Højbede og drivhus er etableret og er leveringsdygtige i friske råvarer til kantinen. Alle tre stimulirum Tilbud om deltagelse i kantinedrift udbydes og hold oprettes til en ugentlig seance, hvor indkøb, madlavning og salg indgår. Alle kan deltage og byde ind med deres kompetencer, som afgøres mellem elev og underviser. Kvartalsvis afgøres om hold skal fortsætte, nye opstartes eller tilbuddet helt afvikles. Læringsudbyttet i forhold til den enkelte elev vil blive beskrevet i uvplanen. Eleverne etablerer højbedene, tilplanter og passer dem. Løbende vurderes om produktudviklingen er tilfredsstillende. Daglig skemalagte programmer for sansestimulation i fysioterapirummet, snozelrummet, naturen og/eller sansehaven. Der laves en SMTTE-model på hvert
Ved hjælp af SMTTE-modellen og med udgangspunkt i DPU afdækkes børnenes motivationsfaktorer. Efterfølgende opstilles læringsmål indenfor den nærmeste udviklingszone med udgangspunkt i motivationsfaktorerne. (børn med multiple funktionsnedsættelser) bruges. Sansehaven bruges af alle børn og ikke kun børn med multiple funktionsnedsæt telser. Arbejdet med DPU og SMTTE bruges og er i fortsat udvikling enkelt barn, hvor der tages udgangspunkt i det enkelte barns særlige behov i forhold til de indre sanser. I undervisningsplanen beskrives det enkelte barns motivationsfaktorer og evalueres løbende. A.2. Trivsel: Fokus på indsatser der skal styrke trivslen for alle børn - og særligt trivsel i forhold til drenge. A.1.2. Styrkelse af de faglige fællesskaber og faglige netværk på tværs af skoler og 0-6 årsområdet A.1.3. Styrkelse af indsatsen i forhold til det fælles sprogarbejde på tværs af skoler og dagtilbud A.2.1. Arbejde systematisk med at styrke de forpligtende fællesskaber/teamsamarb ejdet mellem de voksne der er omkring børnene. At skabe en kultur, hvor det er legitimt at tale om gode erfaringer og egen ekspertviden. Chef og kontraktholder Chef og kontraktholder På månedlige fællesmøder har de enkelte team ansvar for vidensdeling og formidling af erfaringer. Der er en proces igang hvor der Fastlægge skiftende personaleekspertindlæg på personalemøder. Kvantitativ analyse juli 2016
læses fælles litteratur som danner grundlag for pædagogisk diskussion A.2.2. Styrkelse af børnenes inddragelse i planlægningen af deres egen udvikling og læring. Der skabes et læringsmiljø udenfor det normale klasserum med fokus på Legokonstruktioner, hvor drengene samarbejder parvis på tværs af alder og handicap. Der etableres tværgående hold af drenge sammen med få piger med fokus på trivsel gennem bevægelse. Der opsøges situationer, hvor det vil være muligt at styrke relationen mellem klassens ene dreng og skolens øvrige drenge. Der arbejdes løbende med børnenes kommunikative kompetencer for at øge deres muligheder for indflydelse på egen læring.(børn med multiple funktionsnedsættelser) Arbejdet blev afbrudt halvvejs, da den ansvarlige lærer blev afskediget. Projektet er genoptaget, men vi er endnu ikke kommet længere end de enkle konstruktioner. I fællesskab laver voksne og børn et program, både intenstitet og kondition inddrages. Der er særligt fokus på enkelt elever. Elevgruppen har ændret sig, så der nu også er særlig fokus på indbyrdes relationer. Der startes med enkle konstruktioner uden manualer. Kompleksiteten øges løbende med manualer, elektronik og programmering. Gennem uv. planerne beskrives progressionen i konstruktioner og samarbejde. Børnene inddrages i udvælgelsen af fysiske aktiviteter. I takt med at der sker en progression i intensitet og kondition kobles vejledning om personlig hygiejne på. Efter hvert forløb opfordres børnene til at give udtryk for deres oplevelse af forløbet. Der laves SMTTE, der fokuserer på det sociale udbytte for den ene dreng. (multipel funktionsnedsat) Der afprøves og opbygges relevante kommunikationshjælpemidler og ASK (alternative kommunikationsformer) Eleverne får dermed mulighed for at få medindflydelse på relevante dele
E: Eleverne inddrages i læringsmålene fra undervisningsplanen. 14 dages arbejdsmål udarbejdes i samarbejde med eleverne. Fælles regler, men individuelle mål. Synliggørelse af målene ved ophængning på den enkeltes arbejdsplads. Skabe lighed og fællesskabsfølelse ved at de voksne også har mål. E: Eleverne er forsøgt inddraget som planlagt. Erfaringerne har gjort at tidsintervallerne gøres længere og inddragelsen tilpasses den enkelte elev af skoledagens indhold. E: Arbejde ud fra Jeg kan metoden Fokus på succesoplevelser.(nuzo og coaching) Starte med faglige letmålbare målvente med det sociale, da det er her vores elever er på arbejde. Fokus på Klassens regler, som er bærende for vores samvær. Strategiområde Det tværfaglige samarbejde. Mål Indsats Handling Ansvarlig Plan for proces og evaluering B.1. Helhed: Styrkelse af den tidlige forebyggende indsats. B.1.1. Projekt på tværs af centre der sætter fokus på den fremskudte forvaltning med inddragelse af samarbejdsparter fra Center Familie og Handicap og Center Sundhed. Centerchef BU Chef for Familie og Handicap B.2. Åbenhed: Styrkelse af læringsmiljøerne gennem samarbejde med eksterne samarbejdspartnere B.1.2. Et særligt fokus på samarbejde og partnerskaber med eksterne interessenter herunder foreninger, virksomheder, At tage kontakt til Skole, Sport, Leg, Liv og Læring med henblik på at etablere et idrætstilbud med lokale idrætsforeninger. Centerchef BU Centerchef KF m.fl. I samarbejde med idrætslærerne udarbejdes en liste over relevante idrætsaktiviteter, hvorefter organisationen inddrages. Ved afslutning af et idrætsforløb opgøres det, om elever indmelder sig
kulturskole, musikskole, biblioteket, ungdomsskolen mv. Videreudvikling af eksisterende samarbejde med Naturskolen. Der samarbejdes med Hadsund Roklub. Enkelte elever har tilmeldt sig foreningsidræt tilpasset børn med vanskeligheder Eleverne er begyndt med individuelle opgaver, som en del af individuel målfastsættelse og evaluering og deltager i en idrætsforening. Didaktiske overvejelser i forbindelse med den ugentlige udedag flyttes fra klasseperspektiv til elevperspektiv. Resultatet kommer til udtryk i den individuelle undervisningsplan. Strategiområde Ledelse og styring Mål Indsats Handling Ansvarlig Plan for proces og evaluering C.1. Sammenhæng i styring: Udvikling af en feedbackstruktur/ Læringskæde som model for effektiv evaluering og ledelsesinformation C.1.1. Implementering og udvikling af en feedbackstruktur fra direktør til barn. Hvert led i organisationen skal udvikle feedbackstrukturer og C.1.1.1. Implementering af OLP og OLP som platform for etablering feedbackstrukturer mellem centerchef og kontraktholder/dec. organisation C.1.1.2. Implementering af OLP på de enkelte kontraktområder og etablering af feedbackstrukturer mellem Direktør og Centerchef Der er etableret et informationssyt em, som både virker og giver Personalet præsenteres for den ønskede organisationsstruktur og der udvikles en formaliseret feed-
C.2. Fokus på resultater: Videreudvikling af en systematisk resultatopfølgning. tæt-på-modeller der styrker vores styring og sammenhæng i CBU. C.2.1. Videreudvikling af evalueringsmetoder der kan kvalificere arbejdet med læring, udvikling og trivsel. ledelsesteam og medarbejdere C.1.1.3. Etablering og implementering af metoder for hvordan-ledelsenkommer-tættere-på-denpædagogiske-praksis C.2.2. Etablering og implementering af metoder for hvordan-sikrer-vikvalitet-i-opgavevaretagelsen tilfredshed. Der er ikke foretaget en egentlig brugerundersøg else, men alle team har tilkendegivet tilfredshed. Situationen er ændret for skolen, og vi arbejder med en ny rollefordeling Centerchef og kontraktholder Se A2.2 E Videooptagelser ne blev brugt som startskud til en temadag om målfastsættelse og involvering back struktur. På kommende personalemøder drøftes rollefordelinger og forventninger til disse. Inden efterårsferien 2015 skal det formaliserede feedback-system virke og det evalueres ved en brugerundersøgelse. Ved planlægning af næstkommende skoleår er struktur og rollefordeling tydelig. Der ligger faktuelt en anerkendt beskrivelse af roller. Med udgangspunkt i John Hattie/visibel learning indsamles blandt eleverne evidens for læring. Det tænkes gjort ved videooptagne interviews. Dette materiale bruges som udgangspunkt for evaluering af egen praksis. Udviklingen af egen praksis skal føre frem mod et formaliseret system til elevinddragelse, målfastsættelse og opfyldelse af disse.