Læsning og ordblindhed KompetenceCenter Dyslexia Wordshop i Gentofte kommune Den 8. august 2013 Annemette Kristensen og Marianne Boesen
Program: Læsning Ordblindhed KompetenceCenter Dyslexia -Læsekurser -Palæet
At læse er at genskabe et forestillingsindhold på basis af identifikation af tekstens ord og forhåndskendskab til tekstens begrebsverden. Carsten Elbro, 2008
L = A x S Læsning = Afkodning x Sprogforståelse
Læsning kan deles op: Afkodningens betydning: Bygger på færdigheder som: bogstavkendskab, opmærksomhed på sproglyde Sprogforståelsens betydning: Bygger på færdigheder som: ordforråd, kendskab til verden, opfattelse af ords og sætningers opbygning, og inferensdragning. Man kan have svært ved det ene, uden at have svært ved det andet
Skriftens principper: Traditionsprincippet: Morfematisk princip: Fonematisk princip: Lydprincip 2 Lydprincip 1 det de af lag/lagkage vide/vidste hest hej pile/pille øl sofa mikrofon filosofi
Lydprincippet er skriftens bærende princip: Lydprincippet gør det muligt at læse ord, man aldrig har set før. Fx amylon, dakto. Man læser ordene ved at give bogstaverne deres standardlyd. Allerede ved slutningen af 1. klasse er det almindeligt, at eleverne behersker bogstavernes standardudtaler og kan udnytte dem til at læse ord de ikke har læst før.
Børn med dårlige forudsætninger for god læseudvikling: Dårligt/usikkert bogstavkendskab. Bogstavers navn og form. Ringe opmærksomhed på de enkelte sproglyde.
ORDBLINDHED
Hvad er ordblindhed: Ordblindhed er markante vanskeligheder med at lære at bruge skriftens lydprincip. Disse vanskeligheder fører til besvær med at tilegne sig sikker og hurtig ordafkodning, som igen fører til begrænset læseforståelse. Carsten Elbro, 2008 L = A x S A
Dårlig afkodning God sprogforståelse Ordblind Normal læser Sammensatte vanskeligheder Dårlig forståer God afkodning Dårlig sprogforståelse
Nogle centrale tegn på ordblindhed: Mange læsefejl i modstrid med skriftens lydprincip inder indre, porto poten (henne hende) Vanskeligheder med at læse nye og ukendte ord Mange ikke-lydbevarende stavefejl god gode, sælge sæle (holde holle) Vedvarende vanskeligheder med stavning
Læsning hos læsere uden udfordringer: Læsere lagrer ortografiske repræsentationer af hele ord (ikke ordbilleder/fotografier). Ortografisk repræsentation = hukommelse for rækkefølgen af de bogstaver og lyde som ordet består af. Når læsningen er automatiseret er alle ordets lyde forbundet med bogstaver i hukommelsen og i genkendelsen.
Læsning hos ordblinde: Ordblinde har en usikker genkendelse af hele ord. Dette skyldes at deres vanskeligheder med skriftens lydprincip forårsager usikker lagring af ortografiske repræsentationer. Genkendelsen af kendte ord bygger oftest kun på få kendetegn ved ordet, som kan være tilfældige bogstaver eller et visuelt mønster.
Ordblinde kan forsøge at kompensere: Via genkendelse af betydningsdele/morfemer. Ordblinde har vanskeligheder med udtrykssiden (lydene og stavemåderne), men ikke med indholdssiden. livlig, udgift Forskning viser at ordblinde kan øge præcision og hastighed i læsning - og især i stavning - hvis de lærer at udnytte det morfematiske princip. Elbro og Arnbak, 1996 Ulempe: genkendelse af pseudo-homofoner. broder, lysten, kost.
Ordblinde kan forsøge at kompensere: Via kontekst. Ord og illustrationer omkring de vanskelige ord kan bruges til at gætte ud fra. Forskning viser, at læsere med usikker afkodning, bruger konteksten mere end andre som støtte i afkodningen. Allerup & Elbro, 1998. Desværre er dette en vildledende strategi, hvis man læser ord forkert.
Årsager til ordblindhed: Årsager til ordblindhed kan beskrives på forskellige niveauer som led i en kæde. Faktorer i omgivelserne / miljøet spiller ind på alle led i årsagskæden. Læse- og stavevanskeligheder Især med skriftens lydprincip og ordafkodning Elbro, 2008 Sproglige vanskeligheder Især med de enkelte sproglyde og lydfølger evt. sammensatte sproglige vanskeligheder Neurologiske kendetegn Især svagere aktivering af dele af venstre hjernehalvdel Miljøfaktorer Genetiske kendetegn Usædvanlige forhold på kromosomerne 1,2,6 m.fl.
Hvad hjælper: Direkte undervisning i fonematiske og morfematiske principper Direkte undervisning i afkodnings- og stavestrategier Direkte undervisning i at anvende ithjælpemidler, så de støtter mest muligt OBS: Direkte undervisning betyder, at intet i undervisningen må være underforstået eller usagt. Eleven må altså ikke overlades til selv at opdage sammenhængen.
KOMPETENCECENTER DYSLEXIA LÆSEKURSER
Læsekurser af 2x5 ugers varighed 120 timer primært 5. klasses elever Læsekurser af 2x1 uges varighed 50 timer 6. 9. klasses elever
Læsekurser i KompetenceCenter Dyslexia Direkte undervisning i skriftens principper Direkte undervisning i anvendelsen af ithjælpemidler Forældremøder og forældrekurser Lærerkurser Opfølgende møder med elevernes lærerteams
Forældremøde -Direkte undervisning i skriftens principper -Direkte undervisning i anvendelsen af ithjælpemidler Lærerkurser Møder med lærerteams
Direkte undervisning i skriftens principper: Lydprincip 1 Bogstavernes lyde og deres placering i mundhulen. Konsonanternes lydhus Arbejde med at sætte lyd på vokaler finde på ord med de forskellige vokallyde Arbejde med analyse og syntese med lydrette ord.
Konsonanternes lydhus (Q, X, Z, C er husvilde) H P M F L S T K Bagtungelyde B V N Læbelyde Fortungelyde D G J R
Analyse: Læreren/en elev siger et lydret ord, fx vitamin. En anden elev analyserer ordets enkeltlyde: [v] [i] [t] [a] [m] [i] [n]. Syntese: Læreren/en elev siger et ords enkeltlyde, fx [a] [n] [a] [n] [a] [s]. En anden elev foretager syntese af enkeltlydene og siger ordet: ananas.
Direkte undervisning i skriftens lydprincipper: Lydprincip 2 Vokalfamilierne Dobbeltkonsonant og korte vokaler Konsonantklynger Lydkærester (k-g, t-d, p-b, g-j) Det bløde d
Læseretning i y u e ø o æ a å ɔ ɒ Staveretning
Direkte undervisning i skriftens lydprincipper: Lydprincip 2 Svære betingede udtaler af bogstaver: g: udtales som /j/ i nogle ord: lege, pige, byge, læge, søge, følge. Udtales også som som /w/ eller stumt i nogle ord: hagl, bog, uge, færge. r: Før vokal: ret Efter vokal: var Bogstavkombinationer der står for én lyd: ng: eng sj: sjov
Direkte undervisning i skriftens lydprincipper: Morfematisk princip Rodmorfemer. Sammensatte ord Bindebogstaver Samme betydning samme stavemåde Forstavelser, efterstavelser Bøjningsendelser (navneord, tillægsord, udsagnsord) funktionel brug af det morfematiske princip i både læsning og stavning
Morfemskema: Forstavelser Rodmorfemer Efterstavelser For- hæng -lig Be- mand -ig Af- slut -ning Ad- elsk -ing Van- tro -som Und- kær -else Mis- doven -sel U- saft -hed barn -skab broder -dom Slut/ning/er broder/skab/et be/slut/ning/s/mand/skab/et
Direkte undervisning i skriftens lydprincipper: Traditionsprincippet Tale om at nogle korte ord staves atypisk: de, det, af, otte. Fremmedord giver mange forskellige stavemåder af nogle lyde. Fx /sj/ -sjov, sjæl -Chokolade (spansk), chok, chance (fransk) -shampoo, shorts (engelsk) -genert, gelé (fransk) -jaloux (fransk)
Direkte undervisning i ithjælpemidler Introducerer og viser brugen af CD-ord og intowords. Bruger det til forskellige opgaver på kurserne. Stavning Skrivning Læsning NOTA, Materialebasen (nu NOTA)
Direkte undervisning i stavestrategier: Stavelsesdeling Morfemdeling Brug af regler, fx vokalfamilierne ved kort vokal CD-ord og intowords
Direkte undervisning i læsestrategier: Lydering Stavelsesdeling Morfemdeling Kigge på konteksten Brug af regler, fx ved dobbeltkonsonant kan vokalen have betinget udtale.
Derudover. Et VIGTIGT socialt aspekt: at møde nogen som har de samme vanskeligheder som én selv. Få elever på holdene: Man kan få mere hjælp og tale-spørge-tid end i en klasse med fx 25 elever.
KOMPETENCECENTER DYSLEXIA PALÆET
Palæet Et fuldt skoletilbud for elever fra 6. 9. klasse. Visiteres gennem visitationsudvalget Man visiteres for et år af gangen Plads til 16 elever Mulighed for at gå til afgangsprøve i fagene: dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi.
Undervisning i små hold Langsomt tempo og mulighed for gentagelser Skolegang med nogen der har lignende vanskeligheder
TAK FOR NU
Kilder: Allerup, P. & Elbro, C. (1998). Comparing differences in accuracy across conditions or individuals: An argument for the use of log odds. The Quarterly Journal of Experimental Psychology, 51A(2), s. 409-424. Elbro, C. (2008). Læsevanskeligheder. Gyldendal, Nordisk forlag A/S, København Elbro, C. og Arnbak, E. (1996). The role of morpheme recognition and morphological awareness in dyslexia. Annals of Dyslexia, 46, s. 209-240.