KØERS REJSE-SIG-ADFÆRD

KØERS REJSE-SIG-ADFÆRD

Køers rejse sig adfærd Indhold Baggrundshistorie Formål Rejse sig adfærd en betydelig aktivitet i koen liv Registrering af rejse sig adfærd i en sengebåsestald Litteratur Øvelse Skema A: Registrering af køernes rejse sig adfærd Adfærd og høj mælkeydelse (Dansk Kvæg Kongres 2003, Herning, 100 101) Den højtydende ko har en travl hverdag (Ny KvægForskning 4, 2, 2005) Ordliste 1. Baggrundshistorie I de seneste år har der været øget fokus på husdyrenes velfærd i landbruget. Den offentlige debat vedrører bekymring for hvordan dyrene har det i moderne husdyrproduktion. Forarbejdnings og detailleddet lægger mere vægt på dyrevelfærd ved at stille krav til dyrevelfærd i produktions og kvalitetskoncepter for derved at kunne tilgodese efterspørgslen og forbrugernes interesse. God dyrevelfærd kan således betragtes som et selvstændigt produktionsmål, som defineres på linje med fødevaresikkerhed og produktivitet. Dyrevelfærd er et omdiskuteret og ikke entydigt defineret begreb. Det er ikke muligt direkte at registrere dyrs opfattelse af deres situation, ej heller er en vægtning af forskellige oplevelser umiddelbart tilgængelig. Derfor må dyrevelfærd vurderes på basis af en række indikatorer for velfærdstilstanden. Udvalgte adfærdsforekomster og adfærdstest samt sygdomsregistreringer og fysiologiske registreringer er vigtige velfærdsindikatorer. Også information om de fysiske rammer samt managementrutiner er væsentlige velfærdsindikatorer, fordi disse beskriver de aktuelle forhold, som kan påvirke dyrene i positiv og negativ retning. Når man gennemfører en velfærdsvurdering, er det vigtigt at registreringerne ikke blot er valide indikatorer for dyrenes velfærd, men også at de kan gennemføres på en nem og stabil måde. Hvis registreringerne eksempelvis skal bruges i velfærdsvurderingssystemer, hvor forskellige besætninger kan sammenlignes, er det afgørende at der er en god overensstemmelse mellem forskellige observatørers registreringer. 1.1 Formål Denne øvelse har til formål at demonstrere hvordan adfærdsregistreringer kan bruges til at vurdere velfærden i en ko besætning, samt illustrere overensstemmelse mellem forskellige observatører.

Øvelsen er en smagsprøve på nogle af de aktiviteter, vi på Forskningscenter Foulum ved Aarhus Universitet, gennemfører i forbindelse med vores dyrevelfærdsforskning. 1.2 Rejse sig adfærd en betydelig aktivitet i koen liv Kvæg prioriterer deres liggetid meget højt. Kalve ligger ned 16 18 timer i døgnet fordelt på 30 40 perioder. Med alderen bliver liggetiden mindre, således at en malkeko normalt ligger ned 10 14 timer fordelt på 15 20 perioder. En liggeperiode varierer typisk fra ½ 3 timer. I de længere liggeperioder rejser dyret sig flere gange, for umiddelbart herefter atter at lægge sig ofte på den anden side. Køer ligger således ned mere end halvdelen af deres liv, og i løbet af et år lægger og rejser en malkeko sig 5000 7000 gange. Når en ko, under frie forhold, rejser sig, hæver den sig først lige fremover og op på forknæene. Herefter svinges bagkroppen op med forknæene som vippepunkt. Til sidst løfter koen forkroppen fri af underlaget ved at løfte sig op på først det ene forben herefter det andet. Under frie forhold foregår bevægelsen fremadrettet og i en uafbrudt bevægelse der tager 5 6 sekunder. Se figur 1 nedenfor. Under staldforhold, kan dyrets bevægelser være hæmmet af eksempelvis en for kort sengebås og/ eller et hårdt og glat underlag. Endelig kan benproblemer betyde at koens rejse sigadfærd besværes. I så fald kan bevægelsen afvige fra, hvad der ses under frie forhold: Koen kan blive nødt til at krænge hovedet til siden under rejse sig adfærden, og/eller bevægelsen kan blive afbrudt adskillige gange på forskellige stadier af adfærden. Hermed kan adfærden tage betydeligt længere tid end de normalt 5 6 sekunder. Endelig kan rejse sig adfærden blive decideret unormalt udført ved at koen rejser sig som en hest (op på forparten først) Se figur 2. En af de adfærdsregistreringer vi inddrager i en velfærdsvurdering, er derfor køernes rejsesig adfærd i stalden. Figur 1. Normal Rejse sig adffærd (Rasmussen et al, 2005) Den udvoksede ko anvender totalt ca. 3 meter for at rejse og lægge sig. Den fremadgående bevægelse er 0.7 1 meter og hovedet/halsens mindste afstand til underlaget er ca. 0,2 m.

Figur 2. Unormal rejse-sig-adfærd; rejser sig som hest (Rasmussen et al, 2004) 1.3 Registrering af rejse-sig-adfærd i en sengebåsestald Køer klappes en af gangen på bagparten og provokeres hermed til at rejse sig. Køernes rejse-sig-adfærd kategoriseres efter flg. skala: 1. Uafbrudt og normal rejse-sig-bevægelse Én glidende fremadrettet bevægelse, evt. kort pause på forknæ. 2. Uafbrudt rejse-sig-bevægelse drejer hoved. Én glidende fremadrettet bevægelse, evt. kort pause på forknæ, men hvor koen i starten af bevægelsen krænger hovedet noget til siden. 3. Afbrudt rejse-sig-bevægelse Pause på forknæ. Fremadrettet bevægelse, der er tydeligt afbrudt af pause på forknæ. 4. Tydeligt besværet evt. afbrudt rejse-sig-bevægelse Fremadrettet bevægelse, der er tydeligt besværet: hoved krænges meget til siden / gentagne rejse-sigforsøg / udskrid. Evt. med pause på forknæ. 5. Unormal evt. afbrudt rejse-sig-bevægelse Enhver rejse-sig-bevægelse, der ikke udelukkende er fremadrettet. Eksemplevis: nakke rammer nakkebom ko må vride sid bagud for at komme op, rejser sig evt. som en hest. Se vedlagte skema A for registrering af køers rejse-sig-adfærd. 2. Litteratur Brøgger Rasmussen, Jan (Redaktør), 2004. Indretning af stalde til kvæg Danske anbefalinger. Tværfaglig rapport 4. udgave 2005. Dansk Landbrugsrådgivning 2004. 138 sider. Chaplin, S & Muksgaard, 2001. Evaluation of a simple test for assessment of rising behaviour in tethered dairy cows. Animal science, 72, 191-197.

3. Øvelse Registrering af køernes rejse-sig-adfærd sker ved køerne klappes en af gangen på bagparten og provokeres hermed til at rejse sig. Det er jeres øvelsesvejleder, der vil gå rundt i sengebåsestalden og provokere de enkelte køer til at rejse-sig. Udpeg en person, der skal formidle kontakt mellem øvelsesvejlederen, der går nede blandt køerne, og klassen, der står på plateauet og registrerer rejse-sig-adfærd. Kontakten går ud på, at koordinere hvilke køer der testes hvornår (øvelsesvejlederen peger på denne enkelte ko, og giver signal til formidleren, der giver beskeden videre til de øvrige elever) Dan hold to og to men registrer hver især. Stå i hold på plateauet i stalden. Når øvelsesvejlederen giver tegn / formidleren giver besked, provokeres den enkelte ko til at rejse-sig. De testede køer nummereres fortløbende 1, 2, 3, 4 osv. Rejse-sig-adfærden noteres i Skema A, og angives ved score 1 til 5 (se afsnit 1.3). Diskuter gerne kategoriseringen af køernes adfærd men kun indenfor hold! Efter testning af ca. 20 køer: Dan nu nye to-mandshold, og udfyld Skema B for vurdering af overensstemmelse i registreringen. Plot køernes parvise score i skemaet og beregn andelen af registreringer, hvor de to kursister har vurderet adfærden fuldstændig ens. Hvert hold præsenterer til sidst deres resultater. Diskussion af øvelsen samt adfærd og velfærd generelt.

4. Skema A: Registrering af køernes rejse-sig-adfærd Et skema per kursist. Diskuter gerne scoringen af rejse-sig-adfærden, men kun med din makker under registreringen. Dato: Navn observatør 1: Navn observatør 2: Ko-nr: Rejse-sig-score Ko-nr: Rejse-sig-score Ko-nr: Rejse-sig-score Ko-nr: Rejse-sig-score 1 6 11 16 2 7 12 17 3 8 13 18 4 9 14 19 5 10 15 20 5. Skema B: Vurdering af overensstemmelse i registreringen Et skema per tomandsgruppe ved vurdering af overensstemmelse i registreringer. Plot hver enkelt ko s score for hver af de 2 observatører i nedenstående skema. Beregn den fuldstændige overensstemmelse som andelen af plot i diagonalen delt med antal af observationer i alt: % Antal køer i alt: Navn på observatør 1:: Navn på observatør 2: Score 1 Score 2 Score 3 Score 4 Score 5 Score 1 Score 2 Score 3 Score 4 Score 5

Adfærd og høj mælkeydelse Seniorforsker Lene Munksgaard og seniorforsker Peter Løvendahl, Danmarks JordbrugsForskning TEMA 9 Muligheder og begrænsninger for høj ydelse Mælkeydelsen pr ko er øget dramatisk de sidste årtier gennem et intensivt avlsarbejde og ved hjælp af en øget viden om ernæring og management. Samtidig har der været en øget fokusering på dyrevelfærd, og der er sat spørgsmålstegn ved om en høj mælkeydelse kan have negative virkninger på køernes velfærd, bl.a. i en rapport fra 1997 udgivet af Farm Animal Welfare Council i Storbritannien. Adfærd er en væsentlig parameter til vurdering af dyrevelfærd. I det følgende opsummeres den viden vi har i dag om sammenhængen mellem adfærd og høj mælkeydelse. Højtydende malkekøer har brug for tid til at optage og omsætte store mængder foder, og samtidig skal der være tilstrækkelig tid til hvileadfærd. En række undersøgelser viser, at malkekøer har et stort behov for hvile og at mangel på hvile kan have negative konsekvenser for dyrenes velfærd. Foderrationens sammensætning og management i besætningen har stor betydning for om koen har mulighed for at få opfyldt de vigtigste adfærdsmæssige behov. Fodring En høj mælkeydelse er betinget af en stor foderoptagelse med et højt energi niveau. Flere forsøg udført ved DJF (1) samt i Skotland (2) viser, at tildeling af en foderration med et højt energiniveau medfører at koen har mere tid til rådighed til hvile end ved tildeling af en foderration med en lavere energi koncentration. Ved en lav energi koncentration skal koen bruge mere tid på at optage foder og tygge drøv, og det kan medføre, at der er mindre tid til rådighed til egentlig hvile, som vist i fig. 1 A. En ny undersøgelse udført ved DJF viser endvidere, at foderrationens sammensætning kan påvirke koens stressfølsomhed. Køer, der fik tildelt en lav energikoncentration i foderet (25% kraftfoder) havde et større cortisol (stresshormon) respons på en kortvarig akut stressor (15 minutters social isolation i nye omgivelser) og var mindre tilbøjelige til at opsøge og æde nyt foder end køer, der fik tildelt foder med en høj energikoncentration (75% kraftfoder). Resultaterne fra forsøget tyder derfor på, at en lav energikoncentration i foderet kan medføre en øget stressfølsomhed selv over for forholdsvis milde belastninger. Sammensætningen af foderrationen kan således påvirke køers tidsbudget og muligvis også stressfølsomheden, men en optimal sammensat ration med henblik på at opnå en høj ydelse har snarere en positiv end en negativ virkning på koens velfærd. Malkefrekvens En øget malkefrekvens kan øge mælkeydelsen, og i systemer med automatisk malkning tilstræbes typisk, at køerne malkes mere end 2 gange dagligt. Køer, der blev malket 3 gange daglig brugte mere tid på foderoptagelse, men forskellen var ikke så stor at det medførte en reduktion i den tid de brugte på hvile jævnfør fig. 1B. Svenske undersøgelser (3) tyder endvidere på, at 3 malkninger sammenlignet med 2 malkninger kan øge hviletiden op mod malkning, sandsynligvis fordi et meget spændt yver kan medføre ubehag for koen, når hun ligger ned. Højtydende køer har mere travlt Alt andet lige har en højtydende ko behov for en større foderoptagelse end en lavt ydende ko, og dermed også brug for mere tid til foderoptagelse. En ny undersøgelse udført på et større dyremateriale fra Skølvad Avlsstation viser da også, at køer med en høj mælkeydelse bruger mere tid på foderoptagelse end køer med en lavere ydelse, når de tildeles samme foderration. Hos køer først i laktationen var der ligeledes en sammenhæng mellem ydelse og liggetid, idet køer med høj ydelse havde en kortere liggetid. Køer med høj ydelse har mindre fri tid tilrådighed, og for at opnå både en stor foderoptagelse og tilstrækkelig lang hviletid, er det derfor vigtigt at der ikke stjæles tid fra køerne. En høj mælkeydelse stiller derfor større krav til staldindretning og management med henblik på at undgå unødvendig ventetid for den højtydende ko. Referencer 1. Munksgaard, L. & Herskin, M.S. 2001. Does milking frequency and energy concentration of the diet affect time budgets of high yielding dairy cows? Proceedings of the 35rd International Congress of the ISAE, Davis, California. p. 190. 2. Nielsen, B.L., Veerkamp, R.F. and Lawrence,A. 2000. Effects of genotype, feed type and lactational stage on the time budget of dairy cows. Acta. Agric. Sect.A, Anim.Sci. 50:272-278. 3. Österman, S. and Redbo, I. 2001. Effects of milking frequency on lying down and getting up behaviour in dairy cows. Appl. Anim. Beh. Sci. 70:167-176. 100

min/dag 800 700 A: Energikoncentration i foder NS *** Høj Lav min/dag 800 700 B: Malkefrekvens NS 2 3 600 600 NS 500 400 *** *** ** 500 400 * NS NS 300 300 200 200 100 100 0 Æder Ligger Drøvtygger Ligger-inaktiv Står-inaktiv 0 Æder Ligger Drøvtygger Ligger-inaktiv Står-inaktiv Figur 1. Tidsbudget for malkekøer først i laktationen A) hos køer tildelt høj energikoncentration (75 % kraftfoder) versus køer tildelt lav energi koncentration (25% kraftfoder) i foderet; B) hos køer malket 2 eller 3 gange daglig. 101

8. Ordliste Arvbarhed = arvelighed EKM = Energikorrigeret mælk, omregningsfaktor med enheden kg, der tager højde for mælkens indhold af fedt og protein: Omregningsfaktor = (0,383 x fedt% + 0,242 x prot.% + 0,7832)/ 3,140 Genetisk variation = Genetisk forskel mellem individer indenfor samme race eller art Laktation = Periode hvor koen giver mælk. Afbrydes normalt af golde perioder, hvor koen ikke giver mælk Stressor = Noget, som forårsager stress