Værktøj til mere biobrændstof i offentlig transport. - Tillæg til storskalaprojekt med 2. generations biodiesel

Værktøj til mere biobrændstof i offentlig transport - Tillæg til storskalaprojekt med 2. generations biodiesel

Værktøj til mere biobrændstof i offentlig transport - Afsluttende rapport Udarbejdet af: Louise Krogh Johnson & Jacob Mogensen Innovationsnetværket for Biomasse (INBIOM) Agro Business Park Niels Pedersens Allé 2 8830 Tjele jm@agropark.dk Foto: Flemming Nielsen, Story2Media

Forord Nærværende papir afslutter projektet værktøj til mere biobrændstof i kollektiv trafik. Projektet udgjorde 2. fase af projektet Storskala demonstrationsprojekt med 2. generations biodiesel. Projektet er forløbet godt og resultaterne fra projektet er allerede taget i brug. Midttrafik har gjort brug af biodieselberegneren i deres 34. udbud. Her indgår biodiesel som en option i pakke (kontrakt) 14, hvor der skal køres med 14 busser. Med option skal forstås, at tilbudsgiverne skal afgive et tilbud inkl. pris på kørsel med biodiesel, hvor Midttrafik efterfølgende kan vælge, om de vil gøre brug af optionen. Udbudsmaterialet blev offentliggjort medio november, og tilbudsfristen er d. 30. januar 2013. Det er forventningen, at der i fremtiden vil komme flere sådanne optionsmuligheder, hvormed værktøjet samt det supplerende materiale vil opnå anvendelse. Projektkoordinatorerne hos INBIOM/Agro Business Park ønsker at takke alle involverede parter i projekter, herunder Region Midtjylland, Midttrafik, Energi- og Olieforum, Daka Biodiesel, Biofuel Express, Randers Kommune, Danske Busvognmænd, Nobina, Aarhus Sporveje, City-Trafik, Aalborg Kommune og Nordjyllands Trafikselskab. På vegne af projektets parter Louise Krogh Johnson & Jacob Mogensen Innovationsnetværket for Biomasse (INBIOM)/Agro Business Park

Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 2 2 Formål og indhold... 4 2.1 Arbejdspakker... 4 2.1.1 Værktøj... 4 2.1.2 Kommunikation... 5 2.1.3 Administration... 6 2.2 Projektets organisering og arbejdsfordeling... 6 3 Resultater... 9 3.1 Projektets praktiske forløb... 9 3.2 Regneværktøj... 9 3.3 Formidlingsmateriale... 13 3.3.1 Foldere... 13 3.3.2 Film... 14 4 Perspektivering af projektets resultater... 16 4.1 Rutevalg... 16 4.2 Iblandingsprocent... 16 4.3 Biodieseltype... 16 4.4 Biodiesel og indeksregulering... 16 4.5 Opfyldelse af olieselskabernes forpligtigelser... 17

1

1 Baggrund Nationale klimastrategier tvinger politikere på regionalt og kommunalt niveau til at tænke i alternative løsningsmodeller for bl.a. den kollektive trafik. Hvorledes kan serviceforpligtelsen i form af offentlige transport opretholdes kombineret med hensyn til miljøet? Én løsning synes at være krav om øget anvendelse af biobrændstoffer, der alt efter råvarer har en stor CO 2 reduceringseffekt. Problemet med anvendelse af biobrændstoffer ud over gængse brændstofstandarder i den kollektive trafik er imidlertid øgede omkostninger. Omkostningerne består dels i højere priser på biokomponenten og eventuelle baseprodukter men også øgede krav til materiel og service hos den enkelte vognmand. Det har flere forsøg i perioden 2008-2010 under Trafikstyrelsens forsøgsordning vist. I forbindelse med eventuelle fremtidige offentlige udbud, hvor der stilles krav om øget anvendelse af biokomponenter, vil det være forbundet med stor usikkerhed for den enkelte vognmand at afgive tilbud på køreplanskilometer. Vognmænd med erfaring med drift på biodiesel vil have en fordel, men pga. kompleksiteten i omfanget af konsekvenser afhængig af iblandingsprocent og råvaresammensætning vil selv erfarne vognmænd også være på usikker grund. Dette stiller branchen i en ugunstig situation med risiko for uforudsete omkostninger og ulige konkurrence. Ud fra ovenstående gik et konsortium bestående af, Region Midtjylland, Midttrafik og Innovationsnetværket for Biomasse v/agro Business Park sammen om at synliggøre muligheder og udfordringer ved brug af øget biobrændstoffer i den offentlige transport. 2

3

2 Formål og indhold Projektets overordnede mål var fremstilling af værktøjer som tydeliggjorde konsekvenser ved drift af flåder på brændstof tilsat biokomponenter ud over olieindustriens standarder. Det var projektparternes klare opfattelse, at fremstillingen af lavpraktiske værktøjer til at skabe overblik over udfordringer og konsekvenser forbundet med iblandinger ud over de europæiske standarder ville bidrage aktivt til en lettere beslutningsproces for alle involverede parter i spørgsmålet om øget brug af biobrændstoffer i den offentlige transport. Det ville lette udbyders overvejelser forud for fremstilling af udbudsmateriale. Ligeledes ville potentielt interesserede vognmænd lettere kunne evaluere risiko og omkostninger ved at byde på en kørselsopgave indeholdende drift af køretøjer og tankanlæg iblandet biobrændstof. Projektet begrænsede sig i første omgang til udelukkende at se på biodiesel. 2.1 Arbejdspakker I henhold til formålet blev et projekt planlagt som indeholdt følgende elementer: 1. Værktøj: Udarbejdelse af et regneteknisk værktøj henvendt mod den enkelte vognmand til minimering af risiko ved bud på drift af flåder på mere biodiesel end standarden foreskriver. 2. Kommunikation: Udarbejde og lancere kampagne for ovenstående værktøj. Herunder udarbejde materiale med fokus på konsekvenser af drift på biodiesel henvendt dels til politikere, bestillere af offentlig transport og vognmænd. 3. Administration: Koordinering af arbejdsopgaver og afrapportering til Region Midtjylland jf. kontrakt hermed. 2.1.1 Værktøj Et lavpraktisk værktøj skulle udarbejdes til hjælp og støtte for den enkelte vognmand. Værktøjet skulle designes og udformes, så det i videst muligt omfang omsatte alle konsekvenser ved drift af flåder på brændstof tilsat højere koncentrationer af biobrændstof end standarden foreskriver til økonomi. Hensigten var, at den enkelte vognmand med værktøjet fik overblik over potentielle konsekvenser såvel praktisk som økonomisk og herigennem er i stand til at minimere usikkerheden omkring sit bud. Værktøjet skulle foreligge i form af et simpelt regneark eller lignende, hvor den enkelte vognmand indtaster basisoplysninger i relation til opbevaring, drift og egne indkøbspriser. Herigennem opnås størst muligt fleksibilitet i forhold til den enkelte vognmands set up samt ændrede rammebetingelser, som fx ændrede brændstofpriser. Værktøjet skulle kunne indgå i fremtidigt udbudsmateriale som bilag/hjælpeværktøj, hvor dette var hensigtsmæssigt. Brugerflade og gennemskuelighed blev vægtet højt i udarbejdelsen. 4

Værktøjet skulle udarbejdes med udgangspunkt i erfaringerne fra Biodiesel Danmark og B5Next projekterne. Begge projekter blev gennemført under Færdselsstyrelsens forsøgsordning for biodiesel i perioden 2008-2010. Andre relevante erfaringer skulle inddrages fra såvel danske som udenlandske projekter/drift, hvor det gav mening. I denne sammenhæng var det dog væsentligt at huske på netop de geografiske og klimatiske forbehold. Forud for udarbejdelsen af det egentlige værktøj skulle gennemføres bilaterale møder med relevante stakeholders til yderlige bekræftelse af ovenstående erfaringer. Formålet var at få alle relevante indspark til krav og ønsker til et sådant værktøj samlet og evt. opdateret i forhold til ovenstående projekters gennemførelse i 2009. Det blev vurderet især vigtigt at invitere vognmænd og bus- og brændstofleverandører til en snak. Ligeledes vigtigt ville det være, at miljø og teknikfolk fra kommunerne samt repræsentanter fra regionerne og trafikselskaberne deltog, da netop samspil mellem disse interessenter er væsentlig for øget udbredelse af biodiesel. 2.1.2 Kommunikation Der skulle udarbejdes en kampagne for markedsføring af projektet, dets værktøj samt generelle konsekvenser ved brugen af biodiesel ud over standarden. Udgangspunktet skulle være www.inbiom.dk, www.agropark.dk samt www.midttrafik.dk. En væsentlig del af kampagnen for projektet ville blive fremstillingen af materiale som på en simpel og overskuelig måde beskrev udfordringer og konsekvenser ved drift af køretøjer på biodiesel ud over standarden. Materialet skulle målrettes de 3 segmenter i form af operatører (vognmænd), bestillere (kommuner og regioner) og beslutningstagere (politikere og øvrige offentlige myndigheder med strategisk beslutningskompetence). Materialet henvendt til den enkelte vognmand skulle beskæftige sig med, hvilke konsekvenser anvendelse af biobrændstoffer ville få for myndighedsgodkendelse, opbevaring, tankprocedurer, service, kørselsregnskab, risiko (forsikringer) m.m. Materialet henvendt til bestillerne skulle beskæftige sig med, hvorledes politiske ønsker om en grønnere transportsektor kunne omsættes til praktik i form af integration i udbudsmateriale eller lignende. Hvilke muligheder som forelå, og hvordan bør et udbud udformes under hensyntagen til gældende regler og standarder herfor. Desuden hvorledes forpligtelsen om øget biobrændstof kan bidrage til opfyldelse af klima- og miljøstrategier på kommunalt og regionalt niveau, herunder også en indikation af omkostningerne herved. Samlet skulle materialet beskrive processen fra politisk ønske om klimavenlige aktiviteter til den praktiske igangsættelse og drift af offentlig transport iblandet biobrændstoffer. Det skulle tillægges materialet stor værdi, at det udarbejdes overskueligt og simpelt med fokus på fakta og konkrete anbefalinger. Materialet ville som udgangspunkt bestå af simple tryksager til fysisk uddeling, evt. suppleret med film eller animation til brug for elektronisk markedsføring. 5

Kampagnen ville ligesom værktøjet blive udarbejdet på baggrund af eksisterende materiale fra tidligere forsøg under biodiesel bekendtgørelsen samt dialog med interessenter. Målet med kampagnen var at gøre processen fra politisk ønske til første bustur eller tur med forsyningskøretøjet, hjemmeplejebilen eller lignende mere overskuelig og dermed mindre risikobetonet for alle parter. Som en del af kampagnen skulle potentielle interessenter identificeres hos kommuner, trafikselskaber og vognmænd. De identificerede personer ville modtage direct mails vedr. udarbejdelsen og publiceringen af værktøjet. Værktøjerne forsøges markedsført via TINV (transportens Innovationsnetværk), Trafikstyrelsen og relevante branche og fagorganisationer henvendt mod transportsektoren. 2.1.3 Administration Projektets aktiviteter skulle koordineres og administreres løbende. Indledningsvis forelå en større koordineringsrolle i forbindelse med indsamling af data og informationer dels fra tidligere projekter og dels fra potentielle interessenter. 2.2 Projektets organisering og arbejdsfordeling Bag projektet stod et konsortium med følgende aktører: Konsortiedeltager Region Midtjylland Midttrafik Kvalifikationer Bidrog som repræsentant for Vækstforum Midtjylland, og varetog projektets erhvervsmæssige interesser med særlig fokus på energi og miljø. Bidrog med finansiering. Tillige stillede Region Midtjylland relevante medarbejdere til rådighed i forbindelse med den kontinuerlige evaluering af processen i projektet, faglig sparring samt til egentlig afrapportering. Region Midtjylland tog del i dialogen omkring behov og ønsker til projektets værktøj via interessentmøder som følge af stor indsigt på området for bestilling af offentlig transport. Bidrog med viden og indsigt i den kollektive trafik i Region Midtjylland. Assisterede i udviklingen af værktøjer. Værktøjet er over tid primært tiltænkt som støtte til Midttrafiks virke, og det var derfor helt naturligt, at hele processen blev faciliteret i tæt samarbejde med projektledelsen. Midttrafik bidrog konkret 6

med planlægning, gennemførelse og evaluering af interessentmøde. Midttrafik bidrog selv med sparring på værktøjets udformning og ønsker til egenskaber. Midttrafik medvirkede til generel markedsføring af projektet og resultaterne via hjemmesiden og deltagelse i seminarer. Agro Business Park/INBIOM Bidrog med indsigt i biobrændstoffer, netværk til faglige interessenter samt erfaring med projektlederfunktionen inden for området. Agro Business Park (ABP) stod for koordinering af projektets fremgang og sikring af parternes interesser. ABP Varetog udefrakommende henvendelser på projektets vegne. ABP Vurderede behov for ekstern assistance og gennemførte outsourcing af opgaver, herunder definering og bestilling. ABP var ansvarlig for afrapportering til projektets donor Region Midtjylland. 7

8

3 Resultater Projektet er overordnet forløbet godt, og der er i henhold til projektets formål fremstillet værktøjer som tydeliggør konsekvenser ved drift af flåder på brændstof tilsat biokomponenter ud over olieindustriens standarder. Værktøjerne skaber overblik over udfordringer og konsekvenser og bidrager således aktivt til beslutningsprocessen for alle involverede parter i spørgsmålet om øget brug af biobrændstoffer i den offentlige transport. 3.1 Projektets praktiske forløb Projektet praktiske forløb er gået godt ikke mindst pga. en god start, hvor der var stor interesse blandt projektets interessenter for at bidrage med viden om udfordringer og omkostninger ved at håndtere biobrændstoffer ud over gængse standarder. Projektlederne gennemførte således interviews med blandt andre repræsentanter fra Region Midtjylland, Midttrafik, Energi- og Olieforum, Daka Biodiesel, Biofuel Express, Randers Kommune, Danske Busvognmænd, Nobina, Aarhus Sporveje, City-Trafik, Aalborg Kommune og Nordjyllands Trafikselskab. Der var ligeledes dialog med flere mindre vognmandsfirmaer. Den omfattende dialog vurderes at have haft stor betydning for kvalitetssikringen af regneværktøjet. På grund af større udfordringer end forventet med at omsætte erfaringer og konsekvenser til et online værktøj, måtte selve projektperioden forlænges. Det var især selve online-integrationen som tog ekstra tid. Omsætningen af alle kendte konsekvenser til én samlet model tog også længere end forventet ikke mindst som følge af biokomponentens lavere energiindhold og de derfor til tider relativt komplekse udregninger. Projektets aktiviteter blev afsluttet ultimo november 2012 jf. ny tidsramme med en markedsføringskampagne for værktøjerne. Alle relevante stakeholdere blev orienteret om værktøjerne og mulighederne heri. 3.2 Regneværktøj Et lavpraktisk værktøj (biobus beregner) er udarbejdet til estimering af omkostninger ved brug af biodiesel ud over gængse standarder. Værktøjet er designet, så det i videst muligt omfang omsætter alle konsekvenser ved drift af flåder på brændstof tilsat højere koncentrationer af biobrændstof end standarden til økonomi. Modellen tager således højde for udfordringer både i relation til brændstoffet, lagerfaciliteter samt flådemateriel. Værktøjet er udarbejdet i Excel og senere omsat til en online mere brugervenlig brugergrænseflade jf. nedenstående. Værktøjet er publiceret via www.midttrafik.dk/biobus. 9

Biobus beregneren anvendes ved at man indtaster informationer om det konkrete udbud, variable omkostninger til biodiesel samt faste omkostninger i forbindelse med etablering af tankanlæg. Konkret efterspørges følgende informationer: Udbudsinformation - Samlede antal køreplanstimer - Antal busser - Antal bustyper (forskel i forbrug, service m.m.) 10

Variable omkostninger til biodiesel - Biodieseltype - CO 2 fortrængningsevne - Den ønskede procentvise iblanding - Forventet dieselpris - Forventet biodieselpris (alternativt pris på blandet produkt) Faste omkostninger til ekstra tankanlæg - Årlige omkostninger til ekstra tankanlæg - Arbejdstid til ombygning af anlæg - Timepris for ombygning - Evt. yderligere omkostninger Afhængigt af valget af bustyper udfyldes følgende information for den enkelte bustype: - Antal busser - Kørte kilometer af denne bus - Kørte kilometer tomkørsel - Antal dage for kørsel - Dieselforbrug - Omkostninger i forbindelse med evt. øget olieskift - Omkostninger i forbindelse med evt. filterskifte - Omkostninger i forbindelse med evt. bustilpasning Når alle informationer er udfyldt kan resultatet aflæses online eller i form af en PDF fil som vist på næste side. Resultatet viser en opsummering af de væsentligste informationer samt et samlet estimat af meromkostningerne. Tillige kan man af oversigten aflæse den samlede CO 2 besparelse samt en omregning af, hvad dette svarer til i husstandes gennemsnitlige udledning. Det er væsentligt at påpege, at estimaterne kun er et udtryk for forventede meromkostninger i forbindelse med netop normal drift tilsat de øgede krav, som drift med biodiesel forventeligt medfører. Der skal således fortsat udregnes tilbud på, hvad det konkrete udbud normalt ville koste at gennemføre. Det har ikke været muligt at medtage denne del, da hver enkelt vognmand gør dette meget forskelligt og ud fra forskellige rammer. En forudsætning for valide estimater for meromkostningerne (output) er nøjagtige input. En forudsætning for dette er en tæt dialog mellem den enkelte vognmand og henholdsvis dennes brændstof og materialeleverandør. Pga. kompleksitet i netop krav i forhold til det enkelte brændstofs sammensætning er det helt essentielt at lytte til sine leverandører og følge deres anbefalinger til øget service m.m. 11

12

3.3 Formidlingsmateriale Som supplement til biobus beregningsværktøjet er der fremstillet et formidlingsmateriale. Materialet består af foldere og film samt en samlende hjemmeside (underside på Midttrafiks egen hjemmeside). 3.3.1 Foldere Der er udarbejdet 2 foldere henholdsvis henvendt mod vognmændene samt mod egentlige beslutningstagere i relation til anvendelse af biodiesel i kollektiv trafik, det være sig politikere, bestillere af offentlig trafik (ansatte ved kommunerne og regionen) samt trafikselskaberne. Formålet med folderen til beslutningstagerne er at kunne bidrage med information forud for beslutninger om brug af biodiesel i den kollektive trafik. I brochuren introduceres den nye biobus beregner og der er vist beregninger af forventede CO 2 - gevinster og økonomiske meromkostninger ved øget anvendelse eksemplificeret ved 4 af Midttrafiks udbudspakker. Herudover orienteres der i brochuren om forskellige synspunkter i forhold til bæredygtighed og etiske overvejelser i forbindelse med biobrændstoffer. Formålet med folderen til busvognmændene er at ruste dem bede til at kunne afgive tilbud på buskørsel med biodiesel. Folderen introducerer således biodiesel samt de forventelige mere tekniske konsekvenser ved øget anvendelse heraf. Folderen introducerer læseren til, hvorfor trafikselskaberne evt. ønsker busdrift med biodiesel. Folderen foreslår, hvorledes den enkelte vognmand kommer i gang med processen, herunder introducere det nye beregningsværktøj (biobus beregner). Endeligt videregives erfaringer fra City-trafik der i en periode har kørt med 17 % biodiesel i driften. Folderne findes såvel i hard copy som online på www.midttrafik.dk/biobus. 13

3.3.2 Film 2 film er udarbejdet som yderligere supplement til biobus beregneren samt folderne. Filmene henvender sig ligesom folderne til henholdsvis vognmænd og bestillere. Formålet med produktionen af filmene er kort at kunne introducere problemstillingen samt gøre opmærksom på de samlede værktøjer. Filmene er primært tiltænkt besøgende på midttrafiks hjemmeside til en kort første introduktion. Filmene ligger online på www.midttrafik.dk/biobus 14

15

4 Perspektivering af projektets resultater Projektets formål var først og fremmest videreformidling af eksisterende viden i relation til brug af biodiesel i kollektiv trafik. Netop arbejdet med at indsamle og omsætte den eksisterende tekniske viden til et brugbart beregningsværktøj har dog tydeliggjort aspekter af anvendelsen af biodiesel i den kollektive trafik. Nedenstående følger et udvalg af refleksioner. 4.1 Rutevalg Bestemt typer kørsel er markant billigere med biodiesel end andre. Den største udgift ligger i udvidelser af tankanlæg, og derfor er det særdeles relevant for trafikselskabet at vælge udbud med ruter, hvor mange busser er stationeret sammen og derfor tanker på det samme anlæg. Er det samtidigt ruter med mange kilometers kørsel bliver prisen pr. reduceret kg. CO 2 lav. Ikke alene i forhold til andre biodiesel alternativer men også i forhold til andre grønne alternativer. 4.2 Iblandingsprocent I forbindelse med udbud af offentlig transport indeholdende krav til brug af biodiesel bør udbyder være varsom i sine formuleringer omkring anvendelse af faste iblandingsprocenter. For det første, er der stor forskel i CO 2 fortrængningsevnen, hvilket betyder, at effekten på klimaet kan være meget forskellig 2 bud imellem indeholdende samme iblandingsprocenter. Sekundært gør faste iblandinger det dyrere for vognmanden, såfremt disse skal holdes faste året rundt. Biodieselens mindre gode kuldeegenskaber betyder, at der i vinterperioden skal anvendes en mere vinterstabil basediesel for at opretholde høje iblandinger. Det er langt mere økonomisk rentabelt at tillade en gennemsnitlig iblanding, da det tillader øget brug af biodiesel i sommermånederne og minimum anvendelse i vintermånederne. 4.3 Biodieseltype Udbyder bør være varsom med at diktere enkelte biodieseltyper. Krav om øget anvendelse af biodiesel er ud over hensyn til miljøet også drevet af et ønske om øget forsyningssikkerhed. Krav om anvendelse af bestemte biodieseltyper forringer handlefriheden olieselskaber, biodieselproducenter og vognmænd imellem, hvilket i sidste ende fører til højere priser og lavere forsyningssikkerhed. Dertil kommer, at ny EU lovgivning at diktere nye regler for den enkelte biodiesels målopfyldelse. Låser man sig fast på enkelte biodieseltyper, risikerer man at blive låst i fremtidige lignende ændringer. 4.4 Biodiesel og indeksregulering Projektet her vedrører udelukkende meromkostninger i forhold til driftsdelen. Normalt regner vognmænd og udbydere dog i timepriser, hvor alle omkostningstyper er inkluderet. Timeprisen er sammensat af forskellige bidrag i forhold til forskellige udgiftsforhold. Brændstofprisen er et af sådanne forhold og udgør pt. 17 % af timeprisen. Øget anvendelse af biokomponenter med en for 16

nuværende højere afregningspris stiller dog spørgsmål ved brændstofandelens vægtning. Pt. er deltaprisen mellem biobrændstoffer og fossile brændstoffer stigende og fortsætter denne udvikling synes det relevant at overveje dels sammensætningen af brændstofprisen, der nu basere sig på flere indekspriser, og dels dennes relative andel. 4.5 Opfyldelse af olieselskabernes forpligtigelser Der kan foreligge en strategisk mulighed for vognmænd med lukkede flåder i forhold til olieselskabernes forpligtigelser. Det er således, at olieselskaberne i slutningen af et år skal dokumentere over for Energistyrelsen, at 5,75 % af al det brændstof, som de har solgt i løbet af året, er biobaseret. Ved de gængse standarder kan flere af selskaberne have svært ved at opnå dette mål, og der bør derfor ligge en økonomisk gevinst for den enkelte vognmand i at afhjælpe olieselskabet hermed. 17

18