LÆRINGS- RESSOURCER hvad og hvordan?? og Svar Kommunernes Skolebiblioteksforening 2005 2006
God læring Læring er et ofte debatteret emne i øjeblikket. Der er stor opmærksomhed på at højne det faglige niveau og at styrke elevens alsidige personlige udvikling. Det er også sagt, at ingen kan lære nogen noget, men at man kan hjælpe andre til at lære noget selv. Det er det, læreren gør, når hun didaktisk og metodisk tilrettelægger og gennemfører undervisningsforløb med det formål at støtte elevens læringsproces. I den forbindelse spiller de læringsressourcer, der er til rådighed, en meget væsentlig rolle. Men hvad er læringsressourcer egentlig? Pjecen her vil forsøge at sætte fokus på bredden af læringsressourcer, på udviklingsarbejde vedr. materialevalg og på tendenser for fremtiden. Kommunernes Skolebiblioteksforening udgiver i 2006 en række beslægtede publikationer. Teksten er udarbejdet af udviklingschef Karin Gaardsted og redaktør Gitte Frausing, Kommunernes Skolebiblioteksforening, efter oplæg fra foreningens faglige udvalg. Hæftet er udgivet med støtte fra Tips og Lotto. ISBN-10: 87-87284-45-6 ISBN-13: 978-87-87284-45-5 Forsideillustration: Billedskolen for Børn, Viborg Fotos: Maria Eriksen og Gitte Frausing, Kommunernes Skolebiblioteksforening. www. ksbf.dk Tryk og layout: Glumsø Bogtrykkeri A/S. 2? OG SVAR
Afdæk behovet Ingen kan sige præcis, hvad læringsressourcer er, ligesom heller ikke alle har brug for de samme læringsressourcer. Man kan ikke sætte en entydig grænse for, hvad der kan inddrages som læremiddel, det bestemmes af lærerens mål for undervisningen, og der er hele tiden brug for at udvide læringsressourcebegrebet. På den enkelte skole kan man med jævne mellemrum stille sig selv en række spørgsmål, f.eks.: Vil der være behov for fysiske undervisningsmaterialer i fremtidens skole? Hvilke kategorier af læremidler skal fortsat købes som bogligt materiale? Hvilke fag skal fortsat forsynes med lærebogssystemer? Skal alle elever på samme klassetrin have en bog som grundbog? Hvilke nettjenester / netabonnementer skal være tilgængelige? Hvordan sikrer vi, at et bredt spekter af medieformer er til rådighed? Er en elguitar et undervisningsmiddel? Er en ornitolog en læringsressource? Hvordan imødekommer man behovet for at tilgodese mange læringsstile? Skal alle ressourcer være tilgængelige på skolens område? Hvordan sikres optimale vilkår for den enkelte elevs læringsproces? Er tid en ressource? Hvordan foregår fremtidens materialevalg? Skal alle kommunens skolebibliotekarer mødes til materialevalg? Vil den nye kommunestruktur få indflydelse på materialeforsyningen? Enhver skole bør opstille sine egne lokale spørgsmål og finde de bedste svar.? OG SVAR 3
Spændvidden i læringsressourcer Overordnet kan man opdele læringsressourcer i tre kategorier: - fysiske læremidler og rum - virtuelle læremidler og rum - personrelaterede ressourcer De fysiske ressourcer er i dag stadig de mest udbredte og kan spænde fra såvel skøn- som faglitterære bøger, over film, medier, kanoer, telte, reagensglas og udstoppede dyr til fysiske rum uden for skolens område. De virtuelle ressourcer vinder mere og mere indpas. De kan være fysiske som f.eks. pc er, smartboards og vidensbrønde (interaktive computere, som betjenes med hele kroppen), uhåndgribelige som f.eks. programmer, Internet og lyd samt metafysiske eller intellektuelle i form af processer, der opstår undervejs. Endelig er der de personrelaterede ressourcer. Disse kan både findes internt på skolen og eksternt i lokalsamfundet eller f.eks. på kulturinstitutioner. Der har gennem de seneste år vist sig en stigende interesse for at inddrage de virtuelle og personrelaterede ressourcer i undervisningen. 4? OG SVAR
Eksterne læringsrum Undervisning er et vidt begreb. Ud over skolens almindelige faglige og sociale undervisning gælder det i høj grad om også at søge viden og inspiration uden for skolens område. Ofte tilbyder såvel kulturinstitutioner som større virksomheder at planlægge et undervisningsforløb i samarbejde med en skole eller en lærer. Her er ikke blot tale om løsrevne virksomhedsbesøg eller besøg på et bestemt museum, men det kan i mindst lige så stor udstrækning dreje sig om belysning af et emne, som en klasse eller årgang arbejder med, for eksempel renæssancen eller byplanlægning. Eksempler på eksterne læringsrum kan være kunst-, egns-, og specialmuseer teatre og koncertsale virksomheder eksperimentarier og planetarier kirker foreninger naturen det lokale folkebibliotek Ved at mikse en cocktail af skolens egne ressourcer og eksterne kilder skabes en attraktiv synergi. Først da, bliver undervisning rigtig god!? OG SVAR 5
Personrelaterede ressourcer Der er uendelige muligheder for at supplere og støtte undervisningen med personer, der kan noget særligt, eller som befinder sig på steder, der er interessante i forbindelse med at opfylde undervisningens mål. På skolen kan der blandt personalet være mange forskellige spidskompetencer. Som eksempler kan nævnes: En person, der inden for et bestemt område har en dybdegående viden og interesse, f.eks.: guldaldermalere, jødeforfølgelse, astronomi, knipling eller pileflet. En person med særlige IT kompetencer (her kan ofte være tale om en elev). En person med særligt håndelag eller kreativitet. Personer med rødder i andre kulturer. I alle de ovenstående eksempler skal man være opmærksom på, at ressourcerne vil kunne findes inden for alle de forskellige personalegrupper og også blandt eleverne. Tilsvarende er der megen hjælp at hente blandt forældrene, som tilsammen udgør en guldgrube af færdigheder og forskelligartet viden. Her kan endvidere være tale om adgang til virksomhedsbesøg eller erhvervspraktik. Også i lokalområdet kan findes interessante ressourcepersoner. Her kan være en kunstner, en jæger, en præst, en god fortæller, en historisk specialist, som man med fordel kan benytte sig af. 6? OG SVAR
Uanede kombinationer Sammen med lokale virksomheder og offentlige institutioner (f.eks. Brugsen, Kartoffelmelsfabrikken, rensningsanlægget eller byretten) kan der etableres undervisningsforløb, der ikke alene tilsigter erhvervsrelation, men også bredere videntilegnelse. Ligeledes er der uanede ressourcer til stede rundt omkring på forskellige kulturinstitutioner. Personalet på f.eks. et museum vil kunne give undervisningen stor dybde og tilføje flere dimensioner og vinkler til arbejdet med et bestemt emne.? OG SVAR 7
Fra håndværk til hovedværk IT-investeringerne i de danske folkeskoler er ved at være gennemført. Etablering af trådløse netværk betyder, at nogle skoler nedlægger IT-lokalet og i stedet benytter IT overalt på skolen. Anvendelsen af computere og Internet er fast forankret i skolen, men nye teknologier er også ved at få fodfæste. Digitalkameraer, mobiltelefoner og chat har vundet indpas som læringsressourcer, og disse nye teknologier kan understøtte lærerens undervisningsdifferentiering. Den fremtidige udfordring er at få alle systemer bygget sammen, så enhver elev, lærer, forældre, borger kun skal logge ind eet sted, hvorefter alle ens personlige adgangskoder m.v. automatisk vil være aktiveret, så alle de IT-baserede ressourcer, som man har adgang til, vil være tilgængelige. IT har undergået en udvikling, der betyder, at skolen står over for en ny fase, som retter sig mod udvikling af digitale kompetencer. Skolen har hidtil arbejdet med praktiske IT-færdigheder mere end med digitale kompetencer. Det at kunne løse bestemte snævre opgaver og tilegne sig færdigheder i at bruge mediet har fyldt mere end det at inddrage det digitale univers i selve undervisningen. Der er udpræget behov for at tydeliggøre, hvordan IT understøtter faglige læreprocesser altså hvordan IT skaber mere læring. Fremtidens elever vil formentlig mestre alle disse praktiske færdigheder allerede inden de begynder i skolen, og læreren vil derfor kunne koncentrere sig om sin rolle som mentor, tilrettelægger og formidler af faglige forløb og dermed understøtte den enkeltes læring. 8? OG SVAR
Digitale kompetencer Den første store nordiske undersøgelse E-learning Nordic 2006 gennemført af Rambøll Management viser som hovedkonklusioner blandt andet, at IT i undervisningen hæver færdighederne i læsning og skrivning, samt at implementering af IT er det stærkeste middel til at understøtte undervisningsdifferentiering. Undersøgelsen viser også, at IT i skolen ikke længere handler om IT for IT s egen skyld. Fokus må sættes på skolens mål om bedre læring og på et krav om, at IT skal benyttes til at opnå målene, da teknologien rummer et endnu uudnyttet potentiale. Et par citater fra undersøgelsen: Effekten af IT er meget afhængig af, hvordan IT bruges i undervisningen. Elever er langt oftere forbrugere end producenter i forhold til IT. Generelt vil eleverne gerne anvende IT mere i skolen, end de gør i dag. Elever anvender generelt computere mere uden for skolen end i skolen, men der er forskel på de IT-kompetencer, de lærer hvert sted. Standard kontorprogrammer lærer de i skolen, resten udenfor. Piger og elever med tosproget baggrund er mere afhængige af at lære IT i skolen. Skolebibliotekets rolle Intranet / Videndelingssystemer / Læringsplatforme er synonymer. Alle opfordres til videndeling, og mange skoler har indført intranet eller et lignende system med samme formål. Skolebibliotekarerne kan spille en hovedrolle som redaktører for dette interne kommunikationsforum. Intranettet kan fungere som det værktøj, der kan holde styr på en række områder, f.eks. links. I stedet for at lede mange steder, kan intranettet altid vise de bedste ti links i hvert fag. Bibliotekssystemet kan trækkes ind i intranettet, der kan etableres logbogsværktøj, porteføljesystemer, kursusmoduler, opslagstavler og endelig web-blogs, som i fremtiden vil får en fremtrædende rolle, når lærere skal holde sig ajour med deres fag og fagets udvikling. Der er ingen tvivl om, at lærere, der bruger intranettet, højner deres digitale kompetencer.? OG SVAR 9
Materialevalget nye kriterier nye muligheder Fremtidens materialevalg bliver elektronisk! Så enkelt er det. Når man ikke længere sidder med udgivelserne i hænderne, vil det være nødvendigt at afklare hvilke redskaber, der kan sikre, at materialevalgene bliver så kvalificerede som muligt. Danmarks Skolebibliotekarer har sammen med Amtscentrene og Dansk BiblioteksCenter taget initiativ til et udviklingsprojekt, som netop arbejder med at udvikle sådanne redskaber. Baggrunden for projektet er blandt andet, at der indtil nu kun har været lektørudtalelser på bogområdet, mens der ikke har været nogen vurdering af taskebøger, netbaserede tjenester, film, videoer og andre undervisningsmidler. Dette har været et stort problem for skolerne. Udviklingsprojektet går ud på, at et fagligt, professionelt anmelderkorps bestående af lærere og skolebibliotekarer, som er meget kompetente inden for deres fagområder, arbejder med at anmelde alle læringsressourcer ud fra de kriterier, som projektgruppen har vedtaget. Projektgruppen udvælger forskellige undervisningsmaterialer til bedømmelse af anmelderne, der dog også selv kan tage initiativ til at anmelde et materiale, der kommer til deres kendskab. Anmeldelserne ligger nu på materialeplatformen på EMU en og er tilgængelige for alle på adressen www. emu.dk/gsk/skolebib/uv/materialer/index/html. 10? OG SVAR
Materialeplatformen En anmeldelse består af følgende elementer: Pædagogisk samlet vurdering. Emneord om anvendelse, didaktik og metodik. Materialets hensigt eller mål. Medieudtryk. Målgruppe. Fagområde(r). Fælles mål. Sammenligning og vurdering med andre materialer. Mange forskellige læringsressourcer anmeldes i dette forum, blandt andet de nettjenester, som koster penge, samt spil og film med tilhørende opgaver. Dansk BiblioteksCenter har besluttet, at deres lektørudtalelser i fremtiden skal bygge på de samme kriterier, som anvendes på materialeplatformen. Det er en klar forbedring, som især skolebibliotekarerne vil få stor glæde af. Som det sidste skud på stammen er der nu lavet en didaktisk søgeordsliste, som gør det muligt at søge på ord som tværfaglig undervisning billedlæsning dilemmaundervisning forsøgsundervisning makkerlæsning Når projektperioden udløber med udgangen af 2006, bliver materialeplatformen overtaget af Dansk BiblioteksCenter og overgår til at blive en betalingstjeneste. Publiceringen kommer til at ske via www.netpunkt.dk.? OG SVAR 11
Kommunale fællessamlinger En kommunal fællessamling kan omfatte såvel klassesæt af fagbøger og skønlitterære bøger som andre læringsressourcer. Hvis samlingen ikke samtidig fungerer som pædagogisk central, er den kendetegnet ved ikke at have tilknyttet kursusafdeling, konsulenter og en informationssamling. Samlingen omfatter alle materialer, som indkøbes til en kommunes skolevæsen til fælles benyttelse. Der skal være et bookingsystem, så alle lærere har et samlet overblik over alle materialer, der er til rådighed i kommunen. Man kan booke et materiale i forskellige tidsperioder. Placering Man skal nøje overveje, hvordan fællessamlingen skal organiseres. Den fysiske placering kan enten være centralt i kommunen eller decentralt på skolerne. Hvis der er meget store afstande i kommunerne, kan det være hensigtsmæssigt at vælge den decentrale model, så lærerne hele tiden kan finde inspiration i de fysiske materialer. En inspiration, som får dem til at søge videre, hvis de ikke lige finder det, de ønsker. 12? OG SVAR
Investering med fordele Det er nødvendigt at investere for at oprette en kommunal fællessamling. Der skal anskaffes et fælles bookingsystem, og det vil i de fleste tilfælde være nødvendigt med en kørselsordning. Ofte kan man dog koble sig på en allerede eksisterende kørselsordning i kommunen. Fordelene ved en kommunal fællessamling er mange: Samlingen er et fint og ofte nødvendigt supplement til Center for Undervisningsmidler (amtscentret), men ikke en erstatning. Man sikrer effektiv udnyttelse af læringsressourcerne. Man får mest muligt for pengene. Hvert klassesæt bliver læst af mange elever på flere skoler. Man koordinerer indkøb i kommunen. Alle skoler kender til de materialer, der er blevet købt. Man kvalificerer indkøbsudvælgelsen og undgår fejlindkøb. Samarbejde Den kommunale fællessamling samarbejder med Center for Undervisningsmidler og med folkebiblioteket. Samlingen omfatter de læringsressourcer, som skolerne skal bruge ofte, og er et supplement til den enkelte skoles egen samling. Det vil sige materialer, som de regionale centre eller folkebibliotekerne vil have svært ved at følge med efterspørgslen af. På den måde supplerer de forskellige samlinger hinanden fint. Koordinering af indkøb og samarbejde i øvrigt mellem kommuner, Center for Undervisningsmidler og folkebiblioteket er af største betydning for den bedste udnyttelse af ressourcerne.? OG SVAR 13
Udviklingen på læringsmiddelområdet Det er naturligvis ikke muligt at forudsige, hvordan morgendagens læringsressourcer vil være, men på baggrund af den udvikling, der er i gang, kan man udlede nogle tendenser. Udviklingen inden for undervisningsmidler peger i retning af at gå fra: mod: lineære ikke lineære helhedsorienterede fragmenterede lærerstyrede individstyrede undervisningstilrettelagte situationsbestemte valg af kilder udvalgte/bearbejdede autenticitet oplevelse entydige, konkrete mål mange mål autoritative lærebøger alt kan gøres til læremidler personlige fælleseje Alt bliver læremidler Der er tendens til, at alt i omverdenen gøres til genstand for undervisning. Der vil således blive større behov for flere læringsressourcer i stadig kortere perioder. Skønt intet tyder på, at de økonomiske ressourcer til anskaffelse af læringsressourcer vil blive reduceret, vil der alligevel blive et øget behov for, at flere ressourcer bliver fælleseje. Centre for undervisningsmidler, kommunale pædagogiske centraler og fællessamlinger vil komme til at spille en stadig større rolle, da disse vil kunne investere i dyre anskaffelser også inden for smalle fag og emner. 14? OG SVAR
Fremtidens ressourcer En fremtidig samling af fælles ressourcer i centre vil kunne bevirke, at formidlingen af undervisningsressourcer følges op af vejledning fra forskellige pædagogiske konsulenter. Dialogen mellem vejledere og den enkelte lærer vil give nye perspektiver i undervisningen, ligesom de centrale centre vil kunne have fingeren på pulsen inden for tværfaglig undervisning og evaluering af forløb. Eksempler på services, der vil kunne tilbydes fra et center for undervisningsressourcer kunne være: kontakt til naturskoler og skoletjenester m.v. formidling af ressourcepersoner inden for smalle områder som f.eks. brasiliansk kampdans indkøb af særligt dyre læringsmidler, f.eks. en professionel stjernekikkert Blandingen af konkret trykt materiale, fysiske undervisningsmidler, virtuelle ressourcer og personrelaterede kompetencer vil blive mere udpræget og i stigende grad nødvendig for at kunne tilgodese morgendagens udfordringer til læring. Hvad angår skolebiblioteket på den enkelte skole, tyder udviklingen på, at det vil blive alt andet end skolebibliotekarens lille butik. Det vil blive et samlingspunkt for netværk internt på skolen såvel som udadtil mod samfundet et pædagogisk center, der ud over skolebiblioteksteamet har tilknyttet f.eks. sprogcentre og ud-af-huset -ressourcepersoner og -kontakter. Hvor der før var formelle, faste normer for skolebibliotekets virksomhed, går udviklingen i retning af, at den enkelte skole sætter sin egen standard, sine egne mål og sin egen dagsorden. Alt tyder således på, at skolebiblioteksteamet vil komme til at spille en større og vigtigere rolle i fremtidens skole. Det vil derfor betyde, at teamet skal sætte sig selv i scene og gøre sig til innovatorer, som tilsammen er udadrettede, opsøgende, igangsættende, udfarende, formidlende, progressive, kreative og fagligt kompetente i endnu højere grad, end de allerede er.? OG SVAR 15
Udgivet af: Kommunernes Skolebiblioteksforening Åboulevard 5, 2. th. 1635 København V Tlf.: 3311 1391 Fax: 3311 1390 ksbf@ksbf.dk www.ksbf.dk ISBN-10: 87-87284-45-6 ISBN-13: 978-87-87284-45-5 Kommunernes Skolebiblioteksforenings faglige udvalg består af: Elsebeth Hansen, Nyborg Kommune, Lilly Hansen, Solrød Kommune, Ole Larsen, Fredericia Kommune, Bo Refer, Bjerringbro Kommune, Annette Roed, Bramming Kommune, Ninna Stryhn, Københavns Kommune, Lone Thomsen, Mariager Kommune