Kunstnerisk Kreativitet

Kunstnerisk Kreativitet Hum-bas 1. semester, efterår 2011 Gruppe 10, hus 05.1 Vejleder: Flemming Finn Hansen Signe Rørdam Holm, Ida Signe Koefoed Nielsen, Jakob Pedersen, Cathrine Flintegaard, Maria H. Midjord, Elin Tårnes og Michella Berger Holm Side 1 af 149

Indholdsfortegnelse PROBLEMFELT... 5 PROBLEMFORMULERING... 6 AFGRÆNSNING... 6 DIMENSIONER... 7 PROJEKTFORLØB... 8 SELVEVALUERING OG KRITIK... 9 EMPIRISK METODE... 9 INTERVJU EMPIRI I PROSJEKTET... 11 INTERVIEWPERSONERNE... 16 HERMENEUTIKK OG FENOMENOLOGI... 16 INTRODUKTIONER... 22 DE FIRE P ER... 22 KREATIVITET: BEGREBETS HISTORIE... 23 ANTIKKEN...24 MIDDELALDEREN...25 MODERNE TID...25 SAMTID...25 DELKONKLUSION...26 EMPIRISK ANALYSE AF INTERVIEWS... 26 INSPIRATION, INTUITION OG IDÉER...26 TEKNIK OG KREATIVITET...26 ERFARING, UDDANNELSE OG INDFØRING I KREATIVITETEN...27 AMATØRBEGREBET OG LIDENSKABEN...27 ARBEJDSMETODE...27 KREATIVITETEN I DAG...28 KUNSTNEREN...29 DEN KREATIVE PROCES... 29 LEKSIKALSKE BEGREBSOPSLAG... 29 INSPIRATION...30 INTUITION...31 ARTHUR KOESTLER EVOLUSJONEN AV IDÉER... 32 ARTHUR KOESTLER - INSPIRASJON GJENNOM CODE, MATRIX OG BIOSOCIATION... 33 J.P. GUILFORD... 35 DIVERGENT OG KONVERGENT PRODUKTION...36 PROCESSEN OG PROBLEM SOLVING...36 ALAN J. ROWE... 39 KREATIVITET...39 IMMANENT ELLER TRANSCENDENT?...41 NUTIDENS KREATIVITETSBEGREB... 43 NYSKABEN...44 Side 2 af 149

SKABERENS EVNER...45 KUNSTNERISK KREATIVITET...46 DELKONKLUSION...47 DISKUSSION AF DEN KREATIVE PROCES... 48 DEN KREATIVE PERSON... 50 KREATIVITET I FORHOLD TIL ALDER OG ERFARING... 50 HVAD ER GENI?... 52 LEKSIKALSKE BEGREBSOPSLAG... 52 GENI...53 KANT OG GENIET... 54 KUNST GENERELT IFØLGE KANT...54 DEN SKØNNE KUNSTS GENI...55 UNIVERSALISMETANKEN...56 GENIÆSTETIK OG REGELÆSTETIK...57 KANT OG ROMANTIKKEN...58 DELKONKLUSION...59 WEISBERGS KRITIK AF GENI-BEGREBET... 60 UNDERSØGELSER JAGTEN PÅ GENIETS KARAKTERTRÆK...62 GENI ER RELATIVT...64 TALENT...67 PRODUKTIVITET...68 MOTIVATION...69 FORSØG OM DEDIKATION...69 ÅRSAGER TIL MOTIVATION...70 MOTIVATION UDEFRA OG INDEFRA...71 DELKONKLUSION...72 ARTISTEN KOESTLER... 73 AMATØRBEGREBET... 75 DISKUSSION AF DEN KREATIVE PERSON... 76 KANT OG WEISBERG...76 KREATIVITETENS KÅR...77 DET KREATIVE MILJØ... 78 MILJØFORHOLD IFØLGE GUILFORD... 78 DISKUSSION AF DET KREATIVE MILJØ... 79 DET KREATIVE KUNSTVÆRK... 80 DISKUSSION AF DET KREATIVE KUNSTVÆRK... 80 KONKLUSION... 82 ER KREATIVITET FORBEHOLDT GENIET, ELLER KAN ALLE VÆRE KREATIVE?... 82 HVOR KOMMER DEN GODE IDÉ FRA?... 83 TEKNIK, ERFARING, TALENT, KREATIV INTELLIGENS... 84 HAR VORES SYN PÅ KREATIVITET FORANDRET SIG?... 84 LITTERATURLISTE... 86 Side 3 af 149

BØGER:... 86 LEKSIKA:... 86 INTERNETKILDER:... 87 Side 4 af 149

Problemfelt I vores fælles interesse indenfor kunst og skabelsen af denne, undersøger vi kunstnerens kreativitet og kreative proces. Det interessante ved kreativitet er, at det eksisterer i sin egenskab af at være et begreb og derfor er evigt foranderligt, både i forhold til tidsånd og i forhold til subjektive holdninger. Kreativitet er derfor et særdeles diffust begreb, hvor det måske ikke er muligt at finde en entydig betydning. Vi har derfor valgt at fokusere vores projekt på betydningen af begrebet i dag, især i forhold til kunstnere og deres egen oplevelse af det skabende øjeblik. Herunder vil vi undersøge, hvad der er kilden til den kreative proces; om det er guddommelig inspiration, indre personlig intuition eller udefrakommende påvirkning. Kommer gode idéer fra en speciel personlighed, intelligens, en særlig form for opvækst, en uforklarlig intuition eller måske ligefrem ved indgriben fra højere magter? Findes der genier, altså særligt indrettede mennesker, eller har vi alle det, der skal til for at få gode idéer og udtrykke disse kunstnerisk? Findes der en særlig form for kreativ intelligens? Vi vil undersøge hvilken rolle den håndværksmæssige teknik spiller for den kreative proces. Hvor stor betydning har erfaring i forhold til talent? Vi vil ligeledes undersøge, hvordan man gennem kunstens historie filosofisk har opfattet kreativiteten, og hvordan den opfattes i moderne tid. Har vores syn på kreativitet forandret sig og i så fald, hvad er kreativitet karakteriseret ved i dag? Hvad er særligt fremmende for kunstnerens skabende proces? Kan man styre sin kreativitet logisk/bevidst, eller kommer den intuitivt/ubevidst? Vi vil undersøge de forskellige teorier gennem tiden og se på nutidens mest betydningsfulde teorier for at få en bedre forståelse for, hvad kunstnerisk kreativitet er. Side 5 af 149

Problemformulering Hvad er kunstnerisk kreativitet? Afgrænsning Vi har i dette projekt valgt at arbejde med kunstnerisk kreativitet på den måde, at vi fravælger at undersøge den videnskabelige og den daglige kreativitet hos mennesket. Det fravælges, fordi feltet ellers ville blive for bredt, og desuden anskuer vi selv den kunstneriske kreativitet som det mest interessante. Endvidere arbejder vi med kreativiteten inden for alle kreative genrer for at få en nuanceret og dybdegående undersøgelse af kreativitetsbegrebet inden for kunstnerisk kreativitet. Herved kan vi ligeledes sammenligne eventuelle ligheder og forskelle inden for fx malerkunsten og filmskaberkunsten. Vi har valgt interviewpersoner fra to forskellige aldersgrupper, henholdsvis omkring de 20 og omkring de 60. De har forskellig mængde uddannelse og forskelligt kreativt område. Herved kan vi bl.a. danne os et overblik over, eventuelle forskelle på kunstneres forhold til den kreative proces med henblik på baggrund og uddannelse. Vi arbejder kvalitativt med den empiriske interviewdel ud fra Steinar Kvale og undersøger hermeneutik og fænomenologi i forhold til Heidegger og Gadamer, som alt sammen hører under tekst og tegn dimensionen. Vi lægger vores hovedfokus på den filosofiske tilgang og dimension med henblik på undersøgelse af den kunstneriske kreativitet, der ligger inden for den filosofiske æstetik. Filosofisk æstetik arbejder nemlig med spørgsmål om skønheden og kunsten. Vi nævner kun kort menneskets psykologiske processor ud fra Guilford, og vi bevæger os altså ikke i dybden med hverken en psykologisk, pædagogisk eller sociologisk synsvinkel. Ydermere er naturvidenskabelige teorier nævnt overfladisk ud fra Rowe med henblik på biologi og neurovidenskab. Inden for filosofien og filosofisk æstetik har vi valgt at behandle en række filosoffer Side 6 af 149

og teoretikere. Vi undersøger Kant og Weisbergs fortolkninger af genibegrebet samt Koestlers tilgang til kreativitet. Som modsætning til geniet fandt vi det oplagt at undersøge amatørbegrebet, da det i daglig tale/forståelse er den diametrale modsætning. Herudfra diskuteres bl.a. leksikalske opslag, inspiration og intuition. Vi har fravalgt at undersøge forholdet mellem store og lille C, som er en definition på store kendte kunstnere og kreativitet på hverdagsniveau. Projektet indeholder en historisk oversigt som en introduktion til emnet. Herefter forsøger vi at definere et nutidigt begreb om, hvad kunstnerisk kreativitet er. Vi har derfor fravalgt at have fokus på en historisk tilgang til kreativitet og ligeledes har vi fravalgt en ellers oplagt undersøgelse af, om nogle historiske eller geografiske perioder er mere eller mindre kreative. Som tidligere nævnt er opgaven struktureret i forhold til de fire p er. Her har vi valgt at have fokus på p erne process og person, og knap så meget på place og product både på grund af vores fælles interesse, som primært ligger inden for processen og personen. Ligeledes mener vi, at kreativiteten især ligger inden for disse to emner. Dimensioner Ved problemstillingen om hvad kreativitet egentligt er, vil vi arbejde inden for dimensionen Filosofi og Videnskab, da vores spørgsmål: Hvad er kreativitet? ligger inden for den filosofiske æstetik. Den filosofiske æstetik arbejder bl.a. med spørgsmålet, om hvad kunst er, det skønne og hele fascinationen bag. De mest centrale begreber er smag og sanser. Filosofisk æstetik bestræber sig på at få lavet definitioner og begrebsbetegnelser, hvilket ligeledes vil forsøges i dette projekt. Ydermere vil vi bevæge os ind på dimensionen Tekst og Tegn ved en grundig analyse af kvalitative interviews, som vi selv vil foretage os. Vi vil skaffe vores metoder og teorier fra Steinar Kvale, som ligeledes vil blive udarbejdet i projektet i henholdsvis et afsnit om Steinar Kvale og hans teorier og metoder. Alt dette vil i store træk være baseret på hans bog InterView. Side 7 af 149

Som udgangspunkt havde vi en mere historisk tilgang til projektet, da vi overvejede at undersøge begreberne kreativitet, inspiration og intuition, samt genibegrebet med henblik på en historisk udvikling for endvidere at undersøge deres påvirkning eller indflydelse på de gældende samfund. Dette endte dog kun som en introduktion til projektet. Projektforløb Vi har arbejdet med kvalitative interviews af fire forskellige kreative kunstnere samt teoretisk gennemgang af forskellige filosoffer og forfattere, der skriver om emnet kreativitet. Vi har valgt at fokusere på den filosofiske dimension ved hjælp af de forskellige teoretikere med henblik på at komme ind på den filosofiske æstetik. Tekst og Tegn kommer ind under interview-delen, som er vores empiriske del af projektet. For at strukturere opgaven har vi valgt at opdele ud fra de fire p er: place, product, person og process. Vi har lagt vores hovedfokus på process og person, fordi det er den mest interessante tilgang til kreativitetsbegrebet for os at se. I forhold til interview har vi lagt vores fokus på hermeneutik og fænomenologi. Inden for behandling af Kant har vi valgt primært at beskæftige os med hans fortolkning af genibegrebet. Vi har under arbejdsprocessen delt os i mindre grupper til behandling af teori og empiri. Ligeledes har vi fordelt bøger og teori imellem os for til sidst at arbejde på tværs af teorierne i fællesskab. På grund af emnets størrelse har vi fokuseret på flere forskellige forfattere for at få mere bredde på projektrapporten. Et mindre antal teoretikere ville ikke kunne give et tilstrækkeligt nuanceret billede af begrebet kreativitet. Vi har i forhold til interviewene valgt at møde interviewpersonerne personligt, og Side 8 af 149

interviewene er udført af forskellige personer fra gruppen. Vi har først arbejdet hver for sig med teorier og interviews, hvorefter der inden for interview er lavet en analyse af de fire interviewpersoner sammen. Ligeledes er teorier diskuteret op mod hinanden. Dette er til sidst sammenfattet i en fælles diskussion, som skaber en rød tråd gennem opgaven. Selvevaluering og Kritik I forhold til teorierne kunne vi have haft et tættere samarbejde og flere interne deadlines, så teoriteksterne havde været færdige tidligere i forløbet, hvilket ville have skabt mere samarbejde og grobund for en større fælles forståelse i projektet. I den empiriske del skulle vi have flere fællestræk ved hvert interview, og teorierne skulle blive klargjort tydeligere og tidligere. For det første blev interviewene lavet på forskellige tidspunkter, så de bærer præg af forskellig forståelse af den anvendte teori. Der er flere grunde til, at det blev sådan, hvilket er forklaret under metoden. Det skyldes primært tidspres. Generelt kunne det have været bedre planlagt. Hvis den empiriske del og teksterne, som beskriver de forskellige teorier, havde været klar tidligere, ville det nok have styrket hele rapporten og især diskussionen. Empirisk Metode I dette prosjektet har vi valgt metoden kvalitativt intervju som vår empiri. Med kvalitativt intervju går man i dybden, det er få intervjuobjekter, spørsmålene er færre og mer åpne, svarene muntlige og lange. Denne type intervju er vanlig å utføre i forskningssammenheng når det ikke vil være tilstrekkelig å lage et spørreskjema, når temaet er vanskelig å definere, hvor man er interessert i enkeltpersoner, ikke den allmenne befolkningen. Rett og slett å gå i dybden på et bestemt område. I vårt prosjekt har vi fokus på kreativitet og inspirasjon, og dermed har vi valgt å intervjue noen kunstnere med forskjellige bakgrunner og kunstnerplattformer Side 9 af 149

(sjangre), nettopp for å komme i dybden på tvers av målgruppen. Når oppgaven går ut på å diskutere kunstnerisk kreativitet er tanken at det å intervjue kunstnere med forskjellige bakgrunner vil gi mange forskjellige svar, eller kanskje ikke, noe som vil være svært interessant å diskutere og analysere. Å lage et spørreskjema og sende ut til kunstnermiljøer som kunstskoler, ungdomsskoler, teater o.l. kunne også vært en mulighet, men vi føler at den kvalitative intervjumetoden vil gi bedre og mer interessante svar. Å svare på hva er inspirasjon og hva er egentlig kreativitet er ikke enkelt og det vil kanskje bli bedre om intervjuobjektene får muligheten for å svare med egne ord, og ikke krysse på ja, nei, vet ikke. Det er mange fordeler og ulemper med kvalitativt intervju. Ulempene er at svarene kan bli vanskelige å tolke. Svarene kan også bli vanskelige å sammenligne fordi de er så forskjellige. Samtalen kan bli for løs og intervjuobjektene vil ikke svare på det vi faktisk lurer på. Situasjonen kan påvirke, at vi selv kjenner personene vi intervjuer kan få endret stemningen til litt mer hverdagslig og dette vil påvirke svarene. Kanskje tør ikke personen å si alt den ville si, ettersom vi kjenner dem? Det kan også være andre forstyrrende elementer slik som at omgivelsene ikke er rolige, at vi er hjemme hos dem privat og at andre folk kan forstyrre o.l. Det kan også være for mange spørsmål, eller uklare spørsmål. Fordelene er at man vil gå i dybden og virkelig la intervjuobjektet snakke. Dette fører til at en, i riktig type situasjon, får vite mer enn fra et kvantitativt intervju (spørreundersøkelser eks.), og at svarene gir mer grunnlag for god analyse og diskusjon. Det vil også være muligheter for å å komme inn på temaer som absolutt har noe med emnet å gjøre, men som vi kanskje ikke selv tenkte på da vi skrev spørsmålene. Inspirasjon og kreativitet er noe som mange vil definere forskjellig og se på som personlig, så gjennom et kvalitativt intervju åpner man nettopp opp for dette, og låser ikke intervjupersonen i noe som vi mener er riktig. For å passe på at det er best mulig reliabilitet og validitet fokuserer vi på følgende: Reliabilitet: Side 10 af 149

sørge for at forstyrrende elementer (lys, varme, mobiltelefoner, komfortable omgivelser) er minst mulig tilstede, dette er lettere når en selv bestemmer hvor intervjuet skal holdes. Sørge for at spørsmålene er velformulerte, tydelige og passende for hva du vil ha svar på. Sørge for å lese nøye gjennom analysen og hva vi kom fram til for hvert intervju mange ganger, spesielt hvordan vi kom fram til det, sjekk for feil, (biaser). Sørg for at elementære feil ikke undervurderes, for det kan ofte føre til feilkonklusjoner. Ha samme spørsmål til de forskjellige intervjuene, slik at det faktisk er mulig å analysere, sammenligne og diskutere svarene. Svarene vil jo ikke bli de samme, men basert på samme spørsmål, så man har et felles utgangspunkt. Validitet: Sørge for å plukke ut de riktige deltakerne til prosjektet. Sørge for å stille de gode spørsmålene. Samle kunnskap om det vi vil spørre om, slik at vi selv har formulert gode spørsmål, så vi forstår hva svarene egentlig sier og er bedre rustet til samtalene og diskusjonene etterpå. Det er selvfølgelig ikke mulig å gjøre dette feilfritt, men vi prøver å sikre kvaliteten best mulig ved å ta mange forhåndsregler og bruke gode teorier og kilder. Intervju empiri i prosjektet Vi har valgt å følge Steinar Kvales syv stadier i en intervjuundersøkelse som er å finne på side 95 for å forklare vår empiri: Side 11 af 149

- Tematisering. Formuler formålet med undersøgelsen og beskriv det emne, der skal undersøges, før interviewene påbegyndes. Undersøgelsen hvorfor og hvad bør være afklaret, før spørgsmålet om hvordan metode stilles (kapitel 5). Prosjektets tema handler om skapelse og kunstnerisk kreativitet, og det er dette intervjuets dybde skal ligge i. Hva er egentlig kreativitet og skapelse, prosessen, hva skjer fra ide til produkt, hva er egentlig inspirasjon osv. Dette ville vi finne ut av ved å sette opp flere filosofiske teorier om kreativitet, inspirasjon og skapelse og diskutere disse opp mot hverandre, men også gjennom kvalitetsintervju av forskjellige kunstnere. På denne måten ville vi både få det skrevne og det uskrevne. Ved å bruke de filosofiske temaene til å skrive spørsmålene forså å intervjue forskjellige kunstnere og deretter analysere og diskutere var tanken at vi kanskje ville få en slags innsikt. Det er et svært diffust og stort tema, så ved å kombinere de store tenkere med dagens kunstnere og se hva slags diskusjon dette ville bli til, slik at det blir både utenfra, men også innenfra. - Design. Planlæg undersøgelsens design, tag alle syv undersøgelsesstadier i betragtning, før interviewene indledes. Design af undersøgelsen foretages med henblik på at opnå den tilsigtede viden (kapitel 5) og under hensyntagen til undersøgelsens moralske implikationer (kapitel 6). Vedrørende design har vi først lest oss opp på begreper og filosofiske tanker om hva skapelse og kreativitet er, og deretter settet oss ned og tenkt over hva vil spørre om. Hva er det som vi har lest, som vi gjerne vil få vite mer om fra levende, nåværende, skapende personer. Vi har også valgt å utføre det kvalitative intervju, det dybdeintervju, som en slags samtale med åpne, ledende spørsmål. Men spørsmålene er skrevet ned på bakgrunn av hva vi har lest, så de skulle fokusere på de områdene vi ville vite mer. I forhold til intervjuobjektene forklarer vi hva prosjektet handler om og hva vi ønsker å se nærmere på, slik at de også skulle være klar over hva intervjuet ville handle om. Men selvfølgelig er ikke vårt kunnskapsnivå allvitende, vi skriver også om et svært abstrakt tema, og derfor er det også ofte det kan oppstå Side 12 af 149

missforståelser og andre tanker om det vi spør om. Det er derfor vi har valgt å snakke litt om teoriene vi har lest på de områdene det kanskje ville bli missforstått. På denne måten sikrer vi at de også forstår hva vi tenker på, men det kan absolutt være at de ikke er med på den teorien, eller ikke tolker den som vi gjør. Generelt, det er viktig å akseptere at en ikke er allvitende om dette emnet, og dermed være klar over personlige feil (bias) og lignende. Personene vi har valgt å intervjue har alle vært, i våre øyne, skapende mennesker, men med forskjellig bakgrunn, alder og skaperfelt, med og uten utdannelse. Dette er fordi vi vil ha et mest mulig bredt utvalg i forhold til bakgrunn, for å se om det vil være likheter og forskjeller. - Interview. Gennemfør interviewene på grundlag af en interviewguide og med en gennemtænkt vinkel på den søgte viden og interviewsituationens mellemmenneskelige forhold (kapitel 7 & 8). Vi hadde skrevet ned spørsmålene på forhånd med flere ledende underspørsmål dersom samtalen skulle gå i stå. Det hele var delt opp i underkategorier slik som «prosessen» «amatørbegrepet» «inspirasjon» og lignende slik at vi hadde et overordnet tema med undertemaer. Spørsmålene skulle bli stilt på en åpen måte, slik at det heller skulle lede intervjuobjektene inn på det vi vil snakke om, uten å ta vekk friheten. Planen har også vært å være to om intervjuet ettersom det er lettere å ha to lyttere, enn en lytter, som også skal stille spørsmål og ta opp lyd og lignende. Dessverre var dette vanskelig å gjennomføre på alle intervjuene av praktiske problemer. Eksempel ble to intervju laget i Norge. Likevel, intervjuspørsmålene var nøye tenkt igjennom og øvd på, samt med litt kunnskap før intervjuet tenkte vi at det kunne ikke gå helt galt. Som nevnt over så fikk personene som skulle intervjues vite om prosjektet, og alle fikk tilbudet om å lese det ferdige resultatet. Dette er både for å vise respekt og åpenhet, samt vise et samarbeid og at dette lages på et mellommenneskelig nivå. Side 13 af 149

- Transskribering. Forbered interviewmaterialet til analyse, hvilket almindeligvis indebærer transskribering fra mundtlig tale til skreven tekst (kapitel 9). Vi valgte å ta opp intervjuene på lydbånd slik at vi etterpå kunne skrive ned, ord for ord, mest mulig nøyaktig fra intervjuet. Det var også fordi da slipper den som utfører intervjuet å skrive ned stikkord og stresse med å huske mest mulig fra et intervju som godt kan vare over en time. Vi kom fram til at dette egentlig ikke var mulig om vi ville bruke resultatene på en trygg og god måte. Transkriberingen ble gjort så fort som mulig etter intervjuet/ne ble utført. Dette blir så delt ut til resten av prosjektgruppa slik at alle kunne lese intervjuene som en helhet før vi skulle fortolke og analysere de. -Analyse. Afgør på grundlag af undersøgelsens formål og emne og interviewmaterialets karakter, hvilke analysemetoder der er velegnede til interviewene (kapitel 10, 11 & 12). Vi velger å bruke en analysemetode som en finner i Steinar Kvales bok under tabel 11.1 side 193 «meningskondensering». Dette er en fenomenologisk basert model som tar fatt i å få trukket ut hva intervjuobjektet faktisk sier for hvert svar. I analysen vil vi stille oss følgende spørsmål innenfor hva det er vi vil finne ut av gjennom intervjuene. For det første vil vi bruke intervjuobjektenes forskjeller for å se om det overhode finnes noen likheter i svarene. Ettersom de får de samme spørsmålene kan vi sammenligne svarene og se om de har noe til felles, til tross for at de er forskjellige typer kunstnere (filmfotograf, maler, grafitti, musikkdesign osv.). Vi studerer jo fenomener, kunstnere, men vi tenker å se om de har noe som kan kalles fellestrekk innenfor de begreper vi snakker om under intervjuene. Det er også akutelt å finne ut om det er noen enestående, unike svar. Så, formålet vil være å finne likheter, men også unikhet. - Verificering. Fastslå generaliserbarheden, reliabiliteten og validiteten af interviewresultaterne. Reliabilitet betegner, hvor konsistente resultaterne er, og Side 14 af 149

validitet er udtryk for, om en interviewundersøgelse undersøger, hvad er meningen, den skal undersøge (kapitel 13). Dette prosjektet har ikke fokus på generaliserbarhet ettersom vi fokuserer på enkelte personer og deres tanker og meninger forså å skape en diskusjon om hva kreativitet og skapelse kan være. Det er heller en fenomenologisk undersøkelse, da på forskjellige kunstnere, og det blir generelt vanskelig å generalisere forskjellige kunstnere opp mot hverandre ettersom vi også har valgt så mange forskjellige. Gjennom reliabilitet og validitet har vi forsøkt å plukke ut de best mulig egnete ut ifra våre egne muligheters rekkevidde, samt stille de riktige spørsmål for å få de riktige svar. Det hele blir også tolket av oss selv, så derfor velger vi å tolke det i plenum, slik at det ikke bare er en som sitter på sin tolkning som et svar. Vi har alle sammen lest oss opp på forskjellige teorier, og dermed ville vi se på svarene ut ifra hva vi har lest. Dette er ikke bare en fordel ettersom uenighet og fortolkningsforskjeller kan skape for stor bredde og for liten enighet. Men ved å være klar over slike feil (bias) så var tanken at dette i størst grad skulle være til hjelp. Ut ifra at de forskjellige intervjuene også ble laget på forskjellig tid av forskjellige personer i gruppa, skaper det også en svært stor forskjell fra intervju til intervju. Det ser vi ikke på som et problem, for det hele handler om å tolke hver enkelt kunstner og se om de kanskje har noe til felles innenfor de forskjellige områdene vi spør dem om. Vi har alle sammen intervjuet fra de samme spørsmålene slik at det skulle være noe som var konstant. Et problem som ikke kan endres på er at det ene intervjuet, Escape, ikke ble ferdig på grunn av tidsproblemer (for liten tid). - Rapportering. Kommuniker undersøgelsens resultater og de anvendte metoder i en form, der lever op til videnskabelige kriterier, tager undersøgelsen etiske aspekter i betragning og som resulterer i et læseligt produkt (kapitel 14). Vi føler at rapporten, det vil si, analysen for vår del, fungerer godt i forhold til hva vi forventet. Ettersom vi først har skrevet intervjuene ned, forså å ta en meningskondensering, hvor etter dette har skrevet et sammendrag for hver person. Side 15 af 149

Dette skaper en oversikt over hver person, og denne oversiktet bruker vi til å skrive en analyse. I rapporten vil analysen brukes opp mot teoridiskusjonene. I forhold til de estetiske aspekter har vi omhandlet hver person med respekt, og skriver fra et ståsted hvor vi har opplyst om våre tanker og meninger, samt deres (intervjuobjektenes) tanker og meninger før vi har diskutert og analysert. Interviewpersonerne Vi har valgt at interviewe fire personer, da vi føler, at det vil dække et bredt område indenfor kunst og kreativitet. Alle fire interviewpersoner har forskellig baggrund, alder og kunstgenre, hvilket vi fandt absolut nødvendigt for en bredest mulig viden. Vi har to interviewpersoner, der er professionelle i den forstand at de lever af at skabe: En filmfotograf/filminstruktør og en maler/installationkunstner. Disse to personer har igen en forskellig baggrund, da den ene, Maria, maleren er uddannet hvorimod Morten, fotografen er selvlært. De er begge to over 50 år. De resterende to interviewpersoner er unge mennesker, hvor den ene, Escape skaber to forskellige typer af kunst: gadekunst (graffiti) og malerier. Han har ingen uddannelse og er heller ikke ved at tage en. Han har tidligere solgt sine billeder på udstillinger. Stian er den sidste, vi har interviewet. Han er i gang med en uddannelse inden for musikdesign. Både Stian og Escape er i tyverne. Hermeneutikk og fenomenologi Hermeneutikk handler om å fortolke for å forklare. Tradisjonelt handler hermeneutikk om å finne mening, budskap og, eller eventuelt innholdet i en tekst (Lægaard, 2003: 30). Den hermeneutiske sirkel er et grunnprinsipp innenfor hermeneutikk som forklarer vekselvirkningen mellom delene og det hele. Her påpekes det at delene bare kan forståes om helheten er med, og igjen, helheten kan bare forståes gjennom delene. Det er her hermeneutikk kommer inn, for ved å fortolke relasjoner skaper man Side 16 af 149

forbindelser, og til slutt kan en håpe på å ha funnet en sammenheng. Denne modellen er ikke fastlåst, men absolutt interessant å være klar over (Fuglesang, Olsen, 2004: 312). En svært viktig teoretiker kom med en ny form for hermeneutikk, Martin Heidegger 1. Han påstod at hermeneutikk ikke bare er mot en bestemt tekst, men at vi hele tiden fortolker alt vi gjør og leser, samt hva alle andre gjør og sier, og dette er fordi at vi må finne en mening hele tiden. På denne måten sa Heidegger at fortolkning er et livsvilkår, for å forstå situasjoner i livet og andre mennesker, og ikke minst en selv (Lægaard, 2003: 40). Her kommer Heidegger videre inn på det med forforståelse. Det han mener med forforståelse handler om at vi alle sammen har en oppfatning om hvordan noe er fra før, og at dette påvirker hvordan vi tolker en tekst, situasjon, samtale etc.(lægaard, 2003: 40). Dette endrer den tidligere tanken om hermeneutikk hvorav nå dreier det seg ikke lenger om forholdene mellom delene og helheten i en historisk tekst, men heller forholdet mellom fortolkeren og fortolkningsmaterialet (tekst, samtale, person, handling). Heidegger får også fram det viktige med å være klar over sine egne tanker, altså forforståelsene og fordommene, og være klar over hvordan de påvirker ens syn og tolkning. Hans-Georg Gadamer var elev av Martin Heidegger og bygget videre på teoriene til sin lærer. Blant annet bygget han videre på forforståelse og fordommer. Med fordommer mente Gadamer at det var vår bagasje i vår forståelsesprosess. Fordommer er noe som har kommet fra vår tradisjon, historie og kulturelle arv, og den er alltid med på å forme forståelser. Gadamer påpeker også at det er en illusjon å 1 Martin Heidegger, født i Tyskland år 1889, død 1976. Tysk filosof og professor. Ble en av de førende navn innen eksistensfilosofien. (Internetkilde: Store Norske Leksikon) Side 17 af 149

tro at vi kan tolke og handle på noen som helst måte fordomsfritt. (Fuglesang, Olsen, 2004: 322). Et viktig nytt begrep som Gadamer kom med var forståelseshorisont og horisontsammensmeltning. Her kommer Gadamer med en forklaring om at forforståelse og fordommer til sammen utgjør en forståelseshorisont, som er noe som påvirker hvordan vi handler, forstår og bekjentgjør oss i verden. Dette er noe som hvert individ har, men det kan godt være at flere individer har likheter fordi de har vokst opp på samme sted, kultur, språk og lignende. (Fuglesang, Olsen, 2004: 323-324). Dette bygger videre på horisontsammensmeltning. Her møtes fortolkeren og gjenstanden (tekst, samtale etc.) og da også deres forskjellige forståelseshorisonter. Det er ikke slik at de har den samme oppfatning, eller at horisontsammensmeltning innebærer enighet, men horisontsammensmeltning betyr at det oppstår en forståelse mellom de to horisontene. (Fuglesang, Olsen, 2004: 324). Gadamer påpeker at det er viktig å være klar over at horisonten ikke er endelig, men at den utvider seg ved nye erfaringer og kunnskap. Det er derfor viktig å være åpen og nysgjerrig, og det er noe mennesker alltid er. Horisontsammensmeltning er noe som foregår hele tiden, ved en ny erfaring skapes det muligheter for flere erfaringer osv. (Fuglesang, Olsen, 2004: 325). Dette med forståelseshorisont og horisontsammensmeltning er ekstra interessant i forhold til forskningsintervju. For med tanke på at det er nettopp det formålet med kvalitative intervju er, nettopp det å forstå hva den andre tenker om et bestemt emne, så vil Gadamers teori passe svært godt inn. Steinar Kvale ser ut til å ha tatt interesse i dette og beskrevet hermeneutikk med et lignende utgangspunkt. Hermeneutikk er svært viktig innenfor intervju. Formålet med hermeneutikk generelt Side 18 af 149

er å få en forståelse rundt teksten som leses og dermed gi teksten en betydning. I intervju brukes hermeneutikk på to måter. I et intervju skapes det en dialog og en tekst av denne dialogen. For å skape en tekst må en stille de riktige spørsmålene i ønske om å få de riktige svarene slik at det blir best mulig tolket. (Kvale, 1997: 56). Steinar Kvale forklarer videre at det er viktig med diverse forbehold når det er snakk om intervju i hermeneutikk ettersom det kan oppstå enkelte problemer. En skal være klar over at hermeneutikk opprinnelig er ment for ferdige tekster, men i et forskningsprosjekt som vi holder på med, skapes teksten underveis. Intervjuene er også bestemt i en, mer eller mindre spontan, mellommenneskelig situasjon, hvor det ofte forsvinner diverse informasjon gjennom transkriberingen. Ikke bare gjennom kroppsspråk, men også fordi det nettopp skjer spontant, så kan det være viktig informasjon som ikke kommer fram, eller som en kan tenke på i ettertid, noe som er for sent. Det siste problemet omhandler at et intervju har mye skriftlig «støy» slik som «ehh» «uhmmm» og mange gjentakelser, men dette kan også være informasjonsgivende, det er bare lett å overse det. (Kvale, 1997: 59-60) I forhold til hermeneutikk er det viktig å ta opp det Steinar Kvale skriver om i forhold til intervjusamtalen. Det skapes et slags ny form for forståelse da intervjuobjektet og intervjueren da de skal holde en samtale med et bestemt tema, men fra hvert sitt ståpunkt. (Kvale, 1997: 129) I et forskningsintervju er det en dialog mellom to personer, hvor man ikke er nøytral eller anonym, og samtalen foregår hvor intervjueren både skal få svar på et tema, men samtidig få til en samtale. Kvale skriver at intervjueren har en viss autoritet, og skal skape en god stemning slik at intervjuobjektet ikke føler seg manipulert eller tvunget til noe, dette gir ofte dårlige svar. Men, intervjueren har ansvaret for å styre samtalen på riktig emne og tema. (Kvale, 1997: 131) Her tenker vi det blir viktig å bruke hermeneutikk, for det er så viktig å forstå hva en Side 19 af 149

egentlig sier, og hva en prøver å si. I et intervju med kunstnere hvor det skal snakkes om kreativitet, som i seg selv er et relativt diffust begrep, så må en tolke intervjusvarene opp mot hverandre, men også opp mot selve samtalen som var mellom intervjuobjektet og intervjueren. Steinar Kvale forklarer videre begrepet om intervjusamtale opp mot dagliglivets samtaler. For i intervjusamtalene er det en bevissthet om temaet og spørsmålene, noe som ikke finnes i den daglige samtale. (Kvale, 1997: 31-32). Dette kan bli sett på som et problem, fordi en prøver å skape en dagligdags samtale, men med et målrettet emne og spørsmål. En bør selv reflektere over hva slags fordommer, forforståelser og forventninger en selv har, og være klar over disse. Det er tross alt disse tanker som har formet intensjonen til intervjuet, og kan dermed brukes for å få bedre oversikt over en selv, men også stoppe en i å være for dømmende mot andres tolkninger. I et intervju er en på jakt etter de gode svar, hvorvidt de riktige svar finnes i forhold til kvalitetsintervju er noe en kan diskutere om det overhode finnes. Steinar Kvale påpeker at formålet med det intervjuet er å forstå temaet fra intervjuobjektets perspektiv. Altså, få innblikket, å forstå det slik som intervjuobjektet forstår det. (Kvale, 1997: 38) Slik som både Heidegger og Gadamer har påpekt, så vil våre fordommer og forforståelser påvirke inntrykket og fortolkningen. Men, med Kvale sitt argument kan det kvalitative intervjuet hjelpe til med å skape en forståelse som ellers ville vært vanskelig å oppnå. Det er likevel veldig viktig at vi er klar over våre egne tanker og meninger bak dette, men også egne tanker og meninger rundt de forskjellige intervjuene. I punkt nummer 11: «Mellemmenneskelig situation» i Steinar Kvales oppsett Side 20 af 149

«Aspekter ve det kvalitative forskningsinterview» tar Kvale opp et svært viktig poeng. Nettopp det at i et intervju er det en interaksjon mellom to mennesker, og at de gjensidig påvirker hverandre. Selve redskapet i intervjuet er også den personen som stiller spørsmålene, og det er viktig å bruke det på en god måte. Videre under samme punkt skriver Kvale at intervjueren skal ta hensyn og merke om den selve mellommenneskelige situasjonen er god underveis i intervjuet. En intervjuer kan både vise gjensidig respekt og nysgjerrighet, men også angstfremkallende, noe som ikke er etisk forsvarlig, ei heller godt for selve intervjuet. Det er dog ikke nødvendigvis en barriere, dette mellommenneskelige mellom intervjuobjektet og intervjupersonen. Kvale påpeker at dette er noe det kvalitative forskningsintervju faktisk dreier seg om, det å anerkjenne og bruke denne kontakten som oppstår. (Kvale, 1997, 46) Ettersom vi har valgt å utføre kvalitetsintervju med fokus på enkelte mennesker som vi ser på som kunstnere, er det viktig å ta opp begrepet fenomenologi. Fenomenologi handler om å lære fenomenene. Kvale skriver om det kvalitative intervju som en måte å se virkeligheten på, da i øyne av det fenomenet du studerer. Han beskriver også den fenomenologiske metode gjennom Spiegelbergs teorier om at man skal være åpen, lyttende og objektiv, hvor en videre kan se om disse enkelttilfellene kan ha noe overførbart til allmenheten. Overførbarheten til allmenheten var det Husserl som kom med, da gjennom utforskning av fenomeners vesen. (Kvale, 1997: 62-63) Det er begge deler et mål hos oss. Vi vil både finne ut av hva de enkelte kunstnerne sier for å se hvordan de ser på denne skapende verden. Men, vi vil også sammenligne svarene og se om det finnes noen likheter mellom de forskjellige kunstnere, og dermed, kanskje, kunne trekke noen fellestegn for de fem personene. Likevel, det er kun fem personer, så det blir totalt uansett fokus på enkeltindividene. Side 21 af 149

Introduktioner For at komme ind i emnet lægger vi ud med to introduktioner. Først vil vi redegøre for de 4 p er for at få overblik over de forskellige aspekter, man kan undersøge kreativitet ud fra, og dernæst vil vi redegøre for kreativitetsbegrebets historie, så vi ved, hvad der lægger forud for den forskning, og de konklusioner der kommer til senere. Dernæst kommer et afsnit med den empiriske analyse, så man hurtigt kan danne sig et overblik over hovedpointerne i interviewene. De fire p er Vores projekt bygges op omkring de fire p er, som er en måde, man inddeler kreativitetsbegrebet på i forskning af dette. De fire p er er på engelsk Project, Place, Person og Process. Processen indebærer forestillingen om, hvad der sker i den kreative skabende proces. Fra en idé opstår og til det færdige værk, hvis værket vel at mærke kan siges at være færdigt. Processen udgør spørgsmålet om, hvordan og hvor idéerne kommer fra, og hvordan kreativiteten udspiller sig for kunstneren i den skabende proces. Ifølge Joanne Brunn (Internetkilde: Ezine Articles) er der fire stadier i den kreative proces, som Graham Wallas skrev om i sin bog, The Art og Thought (1926). Det er forberedelse, inkubation, illumination og verifikation. Forberedelsesstadiet indebærer tillæring af evner, opsamling af data og forståelse for det problem, man vil løse igennem kreativiteten. Inkubationsstadiet er det tidspunkt, underbevidstheden arbejder, og måske de bedste løsninger og idéer udvikler sig, fordi man har lagt tankerne og bevidstheden til side. Illuminationsstadiet er den såkaldte ahaoplevelse som altid efterfølger inkubationsstadiets pause i bevidsthedens tankestrøm. Det er ikke sikkert, man har fundet svaret på problemet, men derimod en anden måde at tilgå problemet for derved at opnå flere veje til løsning af problemet. Det sidste stadie, verifikationsstadiet er her, vi efterprøver idéen, og ofte gennemgår man de tidligere stadier igen med henblik på den nye idé. Side 22 af 149

Personen er arbejdet med, hvem der skaber i den kreative proces og herved fremstår som kreativ, samt hvor kreativ personen er, hvis man da kan tale om en inddeling, ligesom man gør med generel intelligens ud fra IQ-tests. Produktet er oftest et fysisk værk, vi kan forholde os kritisk overfor, som bliver vores vurdering af personen. Ofte glemmes processen og de mange fejlforsøg, der fungerer som byggesten og forberedelse til det endelige produkt. Nogle gange kan et værk være forud for sin tid, at det først opdages og anerkendes mange år efter, det er skabt. Place er det miljø og kulturen, vi omgives af. En kreativ kunstner og sit produkt vil altid være resultat af kulturen med bl.a. påvirkning fra familie, skole, arbejde, omgangskreds og religion. Kreativiteten er ofte stærkest i perioder med politiske uenigheder, civile uroligheder eller intellektuelle forskelle i samfundet. Alle fire p er er uadskillelige og kan ikke betragtes i sig selv alene. Der vil altid være en forbindelse mellem samfundet og personen, idéen og personen, processen og miljøet samt produktet og processen. (Internetkilde: Ezine Articles). Således defineres altså de rammer, vi kommer til at bevæge os inden for i opgaven. Kreativitet: Begrebets Historie Dette afsnit refererer til Wladyslaw Tatarkiewiczs 2 A History of Six Ideas., og specifikt til kapitel 8: History of the Concept. Her fokuserer vi på de steder, der omhandler, hvilke faser kreativitet som begreb er gået igennem. Dette skal fungere som en kort introduktion til emnet. Ifølge Tatarkiewicz har kreativitet som begreb i grove træk haft 4 perioder (Tatarkiewicz 1980, 1). Disse er opdelt i: 1) oldtid 2 Wladyslaw Tatarkiewicz levede fra 1886-1980. Han var en polsk kunsthistoriker og filosof, og var ansat som professor i Warszawa fra 1915-1962. Hans hovedværk er Historia Estetyki 1-3 og omhandler æstetikkens historie. Den blev skrevet 1962-1967. Side 23 af 149

2) middelalder 3) moderne tid 4) samtid Opdelingen sker mellem oldtid og middelalder ca. omkring Plotinus og Augustin, mellem middelalder og moderne tid ca. omkring Dante og Petrarch, og mellem moderne tid og samtid omkring 1900-skiftet. Denne opdeling er kun vejledende, da det er umuligt at vurdere præcist, hvornår begrebet har forandret sig og skal derfor ses som et skøn fra Tatarkiewiczs side. Antikken I antikken eksisterede termen kreativitet ikke heller ikke under et andet navn, og derfor var der hverken koncept eller teori (Tatarkiewicz, 1980: 251). Der var koncepter, der mindede svagt om det inden for kosmogoni 3 og poetik, men ikke inden for kunst. Inden for kosmogonien blev verdens skaber betragtet som en arkitekt, der omdannede materiale, der allerede eksisterede, mens man inden for poesien arbejder med begrebet poet, som oprindeligt betyder skaber. Poeten bliver altså opfattet som en forbindelse til guderne. Kunstneren blev kun opfattet som en imitator af naturen og sås derfor ikke som en skabende person. Han gengav blot naturen og havde dermed en stor håndværksmæssig kunnen (kaldet tekne). I slutningen af antikken begynder man at arbejde med begrebet at skabe noget ud af intet, hvilket kan sammenholdes meget med det kreativitetsbegreb, der senere blev dannet, men på dette tidspunkt sås denne skaben ud af intet som en umulig idé. Ex nihilo nihil betyder, at intet kan skabes af intet. Kort sagt opererede grækerne altså med arkitekt og poet som en slags skabende aktører. Men ikke med kunstneren som skaber, creator. Begrebet kreativitet eksisterer kun i sit fravær i form af Ex nihilo nihil. 3 Kosmogoni er læren om verdens skabelse og udvikling Side 24 af 149

Middelalderen I middelalderen nægtede man ikke, at noget kunne skabes af intet men var derimod overbevist om, at det var en egenskab, som kun den kristne Gud besad Gud, som den eneste skaber, creator (Tatarkiewicz 1980, 252). Kreativitet eksisterede altså, men mennesket var ikke i besiddelse af den. Man kan formulere det således, at menneskets fokus var på Guds kunnen frem for den menneskelige kunnen. Moderne tid Sent i den moderne tid, altså i det 19. århundrede, begyndte begrebet kreativitet at transformeres. Den vigtigste ændring var, at man ikke længere så skabelse fra intet som et krav, i stedet blev det væsentligt at skabe noget nyt (Tatarkiewicz 1980, 252). Med denne ændring fulgte, at det kun var kunstneren, der kunne være kreativ, altså var kunstneren den eneste (menneskelige) skaber, creator. Derfor ændrede creator sig fra at være et synonym med Gud til at være et synonym med kunstner. Dette ændrede kunsten radikalt, idet kunstnerens kunnen nærmede sig Guds. Nyskaben, som en uundværlig del af kreativitetsbegrebet var desuden en ganske væsentlig årsag til nutidens positive vurdering af kreativitet, hvilket vi vil komme nærmere ind på i senere 4. Samtid Hvor man i den moderne tid så kunstneren som den eneste kreative, begyndte man i det 20. århundrede at tænke, at folk i andre kultur- og arbejdsområder kunne være kreative, og lidt senere at kreativitet er mulig i alle menneskelige produktioner (Tatarkiewicz, 1980: 254). Dette var tiltænkt som en udvidelse af begrebet, men virkningen blev egentlig at indholdet blev ændret, og endnu et kreativitets-begreb blev skabt. Originalitet og nyskaben bliver forbundet med generel kreativitet, mens den kunstneriske kreativitet har en udvidet betydning, hvilket vi også vil komme nærmere ind på senere. 4 Se Kapitlet: Nutidens Kreativitetsbegreb Side 25 af 149

Delkonklusion Man kan altså se, at der er tre forskellige fortolkninger af kreativitet gennem tiden (Tatarkiewicz, 1980: 254): 1) kreativitet tilhører det guddommelige 2) kreativitet tilhører kunstneren 3) kreativitet tilhører mennesket. En anden konklusion, han drager, er, at kreativitet som begreb er blevet mere bredt og mere alment. Det tilhører ikke længere, hverken det guddommelige eller kunstneren, men kan findes i alle genrer og hos alle mennesker. Selve begrebets grundbetydning er blevet ændret, og alt kan defineres som kreativt, når blot det er nytænkende eller - skabende. Empirisk analyse af interviews Inspiration, Intuition og Idéer Der er en lighed mellem Morten, Maria og Escape i forhold til, at de får inspiration udefra. Ved at være ude blandt andre mennesker, ved at omgive sig med kunst, både egen og andres og ved at betragte omgivelserne føler de, at de bliver inspireret. Stian skiller sig ud ved at have en spirituel tilgang til inspirationen, gennem fx meditation eller ved at være fysisk beskæftiget, mens hjernen har ro til at lade tankerne strømme. Maria påstår, at hun arbejder spirituelt med kunsten, fordi tankerne bag kunsten ikke er materielle, men til gengæld er hun meget fokuseret på materialer og teknik. Teknik og kreativitet Alle fire er enige i, at teknikken er vigtig i forhold til kreativiteten, men de har forskellige grundlag. Maria mener, at materialerne har deres egen fortælling, og det er vigtigt at have respekt for dette. Hun mener, at man bliver nødt til at finde en idé og et materiale, der passer sammen. På samme måde skal man finde en teknik, man mestrer godt nok til, at man kan udtrykke sin idé ordentligt, om så man er grovmotorisk eller finmotorisk. En idé må forkastes, hvis ikke håndværket eller materialet passer. Escape føler, at han udvikler sig og udvider sine færdigheder ved at Side 26 af 149

stjæle andres teknikker. Morten siger, at teknikken er ekstremt vigtig for at kunne udtrykke sig bedst muligt. Stian mener, at al teknik er til hinder, indtil man mestrer det 100%, for så bliver det en del af personen og dermed en inspiration i sig selv. Erfaring, uddannelse og indføring i kreativiteten Maria er den eneste, som er færdiguddannet inden for sit fag. Morten har ingen uddannelse, men har fået erfaring gennem forskellige jobs og kurser. Han fortryder at han aldrig fik nogen uddannelse inden for film. Escape er ikke uddannet, men har tilegnet sig nye teknikker gennem øvelse og kopiering af andres graffiti. Stian er under uddannelse for at udvikle sine teknikker, men synes desuden, at det er demotiverende for den frie kreativitet. Morten har altid elsket og været interesseret i film, men han turde i starten ikke satse på det som en karriere pga. pres fra familien. På samme måde blev Maria presset af familien til at uddanne sig på kunstakademiet i stedet for at følge sin egentlige drøm om at blive danser. Stian var ikke kreativ som barn. Hans lidenskab for kreativitet kom pludselig til ham i 16-17 års alderen. Amatørbegrebet og lidenskaben Morten betegner sig selv som en amatør, idet han aldrig har en pause fra sine idéer og kreative udfoldelser. Det er i lighed med Maria, som siger, at hun ikke kan leve uden kunst i sit liv, hverken det at udøve det eller opleve andres kunst. Eftersom Stian er under uddannelse, føler han, at lidenskaben bliver nedprioriteret. Escape skiller sig ud med tanke på at han er lidenskabelig omkring processen men ikke produktet. Han skaber, fordi han elsker selve skabelsesprocessen, fordi det er selve stemningen, der er vigtig for ham. Arbejdsmetode Morten er meget perfektionistisk, og det tager ham lang tid at fuldføre en idé. Maria arbejder i ryk og har kreative perioder, hvor hun er produktiv og perioder med modgang. Hun kan godt lide både at kende sit publikum og at få frie hænder til at skabe sit værk. Stian kan godt lide, at hans idé er så ren som muligt, og derfor prøver Side 27 af 149

han hurtigt at få nedskrevet sine idéer. Escape påstår at hans idé er færdig inden han begynder at udføre den, så han bliver ikke påvirket udefra under processen. Det er specielt inden for gadekunst, da det kræver planlægning, og han bliver nødt til at have en skitse, inden han udfører den. Dette er udelukkende af praktiske årsager idet at graffiti er ulovligt. Når han laver kunst på lærred, siger han, at idéen også er færdigudviklet, inden han begynder at male, og at den heller ikke her bliver påvirket af noget. Men han siger også at produktet oftest ikke ender som han havde planlagt, hvilket er selvmodsigende. Han siger desuden, at han under processen forsvinder i sin egen verden, et slags zen. Han siger, at musik er nødvendigt for ham i processen, og at psykedeliske stoffer åbner hans verden. Vi undrer os over, om dette ikke påvirker hans idé, selvom han siger, at det kun påvirker hans personlighed. Kreativiteten i dag Morten mener, at kreativitet ikke har ændret sig. Han diskuterer genibegrebet og mener ikke at der findes genier i dag da alt er skabt på forhånd og at der kun findes nye koblinger. Der er naturlige strømninger der gør at der er flere folk der får samme idéer, men det gør ikke den første der kommer frem med idéen til et kreativt geni. Maria siger ligeledes at selve kreativitetens rolle ikke har ændret sig og man kan ikke være kunstner uden at være kreativ. Derimod er kunsten blevet mere konceptuel og handler ikke længere om værket men om tankerne omkring det. Æstetikken spillede en større rolle før i tiden end den gør i dag. Stian siger at søgning efter originalitet er usundt for kunsten og mener at det er kreativt ikke at være kreativ. Escape mener at intet er nyt fordi det blot er nye teknikker og nye idéer bygget på allerede eksisterende kunst. Dette kan sammenlignes med Mortens synspunkt at kunsten udvikler sig fra anden kunst. Escape siger desuden om geniet at kunsten i dag er mere tilgængelig på grund af globaliseringen så alle har tilgang til alt og kunstnere arbejder ikke længere isoleret fra omverdenen hvorved enkeltstående geniale ting ikke længere opstår på samme måde. Side 28 af 149

Kunstneren Morten mener at alle kan skabe og være kreative, men ikke alle kan nå ud til folk, både fordi det gælder om at kunne formidle sine værker rigtigt men ligeledes at være aktuel og ramme en målgruppe. Ifølge Maria kræver det derimod mere af kunstneren selv. Man skal stå ved sine værker i starten og oplever måske modgang. Desuden kræver det talent, og hvis man kan lade være, skal man lade være. Med denne baggrundsviden kan vi nu gå i dybden med emnet, ud fra de resultater forskningen er nået til i dag. Den Kreative Proces Vi vil starte med at undersøge begreber som inspiration, intuition, Koestlers idé om idéernes evolution samt inspiration, Guilfords idé om problemløsning og kreativ produktion, Rowes idé om kreativitet samt nutidens kreativitetsbegreb. Formålet med dette afsnit er at komme nærmere ind på hvad kreativiteten betyder for processen det skal understreges, at processen er kendetegnet ved ikke at være forløbsorienteret (hvordan kunstneren kommer fra A til B), men nærmere fokuserer på hvordan kreativitet opstår/indgydes/udvikles (hvordan kunstneren i det hele taget kommer til A), hvordan kreativitet påvirker processen, og til slut hvordan kreativitetsbegrebet ser ud i dag. Leksikalske begrebsopslag For at starte helt grundlæggende, vil vi begynde med at se på de leksikalske betegnelser for henholdsvis inspiration og intuition. Informationerne vil være hentet fra Gyldendals Leksikon Fakta i fire bind, Refleks Fjellerups trebindsleksikon og dernæst vil Den Store Danske bliver brugt til sammenligning, da det er et jævnligt opdateret leksikon. Side 29 af 149