Refeeding Syndrom Tværfaglig efteruddannelsesdag i DSKE, 10/2-10, Skejby Hospital



Relaterede dokumenter
Hvorfor er kost og ernæring vigtig?

ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE?

Behandling af diabetes i det postoperative forløb. Sandra Loretta Danum Klinisk diætist Rigshospitalets Ernæringsenhed, 5711

Underernæring et alvorligt problem for værdigheden

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Refeeding Syndrom. Ditte Bjørg Pedersen og Ida Marie Jelsdal Sygeplejersker på ØNH sengeafsnit, RH

Protein til livet når sygdom skal bekæmpes. Kia Halschou-Jensen MSc, PhD studerende Institut for Idræt og Ernæring

Refeeding. definition, kliniske fund og behandling

Hvordan kan vi binde den røde ernæringstråd mellem sektorerne? Anne Marie Beck, EFFECT

Hvorfor er det så vigtigt med nok næring og hvilke konsekvenser får det, når vi ikke lykkes?

Vibeke Gravers Kristensen Afsnit NHH

Ernæringsfysiologi Center for Ernæring og Tarmsygdomme

Ernæringsplan Valg af produkter og beregninger. Annette Thurøe Klinisk diætist Geriatrisk afdeling G, OUH

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

PROTEINS BETYDNING PÅ MUSKEL OG MENTAL FUNKTION. DSKE efteruddannelsesdag Lene Holm Jakobsen Ernæringsenheden, Rigshospitalet Oktober 2011

Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant.

Velkommen i Session 2

Oralade kan hjælpe dig og dine patienter. restitution, fordi hundene accepterer smagen. nasalsonde, hvis det er nødvendigt

Ernæringsrådgivning ved udskrivelse fra hospital

Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen

Forum for Underernæring

PARENTERAL NUTRITION. Patientinformation. Parenteral ernæring

Lærervejledning til power point: Småtspisende ældre vidste du at småt er godt

LOW CARB DIÆT OG DIABETES

... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand

Ernæringsdag OUH. Rudolf Scheller/Annette Thurøe Afdeling G

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber Tom Gruschy Knudsen

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber Tom Gruschy Knudsen

Ernæring ved genoptræning

Gruppe A Diabetesmidler

Hvad påvirker din sundhed?

Æg som superfood. Nina Geiker Post.doc. Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring. Herlev og Gentofte Hospital Enhed for Klinisk Ernæringsforskning

Udskrivelse med sondeernæring fra Aalborg UH

Gruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret

Kost og træning Mette Riis kost, krop og motion, 1. oktober 2013

Næringsstofanbefalinger

Energiindtag. Energiindtag generelt. Energiindtag for løbere. Energiforbrug ved løb Hvordan skal man spise?

MARIANNE SØNDERKJÆR. Marianne Sønderkjær

14. Mandag Endokrine kirtler del 2

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl

Energiindtag generelt. Proteinindtag for triathleter Tom Gruschy Knudsen. Hvordan skal man spise?

Ernæring og løb v/klinisk diætist Marianne S. Marker. Substratomsætning og fysisk aktivitet. Haderslev d. 1. marts 2011.

Type 2 diabetes. Behandling af hyperglycæmi

Vægtøgning -hvor hurtigt og hvor meget?

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energibehov for 70 kg løber. Energiforbrug ved løb Hvordan skal man spise?

Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres?

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg klasse Behandlermodellen

Sundhed og fysisk aktivitet

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

2 år efter overvægtskirurgi

Blodsukker og energi. Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl

Ernæring, fordøjelse og kroppen

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag

Anders Sekkelund

En blodprøve kan afsløre den rette diæt

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber Hvordan skal man spise?

Et godt liv- med diabetes

Ernæring på tværs - et pilotprojekt. Karin Kaasby, Udviklingssygeplejerske, Klinik Anæstesi Tina Beermann, Led. Klinisk diætist, cand. scient.

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

KURSUS I BASAL SPORTSERNÆRING TD S ERNÆRINGSTEAM 1. DEL TEAM DANMARK S

VITAMINER OG MINERALER

Byder velkommen til temaeftermiddag om kost og træning. Mette Riis-Petersen, kostvejleder, Team Hechmann Sport, 28. nov. 2009

Operationsmetoder - Gastric Bypass eller Gastric Sleeve

Vægtøgning. Kost der understøtter hypertrofi

Somatisk sygdomslære og farmakologi

Kost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen

DIABETES OG DEMENS Omsorgs og behandlingsmæssige tiltag hos personer med demens og diabetes

Madfakta og Madmyter

DSKE - Temadag Sonderernæring den

Stærkere, gladere, raskere med mad

Prædiabetes: findes det? hvor mange har det, hvor farligt er det og hvad kan gøres?

Vejledning om Ernæring til småtspisende grøn recept og betaling

Svarark, eksamen modul 2.3 Juni Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5.

Sondeernæring til patienter med akut apopleksi

Fit living en vejledning til træning og kost

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Manual. Patienter i ernæringsmæssig risiko

Prøve i Naturfag Kap. 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10

Træning virker!! Men hvordan, hvor meget & til hvem?

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring

NUTRISAL APTOBALANCE ATTAPECTIN RECONVALESCENT

Kost og Træning. Kathrine Roug God Form

Anorexia og Bulimia Nervosa. rev , overlæge, dr. med. Marianne Hertz/ap, Anoreksiklinikken, C6223, PCK, Rigshospitalet

ENTERAL ERNÆRING. Patientinformation. Sondeernæring og ernæringsdrikke

Anette Spohr Dyrlæge, ph.d

Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning

Helhjertet træning. - og et længere liv

Type 1 diabetes patientinformation

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Kost og ernæring for løbere

Overvægt og dårlig ernæring medfører. Problemerne. Hvor store er problemerne?

Transkript:

Refeeding Syndrom Tværfaglig efteruddannelsesdag i DSKE, 10/2-10, Skejby Hospital Jens Rikardt Andersen Ernæringsenheden 5711, Rigshospitalet Institut for Human Ernæring, Københavns Universitet

Refeeding Syndrom Refeeding Syndrom eller refeeding fænomener er relateret til startfasen af ernæringsterapi til patienter/personer med et adapteret vægttab. Det er f.eks. Flygtninge Patienter med Anorexia Nervosa Småtspisende ældre Langvarige afmagringskure Narkomaner Patienter med hoved-hals-cancer Dvs personer/patienter med længevarende, energiunderskud ved at der er indtaget for lidt i forhold til forbruget

Underernæring kan bl.a. vurderes ved NRS 2002 (Nutritional Risk Screening) Er udviklet i DK, anbefalet af ESPEN, led i IKAS, blev indført i H:S + Ålborg Underernæring 1 - vægttab > 5% på 3 mdr eller kostindtag 50-75% af behov den seneste uge 2 - vægttab > 5% på 2 mdr eller kostindtag 25-50% eller BMI 18,5-20,5 + påvirket almentilstand 3 - vægttab > 5% på 1 mdr eller kostindtag 0-25% eller BMI < 18,5 + påvirket almentilstand Sværhedsgrad af sygdom 1 - let, dvs collum femoris fraktur opblussen i kronisk lidelse (KOL, cirrhose) dialyse, diabetes, cancer 2 - moderat, stor abd operation, postoperativ komplikation, apoplexi, svær pneumoni 3 - brandsår > 50%, sepsis, kranietraume, multiorgansvigt

Vurdering af underernæring Flere komponenter: Grad (i % af legemsvægt) af vægttab Hastighed af vægttab Varighed af semifaste Udgangspunktet (BMI?) Sværhedsgrad af sygdom som udtryk for grad af stress-metabolisme Adapteret eller ikke-adapteret vægttab Er vægten ærlig? (ødemer) Er kropssammensætningen normal (stor udenpå lille indeni?) dysernæring Træningstilstand

Forekomst af underernæring på sygehus i DK A random selection of 12 out of 33 hospitals >200 beds. In these, a random selection of 5 depts. of internal medicine, 5 depts. of gastro-intestinal surgery and 5 depts. of orthopedic surgery. Rasmussen et al. Clin Nutr 2004;23:1009-15. Speciality (N) Intern med (238) Gastro surg (148) Orthoped surg (249) % at-risk NRS-2002 42 57 36

Vægttab er især proteintab hos mange, jo sygere, jo værre funktionsnedsættelser? 20 % loss of body protein related to Body weight loss, % ECW, per kg fat free dry wt Intracell K +, mmol/l Grip strength, % Resp muscle strength, % Peak flow, % Type 1 muscle fibers (hi ox, lo glyc), area Type 2 muscle fibers (lo ox, hi glyc), area 10-15 1.3 vs. 0.8; (P=0.01) 133 vs. 152; (P=0.05) 65 79 77 41 vs. 73; (P<0.001) 28 vs. 73; (P<0.001) Hill et al. 1992; JPEN 16: 197-218

Proteintab nogle pointer Det tager lang tid at opbygge en fungerende celle ca 100 dg for en erythrocyt, ca 30 dg for en sekretorisk celle (stor variation) og et par uger for en fibroblast 90% af intracellulært proteinindhold er enzymer, dvs afbalancerede systemer med flere komponeneter Vægtøgning på få dage er således ikke tilvækst i fungerende cellemasse Tilført protein (aminosyrer/oligopeptider) er ikke nær så kompliceret sammensat Pga insulinresistens kan glukoneogenese ikke undgås ved tilførsel af sukker/glukose alene Ved tilførsel af protein/aminosyrer kan en del af glukoseproduktionen fra enzymsystemer formentlig undgås hos de fleste patientyper

Key s Minnesota adaptation study to semi-starvation in 1940 s Basal data After 24 weeks Change (%) Body Weight (kg) 70.0 53.2-24 Body Fat (kg) 9.9 3.3-66 Fat-free Mass (kg) 60.1 49.9-17 EE (MJ/d) 14.5 6.6-54 BMR (MJ/d) 6.7 4.0-40 PA (MJ/d) 6.8 2.0-70

Unge, raske mænd, fik ca 2/3 af deres energibehov dækket i 24 uger, herefter almindelig kost i 24 uger Effect of semi-starvation Keys et al. 1950 120 1500 Kcal/day Percent of initial value 100 80 60 40 20 Body weight Grip strength Fitness score Albumin 0 0 4 8 12 16 20 24 28 32 36 40 44 48 52 Week

Unge, raske mænd, fik ca 2/3 af deres energibehov dækket i 24 uger, herefter almindelig kost i 24 uger Effect of semi-starvation Keys et al. 1950 160 140 1500 Kcal/day Percent of initial value 120 100 80 60 40 Depression score Easy exhaustion Forgetfulness 20 0 0 4 8 12 16 20 24 28 32 36 40 44 48 52 Week

ERNÆRING SEMIFASTE - RASKE Analogt med anorexia nervosa, så betyder utilstrækkelig forsyning med energi og protein hos raske, samt hos syge, hvor føde ikke er tilgængelig (f.eks. pga. stenose): Energibesparelse, især protein på bekostning af fedt (adaptation) Intracellulær dehydrering (betydelig grad) og fosfat- /kaliumtab, samt kompenserende influx af natrium Ændringer i hypothalamus (amenorrhoe/ infertilitet) Nedsat proteinsyntese Gælder også for en del ældre, småtspisende, plejekrævende medborgere, også på institutioner

ERNÆRING SEMIFASTE - RASKE Fysiologi: Reduktion i puls-rate, BT, resp-rate, iltoptagelse, CO 2 -produktion, minut-volumen, tarm-motilitet, respons fra autonome nervesystem Kuldskærhed, tør hud, tørt hår, hypercarotenæmi, hyperkolesterolæmi, sløve dybe reflexer, obstipation Reduktion i sekretion af gonadotropiner Dette kan forklares ved ændringer i insulin, thyroidea og katekolamin-metabolisme. Dokumentationen er dog mangelfuld.

Citronsyre-cyklus nedreguleres glukose- og fedt-metabolisme, ATP-forbrug

Død ved ustresset faste hos raske Ved tab af: IRA fanger: ca. 40% vægt ca. 35% protein (af 7kg) ca. 85% fedt Dødsårsager: respirationsstop pneumoni hudinfektioner diarré (dehydrering) Iøvrigt: ca. 50% LBM BMI <11-13

REFEEDING SYNDROM Ses i den 1. uge ved tilførsel af megen næring til svært underernærede, der er adapteret til tilstanden (også ved opfyldelse af beregnede behov) Den intracellulære dehydrering korrigeres kun langsomt Extracellulær-væske-fasen udvidder sig meget hurtigt - ødemer (årsagen er øget natrium-indtagelse + nedsat udskillelse pga høj insulinkonc pga stort kulhydratindtag + effluks af natrium fra celler i bytte med kalium) Derfor skal saltindtagelsen indskrænkes Fosfat falder også hurtigt pga den øgede kulhydratomsætning, ligesom kalium, zink, magnesium og vitaminer Der er intet mobiliserbart depot af fosfat, kalium og zink.

REFEEDING SYNDROM Proteinomsætningen stiger markant IGF-1 konc stiger hurtigt T 3 stiger (insulin stimuleret) En kost med megen natrium og kulhydrat giver ødemer mv En kost med lavt protein og høj energi giver fedtdepoter, men ikke LBM (lean body mass) og N- balance bliver ikke positiv (heller ikke på 1 mdr) En høj-protein kost (2g/kg/dg) kan vende en negativ N-balance (obs koster kalium, zink og vitaminer) En høj-energi, høj-protein kost giver både fedt og LBM Ingen LBM uden motion Jo mindre børn, jo værre refeeding

REFEEDING patofysiologi ikke godt dokumenteret, har hypotesepræg Studier på rotter har vist, at plasma-t3 falder ved faste, hvor insulinproduktionen også er nedsat Under normale omstændigheder omdannes T4 til T3 i de perifere væv, ved en enzymatisk fraspaltning af et iodmolekyle. Faldet i plasma-t3, under faste, kan forklares ved, at T4 deiodinase, som omdanner T4 til T3 i mange væv, er et insulin-afhængigt hormon, og ved nedsat insulinudskillelse dannes derved også mindre T3. Kun en lille mængde T3 udskilles direkte fra skjoldbruskirtlen. Millward, D.J. (1990): The Arvid Wretlind Lecture 1989 - the Hormonal-Control of Protein-Turnover. Clinical Nutrition. Vol. 9, nr. 3, pp. 115-126. Millward, D.J., G.M. Price, P.J.H. Pacy & D. Halliday (1990): MaintenanceProtein-Requirements - the Need for Conceptual Reevaluation. Proceedings of the Nutrition Society. Vol. 49, nr. 3, pp. 473-487.

REFEEDING patofysiologi ikke godt dokumenteret, har hypotesepræg Intracellulær kalium- og fosfatmangel kompenseres delvist med influx af natrium i cellen Dette natrium overgår så til extracellulærvandet, når kalium og fosfat igen kan komme ind i cellerne under genoptagelse af ernæring især glukose. Fedt med meget mindre effekter. Det betyder så at mængden af kalium og fosfat falder i plasma, mens natrium-mængden øges (bidrager til ødemer) Når p-fosfat falder til < ca 0,30 mmol/l (0,80-1,50) reduceres kontraktionskraften i myofibriller (hjerteinsufficiens) hypokaliæmi tilsvarende (bidrager til ødemerne)

REFEEDING SYNDROM PRAKTISK i hospital: Væske og elektrolytbalance skal styres med dgl blodprøver Blandet kost med f.eks. 0,8 g protein og max 2.000 KAL/dg (ca 8.000 kj), gerne mindre kulhydrat og mere fedt/protein Spare på saltet, give tilskud af fosfat, mineraler og vitaminer (2 tabl dgl + mælk/ost), zink-tilskud (ZinkLet), magnesium-tilskud (MabLet) Fosfatabsorptionen er meget lunefuld, giv det i.v. Magnesium og zink gives hver for sig med 12 timers interval (fælles transport-protein) Når der er gået 3-5 dage: øge energi Når der er gået yderligere 2-3 dg: øge protein (til 1,5 g/kg/dg) I flygtningelejre, til børn WHO-blandinger

REFEEDING SYNDROM I hjemmet/plejehjem osv: Ved mistanke om adapteret vægttab (stabil, nedsat fødetilførsel i > 3 mdr) gives: Mad, ikke tilskudsdrikke, men gerne flydende mad Start langsomt, trap langsomt op (ventrikel er lille) Spar på saltet Spar på korte kulhydrater (fosfat, natrium, insulin) Husk et rimeligt protein-indhold og fedt Husk fysisk aktivitet (selv lidt hjælper formentligt på proteinsyntesen) 1-2 vitamin-mineral-tabletter/dag, ZinkLet ved høj-protein-kost Mindst 2 liter væske/dg (helst 40 ml/kg)

Væskevolumina Vægt 70 kg Tør vægt 28 kg Væskerum 42 l ICV 28 l ECV 14 l Interstit 9.4 l Plasma 4.6 l K + Na + P -

Koncentrationsforskelle