Referat fra mødet i Social- og Omsorgsudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Misbrugscentret, Alkoholbehandlingen, Fynsgade 10B



Relaterede dokumenter
Referat fra mødet i Social- og Omsorgsudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Misbrugscentret, Alkoholbehandlingen, Fynsgade 10B

Dagsorden til mødet i Sundhedsudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter)

Referat fra mødet i Social- og Omsorgsudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter)

Referat fra mødet i Social- og Omsorgsudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter)

Referat fra mødet i Social- og Omsorgsudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter)

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Sundheds- og Omsorgsudvalget

Notat. Til: Økonomiudvalget og Byrådet. Oversigt over det specialiserede socialområde - 4. kvartal 2012

Socialudvalget. Socialudvalget er politikformulerende og politikkontrollerende på følgende politikker, strategier og standarder:

Referat fra mødet i Senior- og Handicapudvalget (Indeholder åbne dagsordenspunkter)

Sundhedsudvalget. Referat fra møde Tirsdag den 2. september 2014 kl i F 6

Budgetområde 618 Psykiatri og Handicap

Kommissorium for. Senior- og Handicapudvalget

1. Godkendelse af dagsorden /8541 Social- og Sundhedsudvalget - 3. budgetopfølgning pr. 30. september - DRIFT...1

KORT INTRODUKTION TIL FAGOMRÅDET VOKSENSERVICE TIL BYRÅDSMEDLEMMER I FREDERICIA KOMMUNE

Referat fra mødet i Social- og Omsorgsudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter)

Det kommunale tilsyns samlede redegørelse år 2016: De kommunale tilsyn på plejeboligområdet Embedslægens tilsyn på plejeboligområdet

Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den Kl. 15:00 Mødelokale 19, stuen, Svinget 14

Referat fra mødet i Børne- og Skoleudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Familie- og Børnesundhed Gothersgade 20 B 1. sal

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015

Regnskab Regnskab 2017

Regnskab Regnskab 2017

Årlig redegørelse for tilsyn med ældrecentre 2017

10 Social Service/Serviceudgifter Social Service/Overførselsudgifter 0

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Sundheds- og Omsorgsudvalget

SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET BEVILLINGSRAMME Bevillingsramme Sundhed og forebyggelse viser følgende for regnskabsåret 2017:

Kommunale tilsyn i Plejeboliger 2016

Beskrivelse af opgaver

Politikområdet består af 4 distrikter Nord, Øst, Vest og Syd samt et fællesområde. Desuden indeholder området Ældrerådet, tomgangsleje og projekter.

Procedure for Kommunale tilsyn i Plejeboliger

Velfærdsudvalget. Dagsorden til møde Torsdag den 16. januar 2014 kl i F 6

Referat fra mødet i Børne- og Uddannelsesudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Familie & Børnesundhed, Gothersgade 20B

Social- og Sundhedsudvalget

Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud

Sbsys dagsorden preview

Politik for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern kommune

Halvårsregnskab 2014 Dok.nr.: 1693 Sagsid.: 14/17602 Initialer: ps Åben sag

Tillægsdagsorden til mødet i Økonomiudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Meldahls Rådhus Herredets Tingstue

Referat fra møde i Sundheds- og forebyggelsesudvalget Mandag den 12. januar 2009 Kl i Mødelokale F5, Frederikssund

Fokus i 1. budgetopfølgning er derfor på at korrigere budgettet for budgetfejl, ny lovgivning, væsentlige

Referat fra møde i Social- og Ældreudvalget Onsdag den 14. januar 2009 Kl i Kantinen Nyvej Skibby

Endvidere indgår udmøntningen af råderumskataloget og bortfald af ældrepuljen i det omfang disse aktiviteter fortsættes.

Uanmeldt tilsyn på Bofællesskaber Vest, Københavns Kommune. den 13.april 2010 fra kl Vinhaven nr.30 og nr.48

TØNDER KOMMUNE Kongevej Tønder Tlf Mail: Åbningstider: Mandag-tirsdag kl Torsdag kl.

SOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN. Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn den 9. oktober 2014 Plejecenter Christians Have, Kommunal del

Referat. Ældrerådet. Møde nr.: 2011/06 Mødedato: torsdag den Mødetidspunkt: 08:30-11:00. Amtstue Alle 71

Referat fra mødet i Sundhedsudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter)

Socialudvalget. Budgetrevision Vurdering. Budgetrevision 2

Note Område Beløb i kr. Sundhedsudvalget Egentlige tillægsbevillinger Finansieret til/fra andre udvalg 600

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Sundheds- og Omsorgsudvalget

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand på psykiatriområdet efter lov om social service 85.

Årsrapport. Tilsyn på Ældreområdet i Svendborg Kommune Svendborg Kommune Social og Sundhed Svinget Svendborg

Kvalitetsstandard - For længerevarende botilbud

Uanmeldt tilsyn på Øster Elkær, Fredericia Kommune. Tirsdag den 7. juni 2016 fra kl. 9.30

10 Social Service/Serviceudgifter 0

Vedrørende: Forventet regnskab budgetopfølgning pr. 28. februar 2015

Sundhedsberedskabsplanen for Esbjerg Kommune er ledelsesmæssigt forankret i forvaltningen Sundhed & Omsorg og er udarbejdet her.

Budgetrevision Samlet vurdering. Budgetrevision 2. Forventning til regnskab 2019

Fordelingen af de 50 mio. kr. er indarbejdet i budgetrevision 2.

Uanmeldt tilsyn i E- huset, Københavns Kommune. Mandag den 12. april 2010 fra kl

side 1 Åbent referat for Ældre- og Handicapudvalgets møde den kl. 16:00 Munkebo Rådhus, Mødelokale 1 Tilgår pressen

10 Social Service/Serviceudgifter Myndighed 187

Kvalitetsstandard og ydelsesbeskrivelser for botilbud på handicap og psykiatriområdet

Mål- og budgetopfølgning efter første halvår - beslutning

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Socialcenter Journalnr. : Dato... : Skrevet af : viga /3864

FAKTA OM: 8. Voksenpsykiatri og handicap - det specialiserede socialområde

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte på psykiatriområdet efter lov om social service 85.

Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 5. november 2012

Ekstraordinær dagsorden for Social- og Sundhedsudvalgets møde den kl. 18:00 i Byrådsstue Iver Huitfeldt

Note Område Beløb i kr. Sundhedsudvalget

Faxe kommunes økonomiske politik

BESLUTNINGSPROTOKOL. Økonomiudvalget. Møde nr. : 18/2012 Sted : Rådhuset i Grenaa Dato : 11. december 2012 Start kl. : Slut kl. : 16.

SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET BEVILLINGSRAMME 50.54

Åben. ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET Dagsorden med vedtagelser. Mødested. Microsoft, Frydenlunds Allé 6, 2950 Vedbæk

Beskæftigelsesudvalget

Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder

10 Social Service/Serviceudgifter Myndighed

1. Godkendelse af dagsorden

Regnskab Regnskab 2016

SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET BEVILLINGSRAMME Til bevillingsramme Sundhed og forebyggelse er der i budget 2018 afsat 305,6 mio. kr.

Mio. kr. Oprindeligt budget 3.800,1 Forventet regnskab 3.743,8 Underskridelse -56,3

NOTAT. Implementering af robotstøvsugere som alternativ til manuel støvsugning

Årsredegørelse for tilsyn med plejecentre i Mariagerfjord Kommune 2010.

Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune

Kvalitetsstandard 85

Social Service/Serviceudgifter 0

Det kommunale budget

TÅRNBY KOMMUNE. Åben dagsorden. til Sundheds- og Omsorgsudvalget

(Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Mandag den 17. december Meldahls Rådhus Byrådssalen. Mødetidspunkt: Kl.

1. Godkendelse af dagsorden

Budgetopfølgning ultimo april 2017: Ældreområdet. 1. Aftaledelen af ældreområdet. Bilag til sag om 2. budgetopfølgning 2017

Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg)

Referat fra mødet i Miljøudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Meldahls Rådhus Herredets Tingstue

Tillægs bevilling. Korrigeret budget

SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET BEVILLINGSRAMME Bevillingsramme Tilbud til voksne med særlige behov viser følgende for regnskabsåret

Årlig redegørelse for tilsyn med plejehjem og ældrecentre 2016

Politisk udvalg: Socialudvalg

REFERAT BORGER & SUNDHEDSUDVALGET. den i Borgmesterens Mødeværelse

Kvalitetsstandard for længerevarende tilbud i almenboliger (Almenboligloven 105)

Udvalg for sociale forhold, sundhed og et godt seniorliv

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Sundheds- og Omsorgsudvalget

Transkript:

Referat fra mødet i Social- og Omsorgsudvalget (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Onsdag den 19. august 2015 Mødested: Misbrugscentret, Alkoholbehandlingen, Fynsgade 10B Mødetidspunkt: Kl. 8:00-11:45 Medlemmer: Formand: Henning Due Lorentzen (Socialdemokratiet (A)) Næstformand: Bente Ankersen (Socialdemokatiet (A)) Cecilie R. Schultz (Enhedslisten - De Rød-Grønne (Ø)) Frances O Donovan (Venstre (V)) Susanne Eilersen (Dansk Folkeparti (O)) Side 1

Indholdsfortegnelse 57 Godkendelse af dagsorden...3 58 Præsentation og rundvisning på Misbrugscenteret...4 59 2. Budgetopfølgning 2015, Social og Omsorgsudvalget...5 60 Fokus på velfærdsteknologi - Bedre velfærd for færre ressourcer...10 61 Aktivitetsmæssige udfordringer på ProAktiv...13 62 Evaluering af En ny vej 2.0...15 63 Politiske mål for Voksenservice...17 64 Kvalitetsstandard SEL 85...18 65 Temadrøftelse om unge misbrugere...19 66 Nyt omsorgssystem i Plejen, Sundhed og Voksenservice...21 67 Orientering om Embedslægetilsyn for plejecentre 2015...23 68 Orientering om uanmeldte kommunale tilsyn på plejecentre - 2015...25 69 Lukket - Orientering...27 Side 2

57 Godkendelse af dagsorden Sagsnr.: Sagen afgøres i: Social- og Omsorgsudvalget Sagsbeskrivelse: Økonomiske konsekvenser: Vurdering: Indstillinger: Fagafdelingen indstiller Bilag: Beslutning i Social- og Omsorgsudvalget den 19-08-2015: Godkendt. Side 3

58 Præsentation og rundvisning på Misbrugscenteret Sagsnr.:15/6907 Sagen afgøres i: Social- og Omsorgsudvalget Sagsbeskrivelse: Præsentation og rundvisning på Misbrugscenteret ved centerleder Hans Christian Langpap. Økonomiske konsekvenser: Vurdering: Indstillinger: Voksenservice indstiller, at Social- og Omsorgsudvalget tager præsentation og rundvisning til efterretning. Bilag: Beslutning i Social- og Omsorgsudvalget den 19-08-2015: Taget til efterretning. Side 4

59 2. Budgetopfølgning 2015, Social og Omsorgsudvalget Sagsnr.:15/6484 Sagen afgøres i: Social- og Omsorgsudvalget Sagsbeskrivelse: I henhold til kommunens principper for økonomistyring gennemføres der hvert år 3 overordnede budgetopfølgninger. Ved budgetopfølgningerne kan budgettet tilrettes i overensstemmelse med de retningslinjer, der gælder for budgetlægningen, det vil sige, at der kan tilrettes for: Ny lovgivning Byrådsbeslutninger Ændret efterspørgsel på overførselsudgifterne Fejl og mangler. For alle øvrige budgetmæssige afvigelser gælder rammestyringens principper overskridelser på ét område skal finansieres via reduktioner på andre områder inden for udvalgets ramme. Hvis udvalget alligevel vælger at ansøge om tillægsbevillinger, som ikke er omfattet af ovenstående spilleregler, skal der særskilt tages stilling hertil i Byrådet. Udvalgets økonomi fra vedtaget budget (korrigeret budget) til forventet regnskab er vist i vedlagte tabel for 2. budgetopfølgning 2015 - se bilaget Tabel - 2. budgetopfølgning 2015. Tallene dækker perioden til og med juni måned. I det følgende er indholdet af de enkelte kolonner i tabellen kort beskrevet: Korrigeret budget. Kolonnen Korrigeret Budget dækker over dels vedtaget budget, Spar/lån 2014<>15 samt evt. meddelte tillægsbevillinger til 2015. 2. budgetopfølgning. Kolonnen 2. budgetopfølgning indeholder de tillægsbevillinger og omplaceringer, som udvalget ansøger om i denne sag, og som sendes videre til godkendelse i Byrådet. De ordinære budgetopfølgningssager omfatter: Tillægsbevillinger Under serviceudgifter søges der om tillægsbevillinger i disse sager: Pleje. Respiratoraftaler medfinansiering fra regionen og som vedrører tidligere år -10,000 mio. kr. Ud fra Social- og Omsorgsudvalgets tilkendegivelse, disponeres 4,000 mio. kr. til indsatsen tidlig opsporing (2,000 mio. kr. i hhv. år 2016 og 2017), som overføres via spar år 2016-2017. Prisstigning leverandører af mad fra 1. juli 2015, merudgifter mad service udeboende 0,320 mio. kr. og modtagekøkkener plejecentre 0,147 mio. kr. Side 5

Ændring af udbringning af mad fra 1 til 2 gange pr. uge fra 1. juni 2015, merudgift 0,417 mio. kr. IPS Seniorhus renoveret af ældre puljemidler, etableringsudgifter 0,700 mio. kr. og driftsudgifter skøn i år på 0,075 mio. kr.. I alt -8,341 mio. kr. Omplaceringer Der er foretaget omplaceringer i disse sager: Pleje. Barselsfondsudligning 0,815 mio. kr. og overførsel af budgetmidler fra Byog Teknikudvalget til IPS Seniorhus på 0,029 mio. kr.. I alt 0,844 mio. kr. Under centrale refusionsordninger søges der om tillægsbevillinger i disse sager: Pleje: Færre indtægter på 2,000 mio. kr. som følge af, at indtægter fra respiratoraftaler skal reguleres i opgørelsen af særligt dyre enkeltsager. Voksenservice: Barselsfondsudligning 0,213 mio. kr. Se bilaget Tabel - 2. budgetopfølgning 2015 samt for en yderligere specifikation af sagerne henvises der til bilaget Specifikation 2.- Budgetopfølgning 2015 på sagen. Forventning til årets resultat (spar/lån) Forventning spar/lån dækker over den nuværende vurdering af, hvorvidt områderne forventer at komme ud af 2015 med et mer- eller mindreforbrug. I henhold til kommunens principper for økonomistyring er der fri adgang til spar/lån på serviceudgifter. Ved et evt. merforbrug indenfor udvalgets ramme er der altså mulighed for at indhente dette i det følgende år. Spar/lån behandles og godkendes ved regnskabsafslutningen. Pleje: Foreløbig spar 2015-2016 serviceudgifter 9,000 mio. kr. og anlæg 2,000 mio. kr. Af de 9,000 mio. kr. er de 4,000 mio. kr. til tidlig opsporing, de 2,800 mio. kr. Stævnhøj nye plejeboliger (drift 1.6.2016). Resterende spar midler 2,200 mio. kr. er ligeledes øremærket specifikke formål. Voksenservice: Det forventes, at Voksenservice i 2015 vil have et mindreforbrug på 12,851 mio. kr. i serviceudgifter, og anlæg 3,002 mio. kr. Beløbet indgår som forventet spar/lån 2015-2016. Se bilaget Tabel - 2. budgetopfølgning 2015 samt for en yderligere specifikation af sagerne henvises der til bilaget Specifikation 2.- Budgetopfølgning 2015 på sagen. Side 6

Økonomiske konsekvenser: Pleje: Der er afledte økonomiske konsekvenser som fremgår af nedenstående oversigt. Tekst (beløb i mio. kr.) TB 2016 TB 2017 TB 2018 TB 2019 Merudgifter til køb ved Elbo Fælleskøkkenet i/s, modtagerkøkkener 0,299 0,299 0,299 0,299 Merudgifter til køb mad ved Elbo, madservice visitation 0,417 0,417 0,417 0,417 Merudgifter til køb mad ved Elbo, madservice privat leverandør 0,235 0,235 0,235 0,235 Merudgifter kørsel madservice 0,728 0,728 0,728 0,728 IPS Seniorhus, driftsudgifter skøn 0,250 0,250 0,250 0,250 I alt 1,929 1,929 1,929 1,929 I alt (- = kasseindlæg/ + = kasseudlæg) Prisstigning leverandører af mad fra 01.07.2015 medfører merudgifter til køb mad for modtagekøkkener plejecentre fra år 2016 på 0,299 mio. kr. og merudgifter til mad service udeboende fra år 2016 til kommunal leverandør 0,417 mio. kr. og til privat leverandør 0,235 mio. kr. Ændring af udbringning fra 1 gang til 2 gange ugentligt medfører merudgifter fra år 2016 på 0,728 mio. kr. Der er driftsudgifter (skøn på nuværende tidspunkt) for IPS Seniorhus fra år 2016 på 0,250 mio. kr. De afledte økonomiske konsekvenser er medtaget på Udfordringslisten til budgetlægningen for 2016-2019. Vurdering: Pleje: Der er fokus på udviklingen af indtægter og udgifter. Respiratoraftaler med regioner er nu underskrevet, og arbejdsgang for opfølgning etableret. Befordring/dagcenterkørsel, der forventes merudgifter for året på ca. 1,2 mio. kr. Udviklingen i leverede timer af personalet Frit valg. For årets første halvår er der et merbehov for timer leveret af plejen svarende til ca. 1,2 mio. kr. Side 7

og private leverandører svarende til ca. 1,0 mio. kr. På nuværende tidspunkt forventes for året et merbehov på ca. 4-5 mio. kr. Sygeplejerskernes leverede timer følges tæt også i relation til akutfunktionen som starter op pr. 1. september 2015. Udbud besparelse på 3,0 mio. kr. Manglende besparelse i år på ca. 1,8 mio. kr. som i år finansieres af spar midler bl.a. øremærket efterbetaling private leverandører. Der er ikke nogen efterbetaling til de private leverandører for regnskabsår 2014. Der forventes en manglende realisering af besparelse på ca. 1,5 mio. kr. fra år 2016 og som er medtaget på Udfordringslisten for budgetlægning 2016-2019. Besparelsen på 3,0 mio. kr. blev fastsat på baggrund af Udbudsportalens beregning af potentialet ved et udbud. Den faktiske indgåede 4 års udbudskontrakt mellem de private leverandører og Fredericia Kommune viser, at forskellen i udbudspriserne og prisniveauet for Fredericia Kommune er markant lavere, end hvad der blev forventet i Udbudsportalens beregninger. Personlige tillæg. Ændringer i lovgrundlaget for høreapparater medfører merudgifter for året på ca. 0,4 mio. kr. Merudgiften er medtaget på Udfordringslisten for budgetlægning 2016-2019. Voksenservice: Voksenservice forventer ved 2. budgetopfølgning 2015 et mindreforbrug på 12,851 mio. kr. på driften. Dette mindreforbrug er lig med spar/lån fra 2014 til 2015, hvilket svarer til, at Voksenservice forventer at gå i 0. Der er dog stor opmærksomhed på, at Voksenservice i første halvår af 2015 har oplevet en betydelig tilgang af borgere. Stigningen i antal er primært sket i Socialpsykiatrien samtidig med, at der på handicapområdet har været enkelte meget dyre borgersager. Det vurderes, at dette kan være et udtryk for national tendens, idet 2 ud 3 kommuner i 2014, jævnfør KORAs nylige opgørelse af nøgletal, overskred deres budgetter på socialområdet. Der arbejdes løbende på fortsat at sikre en balance mellem forbrug og budget. Fortsætter denne tendens, vil det kommende år stille krav om fortsatte politiske prioriteringer. På driftssiden ydes der en stor indsats for at implementere de besparelser, som blev vedtaget i løbet af 2014. En samlet reduktion af budgetterne på cirka 11 % stiller store krav til organisationerne om at ændre både arbejdsgange og nogle steder tilbuddenes indhold. Der er i den forbindelse særligt fokus på Proaktiv, der både er udfordret af faldende tilgang af borgere samt befordringsproblematikken. Udgifterne til befordring under Proaktiv var i regnskabsåret 2014 på 2,979 mio. kr. Der er foretaget tiltag på befordringsområdet, hvorfor Voksenservice forventer Side 8

at årsudgiften i 2015 vil være på et lidt lavere niveau sammenlignet med 2014. Det forventes, at merudgifter for befordring for året vil være på cirka 1,3 mio. kr. På anlæg forventes et mindreforbrug på 3,002 mio. kr. Dette er en del af de midler som er overført i spar/lån fra 2014 til 2015. Se bilaget Tabel - 2. budgetopfølgning 2015. Indstillinger: Pleje- og Omsorgsafdeling indstiller: 1. at budgettet tilrettes med de i sagsbeskrivelsen anførte ændringer 2. at afledte merudgifter under økonomiske konsekvenser medtages på Udfordringslisten til budgetlægning år 2016-2019. 3. at sagen videresendes til Økonomiudvalget og Byrådet. Voksenservice indstiller: 1. at budgettet tilrettes med de i sagsbeskrivelsen anførte ændringer 2. at sagen videresendes til Økonomiudvalget og Byrådet. Bilag: Åben - Voksenservice - specifikation 2. budgetopfølgning 2015 Åben - Tabel - 2 budgetopfølgning 2015 Åben - Pleje - 2. budgetopfølgning 2015 specifikation Beslutning i Social- og Omsorgsudvalget den 19-08-2015: Godkendt som indstillet. Side 9

60 Fokus på velfærdsteknologi - Bedre velfærd for færre ressourcer Sagsnr.:15/4612 Sagen afgøres i: Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget Sagsbeskrivelse: Sagsresume Med fokus på at øge borgernes selvstændighed, tryghed og livskvalitet ønsker forvaltningen at arbejde mere proaktivt med velfærdsteknologi. Som et led i projekt Længst muligt i eget liv, skal velfærdsteknologi udvikles til at være borgernes redskab i hverdagen. Den valgte velfærdsteknologi er til gavn for borgerne, medarbejderne og ressourceforbruget. Sagsfremstilling I henhold til økonomiaftalen 2014 skal alle kommuner inden udgangen af 2017 have implementeret fire velfærdsteknologier: Forflytningsteknologi, fra 2 til 1 Vasketoiletter Spiserobotter Bedre brug af hjælpemidler. Fredericia Kommune er allerede i gang med at udbrede de 4 indsatser. De indgår i en række af projekter med fokus på et perfekt match mellem borger og teknologi. Anvendelse af velfærdsteknologi er ikke et mål i sig selv, men et middel til, at borgere med handicap eller lignende kan leve mere selvstændigt. Programmet for velfærdsteknologi går på tværs af Pleje, Sundhed og Voksenservice. Sagen behandles både i Social- og Omsorgsudvalget, i Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget, Økonomiudvalget og i Byrådet. For medarbejderne kan velfærdsteknologi medføre mulighed for mere ligeværdig kontakt med borgeren og et bedre arbejdsmiljø. Resultatet er mindre nedslidning og en bedre brug af medarbejdernes ressourcer. Hvad er velfærdsteknologi? Velfærdsteknologi spænder over alt fra intelligente senge til interaktive skærme til apps. Det er teknologier, der understøtter borgernes fysiske, psykiske og mentale funktionsevner. Eksempler på teknologi, som andre nordiske lande benytter i dag: En ældre borgers urinladningsmønster rapporteres i 72 timer via bleer med sensorer. Informationen i rapporten bidrager til, at plejepersonalet kan fastsætte, hvilke bleprodukter, som egner sig bedst til borgeren, anbefalede tidspunkter for toiletbesøg og frekvens for skift af bleer dag og nat. En velfærdsteknologi, som bidrager til bedre kontinenspleje og velvære for beboeren. Slut med at vågne gennemvædet i egen urin og slut med udskiftning (og vask) af alt sengetøj for medarbejderen. Side 10

En borger med en kronisk lungelidelse, som skal træne sin lungekapacitet, kan ved hjælp af virtuel træning træne selv derhjemme, eller en fysioterapeut kan via en skærm overvåge træningen og vejlede borgeren. Borgeren får mulighed for at træne, når der er tid og overskud til det. Samtidig kan borgeren undgå transport. Kommunen imødekommer en stigende efterspørgsel efter træning for samme eller færre ressourcer. I bedste fald spares på antallet af indlæggelser, som kommunen normalt medfinansierer. Forvaltningen ønsker at købe og udbrede udvalgte teknologier, så Fredericia Kommune kan leve op til byrådets vision samt lokale, regionale og nationaler strategier for velfærdsteknologi. Succeskriterier for anvendelse af velfærdsteknologi: o o o o Øge borgerens selvstændighed, tryghed og livskvalitet. Øge medarbejderens trivsel. Udvikle kommunale velfærdsydelser, hvor effektivitet og kvalitet bevares eller øges, og omkostningen reduceres. At fremme en kultur omkring udvikling og brug af velfærdsteknologi. Økonomiske konsekvenser: Fra puljen velfærdsinnovation på 2 mio. kr., som er en del af anlægsbudget 2015 under Økonomiudvalget, disponeres 1 mio. kr. til indkøb og implementering af velfærdsteknologi. Yderligere udgifter/investeringer dækkes af fagområderne. Side 11

Vurdering: Ingen. Indstillinger: Forvaltningen anbefaler, at udvalget til Økonomiudvalg og Byrådet indstiller, 1. at der fra velfærdsinnovationspuljen frigives 1 mio. kr. til køb og implementering af velfærdsteknologi. Bilag: Beslutning i Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget den 18-08- 2015: Godkendt. Beslutning i Social- og Omsorgsudvalget den 19-08-2015: Godkendt som indstillet. Side 12

61 Aktivitetsmæssige udfordringer på ProAktiv Sagsnr.:15/6911 Sagen afgøres i: Social- og Omsorgsudvalget Sagsbeskrivelse: ProAktiv er et dagtilbud, som tilbyder aktivering, træning og beskyttet beskæftigelse såvel internt som ekstern. ProAktiv tilbyder borgere et beskæftigelsestilbud eller et aktivitets- og samværstilbud efter Servicelovens 103 og 104. ProAktiv har gennem den seneste år oplevet et faldende antal borgere i tilbud, særligt på 103 (beskyttet beskæftigelse). Det samlede fald er på 53 % siden 2011. Dette har medført, at ProAktiv har en stor bygningsmæssig overkapacitet. Omkostningerne til bygningsvedligeholdelse og drift er de samme uanset antallet af borgere, hvilket medfører at en stigende andel af budgettet skal finansiere bygningsdrift. Dette betyder at det er nødvendigt at finansiere bygningsdriften ved at nedprioritere den pædagogiske indsats. Bygningsudgiften pr. borger er steget fra 6.556 kr. til 8.386 kr. pr. borger i perioden fra 2011 til 2014, en difference på i alt 1.830 kr. pr. borger. Aktivitetsændringer og kapacitet ProAktiv er oprindeligt dimensioneret til at kunne huse langt flere borgere end det nuværende antal. Nedenstående tabel viser den fysiske kapacitet, dvs. det normerede antal pladser på ProAktiv, mod den faktiske aktivitet. Tabellen viser at ProAktiv ligger 40 % under deres fysiske kapacitet. Sted Antallet af tilladte pladser (fysisk kapacitet) Aktivitet 2014 Kapacitetsoverog underskud 103 beskyttet beskæftigelse 103 35,5-67,5 pladser eller -65,5 % 104 aktivitetsog 81 75-6 eller -7,4 % samværstilbud Samlet for både 103 og 104 184 110,5-73,5 pladser eller -40% Kilde: Tallene er hentet hos ProAktiv Årsagerne til at antallet af borgere er faldende er mangeartede. Reformerne af førtidspension og fleksjobs mulighederne, at borgerne i stigende grad ønsker fleksjob og at borgerne oplever at være på ProAktiv kan være stigmatiserende. Denne udvikling forventes at fortsætte de kommende år. Økonomiske konsekvenser: Ingen. Side 13

Vurdering: Det vurderes, at der er behov for at undersøge mulighederne for, hvorvidt tilbuddet kan tilrettelægges på en måde således bygningsudgifterne nedbringes. I den forbindelse bør det afdækkes, hvorvidt tilbuddet med fordel kan etableres i andre bygninger, som er dimensioneret til antallet af borgere. Indstillinger: Voksenservice indstiller, at udvalget anmoder Voksenservice om at afdække alternative muligheder for at nedbringe de bygningsmæssige omkostninger. Bilag: Beslutning i Social- og Omsorgsudvalget den 19-08-2015: Godkendt som indstillet. Side 14

62 Evaluering af En ny vej 2.0 Sagsnr.:13/11872 Sagen afgøres i: Social- og Omsorgsudvalget Sagsbeskrivelse: I december 2013 vedtog Byrådet efter anbefaling fra det daværende Socialudvalg en handle- og udviklingsplan for 2014-15 for Voksenservice En ny vej 2.0. Det blev samtidig besluttet at planen skulle evalueres ultimo 2015. Med En ny vej 2.0 blev der vedtaget et grundlag for de næste to års arbejde i Voksenservice, hvor der med udgangspunkt i en række værdier om det gode liv findes og udvikles metoder, som balancerer det gode liv for borgerne og et bæredygtigt budget sammen med en fokuseret indsats for effektiv drift. Indsatsområderne i En ny vej 2.0 er: Øget fokus på habilitering med udgangspunkt i den enkelte borger. Øget fokus på det gode liv. Borger til borger. Mindst indgribende tilbud. Metodeudvikling. Driftsoptimering. Dokumentation og bestillinger. Velfærdsteknologi. Dialog og kommunikation. Bygninger. Organisering. Overordnet set kan det konkluderes at langt hovedparten af de beskrevne tiltag under indsatsområder i En ny vej 2.0 er gennemført. Tiltag, som delvist er gennemført: Der pågår fortsat et arbejde i forhold til metodeudvikling for så vidt angår unge, der har behov for en særlig indsats i forhold til habilitering, uddannelse og beskæftigelse i voksenlivet. Social- og Omsorgsudvalget har i marts 2015 besluttet, at der igangsættes et arbejde med at udvikle et koncept for et pilotprojekt i forhold til etablering af et mere beskæftigelsesrettet forløb for unge. For så vidt angår visitation, dokumentation og bestilling kvalificeres arbejdet yderligere i forbindelse med et projekt omkring værdiskabelse i planarbejdet og der etableres en fælles IT-løsning i Voksenservice. For så vidt angår tiltag i forhold til at få samfundet ind i botilbuddene (indsatsområde borger til borger), så kan der med fordel arbejdes videre med at udbygge samarbejdet med civilsamfundet i Fredericia. Tiltag i forhold til indsatsområdet velfærdsteknologi er kun i mindre grad implementeret. Der udarbejdes fremadrettet et strateginotat i Side 15

Voksenservice, hvor der sættes fornyet fokus på opgaven. Arbejdstidsbesparende teknologi og teknologi, der kan hjælpe borgeren til at blive mere selvhjulpen er fokusområder. Økonomiske konsekvenser: Ingen. Vurdering: En ny vej 2.0 afsluttes med denne behandling af evalueringen. Der arbejdes videre med de gode tanker og ideer fra handle- og indsatsplanen i forbindelse med formulering af politiske mål for kommunens fremtidige indsats overfor borgere med handicap, sindslidelser eller misbrugsproblematikker. Indstillinger: Voksenservice indstiller, at Social- og Omsorgsudvalget tager evalueringen af En ny vej 2.0 til efterretning. Bilag: Åben - Evaluering af indsatsområder i En ny vej 2.0 Beslutning i Social- og Omsorgsudvalget den 19-08-2015: Taget til efterretning. Side 16

63 Politiske mål for Voksenservice Sagsnr.:14/13336 Sagen afgøres i: Social- og Omsorgsudvalget Sagsbeskrivelse: På baggrund af drøftelse af formulering af målsætninger i Social- og Omsorgsudvalget på temamøde den 7. august 2015 forelægges udvalget for forslag til formulering af politiske mål for Voksenservice. Efterfølgende skal Voksenservice formulere handlinger på baggrund af de politiske mål. Social- og Omsorgsudvalget præsenteres på udvalgsmødet i oktober for de politiske mål med tilhørende handlinger, hvorefter politiske mål og handlinger sendes i høring i Handicaprådet, Udsatterådet og Fælles MED-Udvalget i Voksenservice. Det forventes at Social- og Omsorgsudvalget på udvalgsmøde i november kan behandle høringssvar samt godkende de endelige formuleringer af politiske mål og tilhørende handlinger for området. Udvalget vil samtidig blive præsenteret for en opfølgningsplan. Økonomiske konsekvenser: Ingen. Vurdering: Ingen. Indstillinger: Voksenservice indstiller: at udvalget godkender formulering af politiske mål for Voksenservice at udvalget beslutter at bede Voksenservice om at formulere handlinger på baggrund af de politiske mål. Bilag: Åben - Udkast til politiske mål for Voksenservice, august 2015 Beslutning i Social- og Omsorgsudvalget den 19-08-2015: Godkendt som indstillet. Side 17

64 Kvalitetsstandard SEL 85 Sagsnr.:11/7541 Sagen afgøres i: Social- og Omsorgsudvalget Sagsbeskrivelse: Ifølge Servicelovens 85 skal kommunalbestyrelsen tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Målgruppen for støtten er borgere med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller som har særlige sociale problemer som bor i eget hjem, i bofællesskaber eller i særlige tilfælde til borgere, der bor i botilbud. Udvalget præsenteres for en revideret kvalitetsstandard. Den reviderede kvalitetsstandard afspejler ændringer i ydelsespakkernes vejledende omfang (tid pr. ydelsespakke) på baggrund af Budget 2015 samt mindre sproglige ændringer. Ændringerne er markeret med gult i dokumentet. Kvalitetsstandarden har været til høring i Handicaprådet uden bemærkninger. Økonomiske konsekvenser: Ingen. Vurdering: Den reviderede kvalitetsstandard skal godkendes i Social- og Omsorgsudvalget. Indstillinger: Voksenservice indstiller, at kvalitetsstandarden for SEL 85 godkendes. Bilag: Åben - Kvalitetsstandard SEL 85 Soc paed bistand 2015 Beslutning i Social- og Omsorgsudvalget den 19-08-2015: Godkendt som indstillet. Side 18

65 Temadrøftelse om unge misbrugere Sagsnr.:15/5261 Sagen afgøres i: Social- og Omsorgsudvalget Sagsbeskrivelse: På baggrund af orientering om stigende tilgang af unge på misbrugsområdet på seneste møde i Social- og Omsorgsudvalget i juni 2015 ønsker udvalget en politisk drøftelse af problemstillingerne. Der opleves en betydelig stigning i antallet af unge misbrugere. Den største stigning sker blandt unge mennesker der misbruger morfinpræparater, en gruppe af misbrugere, som bare for et par år siden ikke eksisterede. De unges misbrug er generelt forskelligartet, men omfatter som oftest misbrug af enten hash eller opiater (fællesbetegnelse for opiumpræparater). Der er enkelte undtagelser, hvis primære misbrug er alkoholmisbrug. Langt de fleste misbruger af og til andre stoffer udover deres primære stof - eksempelvis Amfetamin, Kokain, Fantasy, Ketamin, svampe, diverse medicin, alkohol med mere. Den andel af de unge som misbrugscenteret har kontakt til, der i dag er tilknyttet uddannelsessystemet, er typisk indskrevet på studieforberedende forløb, eller grundforløb på teknisk skole. Via samarbejdet med blandt andet ungdomsuddannelserne tegner der sig dog et billede af, at det i de kommende år må forventes, at den negative udvikling i misbrugsmønsteret ligeledes vil kunne findes på de gymnasiale uddannelser. Denne ændrede misbrugsadfærd og øget kompleksitet samt det vilkår, at der er tale om en gruppe, der tit dropper ud igen betyder, at der er behov fra at ændre indsatsen overfor de unge. Hvor der tidligere var et socialt/pædagogisk fokus på indsatsen, så er der i dag også behov for at tænke medicinsk behandling ind. Der er således behov for yderligere prioritering af indsatser overfor unge, der er i den første del af deres misbrugskarriere. Økonomiske konsekvenser: Ingen. Vurdering: Ingen. Indstillinger: Voksenservice indstiller, at Social- og Omsorgsudvalget drøfter temaet unge og misbrug. Side 19

Bilag: Beslutning i Social- og Omsorgsudvalget den 19-08-2015: Drøftet og besluttet at lederen for Center for aktiv social mestring deltager på næste møde med yderligere uddybning. Side 20

66 Nyt omsorgssystem i Plejen, Sundhed og Voksenservice Sagsnr.:15/6470 Sagen afgøres i: Social- og Omsorgsudvalget Sagsbeskrivelse: KMD har meddelt Fredericia Kommune, at de eksisterende 3 omsorgssystemer KMD Care brugt af Plejen og Sundhed, samt EKJ og Bosted brugt af Voksenservice ikke længere videreudvikles. De eksisterende systemer kan ikke leve op til de nationale krav til dokumentation af ydelserne som KL, Danske regioner, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse samt Finansministeriet har fastlagt. Kravene indebærer blandt andet, at det skal være muligt at kommunikere, ikke bare på tværs af kommunens egne fagområder, men også mellem kommune, region og stat ud fra en ensartet struktur, der muliggør udveksling af data, kaldet Fællessprog III. Fællessprog III skal være fuldt integreret inden udgangen af 2017. Der er nu igangsat et afdækningsarbejde i samarbejde mellem Plejen, Sundhed, Voksenservice, IT samt team Jura & Udbud om at finde et system, der kan tilgodese alle kravene. Økonomiske konsekvenser: Der er relativt få udbydere af et tilstrækkeligt system på markedet. I øjeblikket afdækkes hvilke muligheder der eksisterer, og om det er påkrævet, at gennemføre et egentligt udbud, eller om indkøb kan ske via SKI-aftale. Overgangen til et nyt omsorgssystem starter formentlig primo / medio 2016. Der vil formentlig være en kortere periode, hvor både det nye og det gamle system skal fungere, men indenfor en kortere tidshorisont vil de gamle systemer blive lukket ned og alene kunne bruges med læseadgang for historiske data. Opstarts- og implementeringsfasen vil medføre udgifter, dels i form af endnu ukendte engangsudgifter til indkøb af systemet og konsulenttimer mv. Ligeledes vurderes det, at der skal bruges 2-3 årsværk til at understøtte, at ca. 1500 medarbejdere på tværs af Sundhed, Voksenservice og Plejen, skal lære at bruge det nye omsorgssystem. Dertil kommer udgifter til løbende drift. Det er endnu usikkert, om de løbende udgifter bliver større, end de allerede er i dag. Uanset udgiftsniveauet vil den samlede økonomi til at gennemføre et skift i omsorgssystemet, ikke kunne holdes inden for de eksisterende økonomiske rammer, hvorfor Voksenservice, Sundhed og Plejen anbefaler, at dette tages med i betragtning i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2016. Vurdering: Det vurderes, at det nye system vil understøtte ønskerne om sammenhængende borgerforløb på tværs af Plejen, Socialområdet og Sundhedsområdet. På tværs af de tre afdelinger arbejdes målrettet på, at Side 21

den fremtidige fælles journal skal kunne indfri kravene om helhed og sammenhæng i borgerforløb. Indstillinger: Voksenservice, Sundhed og Pleje & Omsorg indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: Åben - Fælles Sprog III Åben - Udbredelse af Flles Sprog III i kommunerne Beslutning i Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget den 18-08- 2015: Taget til efterretning. Beslutning i Social- og Omsorgsudvalget den 19-08-2015: Taget til efterretning. Side 22

67 Orientering om Embedslægetilsyn for plejecentre 2015 Sagsnr.:14/12757 Sagen afgøres i: Social- og Omsorgsudvalget Sagsbeskrivelse: I henhold til Sundhedslovens 219 gennemfører Sundhedsstyrelsen ved embedslægeinstitutionen én gang årligt et uanmeldt tilsynsbesøg. Det vedrører de sundhedsmæssige forhold på plejehjem m.v. omfattet af lov om social service, i plejeboligbebyggelser omfattet af lov om almene boliger, eller lov om boliger for ældre og personer med handicap og andre tilsvarende boligenheder i kommunen. Tilsynet omfatter indsatsen over for de beboere og lejere, der modtager kommunale serviceydelser. Tilsynet ser ligeledes på, om der er fulgt op på foregående års tilsyn og anbefalinger. Efter hvert tilsyn har Sundhedsstyrelsen udarbejdet en tilsynsrapport med evt. anbefalinger. Er der anbefalinger, der kræver særlig opfølgning skal Plejecenterlederne udarbejde en handleplan. Der er mulighed for, at plejecentret får gradueret tilsyn, hvilket betyder, at der er så få bemærkninger, at tilsyn året efter undlades. Dette fik plejecentrene Ulleruphus og Øster Elkjær i 2014. Da Ulleruphus har skiftet ledelse siden sidste embedslægetilsyn, vil der dog alligevel skulle gennemføres embedslægetilsyn i 2015. Tilsynet for 2015 er nu gennemført på Rosenlunden og Madsbyhus. Tilsynet har alene fundet mindre fejl og mangler, som samlet kun indebærer ringe risiko for patientsikkerheden. De få mindre fejl og mangler rettes straks. Sundhedsstyrelsen vurderer i rapporten, at ledelsen og personalet har arbejdet konstruktivt og målrettet og gjort en stor indsats, for at imødekomme sidste års krav. Sundhedsstyrelsen har på baggrund heraf besluttet at Madsbyhus og Rosenlunden først vil få tilsyn igen i 2017. Økonomiske konsekvenser: Der er ingen kommunal økonomi forbundet med Embedslægetilsynet. Vurdering: Visitationsafdelingen vurderer, at handleplanen gældende for Rosenlunden indeholder indsatser, der imødekommer kravene på området. Indstillinger: Visitationen indstiller, at sagen tages til efterretning. Bilag: Åben - Tilsynsrapport Embedslægen Madsbyhus 2015.pdf Åben - Tilsynsrapport Embedslægen Rosenlunden 2015.pdf Åben - Til Kommunerne vedr 2015.docx Beslutning i Social- og Omsorgsudvalget den 19-08-2015: Taget til efterretning. Side 23

Side 24

68 Orientering om uanmeldte kommunale tilsyn på plejecentre - 2015 Sagsnr.:15/1472 Sagen afgøres i: Social- og Omsorgsudvalget Sagsbeskrivelse: Som led i tilsynsforpligtelsen efter Retssikkerhedsloven og Lov om Social Service 151 stk. 2 er der i 2014, afholdt uanmeldt kommunalt tilsyn på Plejecentrene Stævnhøj, Rosenlunden, Øster Elkjær, Madsbyhus og Othello. Som overordnet tema har tilsynet i år valgt at have særlig opmærksomhed på udbyttet af den såkaldte ældremilliard i relation til ansættelsen af et antal aktivitetsmedarbejdere. Der har derfor været fokus på indhold og tilrettelæggelse af opgaverne, og hvilken betydning tilbuddet har fået for beboernes hverdag og livsvilkår samt samarbejdet med beboerne og eventuelt deres pårørende. Der har endvidere været fokus på, hvordan og i hvilket omfang de nyansatte aktivitetsmedarbejdere indgår i samarbejdet med de øvrige medarbejdere. Herudover vurderes der generelt og konkret på forholdene, indsatsen og metoderne i det enkelte tilbud og på stemning og atmosfære. Tilsynene har tillige fokus på: Sammenhæng mellem fastsatte standarder, beslutninger, tilbud til den enkelte borger og den praktiske udførelse. Beboernes forhold. De fysiske rammer. Personaleforhold. Myndighedsforhold i form af bevillinger og afgørelser. Institutionens inddragelse af beboere og pårørende. Desuden er der set på opfølgning på anbefalingerne fra sidste års tilsyn. Efter tilsynet har Revas Aps udarbejdet en rapport med anbefalinger. På baggrund af disse anbefalinger er der, i det det omfang det er påkrævet, udarbejdet en handleplan. De gennemførte tilsyn fik følgende resultat: Stævnhøj har fået enkelte anbefalinger, og de har derfor udarbejdet handleplan for de anbefalede områder. Madsbyhus har fået en bemærkning om anvendelse af kode på hoveddøren (magtanvendelse). Der er efterfølgende opsat yderligere beskrivelse ved dørlåsen, og der arbejdes pt. på en anden løsning. Rosenlunden, Øster Elkjær og Othello har ingen anbefalinger fået, og der er derfor ikke punkter til en opfølgende handleplan. For så vidt angår tilsynet vedrørende de nye aktivitetsmedarbejderes samarbejde og betydning for borgerne på plejecentrene er der positiv Side 25

respons. Dette både i forhold til aktiviteter for beboerne såvel individuelt som for grupper, ligesom samarbejdet vurderes at fungere godt. Økonomiske konsekvenser: Ingen Vurdering: Visitationsafdelingen vurderer, at handleplanen gældende for Stævnhøj og Madsbyhus indeholder indsatser, der imødekommer kravene på området. Indstillinger: Pleje og Omsorg indstiller, at sagen tages til efterretning. Bilag: Åben - 260215 Othello Fredericia Kommune uanmeldt tilsyn.pdf Åben - 100315 Øster Elkær Fredericia Kommune uanmeldt tilsyn.pdf Åben - 250215 Madsbyhus Fredericia Kommune uanmeldt tilsyn.pdf Åben - Kommunalt tilsyn Rosenlunden 2015.pdf Åben - 110315 Stævnhøj Fredericia Kommune uanmeldt tilsyn.pdf Åben - Stævnhøj Handleplan kommunale tilsyn Revas 2015.pdf Åben - 2015 Informationsbrev Fredericia Kommune Ældreområdet.doc Åben - Handleplan - Madsbyhus.pdf Beslutning i Social- og Omsorgsudvalget den 19-08-2015: Taget til efterretning. Side 26

69 Lukket - Orientering Sagsnr.:15/989 Sagen afgøres i: Social- og Omsorgsudvalget Bilag: Beslutning i Social- og Omsorgsudvalget den 19-08-2015: Hjertestartere blev drøftet. Udvalget finder en placering på plejecentrene problematisk. Udvalget finder det vigtigt, at beboerne hjælpes til afklaring i forhold til spørgsmålet om livsforlængende behandling eller ej. Udvalget finder det derimod vigtigt, at der bliver placeret hjertestartere i det offentlige rum. Brandtilsyn er foretaget i forhold til tidssvarende brandalarmer, også på institutionerne under Voksenservice. Det reserverede tilskud til Pro Vest frigives. Åbningstiden i Blæksprutten reduceres. Side 27

Underskriftsside Henning Due Lorentzen Bente Ankersen Frances O Donovan Susanne Eilersen Cecilie R. Schultz