Formidlingscenter Vest. Lettere vej til job Erfaringsopsamling vedr. et kompensationsbevis

Formidlingscenter Vest Lettere vej til job Erfaringsopsamling vedr. et kompensationsbevis Juli 2006

Lettere vej til job - Erfaringsopsamling vedr. et kompensationsbevis Formidlingscenter Vest Juli 2006

Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 1.1 Kort om baggrunden for projektet Lettere vej til job 1 1.2 Erfaringsopsamlingens baggrund og metode 1 1.3 Læsevejledning 2 2. Overvejelserne bag kompensationsbeviset og udmøntning 3 2.1 Tankerne bag kompensationsbeviset 3 2.1.1 Målgruppen for kompensationsbeviset 3 2.1.2 Et kompensationsbevis indeholdende ressourcer og kompetencer? 4 2.2 Beskrivelse af de udstedte kompensationsbeviser 4 2.2.1 Layout i de udstedte beviser 4 2.2.2 Beskrivelse af indhold i nuværende udstedte beviser 5 3. Beskæftigelsesmedarbejdernes erfaringer og vurderinger 6 3.1 Hidtidig praksis for så vidt angår job med løntilskud/refusion 6 3.1.1 Erfaringer i forhold til job med løntilskud/refusion 6 3.1.2 Hensyn til den eksisterende lovgivning i forhold til job med løntilskud/refusion 7 3.2 Hidtidig praksis for så vidt angår øvrige kompenserende ordninger 9 3.2.1 Erfaringer i forhold til de øvrige kompenserende ordninger 9 3.2.2 Hensyn til den eksisterende lovgivning i forhold til øvrige kompenserende ordninger 10 3.3 Forslag til udformning af fremtidige kompensationsbeviser 11 4. Borgerne og virksomhedernes erfaringer og vurderinger 13 4.1 Borgernes erfaringer og vurderinger af kompensationsbeviset 13 4.1.1 Erfaringer med anvendelse af kompensationsbeviset 13 4.1.2 Vurderinger af kompensationsbeviset 15 4.1.3 Borgernes forslag til kompensationsbeviset 15 4.2 Virksomhedernes erfaringer og vurderinger af kompensationsbeviset 16 4.2.1 Erfaringer med anvendelsen af kompensationsbeviset 17 4.2.2 Vurderinger af kompensationsbeviset 18 4.2.3 Virksomhedernes forslag til kompensationsbeviset 19 5. Centrale problemstillinger 20 5.1 Skal kompensationsbeviset være en ret eller en pligt? 20 5.2 Skal der være en gyldighedsperiode for kompensationsbeviset? 21 5.3 Hvad vil det kræve af administrative ressourcer? 22 5.4 Tidsfrister for udstedelsen af kompensationsbeviset? 23 5.5 Klageadgang? 23 5.6 Behov for udvidet vejledning til beskæftigelsesmedarbejderne? 24 5.6.1 Vejledning/manual 25 5.6.2 Standardformuleringer 25 5.6.3 Implementering 26 5.7 Ét bevis for alle eller flere forskellige beviser? 26 FCV: Lettere vej til job - Erfaringsopsamling vedr. et kompensationsbevis

6. Opsummering og konklusion 28 6.1 Bedre overblik for arbejdsgivere 28 6.2 Større muligheder for ledige til selv at søge job 28 6.3 Praktiske begrænsninger og deres løsning 29 6.3.1 Udgangspunkt i målgruppetilhør 29 6.3.2 Ret eller pligt 29 6.3.3 Gyldighedsperiode 29 6.3.4 Administrative omkostninger 30 6.3.5 Behov for manual 30 6.3.6 Kun ét bevis 30 Bilag 1: Kopi af kompensationsbevis, udarbejdet af projektet Lettere vej til job Bilag 2: Interviews foretaget i forbindelse med undersøgelsen FCV: Lettere vej til job - Erfaringsopsamling vedr. et kompensationsbevis

1. Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en erfaringsopsamling vedr. et kompensationsbevis foretaget for Formidlingscenter Vest (FCV). Erfaringsopsamlingen er foretaget i perioden april 2006 til juni 2006. Dette indledende kapitel beskriver først baggrunden for FCVs projekt Lettere vej til job. Dernæst beskrives erfaringsopsamlingens baggrund og metode. 1.1 Kort om baggrunden for projektet Lettere vej til job I december 2004 iværksatte regeringen en beskæftigelsesstrategi for personer med handicap med titlen Handicap og job. Målet er bl.a., at antallet af personer med en nedsat funktionsevne, der er i beskæftigelse, skal stige med 2000 pr. år, og at virksomheder og personer med handicap skal have bedre kendskab til beskæftigelsesmuligheder og muligheder for at få støtte eller tildelt hjælpemidler, der kan kompensere for en funktionsnedsættelse. Blandt de initiativer, regeringen ønsker at fremme, er ideen om at udvikle beviser til personer med handicap til brug i forbindelse med jobsøgning. Projektet Lettere vej til job er gennemført af FCV i perioden august 2005 til juli 2006. FCV har fået bevilget midler fra Arbejdsmarkedsstyrelsen til realisering af projektet. Projektet har haft til formål at udvikle en metode for anvendelse af kompensationsbeviser, til personer med handicap, som et aktivt redskab i jobsøgningen. Beviset, som dokumenterer overfor borger og arbejdsgiver, hvad der kan bevilliges af kompenserende foranstaltninger, skal være med til at afkorte jobsøgningsperioden og øge mulighederne for ansættelse. 1.2 Erfaringsopsamlingens baggrund og metode FCV har bedt Rambøll Management om at foretage en erfaringsopsamling af projektet Lettere vej til job frem for en egentlig evaluering af projektet 1. Det skal bl.a. ses i lyset af vedtagelsen af L233 om justeringer af fleksjobordningen, hvori det indgår, at en ledig, der skal i fleksjob, får ret til at få udarbejdet et fleksjobbevis, som kan bruges i ansættelsessituationer. Erfaringerne fra forsøget med kompensationsbeviset vil kunne indgå i overvejelserne om det nærmere indhold i et sådant fleksjobbevis. Erfaringsopsamlingen er baseret på en række kvalitative datakilder: 15 interviews med personer der har fået udstedt et kompensationsbevis 6 interviews med myndighedspersoner, der har udstedt kompensationsbeviser 6 interviews med virksomheder 4 interviews med øvrige interessenter Workshop afholdt af FCV 1 For nærmere information om selve projektforløbet henvises til Formidlingscenter Vest, Centerleder Tom Petersen. FCV: Lettere vej til job - Erfaringsopsamling vedr. et kompensationsbevis 1

På grund af det relativt korte projektforløb er det empiriske grundlag for denne undersøgelse begrænset. Der er udstedt forholdsvis få kompensationsbeviser til borgere, og flertallet er udstedt i foråret 2006. Den periode borgerne har haft til at anvende kompensationsbeviset er derfor begrænset. På den baggrund har vi i undersøgelsen - udover at spørge til de konkrete erfaringer - også spurgt til respondenternes vurderinger af kompensationsbeviset, som et input til rapporten. 1.3 Læsevejledning Rapporten indeholder i alt seks kapitler. I kapitel 2 beskrives kompensationsbevisets tilblivelse, overvejelserne bag og den konkrete udmøntning af kompensationsbeviset. I rapportens tredje kapitel sættes fokus på de administrative problemstillinger, der er i forbindelse med udstedelsen af et kompensationsbevis i henhold til gældende lovgivning. I det fjerde kapitel beskriver vi såvel borgernes som virksomhedernes erfaringer med brugen af kompensationsbeviset. I det femte kapitel drøftes en række administrative og lovgivningsmæssige problemstillinger, som projektet Lettere vej til job har givet anledning til i arbejdet med udstedelsen af kompensationsbeviset. Rapportens sjette og sidste kapitel er en opsummering og konklusion. FCV: Lettere vej til job - Erfaringsopsamling vedr. et kompensationsbevis 2

2. Overvejelserne bag kompensationsbeviset og udmøntning Dette kapitel sætter fokus på overvejelserne bag kompensationsbeviset, målgruppen for kompensationsbeviset og den konkrete udformning af de udstedte kompensationsbeviser. 2.1 Tankerne bag kompensationsbeviset Kompensationsbeviset skal kortfattet redegøre for, hvilke foranstaltninger, en jobsøgende kan få bevilliget i forbindelse med ansættelse. Et kompensationsbevis følger borgeren i jobsøgningen og er et hjælperedskab til ledige, der ellers kan have svært ved at opnå beskæftigelse. Kompensationsbeviset udstedes af kommunen eller af Arbejdsformidlingen. Intentionerne bag udstedelsen af kompensationsbeviset er beskrevet i FCVs pjece Kompensationsbevis for jobsøgere med nedsat funktionsevne - Præsentation til sagsbehandlere, som er udarbejdet i forbindelse med projektet. I pjecen fremhæves en række fordele ved et kompensationsbevis: At arbejdsgiveren får overblik over de løsninger, der kan kompensere jobsøgeren for nedsat funktionsevne. At der i jobsøgningen fokuseres mere på den lediges faglige og personlige kompetencer. At den jobsøgende nemmere kan søge job - uden hver gang at skulle have hjælp fra en myndighed. At arbejdsgiveren og jobsøgeren ved hvem, der er den ansvarlige bevillingsmyndighed/kontaktperson, således at kompensationen hurtigst muligt kan etableres. 2.1.1 Målgruppen for kompensationsbeviset Undersøgelser af handicapområdet i Danmark opgør, at mere end 690.000 mennesker har et større eller mindre handicap. De fleste personer med handicap knap 400.000 er i job. Ca. 360.000 personer er ansat i ordinær beskæftigelse, mens ca. 34.000 personer er ansat i beskæftigelse på særlige vilkår 2. Langt de fleste med et handicap klarer sig således godt på arbejdsmarkedet og mange på helt ordinære vilkår. Trods dette er arbejdsløsheden for personer med handicap i dag ca. dobbelt så høj som gennemsnittet og beskæftigelsesfrekvensen ca. 60 procent mod 85 procent for personer uden handicap 3. Personer med handicap har således en lavere arbejdsmarkedstilknytning end ikke-handicappede, hvilket blandt andet kan skyldes, at der eksisterer nogle handicaprelaterede barrierer for at finde et arbejde, samt at funktionsnedsættelsen i sig selv kan udgøre en barriere for den enkeltes jobmuligheder. Det er dog ofte muligt også i forhold til komplekse funktionsnedsættelser at kompensere for funktionsnedsættelsen således, at denne ikke influerer på udførelsen af bestemte arbejdsopgaver. Der er derfor en større gruppe personer, der ved anvendelse af kompenserende foranstaltninger kan udføre en bred vifte af jobfunktioner. 2 Handicap og beskæftigelse - et forhindringsløb?, Socialforskningsinstituttet, København 2004 3 Handicap & Job - en beskæftigelsesstrategi for personer med handicap, Regeringen 2004 FCV: Lettere vej til job - Erfaringsopsamling vedr. et kompensationsbevis 3

Kompensationsbeviset som tænkt af projektet Lettere vej til job, sigter på borgere med nedsat funktionsevne, som er berettiget til kompensation i henhold til Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats, Lov om en Aktiv Socialpolitik eller Lov om Kompensation for Handicappede i Erhverv m.v.. 2.1.2 Et kompensationsbevis indeholdende ressourcer og kompetencer? Tidligt i projektet var der særligt fra arbejdsgiversiden en overvejelse om, hvorvidt et kompensationsbevis burde indeholde en beskrivelse af den jobsøgendes ressourcer og såvel uformelle som formelle kompetencer udover en beskrivelse af relevante løntilskuds/refusionsordninger og øvrige kompenserende ordninger, som de jobsøgende kunne få bevilliget i forbindelse med ansættelse. Tanken var blandt andet, at det ville gøre det lettere for arbejdsgiveren hurtigt at afgøre, hvorvidt jobsøgernes ressourcer og kompetencer matchede de krav, virksomheden ville stille til den pågældende stilling. Der blev dog fremført flere argumenter imod. Det blev således gjort gældende, at en beskrivelse af jobsøgerens kompetencer og ressourcer bør fremgå af den lediges egen jobansøgning og CV. Rationalet er, at formålet med kompensationsbeviset udelukkende bør være, at reducere de barrierer, der er for den handicappedes vej til arbejdsmarkedet, mens det er op til jobsøgeren selv, som i enhver anden jobansøgning, at beskrive sine kompetencer og ressourcer. Det er blevet fremhævet, at det forhold, at en beskæftigelsesmedarbejder skal vurdere den handicappedes ressourcer og kompetencer, kan virke stigmatiserende for den handicappede. Ligeledes kan det diskuteres, i hvilket omfang beskæftigelsesmedarbejderen besidder de nødvendige kompetencer til at foretage denne vurdering. Det kan desuden anføres, at en beskrivelse af ressourcer og kompetencer i et kompensationsbevis kan betyde, at der skal udarbejdes adskillige kompensationsbeviser afhængig af hvilket job, og indenfor hvilken branche, der søges job. FCV besluttede på grundlag af de anførte argumenter at kompensationsbeviset ikke skulle indeholde en beskrivelse af jobsøgerens kompetencer og ressourcer, men alene fokusere på kompensationsmuligheder. 2.2 Beskrivelse af de udstedte kompensationsbeviser Dette afsnit indeholder en oversigt over de udstedte kompensationsbeviser, og en generel beskrivelse af indholdet i beviserne. 2.2.1 Layout i de udstedte beviser Der er i udformningen af beviset lagt vægt på, at det grafiske layout skal understøtte seriøsiteten, og være enkelt og overskueligt. Kompensationsbeviset er i dets nuværende udformning et dokument på en side, der indeholder et felt, hvor den relevante myndighed kan indføje oplysninger om kompensationsmuligheder. Dette felt er omgivet af en ramme, hvori projektets navn samt logo indgår. Beviset er printet på papir af en god kvalitet, og fremstår som et formelt dokument. (se bilag 1) FCV: Lettere vej til job - Erfaringsopsamling vedr. et kompensationsbevis 4

2.2.2 Beskrivelse af indhold i nuværende udstedte beviser Titlen på kompensationsbeviset er Kompensationsbevis, efterfulgt af en undertitel For jobsøgere med nedsat funktionsevne. Kompensationsbeviset indeholder derudover fire overskrifter, nemlig henholdsvis navn på jobansøger, kompensation, bevillingsmyndighed og kontaktperson samt dato, stempel og underskrift fra den bevilligende myndighed. Disse overskrifter danner strukturen for beviset, hvorefter det er beskæftigelsesmedarbejderens opgave at udfylde med fritekst. Den skrevne tekst i de hidtil udstedte beviser er generelt kortfattet. Der er i forbindelse med FCVs projekt Lettere vej til job ultimo juni 2006 udstedt ca. 40-50 kompensationsbeviser. I denne undersøgelse er indgået 41 kompensationsbeviser. Beviserne er udstedt af i alt 3 AF-kontorer, 8 kommuner samt et enkelt arbejdsmarkedscenter. Størstedelen af de udstedte beviser - 25 ud af 41 beviser - er udstedt til personer, der er bevilliget fleksjob. 5 af disse beviser indeholder også øvrige kompenserende ordninger i form af eksempelvis kompenserende arbejdsredskaber eller personlig assistance. 2 ud af 41 beviser omhandler isbryderordningen, mens 7 ud af de 41 beviser udelukkende indeholder øvrige kompenserende ordninger. Grundet de generelle formuleringer i de resterende 7 udstedte beviser har det ikke været muligt at vurdere, hvilke konkrete kompensationsmuligheder jobsøgeren måtte have. Skematisk ser det ud som præsenteret i tabellen nedenfor. Tabel 1: Beskrivelse af indholdet af kompensationsbeviserne Kompensation i henhold til: Antal beviser Fleksjobordningen 20 Fleksjobordningen + øvrige kompenserende ordninger 5 Isbryderordningen + øvrige kompenserende ordninger 2 Øvrige kompenserende ordninger 7 Ikke muligt at vurdere 7 I alt 41 FCV: Lettere vej til job - Erfaringsopsamling vedr. et kompensationsbevis 5

3. Beskæftigelsesmedarbejdernes erfaringer og vurderinger Dette afsnit sætter fokus dels på den hidtidige udstedelse af kompensationsbeviset, og dels på vurderinger af, hvorledes kompensationsbeviset fremadrettet kan anvendes uden at komme i konflikt med den eksisterende lovgivning. Der er interviewet medarbejdere fra kommuner og AF, som har medvirket til udstedelse af kompensationsbeviser. I hovedparten af tilfældene har de pågældende medarbejdere fået bistand fra FCV til udstedelsen af kompensationsbeviserne. Beskæftigelsesmedarbejdernes oplevelse er således baseret på en mere eller mindre indirekte erfaring med udstedelse af beviset. Som for resten af erfaringsopsamlingen gælder, at der i de fleste tilfælde kun har været relativt kort tid til at vurdere effekten af de kompensationsbeviser, som er blevet udstedt. For mange af de udstedte kompensationsbeviser gælder desuden, at beskæftigelsesmedarbejderen kun har begrænset information om, hvilke erfaringer borgerne har haft med beviset siden det blev udstedt. I diskussionen nedenfor er der skelnet mellem hhv. forskellige job med løntilskud/refusion såsom fleksjobordningen, ansættelse med løntilskud, isbryderordning mv., og de øvrige kompenserende ordninger i form af personlig assistance, arbejdspladsindretning, hjælpemidler, fortrinsadgang m.v. Kapitlet er udformet med afsæt primært i interviews med myndigheder og øvrige interessenter, samt inspiration fra en workshop afholdt af FCV den 29. maj 2006. 3.1 Hidtidig praksis for så vidt angår job med løntilskud/refusion Dette afsnit vil indledningsvist præsentere en beskrivelse af den hidtidige praksis i udstedelse af kompensationsbeviser for så vidt angår kompensation i forhold til de forskellige job med løntilskud/refusion såsom fleksjob og isbryderordningen, og sammenholde dette med lovgivningen og de problemstillinger, de udstedende myndigheder er stødt på. Sidst i kapitlet vil vi på baggrund af interviewene diskutere, hvorledes kompensationsbeviset fremadrettet kan anvendes uden at komme i konflikt med den eksisterende lovgivning. 3.1.1 Erfaringer i forhold til job med løntilskud/refusion Som tidligere nævnt omhandler 25 ud af de 41 udstedte kompensationsbeviser kompensation i henhold til fleksjobordningen. I de 25 beviser er formuleringen af den kompenserende foranstaltning varierende. I 10 ud af de 25 beviser er det formuleret, at arbejdsgiveren er berettiget 4 til 2/3 lønrefusion af den overenskomstmæssige mindsteløn på det pågældende ansættelsesområde. I 8 ud af de 25 kompensationsbeviser omhandlende fleksjobordningen er det formuleret, at arbejdsgiveren er berettiget til 1/2 lønrefusion af den overenskomstmæssige mindsteløn på det pågældende ansættelsesområde. I 4 ud af de 25 kompensationsbeviser er det formuleret, at arbejdsgiveren er berettiget til minimum 1/2 lønrefusion af den overenskomstmæssi- 4 Der er i kompensationsbeviserne anvendt varierende formuleringer såsom, at arbejdsgiveren har ret til, er berettiget til, ydes eller kan opnå lønrefusion. FCV: Lettere vej til job - Erfaringsopsamling vedr. et kompensationsbevis 6

ge mindsteløn på det pågældende ansættelsesområde. I 2 ud af de 25 beviser er det formuleret, at der til virksomheden kan ydes lønrefusion på 1/2 eller 2/3 af den overenskomstmæssige mindsteløn på det pågældende ansættelsesområde. Endeligt er det i ét enkelt bevis formuleret, at der ydes mindst 50 % tilskud til mindsteløn, og at arbejdsforholdet evt. kan starte med en arbejdsprøvning, hvor det vil vise sig, om X er berettiget til 2/3 tilskud til lønnen. Den hidtidige praksis i forhold til fleksjobordningen indikerer således, at beskæftigelsesmedarbejderne har haft forskellige vurderinger af, hvor konkret de kan formulere kompensationsbeviset. Flertallet har dog fundet anledning til at skrive, at den ledige er berettiget til lønrefusion af en bestemt størrelse. En grundlæggende problemstilling i den forbindelse er imidlertid, hvorvidt det er muligt, at formulere kompensationsbeviset før jobsøgeren har et konkret job. Det skyldes, at lovgivningen på flere områder er baseret på et princip om skøn. Det forpligter den offentlige myndighed til at foretage en konkret vurdering af det foreliggende tilfælde. Udover de 25 kompensationsbeviser omhandlende kompensation i henhold til fleksjobordningen omhandler 2 beviser kompensation i henhold til isbryderordningen. Begge disse beviser er formuleret mere generelt. Det er således formuleret, at jobsøgeren er i målgruppen til at kunne opnå løntilskud efter isbryderordningen. 3.1.2 Hensyn til den eksisterende lovgivning i forhold til job med løntilskud/refusion I det følgende vil vi med udgangspunkt i praksis diskutere, hvorledes kompensationsbeviset kan anvendes i forhold til job med løntilskud/refusion, som fleksjob og isbryderordningen, uden at komme i konflikt med den eksisterende lovgivning. Kompensationsbevis omhandlende fleksjobordningen Interviews med myndigheder og andre interessenter, samt workshoppen afholdt af FCV den 29. maj 2006, understreger, at det i kompensationsbeviserne er en udfordring at fastholde, at størrelsen af refusionen der ydes arbejdsgiveren i forbindelse med fleksjob, er en skønsmæssig afgørelse, hvor der er krav om en konkret vurdering. Det er således ikke muligt at vurdere, hvorvidt der kan ydes 1/2 eller 2/3 lønrefusion af den overenskomstmæssige mindsteløn på det pågældende ansættelsesområde før det konkrete job foreligger. Flere af interviewpersonerne påpeger, at arbejdsevne og jobfunktion skal matches. Vurderingen af arbejdsevnen skal i sager om revalidering, fleksjob og førtidspension ske efter arbejdsevnemetoden. I Arbejdsevnemetode - Metode til beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevne beskrives det, hvorledes sagsbehandleren både skal have afklaret borgerens ressourcer, og hvilke krav der stilles til borgeren på arbejdsmarkedet, for at kunne vurdere borgerens arbejdsevne. Borgerens arbejdsevne findes derfor i det match, der er mellem borgerens ressourcer og arbejdsmarkedets krav. For borgere visiteret til fleksjob betaler arbejdsgiveren løn til den ansatte, mens kommunen giver arbejdsgiveren refusion af en andel af lønnen. Refusionen er 1/2 eller 2/3 af lønnen, afhængig af graden af den nedsatte arbejdsevne og set i lyset af det konkrete job, som personen skal bestride. FCV: Lettere vej til job - Erfaringsopsamling vedr. et kompensationsbevis 7

I forbindelse med afgørelser skal sagsbehandleren vurdere borgerens arbejdsevne på baggrund af en samlet beskrivelse og vurdering af elementerne i borgerens ressourceprofil. Endvidere skal vurderingen af arbejdsevnen ske ved, at elementerne i borgerens ressourceprofil holdes op mod konkrete funktioner på arbejdsmarkedet. Flere interviewpersoner peger desuden på, at en person i princippet kan tænkes at kunne klare én jobfunktion med en mindre grad af kompensation, mens vedkommende i en anden jobfunktion i højere grad skal kompenseres for sin funktionsnedsættelse for at kunne varetage jobbet. I Ankestyrelsens praksisundersøgelser - Fleksjob fra 2006 påpeges det bl.a., at der i en række sager i kommunerne er foretaget utilstrækkelig eller slet ingen arbejdsprøvning med sigte på arbejde på normale vilkår. Der er siden med ny lovgivning sat yderligere fokus på dette område. På denne baggrund vurderes det meget sandsynligt, at der fremadrettet vil være et ønske om en stringent fortolkning af loven. De nævnte forhold giver væsentlige begrænsninger i forhold til, hvordan kompensationsbeviset kan formuleres. Den fremadrettede anvendelse af kompensationsbeviset vil derfor betyde at kompensationsbeviset skal formuleres forholdsvist generelt for ikke at komme i konflikt med den eksisterende lovgivning. Det betyder, at det ikke på forhånd kan formuleres i kompensationsbeviset, hvorvidt virksomheden - såfremt de ansætter jobsøgeren - er berettiget til eksempelvis 2/3 lønrefusion. Enkelte af interviewpersonerne peger på, at der i praksis ofte reelt foregår en vis forhandling mellem sagsbehandleren og arbejdsgiveren, når det eksempelvis skal vurderes om der skal bevilliges 1/2 eller 2/3 lønrefusion. Disse interviewpersoner anfører, at såfremt det meldes ud, at der kan ydes 1/2 eller 2/3 lønrefusion efter konkret skøn, vil forhandlingen være tabt, da arbejdsgiveren derefter forventes ikke at ville acceptere mindre end 2/3 lønrefusion. Fra anden side fremføres det derimod, at såfremt sagsbehandleren udelukkende informerer om, at der kan ydes 1/2 lønrefusion med det formål at stå bedre i en forhandlingssituation - vil dette formentligt stride imod lovgivningen om virksomhedsservice, hvoraf det fremgår, at kommunens servicevirksomhed skal bidrage til, at virksomhederne får lettere ved at overskue og anvende de forskellige ordninger og støttemuligheder, og således tilskyndes til at gøre en aktiv social indsats. Endeligt fremhæves det af flere, at en sådan forhandlingstilgang ikke er forenelig med de principper, der ved brug af arbejdsevnemetoden skal indgå i et skøn, således som det foreskrives i lovgivningen. Kompensationsbevis omhandlende isbryderordningen Isbryderordningen har til formål at give nyuddannede med et handicap en mulighed for at få erhvervserfaring indenfor det område, som uddannelsen har kvalificeret til. For at kunne få tilskud efter isbryderordningen skal personen have gennemført en faglig eller teoretisk uddannelse af mindst 18 måneders varighed. Uddannelsen skal give ret til optagelse i en statsanerkendt arbejdsløshedskasse. Ansættelsen under isbryderordningen skal være begyndt senest 2 år efter, at uddannelsen er afsluttet. Personen skal mangle erhvervserfaring inden for det område, som uddannelsen er rettet imod. Det er derimod ikke et krav for at blive ansat under isbryderordningen, at personen har været arbejdsløs efter endt uddannelse, når blot foranstående betingelser er opfyldt. FCV: Lettere vej til job - Erfaringsopsamling vedr. et kompensationsbevis 8

For at få bevilliget isbryderordningen skal jobbet således svare til den uddannelse, borgeren med funktionsnedsættelse har erhvervet sig. Det kræver derfor en vurdering for at afgøre, hvorvidt det konkrete job matcher den uddannelse borgeren med funktionsnedsættelse har erhvervet sig. I forhold til isbryderordningen vil det derfor være nødvendigt at formulere en tydelig betingelse, nemlig at uddannelsen skal svare overens med det konkrete job, og dernæst vil det være muligt at formulere præcist, at arbejdsgiveren kan bevilliges løntilskud efter isbryderordningen, dersom arbejdet svarer overens med personens uddannelse. 3.2 Hidtidig praksis for så vidt angår øvrige kompenserende ordninger Dette afsnit vil indledningsvist præsentere en beskrivelse af den hidtidige anvendelse af kompensationsbeviset for så vidt angår de øvrige kompenserende ordninger i form af personlig assistance, hjælpemidler/arbejdspladsindretning og fortrinsadgang m.v., og de problemstillinger de udstedende myndigheder er stødt på i forbindelse med udstedelse af kompensationsbeviset. Sidst i kapitlet vil vi på baggrund af interviewene med de udstedende myndigheder, øvrige interessenter på området samt workshoppen afholdt af FCV, diskutere hvorledes et kompensationsbevis fremadrettet kan anvendes i forbindelse med øvrige kompenserende ordninger uden at komme i konflikt med den eksisterende lovgivning. 3.2.1 Erfaringer i forhold til de øvrige kompenserende ordninger Af de 14 kompensationsbeviser, der ikke vedrører fleksjobordningen eller isbryderordningen, har det som nævnt i 7 tilfælde ikke været muligt, at vurdere hvilke kompenserende foranstaltninger beviserne henviser til. Af de resterende 7 kompensationsbeviser omhandler 3 beviser mulighed for kompensation i form af personlig assistance. 3 beviser omhandler kompensation i form af personlig assistance samt tilskud til arbejdspladsindretning, mens 1 bevis omhandler kompensation i form af personlig assistance, arbejdspladsindretning og fortrinsadgang. Beviserne er forholdsvist generelt formuleret med henvisning til, at borgeren efter en konkret vurdering er i målgruppen til at kunne modtage øvrige kompenserende ordninger. En konkret formulering af et kompensationsbevis lyder således: X tilhører målgruppen som kan søge og modtage kompensation i form af personlig assistance. Efter en konkret vurdering, kan der bevilliges personlig assistance med maksimum 20/37 af arbejdstiden. Som nævnt i det ovenstående omhandler 25 ud af de 41 udstedte kompensationsbeviser fleksjobordningen. Ud af disse 25 beviser indeholder 5 kompensationsbeviser udover kompensation i henhold til fleksjobordningen yderligere henvisning til øvrige kompenserende ordninger i form af arbejdsredskaber og arbejdspladsindretning. Formuleringen af kompensationen i form af øvrige kompenserende ordninger varierer i disse beviser mere end det var tilfældet med de ovenstående 7 beviser, der udelukkende indeholdt henvisning til øvrige kompenserende ordninger. Kompensationen i beviserne er dog ligeledes generelt formuleret, med vægt på, at kompensationen opnås efter en konkret vurdering. Derudover omhandler 2 beviser som nævnt både kompensation i henhold til isbryderordningen og kompensation i form af personlig assistance, hjælpemidler og arbejdspladsindretning. Som diskuteret i forbindelse med job med løntilskud/refusion, er der også i denne sammenhæng en grundlæggende problemstilling i forhold til, hvorledes det er muligt, at formulere kompensationsbeviset før jobsøgeren har et konkret job. Situationen er parallel med problemstillingen vedrørende job FCV: Lettere vej til job - Erfaringsopsamling vedr. et kompensationsbevis 9

med løntilskud/refusion, idet vurderingen af, hvad borgeren kan kompenseres for, er en skønsudøvelse, der forpligter den offentlige myndighed til at foretage en konkret vurdering på et foreliggende grundlag. En borger kan eksempelvis være berettiget til kompenserende hjælpemidler/arbejdspladsindretning i en jobfunktion, mens vedkommende ikke vil være berettiget til det i et andet job, dersom kompenserende hjælpemidler/arbejdspladsindretning ikke vil være påkrævet for at vedkommende kan udføre de dertil hørende jobfunktioner. Adspurgt om dette forhold er det beskæftigelsesmedarbejdernes vurdering, at et fåtal af hjælpemidler til bestemte enkeltpersoner muligvis vil være gennemgående for alle jobs, mens de fleste redskaber vil være variable afhængige af det konkrete job. 3.2.2 Hensyn til den eksisterende lovgivning i forhold til øvrige kompenserende ordninger Interviews med myndigheder, andre interessenter samt workshoppen afholdt af FCV den 29. maj 2006 understreger, at det - som det var tilfældet med job med løntilskud/refusion er vanskelligt at formulere kompensationsbeviset således, at det fremgår, at kompensationen beror på en skønsmæssigafgørelse, hvor der er krav om en konkret vurdering. Personlig assistance AF har i forbindelse med ansøgningen om personlig assistance krav på en række informationer, der er nødvendige for AFs vurdering af ansøgningen, bl.a.: type af handicap hos personen, der ønsker en personlig assistent samt oplysninger om, hvilke bestemte arbejdsfunktioner, der ønskes personlig assistance til, hos hvilken arbejdsgiver, hvor mange timer pr. uge, der ønskes personlig assistance, og i hvilken periode, der ønskes personlig assistance. Den konkrete jobfunktion vil derfor være afgørende for, hvorvidt der kan ydes personlig assistance. Det er derfor ikke muligt på forhånd at formulere i kompensationsbeviset, at der kan ydes støtte til personlig assistance. Det vil derfor udelukkende være muligt at formulere en mere generel tekst. Hjælpemidler/Arbejdspladsindretning AF og kommunen kan bevilge tilskud til undervisningsmaterialer, arbejdsredskaber og tilskud til mindre tilpasninger af arbejdspladsen, som er nødvendige for at fastholde eller indsluse en person med et handicap på arbejdsmarkedet eller for at personen kan deltage i aktiveringstilbud. Som det var tilfældet med personlig assistance tages der altid udgangspunkt i en konkret og individuel vurdering af personens handicapbetingede behov, før det afgøres, hvorvidt der kan bevilliges hjælpemidler/arbejdspladsindretning. Bevillingen af hjælpemidler/arbejdspladsindretning vil ligesom det er tilfældet med bevillingen af personlig assistance afhænge af den konkrete jobfunktion. I én jobfunktion vil en borger med funktionsnedsættelse have behov for hjælpemidler/arbejdspladsindretning for at kunne varetage jobbet, mens vedkommende i en anden jobfunktion vil kunne varetage jobbet på lige vilkår med personer uden funktionsnedsættelse uden kompenserende hjælpemidler/arbejdspladsindretning. Den konkrete jobfunktion er derfor også her afgørende for, hvorvidt der kan ydes hjælpemidler/arbejdspladsindretning. Det er, som det var tilfældet med personlig assistance, ikke muligt på forhånd at formulere i kompensations- FCV: Lettere vej til job - Erfaringsopsamling vedr. et kompensationsbevis 10

beviset, at der kan ydes hjælpemidler/arbejdspladsindretning, hvorfor det udelukkende vil være muligt at formulere det mere generelt. Flere beskæftigelsesmedarbejdere har dog påpeget, at der vil være situationer, hvor kompenserende foranstaltninger i form af hjælpemidler/arbejdspladsindretning vil være givet uanset den konkrete jobfunktion. I sådanne tilfælde anfører disse interviewpersoner, at det bør være acceptabelt at formulere dette i kompensationsbeviset. Fortrinsadgang Ved besættelse af ledige stillinger er offentlige arbejdsgivere forpligtet til at give fortrinsadgang til en person, der på grund af funktionsnedsættelse har vanskeligt ved at opnå ansættelse på det almindelige arbejdsmarked. Forudsætningen er, at denne person opfylder de kvalifikationskrav, der forudsættes i stillingen. Fortrinsadgangen sikres ved retten til en ansættelsessamtale, samt en efterfølgende forhandlingspligt. Hvis ansøgeren ønsker dette indføjet i et kompensationsbevis, vurderer AF, om personen på grund af sit handicap har vanskeligt ved at få tilknytning til arbejdsmarkedet - og dermed er omfattet af reglerne om fortrinsadgang. Der er kun ét eksempel på et kompensationsbevis, der indeholder reference til denne ordning. Det kræver en konkret vurdering af beskæftigelsesmedarbejderen at fastslå, hvorvidt personen opfylder de kvalifikationskrav, der opstilles i stillingsopslaget. Det må dog umiddelbart vurderes, at være et forbehold, som kan formuleres forholdsvist enkelt i et kompensationsbevis. 3.3 Forslag til udformning af fremtidige kompensationsbeviser På baggrund af de ovenstående overvejelser/diskussioner, er der således på flere områder behov for, at finde formuleringer, der sikrer, at beviset lever op til kravene om, at kompensationen beror på en skønsmæssig afgørelse, hvor der er krav om en konkret vurdering. Nogle af de udstedte kompensationsbeviser synes umiddelbart at være på kant med dette princip, når der skrives, at: Der er af X Kommune bevilliget mulighed for ansættelse i fleksjob. Virksomheden er berettiget til lønrefusion på 50 % af overenskomstmæssig mindsteløn på det pågældende ansættelsesområde, herunder bidrag til ATP, ferie og pension. Eller når det skrives, at Y er berettiget til ansættelse i fleksjob. Der ydes 2/3 refusion af overenskomstmæssig mindsteløn, gælder også sociale ydelser, såsom ATP, feriepenge og pensionsbidrag. Andre af de udstedte kompensationsbeviser har undgået dette ved, at skrive: X er af Y Kommune bevilliget mulighed for ansættelse i fleksjob. Til den ansættende virksomhed/arbejdsgiver ydes der lønrefusion på 2/3 (max.) eller 50 % (min.) af overenskomstmæssig mindsteløn i forhold til det pågældende ansættelsesområde. Det gælder ligeledes sociale ydelser såsom ATP, feriepenge og pensionsbidrag. Et andet eksempel herpå er et bevis, hvor der skrives: Hjælpemidler efter bekendtgørelsen om en aktiv beskæftigelsesindsats. Personlig assistance også omfattende tolkebistand. Efter lov om kompensation til handicappede i erhverv, bekendtgørelse nr. 545. Som det fremgår af de valgte formuleringer, er det en balancegang for beskæftigelsesmedarbejderen mellem at undgå på den ene side at formulere for præcist - og dermed risikere at bringe sig i konflikt med skønsprincippet, FCV: Lettere vej til job - Erfaringsopsamling vedr. et kompensationsbevis 11

- og på den anden side at formulere kompensationsbeviset for generelt, således at den information som arbejdsgiveren får, ikke giver overblik over de løsninger, der kan bevilliges af myndighederne, dersom jobsøgeren med nedsat funktionsevne ansættes. I drøftelser og interviews med forvaltninger og interessenter har fokus samlet sig om formuleringer, der betoner målgruppetilhør. Det vurderes således at være hensigtsmæssigt, i de tilfælde hvor der skal udøves et skøn udelukkende at formulere mere generelt, at jobsøgeren er i målgruppen, der kan søge og opnå denne eller hin foranstaltning efter en konkret vurdering. For borgere, der er visiteret til fleksjob, har fokus samlet sig om forholdsvis generelle formuleringer, der fremhæver, at jobsøgeren er visiteret til fleksjob, hvorfor arbejdsgiveren efter en konkret vurdering kan opnå 1/2 eller 2/3 lønrefusion af overenskomstmæssig mindsteløn på det pågældende ansættelsesområde. Tilsvarende er det vurderingen, at det i forhold til øvrige kompenserende ordninger, hvor der skal udøves et skøn, udelukkende vil være muligt at formulere i generelle vendinger, at vedkommende er i målgruppen, der kan søge og opnå hjælpemidler/arbejdspladsindretning efter en konkret vurdering. Omvendt vurderes det at være muligt at formulere beviset koncist, hvor der er tale om isbryderordningen eller om fortrinsretten, idet det kan formuleres, at denne ledige er berettiget til fortrinsret/isbryderordning, dersom følgende præcise forhold gør sig gældende. FCV: Lettere vej til job - Erfaringsopsamling vedr. et kompensationsbevis 12

4. Borgerne og virksomhedernes erfaringer og vurderinger Dette kapitel er udformet med afsæt i interviews med borgere, der har fået udstedt et kompensationsbevis, samt interviews med virksomheder. Da det empiriske grundlag som nævnt er begrænset, har vi i alle interview - udover at spørge til de konkrete erfaringer - spurgt til såvel borgernes som virksomhedernes vurderinger af kompensationsbeviset. Kapitlet struktureres således, at borgernes erfaringer og vurderinger med kompensationsbeviset vil blive gennemgået indledningsvist, hvorefter virksomhedernes erfaringer og vurderinger med kompensationsbeviset behandles. 4.1 Borgernes erfaringer og vurderinger af kompensationsbeviset Indledningsvist kan det begrænsede empiriske grundlag give anledning til at stille spørgsmålstegn ved, om kompensationsbeviset efterspørges af borgerne. Det er dog ikke Rambøll Managements vurdering, at den begrænsede udbredelse af kompensationsbeviset skyldes, at det ikke efterspørges af borgerne. Det skyldes snarere den relativt korte projektperiode og at et tilstrækkeligt antal endnu ikke er nået igennem informationsspredningen. I forbindelse med interviewene med de udstedende myndigheder er vi dog blevet gjort opmærksom på, at enkelte beskæftigelsesmedarbejdere er stødt på borgere, der ikke har ønsket at få udarbejdet et kompensationsbevis. Begrundelsen for dette var ifølge beskæftigelsesmedarbejderne en frygt for, at borgeren efterfølgende ville blive presset yderligere i den aktive jobsøgning. Da udvælgelsen af borgere til interviewene er sket ud fra, om borgeren har fået udstedt et kompensationsbevis, og derfor har indvilget i at deltage i projektet, kan dette naturligt give anledning til en formodning om, at vi overvejende har fået de borgere, der er positivt stemt overfor kompensationsbeviset, i tale. Der må derfor forventes en vis positiv bias, men det har været Rambøll Managements vurdering, at det er væsentligst at indfange de erfaringer, der er erhvervet i løbet af projektperioden, hvorfor vi har valgt udelukkende at interviewe borgere, der har fået udstedt et kompensationsbevis. 4.1.1 Erfaringer med anvendelse af kompensationsbeviset Kompensationsbeviset har primært været anvendt som et bilag afsendt af den ledige sammen med jobansøgning og CV til arbejdsgiveren. Kompensationsbeviset har således fungeret som et officielt dokument udstedt af en myndighed, der indikerer hvilke kompensationsmuligheder jobansøger kan opnå fra myndigheden. Få af de interviewede borgere, der har søgt jobs, har været kaldt til samtale på baggrund af en jobansøgning. Der eksisterer derfor kun et begrænset empirisk grundlag, for at vurdere hvordan kompensationsbeviset kan anvendes i en jobsamtale. Derudover har enkelte borgere fremvist beviset i forbindelse med en indledende uformel snak med en arbejdsgiver angående en uopfordret ansøgning om et job i virksomheden. Flere af de interviewede borgere der endnu ikke har været til jobsamtale har desuden givet udtryk FCV: Lettere vej til job - Erfaringsopsamling vedr. et kompensationsbevis 13

for, at såfremt de bliver indkaldt til en jobsamtale, vil de medbringe beviset til fremvisning for arbejdsgiveren. Der gives udtryk for, at det hver gang man sender en jobansøgning er en vurdering, hvorvidt kompensationsbeviset skal sendes med i ansøgningen, eller det først skal fremvises ved en eventuel samtale. Dette ses som en parallel til de overvejelser der er i forhold til, om man skal skrive om sin funktionsnedsættelse i jobansøgningen, og derved risikere ikke at blive kaldt til samtale, eller om man skal undlade at skrive denne information i ansøgningen - og derved risikere at arbejdsgiveren reagerer negativt på, at man ikke har skrevet om dette. Det, at kompensationsbeviset har givet arbejdsgiveren indsigt i jobsøgerens kompensationsmuligheder, har betydet at jobsøgerne i højere grad har kunnet koncentrere jobansøgningen og CV om de kompetencer vedkommende besidder i forhold til at kunne bestride det konkrete job. Jobsøgeren har derved i mindre grad skullet bruge jobansøgningen til at forklare, hvilken funktionsnedsættelse han/hun har, og hvilke kompensationsmuligheder vedkommende kan opnå. Der er dog forskel på, hvor detaljerede beskrivelser af eksempelvis funktionsnedsættelsen de udstedte kompensationsbeviser indeholder. Boks 1: Eksempel på konkret anvendelse af kompensationsbeviset Helle blev igennem sit netværk opmærksom på en interessant arbejdsplads. Da Helle gerne vil undgå, at hendes ansøgning strander i en personaleafdeling, sender hun sit CV til chefen i den konkrete afdeling, som interesserer hende mest. Da arbejdsgiveren fremstiller høreapparater, som hun selv er bruger af, var det naturligt for hende at søge i denne virksomhed. Da Helle ikke får svar fra arbejdsgiveren i første omgang, kontakter hun selv arbejdsgiveren, hvilket fører til en uforpligtende samtale. Under denne samtale fremviser hun kompensationsbeviset for arbejdsgiveren. Arbejdsgiveren fik dermed et indtryk af den ledige, samtidig med, at det blev synligt for arbejdsgiveren, at der eksisterer nogle muligheder for at kompensere borgeren for den nedsatte funktionsevne. Såvel arbejdsgiveren som Helle fandt, at dette var en positiv måde at fremvise beviset på, og Helle går nu og venter på at høre, om hun fik jobbet. Enkelte borgere har udover kompensationsbeviset sendt en brochure omhandlende de kompenserende foranstaltninger sammen med jobansøgning og CV. Alternativt er pjecen blevet afleveret til arbejdsgiveren i forbindelse med en samtale. Derved kan kompensationsbeviset fungere som en kortfattet oversigt over hvilke konkrete kompenserede foranstaltninger, der vil være relevante for jobsøgeren, mens brochuren fungerer som yderligere information om de job med løntilskud/refusion og/eller øvrige kompenserende ordninger, der er nævnt i kompensationsbeviset. Udover at anvende kompensationsbeviset som bilag til jobansøgning og CV, samt at fremvise kompensationsbeviset ved selve jobsamtalen, har enkelte borgere, der har været i virksomhedspraktik, fremvist kompensationsbeviset for arbejdsgiveren med henblik på ansættelse i fleksjob. FCV: Lettere vej til job - Erfaringsopsamling vedr. et kompensationsbevis 14

4.1.2 Vurderinger af kompensationsbeviset De interviewede borgere, der har fået udstedt et kompensationsbevis, har generelt været tilfredse med beviset. Borgernes overordnede vurdering af kompensationsbeviset er således, at de tror det vil være en hjælp for dem. Hovedparten af de interviewede borgere har lagt vægt på, at beviset kan være medvirkende til at nedbryde den bekymring, som arbejdsgiveren kan have ved at skulle ansætte en person med nedsat funktionsevne, idet arbejdsgiveren får overblik over de foranstaltninger, der kan kompensere jobsøgeren herfor. Det skaber forståelse for, at det ikke er så kompliceret at ansætte en person med nedsat funktionsevne. De af de interviewede borgere, der har fået en vurdering af kompensationsbeviset fra en arbejdsgiver lægger vægt på, at arbejdsgiverne generelt bliver overraskede over, hvilke muligheder der er for at kompensere for borgerens nedsatte funktionsevne. Som en af de interviewede borgere udtaler, så er beviset det dokument, der i arbejdsgiverens endelige vurdering af, om borgeren med nedsat funktionsevne skal ansættes, skal trække i den modsatte retning i forhold til de udfordringer, der er ved at ansætte en person med nedsat funktionsevne. Et andet positivt element ved kompensationsbeviset, som de interviewede borgere har fremhævet er, at de ikke er nødsaget til at bruge mange ressourcer i selve jobansøgningen på at formulere, at myndighederne kan bevillige kompensation i form af øvrige kompenserende ordninger og/eller job med løntilskud/refusion såfremt de ansættes. Det, at kompensationsbeviset er et officielt dokument fra en offentlig myndighed, gør ifølge de interviewede borgere også, at det virker mere troværdigt, frem for at de selv skriver, at der er mulighed for kompenserende foranstaltninger. Beviset virker således som dokumentation for, at de oplysninger borgeren opgiver om kompensationsmuligheder er korrekte. I og med at man har fået dokumentation for, at man kan opnå kompensation vurderer nogle borgere, at det er blevet lettere, at formulere sit handicap i ansøgningen. Det skyldes, at borgeren med henvisning til kompensationsbeviset kan skrive, at der er mulighed for at opnå kompenserende foranstaltninger, der kan være medvirkende til, at man kan varetage jobfunktionen på lige vilkår. Endeligt har der for nogle af de ledige også været et afklarende element forbundet med samtalen med beskæftigelsesmedarbejderen om, hvilke kompenserende foranstaltninger, de vurderes, at være i målgruppe til at kunne søge og opnå. Lige såvel som kompensationsbeviset efterfølgende kan anvendes til at erindre borgeren om, hvilke kompenserende foranstaltninger vedkommende kan søge og opnå. Hovedparten af de interviewede borgere vurderer dog, på trods af deres tilfredshed med kompensationsbeviset, at dette tiltag ikke i sig selv vil fjerne alle problemer, men at kompensationsbeviset snarere skal ses som et redskab blandt flere, der kan være medvirkende til at reducere barriererne for adgang til arbejdsmarkedet for borgere med funktionsnedsættelse. 4.1.3 Borgernes forslag til kompensationsbeviset Udover erfaringer og vurderinger, har vi i interviewene med borgerne også spurgt til deres ønsker til et kompensationsbevis. Borgerne ønsker at beviset fremstår som en dokumentation fra en offentlig myndighed af, at de er i målgruppen til at søge og opnå kompenserende foranstaltninger. I forlængelse heraf er det vigtigt for borgerne, at kompensationsbeviset har udseende af et officielt dokument, at det er velformuleret FCV: Lettere vej til job - Erfaringsopsamling vedr. et kompensationsbevis 15

samt underskrevet af en offentlig myndighed og påført et stempel fra den udstedende myndighed. I over halvdelen af de kompensationsbeviser, der er indgået i denne undersøgelse, har kompensationsbeviset tilsyneladende ikke været underskrevet. Derudover skal kompensationsbeviset være kort og præcist formuleret, da det skal være let tilgængeligt for arbejdsgiveren. Borgerne ønsker desuden at kompensationsbeviset er positivt formuleret, samtidig med at det ikke skjuler informationer for arbejdsgiveren. Ud af de ca. 40 kompensationsbeviser, der indgår i denne undersøgelse, indeholder lidt over halvdelen af beviserne en beskrivelse af jobsøgerens skånebehov i forbindelse med en ansættelse. I lidt under en fjerdedel af beviserne, er der en beskrivelse af årsagen til jobsøgerens nedsatte funktionsevne. I og med at jobsøgerens nedsatte funktionsevne og skånebehov formuleres i kompensationsbeviset, er der en vis risiko, for at arbejdsgiveren kan få en negativ opfattelse af jobsøgeren. Omvendt fremstår de mulige kompenserende foranstaltninger som et positivt element. Flere borgere har peget på, at det bør være muligt at formulere beviset således, at funktionsnedsættelsen kort beskrives, hvorefter det formuleres hvilke kompensationsmuligheder vedkommende er i målgruppen til at kunne opnå. Derved kan det tænkes at funktionsnedsættelsen ikke udelukkende fremstår negativt, og at arbejdsgiveren i højere grad bliver opmærksom på, hvilke muligheder der eksisterer for at kompensere for denne funktionsnedsættelse. Det kan dog overvejes, hvorvidt dette ræsonnement gælder uafhængigt af karakteren af borgerens nedsatte funktionsevne, idet én form for handicap kan tænkes i højere grad at ville blive mødt af en barriere på arbejdsmarkedet, end en anden. På baggrund heraf er det flere borgeres opfattelse, at det skal aftales i tæt samråd med den ledige, om der indføjes en beskrivelse af den nedsatte funktionsevne i kompensationsbeviset. I forlængelse af ønsket om den positive - og troværdige - fremstilling af borgeren, har enkelte borgere angivet, at underoverskriften på kompensationsbeviset: For borgere med nedsat funktionsevne kan virke negativ. En enkelt borger peger på, at en titel anvendt i AF og AMS s brochure angående kompenserende ordninger Handicap ingen hindring ville være en bedre underoverskrift, da den giver et mere positivt billede af det at have en nedsat funktionsevne, og i højere grad sælger jobsøgeren, som en borger udtrykker det. Enkelte borgere har desuden udtrykt ønske om, at den videre proces for ansøgning om kompensation, når der foreligger et job, enten bliver skrevet i kort form i kompensationsbeviset, eller alternativt at borgeren fik rådgivning om dette på mødet, hvor kompensationsbeviset udstedes. Endeligt foreslås det med den teknologiske udvikling in mente, og den stigende udbredelse af krav om elektroniske ansøgninger, at der udarbejdes en elektronisk udgave af kompensationsbeviset, således at beviset kan fremsendes som en vedhæftet fil, som den ledige kan anvende til at ansøge elektronisk. 4.2 Virksomhedernes erfaringer og vurderinger af kompensationsbeviset For så vidt angår virksomhedernes erfaringer med kompensationsbeviset, er det empiriske materiale endnu mere begrænset end for borgernes vedkommende. Den indtil videre begrænsede anvendelse af kompensationsbeviset i FCV: Lettere vej til job - Erfaringsopsamling vedr. et kompensationsbevis 16

forbindelse med jobansøgning skal derfor ses i sammenhæng med, at de interviewede borgere først har fået udstedt kompensationsbeviset i foråret 2006, hvorfor de på tidspunktet for interviewene har haft kompensationsbeviset i hænde i en meget begrænset periode. 4.2.1 Erfaringer med anvendelsen af kompensationsbeviset De arbejdsgivere, vi har talt med, har set kompensationsbeviset i forbindelse med en jobansøgning, eller de har fået beviset fremvist ved en uformel samtale eller de har set beviset fra en borger i virksomhedspraktik, der ønsker at komme i fleksjob. Samtlige de arbejdsgivere, som vi har talt med, har oplevet det positivt at modtage eller på anden måde at se et kompensationsbevis. Generelt giver arbejdsgiverne ligeledes udtryk for, at kompensationsbeviset har givet dem en klar indsigt i, hvilke kompensationsmuligheder jobsøgeren har. Boks 2: Kompensationsbevis gav ny information En leder i en større produktionsvirksomhed tager godt imod beviset. Han er samtidigt overrasket over, de muligheder der eksisterede for at kompensere den jobsøgende borger for den nedsatte funktionsevne. På trods af at virksomheden har flere tusinde ansatte medarbejdere vurderer denne leder, at virksomheden ikke havde viden om disse kompenserende ordninger, hvorfor lederen er glad for den afklaring som kompensationsbeviset, har afstedkommet. Også det faktum, at beviset indeholder en henvisning til en myndighed med en navngiven kontaktperson og et telefonnummer, fremhæves som positivt. Det kommer blandt andet frem i interviewet med en personalekonsulent fra et større vikarbureau. Boks 3: Vikarbureauet er glad for den klare henvisning Et større vikarbureau, som har modtaget et kompensationsbevis, som del af en ansøgning fra en ledig, finder at beviset er en god idé. Endnu har det ikke ført til et konkret job, men vurderingen er, at det er et fint udgangspunkt, at beviset dokumenterer de muligheder, som personen har for kompensation. Desværre opleves det af og til, at der er personer, som påstår noget, som der ikke nødvendigvis er dækning for, og i den sammenhæng er beviset også godt, fordi det klart angiver, hvem det er, man skal henvende sig til for at få oplysningerne i beviset bekræftet og uddybet. Sådanne oplysninger støtter også personalekonsulenten, når hun skal finde et job til den ledige. Den interviewede personalekonsulent efterlyser i øvrigt en folder eller lignende, der vil kunne vedlægges i ansøgningen, således at den interesserede læser kan finde flere informationer om de specifikke ordninger, som kan komme i anvendelse. FCV: Lettere vej til job - Erfaringsopsamling vedr. et kompensationsbevis 17