Høring vedrørende udkast til ny bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket

Se vedlagte høringsliste J.nr.: 2013-27-2301-001399 /MAOLA 24. januar 2014 Høring vedrørende udkast til ny bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket Kort om Nøglehulsmærket Nøglehulsmærket er et ernæringsmærke, som skal gøre det enkelt for forbrugerne at vælge sundere fødevarer inden for en fødevaregruppe. Mærkningsordningen fastsætter krav til minimumsindhold af kostfibre og maksimumsindhold af fedt, mættede fedtsyrer, salt og sukker i fødevarer, som indgår i mærkningsordningen. Sammenlignet med andre fødevarer inden for samme fødevaregruppe opfylder produkter med Nøglehullet et eller flere af disse krav. Ordningen er dynamisk og revideres, når det ernæringsmæssige vidensgrundlag og/eller ændringer i fødevareudbuddet tilsiger det. Baggrund for forslaget Den nordiske Nøglehulsbekendtgørelse trådte i kraft i 2009 i Sverige, Norge og Danmark. Bekendtgørelsen skal sikre, at fastsatte rammer og vilkår for mærkningsordningen overholdes ved brug af Nøglehulsmærket. I Danmark er det Fødevarestyrelsen, som fører kontrol med brugen af Nøglehulsmærket. I efteråret 2011 påbegyndtes arbejdet med en revision af bekendtgørelsen. Nøglehulsmærkningen er fælles for flere nordiske lande, og revisionen foregår som et samarbejde mellem disse landes fødevaremyndigheder samt sundhedsmyndighederne i Norge. Undervejs i processen har Island indgået aftale om brugen af symbolet og har derefter indgået i dette samarbejde. Det har fra starten været en forudsætning, at Nøglehulsordningen skal være dynamisk ved, at kriterierne og produktgrupperne kan revideres. Den nuværende revisionsproces startede ved, at interessenter fik mulighed for at indmelde ønsker og forslag til ændringer. Disse indspil har sammen med synspunkter fra landenes myndigheder dannet grundlag for revisionen. Side 1/16

I revisionen har der været særligt fokus på salt, og saltkravene foreslås skærpede. Kravene til mættede fedtsyrer foreslås enten indført eller skærpet i relevante grupper. Fødevaregrupperne er delvist ændrede, og enkelte nye foreslås indført. Der redegøres nærmere for resultaterne af revisionsprocessen i vedlagte bilag. Nøglehullet på spisesteder Ordningen Nøglehullet på spisesteder blev indført i Danmark i januar 2012. Danmark har som det eneste land inkorporeret denne ordning som en del af bekendtgørelsen. Der foreslås som en følge af de reviderede kriterier i forbindelse med den nordiske revision af bekendtgørelsen få ændringer i ordningen Nøglehullet på Spisesteder. Det drejer sig om enkelte ændringer i kravene til udbud på det nøglehulscertificerede spisested. Høringsfrist Fødevarestyrelsen skal anmode om at modtage eventuelle bemærkninger til udkastet senest den 28. marts 2014. Bemærkninger bedes fremsendt til hoering@fvst.dk og maola@fvst.dk. Med venlig hilsen Marianne Øhlenschläger Larsen (FVST) Fuldmægtig, cand. Jur. Ernæring Side 2/16

Bilag 1. Hvad er Nøglehullet? De ernæringsmæssige kriterier i Nøglehulsordningen tager udgangspunkt i de fælles nordiske anbefalinger for kostens ernæringsmæssige sammensætning "Nordic Nutrition Recommendation" (NNR 2012) og nationale kostanbefalinger. NNR 2012 giver anbefalinger for kostens indhold af fedt, mættede fedtsyrer, transfedtsyrer, sukker, salt og kostfiber. Desuden anbefales en varieret kost med mange grøntsager, frugt, bær, grove kornprodukter (fuldkorn) og fisk samt begrænsede mængder af forarbejdet kød, rødt kød, salt og sukker. Dette er i overensstemmelse med de danske fødevaremyndigheders kostråd. Nøglehullet er et symbol, som skal gøre det enkelt for forbrugerne at vælge sundere fødevarer inden for en fødevaregruppe. Mærkningsordningen fastsætter krav til minimumsindhold af kostfibre og maksimumsindhold af fedt, mættede fedtsyrer, salt og sukker i fødevarer, som indgår i mærkningsordningen. Sammenlignet med andre produkter inden for samme fødevaregruppe opfylder produkter med Nøglehullet et eller flere af disse krav. En fødevare med Nøglehullet betyder derfor, at den er et sundere alternativ inden for sin fødevaregruppe. Nøglehullet er en enkel og tydelig mærkning, som vejleder forbrugerne i en travl indkøbssituation, og et værktøj til at gøre det lettere at sammensætte en sund og varieret kost i overensstemmelse med myndighedernes kostanbefalinger. Nøglehulsordningen omfatter fødevaregrupper, som kan indgå i en sund hverdagskost. Det betyder imidlertid ikke, at en madvare med Nøglehullet kan indtages i ubegrænsede mængder. Formålet med Nøglehullet er at vejlede forbrugerne til sundere alternativer inden for en fødevarekategori, som for eksempel brød, mejeriprodukter eller færdigretter. Selv om Nøglehullet er en god vejviser inden for de forskellige fødevaregrupper, er det den enkeltes ansvar at sammensætte valgene til en sund og varieret kost og med balance mellem energiindtaget fra mad og drikke samt energiforbruget gennem aktivitet. Formålet med ordningen er også at opfordre fødevarebrancherne til at udvikle flere produkter med mindre fedt, sundere fedtsyresammensætning, mindre salt og sukker samt mere kostfiber, fuldkorn, grøntsager og frugt. Nøglehulsmærkningen er en dynamisk ordning. Fødevaregrupperne og kriterier for Nøglehullet revideres derfor, når vidensgrundlaget inden for ernæring og/eller ændringer i fødevaremarkedet tilsiger det. Der er ikke fastsat et mål for, hvor stor en andel af produkterne inden for en fødevarekategori skal kunne opfylde kravene til Nøglehullet, men det er en vigtig målsætning, at vilkårene fastsættes på en måde, så de hele tiden inspirerer til produktændring og -udvikling i en sundere retning i tråd med ernæringsanbefalingerne. Kosten i de nordiske lande har mange lighedstræk, men der er væsentlige forskelle i fødevarernes sammensætning og indtaget heraf. Dette medfører, at det i nogle tilfælde kan være en udfordring at finde løsninger, som er lige gode for alle landene. Side 3/16

2. Indholdet i bekendtgørelsesudkastet Nedenfor gennemgås bekendtgørelsesudkastet. Først forklares den mere ernæringsfaglige begrundelse for ændringerne i kriterierne. Dernæst redegøres for ændringerne i selve bekendtgørelsen, og til sidst gennemgås bekendtgørelsens bilag 2, der indeholder fødevaregrupper med kriterier. Ændringer, som er foretaget på baggrund af en eller flere af begrundelserne nedenfor, vil ikke blive kommenteret yderligere ved gennemgangen af fødevaregrupperne. Ernæringsfaglige forhold Salt (natrium) I NNR 2012 anbefales en reduktion i indtaget af natrium beregnet som salt (NaCl). Der anbefales en gradvis reduktion fra det nuværende niveau på ca. 10 g salt til 6 g salt per person per dag på lang sigt. Reduceret saltindtag kan sænke blodtrykket og mindske forekomsten af højt blodtryk og hjerte- og karsygdom i befolkningen. Ca. ¾ af saltindtaget anslås at komme fra industriforarbejdede fødevarer. Fødevaregrupperne brød- og kødvarer er de største kilder til salt i kosten. Færdigretter, fiskeprodukter og ost er også betydelige kilder til salt i kosten. Salt har mange funktionelle egenskaber i maden og bidrager til smag. Ved revisionen har der været lagt meget vægt på ændringer af saltkriterierne. Der foreslås indført krav til salt i grupperne for fiske- og kødprodukter. Ligeledes er der strammet op på kriterierne for salt i de fleste andre grupper. Fedt (totalt) og mættede fedtsyrer I NNR 2012 anbefales, at indtaget af mættede fedtsyrer begrænses til under 10 % af energiindtaget, og at indtaget af transfedtsyrer begrænses mest muligt. Endvidere bør umættede fedtsyrer bidrage med mindst 2/3 af kostens samlede fedtindhold. Dette vil give en gunstigere fedtsyresammensætning end i den nuværende gennemsnitskost og vil kunne formindske forekomsten af hjerte- og karsygdomme i befolkningen. I NNR 2012 lægges større vægt kostens fedtsyresammensætning end på den samlede mængde fedt i kosten. I NNR anbefales, at kostens samlede fedtindhold udgør mellem 25 % og 40 % af energiindtaget, og at et fedtindhold på 32-33 energiprocent er et godt udgangspunkt for planlægning af kosten. Ved revisionen foreslås indført nye krav til indhold af mættede fedtsyrer i nogle fødevaregrupper. Kravene til mættede fedtsyrer foreslås skærpede i de fleste grupper, hvor der p.t. er krav. Samtidig lempes kravet til total fedt i flere grupper. Der har været kriterier for det samlede fedtindhold i Nøglehulsordningen, siden den startede. Dette foreslås opretholdt, men der lægges større vægt på indholdet af mættede fedtsyrer end på det samlede fedtindhold. Fedtet i fødevarer som mælk, ost og kød har naturligt en relativt højt andel af mættede fedtsyrer. Der er ikke fastsat krav om begrænsning af indholdet af fedt fra fisk, fordi det er ønskeligt med et øget forbrug af fed fisk. Side 4/16

Sukker I NNR 2012 anbefales, at indtaget af tilsat sukker begrænses til under 10 % af energiindtaget for at sikre indtaget af nødvendige næringsstoffer samt mindske risikoen for caries og overvægt. I mange fødevaregrupper er der angivet grænser for højeste indhold af renfremstillede sukkerarter og sukkerarter (summen af naturlige mono- og disaccharider og renfremstillede sukkerarter). Der er foretaget justeringer i nogle af grupperne. De største kilder til sukker i kosten, herunder sukkerholdige drikkevarer og slik, er ikke omfattet af Nøglehulsordningen og kan derfor ikke Nøglehulsmærkes. Kostfiber, frugt, bær, grøntsager og grove kornprodukter (fuldkorn) I NNR 2012 anbefales, at indtaget af kostfiber bør være 25-35 g per dag for voksne. I realiteten indebærer dette en forøgelse af indtaget for de fleste. Forøgelsen bør fortrinsvis ske i form af fødevarer, som er naturligt rig på kostfiber, f.eks. grove kornprodukter, grønsager, frugt og bær. Dette er fødevaregrupper, som udover kostfiber også har et højt indhold af vitaminer, mineraler og andre bioaktive stoffer. Et højt indtag af disse fødevarer kan bidrage til at mindske risikoen for hjerte- og karsygdomme, flere kræftformer og overvægt. Det er fortsat ikke afklaret, hvilke indholdsstoffer der giver disse sundhedseffekter. Derfor anbefales et betydeligt og varieret indtag fra disse fødevaregrupper. Der er desuden kommet flere videnskabelige undersøgelser, som viser, at indtag af fuldkornsprodukter kan mindske risikoen for hjertesygdomme, type 2-diabetes og overvægt. Både indtag af fuldkornsprodukter og indtag af kostfiber fra fuldkornsprodukter viser en sammenhæng med gunstige sundhedseffekter. Det er formentlig en kombination af fuldkornets forskellige indholdsstoffer og ikke bare indholdet af kostfiber, som giver reduceret sygdomsrisiko. Myndighederne ønsker derfor at stimulere til øget brug af fuldkorn i stedet for isolerede kostfibre i kornprodukter. Ved denne revision foreslås ændringer i grupperne for frugt, bær og grøntsager for at bidrage til øget indtag af disse fødevarer. I gruppen for frugt og bær foreslås det, at det skal være tilladt at varmebehandle disse i større grad end i dag. For gruppen af grøntsager har dette også givet anledning til at åbne for yderligere forarbejdning af produkterne. Det er ligeledes fastsat krav til fedt og/eller mættede fedtsyrer udover kravene til salt og sukkerarter. Dette skulle gerne åbne for Nøglehulsmærkning af flere grønsagsbaserede retter. Kravene til indhold af ingredienserne frugt, bær og grønsager i grupperne for færdigretter og lignende er skærpet. Kravet til fuldkorn er skærpet i grupperne, hvor det er relevant. Tilgrænsende lovgivning Visse ændringer i Nøglehulsbekendtgørelsen er foretaget som følge af anden relevant eller tilgrænsende lovgivning. Definitioner Side 5/16

Der er modtaget forslag fra producenter og kontrolmyndigheder om, at det ville være en fordel, hvis begreber forstås på samme måde i forskellige dele af lovgivningen. Dette er imødekommet. Der er bl.a. taget mange definitioner ind fra relevant EU-lovgivning, se også bemærkningerne til 2 nedenfor. Begreberne "salt" og "natrium" I Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011 om fødevareinformation til forbrugerne er det vedtaget, at begrebet "salt" skal bruges i næringsdeklarationen senest fra den 13. december 2014. Salt skal beregnes som den samlede mængde natrium i fødevaren, ganget med 2,5. Derfor er kravene i den nye Nøglehulsbekendtgørelse angivet som gram salt. Næringsdeklaration og tolerancer I den gældende lovgivning er der ikke et generelt krav om næringsdeklaration for alle fødevarer, selv om mange producenter giver sådanne oplysninger efter eget ønske. Hvis fødevaren imidlertid mærkes med en ernærings- eller sundhedsanprisning, medfører dette krav om næringsdeklaration. Nøglehulsmærket anses for en ernæringsanprisning, hvorfor der kræves næringsdeklaration på de Nøglehulsmærkede produkter. En værdi, som angives i næringsdeklarationen, repræsenterer typisk en gennemsnitsværdi, men hvor en vis afvigelse både over og under den angivne værdi kan accepteres. Udover denne afvigelse ved deklarationen er der ved analyser af næringsstoffer altid en vis analyseusikkerhed, som der må tages hensyn til. I praksis er det ikke muligt at sikre, at den deklarerede næringsdeklarationsværdi altid svarer til det indhold, som faktisk er i produktet. Det skyldes, at næringsindholdet i madvaren varierer mere eller mindre fra naturens side og påvirkes af fremstillingsprocessen eller andre faktorer. I fødevareinformationsforordningen (1169/2011) er der fra 13. december 2016 indført et generelt krav om obligatorisk næringsdeklaration på de fleste færdigpakkede fødevarer. Der indføres også et nyt format for næringsdeklarationen. Det nye format gælder fra 13. december 2014 for fødevarer, som ud fra anden lovgivning er omfattet af kravet om at mærke med næringsdeklaration eller som frivilligt mærkes med næringsdeklaration. Deklarationen skal som minimum indeholde oplysninger om indholdet af energi, fedt, mættede fedtsyrer, kulhydrater, sukkerarter, protein og salt, i nævnte rækkefølge. Ligeledes kan den udvides med nogle elementer, som for eksempel visse andre fedtsyrer og kostfiber. I bekendtgørelsens bilag 2 er der fastsat kriterier for, hvad fødevarerne højst må eller mindst skal indeholde af næringsstoffer. I henhold til EU-vejledningen skal værdier, som ligger til grund for ernæringsanprisninger, anses for fastsatte maksimums- eller minimumsværdier for indholdet af næringsstoffer. Det fremgår af vejledningen, at for sådanne værdier accepteres kun analyseusikkerheden som afvigelse, henholdsvis højst eller mindst. Afvigelse den anden vej fremgår af vejledningens tabel 3. Det generelle krav i lovgivningen om næringsdeklaration om, at det er gennemsnitsværdier, som skal angives i næringsdeklarationen, gælder under alle omstændigheder for både Nøglehulsmærkede produkter og andre fødevarer. Glutenfri produkter Der var tidligere mulighed for, at glutenfri produkter kunne mærkes med Nøglehullet, men muligheden forsvandt, da der i 2009 blev indført krav til andel af fuldkorn i cerealier i Nøglehulsordningen. Studier Side 6/16

viser, at glutenintolerante personer indtager mindre fiber end resten af befolkningen. Mange personer i de nordiske lande spiser glutenfri produkter. Det er vigtigt, at også denne del af befolkningen kan få hjælp til at vælge gode basisfødevarer. Glutenfri cerealier har meget dårligere bageegenskaber end andre korntyper som hvede, byg og rug. Det gør det vanskeligere at fremstille glutenfrit brød og pasta. For at de glutenfri basisfødevarer skal være sammenlignelige i udseende, konsistens og holdbarhed med de traditionelle basisfødevarer, må forskellige stivelser bruges i fremstillingen. Den hyppigst anvendte stivelse i glutenfrit brød på det svenske og norske marked er hvedestivelse. En fuldkornsvariant af hvedestivelse findes ikke til brug i glutenfri produkter. Derfor må glutenfri produkter have særskilte krav. Der findes i dag produkter, som er fiberrige og opfylder Nøglehulskravene, med undtagelse af kravet til mængde af fuldkorn. Derfor foreslås der fastsat særskilte krav til mængden af fuldkorn for de glutenfri alternativer i grupperne for morgenmadscerealier, müsli, brød, brødmiks, knækbrød og pasta. Derudover er kravene identiske. Laktosefri produkter Mælk indeholder naturligt mælkesukker (laktose). Relativt mange mennesker tåler ikke mælkesukker særligt godt. Der findes mange mælkeprodukter på markedet, hvor mængden af laktose er reduceret. En henvisning til sådanne produkter foreslås i de relevante grupper for at tydeliggøre, at produkterne kan mærkes med Nøglehullet, så længe de øvrige kriterier overholdes. 3. Ændringer i bekendtgørelsen 2. Definitioner I denne bestemmelse defineres de væsentligste begreber, som anvendes i bekendtgørelsen, inklusive bilag 2. Det har været et ønske fra producenter og myndigheder i de nordiske lande, at definitionerne og begreberne, som benyttes i Nøglehulsbekendtgørelsen, skal være i overensstemmelse med anden fødevarelovgivning. Derfor foreslås ændringer af en del af begreberne i bekendtgørelsen, som skal erstattes af begreber, som er defineret i anden lovgivning. Ordene "forarbejdning", "forarbejdede produkter", "uforarbejdede produkter", "fiskevarer" og "levende toskallede bløddyr" samt "kød", kødprodukter og tilberedt kød er defineret i EUhygiejnelovgivningen. Desuden er der fra fødevareinformationsforordningen 1 medtaget definitioner som "salt", "mættede fedtsyrer", "fedt", "transfedtsyrer", "kostfiber", "sukkerarter", "næringsdeklaration" og "færdigpakkede 1 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011 af 25. oktober 2011 om fødevareinformation til forbrugerne om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 og (EF) nr. 1925/2006 og om ophævelse af Kommissionens direktiv 87/250/EØF, Rådets direktiv 90/496/EØF, Kommissionens direktiv1999/10/ef, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF, Kommissionens direktiv 2002/67/EF og 2008/5/EF og Kommissionens forordning (EF) nr. 608/2004 Side 7/16

fødevarer". Fødevareinformationsforordningen skal anvendes fra den 13. december 2014, som er det samme tidspunkt, som det foreslås, at ændringerne i Nøglehulsbekendtgørelsen skal anvendes fra. Fordi glutenfri produkter foreslås medtaget i Nøglehulsbekendtgørelsen, er definitionen fra Kommissionens forordning (EF) Nr. 41/2009 af 20. januar 2009 vedrørende sammensætning og mærkning af fødevarer, der er egnede til personer med glutenintolerans, medtaget. 3. Definitioner Definitionen af "fuldkorn" er overført fra den gældende bekendtgørelse. Af hensyn til klarheden foreslås en ny definition af "tilsat smag" i Nøglehulsbekendtgørelsen, da dette begreb ikke er defineret i anden lovgivning. Definitionen af renfremstillede sukkerarter er taget med fra NNR 2012. 6-8. Generelle bestemmelser 6. Sødestoffer Der er modtaget indspil om, at Nøglehulsprodukter burde kunne sødes med sødestoffer (fødevaretilsætningsstoffer). Efter en grundig vurdering er myndighedernes konklusion, at kravet om, at Nøglehulsprodukter ikke må sødes med sødestoffer, bør opretholdes. Der er flere begrundelser. Nøglehulsmærkede fødevarer skal kunne spises af hele befolkningen. Børn skal kunne spise familiens sædvanlige mad, fra de begynder at spise almindelig mad. Nøglehulsordningen er en frivillig mærkningsordning, som repræsenterer et bedre valg af madvarer inden for en given fødevaregruppe i en sund basiskost. I en sådan kost indgår ikke produkter med udpræget sød smag. Nøglehulsmærket bør ikke bidrage til udbredelsen af produkter med sød smag, hvad enten fødevarerne er sødet med sukker eller sødestoffer. Det er vist i tests, at børn og voksne, som dagligt spiser en kost med højt indhold af sukker eller sødestoffer, har større præference for sød smag end dem, der normalt spiser en mindre sød kost. Der er ingen fødevaretilsætningsstoffer, der er godkendt til brug i fødevarer, som er særligt beregnet til børn under 3 år 2. Myndighederne i Norge og Island har kostråd, som fraråder mad med sødestoffer til børn under 3 år. Det er ikke heldigt, at børn - fra de begynder at spise familiens mad - får fødevarer med sødestoffer, når dette ikke er tilladt i henhold til anden lovgivning. Det er også uheldigt at fastsætte kriterier for lavt indhold af sukkerarter og samtidig give mulighed for at søde produkter med sødestoffer. Dette kan undergrave ordningen og intentionerne bag den. Et lavt indhold af sukkerarter i basisfødevarer er positivt ernæringsmæssigt og bidrager desuden ikke til en tilvænning til sød smag. Nr. 2. Fytosteroler m.v. Fytosteroler, fytosterolestere, fytostanoler og/eller fytostanolestere (herefter kaldet fytosteroler) er stoffer, som kan bidrage til at sænke kolesterolniveauet i blodet. Disse stoffer kan tilsættes fødevarer, som dermed bliver særligt egnet for personer, som ønsker at regulere deres kolesterolniveau. Fødevarer, 2 Bekendtgørelse nr. 1100 af 26.11.2012 om forarbejdet børnemad til spædbørn og småbørn. Side 8/16

som indeholder fytosteroler, skal bl.a. mærkes med en oplysning om, at produktet udelukkende er beregnet til personer, som vil sænke blodkolesterolniveauet. Ligeledes skal der stå, at produktet ikke er egnet til gravide, ammende og børn under 5 år. Mærkningen skal bidrage til, at produktet kun bruges af målgruppen og undgås brugt af personer, som ikke er i målgruppen. Fødevarer, som indeholder fytosteroler, bør derfor ikke kunne mærkes med Nøglehullet. I 8 er der tilføjet en præcisering af, hvordan de fastsatte kriterier i hver fødevaregruppe skal forstås. Det er kun i de grupper, hvor der er fastsat eksplicitte kriterier for henholdsvis fedt, sukkerarter, renfremstillede sukkerarter eller salt, at disse må tilsættes fødevarerne. Hvis der for eksempel ikke er fastsat et kriterium for fedt, kan fedt ikke tilsættes til det pågældende produkt, hvis det skal kunne nøglehulsmærkes. Det generelle forbud mod indhold af mere end 2 g transfedtsyrer pr. 100 g fedt eller olie til fremstilling af nøglehulsmærkede fødevarer, foreslås opretholdt. 10-11. Anvendelse på ikke-færdigpakkede fødevarer 10. Bestemmelsen er udvidet. I den gældende bekendtgørelse er det tilladt, at Nøglehulsmærket bruges i markedsføringen af ikke-færdigpakket fisk, grønsager, frugt og bær. Det foreslås herudover, at ikkefærdigpakket brød, knækbrød, kød, ost og vegetabilske alternativer hertil må markedsføres ved brug af Nøglehullet. I de nordiske lande er der forskellig tradition for salg af henholdsvis færdigpakkede og ikkefærdigpakkede fødevarer som frugt, grønsager, brød, kød, fisk og ost. Ved køb af ikke-færdigpakkede fødevarer har forbrugerne ikke haft mulighed for at vælge produkter med Nøglehullet. Erhvervet har påpeget dette som en urimelig forskelsbehandling. Ved at udvide denne mulighed vil forbrugerne kunne vælge flere Nøglehulsmærkede fødevarer. Erhvervet vil blive inspireret til at påvirke forbrugernes valg af produkter med mindre salt, mindre mættede fedtsyrer og mere fuldkorn. Mange af disse fødevarer udgør en relativt stor andel af kosten, og valg af produkter, som kvalificerer til Nøglehullet, vil have en betydning for sundheden. 11. Krav om næringsdeklaration på ikke-færdigpakkede fødevarer Fordi Nøglehullet anses for en ernæringsanprisning, skal fødevaren mærkes med næringsdeklaration, jf. artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 af 20. december 2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer. Dette krav gælder kun for færdigpakkede fødevarer. Ved denne revision foreslås en øget brug af Nøglehullet i markedsføringen af ikke-færdigpakkede fødevarer, se også ovenfor vedrørende 10. Det vurderes ikke nødvendigt at kræve næringsdeklaration for de produkter, som er omfattet af grupperne fisk, frugt og bær samt grøntsager. Det er myndighedernes ønske, at indtaget af disse fødevarer øges, når de foreligger i deres naturlige form (uforarbejdet). Side 9/16

For de foreslåede nye grupper ost, vegetabilske alternativer hertil, brødvarer og kød er dette ikke tilfældet. Disse produkter kan variere ganske meget i energi- og næringsindhold, selv om de må mærkes med Nøglehullet. Det fremstår derfor som fornuftigt, at en forudsætning for at markedsføre disse fødevarer med Nøglehullet er, at forbrugerne skal have mulighed for få næringsdeklarationsoplysningerne, inden købet afsluttes. De kan gives på et skilt eller på en anden måde, som opfylder kravet til tilgængelighed. Hvis disse produkter pakkes ind og lægges ud til selvbetjening (uden ekspedition), skal næringsdeklarationen fremgå af varens emballage. 24. Ikrafttrædelse Det vil være tilladt at markedsføre produkter mærket i overensstemmelse med de gældende kriterier indtil 1. januar 2016. Dette tillades for at give producenterne tid til at indrette produktion og mærkning til de reviderede kriterier. Efter denne dato kan produkter, der allerede er produceret og mærket i overensstemmelse med de nuværende kriterier, sælges, indtil lagrene er tomme. Når det endelige forslag til bekendtgørelse foreligger efter høringen, skal forslaget notificeres til EU- Kommissionen i henhold til anprisningsforordningen 1924/2006. Herefter er der 6 måneders frist for indsigelser. De foreslåede ændringer kan derfor tidligst træde i kraft ultimo 2014. Fødevareinformationsforordningen træder i kraft den 13. december 2014. Da flere definitioner fra denne forordning anvendes i forslaget, vil det være hensigtsmæssigt, at den reviderede bekendtgørelse også træder i kraft på denne dato. 4. Ændringer i bilag 2 Bilag 2 består af oversigten over fødevaregrupperne, som indgår i Nøglehulsordningen. For hver gruppe er fastsat kriterier for fedt, mættede fedtsyrer, sukkerarter, tilsat sukker, kostfiber og/eller salt, hvor relevant. Supplerende vilkår og præciseringer er angivet for mange af grupperne. Nedenfor redegøres for de ændringer, som foreslås, og hvorfor. Begrundelserne for ændringerne i kriterierne for (det samlede) fedtindhold og mættede fedtsyrer, sukkerarter, tilsat sukker, kostfiber, salt, frugt og bær, grøntsager og grove kornprodukter (fuldkorn) er beskrevet ovenfor på s. 4 og 5. Rækkefølgen på fødevaregrupperne i bilag 2 er ændret, så de fremstår mere logisk og i tråd med kostrådene. Grøntsager, frugt og bær samt nødder I gruppen for grøntsager foreslås der indsat krav til fedt, mættede fedtsyrer, renfremstillede sukkerarter og kostfiber. Saltkravet er skærpet. Kravet til sukkerarter er beholdt. For frugt og bær er der fortsat ingen krav. Usaltede nødder er en ny gruppe med krav om maksimalt indhold af mættede fedtsyrer. I Danmark anbefaler Fødevarestyrelsen, at alle bør spise mindst 600 g grønsager, frugt og bær hver dag. Friske, frosne, rå og varmebehandlede (dvs. forarbejdning med kogning, mikrobølgeovn, bagning og Side 10/16

stegning) grønsager, frugt og bær samt disse produkter konserveret på dåse kan indgå som en del af anbefalingerne. De fleste forbrugere (80-90 %) spiser mindre end den anbefalede mængde. Den gældende bekendtgørelse tillader for fødevaregruppen grønsager en vis form for forarbejdning som blanchering, køling, dybfrysning og konservering i vand. Dette er en forældet og ikke så hensigtsmæssig afgrænsning. Der findes i dag f.eks. mange forarbejdede grønsagsprodukter, som ikke omfattes af ordningen, men som det er fordelagtigt med et større indtag af. Derfor foreslås beskrivelsen ændret til hygiejnelovgivningens begreb af "forarbejdet". Dvs. at grønsagsprodukter, som ellers opfylder kriterierne, der er fastsat for gruppen, må mærkes med Nøglehullet, selv om de eksempelvis er varmebehandlede eller marineret. For gruppen frugt og bær er ordlyden ændret til, at de skal være uforarbejdede, men at varmebehandling derudover tillades. Begrebet uforarbejdet tillader, at produkterne for eksempel kan være delt, hakket, flået, renset, skrællet, kølet og dybfrosset. Ligeledes foreslås det tilladt, at produkterne varmebehandles. Dette tillades bl.a., fordi varmebehandling kan være nødvendig af hygiejnemæssige årsager, før visse produkter af frugt og bær markedsføres. Denne ændring vil også give større mulighed for at mærke flere frugt- og bærprodukter med Nøglehullet. Der foreslås oprettet en ny gruppe for usaltede nødder. Det foreslås, at denne skal have krav til maksimalt indhold af mættede fedtsyrer, fordi nogle typer af nødder har et højt indhold af mættede fedtsyrer. Det anbefales, at et moderat indtag af nødder (omkring 140 g/uge) indgår i en varieret kost. Nødderne skal være usaltede. Mel, gryn og ris I fødevaregrupperne for mel, gryn samt morgenmadscerealier og müsli foreslås kravet til fuldkorn skærpet. Der foreslås en ny gruppe for fuldkornsris med særlige krav til kostfiber. For morgenmadscerealier og müsli foreslås kravet til fedt lempet, mens kravene til salt, sukkerarter og renfremstillede sukkerarter foreslås skærpet. Der foreslås indført krav til mættede fedtsyrer. Der foreslås en ny fødevaregruppe for fuldkornsris. Ris indeholder ikke så meget kostfiber som andre korntyper og kan derfor ikke mærkes med Nøglehullet i henhold til kravet for kostfiber i gruppen mel, gryn m.m. Da det imidlertid er ønskeligt, at forbrugerne vælger fuldkornsris i stedet for andre ris, foreslås der indsat en ny gruppe for ris med lavere krav til kostfiber. Grød, brød og pasta I grupper for grød og brødprodukter foreslås kravet til fuldkorn skærpet. Der foreslås indført krav til mættede fedtsyrer i grupperne grød, brød og knækbrød. Kravet til salt foreslås skærpet i alle grupperne. For gruppen grød er der bl.a. rettet en fejl i den gældende bekendtgørelse. Kravet på 6 g kostfiber relaterer sig til tørstofindholdet i grøden, mens de andre krav er fastsat for færdigt tilberedt grød. Da kravene i bekendtgørelsen i hovedsagen er fastsat for produkterne, som de sælges, eventuelt spises, er kravet til fiber nu ændret, således at det gælder for den færdigt tilberedte grød. Som følge heraf er Side 11/16

kostfiberkravet ændret fra 6 g/100 g til 1 g/100 g. Fedtkravet er reduceret for at være bedre i overensstemmelse med kravet for gruppen morgenmadscerealier og müsli. Der er taget hensyn til, at disse produkter også spises med mælk, som indeholder fedt. Mælk, syrnede mælkeprodukter og vegetabilske alternativer Gruppen for mælk og tilsvarende syrnede mælkeprodukter uden tilsat smag er foreslået videreført, som den er. Gruppen for syrnede mælkeprodukter med tilsat smag er foreslået fjernet. For vegetabilske alternativer er kravet til mættede fedtsyrer skærpet. Grupperne for mælk og tilsvarende syrnede mælkeprodukter uden tilsat smag er foreslået videreført. I denne gruppe er også produktet skyr uden tilsat smag inkluderet. Der er ingen definition i lovgivningen af, hvad skyr er. Det produceres både ved hjælp af mælkesyrebakterier og kan derfor kaldes et syrnet mælkeprodukt og ved hjælp af løbe og kan i disse tilfælde kaldes frisk ost. Ud fra anvendelsen af skyr foreslås den taget med i gruppen for syrnede mælkeprodukter som yoghurt og "rømme". Gruppen for syrnede mælkeprodukter med tilsat smag foreslås fjernet. I denne gruppe tillades i den nuværende bekendtgørelse højst 9 g sukkerarter pr. 100 g. Denne gruppe blev oprettet for at stimulere til produktudvikling af syrnede mælkeprodukter med et lavt fedtindhold tilsat frugt og bær, men med lidt tilsat sukker. Intentionen var, at dette skulle være produkter i mere fast form, som spises med ske i begrænsede mængder. Det viser sig, at produktudviklingen er gået i en anden retning. Der er i stedet udviklet syrnede mælkeprodukter med frugt og bær, som er beregnet til at drikke. Der har kun været lidt produktudvikling af sådanne produkter i fastere form tilsat frugt og bær, og der findes ikke mange af disse på markedet. Drikkebare produkter indtages normalt i større mængder, hvilket medfører et højt indtag af sukkerarter. Dette er ikke ønskeligt, og derfor foreslås det at udelukke disse fra muligheden for Nøglehulsmærkning. Ost og vegetabilske alternativer For grupperne ost foreslås kravet til salt lempet. For gruppen frisk ost foreslås saltkravet skærpet. I Danmark foretrækker forbrugerne bløde oste og spiser derfor mest af disse. Disse indeholder mere vand end de hårdere oste, hvorfor der er behov for mere salt under produktionen. Med det nuværende kriterium for salt kan ingen varianter af denne type ost Nøglehulsmærkes. I Sverige og Norge er der få oste på markedet med Nøglehullet. For at kunne få et godt udvalg af ost med mindre fedt og mindre salt, foreslås kravet til salt i ost derfor lempet noget. Ost er en relativt stor kilde til indtag af salt og mættede fedtsyrer. Det er derfor vigtigt, at der findes Nøglehulsmærkede varianter med mindre mættede fedtsyrer og salt på markedet. Madfedt og olier For grupperne madfedt og olier foreslås kravet til salt skærpet. Det samme gælder kravet til mættede fedtsyrer. Kravet til fedt i madfedt foreslås lempet. Side 12/16

Hvilken type madfedt, der bruges som spisefedt på brød og til madlavning, har stor betydning for kostens samlede fedtkvalitet. Der er et stort udvalg af forskellige typer af madfedt/margariner på markedet. Det er derfor vigtigt at gøre det lettere at foretage et bedre valg inden for denne produktgruppe. I NNR 2012 lægges større vægt på kostens fedtsyresammensætning end på den samlede mængde af fedt i kosten. På denne baggrund foreslås kravet til det samlede fedtindhold i gruppen madfedt og madfedtblandinger lempet og kravet til mættede fedtsyrer skærpet. Fiskevarer og produkter af fiskevarer For grupperne fiskeprodukter foreslås der indført krav til salt. De øvrige krav foreslås videreført uændret. Der er i de nordiske lande en anbefaling fra myndighederne om at spise mere fisk og andre fiskeprodukter. I den gældende Nøglehulsbekendtgørelse er der ikke fastsat saltkrav for produkter, som består af mindst 50 % fisk. Det er produkter som letsaltet fisk, frosne fiskeprodukter, fiskefrikadeller, fiskepålæg rensede skaldyr. Der er p.t. kun krav til fedt og sukkerarter. Det er en svaghed ved den gældende ordning. Det har derfor været højt prioriteret ved revisionen at få etableret krav til saltindholdet. Det er ikke muligt at beholde kun én gruppe for fiskeprodukter, hvad angår kravet til salt. Dertil er produkter, som er omfattet, for forskellige. Det har været en udfordring at begrænse antallet af grupper og samtidig inkludere produkter, som der spises meget af. Forslaget til inddeling af undergrupperne er udarbejdet i samarbejde med brancherne i de nordiske lande. Kød og kødprodukter For grupperne kødprodukter foreslås der indført krav til salt. De øvrige krav foreslås videreført uændret. I den gældende Nøglehulsbekendtgørelse har der ikke været fastsat saltkrav for produkter, som består af mindst 50 % kød. Det er produkter som pølser, kødpålæg, hamburgerryg, kødfars og frikadeller. Kødprodukter er en af de største kilder til indtaget af salt i kosten. Mangel på saltkrav er en svaghed ved ordningen og at få etableret krav til saltindhold har derfor været højt prioriteret ved revisionen. Det er ikke muligt at beholde kun én gruppe for kødprodukter, hvad angår krav til salt. Dertil er produkterne, som er omfattet, for forskellige. Forslaget til inddeling af undergrupperne er udarbejdet i samarbejde med brancherne i de nordiske lande. Færdigretter m.m. Saltkravet foreslås skærpet i alle grupperne. For flere af grupperne foreslås der desuden indført krav til Side 13/16

maksimalt indhold af salt per portion. Som for andre grupper er der taget hensyn til brug af fed fisk med mere end 10 % fedt i disse grupper. Der foreslås indført krav til andel af mættede fedtsyrer i grupperne. Kravet til renfremstillede sukkerarter foreslås skærpet. Kravet til andel af rodfrugter, bælgfrugter og andre grønsager og/eller frugt og bær foreslås skærpet. Der, hvor cerealier indgår i retten, foreslås kravet til andel fuldkorn skærpet. Kravet til energiindhold foreslås lempet for flere grupper færdigretter. Kravet om, at færdigretter skal bestå af en protein-, kulhydrat- og frugt/grønsagsdel foreslås lempet for alle grupper med undtagelse af retter, som er beregnet til at udgøre et komplet måltid. Tallerkenmodellen og energiindhold per portion er hidtil brugt til at definere, hvilke måltider der kan inkluderes i de nuværende fødevaregrupper 14-17. Tallerkenmodellen bruges til at sammensætte komplette og ernæringsmæssigt fornuftige måltider. Desuden er der fastsat krav til energiindholdet per portion for at sikre forbrugeren, at måltidet har en vis størrelse svarende til et hovedmåltid. Der har hidtil kun været en begrænset forskel i kriterierne mellem grupperne 14-17, bortset fra kravet om portionsstørrelse. Udvalget og forbruget af færdigretter øges. Der er indkommet ønsker om at åbne for retter med færre komponenter end det, der defineres af tallerkenmodellen. Det er ønskeligt at imødekomme nye spise- og indkøbsvaner, hvor forbrugerne i større grad kan sammensætte færdiglavede komponenter til et måltid, selv afgøre, hvor mange komponenter måltidet skal bestå af, og selv bestemme portionsstørrelse. Forbrugerne efterspørger også et bedre tilbud af sunde snack- og mellemmåltider i kiosker og tankstationer samt på fastfood-restauranter. Eksempler på produkter, der ikke indgår i ordningen i dag, er retter med kun to komponenter, grønsagsretter eller retter med mindre portionsstørrelse. Der er i dag krav om, at alle færdigretter skal være baseret på tallerkenmodellen, hvor andre måltidskomponenter ikke behøver at indgå. Tallerkenmodellen består af tre dele: En proteindel, en kulhydratdel samt en del grønsager, frugt og/eller bær. For at give forbrugerne bedre mulighed for selv at kunne sammensætte et måltid med færdiglavede Nøglehulsprodukter, foreslås kravet om tre komponenter lempet for alle grupper bortset fra for retter, som er beregnet til at udgøre et komplet måltid. Der foreslås indført en ny gruppe for retter, som kaldes "Retter med mindst 50 % grønsager". Dette skulle bl.a. gerne bidrage til et øget indtag af grønsager. Eksempler på retter, som kan tilhøre gruppen, er ratatouille, salat med dressing, vegetarretter med bælgfrugter samt retter med op til 50 % fisk eller kød samt mindst 50 % grønsager. Sådanne retter kan forbrugeren selv kombinere med kartofler, ris eller pasta. Dressinger og saucer Disse foreslås som nye grupper. Der foreslås fastsat krav til maksimalt indhold af fedt, mættede fedtsyrer, sukkerarter og salt. For sovsene foreslås der ligeledes fastsat krav til maksimalt indhold af fedt. Side 14/16

Der er indkommet mange indspil med ønske om nye grupper for produkter som dressinger og saucer. Der er et stadigt stigende marked for saucer, som primært serveres varme til middagsretter, samt dressinger som tilbehør til f.eks. grillretter og salater. En stor andel af sådanne saucer og dressinger har et højt indhold af fedt, mættede fedtsyrer og salt. Det ønskes med etablering af en gruppe for disse produkter, at forbrugerne kan vejledes til et bedre valg inden for en sådan fødevarekategori. Nye grupper, som har været vurderet, men ikke er taget med Der er indkommet mange forslag til nye fødevaregrupper, som efter en vurdering ikke er taget med. Her nævnes kort: Æg. Der foreslås ikke indført en ny fødevaregruppe for æg i Nøglehulsordningen, således som der er for frugt og grønsager. Der er en principiel forskel i kostrådene for disse grupper. For frugt og grønsager er der en generel anbefaling om at øge indtaget, men for æg er der ikke er anbefaling om at øge indtaget. I DK anses 3-4 æg om ugen for passende pga. kolesterolindholdet i æg. Vand. Der foreslås ikke indført en ny fødevaregruppe for vand. Vand kan ikke sammenlignes med nogen anden drik end vand. Det bedste alternativ er postevand, og det kan ikke Nøglehulsmærkes. Frugt- og bærsmoothies og juice. Der foreslås ikke indført en ny fødevaregruppe for disse produkter i Nøglehulsordningen. Drikkevarer med et højt indhold af frugtsukker giver meget energi uden at mætte lige så godt som hel frugt eller hele bær. Smoothie er ikke et standardiseret produkt, idet nogle varianter fremstilles udelukkende af frugt og bær, mens andre tilsættes en relativt stor andel mejeriprodukter. 5. Ændringer i ordningen Nøglehullet på spisesteder Der foreslås enkelte ændringer i ordningen Nøglehullet på spisesteder, hvor dette er hensigtsmæssigt som en følge af de reviderede kriterier. Bilag 4. Salater I forslagets bilag 4 foreslås kravene til servering af salater på det nøglehulscertificerede spisested tilrettet. Kravene foreslås ændret som en følge af, at kriterierne for gruppen grønsager, bælgfrugter (undtagen jordnødder), kartofler og andre rodfrugter foreslås revideret. Dette giver anledning til en forenkling af bilagets ordlyd. Det foreslås, at salater kan sammenblandes med øvrige fødevarer i en nærmere begrænset mængde på 20 g pr. 100 g, dog således at kriterierne for gruppen grønsager m.v. er opfyldt for den samlede salat. Herudover foreslås der indført et krav til fuldkorn, såfremt salaten indeholder cerealier. Bilag 5. Morgenmad Kravene til morgenmad på det nøglehulscertificerede spisested foreslås lempet, for så vidt angår servering à la carte. I den gældende bekendtgørelse er det et krav, at spisestedet skal tilbyde et bestemt udbud indenfor bilaget med Nøglehullet. Såfremt det herudover serverer en ret, der er omfattet af Side 15/16

grupperne for færdigretter i bilag 2, skal det tilbyde en nøglehulsmærket variant heraf. Dette krav foreslås fjernet, for så vidt angår servering à la carte. Servering via selvbetjening eller buffet foreslås videreført uændret. Side 16/16