Bachelorprojekt i sygepleje 2015

Bachelorprojekt i sygepleje 2015 Inddragelse af patienter med hoftefrakturer og deres pårørende på en ortopædkirurgisk afdeling Inclusion of hip fracture patients and their relatives on an orthopedic ward Tegnet til dette bachelorprojekt af Christian Weise (Sygeplejersken på billedet bærer et ur for at illustrere tiden. Oprigtigt er dette ikke tilladt i forhold til uniformsetikken) Udarbejdet af Julie Thomsen Stud. nr. 674181 Hold S 2011 D Ekstern prøve modul 14 Professionshøjskolen Metropol Vejleder Christl Hansen Afleveringsdato 6. Januar 2015 Anslag 70.136 inkl. mellemrum Opgaven må anvendes internt i uddannelsen I henhold til "Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser" nr. 714 af 27. juni 2012 18, stk. 6, bekræfter undertegnede eksaminand med min underskrift, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp.

Resumé Hensigten med følgende projekt er at undersøge, hvordan patienter med hoftefrakturer og deres pårørende oplever at blive inddraget under indlæggelsen. Analysen er baseret på 2 kvalitative semistrukturerede interviews med patienter og hver én udvalgt pårørende på en ortopædkirurgisk afdeling. Tilgangen til projektet er gennemgående humanvidenskabelig. Den fænomenologiske tilgang benyttes til indsamling af empiri og den hermeneutiske tilgang under analysedelen. Analysen er inddelt i temaerne individuelle behov, rutinepræget arbejdsgange og sygeplejerskens faglighedskompetencer. Udover empirien fra interviewene, analyseres projektet ved brug af teorierne; habitus, gøremålstravlheden, fra novice til ekspert og relationstyper. Undersøgelsen viser, at mennesket har individuelle behov for inddragelse. Ydermere konkluderes det, at sygeplejerskerne er præget af rutinemæssige arbejdsgange og relationsteorien har betydning for inddragelse af patienter og deres pårørende. Side 2 af 46

Abstract The purpose of this paper is to study how hip fracture patients and relatives experience the way they are being included during hospitalization. The analysis is based on two qualitative, semi-structured interviews with patients, along with one relative on an orthopaedic ward. The approach to this study is based in human science. All empirical data collection is based on the phenomenological approach, whilst the analysis is based on the hermeneutical approach. The analysis is divided into three themes; individual needs, routine workflows and the nurse competences. In addition to the collected interview data, the study is analysed through the theories of Habitus, The Bustle of Chores, From Novice to Expert and Types of Relations. The result shows that each patient has individual needs. Furthermore, the paper concludes that the workflows of the nurses are characterized by routine and that the Types of Relations theory is important to the inclusion of patients and their relatives. Side 3 af 46

Indholdsfortegnelse Resumé...2 Abstract...3 1. Indledning...6 1.1. Begrebsafklaring...6 1.2. Klinisk sygeplejefaglig problemstilling...7 1.2.1. Problematisering af inddragelse...7 1.2.2. Epidemiologi...9 1.2.3. Patient og pårørendeperspektiv...9 1.2.4. Sygeplejefagligt perspektiv...10 1.2.5. Samfundsperspektiv...11 1.3. Systematisk litteratursøgning...11 2. Afgrænsning...12 3. Problemformulering...12 4. Metode og teori...12 4.1. Videnskabsteoretisk position...13 4.1.1. Fænomenologi...13 4.1.2. Hermeneutik...14 4.2. Metodevalg...15 4.2.1. Kvalitative forskningsinterview...15 4.2.2. Dataindsamling...18 4.2.3. Informantudvælgelse...18 4.2.4. Transskription...18 4.2.5. Etiske antagelser...19 4.2.6. Analysestrategi...20 4.3. Teorivalg...20 4.3.1. Habitus...21 4.3.2. Gøremålstravlheden...21 4.3.3. Fra novice til ekspert...22 4.3.4. Relationstyper...22 5. Analyse...23 5.1. Individuelle behov...23 Side 4 af 46

5.1.1. Sammenfatning af individuelle behov...25 5.2. Rutinepræget arbejdsgang...26 5.2.1. Sammenfatning af rutinepræget arbejdsgang...27 5.3. Sygeplejerskens faglighedskompetencer...27 5.3.1. Sammenfatning af sygeplejerskens faglighedskompetencer...29 6. Diskussion...30 7. Konklusion...31 8. Perspektivering...32 9. Litteraturliste...34 10. Bilagsliste...40 10.1. Bilag 1 Søgeprotokol...40 10.2. Bilag 2 Interviewguide...41 10.3. Bilag 3 Inklusions og eksklusionskriterier...42 10.4. Bilag 4 Ansøgning til klinisk uddannelsessted...43 10.5. Bilag 5 Informationsmateriale...45 10.6. Bilag 6 Samtykkeerklæring...46 Side 5 af 46

1. Indledning Følgende bachelorprojekt i sygepleje vil omhandle en praksisrelevant og professionsfaglig problemstilling om patienter og deres pårørendes oplevelser af inddragelse under indlæggelse. Interessen for dette område er opstået i forbindelse med kliniske studieophold undervejs i min uddannelse på Professionshøjskolen Metropol. Under min søgning inden for området inddragelse, har en ortopædkirurgisk afdeling vækket min opmærksomhed. Afdelingen har fokus på inddragelse af patienter med hoftefrakturer og deres pårørende. For kort tid siden iværksatte afdelingen metoden direkte patient feedback. Metodens formål var at opnå resultater til forbedring af inddragelse. Dette skulle ske gennem gruppeinterview bestående af patienter, pårørende, sundhedsfagligt personale og forskere. Afdelingens udviklingskoordinator forklarede mig, at de kort tid efter måtte standse metoden på afdelingen. Årsagen var, at patienter med hoftefrakturer og deres pårørende var en svær gruppe, at rekruttere en undersøgelse i. Derudover skulle fokusgruppen foregå efter udskrivelsen, hvilket samtidig mindskede patienterne og deres pårørendes interesse for deltagelse. Dette fandt min interesse, og derfor besluttede jeg mig for, at undersøge netop dette felt. I følgende afsnit vil jeg begrebsafklare og beskrive den valgte problemstilling samt udfolde de væsentligste perspektiver heraf. Problemstillingen vil blive belyst på baggrund af en systematisk litteratursøgning, som beskrives til sidst i denne indledning. 1.1. Begrebsafklaring Begrebet inddragelse defineres forskelligt i litteraturen og indgår under flere betegnelser fx patienten som partner, brugerinddragelse og patientinvolvering. I følgende projekt vil inddragelse være med afsæt i henhold til Sundhedsstyrelsens definition. Hvor det handler om at forholde sig til mennesket som subjekt med rettigheder, forventninger og følelser, frem for sygdommen som objekt for behandling og pleje (Sundhedsstyrelsen 2008). Begrundelse for valg af denne definition skyldes, at Sundhedsstyrelsen er den øverste sundhedsmyndighed i Danmark. Sundhedsstyrelsens opgaver gavner i største omfang patienter og pårørende, som kan opleve konsekvenser af beslutninger og udmeldinger fra sundhedsvæsenet (Sundhedsstyrelsen 2014). Side 6 af 46

1.2. Klinisk sygeplejefaglig problemstilling Tilbage i år 2004 vedtog den danske regering strukturreformen, som omhandlede lokale og regionale strukturer. Reformen trådte i kraft i år 2007, hvilket medførte, at 14 amter blev nedlagt, og fem nye regioner blev oprettet. Formålet var at fastholde en demokratisk styret offentlig sektor med en fortsat udvikling af det danske velfærdssamfund (Herning 2014). Efter reformens tilblivelse blev det regionernes ansvar at styre og administrere det danske sundhedsvæsen. I dette ansvar indgik det bærende element at fokusere på inddragelse af patienter og pårørende. Sundhedsvæsenet arbejder for borgerne i det danske samfund. Det er derfor deres ansvar at leve op til borgernes ønsker og forventninger om at blive hørt og inddraget (Herning 2014²). Ligeledes vedtog Regeringen, at inddragelse skulle være et krav i Sundhedsloven. Loven beskrives i kapitel 5 under Sundhedsloven og vedrører patientens medinddragelse i beslutninger. Patienter er dermed berettiget til at blive inddraget i egen behandling, hvor forløbet indledes og fortsættes på baggrund af patientens eget samtykke (Retsinformation 2010). Det betyder, at Sundhedsstyrelsen har til formål at inddrage brugerens perspektiv indenfor blandt andet forebyggelse, behandling og rehabilitering. Brugerens perspektiv omfatter både borgere, patienter og deres pårørende. Visionen bag skyldes, at inddragelsen skal være en kvalifikation for at højne niveauet og kvaliteten i det danske sundhedsvæsen (Sundhedsstyrelsen 2014). For at sikre en høj kvalitet samt en opnåelse af kontinuitet og sammenhæng i patientforløb blev Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) etableret, som et fælles kvalitetsudviklings og akkrediteringssystem i sundhedsvæsenet. Modellen blev udviklet i et samarbejde mellem Staten, regionerne, kommunerne og erhvervslivet. DDKM har blandt andet udarbejdet en standard, der omfatter inddragelse af patienter og pårørende som partnere. Denne standard har til formål, at patienten og pårørende kan handle aktivt i forhold til behandling og håndtering af sygdom. Sundhedspersonalet i Danmark har dermed ansvar for at planlægge og gennemføre behandlingen med patienten og de pårørende som partnere (IKAS 2014). 1.2.1. Problematisering af inddragelse På trods af, at Sundhedsloven og DDKM har fokus på inddragelse af patienter og pårørende, viser kliniske undersøgelser modsatrettede resultater. Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) 2013 viste, at hele 17% af de adspurgte patienter, ikke følte sig nok inddraget under indlæggelse. Undersøgelsen bygger på en kvantitativ metode ved brug af spørgeskemaer, hvor fokus var patienten og deres pårørendes oplevelser. Det betyder, at næsten hver 5 adspurgte ikke føler optimal inddragelse i sundhedsvæsenet. Resultaterne fra Side 7 af 46

LUP bruges primært i regionerne, på sygehuse og afdelinger for at få et overblik over patientens oplevelser. Dette kan være med til at forbedre kvaliteten, hvis man ved, hvilke områder der skal forbedres (LUP 2013). Flere år efter Strukturreformens tilblivelse er inddragelse af patienter og deres pårørende stadig et problem. Det har ikke været så nemt, som man troede. Debatten i medierne har særligt i denne tid haft fokus på inddragelse af patienter og deres pårørende i det danske sundhedsvæsen. Nedenstående vises et citat fra Berlingske Nyhedsbureau, som er udtalt af direktøren i Dansk Selskab for Patientsikkerhed Beth Lilja (Quass 2014): Der er ingen tvivl om, at sundhedsvæsenet i Danmark ikke er gode nok til at tage patienterne og deres pårørende med på råd (Quass, d. 28. April 2014, side 1). I forhold til Beth Liljas udtalelse og den medieomtale, inddragelse af patienter og pårørende har for tiden, kan man undre sig over, hvordan det gør sig gældende på de danske hospitaler? Selvom der er fokus på inddragelse af patienter og deres pårørende i regionerne og generelt i sundhedsvæsenet, virker det ikke til, at det bliver udført i praksis. Tilbage i år 2012 stod Sundhedsstyrelsen, Danske Patienter, KL og Danske Regioner som partnere bag visionen Borgernes sundhedsvæsen. De ville arbejde for, at borgerens viden, behov, evne til egenomsorg og aktiv deltagelse skulle have en fremtrædende rolle i sundhedsvæsenet. Den fælles vision handler overordnet om inddragelse af patienten og deres pårørende. Partnerne bag visionen mener, at inddragelse er en nødvendighed fra alment menneskeligt hensyn og for at imødekomme udfordringer i sundhedsvæsenet (DP et al. 2012). I år 2013 udkom Regeringens sundhedspolitiske udspil, hvor der blev lagt op til at udvikle en national strategi for at styrke inddragelse af patienter og deres pårørende. Patienterne og deres pårørendes viden og deltagelse skal være mere fremtrædende i sundhedsvæsenet. Den tager afsæt i et struktureret samarbejde, som skal styrke inddragelse af patienterne og deres pårørende. Partnerne bag visionen Borgernes sundhedsvæsen skal følge op med konkrete handlinger. Dog skal de fire parter ikke udvikle dette alene, men i et samarbejde med alle sundhedsvæsenets aktører (Sundhedsstyrelsen 2012). Endnu ingen undersøgelser har vist, at der er positive resultater inden for området. Ugeavisen Mandag Morgens analyse af LUP målinger viser ydermere, at indberetninger af negative oplevelser har ligget på samme høje niveau de seneste fire år (Reiermann 2014). Side 8 af 46

1.2.2. Epidemiologi Patienter med hoftefrakturer er en særlig svækket og ressourcekrævende gruppe. Det er ofte patienter, som er 65 + og i forvejen er ramt af multisygdom. Hoftefrakturer er en skade på knoglevævet i hoften. Denne skade opstår, når en knogle udsættes for belastninger over den mekaniske styrke fx ved fald, eller ved mindre belastninger hos patienter med generel knoglesygdom. Der opleves ofte generelle komplikationer, som forekommer særligt hos de ældre, og kan blandt andet medføre immobilisering, der ydermere øger risikoen for lungeemboli, venetrombose og decubitus (Wyller 2011). Forekomsten af hoftefrakturer i Danmark skønnes at være omkring 10.000 tilfælde om året. Gennemsnitsalderen er 80 år, og sygdommen rammer ofte flere kvinder end mænd. Dette skyldes, at den kvindelige overvægt øger risikoen for, at udvikle osteoporose. Ved denne sygdom kan lette belastninger forårsage knoglebrud (Sneppen et al. 2010). Efter behandlingen og udskrivelsen oplever en stor del af de ældre usikkerhed og utryghed. Det øger risikoen for genindlæggelser på de danske hospitaler på baggrund af manglende vurdering af tilstand og planlægning af udskrivelsen. Ressourcerne er derfor af særlig betydning. Patienterne er mere begrænset i deres mobilisering end førhen. Pårørende har derfor en væsentlig rolle for patienterne efter udskrivelsen (Referenceprogram 2008). 1.2.3. Patient og pårørendeperspektiv Forskning viser, at fejl på hospitalerne kan begrænses ved at inddrage patienten og deres pårørende i behandlingsforløbet. Inddragelse er en positivitet under indlæggelse. Resultatet af inddragelse af patienter og deres pårørende skaber mere tilfredshed, tryghed, kontrol og overblik. Dermed vil individet bedre kunne håndtere sit forløb (Kjeldsen 2014). Dansk Sygeplejeråd har i fællesskab med Danske Fysioterapeuter og Dansk Ortopædisk Selskab udarbejdet et referenceprogram for patienter med hoftebrud. Programmet indeholder evidensbaserede anbefalinger og strækker sig fra indlæggelse til udskrivelse i patientens forløb. Det første referenceprogram blev udarbejdet i 1996, som et af landets første og er sidenhen revideret i 2008. Under den nye version, er der udarbejdet et kapitel om patientens perspektiv. Kapitlet omhandler, at patientens perspektiv bør inddrages, og man tager afsæt i det enkelte individ, livsværdier, kultur og ressourcer. Formålet med referenceprogrammet om patientperspektivet er, at patienten skal støttes i bearbejdelse af traumet og den fysiske rehabilitering herefter. Anbefalinger sker gennem at inddrage patienten og samarbejde ved udskrivelsen (Referenceprogram 2008). Side 9 af 46

1.2.4. Sygeplejefagligt perspektiv Inddragelse og samarbejde ved udskrivelsen er to af mange aspekter, man som sygeplejerske er forpligtiget til at udføre. Som sygeplejerske skal man kunne udføre, lede, formidle og udvikle sygepleje. Disse fire virksomhedsområder er udarbejdet af Sundhedsministeriet, og er rettet mod borgere under alle sektorerne. Ifølge Sundhedsloven og De Sygeplejeetiske Retningslinjer er det et krav, at sundhedspersonale skal inddrage patienten og deres pårørende. Den indhentede viden bruges i tilrettelæggelsen af pleje og behandling, som har betydning for kvaliteten og resultaterne (Winther og Madsen 2011). De Sygeplejeetiske Retningslinjer benyttes, når etiske dilemmaer og problemstillinger opstår i sygeplejen. Det er ikke lov, men vi skal som sygeplejersker bruge dem som supplement til vores juridiske grundlag (Winther og Madsen 2011). Retningslinjerne indeholder områderne sygeplejersken og professionen, sygeplejersken og patienten, sygeplejersken og samfundet. Disse områder er udviklet medhenblik på, at sygeplejersken skal arbejde for at fastholde patientens værdighed og integritet. Afsnit 2.2 lyder som følgende: At sygeplejersken skal varetage patientens tarv, så denne modtager pleje og behandling under hensyn til individuelle omstændigheder, behov og værdier. (Sygeplejeetisk Råd 2014). Det har betydning af, at sygeplejersken inddrager patienten og deres pårørende, for at tage hensyn og skabe et individuelt forløb under indlæggelsen. Retningslinjerne er underlagt Sundhedsloven og kan være vejledende i opstående situationer. I forhold til inddragelse af patienter og pårørende, bør sygeplejerskerne benytte sig af ovenstående afsnit. Det kan være i situationer, hvor sygeplejersken er i tvivl om at træffe et valg, og i forhold til udvikling af den faglige kvalitet (Ibid.). En kvalitativ forskningsundersøgelse udført af Videnscenter for Brugerinddragelse i Sundhedsvæsenet (ViBIS) viser sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse. Resultaterne viser, at sygeplejersker har en interesse i og lyst til, at øge inddragelse af patienter og pårørende i deres udførelse af sygepleje (ViBIS 2013). Problemet er, at der ikke findes teori eller teoretikere inden for inddragelse. Kirsten Lomborg har som den første i Danmark, tiltrådt et professorat i sygepleje i år 2013 omhandlende involvering af patienter i eget behandlingsforløb. Hun vil gennem sit arbejde med sin forskergruppe, styrke patienternes indflydelse, læring og autonomi på de danske hospitaler i den kommende tid. På længere sigt vil der derfor være flere undersøgelser inden for emnet og eventuelle tilkomne teori til gavn for sygeplejerskerne (Frederiksen 2013). Side 10 af 46

1.2.5. Samfundsperspektiv Det er videnskabeligt dokumenteret, at inddragelse af patienter og deres pårørende skaber positive resultater for sundhedsvæsenet, større tilfredshed, sikkerhed og livskvalitet hos patienterne (Quass 2014). Videnscenter for Brugerinddragelse i Sundhedsvæsenet (ViBIS) er etableret, med det formål, at viden og erfaringer om brugerinddragelse samles og udvikles for alle parter i sundhedsvæsenet. For alle interesserede kan man indsamle information og skabe bedre muligheder for udviklingen af brugerinddragelsen (ViBIS 2014). Udover ViBIS er patient og pårørendeinddragelse et omtalende medieemne for tiden. Sundhedsminister Nick Hækkerup udtalte d. 29 oktober 2014 i Politikken, at han vil prioritere inddragelse af patienter og pårørende højt i det danske sundhedsvæsen. Regeringen har dermed foreslået, at afsætte 300 millioner kroner inden for området på den kommende finanslov. Pengene skal bruges til viden og læring inden for patient og pårørendeinddragelse, som skal nå helt ud til de enkelte afdelinger på hospitals regi (Thomsen 2014). Grunden til den manglende inddragelse, mener formand for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen skyldes, at vi har kortere indlæggelsesforløb end førhen og dermed mindre tid til hver patient (Quass 2014). 1.3. Systematisk litteratursøgning For at afgrænse problemfeltet hen imod en problemformulering, er der foretaget en usystematisk bred søgning på internetsiden Google. På baggrund af tvivlsom evidens, og materialet ikke er kritisk vurderet, har jeg undladt disse. Dog gav den mig inspiration til min videre søgning inden for feltet. Efterfølgende blev der søgt på Bibliotek.dk med søgeordene: patient, pårørende og inddragelse. Databasen indeholder al dansk Nationalbibliografi. Det er ikke kun en sundhedsfaglig database, men der findes artikler inden for Sygeplejersken, Ugeskrift for læger m.m. (Glasdam 2013). Hermed fandt jeg relevante artikler, som kunne benyttes under den kliniske problemstilling. Derudover har jeg i min søgning på litteratur, været omkring hjemmesiderne Sundhedsstyrelsen, Datatilsynet, IKAS og retsinformation. Der er foretaget to søgeprocesser i forbindelse med anvendelse af internationale faglitteratur og forskningsresultater i projektet. Søgeprocesserne er foretaget på CIHNAHL. Begge søgninger omfatter den boolske operator AND. Fælles for søgningsprocesserne var blandt andet, at inklusionskriterierne krævede, at det var akademiske tidsskrifter, og de ikke var ældre end år 2010. For yderligere information om min søgning efter international litteratur henvises til søgeprotokollen (Bilag 1). Side 11 af 46

2. Afgrænsning I ovenstående afsnit præsenteres perspektiver i relation til problemformuleringen. Dermed er der uddybet et bredt aspekt i forhold til inddragelse af patienter og deres pårørende. Under videre arbejde i dette projekt, vil jeg fokusere på inddragelse af patienter og deres pårørende ud fra deres subjektive oplevelse. Dette skyldes, at flere undersøgelser tager udgangspunkt i de sundhedsprofessionelles holdninger og oplevelser om inddragelse. Dermed finder jeg det essentielt, at udforske det patientologiske perspektiv i dette projekt. Ydermere er hoftefrakturer et område, der ikke tidligere er udarbejdet forsknings undersøgelser omkring i forbindelse med inddragelse af patienter og deres pårørende. Dette projekt er dermed indkredset til at omhandle patienter med hoftefrakturer og deres pårørende på en ortopædkirurgisk afdeling. Inddragelse af patienter og deres pårørende viser positive resultater i det danske sundhedsvæsen i forbindelse med kvalitet og tilfredshed. Derudover har det samtidig betydning for den enkelte. Jeg finder det relevant at beskæftige mig med inddragelse, da forbedringer på området kan medføre positive resultater for det danske sundhedsvæsen. Dette leder videre til nedenstående problemformulering. 3. Problemformulering 4. Metode og teori Hvordan oplever patienter med hoftefrakturer og deres pårørende, at blive inddraget på en ortopædkirurgisk afdeling? Formålet med dette projekt er at opnå en forståelse for, hvordan patienterne og deres pårørende oplever, at de bliver inddraget under indlæggelse på en ortopædkirurgisk afdeling. På baggrund af dette, har jeg valgt at anvende både den fænomenologiske og hermeneutiske tilgang. For at udforske patienterne og deres pårørendes oplevelse af fænomenet, vil jeg gøre brug af den kvalitative forskningsmetode med to semistrukturerede interviews. Derudover har jeg udvalgt teorierne: habitus, det faglige skøn, relationer og fra novice til ekspert. Følgende metode og teorier vil blive beskrevet nedenfor i afsnittet, og tilsammen underbygge min analyse. Side 12 af 46

4.1. Videnskabsteoretisk position Til besvarelse af en problemformulering, er det ifølge filosoffen Jacob Birkler (født 1974) nødvendigt i sygeplejevidenskaben at inddrage human-, natur- og samfundsvidenskaben. Det skyldes, at det er vigtigt at se patienten som både subjekt og objekt, natur og kultur samt funktion og værdi (Birkler 2011). Tilgangen til dette projekt er gennem en fænomenologisk - og hermeneutisk tilgang. Dermed anses en gennemgående humanvidenskabelig position i følgende projekt. Den fænomenologiske tilgang benyttes ved indsamling af empiri, og den hermeneutiske tilgang kommer til udtryk i analysedelen. Følgende positioner vil redegøres nedenfor og anvendes henholdsvis under metode - og analyseafsnittet. 4.1.1. Fænomenologi Fænomenologiens grundlægger og den tyske filosof Edmund Husserl (1859-1938) var den første til, at beskrive læren om bevidsthedsfænomenerne. Fænomenologien er læren om fænomener, og hvordan de fremtræder for subjektet. Husserls tankegang omhandler, at man aktivt sætter sin forforståelse i parentes. Dermed får man et fænomenologisk blik, som er en måde at undersøge fænomenets oplevelser på. Husserl udtrykker, at det er afgørende at undersøge den måde bevidstheden viser sig i relation til noget og ikke som enten subjekt eller objekt (Birkler 2011²). Det er dermed nødvendigt at tilsidesætte mine holdninger og erfaringer om inddragelse, inden jeg begynder min undersøgelse. Husserl anvender intentionalitet og livsverden, som kernebegreberne i den menneskelige bevidsthed. Med intentionaliteten menes, at bevidstheden altid er rettet mod nogen, hvorved den transcenderer sin egen bevidsthed. Det betyder, at informanterne og interviewer ikke vil opleve samme perspektiv på det undersøgte område. Livsverdens betydning er som udgangspunkt, den verden vi lever i. Det er den verden, man oplever forud for den videnskabelige undersøgelse. Dermed er det fænomenologiske perspektiv i projektet forskelligt fra interviewer til informanter i forhold til, at hvordan vi opfatter oplevelsen af inddragelse. For at det kan lade sig gøre, skal man benytte sig af epoché i den fænomenologiske tilgang. Dermed sætter man parentes om ens fordomme, og interviewerens oplevelser italesættes prærefleksivt (Birkler 2011²). Under mine interviews sætter jeg min forforståelse i parentes for, at opnå patienternes og deres pårørendes oplevelser uden min påvirkning. Hvilket samtidig resulterer i, at jeg ikke på forhånd påvirker undersøgelsens resultater i projektet. Side 13 af 46

4.1.2. Hermeneutik Den tyske filosof Hans Georg Gadamer (1900 2002) var kendt for sit arbejde omkring den filosofiske hermeneutik. Med udgangspunkt i Gadamers hermeneutik, vil projektets data blive analyseret ud fra hans tankegang. Hvorpå modsat Husserls tankegang, at man aldrig må adskille sig fra sin forforståelse og den aktivt benyttes i forforståelsen af et andet fænomen (Birkler 2011²). Hermeneutikken betyder læren om forståelse. Det er et spørgsmål om forståelsen, hvordan forståelse bliver en måde for mennesket, at være tilstede på. Dels spørgsmål om vores væren i verden, og hvordan vi opnår forståelse gennem en metode. Forforståelsen antyder, at der ligger noget forud for forståelsen. Situationen er udgangspunktet fra vores forståelse, hvilket betyder, det sted vi ser og forstår den anden (Ibid.). Forinden opstarten af projektet, havde jeg mine fordomme om emnet. Jeg havde en horisont i forhold til tidligere erfaringer. Under kliniske studieophold i uddannelsen har jeg erfaret, hvordan ofte travlheden på afdelingerne kan påvirke inddragelse af patienter og deres pårørende. Samtidig er der en negativ omtale om emnet i medierne, hvilket også påvirker min forforståelse. Under fortolkningen af objektet sker det på baggrund af ens forforståelse. Man kan derfor med afsæt i hermeneutikken, til hver en tid fortolke den verden vi er en del af. Det er ud fra fordomme, man kommer til at fortolke ens egen verden. Vores fordomme bliver til vores forforståelse, som skaber en horisont. Horisonten omfatter ifølge Gadamer vores synsfelt, hvor alt bliver fortolket fra. Hvis man ønsker at udvide sin horisont ud fra, hvordan verden anskues, kaldes det forståelseshorisont. For at gøre brug af sin forståelseshorisont og skabe en ny forståelse, fremstår den hermeneutiske cirkel, som et centralt omdrejningspunkt i hermeneutikken. Det er forståelsens cirkularitet, hvorpå horisonten skabes i kraft mellem helhedsforståelse og delforståelse. Projektet vil dermed ikke være fordomsfrit fra mine forforståelser, men samtidig kan jeg heller ikke opnå patienten og deres pårørendes oplevelser, uden at sætte mig ind i deres situation. Dermed vil min horisont og den indhentede forståelseshorisont tilsammen udgøre den hermeneutiske cirkel, som tilsammen skaber en ny forståelse. Gennem litteratursøgningen og udarbejdelse af projektet har jeg sat min forforståelse i spil og ønsket at medføre en horisontsammensmeltning. Hvilket opstår i mødet mellem to horisonter. Det betyder, at gennem dialogen under interviewet vil informanternes og min horisont oplyses til hinanden, og man begriber det, den anden meddeler (Birkler 2011²). Forud for projektet fik jeg afdækket min forforståelse af hensyn til at opnå en ny fælles horisont i samspil med informanterne. Side 14 af 46

4.2. Metodevalg Indsamlingen af empiri i dette projekt underbygges af en kvalitativ forskningsmetode, som vil blive beskrevet i følgende afsnit. Denne metode er udvalgt på baggrund af, at det er patienterne og deres pårørendes erfaringer og oplevelser, der skal opnås. Der argumenteres for valg af det semistruktureret interview ud fra professor Steinar Kvale og Svend Brinkmanns teori. Ydermere vil jeg gennemgå udvælgelse - og beskrivelsen af informanter, transskriptionen og etiske antagelser. Afslutningsvis i metodeafsnittet beskrives meningskondensering, som empirien vil blive behandlet efter i analysedelen. 4.2.1. Kvalitative forskningsinterview Den kvalitative forskningsmetode opfattes, som en forskning der giver resultater, der ikke fremkommer fra statistiske tilgange eller andre former for kvantificering (Kruuse 2008). Steinar Kvale (1938 2008) var en norsk professor i pædagogisk psykologi og anerkendt på international plan inden for det kvalitative forskningsinterview. Svend Brinkmann (født 1975) er professor i almen psykologi og kvalitative metoder. De beskrev interviewet som en professionel samtale, hvor man indhenter viden til sin forskning under interaktionen mellem interviewer og den interviewede. Det sker gennem udveksling af synspunkter, da interviewet er en udspørgende og lyttende metode. Kvale og Brinkmann opridser interviewet, hvor man forsøger at forstå fænomenet ud fra den interviewedes synspunkter og meninger, der er knyttet til de fleste af fortidens oplevelser (Kvale og Brinkmann 2009). Forskningsinterview er udvalgt som metode for at indhente patienten og deres pårørendes synspunkter og meninger. Derudover benyttes en fænomenologisk tilgang til indsamling af empiri, så interviewet foregik med min forforståelse i parentes. Patienterne og deres pårørende kunne dermed åbent udveksle deres synspunkter ud fra spørgsmål uden påvirkning af mine holdninger. I forhold til det udvalgte semistrukturerede interview, blev spørgsmålene stillet ud fra en udarbejdet interviewguide (Bilag 2). Dermed var jeg ikke fastlåst til specifikke spørgsmål, men stadig kunne holde fokus på det undersøgte. Interviewguiden blev inddelt i 4 temaer, som omfattede patientens livshistorie, inddragelse af patienter og pårørende, sygeplejerskens handlinger og en afslutning på interviewet. Det gjorde interviewet mere struktureret, men samtidig også en mulighed for, at informanterne kunne udfolde andre aspekter, hvoraf jeg kunne vende tilbage til min guide, hvis dette blev nødvendigt. Under en interviewundersøgelse gennemgår man ifølge Kvale og Brinkmanns syv faser, som dette projekt udarbejdes efter. Det siges, at desto bedre forberedelse desto højere kvalitet desto nemmere behandling af den indhentede viden (Kvale og Brinkmann² 2009). Side 15 af 46

Faserne udgør en systematisk planlægning og består af nedenstående temaer Beskrivelse af de enkelte temaer i Kvale og Brinkmanns syv faser 1. Tematiseringen henfører til afklaring af det undersøgte og baggrunden deraf. Det er den indledende fase, hvor man klarlægger sin problemstilling. Spørgsmålene omhandler, hvorfor man udvalgte problemet (Kvale og Brinkmann 2 2009) 2. Design omfatter undersøgelsens procedurer og teknikker med overvejelser af fordele og ulemper. Man udvikler et overblik over interviewundersøgelsen som fx indeholder tid, ressourcer og arbejdsjournal (Kvale og Brinkmann 3 2009). 3. Interview er næste skridt, hvor man interviewer informanterne man har udvalgt til sin undersøgelse. Inden interview har man udarbejdet interviewguide og gjort sig opmærksom på etiske overvejelser (Kvale og Brinkmann 4 2009). 4. Transskription er hvor det indhentede mundtlige information under interviewet bliver til en skriftligt form. Dermed kan man benytte interviewet til analysen og resten af processen i undersøgelsen. (Kvale og Brinkmann 3 2009). 5. Analyse underbygges af en analysestrategi som afgør måden at analysere på. Kvale inddeler strategierne med fokus på mening i meningskodning, meningskondensering eller meningsfortolkning (Kvale og Brinkmann 5 2009). 6. Verifikation er selve diskussionen i projektet omkring relativismen i den undersøgte forskning. Troværdigheden, styrken og overførbarheden vurderes. Verifikationen tages op under alle syv faser (Kvale og Brinkmann 6 2009). 7. Rapportering er konklusion på projektets resultatet, som forskeren ledsager fra sine synspunkter. Derudover udgøres, hvordan projektet videredeles inden for social konstruktion efter udarbejdelsen (Kvale og Brinkmann 7 2009). Side 16 af 46

Nedenstående tabel viser de syv udarbejdede faser for interviewundersøgelsen i projektet. Projektets undersøgelse ud fra Kvale og Brinkmanns syv faser 1. Tematisering: Inddragelse af patienter med hoftefrakturer og deres pårørende på en ortopædkirurgisk afdeling. Inspirationen til emnet er opstået på baggrund af den offentlige debat og egne refleksioner efter kliniske studieophold. 2. Design: Kvalitativt forskningsinterview med 2 patienter med hoftefrakturer og hver én pårørende. Patienten og dens pårørende interviewes samtidig. Inden interview er der udarbejdet en interviewguide, som interviewer arbejde efter. 3. Interview: Interviewene foregik på patienternes stuer på afdelingen, hvor medpatient havde mulighed for at forlade stuen under interviewet. Interviewene havde en varighed af 30 minutter og blev optaget med en iphone. 4. Transskription: Begge interviews blev efterfølgende transskriberede og resulterede i 10 A4 sider. Begge interviews foregik på stuerne, så der var ikke baggrundsstøj på optagelserne. Transskriptionen er foretaget af mig selv. 5. Analyse: Projektets analyse udarbejdes ud fra fortolkningsmetoden meningskodning. Analysen er inddelt i kategorierne individuelle behov, rutinepræget arbejdsgange og sygeplejerskens faglighedskompetencer. 6. Verifikation: Reliabilitet, validitet og generalisering vil blive vurderet under hele projektet. Derudover tages der hensyn til Professionshøjskolen Metropols juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata og andre etiske aspekter. 7. Rapportering: Projektet afleveres skriftligt og afsluttes med mundtlig eksamen. Der ligges vægt på det faglige indhold, stavning og etiske aspekter. Resultater fremlægges under et sygeplejeforum på den ortopædkirurgiske afdeling. Side 17 af 46

4.2.2. Dataindsamling Forinden mine interviews var der flere overvejelser i projektet. Min tematisering og design var fastlagt, men udførelsen af interviewet krævede forarbejde inden udførelsen. Et af mine første skridt var at undersøge, om det var muligt at interviewe på afdelingen af samråd med afdelingssygeplejersken. Jeg kontaktede afdelingssygeplejersken, som accepterede min problemstilling samt mål for interviewene. 4.2.3. Informantudvælgelse Inden interviewene havde jeg på forhånd beskæftiget mig med hvilke inklusions og eksklusionskriterier, der skulle ligge til grund til for min informantudvælgelse (Bilag 3). Til interviewene havde jeg valgt, at det skulle være to interviews med en patient og hver én pårørende. På den udvalgte ortopædkirurgiske afdeling, henstiller de til, at det er én pårørende, der har kontakten til afdelingen. Patienterne på afdelingen har dermed en pårørende fungerende som kontaktperson på afdelingen, som var den pårørende jeg udvalgte til mine interviews. Det er den pårørende, der burde blive inddraget af personalet og videregive informationer til andre pårørende omkring patienten. Dermed havde jeg fastlagt, hvilke typer af informanter, der skulle deltage under interviewet. Til indsamling af empiri, blev en mandlig patient (MP) og hans pårørende (MPP) udvalgt under den første interviewsituation. Patienten er 79 år og gået på pension. Han har tidligere været direktør i eget firma. Den pårørende til interviewet er patientens pensionerede kone, som han bor sammen med. De har en god kontakt til deres tre børn, men som alle er bosat i udlandet på grund af arbejde. Den anden interviewsituation var med en kvindelig patient (KP) og hendes pårørende (KPP). Patienten er 65 år og arbejder deltid som social og sundhedsassistent på et plejehjem. Den pårørende er patientens datter på 32 år. Patienten bor alene i en lejlighed, men hendes tre børn bor inden for kort afstand i samme by. De har en god kontakt og snakker dagligt. 4.2.4. Transskription Transskriptionen er den fjerde fase i interviewundersøgelsen og selve arbejdsprocessen efter udførelsen af interviewene. Direkte oversat betyder transskription transformere, hvor man skrifter fra én form til en anden. Man samler det mundtlige mellem intervieweren og informanterne i en skriftlig form under en interviewsituation (Kvale og Brinkmann 3 2009). Under mine interviews blev dialogen optaget på en iphone. Dette med henblik på, at senere kunne transskribere det fortalte til skriftlig dokumentation. Ved brug af en iphone blev de Side 18 af 46

interviewede ikke forstyrret og uopmærksom på interviewets formål. Ydermere kunne jeg under transskriptionen vende frem og tilbage i det optaget på iphonen. Efter interviewene gennemgik jeg begge optagelser. Begge interviews blev lyttet igennem og nedskrevet på computer, som i alt havde en varighed af 5 timer. Til sammen opgjorde det 10 udskrevne A4 sider. 4.2.5. Etiske antagelser Til udarbejdelse af et bachelorprojekt, er der en række etiske problemstillinger, man skal tage hensyn til. I nedenstående beskrives etiske overvejelser forinden og under udarbejdelsen af følgende projektet. Under interviewforskning opstår etiske problemer, da man udforsker menneskers liv og offentliggøre beskrivelserne deraf. Inden rapporten bør man overveje mulige opstående etiske problemer (Kvale og Brinkmann 8 2009). Inden interviewene blev der givet tilladelse til at iværksætte dataindsamling på den udvalgte afdeling (Bilag 4). Derudover blev der udleveret et skriftligt informationsmateriale med formål, juridiske vejledninger og kontaktoplysninger til afdelingssygeplejerske samt informanterne (Bilag 5). Af hensyn til Professionshøjskolen Metropols juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter, indhentede afdelingssygeplejersken mundtligt samtykke hos patienten og deres pårørende. Derefter henvendte jeg mig til informanterne, hvor samtykkeerklæringerne blev underskrevet (Bilag 6). I forhold til tavshedspligten, som sygeplejersker og studerende er underlagt, blev informanterne informeret om fortroligheden i undersøgelsen. Efter de udførte interviews blev transskriberingen af interviewene udført i fuld fortrolighed og anonymiseret (Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk 2013). De Etiske Retningslinjer for sygeplejeforskning i Norden uddyber, at i forskning med et humanistisk fokus hvoriblandt aspekter af menneskelig sårbarhed, forudsættes de etiske principper. Disse principper er udarbejdet af Sygepleiernes Samarbeid i Norden (SSN), og henviser til love og bestemmelser, der regulerer forskningen i de nordiske lande. Under FN s menneskerettighedserklæring og i Helsinkideklarationen beskrives vidensskabsetiske krav udformet fra SSN s etiske principper. De grundlæggende etiske principper er udarbejdet af Tom L. Beauchamp (født 1941) og James F. Childress (født 1940), som indeholder: princippet om autonomi, princippet om at gøre det godt, princippet om ikke at gøre skade, princippet om retfærdighed (Sygepleiernes Samarbeid i Norden 2003). Som forsker er man forpligtet til at overholde de etiske retningslinjer i form af lovgivning, deklarationer eller Side 19 af 46

konventioner (Ibid.). Derfor har mine etiske overvejelser været gennem alle faserne i projektets proces fx i forbindelse med persondataloven. Datatilsynet er myndigheden vedrørende, at regler om persondataloven overholdes i samfundet. Dog er studenterprojekter fritaget fra krav om anmeldelse og tilladelse fra datatilsynet (Datatilsynet 2013). 4.2.6. Analysestrategi Analysedelen er femte fase i Kvale og Brinkmanns interviewundersøgelse, hvorpå man skal fastlægge hvilken analysemetode, der hører til undersøgelsens formål og karakter. På baggrund af tilgangen til dette projekt og den udvalgte problemformulering, vil jeg benytte mig af analysestrategien meningskondensering. Denne metode indebærer en tekstreduktion, hvor interviewpersonernes udsagn omformuleres i få ord og inddeles i temaer. Tilgangen til denne strategi er fænomenologisk inspireret (Kvale og Brinkmann 5 2009). For at opnå et oprigtigt og nuanceret svar af det undersøgte, blev min forforståelse sat i parentes til udarbejdelse af interviewguiden og under selve interviewet. Spørgsmålene blev stillet åbne for, at interviewpersonerne kunne give deres subjektive meninger. Dermed havde jeg på forhånd ikke påvirket svarene af hensyn til min fænomenologiske tilgang. Under meningskondensering analyseres de omfattende meningsenheder, der blev indhentet under selve interviewet. Det udgør hovedtemaerne til den videre udarbejdelse. De to transskriberede interviews blev derfor omformuleret i tre temaer. Dette gør empirien mere overskuelig og anvendelig i analysen (Kvale og Brinkmann 5 2009). I forhold til ovenstående analysestrategi udkom følgende tre temaer; individuelle behov, rutinepræget arbejdsfordeling og sygeplejerskens faglighedskompetencer. Tematiseringen ledte mig videre til den teoretiske analyse, som er hermeneutisk inspireret. De anvendte teorier vil blive beskrevet i næste afsnit. 4.3. Teorivalg For at underbygge min analyse, har jeg valgt at inddrage følgende teorier: Pierre Bourdieus teori om habitus, Kari Martinsens teori om gøremålstravlheden, Patricia Benners teori fra novice til ekspert samt Vibeke Zoffmann & Marie Kirkevolds teori om relationstyper. Disse teorier er valgt på baggrund af, at litteraturen giver et fyldestgørende grundlag for besvarelsen af problemstillingen sammen med den indsamlede empiri. Teorierne vil blive uddybet i følgende underpunkter. Side 20 af 46

4.3.1. Habitus Pierre Bourdieu (1930 2002) var en anerkendt fransk sociolog. Hans teori omhandler de centrale grundbegreber: kapital, habitus og felt. Kapitalen er det ubevidste, som omhandler læren om det, der styrer vores praksis. Det vi kommer fra, har en indflydelse på den praksis vi udøver. Kapital inddeles yderligere i kategorierne økonomisk-, social-, kulturel- og symbolsk kapital. Det bevidste er habitus, som er dispositionerne til at agere fra, når man skal opfatte og handle i verden. Feltet er det område, vi befinder os i. Når man er enige i det såkaldte felt, kaldes det doxa (Järvinen 2007). Habitus teorien vil anvendes i analysedelen under individuelle behov. Dette på baggrund af, at patienterne og de pårørende udtrykker forskellige behov og oplevelser af inddragelsen. Habitus udgør de udefrakommende påvirkninger, som vores valg træffes ud fra. Det kan i projektet benyttes til at se, hvilke faktorer der spiller ind under patienterne og deres pårørendes forskellige behov for inddragelse. Jeg finder det derfor relevant at anvende habitus op mod min indsamling af empiri. 4.3.2. Gøremålstravlheden Den norske omsorgsteoretiker og sygeplejeforsker Kari Martinsen (1943), er inspireret af den danske filosof og teolog K.E. Løgstrup. Martinsen kæder sygepleje og omsorgsfilosofi sammen, hvor det faglige skøn, sanserne og tillid er de afgørende elementer. Skønnet anses som det aspekt, hvor man skelner det vigtige fra det mindre vigtige. Dette læres gennem ens erfaringer eller i situationer, hvor man ikke selv er bevidst om handling, læres det gennem ens erfarne kollegaer. Tillid er den grundlæggende værdi i omsorgen. Ifølge Martinsen kræver et tillidsforhold sygeplejerskens kundskab og svag paternalisme. Hermed menes, at patienten og sygeplejersken ikke er ligeværdige i faglig forstand. Udover det faglige skøn og tillid beskriver Martinsen sanserne, som det mest centrale i sygeplejen. Vi opfatter med vores sanser, som har betydning for, at vi benytter dem i sygeplejen (Overgaard 1997). Udover det faglige skøn, sanserne og tillid anvender Martinsen begrebet gøremålstravlheden i bogen Løgstrup & sygeplejen. Begrebet anvendes om tiden og dens ideal. Teorien vil blive anvendt i sammenkobling med den indhentede empiri, da tid og travlhed samt den rutinepræget arbejdsgang kan have en negativ konsekvens på inddragelse af patienter og deres pårørende (Martinsen 2012). Side 21 af 46

4.3.3. Fra novice til ekspert Patricia Benner (1943) er en amerikansk teoretiker, som blandt andet er kendt for sin teori Fra Novice til Ekspert. Hendes arbejde omhandler sygeplejerskens kvalifikationer og kompetencer (Hougaard 1997). Ifølge Benner inddeles kompetenceudvikling i fem færdighedsniveauer. Det første niveau er novice, som er den nyuddannede sygeplejerske. Hun arbejder efter procedurer og regler, da hun har kun få erfaringer. Andet niveau er den avanceret nybegynder, hvor man er kommet i besiddelse af mere erfaring. Man har behov for at arbejde ud fra skemaer osv. Tredje niveau er kompetence, hvor man har fået så meget erfaring til at handle ud fra det og man har et overblik. Her ses evnen til at kunne prioritere. Fjerde niveau er den kyndige, som handler og beslutter ud fra egne handlinger, som bygger på erfaringer. Sygeplejersken har meget praksis og teoretisk viden bag sig. Femte niveau er eksperten, som har en helhedsforståelse og er inde i sygeplejefaget (Benner 1995). 4.3.4. Relationstyper Sygeplejersken Vibeke Zoffmann (1948) og sygeplejeforsker Marit Kirkevold (1971) har forsket inden for relationer mellem sundhedspersoner og patienter i klinisk praksis. De mener, at vores relationer førhen fremstod som teoretiske, udokumenterede og ikke verificerede. I stedet burde vores viden omkring relationer have behov for et empirisk og kritisk grundlag (Hansson 2012). På baggrund af deres forskning fremkom følgende tre typer relationer: 1. Jeg - Du - Distanceret Professionel Dominans: Sundhedspersonalet tager initiativ, vurderer og bestemmer. Patienten er ikke med i egen vurdering af problemer og løsninger. Denne type kendetegnes ved distancen mellem patienten og den professionelle, hvor patienten ikke inddrages (ibid.) 2. Jeg - Du - Sløret Sympati: Sundhedspersonen finder fællestræk i patientens situation og egen forståelse. Lighedstrækkene er i fokus og dermed ikke patientens forståelse af problemet. Denne type opleves, hvor der opstår spænding og sundhedspersonen forsøger neutralisere det ved at overføre det til fælleserfaringer (ibid.) 3. Jeg - Du - Sorteret Gensidighed: Patient eller sundhedsperson forsøger at udtrykke et klart problem i forhold til patienten. Her udvikles synsvinkler og ideer. Relationen bestræber på, at sundhedspersonen lader patienten få indsigt i egen situation samt selv vurdere og træffe beslutninger (ibid.) Side 22 af 46

Teorien er relevant i min analysedel, da patienterne og deres pårørende udtrykker, at relation med sygeplejerskerne har betydning for inddragelse. Ovenstående tre relationsteorier vil kobles til analysedelen under sygeplejerskens faglighedskompetencer. 5. Analyse Følgende afsnit er Kvales femte trin, analyse og fortolkning, som på baggrund af citater fra mine interviews af patienterne og deres pårørende vil blive sammenholdt med dertilhørende teori i analysen. Analysen er på baggrund af en hermeneutisk tilgang, hvoraf afsnittes underpunkter er inddelt i tre temaer med en induktiv strukturering. 5.1. Individuelle behov Følgende afsnit vil blive analyseret ved brug af Pierre Bourdieus teori om habitus. Derudover vil der ligeledes suppleres med andet relevant litteratur. Til indsamling af empirien under interviewene, viste informanterne individuelle behov i forbindelse med inddragelse. Alle informanterne udtalte, at de blev inddraget på afdelingen. De beskrev inddragelse som, at de selv var aktive i eget forløb og havde indflydelse under deres indlæggelse. Men ulempen var dér hvor, at personalet ikke tilså patienterne og deres pårørendes individuelle behov. De interviewede beskrev det således: MP: Jeg har været direktør i eget firma, hvor struktur har fyldt meget. For mig betyder inddragelse, at jeg er indblandet i forløbet og derfor har en struktur over, hvad der skal ske. MPP: Det er mig, der er kontaktpersonen, så jeg har et behov for at personalet svarer mig på de spørgsmål, jeg stiller. Hvilket de også har gjort indtil videre. Så kan jeg nemmere planlægge frem i tiden, som jeg altid gør. Den mandlige patient og hans pårørende udtaler i citaterne ovenfor, hvilke værdier deres individuelle behov omfatter. Begge informanter svarede tidligere, at de begge blev inddraget af personalet. Da interviewede drejede sig mod, hvad inddragelse egentlig betød for dem blev de begge mere opmærksomme på, hvad inddragelse egentlig var for dem selv. Den mandlige patient ønskede at blive inddraget undervejs i forløbet, i den forstand at han føler, han har en struktur over hverdagen. Hans kone har ligeledes behov for at inddrages i udskrivelsesforløbet på den måde, at hun kan planlægge frem i tiden. Modsat den mandlige patient og hans pårørende, viser nedenstående citater den kvindelige patient og hendes pårørendes behov for inddragelse. Side 23 af 46

KP: Altså nu ligger jeg her og kan ikke særlig meget andet alligevel. Personalet hjælper mig, så jeg stiller ikke behov til noget bestemt. Jeg retter mig efter dem. Nu ved jeg selv, hvordan det er at have besværlige patienter, der kræver meget. KPP: Min mor har selv styr på det, og er en nem patient. Jeg har ikke behov for en speciel inddragelse. Hvis der er noget jeg vil vide, spørger jeg min mor og hun spørger så personalet. Det tænker jeg er nemmere for personalet og mig selv. I de ovenstående fire citater, kan Bourdieus teori om Habitus beskrive, hvorfor patienterne og deres pårørende handler som de gør. Habitus er ifølge Bourdieu, vores system der består af uviste hypoteser, som fortolker og forstår verden (Järvinen 2007). Den mandlige patient og hans kone kommer fra et familie - og arbejdsliv præget af struktur og kommunikation. For at der kan være sammenhæng i deres hverdag, har disse aspekter altid været en del af deres liv. De har begge den holdning, at de skal inddrages, og der skal være en struktur over forløbet. Deres habitus er dermed et doxa, da der er enighed fra deres såkaldte felt om deres behov. Den mandlige patient og hans kone har en samling af værdier og normer gennem livet, som har uviklet deres doxa. Modsat har den kvindelige patient og hendes pårørende også et doxa, men som omfatter andre behov end den mandlige patient og hans pårørende. De har ikke bestemte behov for inddragelse og lader personalet styrer forløbet. Ifølge Bourdieu er habitus opstået gennem erfaringer og dispositioner i vores opvækst. Det er relationen mellem sociale og mentale strukturer, som medfører forståelsen for, hvorfor man handler, som man gør. Det har betydning for den måde, som mennesket agerer på. Hvis man har samme livsbetingelser, som andre mennesker, vil det ofte kunne ses i fællestræk med deres doxa. Når først ens doxa er grundlagt, vil der løbende komme nye aktører til, som vil opleve en socialisering og opfatte tingene som naturlige (Järvinen 2007). Hvilket kan ses gennem begge familier. Den mandlige patient har været direktør og medbringer måske en del af strukturen og kommunikationen med hjem i familien. Det har smittet af på hans kone, som kan opfatte det som en nødvendig måde, at opfatte tingene på. Det samme med den kvindelige patient og hendes datter. Der har patienten videre givet hendes habitus til datteren, som er født op opvokset i hendes felt. Familierne viser gennem citaterne, at de har haft forskellige livsbetingelser. Man har individuelle behov, som bør være synlige under inddragelsen. Disse behov udkommer fra vores habitus. Ud fra Bourdieus teori om kapitalerne, besidder familierne forskellige kapitaler. Man kan gå ud fra, at begge patienter udkommer fra et økonomisk kapital. Denne kapital siger til dels noget om, at man har en uddannelse og finkulturelle færdigheder. Jeg vil dog mene, at den mandlige patient og hans kone lever under en højere økonomisk kapital, da han tidligere var direktør og på trods af deres ægteskab. Den kvindelige patient er deltidsmedarbejder og har Side 24 af 46