Opdaterede boligdata og opdateret boliganalyse fra 2015 for Hillerød Kommune, som forarbejde til Planstrategi 2015

Opdaterede boligdata og opdateret boliganalyse fra 2015 for Hillerød Kommune, som forarbejde til Planstrategi 2015 Forud for udarbejdelse af Hillerød Kommunens Tilflytningsstrategi og Boligpolitik, vedtaget i 2011, blev der udarbejdet en datadel og en analysedel. Disse er i forbindelse med udarbejdelse af afsnit om Fremtidens boliger i Planstrategi 2015 blevet opdateret og samlet i dette dokument. 1

Data-del, opdateret udgave 1. Beskrivelse af nuværende boligmasse 1.1 Fordeling efter ejerforhold 1.2 Fordeling efter boligart 1.3 Fordeling efter boligstørrelse 1.4 Fordeling efter boligart i færdiggjort Byggeri 2. Pleje-, ældre, - ungdomsboliger, botilbud og almene boliger 2.1 Plejeboliger 2.2 Ældreboliger 2.3 Boliger til særlige grupper 2.4 Ungdomsboliger 2.5 Almene familieboliger 3. Indbyggertal, husstandstyper, befolkning 3.1 Indbyggertal fordelt på bysamfund 3.2 Husstandsstørrelser 3.3 Beboere efter alder 3.4 Indtægts- og uddannelsesniveau Analyse-del, opdateret udgave 1. Hillerød Kommunes Styrker og Forudsætninger som bosætningskommune 2. Overordnede tendenser globalt og lokalt 2.1 Megatrends og lokale trends 2.2 Nye boligpreferencer og udvikling i husstands- og familieformer 2.3 Fremtidens ejerforhold 2.4 Fremtidens boligby 2.5 Ændrede boligpreferencer hos forskellige målgrupper 2.6 Ændrede økonomiske muligheder mht. boligudgifter 3. Analyse af erhvervs- og uddannelsesudvikling 3.1 Erhvervsudvikling 3.2 Uddannelsesudvikling 4. Analyse af placering af offentlig service 4.1 Udvikling af offentlig service 4.2 Vurdering af ny offentlig service 5. Analyse af behov for nye og forbedringer af eksisterende boliger 5.1 Ejerboliger 5.2 Plejeboliger 5.3 Ældreboliger 5.4 Boliger til særlige grupper 5.5 Boliger til unge 2

5.6 Almene boliger 5.7 Private udlejningsboliger 5.8 Eksisterende boliger Byrådets virkemidler Som planmyndighed, jordejer og boligejer og i forhold til serviceloven, almenboligloven og byfornyelsesloven. 3

1. Beskrivelse af nuværende boligmasse ejerforhold, boligtyper, boligstørrelser, særlige boliger, samt indbyggertal i bysamfund. 1.1 Hillerød Kommune, samtlige boliger i 2014 efter ejerforhold - i alt 21.795 boliger 2010 21.321 boliger 2009 21.031 boliger ejer og I/S ejerlejlighed almene Selskab (privat udleje) Privat andels Off. myndighed Uoplyst/ andet 2014 14.029* 3.864 2.024 759 373 746 2010 11.883 2.984 3.709 1.188 724 423 480 2009 11.791 2.936 3.616 1.022 741 428 497 *I tabellen BOL101 er ejerlejlighed sammenlagt med ejer og I/S. Boliger (samtlige) efter tid, ejerforhold og område Hele landet Region Hovedstaden Frederikssund Helsingør Hillerød Køge Roskilde 2014 Privatpersoner inkl I/S 62,24 % 47,72 % 76,07 % 60,40 % 64,37 % 59,92 % 54,45 % Almene boligselskaber 18,76 % 23,10 % 13,45 % 25,23 % 17,73 % 27,37 % 20,56 % A/S, ApS og andre 7,09 % 7,00 % 4,03 % 6,68 % 9,29 % 4,03 % 11,78 % selskaber Private 6,99 % 15,42 % 3,54 % 3,73 % 3,48 % 4,40 % 7,38 % andelsboligforeninger Offentlig myndighed 2,08 % 1,85 % 1,57 % 0,74 % 1,71 % 2,03 % 2,72 % Andet el uoplyst 2,85 % 4,91 % 1,33 % 3,22 % 3,42 % 2,24 % 3,11 % I alt samtlige boliger 2.990.238 901.178 24.783 31.946 21.795 26.201 42.284 Tabellen BOL101 (tidligere BOL33) Danmarks Statistiks Statistikbank (omregnet til procent). Det ses at ejerboliger udgør 64 % af samtlige boliger i Hillerød Kommune og dermed er ejerboliger den helt dominerende ejerform. Landsgennemsnittet er 62 % for ejerboliger og i Roskilde udgør ejerboliger blot 54 % og der er procentvis mere end dobbelt så mange andelsboliger i Roskilde som i Hillerød. Hillerød Kommunes fordeling på ejerforhold for boliger ligger tættere på landsgennemsnit og på de øvrige købstadskommuner end på Region Hovedstaden, der er præget af Københavns og Frederiksbergs meget store boligantal og særligt mange andelsboliger. Andelen af almene boliger udgør knapt 18 %, hvilket er under landsgennemsnittet på godt 18 %. Helsingør og Køge har en noget større andel af almene boliger på omkring 26 %. 4

1.2 Hillerød Kommune, antal beboede boliger i 2014 efter boligart i alt 20.842 stk. 2010 20.071 boliger 2009 19.785 boliger stuehuse tæt-lav boliger åbenlav boliger Etageboliger Kollegieboliger Døgninst. boliger fritidshusboliger Anden bolig 2014 9443* 3332 7653 192 11 146 65-2010 8.677 633 3.110 7.255 139 16 159 88 3 2009 8.637 639 3.007 7.136 124 13 151 74 4 *Definitionen på boligart i tabel BOL11 er ændret siden sidste dataindsamling i 2010. I 2014 er åben-lav boliger og stuehuse er lagt sammen. uoplyst Beboede boliger efter tid, boligart og område Hele Region Frederikssund Helsingør Hillerød Køge Roskilde landet Hovedstaden 2014 Parcel/stuehuse 44,24 % 22,84 % 51,99 % 34,06 % 45,31 % 48,86 % 41,25 % Række-,kæde- og 14,70 % 12,83 % 21,06 % 17,42 % 15,99 % 19,60 % 16,83 % dobbelthuse Etageboligbebyggelse 38,40 % 61,32 % 19,91 % 45,69 % 36,72 % 30,43 % 35,61 % Kollegier 1,21 % 1,73 % 0,02 % 0,45 % 0,92 % 0,00 % 5,32 % Døgninstitutioner 0,19 % 0,13 % 0,13 % 0,38 % 0,05 % 0,10 % 0,02 % Fritidshuse 0,76 % 0,79 % 6,16 % 1,38 % 0,70 % 0,27 % 0,51 % Andet 0,49 % 0,34 % 0,72 % 0,64 % 0,31 % 0,74 % 0,47 % I alt beboede boliger 2.612.049 820.613 19.046 28.427 20.842 25.241 38.243 Tabellen BOL11 Danmarks Statistiks Statistikbank (omregnet til procent) (Danmarks Statistik oplysninger om boligart er baseret på oplysninger indmeldt til BBR-systemet) Af Hillerød Kommunes knapt 21.000 beboede boliger ses det, at der er flest parcel/stuehuse men også rigtig mange etageboliger/lejligheder. Hillerød Kommune ligger tæt op ad den landsdækkende boligfordeling på de forskellige boligtyper. I forhold til Region Hovedstaden, hvor København med nære forstæder (Fingerplanens Håndflade ) giver de dominerende træk, har Hillerød Kommune mange parcelhuse og få etageboliger. I forhold til de øvrige Købstadskommuner omkring København ligger Hillerød Kommune midt i feltet med en større procentdel til parcelhusbebyggelse end de største byer: Helsingør og Roskilde, og en større procentdel til etageboliger end i Frederikssund og Køge. Hillerød Kommune har i forhold til de øvrige købstadskommuner den mindste andel af række-, kæde- og dobbelthuse. Roskilde har som universitetsby flere kollegieboliger end de øvrige købstadskommuner. forklaringen på forskellen i antallet af samtlige boliger i afsnit 1.1 og beboede boliger i afsnit 1.2 på 1.153 boliger findes i, at ubeboede boliger i form af nybyggede tomme boliger, boliger der står tomme i forbindelse med ejer/beboerskifte og fritidshuse, der ikke anvendes til beboelse tælles med i samtlige boliger, men ikke i beboede boliger. 5

Cirkeldiagram over fordeling af boligart Fordeling af boligart i Hillerød Kommune 6

1.3 Hillerød Kommune, antal beboede boliger i 2014 efter boligstørrelse Under 50 m2 50-74 m2 75-99 m2 100-124 m2 125-149 m2 150-174 m2 Over 175 m2 2014 964 3.147 5.156 3.805 3.246 2.253 2.227 Intervallerne for boligstørrelser i tabel BOL511 er ændret siden sidste dataindsamling i 2010. under 39 m2 40-59 m2 60-79 m2 80-99 m2 100-119 m2 120-159 m2 160-199 m2 over 200 m2 2010 574 1.119 3.104 4.197 2.933 4.935 2.200 1.009 2009 545 1.107 3.020 4.212 2.929 4.868 2.124 980 Beboede boliger efter tid, boligstørrelse i kvm. og område Hele landet Region Hovedstaden Frederikssund Helsingør Hillerød Køge Roskilde 2009-50 m2 5,70 % 7,72 % 2,90 % 6,67 % 4,64 % 3,80 % 10,85 % 50-74 m2 20,15 % 28,39 % 16,38 % 20,85 % 15,13 % 16,43 % 20,35 % 75-99 m2 23,05 % 26,74 % 21,92 % 27,67 % 24,79 % 25,61 % 21,17 % 100-124 m2 16,78 % 15,60 % 20,06 % 17,23 % 18,30 % 17,94 % 15,86 % 125-149 m2 13,68 % 10,20 % 17,97 % 12,95 % 15,60 % 16,10 % 14,27 % 150-174 m2 9,60 % 5,73 % 10,26 % 7,32 % 10,83 % 10,63 % 9,44 % 175- m2 11,05 % 5,62 % 10,51 % 7,31 % 10,71 % 9,48 % 8,07 % I alt 2.605.907 818.955 18.979 28.342 20.798 25.123 38.164 Tabellen BOL511 Danmarks Statistiks Statistikbank (omregnet til procent). Det ses, at der er flest boliger i grupperne for boliger fra 75 m 2 op til 124 m 2 i Hillerød Kommune. Samlet set udgør disse grupper 43 % af boligmassen. I forhold til landsgennemsnittet og særligt i forhold til Region Hovedstaden under ét har Hillerød Kommune mange store boliger og færre små boliger. I forhold til de øvrige købstadskommuner ligger fordelingen meget tæt på fordelingen i Frederikssund og Køge, mens Helsingør og Roskilde ligger tættere på fordelingen i Region Hovedstaden med flere små boliger, hvilket sandsynligvis har sammenhæng med kommunernes større andel af etageboliger. 7

1.4 Hillerød Kommune, færdiggjort boligbyggeri 2010-2014 I alt er der i årene 2010-2014 færdiggjort 814 boliger. 2010 195 2011 207 2012 75 2013 222 2014-115 Heraf er 155 åben-lav (parcelhuse) = 19,1 % af de færdiggjorte boliger 164 tæt-lav (række-, kæde- og dobbelthuse) = 20,1 % af de færdiggjorte boliger. 204 etageboliger (lejligheder) = 25,1 % af de færdiggjorte boliger (hvis 104 plejeboliger og 78 ungdomsboliger tælles med som etageboliger er procentsatsen 47,4 %). Der er i snit færdiggjort 162 boliger om året i perioden fra 2010-2014. Tabellen BYGV33 Danmarks Statistikbank. færdiggjort boligbyggeri 2006-2009 2006-335 boliger 2007-335 boliger 2008-191 boliger 2009-344 boliger I alt er der i årene 2006-2009 færdiggjort 1.205 boliger. Heraf er 264 åben-lav (parcelhuse) = 21,9 % af de færdiggjorte boliger 382 tæt-lav (række-, kæde- og dobbelthuse) = 31,7 % af de færdiggjorte boliger. 451 etageboliger (lejligheder) = 37,4 % af de færdiggjorte boliger. Tabellen BYGV33 Danmarks Statistikbank. Der er i snit færdiggjort 300 boliger om året i perioden fra 2006-2009. I forhold til den samlede boligmasses sammensætning, er der færdiggjort forholdsvis få parcelhuse og forholdsvis mange rækkehuse. Fra perioden før 2006, nærmere betegnet 12 års perioden fra 1994-2006 blev der i gennemsnit skabt 251 boliger om året med en forholdsvis lav vækst af parcelhuse. I Regionale udviklingstræk i hovedstadsområdet 2007 fremgår det at Hillerød i perioden havde en af de højeste vækstrater for nye boliger i regionen. 8

2 Hillerød Kommune 2015, Pleje-, ældre, - handicap- og ungdomsboliger For at få et geografisk overblik over placering af bebyggelser er der i tabellerne efter bebyggelsesnavnet angivet et geografisk område. Hillerød Vest, Hillerød Midt og Hillerød Øst s definering er vist på ovenstående kort og vises med henholdsvis grøn, blå og lilla farve, mens Skævinge er vist med rødt og Nødebo med gråt. De mindre bysamfund er ikke angivet med farve. 9

2.1 Plejeboliger Kommunen har i 2015 370 plejeboliger, heraf 104 boliger til demente, hvor kommunen har 100 % anvisningsret. Hillerød Kommune havde i 2009, i alt 322 plejeboliger. Navn, placering Antal og type af boliger/ målgruppe Antal særlige plejeboliger Sophienborg, Hillerød Vest 60 plejeboliger Heraf 24 til demente Hillerød Ældreboligselskab Ålholmhjemmet, Hillerød Vest 46 plejeboliger Heraf 16 til demente Frederiksborg Boligselskab Lions Park (privat),hillerød Midt 30 plejeboliger Heraf 1 midlertidig Selvejende inst. Skovhuset, Hillerød Øst 104 plejeboliger Heraf 48 til demente Lejerbo og 8 midlertidige Skanselyet, Hillerød Øst 82 plejeboliger Heraf 16 til demente Boligselskabet Nordsjælland Bauneparken, Skævinge 48 plejeboliger Ingen til demente Kommunalt ejet, adm. af Lejerbo Det er sektionen i Visitation og Hjælpemidler i afdelingen Ældre og Sundhed, der visiterer til plejeboliger og ovenstående opgørelse er lavet i samarbejde med sektionen. Ejer Birgittehjemmet er nedlagt og erstattet af Skovhuset på Centervænget i Hillerød Øst, der i 2013 blev taget i brug med 104 plejeboliger. Plejeboligerne fordeler sig antalsmæssigt således: Hillerød Vest 106 plejeboliger Hillerød Midt 30 plejeboliger Hillerød Øst 186 plejeboliger Skævinge 48 plejeboliger 10

2.2 Ældreboliger Hillerød Kommune har i 2015 i alt 244 ældreboliger. I 2009 blev tallet opgjort til 276, men det beroede på at enheder af en boligafdeling ved en fejl var blevet talt med to gange. Her er oplistet ældreboligbebyggelser, opført efter Almenboligloven eller den tidligere gældende Ældreboliglov samt familieboliger der er ældreegnede, der bebos af ældre og hvor kommunen har 100 % anvisningsret. Bebyggelse/adresse, placering Antal og type af Ejer boliger/målgruppe Sophienborgvænget, Hillerød Vest 26 ældreboliger/ Frederiksborg Boligselskab boliger til hjerneskadede Grønnegade/Jensensvej, Hillerød Midt 48 ældreboliger Frederiksborg Boligselskab Mosehusene, Hillerød Midt 72 ældreboliger Frederiksborg Boligselskab Kastanjeparken, Hillerød Midt 12 ældreboliger Boligselskabet Nordsjælland Grønneager, Hillerød Midt 6 ældreboliger AKB Højager, Hillerød Øst 6 ældreboliger Lejerbo Harløsevej m. fl. Skævinge 41 ældreboliger VIBO Frederiks Gave, Sportsvej, Nødebo 13 ældreboliger Boligselskabet Nordsjælland Nødebo Have, Nødebo 6 ældreboliger Boligselskabet Nordsjælland Rylevænget, Alsønderup 8 ældreegnede Lejerbo familieboliger Gadevanghuse, Gadevang 6 ældreegnede Lejerbo familieboliger *Harløsevej, Rosen Allé, Solvej Det er sektionen Visitation og Hjælpemidler i afdelingen Ældre og Sundhed, der visiterer til ældreboliger og ovenstående opgørelse er lavet i samarbejde med sektionen. Ud af kommunens 244 ældreboliger er 132, altså over halvdelen lokaliseret i Hillerød Midt. Der er få ældreboliger i Hillerød Vest og Øst, og en tredjedel af ældreboligerne er beliggende i de mindre bysamfund. Ældreegnede boliger er et ikke præcist defineret begreb og der kan derfor ikke laves opgørelse over denne boligtype. Det kan nævnes, at der er flere bebyggelser i Hillerød Kommune, der er rettet mod seniorer fx ollekollerne Sophiero i Hillerød Vest, Smediebakken i Hillerød Øst og Egebakken i Nødebo. 11

2.3 Boliger for særlige grupper Hillerød Kommune har i 2015 i alt 290 boliger til særlige målgrupper plus anvisningsret til hver 4. almene bolig. I 2009 var der i alt 318 boliger til særlige målgrupper. Bebyggelse/adresse, placering Kirsebær Allé, Hillerød Vest Ullerød Punkthuse, Sophienborg Alle 2c Hillerød Vest Antal og type af boliger/ målgruppe 10 boliger svært fysisk handicappede 4 boliger for fysisk handicappede Ejer Lejerbo Boligselskabet Nordsjælland Visitatorer Borger- og Socialservice Borger- og Socialservice Løngangsgade, Løngangshusene Hillerød Midt Stutmesterparken, Frederiksværksg. 10 Hillerød Midt Herlufdalsvej 6 A/B, Hillerød Midt Slangerupgade 10, Hillerød Midt Møllestræde 18, Axelhus Hillerød Midt Møllestræde 13, Hillerød Midt Møllestræde 8, Hillerød Midt Lindevej 3, Hillerød Midt Horsevænget, Hillerød Midt Slangerupgade 60, Trollesbro Hillerød Midt Boligerne på Skovstien 2-6 og 8-12, Hillerød Øst Skansevej 15 A-B, Hillerød Øst Hovedgaden 11 A/B, Skævinge Følstruphusene Nødebo 16 boliger for psykisk syge 5 boliger (heraf 1 fællesbolig) for 4 udviklingshæmmede 20 midlertidige boliger for unge udviklingshæmmede Frederiksborg Boligselskab Pensam (privat udlejning) Kommunalt ejet 4 midlertidige boliger Kommunalt ejet 15 midlertidige boliger Kommunalt ejet 3 boliger Kommunalt ejet 5 bostøtteboliger til Ejd. Selskab unge Toldbodvej 5, Køge (privat udlejning) 6 midlertidige boliger Kommunalt ejet 87 boliger Kommunalt ejet 10 midlertidige boliger Kommunalt ejet 17 boliger for udviklingshæmmede og 16 midlertidige boliger for unge udviklingshæmmede Kommunalt ejet 12 boliger Kommunalt ejet 3 boliger Kommunalt ejet 39 boliger for Lejerbo udviklingshæmmede 20 boliger for Boligselskabet Borger- og Socialservice Borger- og Socialservice Borger- og Socialservice Borger- og Socialservice Borger- og Socialservice Boligsocial liste Familier og Sundhed Borger- og Socialservice Boligsocial liste Borger- og Socialservice Borger- og Socialservice Borger- og Socialservice/ Boligsocial liste Boligsocial liste Borger- og Socialservice 12

Sportsvej (Frederiks Gave), Nødebo Gørløse Hovedvej 38 A/B/C, Gørløse handicappede 6 boliger for handicappede Nordsjælland Boligselskabet Nordsjælland 3 boliger Kommunalt ejet Borger- og Socialservice Boligsocial liste Det er Socialfaglig Enhed der visiterer til boliger via den boligsociale liste og Sekretariatet i Borger- og Socialservice, der administrerer den boligsociale liste. Det er Visitations- og anvisningsudvalg i Voksen og Handicap, der står for ventelister til botilbud. Familier og Sundheds visitationsudvalg for børn og unge visiterer til boliger for unge. Ovenstående skema er lavet i samarbejde med disse sektioner samt med Ejendomme med hensyn til de kommunalt ejede boliger. Boligerne i overstående liste visiteres efter forskellige paragraffer i lovgivningen. I forhold til Serviceloven dækker 85 støtte i eget hjem/botilbud, 107 midlertidige botilbud og 108 længerevarende botilbud. 80 anvendes i forbindelse med husvildeboliger, mens Integrationsloven har bestemmelser vedrørende flygtningeboliger. Hillerød Kommune ejer, inklusiv de 48 plejeboliger i Bauneparken i Skævinge (der ikke er medtaget i ovenstående liste, men indgår i skemaet i afsnit 2.1 om plejeboliger), 9 enkeltliggende boliger og dermed i alt 244 boliger. Det planlægges, at der ved sammenlægning af eksisterende boliger på Skovstien og opførsel af 20 nye boliger i 2017 i alt fremover vil være ca. 40 boliger på Skovstien (altså kun ganske få flere boliger end i dag). De 9 enkeltbeliggende boliger har adresse på Smørkildevej 2, Smørkildevej 4, Roskildevej 173, Tulstrupvej 3, Ellegårdsvej 14, Moseholmsvej 7 og Moseholmsvej 12 i Hillerød og Rosenvej 1 og Kurreholmvej 6 i Gørløse og Dyrmosegård i Skævinge. Flere af de enkeltbeliggende boliger må forventes nedlagt på et tidspunkt, da de ligger på arealer, der er udlagt til fremtidig byudvikling. Boligerne til særlige grupper ligger langt overvejende i Hillerød Midt, mens der i forhold til byens størrelse også ligger mange boliger til særlige grupper i Nødebo. 13

2.4 Ungdomsboliger I 2015 har kommunen i alt 363 ungdomsboliger. Hillerød Kommune havde i 2009 i alt 285 ungdomsboliger. Navn/adresse, placering Antal og type af Ejer boliger/ målgruppe Langbjerg Park, Hillerød Vest 6 ungdomsboliger Frederiksborg Almen Boligforening Godthåbsvej, Hillerød Midt 84 ungdomsboliger Boligselskabet Nordsjælland Industri- og Håndværker- 101 ungdomsboliger De Unges Almene Boligselskab kollegiet (K3400), Hillerød Midt Sct. Georgs Kollegiet,Hillerød Midt 48 ungdomsboliger Sct. Georgs Gilderne Lanternen, Hillerød Midt 78 ungdomsboliger Lejerbo Højager, Hillerød Øst 22 ungdomsboliger Lejerbo Nødebo Have, Nødebo 19 ungdomsboliger Boligselskabet Nordsjælland Engparken, Nr. Herlev 2 ungdomsboliger Hillerød Boligselskab Brydetoften, Strø 3 ungdomsboliger VIBO Det er de enkelte Boligorganisationer, der administrerer ventelister til ungdomsboligerne. Hillerød Kommune har anvisningsret til hver 4. ledige bolig. 86 % af ungdomsboligerne er placeret i Hillerød Midt i 4 større ungdomsbolig/kollegiebyggerier med tilsammen 311 boliger. I campusområde ved Hillerød Station kan der opføres flere ungdomsboliger. 14

2.5 Almene familieboliger 2.5.1 Almene familieboliger Hillerød Kommune har i 2015 følgende 8 boligorganisationer med i alt 3.121 almene familieboliger: Hillerød Almennyttige Boligselskab 820 boliger Kongevænget I+II, Grundvigsvænget Boligselskabet Lejerbo 687 boliger Sophienborg Park, Sophienborg Elveralle Klostergården, Holmetorvet, Slangerupgade, Engsvinget Møllebakken, Fredskovhellet, Højager, Frødalen, Centervænget Rylevænget Boligselskabet Nordsjælland 692 boliger Skoleparken, Ullerød Punkthuse I+II Borgerstiftelsen, Volles Hjørne,Nødebohave,Nødeboparken Frederiksborg Almene Boligforening 343 boliger Langbjerg Park, Elverparken Petersborgvænget, Fredskovhellet Hillerød Boligselskab 202 boliger Bag Haver, Rytterparken I+II+III, Engparken I+II (Nr. Herlev) Frederiksborg Boligselskab 212 boliger Hillerødsholm, Stutterivænget, Havrevangen, Nyhuse Arbejdernes Andelsboligforening 100 boliger Sophiehaven VIBO 65 boliger Krogtoften, Kildetoften/Bremerholmen (St. Lyngby/Meløse), Brydeholm (Strø/Gørløse) (herudover kommer almene pleje-, ældre-, unge og handicapboliger vist i foregående skemaer. I alment byggeri skelnes der mellem almene familieboliger, almene ungdomsboliger og endelig almene ældreboliger, der også kan etableres som plejeboliger). Skemaet er opgjort efter boligorganisationernes indmelding i styringsdialogsystemet suppleret med organisationernes hjemmesider. De almene familieboliger udgør ca. 14,3 % af boligmassen i Hillerød Kommune. Det er boligorganisationerne, der administrerer ventelisterne til de almene familieboliger. Kommunen har anvisningsret til hver 4. ledige almene familiebolig. 15

3 Beskrivelse af nuværende indbyggertal og husstandstyper ud fra antal beboere, og alderssammensætning. 3.1 Indbyggertal i Hillerød Kommune og indbyggertal fordelt på bysamfund Hillerød Kommune pr. 1. januar 2014, Indbyggertal i alt 48.695 Hillerød Kommune pr. 1. januar 2009, Indbyggertal i alt 47.081 Bysamfund 2009 2014 Hillerød by 26.683 31.181 Skævinge 2.334 2.583 Nødebo 1.914 1.993 Ny Hammersholt 1.392 1.336 Tulstrup 1.247 1.209 Gørløse 1.122 1.071 Gadevang 1.108 1.098 Uvelse 999 988 Store Lyngby 825 834 Meløse 702 671 Alsønderup 496 558 Nr. Herlev 430 433 Brødeskov 236 224 Ny Harløse 200 Tabellen BEF44 Danmarks Statistiks Statistikbank (bysamfund over 200 indbyggere) Det ses, at Hillerød By er langt det største bysamfund i forhold til indbyggertal, idet 64 % af kommunens indbyggere bor i Hillerød By. (I 2009 var tallet 57 %) Der bor 12 gange så mange i Hillerød By, som i kommunens næststørste bysamfund; Skævinge, mod 11 gange så mange i 2009. Ud over Hillerød og de 13 mindre bysamfund har kommunen 11 landsbyer med under 200 indbyggere. Indbyggertallet i kommunen har været jævnt stigende med knap 1 % om året i de sidste 5 år. 16

3.2 Hillerød Kommune, antal beboede boliger i 2014 efter husstandsstørrelse Hillerød Kommune 1 person 2 personer 3 personer 4 personer 5 personer 6 personer 7 personer over 8 personer 2014 6.989 6.692 2.680 3.082 1.032 238 129 2010 6.569 6.431 2.595 3.078 1.028 255 65 50 2009 6.437 6.408 2.559 3.013 1.007 235 71 55 Intervallerne i tabel BOL511 for husstandsstørrelse er ændret siden sidste dataindsamling i 2010, så sidste interval er husstande på 7 personer og derover. Beboede boliger efter tid, husstandsstørrelse og område Hele landet Region Hovedstaden Frederikssund Helsingør Hillerød Køge Roskilde 2014 1 person 38,34 % 40,69 % 32,18 % 39,36 % 33,53 % 32,56 % 37,96 % 2 personer 33,36 % 30,92 % 34,68 % 32,22 % 32,11 % 34,19 % 31,68 % 3 personer 11,71 % 12,35 % 13,22 % 11,39 % 12,86 % 13,65 % 11,73 % 4 personer 11,25 % 10,93 % 13,60 % 11,59 % 14,79 % 13,87 % 13,16 % 5 personer 3,97 % 3,62 % 4,42 % 3,94 % 4,95 % 4,10 % 4,19 % 6 personer 0,93 % 0,98 % 1,20 % 0,96 % 1,14 % 1,07 % 0,86 % 7- personer 0,43 % 0,51 % 0,69 % 0,53 % 0,62 % 0,56 % 0,44 % Tabellen BOL 511 Danmarks Statistiks Statistikbank (omregnet til procent). Som alle andre kommuner har Hillerød Kommune oplevet et fald i den gennemsnitlige husstandsstørrelse de seneste mange år. 66 % af alle husstande i Hillerød Kommune består at 1 eller 2 personer. På landsplan er boligareal pr. person steget kraftigt fra 42,6 m 2 i 1980, 47,4 m 2 i 1990, 49,7 m 2 i 2000, 51,4 m 2 i 2009 og 52 m 2 i 2014 jf. Danmarks Statistiks 10-årsopgørelser ud fra BBR. 17

3.3 Beboere efter alder Befolkningspyramide 2015 over 94 90-94 85-89 80-84 75-79 70-74 65-69 60-64 55-59 50-54 45-49 40-44 35-39 30-34 25-29 20-24 15-19 10-14 5-9 0-4 -5,00-4,00-3,00-2,00-1,00 0,00 1,00 2,00 3,00 4,00 5,00 DK Kvinder i % DK Mænd i % Befolkningspyramide for Hillerød Kommune 2014 (venstre side er mænd, højre side kvinder). Hillerød Kommune har de samme udsving i befolkningspyramidens silhuet som Danmark (de stiplede og ikke udfyldte bjælker). Det ses, at de, der i dag er først i 30 erne, tilhører små årgange. Det ses, at Hillerød Kommune procentvis har flere børn og unge op til og med de 19-årige end landsgennemsnittet, at vi har færre i gruppen fra 20 til 39 år end landsgennemsnittet, men har 18

flere i gruppen fra 40 til 54 år end landsgennemsnittet. Fra 50 år og op ligner den procentuelle fordeling stort set landsgennemsnittet. 130 Udvikling i Aldersgrupper. 65+ årige 120 25 64 årige Indeks 2013 = 100 110 100 0 5 årige 17 24 årige 90 6 16 årige 80 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 Ud fra befolkningsprognose 2015 ses der i ovenstående diagrammer på udviklingen inden for forskellige aldersgrupper. Det mest iøjnefaldende er udviklingen i antallet af ældre (op til +20 %). Denne udvikling er fælles for hele landet, og udspringer af de historiske fødselstal (babyboomet i 40 erne). Den primære erhvervsaktive aldersgruppe stiger også nogenlunde parallelt hermed om end mere afdæmpet (ca. 17 %). Aldersgruppen for skolesøgende er karakteriseret ved et jævnt fald over perioden (ca. 18 %), medens antal børn i daginstitutionsalderen falder 5 % i frem til 2018 for at stige kraftigt igen i anden halvdel af perioden (ca. 18 % i forhold til prognosens lavpunkt i 2018). Modsat gennemsnittet på landsplan tegner den såkaldte forsørgerbrøk sig til at falde i Hillerød i prognoseperioden. Brøken er udtryk for antal potentielt forsørgede divideret med potentielle forsørgere : det vil sige antal 0 til 14 årige plus antal over 65 årige divideret med antal 15 til 65 årige. I Hillerød Kommune falder den i perioden fra 0,59 til 0,56 (på landsplan ligger den pt på 0,55 og forventes at stige til 0,60). 19

Skole distrikt/afdeling 2015 2019 2025 2015 2019 2015 2025 Frederiksborg Byskole 7.895 8.380 9.416 5,8% 19,3% Grønnevang 12.388 12.186 12.064 1,7% 2,6% Kulsvier 4.036 3.953 3.835 2,1% 5,0% Nødebo 2.012 1.975 1.912 1,9% 4,9% Skanse 6.340 6.257 6.316 1,3% 0,4% Hanebjerg 5.670 5.666 6.266 0,1% 10,5% Brødeskov 2.603 2.516 2.905 3,4% 11,6% Gørløse 1.695 1.758 1.904 3,6% 12,3% Uvelse 1.372 1.392 1.457 1,4% 6,2% Hillerød Vest 7.197 7.106 7.292 1,3% 1,3% Alsønderup 2.456 2.349 2.308 4,6% 6,0% Ålholm 4.741 4.757 4.984 0,3% 5,1% Hillerødsholmskolen 8.074 8.405 8.406 3,9% 4,1% Gadevang 1.120 1.061 1.020 5,6% 8,9% Hillerødsholmskolen 6.954 7.344 7.386 5,3% 6,2% Kornmarkskolen 5.263 5.228 5.892 0,7% 12,0% Lille Lyngby 2.164 2.119 2.064 2,1% 4,6% Skævinge 3.099 3.109 3.829 0,3% 23,5% Sophienborg Skole 2.617 3.110 3.991 15,9% 52,5% Hovedtotal 49.104 50.080 53.327 1,9% 8,6% Ud fra ovenstående tabel fra Befolkningsprognose 2015 kan det ses, at den forventede fremgang på 976 personer (1,9 %) frem til år 2019 er noget uens fordelt geografisk i kommunen. Ud af de 7 distrikter forventes der befolkningsmæssig tilbagegang i Grønnevang skoledistrikt, mens der forventes en lille tilbagegang i Hillerød Vest, Hanebjerg og Kornmarks skoledistrikter frem til 2019 og derefter en pæn fremgang. I Sophienborg, Frederiksborg Byskole og Hillerødsholm skoledistrikter forventes fremgang, særligt ud fra udvikling af byområderne Ullerød Nord og Favrholm. Prognosens fremgang ses primært i den vestlige del af kommunen og i den vestlige del af Hillerød by. 20

3.4 Indtægtsniveau og uddannelsesniveau 3.4.1 Indtægtsniveau Familiernes indkomster efter indkomsttype, tid og område Hele landet Frederikssund Helsingør Hillerød Køge Roskilde 28 Samlet indkomst (1+4) I alt Gennemsnit for alle familier 2012 512 383 564 663 560 188 627 028 549 290 586 730 2008 487 411 557 779 537 177 599 114 535 357 566 393 (Allerød 2008: 745.530, 2012: 799.400, Gribskov 2008: 567.533, 2012: 578.035) Danmarks statistik Tabel INDKF1 Det ses, at Hillerød Kommunes familier har den højeste indkomst i forhold til de øvrige købstadskommuner og ligger mere end 110.000 kr. over landsgennemsnittet. 3.4.2 Højeste fuldførte uddannelse Befolkningens højeste fuldførte uddannelse efter tid, højeste fuldførte uddannelse og område Hele Region Frederikssund Helsingør Hillerød Køge Roskilde landet Hovedstaden I alt 2013 10 GRUNDSKOLE 28,68 % 24,04 % 29,27 % 28,97 % 25,22 % 31,24 % 25,30 % 20 ALMENGYMNASIAL 6,48 % 9,37 % 3,97 % 6,49 % 6,25 % 4,51 % 6,49 % UDDANNELSER 25 ERHVERVSGYMNASIAL 2,34 % 2,25 % 1,70 % 2,37 % 2,21 % 2,45 % 2,44 % UDDANNELSER 35 31,57 % 24,85 % 38,26 % 30,35 % 30,03 % 37,41 % 30.47 % ERHVERVSUDDANNELSER 40 KORTE VIDEREGÅENDE 4,36 % 4,37 % 4,92 % 4,73 % 5,32 % 4,88 % 5,29 % UDDANNELSER 50 MELLEMLANGE 12,78 % 12,99 % 13,63 % 14,73 % 16,16 % 11,16 % 14,73 % VIDEREGÅENDE UDDANNELSER 60 BACHELOR 2,06 % 3,55 % 0,87 % 1.50 % 1,36 % 0,99 % 1,52 % 65 LANGE VIDEREGÅENDE 7,06 % 11,96 % 4,72 % 7,32 % 9,41 % 4,35 % 9,20 % UDDANNELSER 70 0,46 % 0,87 % 0,34 % 0,51 % 0,84 % 0,25 % 0,89 % FORSKERUDDANNELSER 90 UOPLYST 4,20 % 5,75 % 2,28 % 2,96 % 3,21 % 2,76 % 3,72 % Danmarks Statistik Tabel KRHFU2 (omregnet til procent). Det ses, at Hillerød Kommune har den laveste andel af borgere, der ikke har taget en ungdomsuddannelse/uddannelse og den højeste andel af borgere, der har taget en lang videregående uddannelse i forhold til de øvrige købstadskommuner. I forhold til tallene fra år 2009 er der meget små ændringer, der følger tendensen på landsplan om at flere får mere uddannelse. 6. 21

1 Hillerød Kommunens Styrker og Forudsætninger som bosætningskommune 1.1 Lokalt perspektiv Styrker Tæt på København, - men egen selvstændig by. Centralt i Nordsjælland, - med stort opland og stærk infrastruktur. Tydelig identitet som slotsby, - omgivet af smukke landskaber med søer og skove. God handels-, uddannelses- og erhvervsby, - med nye biotec- og sundhedsspor. Hillerød Kommune ligger godt centralt placeret i det smukke Nordsjælland, med et stort opland, og er også knudepunkt for den offentlige transport i Nordsjælland og med nem adgang til Hillerød Motorvejen og andre overordnede veje. Hillerød er Regionshovedstad for Region Hovedstaden, der fortsat er Danmarks vækstmotor nr. 1. Hillerød by ligger som afrundingen af Hillerødfingeren i regionens fingerstruktur, der med S- togslinjerne stråler ud fra København. På en god halv time kan Københavns mange tilbud nås, uden at man behøver bo på stenbroen! Et stærkt og varieret erhvervsliv med mange og attraktive arbejdspladser er vigtigt for at være en god bosætningskommune. Der er mange lokale arbejdspladser i Hillerød Kommune, hvoraf flere indgår i klyngen af biotec-virksomheder og andre videnstunge virksomheder. Service og handel beskæftiger mange i den aktive handelsby, og sygehuset og relaterede sundhedsvirksomheder vil komme til at betyde endnu mere end i dag, når Nyt Hospital Nordsjælland i år 2021 bliver en realitet. Hillerød er tillige uddannelsescentrum i Nordsjælland og uddannelserne spiller i høj grad sammen med erhvervsstrukturen, både hvad angår ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser. Det er let fra Hillerød Kommune at nå et stort og varieret arbejdsmarked i Region Hovedstaden og Hillerød Kommune presser på for, at det bliver endnu lettere med en forlængelse af Hillerød Motorvejen frem til Hillerød. Der er også indledt et samarbejde mellem Lokalbanen, DSB, Region Hovedstaden, Movia samt de nordsjællandske kommuner med det mål at få forbedret og ombygget lokalbanens spor samt S-togs banen, således at der kan opnås en højere frekvens på S-tog til og fra Hillerød. I hjertet af Nordsjælland ligger Hillerød Kommune med stor rigdom på kulturelle, historiske og naturgivne kvaliteter. Der er et godt lokalt kultur- og foreningsliv samt spændende gallerier og museer. Hillerød Kommune er et helt bysamfund med boliger, erhverv, uddannelse, handel og kultur og er ikke blot en forstad. Realdania har udarbejdet en analyse af fremtidens by i samarbejde med ReD Associates og Rambøll Magnement. I analysen opstilles 7 bytyper, hvor Hillerød Kommune kategoriseres som Oplandsby sammen med 15 andre danske kommuner. Oplandsbyerne har typisk oplevet en betydelig vækst, der identitetsmæssigt har været en udfordring. Udviklingen har gjort at byerne er 22

blevet hjemsted for mange tilflyttere, der for en stor dels vedkommende arbejder udenfor byen. Alligevel har oplandsbyerne en størrelse, der gør, at de fleste indbyggere interesserer sig for det lokale. Oplandsbyerne er ikke præget af lukkede fællesskaber, der holder tilflyttere ude og kan potentielt opleve en stigende popularitet i fremtiden, hvor vi sandsynligvis vil være villige til at flytte os længere efter jobs men stadig vil søge by, oplevelser og historier. Her har Oplandsbyerne mere at tilbyde end eksempelvis forstæderne, der ikke har samme hyggelige og charmerende bymiljø. I det hele taget forventes det at komme til at betyde mere for folks overvejelser om hvor de vil bo om byen har identitet og kulturtilbud og om byens pladser og stræder opleves som udvidede hjemlige dagligstuer. I Hillerød Kommune er her smukt og attraktivt at bo, vi er omgivet af storslået natur i form af Arresø og Esrumsø, de store skove og de varierede landskaber. Kulturhistorien er præget af kongernes forkærlighed for Nordsjælland, med Frederiksborg Slot og Slotshaven som det mest synlige, - og som et naturligt midtpunkt i Hillerød by. Hillerød har en hyggelig bymidte med fine shopping- og kulturtilbud og de fleste af vores mindre byer har særlige herlighedsværdier, enten fordi de ligger i skovområder eller har særlige kulturhistoriske eller landskabelige kvaliteter. Forudsætninger Udviklingskommune, - med bolig- og erhvervstilvækst Godt fundament, - med bred vifte af boligformer og prisklasser Store arealer til fremtidig byvækst, - bl.a. til nye boligområder En offentlig service, - under strukturtilpasning og stabilisering for styrkelse af kvalitet Kommunen kan og skal ikke konkurrere med Københavns boligudbud og byliv, men har et mål om at være den foretrukne bosætningskommune i Nordsjælland, og i sammenligning med de øvrige kommuner i købstadsringen omkring København. Hillerød Kommune har i perioden 1999-2009 oplevet en markant byudvikling med flere store og mange små nye erhvervs- og boligområder. På centrale grunde i de større byer har der fundet omfattende byomdannelse sted. Den ny Hillerød Kommunes boligbestand er fra 2007 til og med 2010 vokset med 1.065 boliger, hvilket også afspejler sig i en befolkningsfremgang i perioden på 1.235 personer. I perioden fra 2011-2014 er boligbestanden vokset med 619 boliger og 1.141 personer og konsekvenserne af krisen afspejler sig således i en faldende boligudbygning set i forhold til udviklingen fra 1999-2010. Kommunen har en god og bred sammensætning af boliger. Hillerød by er sammensat af Bykerne og Bymidte med overvejende etagebebyggelse og Øst- og Vestbyen med arealmæssigt store parcelhusområder og koncentrationer med etage- og rækkehusbebyggelser. De mindre byer og landsbyer er hovedsagelig præget af områder med fritliggende boliger og enkelte rækkehusbebyggelser. I efteråret 2014 har en gruppe studerende fra kandidatuddannelsen på By, Bolig og Bosætning på Aalborg Universitet lavet en rapport om til- og fraflytningstendenser i Hillerød Kommune. 23

Rapporten tager udgangspunkt i 17 kvalitative interviews med udvalgte borgere, der enten tilflyttet, fraflyttet eller har boet i Hillerød Kommune i de seneste 10 år. Undersøgelsen viser, at det især er forudgående stedtilknytning og sociale relationer, der har betydning for, at man vælger at bosætte sig i Hillerød Kommune. Herudover bliver priser på ejerboliger i forhold til kommuner tættere på København, mulighed for at bo i både by- og landlige omgivelser, historiske bygninger, skov og natur, pendlingsafstand til Københavnsområdet i henhold til adgang til et bredt jobmarked, samt byliv nævnt som styrker ved Hillerød Kommune. Der tegner sig endvidere et billede af, at borgere som stifter/har stiftet familie mens de er bosiddende i Hillerød Kommune, uanset eventuelle livsfaseskift som skilsmisse eller lignende, bliver boende i kommunen mindst under børnenes skoletid, da børnenes behov og tilknytning prioriteres højt. Det konkluderes i rapporten, at det som Hillerød Kommune mangler, er et større og mere tilgængeligt lejeboligmarked, som især unge og personer i et livsfaseskift søger. Der er flere informanter der, pga. svingninger i boligpriserne, har oplevet det som en udfordring at flytte internt i kommunen. Enkelte informanter efterlyser også flere kulturelle tilbud, bedre parkeringsforhold i centrum, samt en international skole. Fra 1999-2009 er der i nye boligområder, men også i de eksisterende boligområder og lokalsamfund, opført blandede boligtyper, ejerformer og boligstørrelser for at sikre integration af forskellige alders- og indtægtsgrupper. Der er opført boliger i et spænd fra billige lejligheder til eksklusive villaer. Udviklingen siden 2009 viser, at tendenserne inden for boligtyper, ejerformer og boligstørrelser fortsætter mere eller mindre uændret. Inden for de sidste 10 år er der opført boligbyggeri i bydelen Ullerød Syd og Munkeengen. Der er endvidere opført 78 ungdomsboliger i Campusområdet ved Hillerød Station og plejeboliger Skovhuset. Af erhvervsbyggeri er bl.a. opført Novo Nordisks kursuscenter Favrholm, Biogen og Voss. I Hillerød Kommunes boligpolitik tilstræbes, at der opføres 200-400 boliger om året svarende til 2400-4800 boliger i perioden 2013-2025. Dermed vurderes det, at der kan opnås en balance mellem målet om vækst og variation af kommunens boligmasse samt at den kommunale service kan følge med. Det forventes, at en overvejende del af de nye boliger vil blive opført i områder udlagt til nye byområder primært i Ullerød Nord og Favrholm, samt en mindre del i Gørløse og Skævinge. Andre nye boliger vil blive opført eller indrettet i omdannelsesområder udpeget i kommuneplanen, primært i Slotssøkarréen og i Stationszonen. Den offentlige service i form af daginstitutioner, skoler og SFO er er centrale funktioner for mange erhvervsaktive, når de søger bolig. Byrådet arbejder på at sikre god kvalitet i indhold og udvikling for kommunens børns skyld. Hillerød Kommune har 29 dagtilbud og et børnetal, der ifølge de seneste prognoser er faldende, i nogle dele af kommunen mere end andre. Der er foregået overvejelser om struktur og kapacitetstilpasning. Målet er en struktur med bæredygtige enheder både fagligt og økonomisk. 24

Kommunens 12 folkeskoler indgår i en struktur i 7 skoledistrikter. Det skaber økonomisk mere robuste skoler med mulighed for at optimere klassedannelsen, der giver råderum til at øge kvaliteten ved bl.a. at hæve antallet af undervisningstimer, sikre efteruddannelse af lærere og samtidig kan strukturen mere fleksibelt tage højde for et forventet fald i elevtallet. Den kommunale service suppleres af en aktiv frivillighedskultur og et rigt foreningsliv. Strategisk Uddannelsesforum Nordsjælland Hillerød Kommune samlede i 2012 Strategisk Uddannelsesforum, der med fokus på samarbejdet mellem uddannelsesinstitutioner, lokalt erhvervsliv, Region Hovedstaden og Hillerød Kommune skulle medvirke til at nå målsætningen om at 95 % af en ungdomsårgang får en ungdomsuddannelse. Strategisk Uddannelsesforum har etableret Garantiskolen, som betyder at unge fra dag til dag kan vælge en ny ungdomsuddannelse. Uddannelserne i Hillerød tiltrækker unge fra hele Nordsjælland og samarbejdet er i 2015 udvidet til at omfatte Nordsjællandske kommuner og hedder nu Strategisk Uddannelsesforum Nordsjælland. Forummet fungerer som et forpligtet netværk og arbejder målrettet med at gribe aktuelle udfordringer og reformer. 1.2 Regionalt perspektiv Samarbejdet Greater Copenhagen er et erhvervspolitisk partnerskab mellem kommuner og regioner på Sjælland. I Greater Copenhagen gøres der en fælles indsats for at øge væksten og skabe arbejdspladser i Østdanmark. Med sin placering i Nordsjælland er Hillerød Kommune således også en del af Greater Copenhagen. Et af initiativerne i samarbejdet Greater Copenhagen er Region Hovedstadens regionale vækstog udviklingsstrategi (Revus). Strategien gør rede for den fremtidige udvikling i hovedstadsregionen, herunder også Hillerød Kommunes udvikling og samspil med det øvrige Region Hovedstaden. Blandt vækstmålene er blandt andet en omstilling af energi- og transportsystemet og grøn jobskabelse. Den regionale vækst- og udviklingsstrategi ventes vedtaget i sommeren 2015. 25

2 Overordnede tendenser, - globalt og lokalt 2.1 Megatrends og lokale trends Nogle forhold kan siges at være generelle mega trends, som vurderes at få mærkbar virkning i forhold til folks præferencer for deres fremtidige bolig i (Nord)Europa. I Realdania Arealudviklings analyse Fremtidens By er behandlet en række trends, der kendetegner det samfund, som fremtidens byer er en del af. Herunder er nævnt nogle af de mest tydelige: Megatrends Globalisering, urbanisering, individualisering, digitalisering, acceleration og bæredygtighed. Globalisering, urbanisering og individualisering er 3 stærke megatrends i hele verden som også vil påvirke hvordan folk vil bo, leve og arbejde i Hillerød Kommune. Globaliseringen forventes at bringe verdenen tættere sammen i form af øgede bevægelser af varer, personer, tjenesteydelser, kapital, teknologi, information og kultur. Flere vil prøve at bo ude i verden og vi vil i stigende grad inspireres af andre kulturers boliger og byer. I disse år rykker befolkningsflertallet i hele verden fra land til byområder. Urbane værdier og kultur, forbrugsmønstre og livsrutiner vil vinde frem. Det samme ses i Danmark, hvor byerne og særligt Københavnsområdet og det Østjyske bybånd tiltrækker flere og hvor der i yderområderne forventes en negativ befolkningsvækst. Sociale forandringer i samfundet medfører et skifte fra det kollektive samfund mod et mere individualiseret samfund. De individuelle rettigheder og muligheder er i højsædet, men også tanken om det individuelle ansvar for egen livs- og boligsituation. Vores verden bliver mere og mere digital orienteret, også i vores boliger, og vi oplever en acceleration i omskiftelighed med jobskifte, partnerskifte, nye venner, nye interesser og udskiftning af bolig. Real Dania har i publikationen Der bli r et yndigt land fremskrevet et scenarie for, hvordan fremtidens grønne Danmark kunne se ud. Nye forbrugsgoder er blevet dyre og kvalitet er derfor blevet det vigtigste konkurrenceparameter. Som følge heraf viser sig en tendens, hvor vi ikke ejer så meget som tidligere, men i højere grad leaser, lejer, abonnerer og deler. På boligområdet er den foretrukne form for bolig stadig eget hus med have, men boligerne er blevet energirenoveret og intelligente. Herudover vil der i boligområderne være et fælles lager, hvorfra man kan låne værktøj mv. Klimaændringer giver fokus på bæredygtighed, bl.a. i forhold til boligen. Alternative energikilder og grøn teknologi opfattes som en af det 21. århundredes største finansielle gevinstområder og bæredygtige kommercielle anlæg vil skyde op, også for at blive mindre afhængig af olie, gas og kul. For nye boliger opstilles der minimumsstandarder for effektiv energiudnyttelse og bæredygtige konstruktioner. På individuelt plan er der en mental forandring på vej på grund af frygten for øget forurening og ekstreme vejrforhold. Der bliver fokus på den enkeltes ansvar og handlemuligheder. 26

Andre trends, der påvirker boligområdet, er mere specifikke i forhold til danske forhold (som er uddybet i næste afsnit om nye boligpræferencer og udvikling i husstands- og familieformer) og til Hillerød Kommune, der kan aflæses ud fra den aktuelle efterspørgsel som fx ejendomsmæglere, boligselskaber og boliganvisningsmedarbejdere kan registrere. Lokale Hillerød trends: Stabilisering og svagt fald i ejerboligpriserne, få ledige parcelhusgrunde, få meget billige boliger til boliganvisning, stigning i ventelister til almene boliger. Boligmarkedet i Hovedstadsområdet og i Hillerød Kommune har selvfølgelig været påvirket af finanskrisen, men har hurtigt rettet sig igen, og flere undersøgelser* viser, at Hillerød Kommune fortsat er attraktiv som bosætningskommune. Efter en årrække fra slutningen af 1990 erne og op til 2007 med stor efterspørgsel efter nye boliger i Hillerød og Hovedstadsområdet som sådan, og år med en prisstigning på op til 36 % om året på huse og 23 % på ejerlejligheder, var der stagnation og direkte fald i ejendomspriserne. Fra 3. kvartal 2009 til 3. kvartal 2010 oplevedes der igen en stigning på godt 12 % i boligpriserne for parcel- og rækkehuse og godt 4 % for ejerlejligheder i Hillerød Kommune. Fra 4. kvartal 2010 til 4. kvartal 2014 har der været et fald på knap 10 % i boligpriserne for parcel- og rækkehuse og knap 6 % for ejerlejligheder i Hillerød Kommune. Selv om kriseårene har strakt byggetakten noget ud i forhold til det først forventede i byudviklingsområdet Ullerødbyen, der er under udbygning, er der ingen ledige parcelhusgrunde og rækkehusbebyggelser tilbage i Ullerødbyens første etape; Ullerød Syd. Der er fortsat få områder i bydelen til bebyggelse af lejligheder. I 2015 påbegyndes forberedelserne til udbygningen af anden etape, Ullerød Nord. I den nordlige del af Ullerødbyen bliver der plads til ca. 150 nye parcelhuse og ca. 320 rækkehuse. De første grunde forventes udbudt i første halvdel af 2016. * Herunder Realkreditrådets undersøgelser ud fra deres Ejendomsprisstatistik, Boliga s undersøgelse for Ekstra Bladet ud fra boligportalens søgemaskine. 27

2.2 Nye boligpreferencer og udvikling i husstands- og familieformer Danske trends for boligpreferencer: Vi bliver rigere og vil have, og har råd til, mere plads i boligen Husstandsstørrelsen bliver mindre og der bliver flere aleneboende De aleneboende bor i større byer og bor til leje De efterspørger små fleksible boliger med alle funktioner i ét rum Vi lever længere og de ældre bliver i deres villa Boligdrømmen er fortsat parcelhuset Fællesskabsboformer efterspørges af en mindre, men stærk gruppe Boligen er vigtig for vores selvforståelse og bliver til en symbolig Hans Thor Andersen, forskningschef for Center for boligforskning SBI, har i sin forskning klarlagt, at der er en tydelig tendens til at husstandsstørrelsen bliver mindre i Danmark hvilket også gælder for Hillerød Kommune. Samtidigt oplever danskerne, trods kortere og længere kriser, en stigende velstand. Således er privatforbruget i Danmark fordoblet hvert 27. år siden 1846 og vi bruger mere og mere af vores indtægt til boligudgifter og har råd til flere m 2 pr. beboer. Vi vil nemlig have mere plads i boligen. Hvis vi i Hillerød Kommune vil opretholde en positiv befolkningstilvækst må vi derfor fortsætte med at bygge nye boliger! I 2040 forventes det, at der er 9 % flere danskere end i dag og at det Østjyske bybånd og Københavns Kommune, men også hele Hovedstadsområdet, har fået langt størstedelen af denne stigning, så der er altså forventeligt god ræson i at bygge nye boliger i disse områder. I andre områder af Danmark er der risiko for et ikke ubetydeligt antal ubeboede boliger. De fleste af de boliger, der vil være i Danmark i 2040 findes allerede. Det gælder også dem der skal bo i dem! Vi lever længere og længere og i forhold til hovedparten af nutidens ældre over 75 år, vil fremtidens ældre have mere end folkepensionen at gøre godt med og også være mindre nedslidte og mere aktive og sunde end nutidens ældre. Befolkningssammensætningen vil gå mod en forgubning med forholdsvis flere ældre. Anna Leonora Blåkilde, kulturforsker på Center for sund aldring, forudser ud fra sine undersøgelser, at fremtidens ældre vil blive opdelt i to polariseringer; De ressourcestærke, der tager ansvar for og dyrker egen sundhed og søger fællesskaber i fx ældreklubber samt de svækkede og ressourcesvage. Hans Christensen, centerleder for Center for boligforskning SBI, anbefaler ud fra hans undersøgelser af boligpræferencer og boligkarrierer, at vi ikke tager pejling af boligkravene hos den ydmyge nuværende ældregeneration, der er opvokset i 1920 erne og 1930 ernes krisetid. De, der er født i 1940 erne og 1950 ere, vil og har mulighed for at blive boende i deres store huse, egnede til børnefamilier, og kun i nogen grad kan seniorerne lokkes ud til nemme étplansboliger uden vedligeholdelsesbehov og havepasning. Fremtidens ældre vil ikke nøjes med små boliger, men vil have plads til familiebesøg og overnattende børnebørn. De vil have kvalitetsboliger med plads til hobby- eller arbejdsrum. Indtil starten af 1900-tallet var det almindeligt med generationsfamilier, hvor de ældre boede sammen med børn og børnebørn. Indtil midten af 1900-tallet var det meget få der boede 28

alene, mens der nu bliver flere og flere aleneboende. Lidt over en million danskere bor alene, det svarer til hver 4. dansker over 18 år og 34 % flere end for 20 år siden. Ud fra forsker på Center for boligforskning SBI, Toke Haunstrup Christensens undersøgelse af aleneboende 30-60 åriges forhold, er det dog ikke et retvisende billede at se disse som smarte city-kvinder, der lever et selvvalgt singelliv. Der er en overrepræsentation af dårligt stillede mænd blandt aleneboende. De bor typisk alene fordi de ikke har stiftet familie eller fordi de er blevet skilt og ikke bor sammen med deres børn. Herudover er der flere, der har økonomisk mulighed for at bo alene end tidligere, vi stifter familie senere i livet end tidligere. 54 % af alle ægteskaber opløses, flere danner par uden at bo sammen (living apart together) og det er ikke længere socialt stigmatiserende at bo alene. For en stor dels vedkommende foretrækker singlerne at bo i de større og mellemstore byers private- og almennyttige lejeboliger og vil fortsat gøre det, da den fleksible livsstil vil blive endnu mere udbredt i fremtiden. De aleneboende skaber en øget efterspørgsel på fleksible boliger, som det er nemt at komme videre til den næste bolig fra. Professor Claus Bech- Danielsen fra Center for Boligforskning SBI har undersøgt boligønskerne hos aleneboende og kommet frem til at de ønsker en bolig med flere rum og plads nok, dog gerne som en løsning med flere funktioner samlet i en åben planløsning. Få udtrykker ønske om at selve boligen eller boligområdet giver mulighed for udvidet naboskab eller fællesskab. Danskernes primære boligdrøm når vi stifter familie er fortsat parcelhuset, eller til nød rækkehuset. Dette kan konstateres i en undersøgelse gennemført af sociolog Hans Kristensen og civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen. Ca. 70 % af den danske befolkning over 15 år ønsker at bo i ejerbolig. Hvis de ikke allerede gør det, ønsker de at det sker inden for en tidshorisont inden for 5 år. 90 % af dem foretrækker enfamilie- eller rækkehuse. Drømmen om eget hus med have er meget stærk og har stort set holdt sig uændret igennem de seneste 25 år, uanset udviklingen i boligpriserne. Vi har i mange år i Hillerød Kommune primært bygget til kernefamilien med far, mor og børn og det er også den boligtype, der tiltrækker de erhvervsaktive. 32 % af Hillerød Kommunes familietyper består af enten enlige eller par med børn, 25 % er par uden børn, mens 43 % er enlige uden børn. Det er derfor vigtigt, at boligmarkedet tilbyder en bred type af boliger lige fra små lejligheder til store villaer, der matcher kommunens sammensætning af familietyper. Vi har aldrig brugt så lidt tid i hjemmet, som vi gør i dag men omvendt har vi aldrig brugt så mange penge på boligen. Boligen har altid været et stærkt symbol på velstand, over for naboerne, familien og vennerne, men i stigende grad også for boligens egne beboere. Boligen skal fungere som symbol på den fritid, der opleves som en knap ressource i familien. Vores bolig skal være tjekket og vi bruger mere tid på indretning og husholdningsarbejde. En mindre gruppe vil søge efter alternative boformer. Det kan være flergenerations bofællesskaber, seniorbofællesskaber, fællesskaber med miljørigtig levevis som omdrejningspunkt, eller boligbebyggelser, der blander kvaliteterne fra forskellige boligtyper, som BIGs Bjerget og 8-tallet i Ørestaden, hvor rækkehusets nemme adgang til egen lille have, kombineres med etagehusets udsigtsmuligheder og mulighed for fælles funktioner for mange boligenheder, der stables forskudt. Der kan også være tale om eksklusive boliger, hvor enten særlig god plads, særligt spændende terræn, natur eller arkitektur er attraktionen. 29