Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Psykiatrisk Modtagelse hører under Psykiatri- og Social i Region Midtjylland og er tilknyttet Aarhus Universitetshospital, Risskov. Hospitalet er inddelt i 5 afdelinger: Afdeling Q: Afdeling for depression og angst. Afdeling M: Afdeling for organiske, psykiske lidelser og akutmodtagelse Afdeling P: Afdeling for psykoser. Afdeling R: Afdeling for Retspsykiatri. Børne- og Ungdoms Psykiatrisk Center, Risskov. Yderligere oplysning om psykiatrien i Region Midtjylland kan findes på www.sundhed.dk og på afdeling M`s hjemmeside http://www.auhrisskov.dk/afdelinger/behandlingsafdelinger/afdeling+m Beskrivelse af Psykiatrisk Modtagelse Psykiatrisk Modtagelse er beliggende på Skovagervej 2, 8240 Risskov. Modtagelsen er placeret til højre ved indkørslen til hospitalsområdet. Selve Psykiatrisk Modtagelse er opdelt i en Modtagedel med venteværelse og 6 samtalerum samt et Modtageafsnit med 10 enestuer. Psykiatrisk Modtagelse er en døgnåben, visiteret modtagelse for samtlige afdelinger, der hører under Psykiatrisk Hospital i Århus inklusive Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center. Psykiatrisk Modtagelse betjener først og fremmest Århus Kommune (herunder også Silkeborg kommune) og de omkringliggende kommuner. De primære henvendelser kommer fra et geografisk område svarende til det tidligere Århus Amt. I 2010 var der ca. 6.000 henvendelser. Fra 1. januar 2011 er Psykiatrisk Modtagelse omlagt til at være visiteret modtagelse, så patienterne skal kontakte vagtlæge eller egen læge, før de henvender sig. Psykiatrisk Modtagelse er hospitalets forpost, idet alle, der har behov for akut psykiatrisk omsorg og behandling, kan henvende sig med henblik på vurdering af pleje- og behandlingsindsats. Formålet med Psykiatrisk Modtagelse er: Observation og udredning af psykiske symptombilleder og diagnosticering af psykiatriske sygdomme. Korrekt visitation til hensigtsmæssigt behandlingstilbud. Nødvendig første lægehjælp. Professionel støtte og rådgivning i akutte krisetilstande (sikkerhedsnet under udskrevne patienter). Samarbejde med og rådgivning af andre behandlingsinstanser (behandlende afdelinger på Psykiatrisk Hospital, de ambulante psykiatriske enheder, praktiserende læger, somatiske afdelinger, socialforvaltninger m.fl.). Akut afrusning, behandling og visitation af medtagne patienter i tæt samarbejde med forsorgsinstitutionen Østervang og alkoholbehandlingssystemet. Ved afrusning af særligt medtagne patienter kan opholdet Side 1 af 8
forlænges i op til 2 døgn (48 timer). Døgnåben telefonrådgivning til patienter, deres pårørende samt samarbejdspartnere. Psykiatrisk Modtagelses har tværgående opgaver på Århus Universitetshospital, Risskov: Har ansvaret for Somatisk Behandlergang, som er tilknyttet Modtagelsen. Varetager behandlingen af hjertestop og akut somatisk sygdom, hvor læger og sygeplejersker rykker ud til alle afdelinger på Psykiatrisk Hospital. Er kernen i det psykiatriske katastrofeberedskab. Det er fra Psykiatrisk Modtagelse, at beredskabet organiseres og udgår. Liaisonfunktionen, hvilket er psykiatriske tilsyn til somatiske hospitaler i Århus, er organiseret fra Psykiatrisk Modtagelse. Denne samarbejdsfunktion varetages af Modtagelsens læger, men er dog aktuelt udliciteret til en overlæge ved Gerontopsykiatrisk afsnit. Alarmfunktion til Retspsykiatrisk Afdeling. Patienter henvises til Psykiatrisk Modtagelse via egen læge, privatpraktiserende psykiatere, andet hospital, politi eller via de ambulante psykiatriske enheder. Patienter, der i forvejen er tilknyttet hospitalets ambulante behandlingstilbud eller de socialpsykiatriske enheder, kan henvende sig ved akut forværring af deres sindslidelse eller ved akut behov for støtte til allerede iværksatte behandlinger, hvis deres behandler kontakter Psykiatrisk Modtagelse. Patienterne kan ikke henvende sig uden forudgående aftale. Sker dette alligevel, tilbydes patienten en samtale med plejepersonalet og efterfølgende oftest også med en læge. Når patienten kommer i Psykiatrisk Modtagelse, tages der stilling til, hvilken behandling eller rådgivning patienten kan tilbydes. Overordnet er der følgende muligheder: Indlæggelse på tilhørende afsnit. Observation, omsorg og behandling i Psykiatrisk Modtagelse i maksimum 2 døgn. Henvisning til fortsat kontakt i ambulant psykiatrisk regi. Henvisning til andre behandlingstilbud udenfor psykiatrien f.eks. egen læge. Rådgivning med henblik på, at patienten selv skal tage kontakt til andre instanser. En af de store arbejdsopgaver i Psykiatrisk Modtagelse er telefonrådgivning og visitation af patienter: Telefonen er åben 24 timer i døgnet, 365 dage om året. I 2009 var der ca. 45.000 opkald. Modtagelsen formidler kontakt til lokalpsykiatriens udrykningstjeneste og passer i aften og nattetimerne telefonlinjen knyttet til Center for Selvmordsforebyggelse. Regional rådgivningstelefon dækkes døgnet rundt af erfarne psykiatriske sygeplejersker, som giver faglig rådgivning ved sygeplejefaglige psykiatriske problemstillinger til borgere, pårørende og samarbejdspartnere i Region Midtjylland. I 2012 har der været ca. 1000-1200 opkald pr. måned. I aften- og nattetimerne, samt døgnet rundt i weekenderne og på helligdage, varetager sygeplejerskerne i Psykiatrisk Modtagelse de akutte somatiske opgaver, der måtte opstå på hele hospitalet herunder hjertestop, injektionsgivning og assistance ved suturering. Side 2 af 8
Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Psykiatrisk Modtagelse har et tæt samarbejde med hospitalets læger, sengeafsnittene, de ambulante enheder (herunder lokalpsykiatriens udrykningstjeneste) og Team for Misbrugspsykiatri. Modtagelsen henviser patienter til alkoholrådgivningen og Center for Selvmordsforebyggelse. Endvidere samarbejder vi med blandt andet socialpsykiatrien, politiet og Forsorgshjemmet Østervang i Tranbjerg. Lægerne fra Børne- og Ungehospitalet visiterer dagligt patienter under 18 år, som er blevet henvist til Psykiatrisk Modtagelse. Patienter fra Silkeborg visiteres via videokonference med psykiatere fra Psykiatrien i Silkeborg. Interne samarbejdspartnere er Somatisk behandlergang, ECT, laboratoriet, fysioterapien, de psykiatriske specialklinikker, præst, diætist samt øvrige afsnit på hospitalet. Eksterne samarbejdspartnere er socialpsykiatriske bosteder, de ambulante enheder, primær sundhedstjeneste, somatiske sygehuse, politiet, Århus Kommune, praktiserende læger, psykiatere, Misbrugsklinikken og Alkoholrådgivningen. Vigtige samarbejdsrelationer er patientens pårørende, familie samt øvrige sociale netværk. Personalet i Psykiatrisk Modtagelse består af: 36 sygeplejersker og 5 plejere/social- og sundhedsassistenter. 4 sekretærer. 1 HK-medarbejder. 1 ISS-medarbejder. 2 overlæger. Sygeplejestuderende, medicinstuderende, falckredderelever, visiterende læger fra afsnittene og læger under oplæring. I Psykiatrisk Modtagelse er der ressourcepersoner og personale med nøglefunktioner: Oversygeplejerske og afdelingssygeplejerske. Overlæge, reservelæge og afdelingslæge. Serviceassistent og sekretær. Kvalitetsudviklingssygeplejerske. Uddannelsesansvarlig og klinisk vejleder. Superbrugere i EPJ, VIPS m.fl. Arbejdsmiljørepræsentant. Tillidsrepræsentant. Patientkategorier/borgerkategorier De hyppigste patientgrupper man møder i Psykiatrisk Modtagelse er: Patienter med mani eller depression (affektiv lidelse). Patienter med skizofreni og andre psykoser. Patienter med misbrug. Side 3 af 8
Patienter med andre nervøse lidelser. Patienter der har sen dobbeltdiagnose, hvilket vil sige har såvel en psykisk lidelse som et misbrug. Patienter med spiseforstyrrelser, personlighedsforstyrrelser og patienter med selvskadende adfærd. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Der arbejdes med psykologiske, fysiologiske, kulturelle, medicinske og sociale problemstillinger, der alle har indflydelse på patientens aktuelle og potentielle sundhedstilstand. Der forekommer stor variation i de kliniske problemstillinger i patientgruppen og hos den enkelte patient, hvilket får betydning for de enkelte behandlingsforløb. Behandlingsforløbene afhænger af patienternes aktuelle symptomer, diagnose, misbrug, sociale problemer, krise, retslige omstændigheder, compliance og somatisk sygdom samt fysiologiske behov som eksempelvis søvn og ernæring. Psykiatrisk Modtagelse skal i forhold til de forskellige problemstillinger og kombinationen af disse: Observere og vurdere patientens psykiske problemstilling og på baggrund heraf henvise til relevant behandlingstilbud. Yde akut psykiatrisk sygepleje til patienten. Afhjælpe akut forværring af symptomer hos kronisk sindslidende. Abstinensbehandle patienter med alkoholafhængighedssyndrom i op til 2 døgn. Typiske kliniske sygeplejeopgaver De sygeplejefaglige opgaver i Psykiatrisk Modtagelse tager sit afsæt i, at sygeplejersken: Etablerer, vedligeholder og afvikler kontaktrelationen til patienten. Undersøger og sikrer at patientens grundlæggende behov dækkes. Undersøger patienten, indsamler data med betydning for patientens samlede livssituation og dokumenterer i MIDT-EPJ. Er observerende og interagerende og på baggrund heraf tilrettelægger den sygeplejefaglige indsats. Videregiver information til den tværfaglige behandlergruppe. Deltager i udredning og vurdering af patientens samlede problemstilling ud fra behandlergruppens indsamlede data. Sigtet er, at planlægning og evaluering af behandling så vidt muligt sker ud fra et helhedsbillede. Udfører lægelige ordinationer. Arbejder ud fra aktuel lovgivning og etiske retningslinjer. Behandlingen sker i et samarbejde med patienten og målet med sygeplejen er: At styrke patientens ressourcer. At sikre patienten størst mulig autonomi. At understøtte patientens nuværende og fremtidige mestring af egen livssituation. På Psykiatrisk Modtagelse er den akutte psykiatrisk sygepleje og behandling i centrum: Behandle og drage omsorg for patienten i den akutte fase. Side 4 af 8
Observere og udrede patientens symptomer med henblik på vurdering og visitation til et hensigtsmæssigt behandlingstilbud. Varetage afrusning af medtagne alkoholmisbrugere. Være sikkerhedsnet for psykiatriens brugere ved akut opstået forværring, når deres primære behandlere (eksempelvis de ambulante enheder) har lukket. Understøtte iværksatte tiltag fra eksempelvis de ambulante enheder, de kommunale bostøttetilbud og socialpsykiatrien. Etablere og/eller koordinere sygepleje og behandling af patienten såvel internt som eksternt. Yde telefonisk rådgivning, støtte og omsorg. Varetage det akutte somatiske beredskab i aften-nattetimerne samt i weekender og på helligdage. Sygeplejen er struktureret ud fra kontaktpersonfunktionen, således at det enkelte personalemedlem typisk har ansvar for 1 til 4 patienter ad gangen alt afhængigt af plejetyngden og antallet af patienter i Psykiatrisk Modtagelse. Kontaktpersonen er ansvarlig for sygeplejen til patienten og er sammen med lægen ansvarlig for at iværksætte og gennemføre det/de behandlingstilbud og andre tiltag patienten tilrådes. Det daglige arbejde i Psykiatrisk Modtagelse er organiseret af en koordinator, hvis funktion er at bevare overblikket, uddelegere arbejdsopgaverne og samle trådene fx at koordinerer de henviste patienter. Typiske patientforløb/borgerforløb Det overordnede sygeplejetema i Modul 8 er at etablere, vedligeholde og afslutte relationer samt at tilgodese patientens behov for information og vejledning. Patientforløbet skal give den studerende mulighed for at opøve overblik over patientens situation. Patientforløbene skal medvirke til at øge den studerendes ansvar for plejen. Plejeforløbene giver mulighed for at se resultater af egne vurderinger og handlinger og på baggrund heraf justere plejen, hvis der er behov herfor. Patientforløbet er fra indlæggelse til udskrivelse og kan gå på tværs af sektorer og afdelinger. Eksempler på patientforløb: Den studerende modtager patienten sammen med andet personalemedlem. Deltager i samtale med patient og plejepersonen samt i lægesamtale. Hvis patienten skal observeres i modtageafsnittet, viser den studerende patienten rundt, visiterer patientens ejendele, samtaler med patienten. Den studerende i ved starten af det kliniske studieforløb medkontaktperson og er sidst i studieforløbet primær kontaktperson (med anden plejepersonale som bagstopper). Hvis patienten skal indlægges, følger den studerende med patienten på afdeling og deltager i overlevering. Hvis patienten henvises til ambulant forløb i fx alkoholrådgivningen eller lokalpsykiatrien, kan det aftales, at den studerendes deltagelse heri. Side 5 af 8
Sygeplejemetoder I sygeplejepraksis kan følgende kliniske metoder forekomme: Relationsbehandling. Jeg-styrkende sygepleje. Miljøterapi. Skærmning. Konflikthåndtering. Kognitiv behandling. Psykoedukation. Rating. Social færdighedstræning. Patienterne kan deltage i forskellige aktiviteter. Disse lægges fortrinsvist uden for sengeafsnittet. Sigtet med dette er at optræne og vedligeholde patienternes aktive deltagelse i det omkringliggende samfund. Af refleksionsmetoder der kan bidrage til udvikling i den kliniske daglige praksis kan nævnes: Supervision. Årlige temadage. Sygeplejefaglig vejledning. Kollegial supervision og sparring. Daglig rapport. Behandlingskonference. Samarbejde med tværfaglige samarbejdspartnere. Sygeplejefaglige vurderinger og beslutninger træffes på baggrund af refleksive metoder som f.eks. sygeplejeprocessen, psykiatri-vips modellen og mindste middelprincippet samt lovgivning om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien. Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Psykiatrisk Hospital i Risskov hører under universitetshospitalerne i Region Midtjylland, hvorfor der altid forekommer forsknings- og udviklingsaktivitet på og omkring hospitalet. Ved interesse for aktuelle forsknings- og udviklingstiltag kan der henvises til: Forskningsbiblioteket Center for Psykiatrisk Forskning Psykiatrisk Sygeplejeportal Psykinfo Kvalitets- og udviklingsafdelingen Den Danske Kvalitetsmodel, der er et nationalt og tværgående kvalitetsudviklingssystem, er under implementering på afdelingerne. Der er til hvert afsnit tilknyttet en kvalitets- og udviklingssygeplejerske, der varetager denne specialopgave. Kvalitetsudviklingssygeplejerskerne arbejder i afdelingen med at fremme udvikling og implementere evidensbaseret psykiatrisk forskning i den kliniske praksis. Side 6 af 8
Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Den første tid i afsnittet betragtes som en introduktionsperiode. Den studerende oparbejder kendskab til afsnittets patienter, personale, samarbejdspartnere, rytmer og rutiner. Dette sker ved introduktion til afsnittet og ved deltagelse i arbejdsopgaver tilpasset den studerendes aktuelle kompetencer og læringsbehov. Den sygeplejestuderende vil blive tilknyttet en fast klinisk vejleder. I det daglige, vil den studerende fungere som medkontaktperson for patient(er) i overensstemmelse med kompetencer og læringsbehov. I takt med øget selvstændighedsniveau forventes den sygeplejestuderende i studieforløbet at varetage stadig flere sygeplejefaglige opgaver omkring patienten. Den kliniske undervisningsperiode inddeles i tre overordnede perioder: introduktionsperioden, øvelsesperioden og selvstændighedsperioden. Den kliniske undervisning tilrettelægges således, at den studerende er til stede gennemsnitligt 30 timer ugentligt. Tilstedeværelsen planlægges fortrinsvis i dagvagt, men aften-, natte- eller weekendvagter vil forekomme for at opfylde læringsmålene. Det forventes at den studerende deltager i planlægningen af vagtplanen. Den ugentlige studiedag, der ligger ud over de 30 timer, forventes at blive brugt på eventuelle undervisningstilbud, udarbejdelse af skriftligt materiale og faglig læsning. Dagen kan desuden anvendes på faglig fordybelse i afsnittet eller på studiebesøg hos relevante samarbejdspartnere. Ved planlægningssamtalen drøfter den studerende i samarbejde med kliniske vejleder indhold og struktur i den individuelle kliniske studieplan, som den studerende efterfølgende færdiggør. Den studerende forventes at være aktiv opsøgende overfor læringsmuligheder og vejledning før, under og efter den daglige kliniske praksis. Der er mulighed for at følges med klinisk vejleder eller daglig ad hoc vejleder og modtage feedback på udført sygepleje samt at observere erfarne rollemodeller i sygeplejepraksis. Den kliniske vejleder samarbejder løbende med den studerende om at evaluere læringsmål beskrevet i den individuelle kliniske studieplan. Dette kan ske i forbindelse med den ugentlige evaluering. Den kliniske vejleder introducerer til, giver vejledning og evaluerer den fastlagte studieaktivitet med fokus på kommunikativ aktivitet samt den planlagte studieaktivitet i form af et seminar. Den kliniske vejleder drøfter afvikling af den interne kliniske prøve med den studerende. Et eksempel på indhold i ugesamtale: Nedenstående spørgsmål kan være en hjælp til den studerende i forberedelsen til den ugentlige individuelle vejledning. o Medbring en situation, som du gerne vil have vejledning på. o Hvilke teorier kan du inddrage i forhold hertil, og hvordan kan du bruge dem? o Hvilke studiemetoder har du benyttet? o Hvad har været godt? Hvad var det, der gjorde, at det var godt? Side 7 af 8
o Hvad har været svært? Hvordan forholdt du dig til det? Hvad tænker du om det nu? o Hvad vil du arbejde med i den kommende uge? Hvordan vil du arbejde med det? Såvel de studerende, som klinisk vejleder har mulighed for at inddrage den uddannelsesansvarlige i vejledningsforløbene. Den uddannelsesansvarlige, Lilian Gade Abrahamsen er ansat under Psykiatri og Social, HR og Uddannelse. Hun kan kontaktes på mail: liliabra@rm.dk og tlf.: 78 47 00 77. Forventninger til den studerende Det forventes at den studerende: Til vejledningsmøderne med den kliniske vejleder har ajourført sin eportfolio Har forholdt sig til den individuelle kliniske studieplan, således at denne sammen med eportfolio danner udgangspunkt for dagene Overholder tidsfrister for aflevering af opgave og forbereder sig til opgavegennemgang. Planlægger emner/temaer til vejledning og undervisning. Er ansvarlig for i dagligdagen at opsøge læringssituationer og vejledning. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Klinisk vejleder Birgitte Carøe Storm har været ansat i psykiatrien siden 2001 og haft funktionen som klinisk vejleder fra 2005. Hun er uddannet sygeplejerske fra 1987 og har en bred somatisk erfaring. Birgitte har en klinisk vejlederuddannelse samt specialuddannelsen i psykiatri. Hun er aktuelt i gang med diplomuddannelse i supervision og vejledning. Der er i Psykiatrisk Modtagelse ansat flere sygeplejersker med klinisk vejlederuddannelse. Krav vedrørende klinisk pensum Litteraturlisten sendes med velkomstbrevet til den studerende før studiestart. Der indgår selvvalgt pensum på 75-150 sider, som den studerende dokumenterer i eportfolio. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser For at blive indstillet til intern klinisk prøve skal de studerende opfylde nedenstående krav til studieaktivitet: Udarbejde individuel klinisk studieplan inden for de 2 første uger af klinikken. Denne skal løbende ajourføres i eportfolio. Deltage aktivt og interagerende i den daglige praksis og udvise engagement, initiativ og ansvarlighed i forhold til indfrielse af læringsudbyttet for Modul 8. Møde forberedt til planlagte ugesamtaler. Arbejde bevidst med at inddrage teoretisk læring i praksis og tydeliggøre refleksioner og metoder i forhold til den psykiatriske sygepleje. Gennemføre og deltage aktivt i seminar og fastlagt studieaktivitet med fokus på kommunikation. Dokumentere selvvalgt pensum i eportfolio senest en uge før intern klinisk prøve. Udarbejdet af: Psykiatrisk Modtagelse, den 12. september 2012 af klinisk vejleder, Birgitte Carøe Storm. Godkendt af sygeplejerskeuddannelsen:, september 2012 Side 8 af 8