Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Rosborg Gymnasium og HF



Relaterede dokumenter
Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Fredericia Gymnasium

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Frederiksberg Gymnasium

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Brønderslev Gymnasium og HF-Kursus

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Viborg Gymnasium og HF

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. HF-Centret Efterslægten

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Kolding Gymnasium, HF-kursus, IB World School

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Århus Akademi

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Tårnby Gymnasium og HF

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Herning HF og VUC

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Middelfart Gymnasium og HF

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Aalborg Katedralskole

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Herlev Gymnasium og HF

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. VUC FYN og FYNs HF-kursus

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Randers HF & VUC

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Frederiksberg HF-Kursus

Opfølgningsplan på EVA s rapport om den naturvidenskabelige faggruppe på Århus Akademi 2007

Vejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07

Klar til selvevaluering. Hæfte til lærerne. Selvevaluering på gymnasier oplæg til en pædagogisk dag

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013

TG S KVALITETSSYSTEM

Kvalitetssystem 2019 TÅRNBY GYMNASIUM & HF. [Dokumentets undertitel]

KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING

Struer Statsgymnasium Aug 15

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport

KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING

Skoleevaluering af 20 skoler

Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål

Evaluering og Kvalitetssikring på Rungsted Gymnasium

MIO-møde tirsdag

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF

Kommissorium. Dato Ref pmj. Jnr Side 1/5

Kvalitetssystem på HTX Roskilde

Elevernes/kursisternes personlige dannelsesproces Elevernes/kursisternes udvikling fra elever til studerende Elevernes/kursisternes faglige niveau

Introduktion til redskaber

Almen studieforberedelse og studieområdet. Erfaringer fra grundforløbet i de gymnasiale uddannelser

Evalueringsstrategi

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf

Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

Evaluering og kvalitetssikring på Birkerød Gymnasium, HF, IB & Kostskole

Idræt i folkeskolen et spring fremad

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojekt

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014

Kvalitetssikring. Rapporter og opfølgningsplaner. Evalueringsområder Nøgleområde 1/11 12: Skriftlighed og skriftligt fravær

Kvalitetspolitik. For. Aalborg Katedralskole

Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen. Popkomm 2007 MIDEM 2008 Storbritannien 2007

Kvalitetsplan for Christianshavns Gymnasium, 2016

Skriftlig evalueringspraksis

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Kvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC

Vejledning til at afholde et panelmøde. Oktober Viden til gavn

Notat. Revideret notat om vurdering af institutionernes kvalitetssikringssystemer

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

Mål og Strategiske indsatsområder

Beskrivelse af systemets principper

Akkreditering af nye uddannelser og udbud Eksperternes vurdering. Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret

Skolens evaluering af den samlede undervisning

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip

Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium

Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf

Spørgsmål: Hvilke gode råd kan man give til Bænkemærke EUC?

b. indsamles og sendes til de kliniske undervisere fra de enkelte kliniske uddannelsessteder

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium

Evaluering af almen studieforberedelse. Tabelrapport

SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005

Guide til en god trivselsundersøgelse

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf

Faglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Guide til en god trivselsundersøgelse

Læreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET

Kvalitetssystem og evalueringsplan for Gefion gymnasium.

Skriftlighed i studieretningerne

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen

Idræt fra at lave noget til at lære noget

System til Kvalitetsudvikling og Resultatvurdering

Evaluering på Mulernes Legatskole

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi

UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

Vedr.: Evalueringsrapport for 2013

Kvalitetssystemet. Syddansk Erhvervsskole. Kvalitetssystemet skal sikre og udvikle Syddansk Erhvervsskoles kerneydelse: Undervisning

Egaa Gymnasium) Feedback for læring I Kvalificerede medarbejderudviklingsforløb

Evaluering af Software Engineering & Global Business Engineering

Kvalitetsudvikling. Når kvalitetssystemer skal omsættes til kvalitetskultur. Erfaringer fra regionssamarbejdet i det tidligere Vejle Amt

Kvalitetsrapporten. Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets kommunalforvaltninger

Kvalitetsrapporten. Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets skoleledere

Overordnet Studieplan

Transkript:

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Rosborg Gymnasium og HF

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Rosborg Gymnasium og HF 2007

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på: www.eva.dk ISBN (www) 97-887-7958-404-4

Indhold 1 Indledning 5 1.1 En evaluering to typer evalueringsrapporter 5 1.2 Formål 5 1.3 Evalueringsgruppe og projektgruppe 5 1.4 Dokumentation og metode 6 1.5 Vurderinger, anbefalinger og opfølgning 6 1.6 Rapportens opbygning 7 2 Den naturvidenskabelige faggruppe 8 2.1 Planlægningsprocessen 8 2.2 Gennemførelse af undervisningen 9 2.3 Løbende evaluering 10 2.4 Den afsluttende prøve 10 2.5 Lokale rammer 11 3 Kvalitetsarbejde 13 3.1 Det skriftlige grundlag 13 3.2 Processerne bag det skriftlige grundlag 13 3.3 Kvalitetsmål 14 3.4 Evalueringsområder 14 3.5 Andre evalueringer 15 3.6 Opfølgning 16

1 Indledning Rosborg Gymnasium og HF har deltaget i en evaluering sammen med 19 andre hf-kurser. Evalueringen belyser hf-kursernes arbejde med at implementere to nye elementer i reformen af de gymnasiale uddannelser: den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejdet på hf. Arbejdet med at implementere disse to elementer stiller nye krav til ledere, kursister og lærere. Den naturvidenskabelige faggruppe er udtryk for en faglig og pædagogisk fornyelse. Kursisterne skal undervises i de tre fag kemi, geografi og biologi med udgangspunkt i fællesfaglige problemstillinger og projekter. Bekendtgørelsen om kvalitetsudvikling og resultatvurdering (herefter kvalitetsbekendtgørelsen) stiller krav om at hf-kurserne skal anvende et system til kvalitetssikring som blandt andet skal indeholde procedurer for systematiske og regelmæssige selvevalueringer og opfølgningsplaner. 1.1 En evaluering to typer evalueringsrapporter Evalueringen består af to typer rapporter: 20 kursusrapporter og en tværgående evalueringsrapport. De to typer rapporter skal læses i sammenhæng med hinanden. Denne rapport er en af de 20 kursusrapporter. Den belyser hvordan Rosborg Gymnasium og HF konkret udmønter læreplanen for den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsbekendtgørelsen. Denne og de øvrige kursusrapporter indeholder specifikke vurderinger af praksis på kurset og konkrete anbefalinger som kurset kan arbejde videre med. Alle 20 kursusrapporter findes på www.eva.dk. Den tværgående evalueringsrapport skal skabe overblik over og samle op på de generelle problematikker som hf-kurserne står over for. Rapporten indeholder en række tværgående vurderinger af kursernes praksis, men også af hvordan Undervisningsministeriet har understøttet implementeringen af de nye elementer. Både de hf-kurser der har deltaget i evalueringen, og landets øvrige hf-kurser kan vurdere deres egen praksis ud fra indholdet og anbefalingerne i denne evalueringsrapport. Kurserne kan også få inspiration til den videre udvikling da rapporten løbende beskriver en række indikatorer for god praksis. 1.2 Formål Formålet med evalueringen er at belyse hvordan de deltagende hf-kurser udmønter: Læreplanen for den naturvidenskabelige faggruppe. Her belyser og vurderer evalueringen undervisningspraksis i den naturvidenskabelige faggruppe med udgangspunkt i læreplanen. Det gælder undervisningsindhold, samspillet mellem de tre fag i faggruppen og med øvrige fag, undervisnings- og arbejdsformer, det skriftlige arbejde og brugen af evalueringsformer. Evalueringen belyser og vurderer også hvordan de lokale rammer og vilkår understøtter kursets udmøntning af læreplanen. Bekendtgørelsen om kvalitetssikring og resultatvurdering på de gymnasiale uddannelser. Evalueringen belyser og vurderer hf-kursernes kvalitetsarbejde, dvs. de eksisterende processer, redskaber og procedurer for kvalitetsudvikling og resultatvurdering. 1.3 Evalueringsgruppe og projektgruppe EVA har nedsat en evalueringsgruppe på seks personer som har ansvaret for rapportens vurderinger og anbefalinger. Gruppen består af fagfolk som tilsammen har ledelseserfaring fra en ungdomsuddannelse, viden om kvalitetsarbejdet på uddannelsesinstitutioner, undervisningserfaring i Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 5

naturvidenskabelige fag og viden om pædagogik/didaktik inden for det naturvidenskabelige felt. Listen over evalueringsgruppens medlemmer fremgår af appendiks C i den tværgående evalueringsrapport. En projektgruppe fra EVA har det praktiske og metodiske ansvar for evalueringen og har skrevet evalueringsrapporten. Projektgruppens medlemmer fremgår af indledningen i den tværgående evalueringsrapport. 1.4 Dokumentation og metode Evalueringen er gennemført på baggrund af et kommissorium som blev vedtaget af EVA s bestyrelse i april 2006. Kommissoriet gør rede for evalueringens formål, organisering og metode og kan ses i appendiks B i den tværgående evalueringsrapport. Dokumentation Der er to dokumentationskilder i evalueringen: en selvevalueringsrapport fra hvert af de tyve hfkurser og besøg på samtlige hf-kurser. Indledningen i den tværgående evalueringsrapport beskriver hvordan selvevalueringsprocessen og institutionsbesøgene forløb. Dokumentationsmaterialets kvalitet Dokumentationen fra Rosborg Gymnasium og HF er gennemgående af overordentlig god kvalitet. Selvevalueringsrapporten beskriver detaljeret kursets praksis på evalueringens to temaer. Besøget gav megen nyttig viden som dels bekræftede pointer i selvevalueringsrapporten og dels gav supplerende viden. Metode Evalueringen er baseret på kriterier der er udarbejdet specifikt til denne evaluering. Kriterierne skal sikre at de hf-kurser der indgår i evalueringen, vurderes på et ensartet grundlag, og de skal samtidig skabe åbenhed og gennemsigtighed omkring vurderingsgrundlaget. Kriterierne har fungeret som en rettesnor for evalueringen, og der er tydelig sammenhæng mellem kriterierne og evalueringens øvrige elementer. Kriterierne danner udgangspunkt for spørgsmålene i vejledningen til selvevaluering og de spørgeguider som evalueringsgruppen og EVA s projektgruppe tog udgangspunkt i under besøgene. Kriterierne danner også grundlag for strukturen og indholdet i kursusrapporterne og den tværgående evalueringsrapport. Appendiks D uddyber brugen af kriterier, og appendiks E og F gengiver kriterierne. 1.5 Vurderinger, anbefalinger og opfølgning Vurderinger Evalueringsgruppen er meget opmærksom på at hf-kurserne er midt i en omfattende udviklingsproces hvor de blandt andet er ved at implementere en ny uddannelsesbekendtgørelse og en ny kvalitetsbekendtgørelse. Evalueringen gennemføres derfor også med den præmis at hf-kurserne er på vej, men at kurserne efter al sandsynlighed endnu ikke har fundet endelige svar på alle de nye udfordringer. Vurderingerne og anbefalingerne i denne og de øvrige 19 kursusrapporter peger derfor på det næste skridt i implementeringsprocessen og ikke på det endegyldige mål for alle kurser. Helhedsvurderinger Selvom evalueringen er baseret på kriterier, har evalueringsgruppen foretaget helhedsvurderinger af kursernes arbejde. Hver enkelt vurdering og anbefaling tager afsæt i kriterierne, men tager højde for kursets samlede praksis, skolekulturen på stedet, omstillingsparathed osv. Det betyder at to kurser med en nogenlunde ensartet praksis godt kan få forskellige vurderinger og anbefalinger. En anbefaling der passer på det ene kursus, passer ikke nødvendigvis på det andet. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 6

Helhedsvurderingen kommer blandt andet til udtryk ved at kursusrapporterne ikke afrapporterer på kriterierne et efter et, men vurderer kursets praksis ud fra en række grupperede kriterier. Der er med andre ord fokus på helheder ikke detaljen. Vurderinger på fire niveauer Efter dokumentationsmaterialet var indsamlet, udledte evalueringsgruppen en række indikatorer for god praksis der ligger i forlængelse af kriterierne. Disse indikatorer er fremhævet i tekstbokse i den tværgående evalueringsrapport. Nogle af indikatorerne er sproglige omskrivninger af kriterierne, andre er operationaliseringer af kriterierne. Indikatorerne for god praksis skal ses som anbefalinger til hf-kurser generelt. Indikatorerne der er udtryk for en prioritering af kriterierne, har fungeret som en målestok for hvordan det enkelte kursus præsterer. Ud fra en fastlagt systematisk for indikatorerne er kursernes praksis vurderet ud fra følgende fire niveauer: Kurset imødekommer i høj grad kriterierne Kurset imødekommer i rimelig grad kriterierne Kurset imødekommer i mindre grad kriterierne Kurset imødekommer ikke kriterierne. Anbefalinger og opfølgning De deltagende hf-kurser har ifølge bekendtgørelse om opfølgning på evaluering ved Danmarks Evalueringsinstitut mv. pligt til at følge op på anbefalingerne i evalueringen. Det skal ske senest seks måneder efter at rapporten er blevet offentliggjort. Det betyder at Rosborg Gymnasium og HF skal forholde sig til de anbefalinger der fremgår af denne kursusrapport. Der er dog intet til hinder for at hf-kurset derudover forholder sig til de overordnede vurderinger i den tværgående evalueringsrapport. Undervisningsministeriet har ingen opfølgningspligt. Appendiks A i den tværgående evalueringsrapport indeholder en oversigt over hvordan vurderingerne af de 20 hf-kurser fordeler sig i forhold til graden af imødekommenhed inden for hvert kriterieafsnit. Appendiks A indeholder desuden en oversigt over anbefalinger til Undervisningsministeriet. 1.6 Rapportens opbygning Rapporten indeholder to kapitler ud over dette indledende kapitel. Kapitel 2 beskriver kursets arbejde med at implementere den naturvidenskabelige faggruppe. Kapitlet indeholder afsnit om planlægningsprocessen, gennemførelse af undervisningen, løbende evaluering, den afsluttende prøve og lokale rammer for den naturvidenskabelige faggruppe. Kapitel 3 beskriver kursernes arbejde med at implementere kvalitetsbekendtgørelsen. Kapitlet indeholder afsnit om det skriftlige grundlag, processerne bag det skriftlige grundlag, kvalitetsmål, evalueringsområder, andre evalueringer og opfølgning. Den tværgående evalueringsrapport er struktureret ud fra samme model. Den indeholder dog også et forord, et resumé og en række appendiks. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 7

2 Den naturvidenskabelige faggruppe Dette kapitel belyser og vurderer hvordan Rosborg Gymnasium og HF udmønter læreplanen for den naturvidenskabelige faggruppe. Kapitlet undersøger hvad der kendetegner lærernes undervisningspraksis, og hvordan de lokale rammer understøtter lærernes vilkår for at gennemføre undervisningen. Kapitlets vurderinger af praksis tager højde for at lærerne og kurset som helhed er midt i en implementeringsproces. Det betyder at lærerne kun har haft halvandet år til at eksperimentere med forskellige måder at organisere undervisningen og det faglige samarbejde på. Kapitlet er struktureret ud fra de kriterier for den naturvidenskabelige faggruppe som evalueringen tager udgangspunkt i (jf. appendiks D og E i den tværgående evalueringsrapport). 2.1 Planlægningsprocessen Rosborg Gymnasium og HF imødekommer i rimelig grad kriterierne for planlægningsprocessen. Kurset indledte det første forløb med den naturvidenskabelige faggruppe med at nedsætte et udvalg der udarbejdede en detaljeret kogebog for undervisningen af et hold i den naturvidenskabelige faggruppe. Bogen beskrev udviklingen gennem et helt skoleår. Denne kogebog har derefter dannet grundlag for lærernes planlægning af undervisningen på samtlige hold. Overordnet planlægning Kogebogen blev udarbejdet af en gruppe bestående af en geografilærer, en biologilærer og en kemilærer. Gruppen blev nedsat allerede i efteråret 2004 og arbejdede i løbet af foråret 2005 med at udarbejde et produkt som alle lærere i faggruppen kunne bruge. Det fremgik af møderne med ledelsen og selvevalueringsgruppen. Kogebogen består af forslag til indhold, metoder og i nogen udstrækning materialer. Ifølge selvevalueringsrapporten var det hensigten at gruppen skulle fastlægge en arbejdsdeling der lettede arbejdspresset på lærerne så det blev nemmere for den enkelte lærer at indgå i den naturvidenskabelige faggruppe. Hver enkelt lærer har derefter udarbejdet sit eget forløb ud fra kogebogen. Brug af læreplan og hf-bekendtgørelse Gruppen der udarbejdede kogebogen, tog udgangspunkt i en nærlæsning af læreplanen og de faglige mål. Ligeledes inddrog den en progression i kompetencer hvilket kursisterne ifølge selvevalueringsgruppen tydeligt har mærket. I selvevalueringsrapporten vurderer gruppen at det er lykkedes at fjerne presset på den enkelte lærer, men at kogebogsformen også giver lærerne mindre ejerskab til faggruppens form da det er begrænset hvor mange der har været med til at udarbejde formen. Blandt andet har begrebet anvendelsesorienteret ikke været diskuteret bredt da diskussionen kun har fundet sted inden for den gruppe der udarbejdede kogebogen. Selvevalueringsrapporten fremhæver desuden at kogebogen har været med til at sikre at undervisningen i den naturvidenskabelige faggruppe stort set har forløbet ens på samtlige hf-hold. Selvevalueringsgruppen skriver desuden at de faglige mål har været centrale i udarbejdelsen af kogebogen, og at den individuelle planlægning ligeledes har taget udgangspunkt i de faglige mål. Kogebogen har været meget hensigtsmæssig i forhold til gennemførelsen af den naturvidenskabelige faggruppe. Nogle få lærere har udarbejdet et forløb i en form der var anvendelig af andre lærere, og som dermed er blevet brugt aktivt. Det har tilsyneladende sparet lærerne tid og fru- Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 8

strationer. Da kogebogen i vid udstrækning er udarbejdet på baggrund af læreplanen, må det antages at forløbene i høj grad har stemt overens med hensigten i relation til planen. Faren er dog at nogle begreber og ideer ikke bliver diskuteret bredt i gruppen og derfor ikke for alvor kommer til at spille en rolle i den konkrete undervisning. Det er vigtigt at lærerne har en fælles forståelse af læreplanens faglige mål for at kunne udmønte planen bedst muligt i praksis. Evalueringsgruppen anbefaler - at lærerne på Rosborg Gymnasium og HF stiller kogebogen og eksemplerne i arbejdet med den til rådighed for andre hf-kurser med henblik på en udveksling af viden og erfaringer. 2.2 Gennemførelse af undervisningen Rosborg Gymnasium og HF imødekommer i rimelig grad kriterierne for gennemførelse af undervisningen. Undervisningen har i overensstemmelse med kogebogen integreret de fællesfaglige emner og koblet dem sammen med det særfaglige. Derudover har eksperimentelt arbejde og feltarbejde været integrerede dele af undervisningen. Fællesfaglige problemstillinger Både lærerne og kursisterne fremhævede arbejdet med emnet vand som det forløb hvor fællesfagligheden stod stærkest. Det vurderer selvevalueringsrapporten også. Her fremhæves emneforløbet som det mest gennemarbejdede og vellykkede. Det var også det første og eneste emne der mundede ud i en fælles rapport. Lærerne vurderer i selvevalueringsrapporten at de øvrige emner var mere særfagligt orienteret. I løbet af året var samtlige hf-hold på et mejeribesøg, og to ud af tre hold besøgte et økologisk landbrug. Derudover gennemførte gruppen et forsøg med at brygge øl. Generelt var kursisterne meget begejstrede for det eksperimentelle arbejde og feltarbejdet hvilket også er selvevalueringsgruppens vurdering i selvevalueringsrapporten. Den naturvidenskabelige faggruppe har gennemført tre forskellige forløb, men den fælles planlægning har klart haft betydning for oplevelsen af en vis grad af ensartethed i faggruppen. Fx er både kursister og lærere også på tværs af holdene meget enige om at vand var et godt emne, og at feltarbejdet og det eksperimentelle arbejde var udbytterigt. Af selvevalueringsrapporten fremgår det at mens kursisterne laver en del rapporter i undervisningen, så synes projektarbejdet mere afgrænset og bygget op omkring ekskursioner. Kursistgruppen vurderede dog at det var godt til at kombinere fagene. Kursusperioder og fællesfaglige emne- og projektarbejder På mødet gav selvevalueringsgruppen udtryk for at der var stor forskel på de tre læreres koordinering af undervisningen i løbet af året. Nogle hold mødtes næsten ugentligt, andre stort set ikke men alle fulgte dog kogebogen meget nøje i deres undervisning. Nogle af de fællesfaglige perioder var tofaglige med særfaglig undervisning i det tredje fag, mens andre perioder var trefaglige. Nogle steder forsøgte det tredje fag at behandler emner der lå tæt på emnet hvor det var muligt. Selvevalueringsgruppen så det som et problem at en ud af tre lærere dermed ikke deltog i den fælles koordinering i en periode. Undervisningen i de særfaglige emneperioder var i nogen grad bygget op omkring det fællesfaglige, men det er vanskeligt at vurdere om der har været tale om fællesfaglige problemstillinger eller fællesfaglige emner. Da der har været tale om fælles emner inden for en planlagt periode som har mundet ud i et fælles produkt, må fagene dog siges at have været ret tæt integreret. Der er mulighed for at arbejde videre med lignende forløb ud fra vand-forløbet som blev rost fra alle sider. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 9

2.3 Løbende evaluering Rosborg Gymnasium og HF imødekommer i mindre grad kriterierne for løbende evaluering. Kurset gennemfører systematisk evaluering af kursistens faglige niveau, men denne systematik gør sig ikke gældende inden for evaluering af undervisningen. Evaluering af kursisternes indsats og faglige niveau Ifølge selvevalueringsrapporten gennemfører kurset en meget organiseret evaluering af kursisten. Hver kursist udfylder et såkaldt spindelvæv for fagene biologi, geografi og kemi. Derefter har kursisten en personlig samtale med en af lærerne i den naturvidenskabelige faggruppe. Udgangspunktet for denne samtale er hvordan kursisten kan forbedre sit faglige niveau, og her sammenlignes kursistens vurdering af egen indsats med lærernes vurdering af kursistens indsats. Kursisterne havde forskellige opfattelser af hvor ofte samtalerne gennemføres, og om de reelt finder sted, men kursisterne var generelt glade for den feedback de får fra lærerne. Både lærere og kursister vurderede at evalueringerne af kursisternes faglige niveau året før (skoleåret 2004/05) tog overhånd og var dårligt koordineret. Dette blev der dog rettet op på efterfølgende. Kurset har en fornuftig tradition for at evaluere kursisterne og hjælpe dem til at udvikle sig fagligt. Evaluering af undervisningen Ifølge selvevalueringsrapporten gennemfører kurset ikke systematisk evaluering af undervisningen i den naturvidenskabelige faggruppe selvom nogle undervisningsmæssige forhold dog bliver diskuteret i forbindelse med samtalerne mellem læreren og den enkelte kursist. Nogle af lærerne gennemførte mundtlige evalueringer, men evalueringerne var generelt usystematiske. Både i selvevalueringsrapporten og på møderne relaterede lærerne først og fremmest undervisningsevaluering til evaluering af kursisternes faglige niveau og ikke til evaluering af undervisningen. Uformelle evalueringer uden samtlige læreres tilstedeværelse er ikke tilstrækkelige i forhold til at evaluere undervisningen i den naturvidenskabelige faggruppe. Dels har lærerne ringe mulighed for at formidle resultaterne af evalueringen til ledelse og kolleger, dels sikrer evalueringen ikke at faggruppens samlede planlægning og de tværfaglige emner bliver evalueret. Derudover er det vigtigt at resultater af evalueringerne bliver diskuteret mellem lærerne i fællesskab og bruges til at forbedre faggruppens undervisning og samlede planlægning. Evalueringsgruppen anbefaler - at lærerne i den naturvidenskabelige faggruppe på Rosborg Gymnasium og HF udarbejder en fælles metode til at evaluere både den særfaglige og den fællesfaglige undervisning. 2.4 Den afsluttende prøve Rosborg Gymnasium og HF imødekommer i rimelig grad kriterierne for den afsluttende prøve. Lærerne formulerede eksamensspørgsmålene ud fra de fællesfaglige emner og den daglige undervisning. Eksamensopgaver og eksperimentelt arbejde Eksamensspørgsmålene blev ifølge selvevalueringsrapporten formuleret på baggrund af et fællesfagligt emne og indeholdt særfaglige underspørgsmål. Der var en tendens til at de taksonomiske niveauer lagde sig efter fagene således at faget kemi dækkede de laveste taksonomiske niveauer og faget geografi de højeste. Det eksperimentelle arbejde indgik i næsten samtlige spørgsmål, men forsøgsopstillingerne i forberedelsen til eksamenen blev ikke benyttet hvilket den efterfølgende evaluering af eksamenen viste. Rosborg Gymnasium og HF s evaluering af eksamenen er gengivet i selvevalueringsrapporten. Ifølge rapporten syntes kursisterne at det især var svært at rumme tre fag på én gang. Det stem- Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 10

mer godt overens med de udsagn der kom frem på mødet med kursisterne hvor kursisterne efterlyser en mere fagopdelt eksamen. Rosborg Gymnasium og HF s arbejde med eksamen ligger i forlængelse af kogebogen og hænger dermed godt sammen med den daglige undervisning og de fællesfaglige emner. Samtlige parter på Rosborg Gymnasium og HF kritiserer eksamensformen og Undervisningsministeriets måde at søsætte den på. Eksamensformen i den naturvidenskabelige faggruppe er problematisk, og lærere såvel som kursister er stillet over for en nærmest uløselig opgave. På baggrund af kursernes kritikpunkter giver evalueringsgruppen en vurdering af eksamensformen i den tværgående evalueringsrapport. Vurderingen danner desuden grundlag for en anbefaling til Undervisningsministeriet om at revidere eksamensformen. 2.5 Lokale rammer Rosborg Gymnasium og HF imødekommer i rimelig grad kriterierne for lokale rammer. Den generelle tilrettelæggelse af undervisningen på kurset understøtter udmøntningen af den naturvidenskabelige faggruppes læreplan. Vilkår for planlægning, gennemførelse og evaluering Selvom faggruppen har udarbejdet en fælles kogebog, har lærerne i nogen grad gennemført planlægningen og undervisningen forskelligt. Lærerne har fx i forskelligt omfang benyttet sig af blok- eller temadage hvilket fremgår af møderne på kurset. På mødet med lærergruppen blev ledelsen rost for den økonomiske opbakning til gruppen i forbindelse med udviklingsarbejde. I den naturvidenskabelige faggruppe blev planlægningsdagene placeret lige før og efter sommerferien. I marts 2006 arrangerede kurset en evalueringsdag om den naturvidenskabelige faggruppe. Derudover rummer skemaet blokke hvor der afsættes tid til at lærerne kan mødes. Kurset har prioriteret arbejdet med den naturvidenskabelige faggruppe og fundet en fornuftig tilgang til reformtiltag som den naturvidenskabelige faggruppe. Ikke kun i forhold til den naturvidenskabelige faggruppe har kurset udarbejdet kogebøger, men også i forhold til kultur- og samfundsfaggruppen. Evalueringsdagen har ligeledes været en succes, og generelt må rammerne siges at have været udnyttet fornuftigt. Selvevalueringsrapporten fra Rosborg Gymnasium og HF indeholder mange overvejelser om hvad kurset kan eller skal ændre oven på faggruppens første år. Ifølge selvevalueringsgruppen blev evalueringsdagen i marts hilst velkommen, og i selvevalueringsrapporten overvejer lærerne om de skal gennemføre en skriftlig evaluering af undervisningen fremover. Ifølge selvevalueringsrapporten resulterede evalueringsdagen i en række konkrete anbefalinger til den naturvidenskabelige faggruppe som fx at: Justere mængden af fagligt stof så det bliver nemmere for faggruppen at synkronisere fagene Udarbejde en kursistudgave af kogebogen for at kunne forklare sammenhænge mellem fagene for kursisterne Sørge for at faggruppens lærere oftere informerer hinanden Afsætte tid til at lærerne optræder sammen i introduktionen af et fælles tema i faggruppen Placere geografi fysisk sammen med de øvrige naturvidenskabelige fag. Den enkelte lærer har derudover foretaget små ændringer på baggrund af konkrete erfaringer, fx af sammenhængen mellem den daglige undervisning og eksamensspørgsmålene. I selvevalueringsrapporten bliver andre justeringer fremhævet fx at det er nødvendigt at diskutere formuleringen af et godt eksamensspørgsmål, og at lærerne skal begrænse antallet af underspørgsmål til eksamen. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 11

Faggruppen har generelt set gennemført en god opsamling på det første år. Det er desuden godt at lærerne i fællesskab har indkredset konkrete områder som de skal arbejde med. Det giver både legitimitet og styrke til anbefalingerne. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 12

3 Kvalitetsarbejde Dette kapitel belyser og vurderer hvordan Rosborg Gymnasium og HF udmønter kvalitetsbekendtgørelsen inden for de gymnasiale uddannelser. Kapitlet ser på kursets kvalitetsarbejde, dvs. de processer, redskaber og procedurer som kurset anvender til kvalitetsudvikling og resultatvurdering. Kapitlets vurderinger tager højde for at kurserne er midt i en implementeringsproces, dvs. at de eksisterende processer, redskaber og procedurer bliver betragtet som processer under udvikling snarere end endelige resultater. Anbefalingerne i kapitlet peger derfor på næste skridt i implementeringsprocessen og ikke på det endegyldige mål. Kapitlet er struktureret ud fra de kriterier for kvalitetsarbejde som evalueringen tager udgangspunkt i (jf. appendiks D og F i den tværgående evalueringsrapport). 3.1 Det skriftlige grundlag Rosborg Gymnasium og HF imødekommer i mindre grad kriterierne for det skriftlige grundlag. Det skriftlige grundlag udgøres af en kvalitetsrapport der beskriver ansvarsfordeling, tidsrammer og procedurer. Det er dog ikke en tilstrækkeligt dækkende beskrivelse af kursets kvalitetsarbejde. Skriftligt grundlag Rosborg Gymnasium og HF har udarbejdet et skriftligt grundlag i form af en kvalitetsrapport der tager eksplicit udgangspunkt i kvalitetsbekendtgørelsens paragraffer. Kvalitetsrapporten fastslår blandt andet at lærerne skal gennemføre evaluering af hvert hold mindst én gang per semester. Lærerne skal endvidere gennemføre selvevaluering af hf-teamene med udgangspunkt i en teamkontrakt. Evalueringen danner udgangspunkt for teamudviklingssamtaler med ledelsen. Det skriftlige grundlag beskriver ikke klart hvordan kurset udvælger sine nøgleområder. I skoleåret 2006/07 er nøgleområderne for hf-kurset kulturfaget og den naturvidenskabelige faggruppe. Proceduren for selvevaluering af disse områder er beskrevet detaljeret i et bilag hvor der her er en klar arbejdsproces og ansvarsfordeling. Kvalitetsrapporten fra Rosborg Gymnasium og HF indeholder en række gode elementer, men der mangler en gennemgående beskrivelse af procedurer især for udvælgelse af nøgleområder og udarbejdelse af kvalitetsmål. Derudover beskriver rapporten en del aktiviteter, men ikke hvordan kurset sikrer at disse aktiviteter gennemføres. Fx er det kursets politik at kursisterne gøres bekendt med og indgår i dialog om evalueringsresultater som led i opfølgningen, men rapporten beskriver ikke hvordan og hvem der har ansvaret for dette. Det er uklart hvordan ledelsen sikrer at denne politik bliver ført ud i livet. 3.2 Processerne bag det skriftlige grundlag Rosborg Gymnasium og HF imødekommer i rimelig grad kriterierne for processerne bag det skriftlige grundlag. Ledelsen har kun involveret få medarbejdere i arbejdet, men har dog involveret dem på centrale punkter. Samtidig har ledelsen fokus på medarbejdernes ejerskab til kvalitetsarbejdet. Processerne Det skriftlige grundlag blev udarbejdet af ledelsen for at markere et tydeligt ansvar og skabe bevidsthed om behovet for kvalitetsarbejde. Ledelsens hensigt var at tydeliggøre og synliggøre ind- Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 13

satsen. Møderne med lærerne på kurset viste at det skriftlige grundlag ikke er indført i deres arbejde. På mødet gav ledelsen udtryk for at de er bevidste om at de står over for en udfordring i forhold til indførelsen af en evalueringskultur på kurset. På mødet med den blandede lærergruppe udpegede lærerne pædagogisk udvalg som det organ der kunne have ansvar for kvalitetsarbejdet, men de betegnede udvalget som meget ledelsesstyret. Generelt efterlader kurset indtrykket af at meget af arbejdet er styret centralt (fx kogebøgerne), men lærerne er tilfredse med denne styring og har tillid til at det fungerer. Lærergruppen efterlyste eksplicit en kogebog om kvalitetsarbejdet. Ledelsen er begyndt at inddrage lærere i arbejdet med nøgleområderne for at skabe legitimitet. Ledelsen har fokus på at ejerskab ikke kommer ved at evaluere, men ved at opdage hvad evaluering kan bruges til. Rosborg Gymnasium og HF står først og fremmest over for en udfordring med at få indarbejdet en bevidsthed om kvalitetsarbejdet og det skriftlige grundlag hos lærerne. Lærerne skal inddrages i udarbejdelsen af kvalitetsarbejde for at sikre ejerskab til det. Det er vigtigt at lærerne har mulighed for at formulere på hvilke områder de kan se at kvalitetsarbejdet medvirker til at forbedre undervisningen så arbejdet ikke opleves som en administrativ belastning fx ved at vise hvordan de nye faggrupper som nøgleområder har været medvirkende til at forbedre undervisningen. 3.3 Kvalitetsmål Rosborg Gymnasium og HF imødekommer i mindre grad kriterierne for kvalitetsmål. Som tidligere beskrevet har ledelsen udvalgt de nye faggrupper som nøgleområder, og der er beskrevet en gennemarbejdet proces for selvevalueringen, men ledelsen har ikke fastsat kvalitetsmål, og de obligatoriske områder er endnu ikke indført i kvalitetsarbejdet. Kvalitetsmål Ifølge det skriftlige grundlag fastsætter ledelsen evalueringskriterierne for nøgleområderne. Dog fremgår det ikke at ledelsen har udarbejdet mere konkrete og operationelle kvalitetsmål. Rosborg Gymnasium og HF er rede til arbejdet med konkrete kvalitetsmål. Kvalitetsmålene skal tydeliggøre hvad der evalueres op imod, og være en del af det strategiske arbejde på kurset. Dermed vil kvalitetsarbejdet også få større fokus. Ledelsen kan fastsætte konkrete kvalitetsmål som evalueringskriterier inden for kursets nuværende rammer, men det er vigtigt at fremhæve at lærerne skal være med til at formulere målene og have ejerskab til dem. Set i lyset af det arbejde som kurset allerede har gennemført, kan kvalitetsmålene pege på hvilken retning kurset ønsker at fx de nye faggrupper skal gå i. Evalueringsgruppen anbefaler - at Rosborg Gymnasium og HF konsekvent udarbejder kvalitetsmål forud for selvevaluering af et nøgleområde eller dokumentationsindsamling i relation til de obligatoriske områder. 3.4 Evalueringsområder Rosborg Gymnasium og HF imødekommer i mindre grad kriterierne for evalueringsområder. Kurset har ikke udarbejdet procedurer for belysningen af de obligatoriske områder, men det er positivt at ledelsen har overvejet at udvælge nøgleområder til selvevalueringerne. Nøgleområder og obligatoriske områder I det skriftlige grundlag beskriver kurset en række aktiviteter i forbindelse med de obligatoriske områder, men ikke deciderede procedurer der belyser områderne. Af det skriftlige grundlag fremgår det at ledelsen udarbejder evalueringskriterier for nøgleområderne. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 14

Et bilag til det skriftlige grundlag beskriver i detaljer hvordan selvevalueringerne skal foregå og tidspunkterne for gennemførelsen af dem. Ledelsen har udformet spørgeskemaer om fagene på alle relevante hold, og der er samlet op på holdenes team og på ledelsen. Nøgleområderne blev udvalgt i 2005, og møderne på kurset viser at denne plan bliver fulgt. Som tidligere nævnt har opsamlingsmøderne for den naturvidenskabelige faggruppe blandt andet bidraget til planlægningen. Rosborg Gymnasium og HF er i gang med et fornuftigt arbejde med nøgleområderne. De nuværende nøgleområder er udvalgt strategisk i forhold til nye initiativer, og lærerne oplever faktisk at områderne spiller en rolle. Derudover skal ledelsen dog formulere hvordan den ønsker at arbejde med de obligatoriske områder, og hvilken rolle dokumentationsindsamlingen kan spille i det samlede kvalitetsarbejde. 3.5 Andre evalueringer Rosborg Gymnasium og HF imødekommer i rimelig grad kriterierne for andre evalueringer. Der er spredte initiativer i forhold til undervisningsevaluering, men disse er endnu ikke en del af det samlede kvalitetsarbejde. Undervisningsevaluering På mødet med ledelsen kom det frem at ansvaret for arbejdet med undervisningsevaluering primært ligger hos teamlederne. Ledelsen vurderede at mange lærere synes at det er en byrde især når kravene til evaluering strammes. Den blandede lærergruppe udtrykte forskellige praksisser i forhold til undervisningsevaluering. Nogle lærere evaluerer mundtligt, andre skriftligt, men det er hovedsageligt den enkelte lærers eget ansvar at udvikle dette redskab. Lærerne syntes det var godt at have mulighed for at udvikle individuelle metoder. Nogle af kursisterne havde brugt tutorsamtalerne til at evaluere undervisningen, men havde i den forbindelse fået besked på selv at tale med læreren. Det blev fremhævet at det ikke altid var nemt at få gennemført en evaluering hvis læreren ikke selv tog initiativ i så fald ville ønsket om evaluering i sig selv fremstå som en mistillidserklæring fra kursistens side. Kursisterne efterlyste i den forbindelse mere undervisningsevaluering. På mødet med ledelsen blev det fremhævet at der er to årlige evalueringsmøder mellem holdet og dets team hvor både kursister og lærere her har mulighed for at ytre sig. Ledelsen er dog bevidst om at der er nogle barrierer i forhold til at ændre lærernes indstilling til undervisningsevaluering i al almindelighed. Det skriftlige grundlag fastslår at samtlige hold skal evaluere undervisningen mindst én gang per semester, og at faglæreren selv vælger evalueringsmetoden og derefter placerer fokuspunkter fra evalueringen i holdets evalueringsrum på intranettet. Ifølge ledelsen har den diskuteret med teamlederne hvordan undervisningsevalueringerne bliver gennemført bedst muligt. Teamlederne har ansvaret for at tjekke at alle kursister får nævnt deres fokuspunkter. I forbindelse med de foregående medarbejderudviklingssamtaler bad rektor lærerne om at medbringe et eksempel på deres undervisningsevaluering hvilket han vurderede havde medvirket til at øge opmærksomheden på området. Derudover selvevaluerer teamene med udgangspunkt i deres indbyrdes teamkontrakt. Rosborg Gymnasium og HF er formelt set kommet langt i forhold til at indføre undervisningsevaluering som en del af kvalitetsarbejdet. Kurset har detaljerede krav om og procedurer for hvem der indsamler undervisningsevalueringerne. Samtidig har ledelsen fokus på at skabe en evalueringskultur som samlet set viser hvordan evalueringerne kan bruges positivt. Kursets næste skridt er netop at skabe en evalueringskultur hvor undervisningsevalueringerne i højere grad bliver brugt til at forbedre undervisningen for det enkelte team eller den enkelte faglærer. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 15

3.6 Opfølgning Rosborg Gymnasium og HF imødekommer i rimelig grad kriterierne for opfølgning. Kurset følger op på sine selvevalueringer. Opfølgning og kvalitetsmål Kurset samler systematisk op på selvevalueringerne. Af selvevalueringsrapporten fremgår det at opsamlingen har spillet en betydelig rolle i planlægningen af den naturvidenskabelige faggruppe. Kurset har vedlagt lignende referater af opsamlinger på kulturfaget og på nogle af gymnasiets nye fag. Både på mødet med selvevalueringsgruppen og den blandede lærergruppe var opfølgningerne nærværende for lærerne selvom de ikke nødvendigvis blev koblet til det samlede kvalitetsarbejde. Rosborg Gymnasium og HF har fra begyndelsen tænkt opfølgning ind i arbejdet med nøgleområder på en positiv og konstruktiv måde. Hvis kvalitetsmålene indgik i lærernes opfølgning på nøgleområderne, ville det knytte det strategiske aspekt tættere sammen med lærernes daglige undervisning. Skal opfølgning styres af mere end sund fornuft og forskellige aktørers præferencer, må opfølgning tage udgangspunkt i kvalitetsmålene. Det giver nemlig kurset mulighed for at vurdere i hvilken udstrækning at praksis lever op til kvalitetsmålene og kursets værdigrundlag og strategiske mål. Hvis kurset finder ud af at de nedskrevne kvalitetsmål enten ikke er tilstrækkelig konkrete at arbejde med eller ikke beskriver det ønskede mål præcist nok, skal der også følges op på kvalitetsmålene. Opfølgningsevaluering Ideelt set bør en evaluering efter et passende tidsrum følges op af en vurdering af om de forskellige tiltag og ændringer der blev iværksat i forlængelse af opfølgningsplanen har haft den ønskede effekt. Denne vurdering bør ideelt set tage afsæt i de kvalitetsmål der blev udarbejdet forud for evalueringen. At vurdere effekten af de ændringer som en skole har lavet i praksis, er imidlertid en aktivitet der ligger et stykke ude i fremtiden, og som kurset ikke behøver at koncentrere sig om nu. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 16