Magt og livskvalitet i pædagogisk arbejde, med voksne mennesker med nedsat funktionsevne

Magt og livskvalitet i pædagogisk arbejde, med voksne mennesker med nedsat funktionsevne Man har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at man holder noget af dets skæbne i sin hånd 2 1 Udarbejdet af: Maja Abildgaard Madsen: hold 1211 studienr. 22111022 Lisbeth Uhd Jepsen: hold 2211 studienr. 22110808 Sanni Hjortshøj Karlsen: hold 3211- studienr. 22111199 Vejleder: Helle Anette Koldegaard Censor: Greta Jo Larsen Bachelorperiode og årstal: Forår 2014 Antal tegn inkl. Mellemrum og noter: 83.696 Dato: 12. juni 2014 Uddannelses sted: University College Lillebælt, pædagog uddannelsen i Odense. 1 http://adhdprofessionel.dk/pris/ 2 Citat af K.E. Løgstrup 0

Abstract Vi har i opgaven valgt at belyse magtens betydning i pædagogisk arbejde, for mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne,(herefter MNF) med henblik på at støtte til livskvalitet. Vi belyser emnet ud fra det samfundsmæssige, pædagogisk, og et bruger perspektiv. Vi fremhæver det essentielle i det historiske perspektiv, og hvilke konsekvenser det har haft til følge. Følgende teoretikere er i spil: Foucault, Siri Næss, Ida Schwartz, Bent Madsen. Vi har valgt at lave et interview med en pædagog, der arbejder på et bosted for MNF, som vi vil analysere på ifht. ovennævnte teoretikere. Vores opgave omhandler pædagogens etiske overvejelser, magthandlinger og hvordan vi kan støtte til livskvalitet igennem disse i pædagogisk arbejde. Vores fokus er at magt begrebet i dag er underlagt en form for tabu, som vi mener at pædagoger, skal søge at integrere i rollen som omsorgspersoner, da disse ikke er uafhængige af hinanden. Vi søger ydermere at argumentere for betydningen i, at pædagogen er bevidst om sin omsorgspligt og deri er bevidst om hvilken magt der bliver udført. 1

Indhold Abstract... 1 1. Indledning... 3 2. Problemformulering... 5 3. Metode... 5 4. Afgrænsning... 8 5. Kildernes validitet... 10 6. Et historisk tilbageblik... 11 6.1 Som ligestillede borgere, men hvordan?... 13 7. Er det normale altid det ideelle?... 15 8. Menneskesyn... 18 8.1 Mekanisk- Idealistisk... 18 8.2 Mekanisk- Materialistisk... 18 8.3 Dialektisk- Idealistisk... 19 8.4 Dialektisk- Materialistisk... 19 9. De etiske overvejelser i pædagogisk praksis... 21 9.1 Pligtetik:... 22 9.2 Nytteetik... 22 9.3 Omsorgsetik:... 22 10. Det dilemmafyldte omsorgsarbejde i pædagogisk praksis... 23 10.1 Omsorgssvigt... 25 10.2 Omsorgstvang... 25 11. Foucault, magten som en produktiv størrelse... 27 11.1 Magt og viden... 27 11.2 Magten som en produktiv størrelse... 29 11.3 Panoptikan man ved aldrig hvornår den er der... 30 12. Ida Scwartz 4 magtdimensioner... 31 12.1 Direkte magt... 33 12.2 Indirekte magt... 34 12.3 Bevidsthedskontrollerende magt... 34 12.4 den strukturelle magt... 35 13. New Public Management... 37 13.1 AGA-skema, et tidspres der udfordrer pædagogen... 38 14. Livskvalitet ifølge Siri Næss... 40 14. 1. Er aktiv:... 41 14.2 Har samhørighed:... 41 14.3 Har selvfølelse:... 41 14.4 har en grundstemning af glæde:... 41 16. Konklusion... 43 17. Litteratur og kildehenvisninger... 47 18. Bilag... 50 18.1 Sammendrag af interview... 50 2

1. Indledning Iflg. FN s menneskerettigheder, har alle mennesker ret til et værdigt liv med henblik på at beskytte det enkelte menneske mod overgreb 3. Pga. serviceloven ikrafttræden i 1998, har den samfundsmæssige udvikling ændret sig radikalt, for mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne (herefter MNF). Det medførte en revolution mod ligebehandling 4. Dette indebar at MNF fik, som den øvrige befolkning, ansvar for eget liv, med de risici det indebar. Politisk gjorde man op med institutionsbegrebet, og nøgleord som selvbestemmelse, medborgerskab og valgfrihed blev essentielt for pædagogisk arbejde. Ifølge 124 skulle magtanvendelser minimeres, og helst undgås. 5 Omdrejningspunktet var bl.a. at pædagogerne nu skulle arbejde i brugerens eget hjem, og at borgerne skulle leve et så normalt liv som muligt, dette fremgår af servicelovens formålsparagraf 1. 6 Dette sætter store krav til den pædagogiske praksis, da pædagogen skal arbejde med henblik på udvikling og livskvalitet, samtidig med at selvbestemmelsen bevares. I 1999 vedtog folketinget en række nye bestemmelser der omhandlede omsorg og magtanvendelse for mennesker med udviklingshæmning. Dette for at styrke retssikkerheden, og for at give personaler et bedre fundament til arbejdet. Socialstyrelsens hovedregel er at magtanvendelsen ikke må finde sted. Dette bygger på det enkelte individs personlige frihed, selvbestemmelsesret, og ukrænkelighed. Bestemmelserne giver hjemmel til at anvende magt, men derimod indbefatter omsorgspligten at personalet finder måder, hvorpå hjælpen vil modtages. Socialstyrelsen indikerer, at magt aldrig må erstatte omsorg 7. Vi tænker at magt er en forudsætning for at drage omsorg, og at vi som kommende pædagoger må erkende og blive bevidste om brugen deraf. F.eks. hvis en bruger ikke vil tage sin livsvigtige medicin. Netop her opstår et 3 FN s Menneskerettigheder 4 Socialstyrelsen, udviklingshæmmede og selvbestemmelse 5 Retsinformation, Kap24 6 Retsinformation, Kap1 7 Socialstyrelsen, omsorg og magt 3

dilemma mellem brugerens selvbestemmelsesret og pædagogens omsorgspligt 8. Der har været stor fokus på magt i pædagogisk arbejde de seneste år. Det ses bl.a. ved omtale i medierne. Strandvænget i Nyborg blev i 2007 fremført i medierne ifht. til massiv magtmisbrug og omsorgssvigt. Institutionen blev landskendt efter TV2 udsendte dokumentaren er du åndssvag 9. Udsendelsen af de skjulte optagelser, medførte stor betydning i pædagogisk praksis, og det faktum at magt oftest har en negativ betydning og et tabu belagt emne. Vi har erfaret i vores praktikker og fritidsarbejde, at pædagoger ofte ikke er bevidste om deres rolle som magtudøvere. Et eksempel på at magtmisbrug stadig finder sted i dag, er fra vores interview med Ea, som her fortæller om en badesituation på hendes arbejdsplads: Borgeren bliver liftet over på badebåren, og bliver kørt ud på det store badeværelse, og så går man bare i gang. Man tager ved, man barberer, man tager tandbørsten og så børster man tænderne, man siger ikke så meget, borgeren kan ikke se, og når man så vasker så bliver der bare lige vendt og vasket. Ja vi skal bare være færdige. Jeg har det jo sådan, at det nok er det mest intime moment du har inden for den pædagogiske verden, når du hjælper med personlig pleje. Der er ikke nogen respekt. Det virker som om du står med en gris der bare skal være færdig og slagtes! Altså, jeg krummer tæer mange gange, det virker meget samlebåndsagtigt 10. Eksemplet giver et billede af hvordan magtmisbrug stadig forekommer, og hvordan dette ikke bidrager til brugerens udvikling eller livskvalitet, som ellers er en af pædagogens kerneopgaver. Som pædagogen udtaler: ja vi skal bare være færdige og Altså, jeg krummer tæer mange gange. Her oplever vi, at pædagogen er splittet mellem sin professionsidentitet og hendes personlige 8 Retsinformation, Kap16, 85 9 Pedersen, (2012), s 326-377 10 Citat fra interview, se bilag 1. 4

værdier. Samt den opgave hun skal udføre, og det tidspres der ligger under. Vi finder det derfor interessant, som kommende pædagoger, at forsøge at belyse hvordan magten skal forblive produktiv, for samtidig at være en naturlig del af omsorgsarbejdet. Vi mener at forudsætningen for at reducere magtmisbruget, er at denne magt erkendes og belyses. Således at vi bliver i stand til at reflektere, diskutere og evaluere med hinanden på arbejdspladsen. Dette leder os frem til følgende problemformulering: 2. Problemformulering Hvordan kan vi som kommende pædagoger på et botilbud med vores viden anvende magt hensigtsmæssigt via etiske refleksioner, med henblik på at støtte op omkring livskvaliteten hos mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne? 3. Metode Vores opgave tager udgangspunkt i humanvidenskaben, som lægger vægt på mennesket, som et subjekt. Denne videnskab har fokus på det indre i mennesket, såsom tanker, kommunikation, følelser og handlinger 11. Med dette udgangspunkt, har vi valgt at arbejde ud fra den hermeneutiske tilgang i vores opgave. Ordet hermeneutik er græsk og betyder fortolke. De to centrale begreber i hermeneutikken er fortolkning og mening, som betyder at vi vil undersøge meningen bag handlingen og netop holde vores fokus på meningen. I hermeneutikken forsøger man, at forstå mennesket som en helhed ud fra det indre så vel som det ydre. Vi tager udgangspunkt i den hermeneutiske cirkel, den mener at forståelse og fortolkning rummer en form for cirkelbevægelse. Dvs. at cirklen bevæger sig frem og tilbage imellem en forståelse af de enkelte dele og en forståelse af helheden 12. Vi har til at starte med en forforståelse af problemfeltet i vores opgave. Derefter indsamler vi ny viden. Dette har vi gjort i form af teori, 11 Collin & Køppe (2003), s 10 12 Colin & Køppe (2003), s 140-145 5

interview, lovstof, forskning, artikler og via vores egne praksiserfaringer. Herefter laver vi en tolkning og analyse. På denne måde får vi en ny forforståelse af problemfeltet. Når vi tager udgangspunkt i den hermeneutiske cirkel, mener vi at denne giver os rig mulighed for, at fordybe os i vores problemfelt fra flere perspektiver. Ved at anvende den relevante litteratur, empiriske viden ifht. vores praksiserfaring, og interview, vil vi løbende gennem opgaveskrivningen forestiller vi os at få tilegnet os ny viden og forståelse i arbejdet med MNF set ifht. Magt og livskvalitet. Dette vil vi fortolke og analysere ud fra institution, bruger, samfund, og et pædagogisk perspektiv. På denne måde får vi et godt grundlag for vores analyse, konklusion og perspektivering, som vi vil slutte opgaven af med. Nøgleordene i vores opgave, udmønter sig fra vores problemformulering som er magt, etik og livskvalitet. Vi vil indledningsvis beskrive et historisk tilbageblik, som beskrives ud fra lovgivningen, pædagog og et brugerperspektiv. Til dette har vi brugt artikler, lovgivning og internetsider, som giver et godt billede af hvilke forhold MNF havde, samt hvilket menneskesyn samfundet havde til dem. Dette leder os mod normaliseringsbegrebet, som vi synes er interessant at belyse, da MNF kan have vanskeligheder ved at imødekomme de krav og forventninger der stilles som værende det normale, og der netop i serviceloven står at MNF skal leve et liv så normalt som muligt. Bent Madsen er cand. pæd. i pædagogik på CVU i Storkøbenhavn og har b.la. skrevet bogen Socialpædagogik integration og inklusion i det moderne samfund Vi syntes dette er interessant da han bl.a. beskriver hvordan vi som pædagoger kan være med til at sætte grænsen imellem normalitet og afvigelse, og hvordan en bruger kan agere på den rigtige måde. Vi vil beskrive vores menneskesyn ud fra Yngve Hammerlin & Egil Larsens bog menneskesyn i teorier om mennesket, da vi finder det essentielt for pædagogisk arbejde, og at vi som pædagoger skal være bevidste om vores menneskesyn, da vi mener det er hele grundlaget for den måde vi ser, handler 6

og tænker om det menneske vi har med at gøre. Vi vil tage udgangspunkt i SL s værdigrundlag, og bogen professionelle i velfærdstaten. Her vil vi komme ind på professionsetik, omsorgsetik, pligtetik og nytteetik, som er skrevet af Steen Juul Hansen, da disse etikker beskriver hvordan pædagogen etisk skal forholde sig i en given sammenhæng. Vi har valgt at analysere disse tre eksempler, fordi vi mener at de etiske overvejelser er aktuelle i den pædagogiske praksis og det samfundsmæssige perspektiv. Endvidere har vi benyttet bogen omsorg og magt i det professionelle arbejde med mennesker, der har brug for særlig støtte af Bente Hansen Kermenoglou, som er amtskonsulent på handicap området, og har sine erfaringer fra hendes arbejde som forstander inden for handicapinstitutionsområdet og Ditte Sørensen, der har arbejdet som pædagog inden for handicap området og er ansat som handicapkonsulent i social pædagogisk landsforbund. Vi vil analysere omsorgsbegrebet, herunder omsorgssvigt og omsorgstvang, med sideløbende situationer fra praksis og interview. Disse begreber har vi valgt til at belyse hvordan pædagogen i sin praksis kan arbejde med omsorgsbegrebet, og hvordan omsorg kan være et dilemmafyldt arbejde når brugeren ikke opfatter hjælpen som omsorg og derfor ikke ønsker den. Til magtbegrebet har vi valgt at inddrage Michel Foucault, som er fransk filosof og har undervist og forsket ved flere universiteter han levede fra 1926-1984. Vi har valgt at inddrage hans magt teorier ud fra bøgerne en introduktion til Michel Foucault og Pædagogik i sociologisk perspektiv, hvor Foucault beskriver magt som en produktiv størrelse og som forekommer i alle magtrelationer. Vi tager afsæt i hans teori om, at viden er forbundet med magt. Endvidere tager vi udgangspunkt i hans begreb panoptikon, hvor vi vil analysere på hvordan denne forekommer i praksis, og hvilken betydning det har. Endvidere har vi inddraget Ida Schwartz, som er socialpædagog og cand.psych. I bogen Livsværdier og ny faglighed beskriver hun fire magtdimensioner, som giver et billede af hvilke magtformer der er tilstede. Hun beskriver endvidere at essensen i at vi pædagoger skal blive opmærksom 7

på vores rolle som magtudøvere. Vi mener at vi kan bruge hendes magtdimensioner til at blive opmærksom på og reflektere over hvordan vi bruger magt i arbejdet med MNF. Vi vil herefter tilkoble Panoptikon til New Public Management, hvor vi vil analysere hvilken betydning dette styringssystem har for pædagogen, institutionen og brugeren. Til at beskrive NPM, vil vi inddrage bogen Professionelle i velfærdsstaten af Carsten Jensen. Afslutningsvis vil vi belyse Siri Næss teori om livskvalitet ud fra bøgerne Livskvalitet og rapporten om Livskvalitet som psykisk velvære. Siri Næss er Norsk psykolog og samfundsforsker. Hun mener at livskvalitet er det samme som at have det godt og opstiller de fire hovedområder, som er vigtige dele i begrebet livskvalitet. Det har vi gjort fordi hun siger at det er det enkeltes menneskes individuelle oplevelse af livskvalitet, og at det finder livet værd at leve. Vi har endvidere inddraget Bjarne Lenau Henriksen til at uddybe disse hovedområder. Vi har lavet et kvalitativt interview med Ea, som vi har anonymiseret ved hjælp af et opdigtet navn og arbejdsplads. Ea er socialpædagog på et botilbud for MNF over 18 år. Vi havde forberedt spørgsmål, som vi havde mulighed for at uddybe eller supplere så det gav mulighed for et bedre belæg ifht. til svarene. Gennem hele interviewet har vi sikret os at Ea forstod spørgsmålene, for at opnå højst mulig validitet. Vi vil gennem hele opgaven analysere og reflektere over informantens svar og løbene holde situationer og citater op på det udvalgte teori, for at stille det op til vores profession. 4. Afgrænsning Vores målgruppe i vores opgave henvender sig til mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne som er over 18 år, i egen bolig i et botilbud. Vi vil i denne sammenhæng nævne WHO's definition af MNF: "en tilstand af forsinket eller mangelfuld udvikling af evner og funktionsniveau, som normalt viser sig i løbet af barndommen, og 8

som bidrager til det samlede intelligensniveau, dvs. de kognitive, sproglige, motoriske og sociale evner og færdigheder" Udviklingshæmning inddeles her i fire sværhedsgrader: Lettere grad: IQ-område 50-69. Medfører sædvanligvis indlæringsvanskeligheder i skolen. Mange voksne kan arbejde, klare sig socialt og bidrage til samfundet. Middelsvær grad: IQ-område 35-49. De fleste kan i nogen grad klare personlige fornødenheder. Voksne behøver støtte for at klare sig i samfundet. Sværere grad: IQ-område 20-34. Behøver vedvarende støtte og hjælp. Sværeste grad: IQ-område under 20. Kan ikke klare fornødenheder, inkontinens, kommunikation eller mobilitet. Kræver vedvarende pleje 13. Vi vil i vores opgave ikke henvende os til en bestemt grad af udviklingshæmning, men i stedet forholde os overordnet, da vores emne er essentielt for alle brugere med behov for støtte i sit liv. Vi har endvidere valgt at anvende betegnelsen "Mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne", som vi i opgaven forkorter til MNF. Mennesker med fysisk og psykisk nedsat funktionsevne har vi samtidig anvendt fordi det er den betegnelse bl.a. serviceloven og handicapkonventionen bruger 14. Vi har understøttet vores emner med udvalgt teori, som vi mener, er relevant for opgaven. Vi har i vores opgave valgt at fokusere på hvordan vi med vores magt, kan støtte til livskvalitet qua etiske overvejelser. Vi vil belyse i opgaven ud fra nogle situationer fra interview og egen praksiserfaringer, hvorledes vi kan forholde magten som en produktiv størrelse, for at sikre at vi bevarer omsorgspligten og hæmmer omsorgssvigt hos den enkelte bruger. Vi vil forholde os kritisk til at magt er uundgåelig i det pædagogiske arbejde. Vi vil løbende analysere og reflektere på eksempler på den produktive magt og magtmisbrug. Vi vil forholde os til lovgivningen, da den spiller en stor og 13 Socialstyrelsen, Definitioner og kriterier 14 Retsinformation, hele afsnittet 9

relevant rolle ifht. vores valg af emne, og som er essentielt da det er lovgivningen vi som kommende pædagoger er underlagt, samt de rettigheder som brugerne er omfattet af. I lyset af lovgivningen spiller selvbestemmelsesretten en stor rolle ifht. de dilemmaer der ofte opstår i praksis når vores omsorgspligt kommer i klemme. 5. Kildernes validitet Vores interview har vi anonymiseret, i det håb om at vi på denne måde får mere ærlige og troværdige udtalelser af den interviewede, som vi kalder Ea. Vi mener at det gør hende til en valid kilde, selvom vi naturligvis er bevidste om, at det på denne måde, kun er hendes version vi får og hendes del af sandheden. Dette er et fænomenologisk perspektiv, da det kun er én persons oplevelse af virkeligheden, hvorpå det kunne have forholdt sig anderledes hvis vi havde haft interviewet flere repræsentanter fra stedet. Endvidere vurderer vi at de valgte teoretikere har stor validitet, da de er anerkendt indenfor det pædagogiske område, og det er udgivet og introduceret materiale fra undervisningen på seminariet. Vi har gennem opgaven forholdt os til relevant lovgivning og konventioner på internettet. Vi mener derfor at disse kilder har høj validitet, da de netop er bestemmelser fra statens side, som vi derfor er forpligtet til at overholde. Vi har ydermere anvendt debatoplægget: Vis mig dit klædeskab og jeg skal fortælle dig hvem din socialpædagog er, som ganske vist er gammelt, da det er fra 1996, men ikke desto mindre indeholder historiske beretninger om de vilkår MNF levede under førhen, og på den måde stadig har validitet for vores opgave. Vi har brugt forskellige internetsider, herunder artikler, som bl.a. indeholder personlige beretninger. I disse tilfælde vil man altid kunne diskutere validiteten af dem, da det er et fænomenologisk perspektiv. Vi mener dog at disse kilder er troværdige, og finder dem interessante i denne sammenhæng. 10

6. Et historisk tilbageblik Vi skal ikke mange år tilbage i tiden, hvor det så helt anderledes ud i arbejdet med MNF. For forståelsen af nutidens pædagogiske arbejde med MNF finder vi det relevant i vores opgave, at lave et historisk tilbageblik. Lægen Jens Rasmussen Hübertz, opridsede vilkår og leveforhold for åndssvage tilbage i år 1847. Han fandt frem til at 133 ud af 1995 af gale og åndssvage, levede under forhold hvor de var indplankede. Altså at de var spærret inde i båse og stalde, samt udhuse og lign. På baggrund af det skaffede han midler via indsamlinger til at oprette Gamle bakkehuse i 1855, som ved oprettelsen blev omtalt som værende en helbredsanstalt for idiotiske, epileptiske børn, samt svagsindige. Efterfølgende opstod De Kellerske åndssvage anstalter og de to anstalter var de eneste der fandtes i København. I perioden 1890-1940 opstod de store centralinstitutioner i fodsporet af Gamle Bakkehus 15. I debatoplægget: vis mig dit klædeskab og jeg skal fortælle dig hvem din socialpædagog er fortæller en pædagog, i et interview, om forholdende på institutioner samt menneskesynet man tidligere havde til de åndssvage. På en afdeling boede der op til 70 kvinder, som blev fikseret i 20-22 timer i døgnet. Flere af kvinderne var ikke påklædte, fordi man havde erfaret at de spiste deres tøj. Når de blev lagt til nat foregik det uden dyne/ pude til skue for andre beboere i store soverum. Brugerne havde ikke nogen former for privat liv ej heller personlige ejendele. Hverdagen manglede også aktivitetstilbud i form af skole og lignende 16. Fra Kristelig dagblad har vi valgt at bruge artiklen De åndssvage med udgangspunkt i et interview: Jeg skulle bare hente min missekat. Lars Nielsen blev som 11årig anbragt første gang på Gamle Bakkehus, efter at have pådraget sig en hjerneskade. Efterfølgende har han været anbragt på centralinstitutionerne, Andersvænge, og behandlingscenteret i Næstved. Han beretter i interviewet om sin tid som åndssvag, frem til i dag hvor han er omfattet serviceloven og bor i sin egen lejlighed tilknyttet et bofællesskab. 15 Åndssvaghed (2012) 16 SL (1996) 11

Det føltes som om det var et sygehus. Vi gik i deres tøj: Grå bukser og en T-shirt. Det havde jeg det ikke godt med. Det føltes, som om der var noget galt, siger Lars og tilføjer: jeg brød mig ikke om at være der. Det var den måde, de behandlede folk på. Hvis du var skør, så kunne de godt finde på at bruge den der : Lars tager armene om på ryggen rundt om sin krop som en tæt omfavnelse. mener du en spændetrøje? ja, sådan en med ærmer, der kan bindes bagpå, siger Lars 17. Mange af de dårligst fungerende MNF blev fastspændt, da de ikke kunne bidrage til arbejde og hjælp på institutionen. De blev iflg. Lars fastspændt til senge, bænke, i opholdsrum, samt sovesale. Ydermere fortæller Lars om en samtale han har med en overlæge, da han ønsker at blive udskrevet: Hvornår tror du, jeg kommer ud? spørger Lars. det skal jeg fortælle dig. Hvis du æder den radiator, lyder svaret fra lægen, der peger på en stor jernradiator i sovesalen 18 Ifølge Lars opstod mange ydmygelser og krænkelser set i det menneskelige perspektiv igennem hans tid på centralinstitutionerne 19. Dette uddrag giver et indblik i, hvor svært det har været at være anbragt på disse steder. I de efterfølgende år gik man mere og mere bort fra tanken om, at det var klienter/patienter der skulle helbredes. Ydermere har socialstyrelsen udgivet et historisk tilbageblik, som vi i det følgende vil opridse: Fra 1855-1960 erne udgjorde de store centralinstitutioner en vigtig rolle. Her var hverdagen præget af regler og rutiner, MNF blev behandlet og opfattet, 17 Kristeligt dagblad (2010) citat af artikel 18 Kristeligt dagblad (2010) citat af artikel 19 Kristeligt dagblad (2010) 12

som klienter. De havde meget lidt kontakt til omverdenen, og de professionelle havde primær fokus på afvigelser, diagnoser og problemer. 1970 og 1980 erne var en periode hvor det socialpolitiske og pædagogiske ønske var at normalisere MNF ved hjælp af integration i samfundet. Selvbestemmelse var dog ikke en del af denne normalisering, da de professionelle havde bemyndigelse og pligt til at træffe forskellige afgørelser for den enkelte MNF. Fra 1995 1998 opstår en økonomisk ligestilling i form af pensionsreformen for MNF, som udgør en tildelt pension på lige fod med andre pensionister. Denne økonomiske ligestilling var med udgangspunkt i, at MNF skulle integreres og dermed skulle træffe egne valg, have medbestemmelse og være selvstændige individer, så vidt dette var muligt. I 1998 bliver institutionsbegrebet ophævet og der sker en radikal lovændring ved hjælp af serviceloven som opstår. Dette indebar bl.a. At MNF nu blev borger i eget hjem, samt retten til selv at vælge boform. Nu skulle MNF behandles på lige fod med den øvrige befolkning. Det medførte ligeledes at pædagogen skulle omstille sig til at være gæst i borgerens hjem. Individet er nu i centrum og har indflydelse over sit eget liv. Nøgleord som selvbestemmelse, medborgerskab, og valgfrihed blev essentielt for pædagogisk arbejde 20. 6.1 Som ligestillede borgere, men hvordan? Netop serviceloven 21 og nævnte nøglebegreber, medfører at MNF har et stort ansvar ifht. forvaltning og mestring af eget liv. Dette ansvar oplever vi for nogen kan være svært at honorere, da de ikke er bevidste om de konsekvenser det kan medføre. Bl.a. hele denne historiske baggrund kan være grundlag for, hvorfor ansvaret kan være svært at honorerer, da de er gået fra umyndiggørelse præget af massiv magtmisbrug, undertrykkelse, vold og afskærmning fra den øvrige befolkning. Fra at være klient og sove i sovesale på de store 20 Socialstyrelsen. Et historisk blik. 21 Retsinformation. Formål og område. Kap. 1. 13

centralinstitutioner til at være et selvstændigt individ i egen bolig med ret til selvbestemmelse. Kunne man forestille sig at MNF kunne komme i en kaotisk tilstand hvis man pludselig skal tage ansvar for eget liv og ønsker, hvor man førhen altid har haft andre til at forvalte denne ret?! Lars fortæller om de problemstillinger han måtte gennemgå efter at de store centralinstitutioner blev nedlagt. I 1982 kom han ud i egen lejlighed i et socialt boligbyggeri, som ikke var lykken for et menneske, som havde boet på institution med andre mennesker, hele sit liv. Han følte sig ensom og havde aldrig lært at klare sig selv. Hertil fortæller Lars: "Jeg begyndte at drikke meget slemt. Det havde jeg aldrig gjort før. Bajere og snaps. Jeg skulle jo være som de andre. De var jo bistandsklienter og narkomaner. Jeg skulle ikke holde mig tilbage. 22 " Eks. Med Lars fortæller os, at det netop har været svært at tage ansvar, forvalte og mestre eget liv. I forlængelse af dette tænker vi at de manglende kognitive kompetencer som oftest ses ved MNF, er et vigtigt fokuspunkt da eks. en bruger på 30 år kan svare til en 5årig. Kan man forlange at en 5årig kan honorere det ansvar det medfører?! Ea fortæller i interviewet om en bruger, som kan have afføring i bleen op til en hel dag. Det er vanskeligt for personalet at motivere brugeren til at blive skiftet. Ea siger: Men man kan også være så autistisk at man ikke har forståelse for, eller er ligeglad med om man er fyldt med både det ene og det andet. Enten vil den her borger samarbejde, ellers slet ikke. Altså nogen gange går det godt andre gange går det ikke så godt. Og man kan nå halvt ind og få det gjort halvt. Og tilføjer: 22 Kristeligt dagblad (2010) Citat fra artikel 14

Hvor er det vi skal støtte op om. For nåerh ja, det er jo heller ikke rart at gå med en blefuld afføring 23. Dette er for os et tydeligt eks. på at brugeren ikke formår, at være bevidst om konsekvensen i, at fravælge hjælp til personlig pleje, og det uhygiejniske i at gå rundt med afføring i bleen. Dette mener vi kan være på baggrund af hans manglende kognitive udvikling, samt brugeren ikke har den nødvendige viden om hvorfor det er vigtigt, at opretholde en god personlig hygiejne. Som nævnt i tidslinjen blev det socialpolitiske og pædagogiske fokus i 70 og 80 erne at normalisere MNF ved hjælp af integration. Integrationen skete i en stille og rolig proces. Dette gjorde man bl.a. ved at flytte brugerne fra statens store centralinstitutioner, og ud i lokalsamfundet på mindre bo enheder som var tilknyttet amterne. Slutteligt frem til 1998 hvor brugerne blev omfattet af serviceloven, og fik tildelt deres bolig, samt blev herre i eget hjem 24. Vi har nu belyst et historisk tilbageblik for MNF, da vi mener historien har betydning for hvordan denne målgruppe, mestrer de krav, som samfundet stiller i dag som ligestillede borgere. Vi vil i det kommende afsnit belyse normaliseringsbegrebet, for MNF, da vi mener den historiske baggrund er en udfordrende opgave ifht. at normaliserer sig i samfundet. Samtidig mener vi, at normalisering er et omstridt begreb i dag, og vi skal have for øje, at hvad der er normalt for den ene bruger, er ikke nødvendigvis normalt for den anden. Normalitetsbegrebet finder vi derfor yderst relevant, da det forudsætter at vi som pædagoger ser hvad der giver mening for den enkelte og i en forlængelse deraf, mest muligt livskvalitet. 7. Er det normale altid det ideelle? Ifølge Bent Madsen, er én af pædagogens opgaver i arbejdet med mennesker, at gøre denne opmærksom på hvad der er normalt og afvigende, altså at trække en grænse imellem de to begreber. 23 Citat fra interview, se bilag 1 24 Kristeligt dagblad. De åndssvage. (2010) 15

Madsen mener, at det normale afhænger af den kulturelle og de sociale bedømmelser af brugergruppen, set i kontekst med de uformelle procedurer, som er en indlejring i pædagogens sociale normer og værdier. 25 Han mener, at hvis en bruger skal agere den rigtige adfærd, skal det være i overensstemmelse med pædagogens både personlige og faglige normalitets forventninger, men også institutionens, som består af bestemte kulturelle værdier og sociale strukturer 26. Eks. Som vi nævnte tidligere, med brugeren der ikke ønskede hjælp til at blive skiftet 27. Her ser vi, at hvis pædagogen ikke formår at motivere denne bruger til bleskift, kan det opfattes som et brud på de normalitetsforventninger der er fra pædagogens, institutionens og samfundets side af, at når man som borger begår sig i offentligheden, gerne skal fremstå pæn og ren. Det er i denne situation pædagogens ansvar, at formidle og synliggøre hvilke normalitets forventninger der er med handlingen. Dette med henblik på at pædagogen og brugeren fremadrettet forebygger brud på disse normalitetsforventninger. I artiklen vis mig dit klædeskab og jeg skal sige dig, hvem din socialpædagog er! 28 beskrives normalitet, i et perspektiv af pædagogisk arbejde med mennesker med MNF. Normalitetsbegrebet omtales som det begreb der aldrig vil dø, og som et nøglebegreb til MNF s integrering i samfundet. Ydermere gøres der opmærksom på, at normalitetsbegrebet ikke må være udgangspunktet til et mål eller en norm til et værdifuldt liv. Det afgørende må være, at det normale ikke længere er det absolut ideelle 29 Vi mener, at for at MNF kan være normal i det normale samfund er det en pædagogisk opgave, at præsentere spillereglerne for hvordan man opfører sig og har samvær ude i samfundet. Dermed er kendskabet til disse spilleregler en 25 Madsen, (2005), s 120 26 Madsen, (2005)s 121 27 Eks. afsnit 4 28 SL (1996) 29 SL (1996) s 10 16

forudsætning for, at MNF kan bevæge sig rundt i samfundet, og dermed ikke være nødsaget til at leve sit liv afskærmet fra de øvrige samfundsborgere. Essensen består i at skabe en balance mellem egne behov og samfundets spilleregler. Vi er til dels enige i Madsens tolkning om normaliteten, da der altid vil være gængse samfundsnormer 30. Samfundet vil eks. ikke godtage at man som borger går ned i brugsen i bar røv og gummistøvler og tager kage fra hylderne og går uden at betale. Der vil vi vide at der er tale om tyveri og blufærdighedskrænkelse. For brugeren er dette ikke selvsagt, da dette måske blot er en handling han gør, styret af sin lyst og manglende viden om at han nu afviger fra de normalitetsforventninger, der er fra samfundets side af i dag. Når vi taler om normalisering, er det nødvendigt at have den individuelles normalitets forståelse for øje. Altså hvad der er normalt for mig er ikke nødvendigvis normalt for dig. I denne sammenhæng læner vi os op af Foucaults tanker om normaliteten, han udtrykker sig således: normalisering kan defineres som en proces hvor individet gennem stadigt gentagne, hårfine korrektioner, vurderinger og forskellige måleprocesser bliver tilpasset en på en gang homogeniserende og individualiserende adfærd. Den enkelte bliver dermed bedømt efter i hvilken grad han eller hun betragtes som afvigende for den normerede adfærd 31 Vi mener at normaliseringsbegrebet er udefinerbart. Begrebet hviler sig på den ene side objektivt, da der er nogle gængse normer, som alle borgere i samfundet må følge. Ligeledes er begrebet subjektivt, da ens normalitetsforståelse i høj grad er individuelt. Her er det essentielle i pædagogisk praksis derfor at afstemme den enkeltes normalitets forståelse og søge at imødekomme dette. 30 Madsen (2005), s 120-121 31 Nilsson (2009), s 85 17

Vi vil i det kommende afsnit præsentere de fire menneskesyn iflg. Hammerlin & Larsen, da vi mener menneskesynet har stor indflydelse på, hvordan vi som pædagoger ser og arbejder med det enkelte menneske. 8. Menneskesyn I Yngve Hammerlin og Eigil Larsens bog, Menneskesyn i teorier om mennesket, forstår vi menneskesyn på følgende måde: Der findes et Mekanisk, et Idealistisk, et Dialektisk og et Materialistisk menneskesyn. Man kan sætte dem sammen på 4 følgende måder: 8.1 Mekanisk- Idealistisk Hvor man ser mennesket som styret indefra, at adfærd er medfødt. Behov og instinkter og egenskaber alt sammen er medfødt. Man mener her ikke at det kan ændres af udefra påvirkninger, men at man som udgangspunkt er den man er, fra fødslen af. Det omkring en (omverdenen) er styret af ens personlighed. Man er enten god eller ond fra fødslen af. Alt udvikling er bestemt fra fødslen af 32. 8.2 Mekanisk- Materialistisk Her mener man at verden eksisterer uden en menneskelig bevidsthed. Ingen medfødte ideer. Man er et produkt af omgivelserne og formes af omgivelserne og erfaringerne der dannes undervejs. Man er som menneske afhængig af de betingelser omverdenen giver en. Dette menneskesyn påpeger også at man derfor formes af magthaverne i samfundet, men også af de fagfolk man er knyttet til. Det læner sig også op af Behaviorismen, som forstærker den ønskede adfærd ved positiv forstærkning, altså ved ros og opmuntring. Samtidig vil dette menneskesyn reducere den uønskede adfærd ved ikke at give opmærksomhed. Dette menneske syn anerkender at det enkelte menneske kan have begrænsninger, der vanskeliggør dette, men det er ikke det der lægges vægt på 33. 32 Hammerlin & Larsen, (2012), s 39 33 Hammerlin & Larsen, (2012), s 38-39 18

8.3 Dialektisk- Idealistisk Denne lægger vægt på at menneskets indre ligger grobund for forandring. Man kan påvirkes udefra, men det handler primært om at ændring sker via ens modstridende følelser, tænkemåder, holdninger og ideer. Omverdenen og mennesket forandres via disse indre konflikter og ændringer af tanker og holdninger. Forandringer og problemerkendelse hersker mest i individet og ikke i samfundet omkring individet. Mennesket må erkende og indse, for at kunne forandre. Menneskesynet bruges eksempelvis til forskellige terapi former, heriblandt psykoanalysen som et eksempel 34. 8.4 Dialektisk- Materialistisk Menneskesyn tror på at alle har udviklings potentiale, alle er født med det, uanset sygdom, handikap mm. Den betragter mennesket som værende både et handlende og skabende subjekt. At mennesket udvikles i samspil med andre. Det dialektiske fordrer nemlig at begge dele påvirker hinanden, det vil sige at omverdenen påvirker mennesket men også at mennesket påvirker omverdenen. Den materialistiske del, sikrer at der stadig eksisterer en verden udenfor mennesket uanset om mennesket er bevidst om dette eller ej. Sammensætningen betyder derfor blot at det ene påvirker det andet og omvendt. Et moderne og positivt menneskesyn som læner sig op af blandt andet, humanismen 35. Hvis vi skal se på vores menneskesyn, er det interessant at se nærmere på hvad vores kerneydelse i praksis er. Vi mener at pædagogens vigtigste opgave er at støtte til udvikling qua dannelse, relation, identitet og omsorg. Dette læner sig op af serviceloven og SL s værdigrundlag 36, hvor vi som pædagoger skal arbejde ud fra og være bevidst om, at sikre brugerens rettigheder 37. Værdigrundlaget vil vi komme nærmere ind på i det kommende afsnit om etik. 34 Hammerlin & Larsen (2012), s 39-40 35 Hammerlin & Larsen (2012), s 40-42 36 Etisk værdigrundlag for socialpædagoger (2010) 37 Retsinformation. Omsorg og pleje. Kap. 16 19

Grundlæggende er menneskesynet fundamentet hvorfra vi handler og tænker som professionelle. Endvidere ser vi menneskesynet som essentielt, da det for brugeren er afgørende hvilket syn pædagogen har, og netop forudsætter udgangspunktet i det pædagogiske arbejde. Som beskrevet tidligere i det historiske tilbageblik, viser det et klart billede af hvilket menneskesyn man havde. MNF blev set som klienter, og blev spærret inde som dyr 38. I dag ser vi MNF som ligeværdige individer og samfundsborgere. Vi mener at brugeren er afhængig af støtten fra pædagogen, og kvaliteten af denne afhænger af pædagogens menneskesyn. Vi vil tilslutte os det dialektiske-materialistiske menneskesyn. Den dialektiske del i dette anskuer mennesket som et skabende og handlende subjekt, som i samspillet med sine omgivelser påvirker hinanden, og på denne måde udvikles. Netop dette samspil kan være med til at ændre livsbetingelserne, da vi tror at alle mennesker har udviklingspotentiale livet, hvis omgivelser tillader det. Vi finder det værdifuldt og fundamentalt, at man som pædagog evner at være empatisk og have indføling på brugerens livssituation. Udgangspunktet er brugerens individuelle ønsker, behov og muligheder for et meningsfuldt liv der er i centrum. Afslutningsvist vil vi fremhæve relationsarbejdet, som vi vægter højt, da relationen imellem bruger og pædagog forudsætter at man kan arbejde udviklingsorienteret med det enkelte menneske. Relationen anser vi som ligeværdig, men skal ikke forveksles med ligestilling. Vi mener at relationen i pædagogisk arbejde gerne skal udmønte sig i en komplementær relation, da denne er karakteriseret af gensidig respekt og kommunikation samt hinandens ret til selvbestemmelse. I samspillet med brugeren qua dialog vil pædagogen komme nærmere en forståelse af brugeren. Relationen er ikke ligestillet, da pædagogen er i besiddelse af sin faglige viden. Man mødes med en forståelse af at man er forskellige og anerkender dette 39. Vi mener at vores menneskesyn hviler på det etiske og moralske perspektiv. Samtidig med mener vi at pædagogens menneskesyn og handlinger er 38 Se afsnit 4. 39 Schou & Pedersen, (2012), s 23-24 20

afgørende i pædagogisk praksis. Vi vil i det kommende afsnit uddybe etik, for at få en forståelse af dette og hvilken betydning det har i pædagogisk praksis. 9. De etiske overvejelser i pædagogisk praksis Iflg. Hammerlin og Larsen, kan man qua moralske og etiske principper vurdere og kritisere mennesket. Måden vi handler og forholder os til omverdenen på, udmønter sig i de etiske og moralske normer. Disse normer betyder, at man er bevidst om egne handlinger og konsekvenserne af disse. 40 Socialpædagogerne har i 2010 udformet et værdigrundlag, for etik i socialpædagogisk arbejde. Vi har som pædagoger fem grundværdier, som er: Medmenneskelighed, frihed, det enkelte menneskes værdighed, social retfærdighed og professionel integritet 41. I værdigrundlaget tager man udgangspunkt i en helt grundlæggende forståelse for den enkeltes værdi som menneske, og at deres integritet bliver bevaret, uanset hvem man er.: Med det etiske værdigrundlag bekender vi os til en række etiske værdier, som vi vil værne om og søge at føre ud i livet gennem vores arbejde som socialpædagoger. Det er vores signal til omverdenen om, hvad vi står for og kæmper for. Men først og fremmest er værdigrundlaget vores løfte til hinanden om, hvordan vi vil forvalte vores indsats 42 Ovennævnte citat som udspringer af de 5 grundværdier og siger helt grundlæggende, at de etiske værdigrundlag er af stor betydning i det pædagogiske arbejde. Dette er bl.a. med til at sikre MNF s menneskerettigheder som udmøntes af FN s menneskerettigheder. Det at forvalte vores indsats til brugeren afhænger af vores etiske overvejelser og det samfundsmæssige aspekt. 40 Hammerlin & Larsen (2012), s 48-49 41 SL. Etisk værdiggrundlag for socialpædagoger (2010) 42 citat fra SL. Etisk værdiggrundlag for socialpædagoger (2010) 21

Konteksten imellem det etiske og det samfundsmæssige er underlagt begrebet professionsetik. Vi som pædagoger har en særlig forpligtigelse overfor brugeren, da pædagogen er ansat til at varetage en opgave omkring denne. Dette leder os hen til pligtetikken, som beskriver hvad der er rigtigt at gøre i en given sammenhæng, som implicerer omsorgs, og nytteetikken: 9.1 Pligtetik: Siger at pædagogen har pligt til at agere efter de gældende regler i den implicerede situation. F.eks. situationen beskrevet i afsnit 5. Situationen omhandlede en bruger, som gik nøgen op i brugsen, og tog kage uden at betale. Her består vores etiske pligt som pædagog i at vurdere om situationen afviger fra de regler og principper som er gældende. Vi skal derfor i denne situation gøre brugeren opmærksom på at handlingen er ulovlig. 9.2 Nytteetik Her er det pædagogen der skal handle, så det er selve handlingen der bliver målet. Målet skal give mening og nytte for brugeren. Man vurderer her efter hvor brugbare og gode konsekvenserne bliver. Man vægter her ikke tankerne der ligger bag handlingen, men kun resultatet. Ovennævnte eks. i pligtetikken viste en uhensigtsmæssig adfærd, idet brugeren gik offentligt nøgen rundt og stjal fra brugsen. Vi skal derfor finde nye handlingsmuligheder hvorpå resultatet forbliver den samme for brugeren. Muligheden kunne være, at anerkende brugerens behov for kage, og gøre opmærksom på nødvendigheden i at have tøj på og betale sine varer, da dette er gældende regler for alle samfundsborgere. 9.3 Omsorgsetik: Drejer sig om mellemmenneskeligt samvær. Her handler etikken om at man kan samarbejde med hinanden. Eksempelvis i forbindelse med en konfliktløsning som ovenstående eks. hvor man stræber efter en god og civiliseret løsning. Det betyder at vi som pædagoger skal indleve os i brugerens livsverden, for hermed at handle i tillid og omsorg. 43 Her kunne man forsøge at give brugeren et billede af, hvilke konsekvenser der er ved den handling der udøves. Omsorgen skabes når pædagogen evner at 43 Juel Hansen, (2010), s 79-80 22

sætte sig i brugerens sted, og reflektere over hvordan pædagogen selv gerne ville støttes. Det kræver at pædagogen formår at få brugeren til at samarbejde om en løsning, så brugeren fremadrettet kan gå alene i brugsen og handle. De moralske og etiske normer er med til at regulere de mellemmenneskelige handlinger og ens forhold til omverdenen. Vi må derfor huske at hele etikdebatten kan ikke kun bedømmes ud fra ens personlige meninger om hvad der er etisk og moralsk korrekt i et samfund. Vi mener at de etiske overvejelser er en vigtig faktor for at kunne yde den bedste omsorg for brugeren. Vi har i vores praksis erfaringer oplevet omsorgsarbejdet som et dilemmafyldt emne, da brugerens opfattelse af omsorg ikke altid stemmer overens med vores intention om at yde omsorg til brugerens bedste. Vi finder det relevant at definere omsorg, da vi skal yde en særlig omsorg, medhenblik på at støtte til et værdigt liv. 10. Det dilemmafyldte omsorgsarbejde i pædagogisk praksis Når man arbejder med mennesker på den ene eller anden måde, er en af de vigtige opgaver at yde omsorg, men hvad er omsorg egentlig for en størrelse? Kermenoglou & Sørensen, er i deres bog inspireret af Diderichsen & Thyssen. De beskriver at omsorg, handler om en særlig relation mellem mennesker. Det er et dobbeltbegreb, da det både er opmærksomhed og interessen for et menneskes velbefindende, men også en særlig måde at handle på overfor det enkelte menneske. Altså at man retter sin opmærksomhed på et andet menneske og bekymrer sig for det. Omsorgen betyder at et menneske interesserer sig for et andet menneske og man qua interessen indlever sig i den enkelte, netop for at kunne tage vare på det. I omsorgsarbejde må man først og fremmest tage udgangspunkt i, hvad mennesket man står overfor, har behov for både nu eller fremadrettet, samt at det, så vidt muligt, giver mening for modtageren 44. Kermenoglou og Sørensen nævner nogle punkter, der er vigtige at have for øje: 44 Kermenoglou og Sørensen (2000), side 69. 23

- Sætte den andens behov over sine egne - Være til rådighed - Holde kontakt følelsesmæssigt, på den andens betingelser - Indlevelse og forståelse for den andens behov og vilkår - Opmærksomhed på den andens signaler - Være trygheds skabende - Skabe rum for udvikling - Åbenhed og nærvær - Acceptere og forstå - Følelsesmæssiginvolvering - Interesse for den anden - Møde den anden, hvor den er - Imødekommenhed - Turde tolke - Sikre den anden succesoplevelse Når man arbejder professionelt med andre mennesker, er det andet menneske som oftest afhængig af pædagogens hjælp og omsorg. Det gør det til et asymmetrisk forhold, hvor vi som professionelle pædagoger ofte har en merviden, som modtageren ikke har. Omsorgen er et subjektivt fænomen, fordi omsorg ikke kan generaliseres, hvad der er godt for den ene, er ikke nødvendigvis godt for den anden. Både når man taler om den professionelle og modtageren, eller når man taler om modtagernes forskelligheder. Forudsætningen for at en bruger oplever hjælpen som omsorg, er at pædagogen udviser accept og respekt for den enkelte brugers måder at leve på og ønsker for selve livet. Brugeren skal samtykke til omsorgsydelsen. Derfor skal vi som pædagoger have for øje om hjælpen opfattes positivt af brugeren. Det er kun i særlige tilfælde, at man må yde omsorg, uden samtykke fra brugeren. Dette medfører at omsorg kan være en udfordrende opgave i pædagogisk praksis, netop fordi brugeren ikke ønsker den hjælp, som pædagogen mener der er nødvendig. Vi som pædagoger, med vores faglige viden og indsigt, skal i situationen vurdere hvilke konsekvenser det har at undlade at yde hjælpen, samt overveje 24

alternativer hjælpen kan tilrettelægges på. På denne måde vil hjælpen opleves som positivt for brugeren, og vil dermed samtykke til den. Der påpeges at det modsatte af selve omsorgen er omsorgssvigt 45. 10.1 Omsorgssvigt Omsorgssvigt er apati og ligegyldighed, det betyder at det menneske man har med at gøre er én ligegyldigt. Når en bruger bliver ligegyldig for os, vil man iflg. Kermenoglou & Sørensen ikke have nogen interesse for mennesket. Man bekymrer sig derfor ikke om brugeren og føler ikke at man har et ansvar 46. Der er ifølge Kermenoglou og Sørensen tre former for omsorgssvigt: 1. At det offentlige ikke overholder servicelovens formålsparagraf ifht. Hjælp og omsorg. Dette kaldes også et formelt omsorgssvigt. 2. Oplevelsen af omsorgssvigt. Dette beskrives som et subjektivt omsorgssvigt, da det både kan være modtageren eller en pårørende eller et personale der oplever det som et omsorgssvigt 3. Endeligt kan det dreje sig om at modtageren ikke ønsker den hjælp man tilbyder. Dette er et mere objektivt omsorgssvigt, hvor det kan være enten den professionelle eller lovgivningen der mener at dette er en vigtigt eller nødvendig hjælp for modtageren 47. I en forlængelse af omsorgssvigt, bliver omsorgstvang beskrevet således: 10.2 Omsorgstvang Omsorgstvang er når modtageren, som ordet også indikerer, bliver tvunget til en omsorg eller hjælp brugeren ikke ønsker. Den ligger i tråd med omsorgssvigt, da den på den ene side er meget objektiv. Nogen har bestemt at modtageren skal have denne her hjælp, at det er det rigtige eller nødvendige at gøre, men modtageren oplever det måske ikke som en hjælp. Måske oplever 45 Kermenoglou og Sørensen (2000),s 70-75 46 Kermenoglou & Sørensen (2000), s 77 47 Kermenoglou & Sørensen (2000) s 77-78 25

modtageren det nærmere som en krænkelse eller overgreb eller indgreb i dens selvbestemmelsesret. Det er et dilemmafyldt spændingsfelt der ligger imellem de to begreber; omsorgssvigt og omsorgstvang. Som professionel må man konstant reflektere over praksis, både med sine faggrupper og sig selv. Omsorgstvang er også når man som professionel, har gjort brugeren hjælpeløs eller unødvendig afhængig af hjælpen, og således fratager dem mulighed for at kunne mestre så meget som muligt selv i livet 48. Vi som pædagoger skal yde omsorg på baggrund af servicelovens målsætninger for hjælpen. Som Kermenoglou og Sørensen siger, skal omsorgen betragtes som et dobbeltbegreb, dvs. vi skal se omsorgen som en måde at forholde sig på og handle på. Som beskrevet skal den enkelte bruger samtykke til omsorg, så vi må derfor tilrettelægge vores hjælp med hensynstagen til brugerens ønsker og visioner for livet. Dilemmaet opstår når vi har pligt til at hjælpe brugeren, for at undgå et omsorgssvigt og brugeren ikke opfatter hjælpen som omsorg og derfor ikke ønsker at modtage den. En af vores essentielle opgaver som pædagoger, bliver derfor at finde måder hvorpå hjælpen vil modtages, så man minimerer indgreb i selvbestemmelsesretten. I en forlængelse af omsorg, vil vi i det kommende afsnit beskrive pædagogens magt, da vi finder magten som en naturlig del af omsorgsarbejdet. Hur udtrykker sig på følgende måde: Det er således ikke betydningsfuldt, at der anvendes magt i relati onen mellem pædagogen og den udviklingshæmmede, for det er helt givet, at det gør der. Det væsentlige er, hvordan magten anve ndes. 49 Vi er enige med Hur i, at det handler om hvordan man administrerer magten. Det betydningsfulde i pædagogiske praksis, er at have fokus på at magten forbliver produktiv. Vi skal derfor konstant og aktivt forholde os refleksivt til egen og kollegas praksis, samt de etiske overvejelser der ligger i brugen af 48 Kermenoglou og Sørensen (2000) s 76-79 49 Hur, (2009), s 52 26

magt. På denne måde mener vi at man vil kunne undgå magtens farlige side, nemlig magtmisbrug! Når vi udøver magt, skal vi sætte os i brugerens sted, forstå denne og dennes helhed. På denne måde bliver koblingen mellem etik, omsorg og magt stærk, da vi hele tiden vil tage udgangspunkt i brugerens bedste. Vi vil i de kommende afsnit beskrive magten ud fra Michel Foucault teori om magt i pædagogisk praksis. 11. Foucault, magten som en produktiv størrelse 11.1 Magt og viden Foucault interesserede sig for magt- vidensrelationer mellem mennesker, og hvad disse relationer gør ved os hver især. Foucault understregede, at magt og viden er forbundet med hinanden, som han udtrykker i et interview: det er ikke muligt at udøve magt uden viden; viden vil nødvendigvis altid fremkalde magt 50. Foucault definerede pædagogik som en specifik ledelseskunst og en magtform, som forudsætter at vi i det daglige pædagogiske arbejde hele tiden tilegner os viden om det enkelte menneske. Han beskriver dette som en praktik i det moderne samfund, som kun er virksom så længe den hviler på viden om den borger der ledes og formes. Ea fortæller i interviewet om en situation med en bruger, hvor hun med hendes viden udøver magt for at kunne drage omsorg for brugeren: du skal faktisk være rigtig rigtig bevidst om at du har en magt og den magt skal forvaltes med omhu. Selvfølgelig har vi en magt og vi skal bruge den, fordi det er nødvendigt, fordi den her borger, de har jo ikke den funktion vi har, de kan ikke tænke abstrakt de kan ikke tænke langsigtet, de kan ikke tænke logisk, altså vi er jo deres hjerner, det er vi jo. Men du skal hele tiden 50 Nilsson (2008), s 80 citat af Foucault 27