Aktuelle udfordringer i sektoren -Indlæg på PwC Bankseminar v/direktør Jan Kondrup, Lokale Pengeinstitutter jk@lopi.dk Middelfart, den 26. november 2015 1
Lokale Pengeinstitutter (LOPI) hvem er vi? 62 medlemmer 22 banker 30 sparekasser 5 andelskasser 1 bank i Grønland 2 banker og 2 sparekasser på Færøerne Ca. 8.000 ansatte og 500 filialer 2
Pengeinstitutternes markedssegmenter for udlån LOPI s kernemarked er lån til private og til SMV-segmentet i DK Banksektorudlånet (uden hensyntagen til størrelsesforhold) Lån via udenlandske filialer Lokale pengeinstitutter er stort set ikke til stede i dette marked Lån til store virksomheder Prioritetslån Lån til SMV i Danmark Lån til private i Danmark Lokale pengeinstitutter formidler fortrinsvis realkreditlån, der ikke optræder på egen balance Lokale pengeinstitutters kernemarked Markedsandel ca. 25 % Pengeinstitutternes udlån fordelt på kategorier Størrelsen af de enkelte segmenter fremgår ikke af figuren, da der ikke findes præcise tal herfor. 3
Politiske initiativer Økonomisk vækst Lavrentemiljø/ pres på toplinjen Regulering Kundeadfærd og -behov Digitalisering/ Disruption? Trængt landbrug Største udfordring: At sikre en fortsat bæredygtig forretningsmodel i en hastig foranderlig verden
Bliver forretningsmodellen disrupted? Disruption : Eksisterende forretningsmodel spiller fallit/bryder helt eller delvis sammen, fordi fremkomsten af mange nye digitale muligheder får kunderne til hurtigt at falde fra Forstærkes af at sektoren er blevet meget hårdere reguleret, den lave økonomiske vækst og rente, skærpet konkurrence og højere kundeforventninger Kan pengeinstitutternes forretningsmodel fortsat indeholde både relationsbank (allround rådgivning af kunderne) og transaktionsbank (uden tæt kunderelation, f.eks. betalinger)? Det er især betalingsområdet, der nu er under angreb fra nye indtrængere, der ikke går efter at være bank, men masser af trafik på nettet! Man kan næppe sætte sin lid til, at Finanstilsynet og nye regler hurtigt vil kunne sætte disse nye indtrængere på plads! 5
Hvad kan man gøre? Lade stå til og holde helt fast ved den bestående forretningsmodel - NÆPPE KLOGT Passivt lade nye indtrængere snuppe en del af forretningen (primært inden for betalingsområdet)- NÆPPE KLOGT, MEN MÅSKE UUNDGÅELIGT Satse på at være first mover med nye digitaliseringsløsninger MÅSKE KLOGT FOR NOGLE, MEN OGSÅ DYRT OG FARLIGT Begrænse/forhindre ovennævnte indtrængen via tættere og nye samarbejder - FORNUFTIGT Holde fast ved ens kernekompetencer (primært knyttet til relationsbank ) og tilpasse ens distributionssystem til digitaliseringen - FORNUFTIGT Være vågen, agil og omstillingsparat - FORNUFTIGT 6
Vigtigt at tilpasse forretningsmodellen til den digitale fremtid Udviklingen kræver ledelsens opmærksomhed på en anden måde end tidligere og stiller også krav til flere kompetencer i bestyrelsen Spørgsmålet er, om man skal stile efter at blive et softwarehus? - eller om man skal have en anden tilgang til det digitale univers? For det typiske lokale pengeinstitut vil løsningen være at holde fast i den personlige kunderelation, den lokale forankring samt korte beslutningsveje Samtidig med at man kommunikerer i øjenhøjde via elektroniske kanaler og sociale medier (e-filialer, proaktiv rådgivning, ændrede åbningstider) For eksempel ved at pengeinstituttets egne medarbejdere holder videomøder med kunderne fra filialen - i stedet for at gøre brug af fremmede medarbejdere ansat i et call-center 7
Alle undersøgelser viser, at kunderne prioriterer kvaliteten af kunderådgivningen højt også højere end pris og produkter Jo mere digitaliseret verden bliver - jo vigtigere bliver kundekontakten og den gode kundeoplevelse, når man endelig mødes ( Sandhedens øjeblik ) Selv unge, der er vokset op i en digital verden, vil gerne rådgives personligt af pengeinstituttet i forbindelse med de store beslutninger i livet boligkøb, pensionsopsparing, jobskifte, skilsmisse osv.
Ansigt til ansigt En undersøgelse foretaget af antropologer fra MADE Design for Finanssektorens Uddannelsescenter viser, at de unge ønsker to ting af banken tilgængelighed til penge og rådgivning om penge Tilgængeligheden kan klares via pc, mobiltelefon osv., men rådgivningen kræver en tillidsfuld relation til pengeinstituttet/rådgiveren, og det kræver igen, at man mødes fra tid til anden En dugfrisk analyse fra Accenture i USA viser i øvrigt, at de amerikanske lokale pengeinstitutter sidste år fik 5 procent flere kunder i alderen fra 18-34 år 9
Kundetilfredshed Privatkunder 2015 - filialbankerne topper Handelsbanken Øvrige banker - LOPI Arbejdernes Landsbank 76,8 77,2 77,7 Spar Nord 75,8 Sparekassen Kronjylland 72,5 Sydbank 71,4 Jyske Bank Branchen Nykredit Bank Nordea 70,1 69,8 69,5 68,8 Danske Bank 65,1 60 62 64 66 68 70 72 74 76 78 80 Kilde: EPSI, oktober 2015 10
Fysisk tilstedeværelse fortsat relevant - antal filialer 800 700 600 500 400 300 200 100 0 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015H1 LOPI Danske Bank Nordea 11
Digital udvikling Den bagvedliggende finansielle infrastruktur skal fungere optimalt. I Danmark er det mere eller mindre et sektoranliggende. Til gengæld konkurreres der på produktsiden Meget kan klares online. Det er ikke nok (MEN VIGTIGT) at sætte strøm til gamle back-office processer. Teknologien kan også give merværdi for kunden. Dybest set handler det mere om kunden end om produktet. Og om at være tilgængelig - både fysisk og online - OG SÅ HANDLER DET FORTSAT OM TILLID!
De mindre og mellemstore pengeinstitutter har ikke hver især 2-300 mand siddende i en lukket bunker og lave udvikling og digitalisering! Nej udviklingsressourcerne er spredt ud på mange fælles selskaber, herunder LOPI, BOKIS, LP MasterCard, SWIPP, Totalkredit, Letpension/PFA, AP Pension, DLR Kredit, BankInvest, Sparinvest, Privatsikring/Codan og ikke mindst IT-centralerne BEC, Bankdata og SDC samt JN Data. Eric Clapton ville heller ikke være den samme med kun én streng!
De lokale pengeinstitutters kernekompetencer og styrke ligger i nærheden, kunderådgivning i øjenhøjde, korte beslutningsveje, gode samarbejdsrelationer og den lokale forankring og dermed den gensidige forståelse og afhængighed mellem pengeinstitut, kunde og lokalsamfund disse bør ikke sendes på pension eller disruptes!
BNP estimater (november 2015) Faktisk Skøn Skøn Ændring ift. prognosen fra november 2014 Skøn Skøn Pct. år-til-år 2014 2015 2016 2015 2016 USA 2,4 2,4 2,5-1,1-0,2 Euroområdet 0,9 1,5 1,8 0,4 0,4 Tyskland 1,6 1,5 1,8 0,5 0,5 Frankrig 0,2 1,1 1,3 0,3 0,2 Italien -0,4 0,8 1,4 0,4 0,5 Spanien 1,4 3,2 2,7 1,2 0,9 Storbritannien 2,9 2,4 2,4-0,3-0,2 Japan -0,1 0,6 1,0-0,1 0,4 Kina 7,3 6,8 6,5-0,3-0,2 Indien 7,3 7,2 7,3 0,5 1,0 Kilde: OECD 15
Kvartalsvis BNP-vækst i USA 1,5% 1,0% 0,5% 0,0% -0,5% -1,0% -1,5% -2,0% -2,5% 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Kilde: Bureau of Economic Analysis 16
Inflation i eurozonen 3,0% 10,0% 2,0% 7,5% 5,0% 1,0% 2,5% 0,0% 0,0% -1,0% -2,5% -5,0% -2,0% -7,5% -3,0% 2012 2013 2014 2015 Energipriser (h. akse) Forbrugerpriser Forbrugerpriser eksl. Energi -10,0% Kilde: Eurostat 17
Oversigt over dansk økonomi Faktisk Skøn Skøn 2014 2015 2016 Realvækst i pct. BNP 1,1 1,6 2,0 Privat forbrug 0,7 1,9 2,3 Offentligt forbrug 0,2 1,2 0,4 Faste bruttoinvesteringer 4,0 0,3 2,8 Eksport 2,6 1,0 3,3 Import 3,8-0,4 3,9 Vækst i pct. Inflation 0,6 0,6 1,6 Boligpriser 3,4 5,3 3,6 Antal i tusinde Bruttoledighed 134 125 117 Kilde: Nationalbanken, Det Økonomiske Råd, Danske Bank og Nordea samt egne beregninger 18
Dankorttransaktioner og forbrugertillid 110.000 16 100.000 12 90.000 8 80.000 4 70.000 0 60.000-4 50.000 2013 2014 2015-8 Antal dankorttransaktioner Forbrugertillidsindikator Kilde: Danmarks Statistik 19
Årlig vækst i bruttoinvesteringer 15% 10% 5% 0% -5% -10% -15% Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger 20
Prisindeks for enfamiliehuse (2006=100) 130 120 110 100 90 80 70 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Kilde: Danmarks Statistik 21
Udlån og indlån korrigeret for repo er 1.800 Udlån Indlånsoverskud, højre akse 300 1.700 200 1.600 Indlån 100 1.500 0 1.400-100 1.300-200 1.200-300 2010 2011 2012 2013 2014 22
Udlånsprocenter 23
Lavrentemiljøet En udfordring, som de færreste havde forudset, og som kan vare ved længe! Lægger pres på toplinjen og straffer de forkerte Alene i LOPI s kreds er der nu et indlånsoverskud på 70 milliarder kr. Samtidig har Nationalbanken igen sænket foliorammerne til under 15 milliarder kr. for LOPI s medlemmer, mens bankens rente på indskudsbeviser fortsat er minus ¾ % p.a. 24
Anvendelse af Nationalbankens instrumenter Kilde: Nationalbanken 25
- Stor overskudslikviditet må ikke indbyde nogen til at forfalde til lidt for smarte og alternative investeringsstrategier. - Gyngerne og karrusellen-effekten ej tilstede i et nulrentemiljø! - Derfor: Fastholdelse af stram omkostningsstyring - Derfor: Ej slækkelse på kreditkvaliteten - Derfor: Styrkelse af investeringsområdet/ private local banking - Derfor: Overveje om ens krav til overskudsgraden fortsat er rimelig. I et lavrentemiljø bør en lavere forrentning af egenkapitalen end ellers ikke i sig selv anfægte ens forretningsmodel! CAPM!
Hvordan er det gået i LOPI s medlemskreds? Samlede tal for 1. halvår 2015 Det danske banklandskab 27
Nedskrivninger fordelt på brancher 2014 Kilde: Finanstilsynet 28
Nedskrivningsprocent 2014 (sektor) Pengeinstitutternes nedskrivningsprocent 2014 inden for forskellige brancher 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% Kilde: Finanstilsynet 29
Realiserede tab (sektor) Udviklingen i pengeinstitutternes realiserede tab på landbrug Mio. kr. 1800 1600 1400 1200 1000 800 600 400 200 0 2003 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Tallene i 2015 og frem vil sandsynligvis også komme til at ligge højt pga. rekonstrueringer af effektive landmænd og ejerskifte af bedrifter, hvor effektiviteten er for ringe. Kilde: Finanstilsynet 30
Nye politiske toner fra Christiansborg og Finanstilsynet - om, at banksektoren ikke skal pålægges for mange og for stramme krav :-)) Deltagelse i Bankunionen er også sat på hold! I pipelinen på reguleringsfronten: * Indfasning af nye kapitalkrav frem til 2019 * Indfasning af nye LCR-krav frem til 2018 * Direktiv om genopretning- og afvikling 2016- * Krav om nedskrivningsegnede passiver (TLAC, MREL/NEP)? * Nye standardmetode fra Basel og nyt gulvkrav for IRB-institutter? * Nye forventningsbaserede nedskrivningsregler fra 2018 * Kreditregister 2019 * MiFID II fra 2017/2018? * Diverse tiltag på forbruger-beskyttelsesområdet
Indfasning af kapitalbuffere er begyndte i 2015 Medfører større fokus på CET1 overdækning 22 % af vægtede poster (RWA) 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Total +1,5% 2,5% 8% +1% 1,875% +0,5% 0,625% 1,25% 4% 2,5% 2% 2% 2% 2% 2% Total 8% 2% 2% 1,5% 4% Total 8,5% Total 9,625% Total 10,75% Total 11,875% +2% Total 13% 2,5% 1,5% 1,5% 1,5% 1,5% 1,5% 4,5% 4,5% 4,5% 4,5% 4,5% 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 Konjunkturbuffer Bevaringsbuffer Supplerende kapital Hybrid kapital Egentlig kernekapital 32
Afviklingsfondens formue I Fondens formue skal udgøre 1 pct. af de dækkede indskud og opbygges over en 10-årig periode (målniveau ca. 9 mia. kr.) Op til 30 pct. af bidraget kan udgøres af betalings-forpligtelser Halvt bidrag senest 31/12 2015 (ca. 450 mio. kr.) Bidrag til Afviklingsfonden for institutter med balance > 7,5 mia. kr. eller (passiver - kapitalgrundlag (summen af indlån < 750.000 kr.)) > 2.250 mio. kr.: 1. Basisbidrag beregnes som instituttets relative andel af sektorens passiver minus kapitalgrundlag minus (summen af indlån < 750.000 kr.) 2. Basisbidraget multipliceres med en risikoindikator [0,8-1,5], som fastsættes af Finansiel Stabilitet 3. Institutterne kan ikke selv beregne beløbet 33
Afviklingsfondens formue II Bidrag til Afviklingsfonden for institutter med balance < 7,5 mia. kr. og (passiver - kapitalgrundlag (summen af indlån < 750.000 kr.)) < 2.250 mio. kr.: B = Passiver i alt minus kapitalgrundlag minus summen af indlån mindre end 750.000 kr. Årligt bidrag til Afviklingsfonden B < 375 mio. kr. 8.000 kr. 375 mio. kr. < B < 750 mio. kr. 15.000 kr. 750 mio. kr. < B < 1.125 mio. kr. 53.000 kr. 1.125 mio. kr. < B < 1.500 mio. kr. 113.000 kr. 1.500 mio. kr. < B < 1.875 mio. kr. 195.000 kr. 1.875 mio. kr. < B < 2.250 mio. kr. 375.000 kr. 34
Ny nedskrivningsmodel fra 2018 Ændringer i kreditrisiko siden første indregning Væsentlig forøgelse i kreditrisiko Objektiv indikation for værdiforringelse Første indregning Fase 1 Fase 2 Fase 3 Nedskrivning 12 måneders forventet kredittab Forventet tab for hele løbetiden Forventet tab for hele løbetiden Effektiv rente beregnes af Brutto bogført beløb Brutto bogført beløb Netto bogført beløb 35
1978 1979 1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Den private sektors nettoopsparing Procent af BNP 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0-2,0-4,0-6,0-8,0 Nettofordringserhvervelse, privat sektor (opsparing - investeringer) Kilde: Danmarks Statistik 36
1978 1979 1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Den private sektors nettoopsparing og kriser Procent af BNP 12,0 10,0 2. oliekrise "Kartoffelkuren" ITkrisen Finanskrisen 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0-2,0-4,0-6,0-8,0 Nettofordringserhvervelse, privat sektor (opsparing - investeringer) Kilde: Danmarks Statistik 37
1978 1979 1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Den private sektors nettoopsparing som advarselslampe Procent af BNP Nedskrivningsprocent 12,0 10,0 2. oliekrise "Kartoffelkuren" ITkrisen Finanskrisen 3 2,5 8,0 2 6,0 1,5 4,0 1 2,0 0,5 0,0 0-2,0-0,5-4,0-1 -6,0-1,5-8,0-2 Nettofordringserhvervelse, privat sektor (opsparing - investeringer) Sektorens nedskrivningsprocent Kilde: Danmarks Statistik og Finanstilsynet 38
1978 1979 1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Er udlånsvækst lige om hjørnet? 17,5 15,0 2. oliekrise "Kartoffelkuren" ITkrisen Finanskrisen 35 30 12,5 25 10,0 20 7,5 15 5,0 10 2,5 5 0,0 0-2,5-5 -5,0-10 -7,5-15 Nettofordringserhvervelse, privat sektor (opsparing - investeringer) Sektorens nedskrivningsprocent Sektorens udlånsvækst (h. akse) Kilde: Danmarks Statistik og Finanstilsynet 39
Tak for ordet! Jan Kondrup: jk@lopi.dk