Tips til et velfungerende job for førtidspensionister - Det skal virksomheden være opmærksom på



Relaterede dokumenter
Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk

Helbredsproblemer. behøver ikke altid at føre til sygemelding. Brug Jobcentret i tide!

Denne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Lov om aktiv socialpolitik

Dialog med jobcentret. Rummelighed på arbejdsmarkedet

Fast Track og kompenserende ordninger, kommunal arbejdsgiver. Jobcenter Thisted

FASTHOLDELSE. Fastholdelsesplan. Et papir der gør en forskel

Fastholdelsesplan. Arbejdsgiver og medarbejder. Nuværende situation

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

Tag godt imod en kollega i fleksjob. guideline for tillidsvalgte

08 Du får, hvad du beder om lav tydelige mål

08 Du får, hvad du beder om lav tydelige mål

Virksomhedsnær aktivering. En forskel, der betaler sig

Fast Track og kompenserende ordninger

Dialog med jobcentret. Fastholdelse af medarbejdere

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne

Hjælp til syge medarbejdere

Gør en forskel for en ung - bliv mentor

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Skabelon for fastholdelsesplan

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Jobcenter Nordfyn. Vesterled Søndersø. Tlf Fax jobcenter@nordfynskommune.dk.

PARTNERSKABSAFTALE. Mellem en virksomhed. Jobcenter Ringsted

Bjørnø-Konsulenten. Træfpunkt Fyn / Autisme- og Aspergerforeningen

TILLIDS- REPRÆSENTANT

RETNINGSLINJER FOR SYGEFRAVÆR HANDICAP

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt

LEDIGE I JOB MED LØNTILSKUD VEJLEDNING FOR TILLIDSREPRÆSENTANTER

Konsulent Carsten Kjærgaard Mail:

Bilag 12 til MED aftalen

Jobnet.dk er jobcentrenes tilbud til jobsøgende og arbejdsgivere på internettet.

TRIN FOR TRIN. Gennemgang af de overvejelser og konkrete opgaver, der er forbundet med ansættelse i løntilskudsjob trin for trin

Skabelon for fastholdelsesplan

Dagens emne. Hjertekarsygdom og arbejdsmarkedet

Invitation til regionalt netværksmøde i ledernetværket Fra leder til leder

JOBMULIGHEDER FOR FØRTIDSPENSIONISTER. Information fra Beskæftigelsesforvaltningen i Aarhus Kommune

KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR. - Guidelines til personaleansvarlige

M u l i g h e d e r S t ø t t e V e j l e d n i n g. Rudersdal

Formidlingskampagne over for offentlige, private og socialøkonomiske virksomheder. Antidiskriminationsindsats for mennesker med handicap

FASTHOLDELSESTEAM SYGEDAGPENGE

Sygemeldt Hvad gør du?

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Undersøgelse om fleksjobreformen

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Dansk Metal - Himmerland

Muligheder Støtte Vejledning. J o b c e n t e r K o l d i n g T l f. : w w w. j o b c e n t e r k o l d i n g. d k

Grundlag for al handicapindsats

Herning Aarhus København. Søger du arbejdskraft? Psykisk sårbare kan arbejde i din virksomhed

Når en medarbejder bliver syg

Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde

ARBEJDS- OG OPFØLGNINGSAFTALE

Job & Handicap. Faggruppen Handicap s Handicapkonference marts 2013

- god dialog ved sygefravær

Herning Aarhus København. Søger du arbejdskraft? Psykisk sårbare kan arbejde i din virksomhed

HVORDAN KOMBINERES VIRKSOMHEDSPRAKTIK OG ORDINÆRE LØNTIMER?

H v i s d u b l i v e r s y g

jobfastholdelse - behold dit job trods sygdom

Partnerskabsaftale. Systematisk samarbejde mellem [virksomhedens navn] og Ringkøbing-Skjern Kommune

Notat. Analyse af barrierer for SME vedr. ansættelse af personer på kanten af arbejdsmarkedet

JOBMULIGHEDER FOR FØRTIDSPENSIONISTER. Information fra Beskæftigelsesforvaltningen i Aarhus Kommune

Gode råd om... Støtteordninger og tilskud til medarbejdere

Indholdsfortegnelse. En tømrer bliver sygemeldt med rygproblemer. Hans arbejdsgiver tager kontakt til Jobcentrets fastholdelseskonsulenter,

Find den. rigtige. medarbejder. et servicetilbud til virksomheder i Gladsaxe Kommune

Sociale rettigheder. Lisjan Andersen Rigshospitalet

Nyhedsbrev Juni 2011 nr. 5 Førtidspensionister i job

M u l i g h e d e r S t ø t t e V e j l e d n i n g. Rudersdal

Information til sygemeldte

Virksomhedernes Sociale Barometer

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering

MYTER OG FAKTA OM FLEKSJOBREFORMEN - afsløring af politisk spin og myter ved hjælp af kolde fakta

Til arbejdspladser i Region Midtjylland og førtidspensionister med kognitive handicap: Praktik og jobmuligheder i Region Midtjylland

FAKTA OM ORDNINGER FOR AT ANSÆTTE ELLER INDSLUSE FLYGTNINGE PÅ VIRKSOMHEDER

IKKE DIG SELV DANSKE FYSIOTERAPEUTER. Nyt job god løn

Gode råd om ansættelse

Ressourceforløb og rehabiliteringsteams i praksis Beskæftigelsespolitisk konference 11.december 2013

FAQ vedrørende løntilskudsjob og virksomhedspraktik

3 nye muligheder og krav i Lov om sygedagpenge

Sagsbehandlingstider: Beskæftigelsesområdet

Mennesker i vækst. Vil du og din virksomhed åbne dørene og hjælpe et menneske på vej til arbejdsmarkedet?

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne

Hjælp fra Løn & Personale. Gennemgang af arbejdspladsens sygefraværsstatistik.

Sygedagpengereformens indflydelse på ledelse og arbejdsmiljø

OPNÅ FORDELE VED AT REKRUTTERE BREDT

Ad.8: Hvordan samarbejderr beskæftigelses- og socialforvaltningen om udplacering af udviklingshæmmede borgere til skånejob?

Kommunen anvender også ressourceprofilen, når det skal vurderes, om man skal have fleksjob eller førtidspension.

Oplæg: Virksomheder hjælper aktivitetsparate ledige i beskæftigelse

Ordentlighed (Nærvær)

Status på fleksjobordningen efter lovændring pr. 1. januar

Notat vedrørende indgåelse af partnerskabsaftaler mellem Jobcenter Nordfyn og private og offentlige virksomheder

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

AM workshop. Sæt socialt engagement på dagsordenen i din virksomhed

Præsentation til Handicaprådet. Peter Sidelmann, Jobchef Social, Job, og sundhed

Ansøgning og administration af bevilling til tegnsprogstolkning

Februar 2010 AKTIVERING. for dig under 30 F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E

Offentlige støttemuligheder for voksne med immundefekt

Transkript:

Tips til et velfungerende job for førtidspensionister - Det skal virksomheden være opmærksom på

Et velfungerende job til førtidspensionister - skånejob Skånejob er en mulighed for at førtidspensionister kan arbejde nogle timer om ugen. Der skal naturligvis tages nogle hensyn, da førtidspensionister har en væsentlig funktionsnedsættelse. Men tager man de rette forholdsregler, er der mange gode erfaringer med at have en medarbejder ansat i skånejob. CABI Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats har interviewet ledere fra 19 virksomheder, som har erfaring med at have medarbejdere ansat i skånejob. Og det er deres erfaringer, vi har samlet i pjecen her. Det handler langt hen ad vejen om at fokusere på det samme som i enhver anden personalepolitik: At sikre et godt match mellem arbejdsgiver og ansat og derudover dialog og fleksibilitet. Når det drejer sig om job til førtidspensionister, er det bare ekstra vigtigt at være opmærksom på disse punkter. Eller som en af de interviewede ledere udtrykker det: Det, der bærer igennem i en god personalepolitik bærer også igennem, når det drejer sig om skånejobbere, for god personalepolitik kræver opmærksomhed og dialog. Der skal heller ikke være en overfokusering, så det hele kommer ud af proportioner. Vi håber, at pjecen her kan hjælpe ledere med at få en god ansættelse af medarbejdere i skånejob. Med venlig hilsen CABI - Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats Pjecen er gratis og kan downloades på www.cabiweb.dk/velfungerendeskånejob.dk. FAKTA Førtidspensionister har mulighed for at arbejde på almindelige vilkår, og de har mulighed for at arbejde i job med løntilskud for førtidspensionister et såkaldt skånejob. Skånejob kan etableres på flere måder. Det kan være via kontakt fra jobcentret, ved at den jobsøgende selv opsøger virksomheden, at virksomheden søger om at få en person i skånejob eller som resultat af en praktik. For job med løntilskud for førtidspensionister gælder det, at: Jobbet godkendes af jobcentret. Spørgsmål skal være drøftet på arbejdspladsen. Der skal laves et ansættelsesbevis. Løn og arbejdsvilkår aftales i samarbejde med de faglige organisationer. Der skal være tale om merbeskæftigelse. Der skal være et rimeligt forhold mellem antallet af medarbejdere med og uden løntilskud. Jobcentret udbetaler løntilskud til virksomheden. Jobcentret følger op én gang om året. Jobcentret kan bevillige fx arbejdsredskaber og mentorstøtte.

Find de rette opgaver Nogle medarbejdere i skånejob løser ordinære arbejdsopgaver i den virksomhed, de er ansat, men størstedelen løser opgaver, som ikke direkte er virksomhedens kerneopgaver. Det kan fx være forskellig vedligehold og rengøring, køkkenassistance, regnskab eller noget helt andet. Mange af de 19 interviewede virksomheder har set muligheden for at ansætte en person i skånejob som et par ekstra hænder, der sikrer, at de øvrige medarbejdere bedre kan løse virksomhedens kerneopgaver. Før var der ingen til at løse den slags opgaver, folk gjorde det selv. Men nu kan de andre arbejde lidt mere, og de skal ikke rydde så meget op eller pakke varer ud, siger en af de interviewede ledere. Tag stilling og stå ved det! Flertallet af de interviewede virksomheder giver udtryk for, at de har en aktiv holdning til mangfoldighed. De mener, der skal være plads til, at medarbejdere er forskellige, og det betyder blandt andet, at der er plads til førtidspensionister. Nogle arbejdspladser har nedskrevne politikker på området, mens det hos andre er nok, at lederen gennem sine holdninger markerer, at de ser en værdi i at have skånejobbere ansat. Uanset om I har nedskrevne politikker eller ej, er erfaringen, at tydelige holdninger hos ledelsen, gør det lettere for dine medarbejdere at forberede sig på, at de får en kollega med særlige skånehensyn. Hvis skånejobbet skal fungere, er det netop vigtigt, at medarbejderne bakker op, og at de ved, hvad de kan forvente af kollegaen i skånejob. Det er vigtigt, at have personalet med, så de har en forståelse for værdien af det. At personen skal have en chance for at få noget at give sig til i hverdagen, siger en leder. Vis overskud Alle medarbejdere har brug for at opleve, at man er en vigtig del af arbejdspladsen. Og for lige præcis skånejobbere er det vigtigt, at du har overskud til at vise lidt ekstra opmærksomhed. Positiv og konkret feedback til medarbejdere i skånejob kan bidrage til, at skånejobberen oplever sig som en del af arbejdsdagen på samme måde som alle øvrige medarbejdere, selvom skånejobberen måske kun arbejder i få timer. Husk at være opmærksom på, om skånejobberen kan deltage i de personalemøder og lignende, som I afholder. Det er vigtigt, at medarbejderen bliver en del af det sociale på arbejdspladsen. Når vi ansætter en ny medarbejder, orienterer vi om, at vi har en skånejobber ansat, hvad det betyder, og at vi forventer, at de tager hensyn til det, lyder det fra en af de interviewede. Vi er enige om, at det her vil vi. Det er ikke engang formaliseret, men jeg har talt med medarbejderne om, at vi påtager os et ansvar, og det er så groet lige så stille. Der skal være ros, så medarbejderen får selvtillid og en fornemmelse af, at her er godt at være, siger en leder.

Vi prøvede os frem til de rigtige opgaver. Vi startede med enkle opgaver og byggede mere og mere på. Det er vigtigt, at der kan være udvikling i opgaverne for skånejobberen. Skånejobbere kan også have brug for variation, udfordringer og udvikling i jobbet. Det gode match er afgørende Som med alle andre ansættelser er det vigtigt, at der er et godt match mellem ansøgeren og jobbet. Når det kommer til skånejobbere er det ekstra vigtigt at være opmærksom på lige netop denne del. Det skal være realistisk, at ansøgeren kan løse de opgaver, arbejdspladsen har brug for at få løst, og det skal være realistisk, at der kan tages de nødvendige skånehensyn. Blandt de interviewede ledere er erfaringen, at uafklarede skånebehov kan komme på tværs af de forventninger, du har til medarbejderen. Man skal være lydhør overfor manden man ansætter. Man skal tale igennem hvad det handler om, og man skal sætte sig ind i, hvad han fejler - om det er rygproblemer eller noget psykisk. Så man ikke går og forventer noget andet. Det er vigtigt, at man afstemmer forventningerne. Vær tydelig og ærlig Det er vigtigt at aftale med skånejobberen, hvad der skal siges til kollegaerne. Og du skal også huske at orientere de medarbejdere, der kommer til senere, at der er en kollega, som har særlige skånehensyn. Der skal være åbenhed, men skånehensynene skal heller ikke overskygge alt andet. Derfor er det en god idé at tage det første skridt gennem en grundig samtale om skånejobberens kompetencer, erfaringer og skånebehov. Det kræver åbenhed fra begge parter at få det til at fungere. I nogle af virksomhederne fra CABI s interviewrunde har der i første omgang været en praktikperiode inden ansættelsesstart. Det har været en mulighed for at afprøve og tilpasse arbejdsopgaver, skånehensyn og timeantal. Man skal være bundærlig, når man ansætter. Hvilke opgaver er der brug for at få løst, og hvad kan ansøgeren byde ind med? Men erfaringer er også, at arbejdspladsen bagefter skal være indstillet på at rette ind efter behovet, siger en af de interviewede arbejdsgivere. Flere af de interviewede fremhæver desuden vigtigheden af, at medarbejderen er stabil og ikke har et højt sygefravær. Få derfor afklaret, om medarbejderen hos jer skal løse opgaver, hvor stabilitet er centralt. Eller er der tale om opgaver, som ikke skal løses her og nu, og hvor stabilitet derfor ikke er helt så afgørende? Nogle sygdomme kan give perioder med forhøjet fravær. For andre er stabilitet ikke en stor udfordring. Det er en god ide, at få det afklaret inden ansættelse. Gennem god dialog kan I også finde et passende niveau for udfordringerne i dagligdagen. Nogle medarbejdere i skånejob har brug for stor genkendelighed i arbejdsopgaverne, og for andre skal der også udfordringer til undervejs, for at arbejdet ikke bliver kedeligt. Det er kun gennem dialog og ved at prøve sig frem, at I finder den rette balance.

Vær fleksibel især i startfasen I skal være indstillede på, at det kan være nødvendigt at tilpasse opgaverne gennem den første periode. Først når I konkret prøver de forskellige arbejdsopgaver og skånehensyn af, ved I, om I har fundet holdbare løsninger for både arbejdspladsen og skånejobberen. Erfaringen blandt de interviewede ledere er, at det er lettere at finde frem til de gode løsninger, hvis arbejdsbeskrivelsen ikke er lagt fuldstændig fast fra starten. Opgaver, som ikke skal løses her og nu, giver også bedre muligheder for fleksibilitet. Opstarten er ofte den mest sårbare periode, og den skal gerne give succesoplevelser. Start derfor med en god introduktion både til det sociale på arbejdspladsen og til arbejdsopgaverne. Start stille og roligt og byg langsomt op timer, opgaver eller ansvar. Og følg så tæt op på, hvordan det går. Tilpas undervejs Skånejobberen er ikke altid selv klar over, hvor mange timer han kan arbejde, eller hvilke arbejdsopgaver han kan klare. Måske stemmer forventningerne ikke helt overens med virkeligheden. Du skal måske hjælpe skånejobberen med at holde lidt igen, og i andre tilfælde er der brug for at skubbe lidt på. Gode redskaber, der kan være en hjælp i det nye job, er fx tjeklister over de daglige gøremål. I andre tilfælde skal der en mindre arbejdspladsindretning eller et særligt arbejdsredskab til. Den fleksible opstart, hvor I prøver noget forskelligt, betyder, at du som leder skal være villig til at afsætte noget ekstra tid til medarbejderen. Opgaverne skal tilpasses, så det er noget skånejobberen kan klare ofte handler det om at kunne gøre tingene i sit eget tempo. For medarbejdere med stress har vi lavet tjeklister, så man meget tydeligt kan se, hvad man skal gøre og ikke selv behøver at prioritere opgaverne. Er det fysiske begrænsninger, er det de fysiske opgaver, vi skal se på og tilpasse. I det hele taget skal man være indstillet på at tilpasse opgaverne, siger en leder. Skånejobberen skal også selv komme med løsninger Det kræver en åben dialog at finde frem til de rette løsninger. Den dialog skal ledere på arbejdspladsen bidrage til, men du skal også gøre det klart, at du forventer, at skånejobberen selv bidrager med tilbagemeldinger, fleksibilitet og bud på løsninger. Både arbejdsgiver og medarbejder skal være villige til at rette til i opstarten, indtil man har fundet de rette løsninger med opgaver og skånehensyn, fortæller en af lederne. Vi startede stille, hvor vi langsomt har bygget mere og mere på. Det er vigtigt, så vi kan få nogle succesoplevelser. Så bød medarbejderen selv ind og fortalte, at nu ville han gerne prøve kræfter med noget mere. Medarbejderen skal melde ærligt ud. Man skal kunne snakke lige ud af posen.

En mentor er værdifuld hjælp For de fleste skånejobbere er det en udfordring at blive kastet direkte ud i et nyt job fra dag ét. Det er vigtigt med en kontaktperson. Så er der én der har fingeren på pulsen, og det er særlig vigtigt i starten. Og kontaktpersonen skal være én, der er god til det sociale, siger en leder. Følg op jævnligt De har som regel brug for lidt ekstra støtte, og her er det en hjælp, hvis skånejobberen har en mentor, som kan give svar på spørgsmål, og som er en god indgang til det sociale på arbejdspladsen. En mentor kan være den person, der har fingeren på pulsen og ved, hvordan det går med skånejobberen. For overskuelighedens skyld er det måske en god ide, at det er mentoren, der giver opgaver til skånejobberen. Overvej i øvrigt, om der skal være én mentor, eller om det er bedre med et team af skiftende mentorer. At operere med én mentor har de fordele, at det giver stabilitet og overskuelighed, mens flere mentorer kan sikre, at kollegaen ikke kører træt i mentorrollen. Vi følger selv op tiere, end de gør fra jobcentret. Men det allervigtigste er, at hvis der opstår et problem, så tager vi fat i det med det samme. Det skal på bordet, så vi kan finde løsningerne. Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) er for skånejobberen, som for alle andre medarbejdere, et godt sted at tage fat i, hvordan det går. For skånejobbere er der desuden den årlige opfølgning fra Jobcentret, men det er ikke nok, er erfaringen. Problemerne må ikke gemmes af vejen til disse lejligheder. Man skal ikke bare lade stå til, hvis det ikke kører godt. Man skal reagere jo før jo bedre. Og som leder skal du tage teten. Opfølgningen er særlig vigtig i starten, hvor man ikke rigtig kender hinanden, siger en af lederne fra CABI s interviewrunde. Det er en generel erfaring blandt de interviewede virksomheder, at det er nødvendigt at være i lidt tættere kontakt med skånejobberen end med mange andre medarbejdere. Der skal en tæt kontakt til, fordi de ofte er på arbejdspladsen i få timer om ugen, og de løser måske andre opgaver end flertallet af medarbejderne. Og så spiller det selvfølgelig også ind, at der er nogle skånehensyn, der skal følges op på.

Samarbejde med jobcentret Hvis jobcentret er med til at finde frem til den førtidspensionist, som søger job hos jer, så vær meget opmærksom på at få beskrevet de opgaver, I skal have løst, og hvad I forventer af medarbejderen. I skal også gøre det klart, hvilke skånehensyn I kan tage, og hvilke det vil være mere vanskeligt at tage. Når alle disse oplysninger er på banen, er der større chance for, at jobcentret kan lave et godt match, og I kan få en succesfuld ansættelse. Mindre virksomheder i CABI s interviewrunde har oplevet selve tilskudsordningen som besværlig og tung at administrere. De større virksomheder har ikke oplevet det som besværligt. Derfor er det en god ide at få beskrevet en procedure, der gør lønrefusionen så let som muligt. Jobcentret følger en gang om året op på, hvordan det går i skånejobbet. Det er vigtigt, at I melder tydeligt ud over for jobcentret, hvad I forventer af dem. Opfølgningen fra jobcentret må dog ikke blive en sovepude, og I skal selv sørge for at tage eventuelle problemer i opløbet. Der er eksempler på, at skånejobbere bliver usikre på, om jobcentrets opfølgning betyder, at de risikerer at blive opsagt. Så husk at gøre det klart, at opfølgningen blot er en statussamtale.

Handicapkompenserende ordninger Måske er der behov for en arbejdspladsindretning eller en personlig assistent, hvis skånejobbere skal få arbejdsdagen til at fungere. Det kan I få hjælp til gennem jobcentret. I kan måske se behovet fra begyndelsen, og måske viser behovet sig først efter en periode. Tag fat i jobcentret. Det er dem, der tager stilling til og bevilliger ordningerne. Du kan se mere på www.cabiweb.dk/ medarbejdermedhandicap, hvor du bl.a. finder links til disse fire ordninger: Personlig assistance Arbejdspladsindretning og hjælpemidler 56 Mentor Løn og arbejdsvilkår for skånejobbere Når du ansætter en person i skånejob, aftales løn- og arbejdsvilkår mellem skånejobberen og dig som arbejdsgiver i samarbejde med de faglige organisationer. Som arbejdsgiver udbetaler du lønnen, og til gengæld får du tilskud fra skånejobberens hjemkommune, når jobcentret har sikret, at de nødvendige skånehensyn bliver taget. I 2011 udgør det løntilskud arbejdsgiveren kan få udbetalt 24,58 kr. pr. time. Hvis kommunen vurderer, at det er et særligt tilfælde, eksempelvis en person med en meget beskeden arbejdsevne, kan løntilskuddet udgøre 43,02 kr. pr. time. Du kan se de aktuelle satser på Arbejdsmarkeds-styrelsens hjemmeside www.ams.dk/regler-ogsatser/satser.aspx. Løntilskuddet er varigt og løber, så længe skånejobbet eksisterer, dog senest indtil den ansatte bliver 65 år. En ansat skånejobber er omfattet af sygedagpengereglerne på lige fod med andre lønmodtagere, og der kan oprettes en 56 aftale, som giver refusion af sygedagpenge ved langvarig eller kronisk sygdom også i de første 21 dage af et sygefravær. Særligt for private virksomheder Ansættes skånejobberen i en privat virksomhed, skal der være tale om merbeskæftigelse. Merbeskæftigelse er en nettoudvidelse af medarbejderstaben, eller det kan være en stilling, der er blevet ledig som følge af frivillig afgang på grund af alder, frivillig reduktion af arbejds-tiden eller afskedigelse på grund af forseelser. Løntilskuddet må ikke overstige 75 pct. af de samlede lønudgifter over et år, hvis skånejobberen er ansat i en privat virksomhed. Dette kaldes bruttostøtteintensiteten. Hvis bruttostøtteintensiteten overstiger 75 pct., skal det overskydende beløb tilbagebetales til kommunen. Du kan få meget mere information om løn, tilskud og arbejdsvilkår på www.cabiweb.dk/lovstof.

Se mere på www.cabiweb.dk/velfungerendeskånejob.dk www.cabiweb.dk/medarbejdermedhandicap www.cabiweb.dk/lovstof www.ams.dk/regler-og-satser/satser.aspx Tak til de virksomheder, som har delt deres erfaringer: Tøjbutikken Josephine, Skagen Kjeldgårds Gartneri, Sæby KL Transport, Gjerlev Læsø Bryghus Mc1 Motorcykler og motorcykeludstyr, Sæby Pro-Shoppen, Golfklubben Hvideklit Refina Vask og Rens, Frederikshavn Tømrermester Peter Kirkemoe, Læsø Fakta, Frederikshavn Frederikshavn Boligforening Larsen Rathje Maskinfabrik, Skagen Kantinen, Holstebro Gymnasium Det Gamle Apothek, Holstebro Grønbeck og Sønner, Vinderup Jespers Planteskole, Holstebro Konserveringsværkstedet, Gram McDonalds, Holstebro Nordsmark Herretøj, Vemb Sprogcenter Holstebro CABI Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats Åboulevarden 70, 3 8000 Aarhus C Tlf. 86 12 88 55 www.cabiweb.dk 2011 Redaktion: Bente Nissen og Jakob Rom Johansen, CABI Foto: Arkivfoto

Det bliver lettere jo længere tid der går, og man lærer hinanden at kende, og medarbejderen bliver fortrolig med jobbet. Skånejob det kan lade sig gøre! Det kræver det samme af os, som når vi i øvrigt praktiserer god personalepolitik. CABI Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats har interviewet ledere fra 19 virksomheder for at samle deres erfaringer med at have medarbejdere ansat i skånejob. Den gennemgående erfaring er, at man gennem hele ansættelsen skal huske på skånehensynene. De forsvinder ikke, bare fordi der går et stykke tid. Men erfaringen er også, at det bliver nemmere og nemmere at have en skånejobber ansat, jo længere tid der går. Efterhånden som man lærer hinanden at kende, ved både arbejdsgiver og skånejobber, hvad man kan forvente af hinanden. Nøgleordene til et vellykket skånejob for begge parter er åbenhed, fleksibilitet og forventningsafstemning. Det kan godt lade sig gøre! Pjecen er gratis og kan downloades på www.cabiweb.dk/velfungerendeskånejob nedenfor kan du udfylde kontaktoplysninger eller indsætte jobcenterets stempel eller dit visitkort KOntaktperson: jobcenter: Tlf./mail: