Validering af en smertevurderingsskala- PAStil patienter med nedsat bevidsthedsniveau



Relaterede dokumenter
Implementering af ny smerteskala (PAS)til patienter med nedsat bevidsthed

VAS SÅ! Har du scoret i dag?

Christina Jensen-Dahm, Læge, PhD studerende

TOBS - Instruks. Tidlig Opsporing af Begyndende Sygdom

Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Universitetshospital Århus Sygehus

Forskningsstrategi for Klinik for Højt Specialiseret Neurorehabilitering/Traumatisk Hjerneskade, med udefunktion på Hvidovre Hospital

Pædiatrisk Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom

National klinisk retningslinje

Brug af data på Kirurgisk afsnit K0141 Afdelingssygeplejerske Gitte Reichhardt Madsen

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Tove Lindhardt MScN, Dr.Med.Sc. Klinisk Forskningscenter, Hvidovre Hospital Tlf: Mobil:

DaSys forskningskonference, 16. November Dorte Steenberg, næstformand Dansk sygeplejeråd

PRÆSENTATION AF FORLØB I

SYSTEMATISK SMERTEREGISTRERING - EN UDFORDRING I KLINISK PRAKSIS

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus

Sundhedsfaglige instrukser for plejepersonale i Aalborg Kommune. Målgruppe Sygeplejersker Revideret/revideres næste gang: /1.7.

Forebyggelse af tryksår hos patienter med svær hjerneskade; et observationsstudie

UDKAST Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS

Hospitalsenheden VEST

Omsæt strategi til handling! Retningslinje for basisobservation i klinisk praksis. Risk Manager Martin E. Bommersholdt, Sygehus Nord

Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse

Pårørende strategier i neurorehabilitering: den opsøgende, den observante og den afventende position

Jette Blands Enhed for forebyggelse og borgernære sundhedstilbud

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater

Forebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system

Telemedicinsk understøttelse af behandlingstilbud til mennesker med KOL Anbefalinger for målgruppe, sundhedsfagligt indhold samt ansvar og samarbejde

Klinisk sygeplejespecialist Centerleder Nationalt videnscenter for

Observationer i Cura Målgruppe: Social- og sundhedshjælpere i hjemmeplejen Læringspakke 11, april Revideret 19. juni 2018.

EN KLINISK RETNINGSLINJE

IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Tidlig opsporing af forringet helbredstilstand og nedsat funktionsevne hos ældre mennesker Anbefalinger til arbejdsgange og anvendelse af redskaber

Den palliative KOL-patients behov

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

BRUGERPERSPEKTIVER PÅ E- SUNDHEDSPROJEKTER

Outcome indikatorer i neurorehabilitering Eksempel på brug af data fra Dansk Hovedtraume Database

Effekt af ernæringsintervention til den underernærede geriatriske patient efter udskrivelsen En randomiseret interventionsundersøgelse

Evaluering af kompetencerne kommunikator og samarbejder ved hjælp af mini-cex

F S O S K o n f e r e n c e m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n

Moderne teknologi i rehabilitering - et kig ind i fremtiden for ergoterapi ved Hans Christian Skyggebjerg Pedersen, ergoterapeut,

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget

EPS. Årsrapport Accelererede operationsforløb innovation på tværs. Enhed for Perioperativ Sygepleje

Velkommen til Hospitalsenhed Midt v/oversygeplejerske Ulla Veng Neurologi, Regionshospitalet Viborg, HE Midt

Forskning i neurorehabilitering

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan. 6. semester

Erfaringer med udvikling af en klinisk retningslinje. Evidensbaseret praksis konference Professionshøjskolen Metropol Susanne Zielke,

Resume af forløbsprogram for depression

Forfattere: Overlæge Per Rasmussen, Afd.spl. Pernille Greisen, UKK er Anne Pontoppidan, klinisk sygeplejerskespecialist Louise Andersen Steen

Forebyggelse og samarbejde. Akut udkørende besøg Triage

1 Ansøger Hvidovre Hospital (HvH)

Rikke Laulund Schultz. Vibeke Rischel. Præsentation af pakke Plenum kl Vilje Udførelse Ideer

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau

Rehabilitering til patienter med kræft Implementeringsplan. - En vigtig brik

Modul 4 Grundlæggende klinisk virksomhed

NOTAT. Integration mellem Hjemmesygeplejen og Tværfagligt Akutteam

Neurorehabiliterende sygepleje -

2. praktik. Tema: Social- og sundhedsassistenten og det professionelle samarbejde. Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje

Baggrund. Neurocenter og kirurgisk center 1

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Standardplejeplan Kolonresektion Gastroenheden Hvidovre Hospital data

Dansk Selskab for Palliativ. Lægefagligt bidrag til palliativ udvikling i Danmark Henrik Larsen, DSPaM og BBH

LEDELSE AF FORBEDRINGSARBEJDE

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres.

Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende

For at få punktopstillet teksten (flere niveauer findes) brug Forøg listeniveau. For at få venstrestillet

Bilag 3d. Option på skemaer. Udbud af Medical Device Information Collection

SYGEPLEJEN AMAGER OG HVIDOVRE. Sygeplejens identitet

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

Planlægning af udskrivelse starter ved indlæggelsen.

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling

Vision og strategi for sygeplejen

SUH SYGEPLEJE I TOP. Vision, mål og strategier for sygeplejen, frem mod 2020

Palliative tilbud til personer med ALS

Særlige fokusområder i somatisk praktik på Hospitalsenhed Midt

Transkript:

Validering af en smertevurderingsskala- PAStil patienter med nedsat Dansk Sygepleje Selskab (dasys) 16.november 2011 Forskning i sygepleje- resultater og krav Sygeplejerske Rikke Guldager, Afsnit for Højt Specialiseret Neurorehabilitering Traumatisk Hjerneskade

Klinisk problemstilling - Vi har ikke tidligere systematisk smerteregistreret vores patienter med nedsat med risiko for at vi overså tegn på smerter - Krav fra akkrediteringen

Akkreditering BE.6 a) Smertebehandling gives i overensstemmelse med hospitalets politikker og procedurer b) Kommunikere med patienter og pårørende og vejlede dem om smerte- og symptombehandling i overenstemmelse med deres personlige, kulturelle og religiøse overbevisninger c) Uddanne det sundhedsfaglige personale i smertevurdering og smertebehandling d) Identificere patienter med smerter som led i den indledende vurdering og ved revurderinger Internationale standarder for hospitaler, 3.udg., 2008

Formål: At udvikle og validere en skala til vurdering af smerter hos bevidsthedssvækkede patienter med svær traumatisk/ikke traumatisk erhvervet hjerneskade med en Glascow Coma Score (GCS) 3-11, samt til mere bevidste patienter med kognitive og/eller kommunikative vanskeligheder, hvor en VAS skala ikke kan benyttes, GCS over 11

Proces: - Et smerteregistreringsskema (PAS) er blevet konstrueret udfra litteratursøgning og egen erfaring - Vejledning i brug af PAS - Fortrykt plejeplan - Algoritme - Face validity - Reliabilitet - Følsomhed overfor forandringer - Kvalitetsprojekt - audit

Pilot Testing: PAS blev implementeret i Afsnit for Højt Specialiseret Neurorehabilitering/Traumatisk Hjerneskade 1.februar 2010. 15 udfyldte skemaer blev tilfældigt udtaget til analyse af om de enkelte items var følsomme overfor forandringer Pilotstudiet viste en tendens i retning af at parametrene respirations frekvens og puls kan være følsomme overfor forandringer i patientens tilstand i forbindelse med smerter

PAS Puls 180 160 140 120 100 80 60 40 20 Serie1 Serie2 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 Patienter

Reliabilitetstest: To procedurer, hvor PAS scores før og efter 1)I forbindelse med administration af analgetika 2)vending af patient, i denne procedurer scores patienter også, efter at have været I hvile I 5 minutter Tre erfarne sygeplejersker udførte procedurerne på 26 patienter med ialt 44 målinger fordelt på to procedurer

Resultat: Reliabilitetstesten viste næsten perfekt overensstemmelse mellem tre ratere på 12 ud af 24 items, fordelt på de fire del-skalaer. Sygeplejerske Rikke Guldager

Fremtidig plan for projektet: At undersøge om de bibeholdte 12 items er følsomme overfor forandringer og om den interne konsistens af det samlede vurderingsredskab PAS Nyt skema med 12 items Gradueres Reliabilitetstestes på ny ved 3 erfarne sygeplejersker 20 traumepatienter med 1-2 procedurer

Implementering: PAS tager i brug 1.februar 2010 Det bliver udført på alle indlagte patienter over 15 år, indenfor de første 24 timer af indlæggelsen og skal udføres minimum 1 X pr. vagt de første 72 timer 2 enslydende smerteeftermiddage, med opfølgning ved projektgruppens medlemmer Løbende undervisning af personalet Kvalitetsprojekt

Kvalitetsprojekt: Tværfaglig styregruppe: Læger, bed-side sygeplejersker, Klinisk oversygeplejerske, Forskningsleder og faglig vejleder Formålet: At patienterne får foretaget en systematisk smertevurdering for at sikre den bedst mulige smertebehandling

Audit: A 1-5 februar 2011- marts 2011 A 6-7 marts 2011- Maj 2011 A 8 November 2011

Audit:

Er patienten smertevurderet x 1 i hver vagt de første 72 timer? Audit 8 bestod af 20 journaler

Er der anvendt PAS eller VAS i vurderingen? Audit 8 bestod af 20 journaler

Tak: Forskningspuljen til MVU, Glostrup Hospital

Kontakt oplysninger: rikke.guldager@hvh.regionh.dk Afsnit for Højt Specialiseret Neurorehabilitering/Traumatisk Hjerneskade, Glostrup Hospital med udefunktion på Hvidovre Hospital Kettegårds allé 30, 2650 Hvidovre Telefon: 38622962