Dagens program 1. Didaktiske overvejelser - Hvordan små børn oplever film - Fælles Mål i faget dansk - Udvikling af børns mediekompetence 2. Undervisningsforslag til film: - Drengen i kufferten - Bondegårdens dyr - Safari Europa - Musen 3. Tv-udsendelser på svensk og (norsk) 4. Arbejde med materialet i makkerpar 5. Fremlæggelser og afrunding
Didaktiske overvejelser Hvordan små børn oplever film Totaloplevelse Skelner ikke mellem hvad de ser og hører Kan have svært ved at verbalisere oplevelser Børns opfattelse af fiktion, ikke-fiktion og virkelighed Animation og eventyr Mere realistiske genrer
Didaktiske overvejelser Hvordan små børn oplever film Filmfortællingen - en samling korte episoder uden sammenhæng i forhold til en sammenhængende fortælling Udvikling af børns fortælleskemaer i 5-9 års alderen Hændelse slutning evt. igangsættende begivenhed (motiv) Begyndelse midte - slutning Udvikler skemaer for, hvordan nogle fortællinger er opbygget f.eks. eventyr ender godt Både receptivt og når de selv fortæller
Didaktiske overvejelser Hvad fremmer børns indsigt i filmfortællingen? En enkel fremadskridende handling Langsomt fortælletempo, evt. en fortællestemme langsom klipning få skift i tid mellem forskellige locations mellem personer, mellem forskellige planer
Fælles Mål for faget dansk Efter 2. klassetrin Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at forstå at tekster og andre udtryksformer kan udtrykke holdninger og værdier samtale om litterære tekster og andre udtryksformer ud fra umiddelbar oplevelse og begyndende kendskab til faglige begreber kende forskellen mellem fiktion og ikke-fiktion og kunne tale med om genre og hovedindhold udtrykke sig i enkle produktioner med billeder, lyd og tekst samt i dramatisk form Og forstå enkle norske og svenske ord og udtryk
Fælles Mål for faget dansk Efter 4. klassetrin Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at forholde sig til holdninger og værdier i litterære tekster og andre udtryksformer samtale om tekster og andre udtryksformer ud fra umiddelbar oplevelse, kendskab til faglige begreber og begyndende analytisk forståelse kende og kunne anvende forskellige væsentlige genrer inden for fiktion og ikke-fiktion udtrykke sig i billeder, lyd og tekst og i dramatisk form Og forstå enkle norske og svenske tekster og andre udtryksformer
Udvikling af børns mediekompetence Produktive aktiviteter Analytiske aktiviteter Produktive aktiviteter Analytiske aktiviteter - at bringe eleverne på et højere niveau produktivt og analytisk i en blanding af teknik, håndværk og teori - at knytte de produktive og analytiske faser tættere til hinanden - det simple før det svære - meget teoretisk kan præsenteres i produktive perioder - at sætte eleverne til at reflektere over valg og fravalg
Generelt om film i undervisningen Fokus på indhold: Emne og/eller tema Konflikter Budskab Handling Det indholdsmæssige Fokus på, hvordan filmen forfører - fremdriftselementer og virkemidler, fx: Forhindringer Forventninger Scenerne veksler mellem + og - Identifikation Forhalinger Suspence Vigtige rekvisitter Virkemidler på billed- og lydside Komposition Dramaturgi-berettermodel(?) http://www.fmb.dk/scoop/berettermodel.htm
Hovedpunkter i filmanalysen Filmens fire lag Idé Indhold Form Udtryk Tema Præmis Konflikter Personer Komposition Dramaturgi Det vi ser og hører Brug af virkemidler og den betydning det skaber Holdning/er På tværs af lagene: Genre Intertekstualitet aktantmodel Tid, sted, miljø Synsvinkel Berettermodel Kontraktmodel Plot-point-model Cirkulær dramaturgi Billedsiden Billedkomposition Beskæring Perspektiv Kamerabevægelser Klipning Farver Lys/skygge Symboler Lydsiden Reallyd Effektlyd Tale Lydkulisse Ingen lyd Forholdet mellem billed- og lydside
Drengen i kufferten Forslag til arbejdsgang 0. Inden filmen vises: Fokus på lyd A. Lad eleverne i makkerpar arbejde med at gætte lyde - fra forskellige undervisningsmaterialer eller Internettet f.eks. www.findsounds.com - ved selv at optage lyde og efterfølgende gætte lyde fra de andre elevers optagelser B. Lad eleverne lave lydrejser i små grupper eller makkerpar og efterfølgende gætte de andre elevers lydrejser Kom evt. ind på forskellige lydkilder Begreber som effektlyd, reallyd, musik og tale
Forslag til arbejdsgang Fokus på filmfortælling, handlingsgang og fortællingens struktur 1. Se filmen første gang. Tal med eleverne om deres oplevelse. Kom ind på spørgsmålene: Hvad kunne du lide ved filmen? Hvad kunne du ikke lide? 2. Forbered eleverne på, at de ved 2. gennemsyn især skal lægge mærke til filmens handlingsgang. Hvordan begynder den? Hvad sker der? Hvordan slutter den? 3. Se filmen anden gang.
4. Arbejde med billederne fra billedbanken fx i makkerpar Vælge 7-11 billeder som til sammen dækker fortællingen. Billederne skal klippes ud og lægges i rækkefølge Forslagene hænges f.eks. på opslagstavlen Eleverne fremlægger på tur deres fortælling. Kom evt. ind på de udvalgte billeders virkemidler
Fokus på filmfortælling, handlingsgang og lydsiden 5. Bed eleverne om at fokusere på lydsiden, inden de skal se filmen tredje gang. 6. Tal om de forskellige lydkilder. Kom ind på underlægningsmusikkens stemningsskabende betydning Kom evt. ind på hvordan lyden og de visuelle virkemidler samarbejder 7. Lad makkerparrene lave en billedfortælling med lyd i fx Photo Story (evt. Power Point) af deres billedserie (evt gentage billedserien i opg. 4). Gør noget ud af at de skal forsøge at komponere en underlægningsmusik, som de synes stemningsmæssigt ligner filmens 8. Eleverne fremlægger for resten af klassen.
Temapakken Bondegårdens dyr Temapakken indeholder: 3 klassiske dokumentarfilm i en kort og en lang version med et bestemt navngivet dyr som hovedkarakter Undervisningsvejledning til indskoling (og mellemtrin) Stine den plettede so (kort) Fåret Colette (kort) Tyrekalven Ferdinand (kort) http://www.dfi.dk/boern_og_unge/undervisning/film-iskolen/undervisningsmaterialer/temapakker/bondegaard ens-dyr.aspx
Tyrekalven Ferdinand (kort) Fokus på handlingsgang og vidensindhold Forslag til arbejdsgang 1. Forbered eleverne på, at de skal se en film, der handler om rigtige dyr og mennesker samt rigtige marker og stalde. Forbered dem desuden på, at de skal lægge mærke til de steder: - hvor de får noget nyt at vide eller - hvor filmen er bedst/mest spændende mm 2. Se filmen første gang. Tal efterfølgende med eleverne om deres oplevelse 3. Lad eleverne tegne en tegning til det sted de skulle fokusere på i pkt. 1
4. Hæng tegninger op i kronologisk rækkefølge i klassen, så tegningerne dækker filmens handlingsgang Lad eleverne på tur fortælle om deres tegning og begrunde deres valg. Tal evt. om de sekvenser, som ingen af eleverne har tegnet. Kom desuden ind på: - at filmen har en hovedkarakter - at filmen strækker sig over et år Hvad har vi lært om køer og kalve?
5. Fokus på filmens lydside Ved andet/tredje gennemsyn kan filmens lydside afmaskes (billedsiden gøres sort) Hvilke former for lyd er der brugt? Hvem fortæller? Hvilken stemning giver underlægningsmusikken gæt evt. på, hvad der sker ved de forskellige musikstykker 6. Se evt. filmen en gang mere og lad eleverne igen fokusere på lydsiden. Stop filmen på de steder, hvor musikken er specielt stemningsfuld og tal om virkningen. Kom ind på, at musikken er et fiktivt virkemiddel
Serien indeholder: Safari-Europa 8 korte klassiske dokumentarfilm på hver 6 min om: - Hugorm - Mus - Myre - Netedderkop - Pindsvin - Ræv - Rådyr - Svale Den gennemgående fortællestemme tilhører et barn på ca. 7-8 år.
Fokus kunne fx være på 1. Handlingsgang og vidensindhold Eleverne kan desuden i mindre grupper/makkerpar arbejde med hver sin film evt. i tilknytning til www.danske-dyr.dk 2. Vidensindhold, genre og virkemidler Fiktion, ikke-fiktion og iscenesættelse Lydsiden med lydeffekter, musik og fortællestemme Billedsiden med fx billedbeskæring
Musen Fokus på handlingsgang og enkelte dramaturgiske grundbegreber: - fx fiktion, hovedperson, biperson, mål og forhindring Forslag til arbejdsgang 1. Se filmen første gang 2. Lad eleverne forholde sig til filmen ved fx at skrive: - 1 ting de kan lide ved filmen - 1 ting de ikke kan lide ved filmen - 1 ting de undrer sig over Tal om elevernes notater og kom i den forbindelse ind på, at filmen er fiktion 3. Fortæl eleverne om begreberne hovedperson, mål og forhindring
Musen 4. Forbered eleverne på, at de ved andet gennemsyn især skal lægge mærke til - hvem der er hovedpersonen og - hvad der er hovedpersonens mål 5. Se filmen anden gang. 6. Gruppearbejde/makkerpar Print billederne fra billedbanken ud, så hvert makkerpar har en samlet udskrift af alle billederne. Bed eleverne om at vælge de 9 billeder ud, som tilsammen bedst dækker filmens handling. Billederne klippes ud og lægges i rækkefølge og hænges f.eks. op på klassens opslagstavle. Eller billederne bruges som disposition til en Photo Story/Power Point. Lad i den forbindelse eleverne prøve at skabe en underlægningsmusik, der rummer samme stemning.
Musen 7. Bed hvert makkerpar om at forberede sig på at fremlægge deres fortælling og i fremlæggelsen komme med deres bud på - hvem der er hovedpersonen og - hvad der er hovedpersonens mål 8. Eleverne fremlægger på tur. Samtale om elevernes produktioner med fokus på forskelle, ligheder og overvejelser i forbindelse med - handlingsgangen - bud på hovedpersonen (hvordan er hun fremstillet?) - hvordan filmen slutter Kom evt. ind på hvilken funktion fx katten har i filmen.
Film til nabosprog 1. www.cfufilmogtv.dk 2. Emil fra Lønneberg Materialesæt med 14 cd er Til versionering 3. Små korte film på svensk og dansk
Øvelse i makkerpar 1. Vælge de 11 vigtigste billeder (framegrabs) som til sammen dækker filmfortællingen 2. Sæt billederne ind i en PhotoStory 3. Lav en lydside til fortællingen med lydeffekter, fortællestemme eller dialog.