Naturfaglig udvikling i Faxe, Køge og Stevns kommuner 2014-2018

Relaterede dokumenter
Naturfaglig udvikling i Faxe, Køge og Stevns kommuner

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019

Kvalitetskriterier for kompetenceudviklingsindsatser

Faglig fordybelse. - eksemplificeret i den naturvidenskabelige læreruddannelse på UC Syd. i samarbejde med

Kompetencemål for Fysik/kemi

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.

MARTS 2020 ODENSE CONGRESS CENTER DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE

Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring.

Udvikling af læseplaner mellem curriculum og kompetencer

Vejen til offshore oplysningskampagne for folkeskoleelever

Ledelse, der løfter naturfagsundervisningen

Pædagogisk diplomuddannelse

*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed

Kompetenceudvikling og evaluering

Forenklede Fælles Mål for naturfagene. EVA-rapport Tre overordnede mål med reformen. Parkvejens Skole den 4.

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Håndværk og design KiU modul 2

Praksissamarbejde læreruddannelsen 2016/2017

ODENSE APRIL 2019 DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE

Få styr på DEN ENKELTE OG SAMFUNDETS UDLEDNING AF STOFFER

Undersøgelse af undervisningen i naturfagene

Natur/teknologi V/ KÅRE RASBORG LÆRINGSKONSULENT I NATURFAG, STYRELSEN FOR UNDERVISNING OG KVALITET. Naturfag

LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter

Velkommen En naturvidenskabelig undersøgelsesmetode

Kommunal kompetenceplan med henblik på at nå målet om fuld kompetencedækning på folkeskoleområdet i 2020

Få styr på VAND FOR FREMTIDENS GENERATIONER

Teambaseret kompetenceudvikling i praksis

I indledningen til ledermødet satte vi fokus på Byrådets beslutning vedr. fuld kompetencedækning:

Mølleholmsskolens Uddannelsesplan

Workshop 10.4: Anvendelse af video i udvikling af undervisningen

Få styr på UNIVERSET OG JORDENS DANNELSE OG OPSTÅEN

Kompetenceudviklingsplan Skoler i Haderslev Kommune

Nyt om naturfag Undervisningsministeriet

Vejledning om undervisningsplan i faget praktik

VIBORGK: Videndeling, Individuel faglig teori, og Brug af Områdets Ressourcer i natur/teknologi-læreres Kompetenceudvikling

Få styr på bæredygtig energiforsyning

Kompetencemål for Natur/teknologi

Horslunde Realskole. Evaluering af den samlede undervisning 2017

Få styr på TEKNOLOGIENS BETYDNING FOR MENNESKER

Kompetenceudviklingsplan for Esbjerg kommunale Skolevæsen

Uddannelsesplan lærerstuderende

Uddannelsesplan Klarup skole

Fremtidens Naturfaglige Lærere

*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m. Undervisningsfag: FYSIK/KEMI. FK 1: Elevers læring om Universet fra atom til kosmos

Læreruddannelsen i Skive

Modulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Kategori 2. Kategori 3. Kategori 4. Kategori 1

EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD

Uddannelsesplan for Nordjyllands landbrugsskole

Natur/teknologi for 6. klasse

Praktikskolens uddannelsesplan for. Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau. Højslev Skole

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

Kemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring

Praktikskolens uddannelsesplan for. Praktikskole: Læreruddannelsen i UCL Odense & Jelling

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Natur og Teknologi. Sted: Pædagogisk Center; Dyrehavevej 108 B, 6000 Kolding

Revidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/ /20

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS Naturfag

Naturfag i spil Bliv opdateret og klar til den fælles naturfagsprøve 29. november 2017, Naturvidenskabernes Hus, Bjerringbro

Gennem tre undervisningsfilm på hver 15 min åbnes der op for historien om bæredygtig vandhåndtering og infrastruktur.

Uddannelsesplan praktikniveau I for Skole

Evaluering af fællesfaglig undervisning

Fællesfaglige fokusområder

Kemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme

Uddannelsesplan praktikniveau II

Virum Skoles uddannelsesplan, 2014/2015

I Kommunens Børn- og Ungepolitik 2007 er et af delmålene for skolen, at der gøres en særlig indsats for naturfagsundervisningen.

Naturfag i spil. Create a difference VIA University College

Uddannelse som talentvejleder

Netværksbaseret kompetenceudvikling af naturfagslærere. Håndbog. Lærerens. Qualifying in-service Education of Science Teachers AARHUS AU UNIVERSITET

Naturfagslærerens håndbog

VIDENCENTER FOR SKOLE-VIRKSOMHEDSSAMARBEJDE

Avnø udeskole og science

Læreruddannelsen Aarhus med de mange muligheder. VIA University College

Rådgivningsgruppen har under sit arbejde særligt drøftet og prioriteret, at børn og unges naturvidenskabelige dannelse skal styrkes.

Få styr på produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget

Carbons kredsløb. modelleringskompetencen som udgangspunkt for et fællesfagligt forløb

7.0 Praktikker 7.1 Observationspraktik, 1. semester semesterpraktik

- i Københavns Kommune

Bliv opdateret og klar til den fælles naturfagsprøve 28. november 2018, Naturvidenskabernes Hus, Bjerringbro

Kompetencemål for Geografi

Favrskov læring for alle

Hillerødsholmskolen som uddannelsessted

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling

Søgårdsskolens målgruppe er bred og rummer elever med særlige behov, hvor elevernes ressourcer og udfordringer kommer til udtryk på forskellig vis.

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere

FÆLLESFAGLIG NATURFAGSUNDERVISNING

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

Kompetencemål for Geografi

Få styr på Fable robotten

LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN Vandforsyning på Frederiksberg

Uddannelsesplan, Viby Skole

Forenklede Fælles Mål. Bjerringbro d. 26. november 2014

Skolen er ved at få opført helt nye bygninger, og den eksisterende skole skal efterfølgende renoveres. Byggeriet forventes afsluttet i 2017.

Billedkunst. Kompetenceområder

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk

UDDANNELSESPLAN FOR DET KONGELIGE VAJSENHUS

Transkript:

Naturfaglig udvikling i Faxe, Køge og Stevns kommuner 2014-2018

Baggrund 2014 Elevernes faglige niveau blandt de laveste i regionen Dækningsgrad af: Naturfagsvejledere 17% Natur - teknologi lærere 46% Fysik - kemi lærere 69% Biologi lærere 84% Geografi lærere 65%

Tværkommunal indsats på naturfagsområdet og opfyldelse af uddannelsesmål for alle naturfagslærere Vision - mål 2018 Naturfagsvejledere på alle skoler Alle lærere, der underviser i naturfagene, har linjefag Alle naturfagslærere arbejder sammen om at udvikle bedre undervisning i årene frem Eleverne opnår bedre udbytte af undervisningen i naturfagene Flere elever søger naturfaglige / teknisk betonede ungdomsuddannelser

Kompetenceuddannelse af undervisere Efteruddannelse af linjefagsuddannede lærere Uddannelse af lærere uden linjefag Naturfagsvejlederuddannelse PD lektions studier Faglig opkvalificering i naturfagsundervisning (fysik/kemi, bioligi, geografi eller Natur & Teknologi) Undervisningskompetenceuddannelse i fysik/kemi, bioligi, geografi eller Natur & Teknologi

Uddannelsesplan

Uddannelse: Linjefagsuddannelse: turbomodel / MOOC Turbomodel på 1 år for uuddannede lærere 3 moduler á 40 lektioner enten som holdundervisning eller delvis selvstudie baseret på færdigproduceret undervisningsmateriale (MOOC) Praksisnære fagmoduler lektioner afholdes eftermiddage lokalt

MOOC Massive Open Online Course Kompetenceudviklingsforløb kan tilgås fleksibelt i tid og rum og derved indpasses i lærernes arbejdsliv Kompetenceudviklingsforløbet kan gennemføres som enkeltperson og samtidig give mulighed for samarbejde i studiegrupper. Kompetenceudviklingsforløbet afsluttes med en eksamen. Screening via selvtest og samtale med læreruddanner: Hvad ved jeg og hvad kan jeg?

Vidensmål Du har på en skala fra 1-5 Færdighedsmål Du kan dokumentere Den studerende har viden om didaktisk teori om undersøgende arbejde i naturfagsundervisningen Med de nye forenklede fælles mål har vi fået et fundament som meget af vores undervisning skal tage afsæt i: elevernes egne undersøgelser. Men hvordan får man eleverne til at undersøge noget så det har kvalitet? Hvad er den naturfaglige undersøgelsesmetode og hvordan kan vi bruge den i undervisningen? Hvad er IBSE og hvordan kan man arbejde med det, så eleverne bliver kompetente? Hvordan kan vi åbne og lukke hvad angår problemstillinger, metode og resultat? Hvad er forskellen på en naturvidenskabelig undersøgelse og en naturfaglig? Begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle af læringsmålstyret undervisning der udvikler elevernes undersøgelseskompetence, herunder elevernes evne til at undre sig, stille spørgsmål og formulere hypoteser og problemstillinger, samt designe og gennemføre undersøgelser Du kan præsentere undervisningsplaner der demonstrerer, hvordan du på baggrund af fagdidaktiske teori eller forskning har planlagt, gennemført, evalueret og udviklet læringsmålsstyret undervisning, som har handlet om at udvikle dine elevers undersøgelseskompetence.

MOOC Efter testen og samtalen Bliver du henvist til de temaer, hvor de mål du ikke vidste nok om eller kunne dokumentere bliver behandlet, så du kan opnå den manglende kompetence og hermed indstille dig til eksamen MOOCen indeholder 3 moduler a 12 temaer. Over disse temaer er målene fordelt.

Lektions studier På alle skoler etableres studiegrupper for hver af naturfagene: N/T, bio, geo og F/K Studiegrupperne gennemfører 2-3 studier om året Et studie Starter med at indkredse en opgave, problem eller mål som alle deltagere anser for en aktuel udfordring Baggrundsviden, erfaringer og forskning studeres: hvad vides, hvad er prøvet, hvad siger erfaringerne?

Lektions studier En eksemplarisk lektionsplan udarbejdes: gruppens bud på hvordan denne udfordring kunne tackles Når alle er enige om at man har en god plan trækkes der lod om hvem der skal undervise den første gang efter planen De andre deltagere får observationsopgaver, som skal afdække effekten: Fik vi engageret eleverne? Kunne de forstå hvad vi ville? Var opgaverne gode? Havde de reelt lært det vi ønskede?

Lektions studier Efterbehandling Erfaringer og observationer diskuteres og undervisningsplanen revideres Ny underviser udtrækkes og observationsopgaver fordeles Afprøvning i ny klasse på sammenligneligt klassetrin

Lektions studier Sidste runde Endnu engang evalueres lektionen og de sidste revisioner af planen gennemføres Ny underviser udpeges og observationsopgaver fordeles Gæster inviteres til at kigge med mens den sidste lektion afprøves i ny klasse Afsluttende evaluering og diskussion af om udfordringen er tilstrækkeligt imødegået

PD Naturfagsvejledere Pædagogisk Diplomuddannelse til naturfagsvejleder Studiestart onsdag den 25.februar 2015 kl. 13.00-17.00 på Herfølge skole 6 moduler: Naturfagenes sammenhæng og indhold". Øvrige fagmoduler: Skolens naturfaglige kultur, Naturfagsdidaktik med medier og Faglig vejledning i skolen. Dertil kommer de obligatoriske moduler: Undersøgelse af pædagogisk praksis og Afgangsprojekt.

PD Naturfagsvejledere Naturfagsvejledere yder: Løbende vejledning og support til studiegrupper på egen skole Er sparringspartnere for ledelse og lokale resursepersoner Er medundersøgende og medudviklende Kvalificerer og skaber fælles events som fremmer interessen for naturfag blandt lærere og elever Udfordrer rammer og begrænsninger Følger med i og udbreder nyeste fagdidaktiske forskning og udviklingsarbejder

Tidsplan 2015 Forår 2015 Marts 2015 Opstart af PD modul 1, skoleleder udvælger nøgleperson Opstart af pilot studiegrupper på udvalgte skoler (skoleledere og skolechef finder 3 grupper /kommune) Nuværende 4 PDere fremlægger Naturlig-Vis projektet på Big Bang, den nationale naturfagskonference (19. - 20. marts i Roskilde) Efterår 2015 PD modul 2 Opstart af Linjefagsmoduler, læses på udvalgte lokale skoler (ønske om 2 hold Natur-teknologi og 1 hold biologi eller fysik-kemi) Opstart af lektionsstudiegrupper på alle skoler Gennemføre et milepælsarrangement Kortlægning af muligheder for samarbejde med virksomheder og foreninger

Tidsplan 2016 Forår 2016 PD modul 3 Linjefagsmoduler fortsat (afgangsopgaverne) Lektionsstudiegrupper fortsat Etablering af konkrete samarbejdsaftaler med virksomheder Marts 2016 Sommer 2016 Repræsentation og fremlæggelse af Naturlig-Vis på Big Bang Første hold kompetencemålsuddannelser dimitterer Gennemføre et milepælsarrangement Efterår 2016 PD modul 4 Næste hold lærere starter kompetencemålsmodul (ønske om Natur-teknologi, Biologi eller fysik/kemi og Geografi) Lektionsstudiegrupper fortsat Gennemfører et milepælsarrangement

Tidsplan 2017 Forår 2017 PD modul 5 Linjefagsmoduler fortsat Lektionsstudiegrupper fortsat Marts 2017 Repræsentation og fremlæggelse på Big Bang Sommer 2017 Efterår 2017 Gennemføre et milepælsarrangement Andet hold kompetencemålsuddannede dimitterer PD modul 6 (afgangs opgaven) Lektionsstudiegrupper fortsat Gennemfører et milepælsarrangement

Tidsplan 2018 Januar 2018 Forår 2018 Sommer 2018 Årene efter PD vejledere dimitterer Lærere som har taget linjefag dimitterer Evaluering Implementering og fortsat udvikling på den enkelte skole/skolerne imellem Skolekonference med opfølgning af projektet Lektions studiegrupperne arbejder videre med støtte fra PDére

Milepælsarrangementer Flere klasser, lærere og skoler går sammen om at gennemføre og løfte innovative undervisningstiltag med naturfagligt og eller teknologisk indhold. - mulige eksempler: Naturfagsfestival i uge 39 Fællesfaglig temauge 8. kl. laver naturfaglig motionsdag for hele skolen 6. kl. fælles konkurrence om vejr og vind 3. og 9. kl. laver miljøovervågning af kommunens vandløb

Skolesamarbejde med - virksomheder, foreninger og uformelle læringsmiljøer Danne relationer gennem: Korte lærings- og undervisningsforløb uden for skolens normale rammer Konkretisering af naturfaglige og teknologiske sammenhænge og betydninger Undersøgelser med virksomheder og i nærmiljø Arbejde innovativt gennem: Udvikling af autentiske læringsmuligheder Samarbejde, udvikling og partnerskabsaftaler entreprenørskabsprojekter

Evaluering Årlig forløbsevaluering - gennemførselsgrad Resultatevaluering, test og mål Slutevaluering, Succes Case Milepælsarrangementer Følgeforskning

Studievalg Hvilke studiemuligheder og ønsker har du? Studiestart hvornår? Muligheder og begrænsninger i uddannelsesvalg Aftaler og gennemgang af ønsker og behov tages på egen skole i samråd med skolens leder.

Projektet støttes af A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formål