D Indsigt Nummer 16 10. oktober 2006 Kommunerne passer børn og plejer de ældre som aldrig før a f c h e f k o n s u l e n t S t e e n N i e l s e n, S N N @ d i. d k 5 8 Vækst og kvalitet præger danske konsulenthuse De danske konsulenthuse leverer varen og havde derfor i 2005 en rekordstor vækst på 23 pct. Ny DI-undersøgelse viser, at over 95 pct. af både de offentlige og private kunder oplever samarbejde med danske konsulenthuse som en succes. Energi som forretning for Danmark Energipolitik er lige nu øverst på Folketingets og regeringens dagsorden. Og med god grund. I 2005 eksporterede energibranchen for ca. 40 mia. kr. og bidrog alt i alt til handelsbalancen med 16 mia. kr. Men hvile på laurbærrene er ikke vejen frem. Siden 2001 er forholdet mellem de kommunalt beskæftigede og brugerne blevet ændret. Til børnene og de ældres fordel. Antallet af kommunalt ansatte er steget med 7.200. Og på fem år har kommunerne styrket deres beskæftigelse inden for dagpasning, folkeskolen og ældreomsorg med seks pct. pr. bruger. Kommunerne udfører hovedparten af den offentlige sektors borgernære serviceopgaver, for eksempel pasning af børn, undervisning af skoleelever og omsorg for de ældre. I de senere år er rammerne for den kommunale service blevet udvidet. Der er blevet tilført ekstra milliarder til de primære serviceområder, og kommunerne har øget antallet af ansatte. En ny DI-undersøgelse af kommunernes indberetninger af personaleforbrug til det Fælleskommunale Løndatakontor viser, at kommunerne i dag har mere personale end for fem år siden. Siden 2001 er antallet af fuldtidsansatte i kommunerne steget med 7.200 personer. Det svarer til en stigning i den kommunale beskæftigelse på knap to pct. Flere ansatte i kommunerne siden 2001 Fuldtidsansatte 1.000 personer 400 390 380 370 360 350 2001 2005 Anm.: Der savnes data for ti mindre kommuner. For København anvendes budgettal fra 2004 til 2006. Kilde: FLD og DI-beregninger indsigt.di.dk Kommunerne har aldrig før haft så mange penge til deres serviceydelser som i dag. Siden 2001 er kommunernes forbrug således steget med knap 13 mia. kr. målt i faste priser. Tallet dækker over stigende udgifter til både løn og varekøb.
Stigende offentlige serviceudgifter i kommunerne Mia. kr. Faste 2005 priser 190 185 180 175 170 165 160 2001 2002 2003 2004 2005 Anm.: Primærkommunernes forbrug deflateret med nationalregnskabets deflator for det samlede offentlige forbrug. Kilde: Danmarks Statistik og DI-beregninger Flere pædagoger, lærere og plejere Flere kommunalt ansatte Stigningen i antallet af kommunalt ansatte har været særlig stor inden for de primære serviceområder, dvs. dagpasning, folkeskole og ældreomsorg. Kommunerne har siden 2001 øget beskæftigelsen med henholdsvis 1.500 personer til børnepasning, 3.000 personer til folkeskolen og 5.000 personer til hjemmehjælp og ældrepleje. Dertil kommer, at kommunerne har ansat knap 2.000 flere akademikere og 1.000 flere socialrådgivere end for fem år siden. Flere ansatte til service færre til administration Ændring i antal ansatte fra 2001 til 2006 Antal 6.000 4.000 2.000 0-2.000-4.000 Administration mv. Dagpasning Folkeskole Ældreomsorg Anm.: Det har ikke været muligt at opdele stigningen i personaleforbruget i København. Derudover savnes data for ti mindre kommuner. Kilde: FLD og DI-beregninger Mindre administration og teknisk personale Beskæftigelsen er steget med seks pct. i kommunerne Omvendt har kommunerne frigivet personale til den primære service ved at reducere antallet af ansatte til administration og teknik mv. På disse områder er beskæftigelsen sat ned med godt 3.000 personer. Dette spænder over en vidt forskellig udvikling på tværs af personalegrupper. Kommunerne har skåret kontorpersonalet ned med 5.000 fuldtidsansatte, og antallet af specialarbejdere, gartnere mv. er reduceret med 1.000 fuldtidspersoner. Flere kommunalt ansatte pr. bruger Udvidelsen af kommunernes personale på de primære serviceområder modsvares ikke af en tilsvarende stigning i antallet af brugere. Der er således i dag flere medarbejdere pr. bruger end i 2001. For dagpasning, folkeskole og ældrepleje var der samlet set 0,19 ansatte 2
pr. bruger i 2001, og dette er nu steget til 0,20. Det vil sige, at personaleindsatsen pr. bruger er steget med seks pct. i de seneste fem år. Mere intensiv pasning af børn og pleje af ældre Det er især på børne- og ældreområdet, at personaleindsatsen er steget. Børnetallet i alderen 1 5 år er således faldet med fire pct., mens der er blevet ansat mere pædagogisk personale til børnepasning 1. Antallet af ældre er steget med fire pct. siden 2001, men personalet i kommunernes ældreomsorg er udvidet med godt seks pct. Dog er stigningen i antallet af lærere lidt mindre end stigningen i antallet af folkeskoleelever. Antallet af medarbejdere er steget mere end brugertal i dagpasning og ældreomsorg, 2001 06 Pct. 8 6 4 2 0-2 -4-6 Medarb. Brugere Medarb. Brugere Medarb. Brugere Dagpasning Folkeskole Ældreomsorg Anm.: Der savnes data for København og ti mindre kommuner. Brugere er henholdsvis antal 1 5-årige, antal folkeskoleelever og antal 65+ årige Kilde: Danmarks Statistik, Undervisningsministeriet og DI-beregninger 7 ud af 10 kommuner hæver personaleforbrug pr. bruger 184 kommuner har hævet personaleforbruget pr. bruger siden 2001. Det svarer til omkring 70 pct. af de 260 kommuner, der indgår i undersøgelsen. Blandt de 76 kommuner med mindre personaleforbrug pr. bruger er reduktionerne beskedne. Således har 61 kommuner reduceret personaleindsatsen med mindre end fem pct. pr. bruger, og de resterende 15 kommuner har højst reduceret med ti pct. Omvendt er der stor spredning blandt de kommuner, der har udvidet personaleforbruget. Således har 36 kommuner i dag mere end ti pct. flere ansatte pr. bruger end for fem år siden. Syv ud af ti kommuner har hævet personaleforbruget pr. bruger på de primære serviceområder siden 2001 Fordeling af kommuner i forhold til procentuel ændring i personaleforbrug pr. bruger Antal 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0-15 -10-5 0 5 10 15 20 Anm.: Der savnes data for København og ti mindre kommuner Kilde: DI-beregninger 1 Udviklingen kan ikke forklares ved en stigning i andelen af passede børn, idet antallet af pladser pr. barn i de kommunale pasingstilbud er stort set det samme i 2005 som i 2001. 3
4 Reduktionen i personaleforbruget er især sket i kommuner, der i forvejen havde et højt personaleforbrug pr. bruger. Blandt kommunerne, der har reduceret personaleforbruget på de primære serviceområder, var der i 2001 i gennemsnit godt seks pct. flere ansatte pr. bruger end i kommunerne, der ikke har reduceret personaleforbruget siden 2001.
Vækst og kvalitet præger danske konsulenthuse a f B r a n c h e d i r e k t ø r s u s a n n e a n d e r s e n, s a n @ d i. d k o g k o n s u l e n t t o m v i l e j e n s e n, t j n @ d i. d k Danske konsulenter med den næsthøjeste vækst i Europa Øger efterspørgslen efter konsulentydelser De danske konsulentvirksomheder havde i 2005 en rekordstor vækst på 23 pct. den næststørst i Europa. Baggrunden for den høje vækstrate er en overophedet økonomi, der stiller stadig større krav til virksomheden samt ikke mindst, at de danske konsulenter er i stand til at levere varen. En ny DI-undersøgelse viser, at over 95 pct. af virksomhederne oplever samarbejde med danske konsulenthuse som en succes. Efter nogle år med afdæmpet vækst blev 2005 et rekordår for den europæiske konsulentbranche. Og særligt de danske konsulenter klarede sig godt. For Danmark har Europas næsthøjeste vækstrate på 23 pct., kun overgået af Storbritannien med 26,6 pct., og efterfulgt af Rumænien med 20 pct. Resten af Europas nationale konsulentmarkeder ligger på vækstrater mellem -7,0 pct. og 11,2 pct. Danske konsulenter vækster næstmest i Europa Vækstraterne på de europæiske konsulentmarkeder Portugal Grækenland Italien Tjekkiet Belgien Tyskland Slovenien Frankrig Østrig Schweiz Polen Ungarn Spanien Rumænien Danmark Storbritannien -10-5 0 5 10 15 20 25 30 Vækstprocent 2005 Kilde: DMR-branchestatistik og 2005 / FEACO-survey 2005/2006 Høj tilfredshed med danske konsulentydelser Et samarbejde med danske konsulenter er et samarbejde, der g iver resultater Kapacitetsproblemer hos virksomhederne, stigende konkurrence fra udlandet samt mange store omstillingsprocesser i den offentlige sektor udfordrer den enkelte virksomhed og udløser et øget behov for kvalificeret rådgivning og dermed efterspørgslen på danske konsulentydelser. Og samarbejdet med konsulenterne giver resultater. En nylig DI-rundspørge foretaget blandt 174 ledere i foråret 2006 viser, at næsten to-tredjedele vurderer, at de har fået høj eller meget høj grad af succes med deres projekter, hvor konsulenter var involveret. Hver tredje har nogen grad af succes og kun godt tre pct. har ringe grad af succes. Hvis man tager i betragtning, at konsulentprojekter ofte vedrører strategiske og organisatoriske forandringer, hvor markedsudvikling og andre udefra kommende faktorer kan spille en betydelig rolle for et projekts succes, er dette et bemær- 5
kelsesværdigt positivt resultat og utvivlsomt en væsentlig del af forklaringen på branchens positive udvikling. Den offentlige sektor er vild med konsulenterne Omsætningen hentes særlig t i den industrielle og offentlige sektor og igennem rådg ivningsydelser Betragter man den danske konsulentbranches omsætning i forhold til branchens kundetyper, så henter den godt 30 pct. af sine indtægter i den industrielle sektor. Herefter følger den offentlige sektor, der tegner sig for 28 pct. Den tilsvarende offentlige andel for de øvrige europæiske lande ligger kun på 17,5 pct. Den danske offentlige sektor er blandt de største i Europa og derfor naturligt en stor kunde ved de danske konsulenthuse. Men den igangværende omstillingsproces i den offentlige sektor, udløst af strukturreformen, bidrager også lige nu ekstra meget til en øget efterspørgsel af konsulentydelser. Omsætningsfordeling efter kundetyper (Pct.) D a n m a r k E u r o p a Øvrigt 13 Transport og turisme 4 Energi-sektoren 4 Detailhandlen 6 Tele- og media 7 Offentlig sektor 28 Industri/ Fremstilling 30 8 Finansielle sektor Øvrigt Transport og turisme 8 5 Energi-sektoren 9 Detailhandlen 5 Tele- og media 9 Offentlig sektor 17 Industri/ 26 Fremstilling 21 Finansielle sektor Kilde: DMR-branchestatistik og 2005 / FEACO-survey 2005/2006 Svært at få fodfæste i den finansielle sektor Til gengæld tyder tallene på, at den danske konsulentbranche har betydeligt sværere end deres europæiske kolleger ved at få fodfæste i den finansielle sektor. Kun otte pct. af den danske omsætning ligger i finansverdenen, imens hele 20,5 pct. af den europæiske omsætning kommer der fra. Omsætningsfordeling efter konsulentydelser (Pct.) Konsulentydelser Rådgivning I pct. af den yderligere opdelt totale omsætning DK Europa DK Europa Rådgivning* 60 42,5 Strategi 21,1 12,5 IT 5,7 12,3 Org. ledelse 14,8 9,0 Udvikling og implementering 3,6 19,0 Projektledelse 7,9 7,0 Outsourcing 1,9 20,9 Forandringsledelse 10,2 5,7 Andre konsulentydelser 28,7 5,4 HR 6,0 8,3 I alt 100 100 I alt 60 42,5 Anm.: *Rådgivning og særligt den strategiske del er kendetegnende for den danske konsulentbranche Kilde: DMR-branchestatistik og 2005 / FEACO-survey 2005/2006, DI-beregninger 6
Fordeles omsætningen efter ydelse/produkt, så er rådgivning (business consulting) den klart største med 60 pct. Det europæiske gennemsnit befinder sig med 42,5 pct. på et noget lavere niveau. Positive fremtidsudsigter Rådg ivning og særlig t den strateg iske del er kendetegnende for den danske konsulentbranche Det vedvarende høje aktivitetsniveau i dansk økonomi og det konstruktive samarbejde mellem virksomhederne og konsulenterne, bevirker, at der i branchen er stor tillid til, at de positive takter i 2005 fortsætter i 2006. Forventningen er en gennemsnitlig vækst på 22 pct. En rundspørge foretaget blandt DMR s medlemmer i sommeren 2006 viser således, at to-tredjedele af virksomhederne oplever stigende efterspørgsel og kun fire pct. af virksomhederne har oplevet et fald i efterspørgslen. Mangel på arbejdskraft i Danmark rammer konsulentvirksomhederne særligt hårdt men også skyer på himlen Konsulentbranchen står dog også foran en række udfordringer, der udgør en potentiel trussel mod fortsat markant vækst. En rundspørge blandt DMR s medlemmer afslører, at 25 pct. af de adspurgte har oplevet at måtte afvise ordrer og dermed omsætning med begrundelsen mangel på arbejdskraft. Konsulentvirksomhederne befinder sig her i en særlig vanskelig situation, idet deres ansatte er højtuddannede og besidder stor ekspertise og detailviden om specifikke danske forhold. Endvidere oplever virksomhederne i stigende omfang, at kunderne efterspørger konsulenter med decideret ekspertviden og dokumenteret erfaring. Disse forhold indsnævrer rekrutteringsgrundlaget betydeligt på et marked, som i forvejen er præget af mangel på kvalificeret arbejdskraft.
E r h v e r v s ø k o n o m i s k B a r o m e t e r Energi som forretning for Danmark a f b r a n c h e d i r e k t ø r A n d e r s S t o u g e, a s t @ d i. d k Der er værdi i dansk energi. Siden 1996 har energibranchen oplevet en vækst på mere end 10 pct. pr. år, og i 2005 eksporterede Danmark energiteknologi for 40 mia. kr. Men hvile på laurbærrene er ikke vejen frem. Sammenlignet med de førende lande udgør up-market-produkter kun en halv så stor del af den danske eksport af energiteknologi. Og det danske energiforskningsprogram har kun i ringe grad virket som afsæt for kommercielle succeser. Energiteknologi bidrager med 16 mia. kr. til overskuddet på betalingsbalancen Danske virksomheder eksporterer i dag energiteknologier for næsten 40 mia. kr. og energiområdet bidrager dermed med et anseligt beløb til den danske økonomi Det er resultatet af en eksportvækst på i gennemsnit mere end 10 pct. om året siden 1996. En eksport, som også bidrager til et overskud på handelsbalancen for varer med ca. 16 mia. kr. energiteknologien bidrog med et overskud til handelsbalancen på 16 mia. kr. i 2005 Mia. kr. 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 Eksport Import Kilde: Eurostat; udarbejdet af Energi Industrien i samarbejde med Energistyrelsen Sammenlignet med de andre europæiske lande klarer den danske energibranche sig også godt. Eksport af energiteknologi og udstyr udgjorde i 2005 7,6 pct. af den samlede vareeksport. Kun overgået af Italien, hvor den tilsvarende andel var 7,9 pct. Men der er potentiale til meget mere offensive satsninger. Energi Industriens vision er, at forretningsområdet Energi om 10 år som minimum fylder dobbelt så meget i den danske samfundsøkonomi som i dag. Det kræver bl.a. et klart fokus på de rette dele af innovationsværdikæden, med et særligt fokus på vidensdelen og en mere forretnings- og brugerorienteret indsats fra offentlig side, når der gives støtte til projekter. Dansk velstand betinget af viden af kvalitet Flere smar te produkter Danmarks økonomiske velstand er entydigt forbundet med virksomhedernes evne til at skabe produkter med et indhold, en kvalitet og egenskaber, som kunden mener kan retfærdiggøre vores højere omkostningsniveau. Det gælder også for virksomheder inden for energiområdet.
Energiområdets bidrag til Danmarks velstandsniveau skal derfor ses i lyset af energiindustriens fremtidige evne og ikke mindst muligheder for at skabe de såkaldte up-market-produkter. Godt og vel 35 pct. af energiindustrien eksport af energiteknologi kunne i 2005 defineres som up-market-produkter, hvilket synes relativt lavt. Andel af up-market-produkter I pct. af eksporten af energiteknologi, 2005 Irland England Tysklan Holland Østrig Sverige Danmark Frankrig Finland Belgien-Luxenborg Spanien Italien Grækenland Portugal 0 10 20 30 40 50 60 70 80 Pct. Kilde: Eurostat; udarbejdet af Energi Industrien i samarbejde med Energistyrelsen Problemer med det danske energiforskningsprogram Sammenlignet med andre europæiske lande er der i dette lys et klart behov for at nytænke rammerne for den innovative indsats på energiområdet. Evalueringer af den måde, som der i Danmark indtil videre er støttet op om innovation, forskning og udvikling på energiområdet, indikerer også klart dette. Eksempelvis viser evalueringen af det danske energiforskningsprogram, at det i meget ringe omfang har været muligt at skabe kommercielle succeser med udgangspunkt i programmets resultater. Dette er bekymrende, når det netop er ny viden og innovation, der er afgørende for evnen til at skabe up-market-produkter. Med globaliseringen er dette forhold endnu mere afgørende. Danske virksomheder er ikke alene om at satse på at skabe up-marketprodukter. Globaliseringen medfører endvidere, at viden og nye koncepter hurtig spredes, hvilket betyder, at up-market-produkter hurtigere og hurtigere mister deres status. Up-market-produkter hurtigt old news Dette kan for de energiteknologiske produkter illustreres ved, af de produkter, der i 2000 kunne betegnes som up-market produkter, var ca. halvdelen af disse upmarket-produkter i 2005. Der er derfor nogle klare udfordringer i forhold til at øge innovation og vilkårene for innovation på energiområdet. For få offentlige ressourcer Nye rammer for innovation på energ iområdet. Nogle af de svagheder, som kan nævnes, er de få ressourcer, der fra offentlig side i dag afsættes til forskning, udvikling, afprøvning og innovation på energiområdet. Ikke mindst i forhold til de lande, vi typisk sammenligner os med. 9
Dertil kommer, at der er tale om en noget fragmenteret indsats, hvor midlerne er spredt over flere tilskudsordninger. De kommercielle perspektiver, herunder det internationale marked, indgår kun i ringe omfang i vurderingen og i prioriteringen af energiforskningsmidler. Endelig rækker midlerne ikke langt nok i forhold til den markedsnære del af udviklingskæden især ikke i forhold til den teknologiske test og udvikling, herunder markedsmodning, som er særligt vigtige faser i forhold til at tiltrække risikovillig privat kapital. Energi i offentlige-private partnerskaber Mere risikovillig kapital Fra denne udviklingsfase er det netop den private kapital, som skal tage 100 pct. over. Dette er en vigtig forudsætning, når der skal dannes nye partnerskaber mellem det offentlige og private om en styrket udviklingsindsats, at disse starter på et fælles grundlag og, at det fælles grundlag skal være, at energi skal gøres til en forretning for Danmark. Det forventes ikke som tidligere, at de traditionelle energiselskaber vil være lokomotiver mht. udvikling af energiområdet. Liberaliseringen af energiområdet har denne konsekvens. Derfor er det afgørende, at rammerne sørger, for at jorden gødes for risikovillig kapital, herunder venturekapital. Det vil sige, at de kommercielle aspekter skal i fokus fra starten, når der gives støtte fra offentlig side. Dette skal også holdes op mod, at en stigende andel af venturekapitalen tilflyder energiområdet. Om det også bliver tilfældet i Danmark afhænger af investeringsprospekterne. For at overkomme svaghederne ved det eksisterende system og for at udnytte Danmarks chance for at høste af de store muligheder, som energiområdet byder på, er der brug for at tænke nyt og meget anderledes. andel af venturekapital i usa der invisteres i energiområdet Pct. 5 4 3 2 1 0 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 Kilde: Nth Power LLC og Clean Egde 2006 10
Der er brug for at samle kræfterne på energiområdet, og det er nødvendigt med et højt ambitionsniveau, hvis indsatsen skal have den ønskede effekt. Og der er brug for, at det offentlige og den private sektor kan mødes på en fælles grund og begynde at tale et fælles sprog i et nyt fremadrettet partnerskab. Det vil øge indsatsen fra begge sider, hvilket der er behov for, for at virkeliggøre ønskerne. Erhvervsøkonomisk Barometer udgives af DI i samarbejde med FIH og offentliggøres i DI INDSIGT. 11
DI INDSIGT Erhvervspolitisk nyhedsbrev Ansvarshavende redaktør Poul Scheuer Redaktør Michael Carlsen, mic@di.dk Journalist Kaare Pedersen, kpn@di.dk Redaktionen slut 6. oktober 2006 indsigt.di.dk Udgives af: Dansk Industri H.C. Andersens Boulevard 18 1787 København V Tlf. 3377 3377 Fax 3377 3300 di@di.dk www.di.dk Tryk Kailow Graphic ISSN 1601 6084 Eftertryk tilladt med kildeangivelse 12