1. februar 2013 På vej mod det brugerorienterede transportsystem En central anbefaling fra kunne handle om opstilling af servicemål (mobilitetsmål). Kommissionen kunne samtidig skitsere, hvilke typer af indikatorer, der kunne indgå i et eller flere servicemål (mobilitetsmål). Dette notat opsummerer indledende overvejelser fra DTU Transport og Dansk Industri om udvikling af servicemål, der skal udtrykke, hvordan både mobilitet, fremkommelighed og tilgængelighed udvikler sig for brugerne af transportsystemet i Danmark. Udgangspunkt: Brugerne (mennesker frem for maskiner/materiel) Udgangspunktet for et godt servicemål er, at der skal være fokus brugerne, hvilket vil sige mennesker frem for maskiner og materiel. Servicemål skal således sige noget om, hvordan mobiliteten udvikler sig for brugerne af transportsystemet, når de transporterer sig som eksempelvis bilister, passagerer og cyklister. For brugerne af transportsystemet er det ofte vigtigt, at der er et godt og effektivt samspil mellem de forskellige transportformer. Derfor bør brugerorienterede servicemål også have fokus på snitfladerne og sammenhængen mellem transportformerne. Et velfungerende transportsystem handler i høj grad om velfærd for brugerne, hvor særligt tidsforbruget er interessant. Tid bør derfor være en central dimension i servicemål. Servicemål (mobilitetsmål) kan baseres på en række indikatorer. Det er afgørende, at disse indikatorer har fokus på brugerne af transportsystemerne. Som nedenstående eksempel illustrerer, kan der være meget stor forskel i værdierne afhængig af det valgte fokus. Eksempel 1: Kritisk trængsel for veje eller bilister? Dette eksempel illustrerer, at der er stor forskel på det indtryk man får af trængselsproblemet afhængigt af, om man tager udgangspunkt i, hvor stor en del af vejnettet, der er påvirket af kritisk trængsel eller, hvor stor en del af de forsinkelser bilisterne oplever, der skyldes kritisk trængsel. Det fremgår af den første figur, at det kun er på en begrænset del af vejnettet i Københavns Kommune, at der er kritisk trængsel i morgenspidstimen, mens det er en stor del af de forsinkelser trafikanterne oplever, som skyldes kritisk trængsel. 1
Andel af vejtrængsel (km) Kritisk trængsel Andel af trængsel for trafikanter- (forsinkelser i timer) Kritisk trængsel Stor trængsel Stor trængsel Ubetydelig eller begyndende trængsel Ubetydelig eller begyndende trængsel Kilde: Projekt Trængsel, Hovedrapport, 2004. Eksempel 2: Forsinkelser for tog eller passagerer? Der er også forskel på det indtryk af de service togpassagerne får i form af rettidig togdrift afhængig af om punktligheden måles med udgangspunkt i tog eller passagerer. Punktligheden for tog og passagerer vil ofte ikke være den samme den samme. Når et tog er forsinket i myldretiden påvirker det mange passagerer, mens forsinkede tog på andre tidspunkter påvirker færre passagerer. Punktlighed for tog Punktlighed for passagerer 7,3 Andel forsinkede tog 19,6 Andel forsinkede passagerer 92,7 Andel ikke forsinkede tog 80,4 Andel ikke forsinkede passagerer Note: Måling for en enkelt dag (7. juni 2004). Forsinkelser er opgjort for forsinkelser på mindst 2 ½ minut. Kilde: Nielsen, Landex og Frederiksen, xxxx. 2
Perspektiver Servicemål med ovennævnte udgangspunkt vil kunne gøre en forskel i forskellige sammenhænge. Servicemål (mobilitetsmål) kan bidrage til at dreje debatten om transportpolitik, så der i højere grad kommer fokus på de velfærdsmæssige perspektiver for brugerne (blandt andet deres tid) og mindre grad på konkrete infrastrukturprojekter og tekniske løsninger. Servicemål baseret på en række indikatorer, der har brugerne i fokus, kan bidrage til at aktørerne i transportsystemet får større fokus på brugerne. Der er ofte en tendens til, at det man måler, får større fokus. Udviklingen i servicemål kan være et supplement til samfundsøkonomiske vurderinger. Som led i udarbejdelsen af beslutningsgrundlaget for konkrete projekter kunne man således vurdere i hvilket omfang, projekterne bidrager til realiseringen af servicemål eller nogle af de underliggende indikatorer. De næste skridt Det tager tid at udvikle og indsamle data til fyldestgørende servicemål (mobilitetsmål), og derfor må man også gøre sig klart, at det vil være nødvendigt at starte med et realistisk (beskedent) ambitionsniveau, men med planer om på sigt at komme videre. Det vil være hensigtsmæssigt at tage afsæt i eksisterende data, som i forvejen indsamles af aktører i transportsektoren (eksempelvis Vejdirektoratet, Banedanmark, Trafikstyrelsen og trafikselskaberne) samt Transportvaneundersøgelsen og de data, der danner grundlag for Landstrafikmodellen. Det må overvejes, hvilke supplerende data, der vil skulle indsamles, herunder eksempelvis data, der siger noget om mobiliteten på kommunalt niveau. Det bør ligeledes overvejes, om der bør indsamles data via Transportvaneundersøgelsen, der siger noget om, hvordan brugerne af transportsystemet oplever fremkommeligheden etc. Det bør overvejes, om det vil være hensigtsmæssigt at inddrage en ekstern (proces)konsulent i arbejdet. 3
På vej mod det brugerorienterede transportsystem En anbefaling fra kunne handle o opstilling af servicemål (mobilitetsmål). Servicemål skal have fokus på brugerne (mennesker frem f maskiner/materiel). Det gælder blandt andet bilister, cykli passagerer i den kollektive transport. Brugerorienterede servicemål bør også have fokus på snitfl og sammenhængen mellem transportformerne.
Kritisk trængsel for veje eller biliste Det kun er på en begrænset del af vejnettet i Københ Kommune, at der er kritisk trængsel i morgenspidst mens det er en stor del af de forsinkelser trafikan oplever, som skyldes kritisk trængsel. Andel af vejtrængsel (km) Kritisk trængsel Andel af trængsel for trafika (timer) Kr Stor trængsel St Ubetydelig eller begyndende trængsel Ub be træ Kilde: Projekt Trængsel, Hovedrapport, 2004.
Forsinkelser for tog eller passagere Punktligheden for tog og passagerer er ikke nødvend den samme. Når et tog er forsinket i myldretiden påv det mange passagerer, mens forsinkede tog på a tidspunkter påvirker færre passagerer. Punktlighed for tog Punktlighed for passagerer 7,3 Andel forsinkede tog 19,6 Andel forsinked passage 92,7 Andel ikke forsinkede tog 80,4 Andel ikk forsinked passage Note: Måling for en enkelt dag (7. juni 2004). Forsinkelser er opgjort for forsinkelser på mindst 2 ½ min Kilde: Nielsen, Landex og Frederiksen, xxxx.
Perspektiver ved servicemål Flytte fokus i transportpolitikken fra projekter/tekn løsninger til velfærd (især i form af tid) for brugern Aktørerne i transportsystemet får større fokus på b Supplement til samfundsøkonomiske vurderinger, nyt element i beslutningsgrundlaget kan være en v af bidraget til realisering af servicemål (mobilitetsm
De næste skridt Start med et realistisk (beskedent) ambitionsniveau Tag afsæt i eksisterende data (fra eksempelvis Vejdi toratet, Banedanmark, Trafikstyrelsen, Trafikselska Landstrafikmodellen og TU - Transportvaneunders Behovet for at indsamle supplerende data skal afkla herunder evt. nyt spørgsmål i TU om brugernes opl Er der behov for at inddrage ekstern (proces)konsu