Indholdsfortegnelse Oversigt over tabeller og figurer... 3 Kapitel 1: Indledning... 4 1.1 Problemfelt... 4 1.2 Begrebsafklaring...

Indholdsfortegnelse Oversigt over tabeller og figurer... 3 Kapitel 1: Indledning... 4 1.1 Problemfelt... 4 1.1.1. Problemformulering... 5 1.2 Begrebsafklaring... 5 1.2.1 Veteran... 5 1.2.2 PTSD... 5 1.2.3 Socialt liv og sociale relationer... 6 1.2.4 Samfundet og samfundsmæssige relationer... 6 1.3 Oversigt over projektet... 6 1.4 Afgrænsning... 7 Kapitel 2: Metode... 8 2.2 Videnskabsteori... 9 2.2.1 Den hermeneutiske cirkel... 10 2.2.2 Forståelse, forforståelse og fordomme... 10 2.3 Empiriske overvejelser... 12 2.3.1 Det kvalitative interview... 13 2.3.2 Pilotinterview John Olsen og Kristian Nolan... 13 2.3.3 Geninterview med John Olsen og Kristian Nolan... 15 2.3.4 Interview med socialrådgiver... 16 2.4 Valg af statistik... 17 2.5 Refleksioner over empirien... 18 2.5.1 Interview... 18 2.5.2 Statistik... 20 2.6 Etiske overvejelser.... 21 2.7 Teoretiske overvejelser... 21 2.8 Kritik af teori... 25 2.9 Kodning... 26 Kapitel 3: Teoretisk ramme... 28 3.1 Selvidentitetens ændring under moderniteten... 28 3.1.1 Det refleksive selv... 29 3.1.2 Usikkerhed og angst... 31 3.2 Arbejde og identitet... 32 3.2.1 Identitet... 32 3.2.2 Arbejdsprocessen og samfundet... 33 3.2.3 Arbejdet skaber identiteten... 34 3.3 Fællesskab... 36 3.3.1 Det gamle fællesskab... 36 3.3.2 Fællesskabet i dag... 38 3.3.3 Richard Jenkins syn på fællesskab... 38 3.4 Anerkendelse... 40 3.4.1 Den private sfære... 40 3.4.2 Den retslige sfære... 41 3.4.3 Den solidariske sfære... 41 3.4.4 De tre krænkelser... 42 Kapitel 4: Empiri... 44 4.1 Eksisterende forskning... 44 4.2 Livsområderne; arbejdsliv, socialt liv og samfundsmæssige relationer... 45 4.2.1 Vejen ind og ud af forsvaret... 45 1

4.2.2 Veteranernes aktuelle familieforhold... 47 4.2.3 Veteranernes sociale liv... 47 4.2.4 Samfundets opbakning... 49 4.3 Veteranpolitikken... 50 4.3.1 Samfundsrelevans... 52 4.4 Referat af pilotinterview... 52 4.5 Referat af interview med John Olsen... 53 4.6 Referat af interview med Kristian Nolan... 54 4.7 Referat af interview med socialrådgiver Tommy Grønholdt... 56 Kapitel 7: Samfundsrelevans og perspektivering... 77 7.1 Samfundsrelevans... 77 7.2 Perspektivering... 77 Kapitel 8: Litteraturliste... 79 Kapitel 9: Bilag... 83 Bilag A... 83 Bilag B... 84 Bilag C... 85 Bilag D... 113 Bilag E... 126 Bilag F... 136 Bilag G... 142 Bilag H... 145 Bilag I... 146 2

Oversigt over tabeller og figurer Figur 1 Veteraner, der ikke længere er ansat i forsvaret fordelt efter årsag til ophør særskilt for antal udsendelser. Procent... 142 Tabel 1 Veteraner fordelt efter antal år siden seneste udsendelse, særskilt for nuværende ansættelse i forsvaret og antal udsendelser. Procent... 142 Tabel 2 Veteraner fordelt efter kontrakttype, særskilt for ansættelse og anciennitet. Procent.... 143 Tabel 3 Veteraner, der ikke længere er ansat i forsvaret, fordelt efter nuværende hovedbeskæftigelse særskilt for kontraktform ved udtrædelse af forsvaret. Procent... 143 Tabel 4 Andel mandlige veteraner og andel mænd i befolkningen, der angiver, at de ofte er uønsket alene, opdelt efter alder. Procent.... 144 Tabel 5 Andel mandlige veteraner og andel mænd i befolkningen, som tilkendegiver, at de aldrig/næsten aldrig har nogen at tale med, hvis de har behov for det. Procent.... 144 3

Kapitel 1: Indledning 1.1 Problemfelt Siden begyndelsen af halvfemserne har danske soldater deltaget i militære operationer på bl.a. Balkan, i Irak og Afghanistan. Op til i dag har over 26.000 været udsendt til Balkan og Afghanistan (Forsvaret, 2012). Det anslås, at op mod hver sjette veteran på et eller andet tidspunkt udvikler psykiske eller fysiske mén grundet udsendelse (Ergoterapeutforeningen, 2010). I løbet af 2009 er antallet af veteraner med psykiske eller fysiske lidelser som resultat af at deres udsendelse steget. Dette er et samfundsmæssigt problem, som kan resultere i at mange veteraner kan blive tabt i systemet. Under soldaternes udsendelse udsættes mange af dem for et hårdt psykisk pres og overhængende livsfare, hvilket er meget fjernt fra dagligdagen i Danmark. Flere udvikler senere hen PTSD 1 (Post Traumatic Stress Disorder) og kan have svært ved at falde tilbage i en hverdag med job, familie og et velfungerende socialt liv. Med inspiration fra rehabilitering af amerikanske og engelske veteraner, bliver danske veteraner tilbudt et tre måneders rehabiliteringsforløb for at forsøge at mindske de psykiske eftervirkninger. Desuden har alle soldater ret til psykologhjælp fra forsvarets psykologer, men det er langt fra alle, som ønsker denne hjælp eller har ressourcer nok til at kunne modtage den (Gamborg, 2010). I 2010 fremlagde den daværende forsvarsminister 19 initiativer, som skulle sætte rammerne for en ny veteranpolitik. Veteranpolitikken skal sørge for, at veteranerne bliver anerkendt for deres indsats samt at de får den fornødne hjælp, det kræver. Initiativerne omfatter bl.a. styrket adgang til psykologer og socialrådgivere, oprettelse af veteranhjem med døgntilbud og forbedrede vilkår for pårørende (Regeringen, 2010). På trods af disse tilbud kan mødet med det danske samfund for nogle veteraner virke uoverskueligt, idet de går fra at have faste rammer, til i høj grad at være overladt til dem selv. Det fællesskab, de oplevede under udsendelse kan svinde ind og dagligdagens ensformighed viser sig hurtigt (jf. Pilotinterview). Vi ønsker i dette projekt at undersøge hvilke udfordringer veteranerne møder i forhold til livsområderne arbejdsliv, socialt liv og samfundsmæssige relationer efter endt udsen- 1 Se begrebsafklaringen under PTSD. 2 I dette afsnit sættes der delvise lighedstegn mellem arbejdsprocesser og job (altså en institution), selvom det er beskrevet 4

delse. Vi vil i projektet, fokusere på de tre livsområder, nemlig arbejdsliv, socialt liv og samfundsmæssige relationer. Dette leder os frem til problemformuleringen: 1.1.1. Problemformulering Hvilke udfordringer møder danske veteraner i forhold til livsområderne arbejdsliv, socialt liv og samfundsmæssige relationer? 1.1.1.1 Arbejdsspørgsmål 1. Hvilken betydning har arbejdsliv for veteranerne? 2. Hvilke konsekvenser kan udsendelse have på veteranernes sociale liv? a. Hvad gør udsendelse ved veteranens sociale relationer? b. Hvilken betydning har venskaber og fællesskaber for veteranerne? 3. Hvilken betydning har anerkendelse for veteranerne i forhold til de samfundsmæssige relationer? a. Hvad gør samfundet for at vise veteranerne anerkendelse og støtte? 1.2 Begrebsafklaring I dette projekt vil en række begreber findes anvendt ganske hyppigt og derfor forekommer det relevant at afklare den præcise betydning af disse, for at skabe størst mulig klarhed over, hvad der helt nøjagtigt menes. Derfor vil der i det nedenstående være en definition af følgende begreber; veteraner, PTSD, socialt liv og sociale relationer samt samfund og samfundsmæssige relationer. 1.2.1 Veteran I forhold til begrebet veteran har vi valgt at benytte regeringens og forsvarsministeriets definition, som lyder: "Ved en veteran forstås en person, der som enkeltperson eller i en enhed har været udsendt i mindst én international operation. Personen kan fortsat være ansat i forsvaret eller anden myndighed, men kan også være overgået til det civile uddannelsessystem, arbejdsmarked eller andet (Regeringen, 2010). 1.2.2 PTSD Post-Traumatisk Stress Disorder, PTSD, er en psykisk lidelse fremkaldt af én eller flere traumatiske oplevelser. PTSD påvirker både kroppen fysisk og psykisk, mange gange som om personen stadig befandt sig i den traumatiske oplevelse og forhindrer derfor 5

den ramte person i at opfylde helt basale hverdagsaktiviteter. Oftest vil påvirkningen ske ved at personen, på daglig basis, genoplever de traumatiske hændelser, samtidig med at personens psyke vil indeholde et ukontrolleret væld af tanker, som igen skaber ukontrollerede følelser. Ydermere kompliceres den ramtes situationen ofte også af depression, angst, misbrug, hukommelsesproblemer etc. og får desuden ofte også besvær med overfølsomhed og anspændthed i form af eksempelvis søvnproblemer og vredesudbrud. Samtidig kendetegnes PTSD ved ofte først at udvikle sig lang tid efter at de berørte har været udsat for de traumatiske hændelser (Ergoterapeutforeningen, 2010:8). 1.2.3 Socialt liv og sociale relationer Socialt liv betegner både de fjerne og de nære relationer veteranen har, mens sociale relationer bruges om det nære sociale miljø, som veteranerne har kontakt med, nærmere bestemt kærester, koner, forældre, søskende og børn. Det vil altså sige de meget tætte og intime sociale kontakter, som i høj grad er tæt forbundet med veteranen følelsesmæssigt. 1.2.4 Samfundet og samfundsmæssige relationer Med samfund mener vi den danske stat, dens institutioner samt befolkningen. Jf. Den Store Danske Ordbog består et samfund ikke kun af individer, men også af institutioner. Samfundet opfattes desuden som et socialt fællesskab af det givne lands befolkning: Samfund er fællesbetegnelsen for sociale, økonomiske og kulturelle relationer mellem landets indbyggere. (Den store danske, 2012). Med samfundsmæssige relationer mener vi individets forhold til samfundet og dets institutioner, herunder samfundets mere uformelle regler og forventninger til, hvad der kræves af de enkelte individer som indgår i dette. Den Store Danske definerer samfundets uformelle regler således: Et samfund kontrollerer sine medlemmer ikke blot med ydre magtmidler (politi og militær), men ved at individerne selv indretter deres adfærd i overensstemmelse med egne og andres forestillinger om den sociale orden. (Den store danske, 2012). 1.3 Oversigt over projektet I kapitel 1 forsøger vi at præcisere vores projekt ved brug af problemfelt, problemformulering og arbejdsspørgsmål. Samtidig foretager vi her en afgrænsning af vores genstandsfelt samt begrebsafklaring. Kapitel 2 behandler projektets metodologi, dvs. vores metodiske overvejelser og videnskabsteoretiske ståsted, som her er hermeneutikken. 6

Derudover indbefatter kapitlet vores refleksioner over vores empiri, etiske overvejelser og samtidig vores valg og kritik af empiri. Vores behandling af teoretikere vil gøre sig gældende i kapitel 3 og udvalgte dele af deres teorier vil ligeledes blive uddybet og senere anvendt i vores analyse. Kapitel 4 vil indeholde en beskrivelse af eksisterende forskning på området samt den nyfremlagte veteranpolitik. Endvidere vil vi her bearbejde vores i alt fire interviews. Til sidst vil vi i kapitel 5 forsøge at analysere os frem til en besvarelse af vores problemformulering, i form af en tredelt analyse, delt op omkring vores tre livsområder; arbejdsliv, socialt liv og samfundsmæssige relationer. 1.4 Afgrænsning Projektets fokus, nemlig hvilke udfordringer veteranerne møder i forhold til livsområderne arbejdsliv, socialt liv og samfundsmæssige relationer vil i dette afsnit blive specificeret. Det er særlig vigtigt at få gjort klart, at den gruppe af veteraner som projektet omhandler, ikke udelukkende er forsvarets veteraner og at det ikke udelukkende er veteraner fra Afghanistan- og Irakkrigen. Projektets definition af veteraner, som det står i begrebsafklaringen ovenfor, omhandler derimod alle, der har været udsendt i krig mindst én gang for Danmark. Projektet har som udgangspunkt fokus på alle veteraner, altså både de raske og dem med psykiske og fysiske mén. Eftersom projektets fokus er på alle veteraner og dermed også på de psykisk sårede, kunne det have været nærliggende og relevant at have en psykologisk vinkel og dermed fokus på psykiatriske diagnoser som f.eks. PTSD. Dette har vi dog udeladt grundet psykologernes tavshedspligt samt etiske overvejelser overfor veteranerne, mht. hvad vi kan tillade sig at spørge psykisk syge om. Projektet er derfor blevet struktureret efter de problemer veteranerne oplever i forhold til arbejdsliv, socialt liv og samfundsmæssige relationer og ikke efter hvilke psykiske udfordringer, de står overfor. I denne sammenhæng er det ligeledes vigtigt at nævne, at veteranens problemer og udfordringer bliver set fra veteranens synsvinkel og at de pårørende derfor ikke spiller en væsentlig rolle i projektet. 7

Kapitel 2: Metode Overordnet set er projektets fokus på de udfordringer veteranerne møder i forhold til deres arbejde, sociale liv og samfundsmæssige relationer. Den metodiske tilgang, vi har haft til projektet, har haft stor betydning for, hvordan hele projektet er blevet udformet og hvilke konklusioner, vi har kunnet drage. På baggrund af dette vil vi i det følgende derfor eksplicitere vores arbejdsprocesser, vores videnskabsteoretiske overvejelser og vores refleksioner i forhold til den teori og empiri vi har benyttet. Derudover vil det afslutningsvis blive specificeret, hvordan vi har bearbejdet vores indsamlede empiri. Den overordnede tilgang til projektet vil dog blive uddybet først, startende med en redegørelse omkring projektets tværfaglighed og vores arbejdsproces. 2.1 Overordnede metodiske overvejelser Vi arbejdet tværfagligt indenfor fagområderne sociologi og politologi, hvor vi mere præcist har valgt at tage afsæt i sociologien og dermed supplere med politologiske aspekter. For at opnå en forståelse af de tre livsområder, har vi fundet det relevant at benytte begge fagområder, da de bidrager med forskellige vinkler til projektet. Indenfor sociologien har vi benyttet Zygmunt Bauman og Richard Jenkins teori om individ og fællesskab, Anthony Giddens teori om modernitetens påvirkning af det refleksive selv, Michael Husens teori omkring arbejde og identitet og Axel Honneths anerkendelsesteori. Teorierne belyser de tre livsområder fra forskellige sociologiske vinkler, hvilket har givet os et mere forskelligartet syn på de problemer veteranerne står overfor i forhold til disse livsområder. Den politologiske vinkel på projektet er kommet til udtryk gennem inddragelse af veteranpolitikken, da denne belyser hvilke tiltag der er blevet taget i forhold til veteranerne og hvordan samfundet har forsøgt at støtte veteranerne og anerkende den indsats de har ydet. På denne baggrund vil den politologiske del derfor bidrage til en forståelse af samfundets tiltag i forhold til veteranernes problemer, mens den sociologiske del vil bidrage til en forståelse af de problemer veteranerne oplever i deres hverdagsliv i forhold til deres sociale relationer og arbejdsliv. I forhold til projektets arbejdsproces har den overordnet set været en kombination af den induktive proces, hvor man udelukkende arbejder ud fra empiri og den deduktive proces, hvor man tager udgangspunkt i teorier og derefter tester dem på empirien. Vi har derfor arbejdet analytisk induktivt, også kaldet abduktivt (Boolsen, 2006: 32). 8

Helt konkret startede vores arbejdsproces med at være induktiv, da empirien var meget styrende i den indledende arbejdsproces. Ud fra en undersøgelse af vores genstandsfelt, fandt vi at livsområderne arbejdsliv, socialt liv og samfundsmæssige relationer gik igen og lod derfor disse være styrende for pilotinterviewet. Selvom pilotinterviewet i høj grad var et forsøg på at gå åbent til feltet for at få et indblik i de problematikker, feltet indeholdte, så var interviewet stadig fokuseret på de nævnte livsområder. Efter denne indledende arbejdsproces blev det klart, ud fra pilotinterviewet og vores undersøgelse af genstandsfeltet, at disse begreber var den bedste måde at få besvaret, hvilke problemer veteranerne står overfor. Derudfra udarbejdede vi således et teoriafsnit, der uddybede livsområderne arbejdsliv, socialt liv og samfundsmæssige relationer, med nogle teoretiske begreber og derefter var det teorien, der var styrende. Teorien strukturerede de resterende interviews, mens det i analysen både var teorien og empirien der var bestemmende for, hvad der skulle inddrages. Det faktum, at vi har arbejdet analytisk induktivt, har således betydet, at vi har vekslet mellem at lade teorien og empirien styre. Fokus har grundet dette været på at finde generelle forklaringer på de problemer, veteraner står overfor og ikke at teste hypoteser eller at formulere en teori på baggrund af den indsamlede empiri (Boolsen, 2006: 33). 2.2 Videnskabsteori Vi har i dette projekt tilsluttet os den hermeneutiske retning, da vi ønsker at forstå og ikke blot forklare eller beskrive de problemer, som nogle af veteranerne møder i hverdagen. Vores mål med projektet er derfor at opnå en forståelse af de udfordringer, som veteranerne møder, særligt i forhold til deres sociale liv, arbejdsliv og samfundsmæssige relationer. Det er derfor vigtigt for os at opnå en forståelse af veteranerne, hvilket passer godt sammen med det faktum, at det indenfor hermeneutikken er de sociale fænomener og individer, der skal fortolkes og forstås (Højbjerg, 2007: 309). For at kunne besvare hvilke problemer veteranerne står overfor i forhold til de forskellige livsområder af deres liv, må vi derfor først opnå en forståelse af veteranernes livssituation. Denne forståelse vil vi opnå gennem kontakt med eksperter på området og med frivillige, der omgås veteranerne til daglig og som også selv har været udsendt. Indenfor den hermeneutiske retning har vi mere specifikt tilsluttet os den filosofiske hermeneutik, da dennes syn på fortolkning, som noget der omfatter undersøgeren og genstanden, stemmer godt overens med den vægt, vi lægger på undersøgerens indflydel- 9

se på forskningsmaterialet. Undersøgeren fortolker altid en tekst på baggrund af den måde han/hun forstår verden på, dvs. blandt andet på baggrund af hans/hendes tidligere erfaringer. Undersøgeren spiller derfor en vigtig rolle i processen med at fortolke og sidenhen forstå (Højbjerg, 2007: 313). Denne forbindelse mellem undersøgeren og genstandsfeltet kommer særligt til udtryk i den hermeneutiske cirkel, som vil blive beskrevet i det følgende. 2.2.1 Den hermeneutiske cirkel Helt grundlæggende er den hermeneutiske cirkel udtryk for det sammenspil, der er mellem del og helhed. Det vil sige, at delene kun kan forstås på baggrund af helheden og helheden kan kun forstås på baggrund af delene. Det er denne sammenhæng, der skaber mening og som gør, at vi kan fortolke og forstå (Højbjerg, 2007: 312). For at opnå en forståelse, af hvilke problemer veteranerne står overfor, er vi derfor nødt til at fokusere på de enkelte dele af veteranens liv. Her menes veteranens sociale liv, arbejdsliv og samfundsmæssige relationer. Ved at fokusere på disse enkeltdele kan vi få svar på vores problemformulering, der omhandler, hvilke problemer veteranerne møder. Ifølge hermeneutikken er det således i denne forbindelse mellem delene og helheden, at vi kan forstå og fortolke samt skabe mening. Særligt for den filosofiske hermeneutik er, som tidligere nævnt, at fortolkningen omfatter undersøgeren og genstandsfeltet, hvilket også betyder, at forbindelsen mellem delene og helheden, som foregår i den hermeneutiske cirkel, også omfatter undersøgeren og genstanden (Højbjerg, 2007: 320). Cirklen er derfor et ontologisk princip, hvilket betyder, at det ikke er en specifik metode til at opnå den rigtige fortolkning, men i stedet er en filosofi om menneskets væren i verden og hvorledes denne påvirker vores muligheder for at opnå mening og erkendelse (Juul, 2012: 4). Indenfor den filosofiske hermeneutik er undersøgeren således altid en del af verden som helhed og den hermeneutiske cirkel. Dette medfører, at han i høj grad påvirker den viden, han producerer. Den fortolkning, forståelse og mening, han kommer frem til, vil derfor altid være præget af den måde, han forstår verden på (Højbjerg, 2007: 321). Den måde, vi forstår veteranerne og deres problemer på, vil derfor også afspejle sig i dette projekt. 2.2.2 Forståelse, forforståelse og fordomme Da vi benytter den filosofiske hermeneutik, er forståelse blandt andet lig med forforståelse og fordomme. Med forforståelse menes der, at vores forståelse altid bygger på en tidligere forståelse, dvs. at vi altid forstår et socialt fænomen på baggrund af en allerede 10

given forståelse af verden. Med fordomme menes de domme og meninger, vi har gjort os inden, at vi undersøger det sociale fænomen. Vi kan ikke forstå verden uden at have fordomme og vi skal derfor se fordommene som noget positivt og produktivt. Når vi undersøger et socialt fænomen, som veteranernes problemer, bliver vores fordomme udfordret og vi kan dermed opnå en ny forståelse. Det er således vigtigt at være åben og tydeliggøre sine fordomme, så man aktivt kan sætte dem i spil (Højbjerg, 2007: 322f.). En af de forforståelser, vi havde inden projektets start, var, at en del af veteranerne står overfor problemer og udfordringer, efter at de er kommet hjem fra krig. Vi mente således ikke, at alle veteranerne kunne gå fra et krigsramt område til en normal hverdag uden at stå overfor nogle store problemer og udfordringer. Særligt havde vi den forforståelse, at veteranerne måtte opleve problemer i forhold til deres arbejdsliv, sociale liv og samfundsmæssige relationer. Disse forforståelser har været med til at skabe et klart fokus i projektet og vi har således brugt dem produktivt i projektet. I forhold til fordomme så havde vi de fordomme, at der er flere af veteranerne, der får psykiske problemer end civilbefolkningen, at de har sværere ved at få job end civilbefolkningen og at der er mange veteraner, der bliver skilt, flere end gennemsnittet. Alle disse fordomme har vi forsøgt at udfordre gennem projektet ved at se nærmere på veteranernes sociale liv, arbejdsliv og samfundsmæssige relationer. Vores forforståelser og fordomme danner tilsammen vores forståelseshorisont, dvs. den synsvinkel, hvorfra vi forstår verden og det der gør, at vi handler og orienterer os, som vi gør. Denne er både personlig på grund af vores egne erfaringer og kollektiv, da vi alle er en del af et kulturelt fællesskab. Alle mennesker møder således verden med deres forståelseshorisont, hvilket gør, at den hele tiden ændrer sig (Højbjerg, 2007: 323f.). I projektet har vi haft en kollektiv forståelseshorisont som samfundsfaglige studerende, da vi alle har det samme faglige udgangspunkt, men vi har også hver især haft en forståelseshorisont, som bygger på egne erfaringer. Da vi i løbet af projektet har udfordret vores fordomme og dermed ikke længere har den samme forståelse, så har vores forståelseshorisont også flyttet sig. Det er i mødet mellem forskellige forståelseshorisonter, at der opstår ny mening og forståelse, som gør, at vi ikke længere har den samme forståelseshorisont (Højbjerg, 2007: 324). I forhold til vores projekt er det således i vores møde med veteraner og eksperter på området, at vi opnår en ny forståelse af veteranernes problemer og dermed en ny forståelseshorisont. 11

2.3 Empiriske overvejelser I det følgende vil vi præsentere vores empirityper og deres funktion i projektet. Vores empiri består af tre forskellige empirityper, som er kvalitative interviews, statistikker og dokumenter. Af kvalitative interviews har vi foretaget et pilotinterview og et geninterview med John Olsen og Kristian Nolan, to veteraner som arbejder frivilligt på Veteranhjemmet København samt interviewet med socialrådgiver Tommy Grønholdt, som er ansat på Ringsted Veterancenter. Dokumenterne, vi bruger, er fra veteranpolitikken og statistikkerne stammer fra en omfattende undersøgelse foretaget af SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, (Lyk-Jensen mfl., 2012) omhandlende veteranernes problematikker baseret på spørgeskemaundersøgelser. Vi har vekslet mellem første- og andenhånds kilder, dvs. at den empiri, vi har indsamlet ved hjælp af interviews, er førstehåndskilder, da de interviewede personer fortæller om deres eget liv og egne handlinger (Ankersborg, 2007: 52). Dog er de også andenhåndskilder, da de genfortæller og bruger eksempler, som ikke involverer dem selv, men som de har fået fortalt af andre (Ankersborg, 2007: 53). Interviewene er ydermere en primærkilde, da det er en førstehåndskilde som samtidig bygger på andre kilder, som vi ikke har adgang til (Ankersborg, 2007: 57). Det samme er gældende for veteranpolitikken samt rapporterne og statistikkerne fra SFI (Kofod m.fl., 2010) (Lyk-Jensen mfl., 2012), da de bygger på en viden, der ikke er tilgængelig andre steder og derudover bygger på egne undersøgelser. De forskellige typer empiri bidrager til projektet med forskellige vinkler og nuancer, der giver en bredere undersøgelse af problemstillingen. Eksempelvis kan interviewene med John Olsen og Kristian Nolan bidrage med empiriske data, som vi ikke ville kunne få adgang til andetsteds. De kvalitative interviews er i vores projekt der, hvor vi er i direkte kontakt med vores genstandsfelt. De repræsenterer et udsnit af de menneskers liv vi undersøger og vi baserer vores teori på deres udtalelser for at se, om der er sammenhæng. Det samme er gældende for statistikker og dokumenter, som alle bidrager til vores forståelse af genstandsfeltet. Individerne bliver i hermeneutikken betragtet som meningsbærere og gennem dialog kan meningssammenhænge bringes frem i lyset. Et semistruktureret forskningsinterview har dette som formål, idet der her fokuseres på at fortolke betydningen af de beskrevne fænomener (Kvale, 2009: 19). I det følgende vil vi uddybe vores metodiske fremgangsmåde og metodiske overvejelser i forbindelse med den primære empiri, vi anvender i vores projekt. Vi forholder os der- 12

for metodisk til vores pilotinterview, geninterview med John Olsen og Kristian Nolan, interview med socialrådgiver Tommy Grønholdt samt statistik. Dog vil vi starte med et overordnet blik på den kvalitative interviewmetode, da denne danner udgangspunkt for vores fremstilling af hovedparten af den primære empiri. 2.3.1 Det kvalitative interview Vi har i dette projekt valgt at gøre brug af den kvalitative interviewmetode, da denne stemmer overens med projektets formål og vores hermeneutiske tilgang. Hermeneutikkens grundprincipper passer med den kvalitative metode, da denne har fokus på det unikke og på at skabe mening og forståelse (Højbjerg, 2007: 340). Vi gør brug af den kvalitative interviewmetode, da det gør os i stand til at gå i dybden med vores interviews, idet at det er i relationen mellem forskellige forståelseshorisonter, at der opstår ny mening og forståelse. Vi har derfor valgt at foretage kvalitative interviews, da de giver mulighed for at fortolke og forstå de problemer veteranerne står overfor og dermed udvide vores forståelseshorisont samt at besvare vores problemformulering (Kvale, 2009:35). Formålet med interviewene var at få et indblik i veteranernes liv fra efter udsendelse set i forhold til de tre livsområder arbejdsliv, socialt liv og samfundsmæssige relationer, både fra veteranernes eget synspunkt og på et mere generelt plan. Ydermere giver den kvalitative interviewmetode os mulighed for at tilpasse vores interviewspørgsmål undervejs i interviewet. Desuden har vi også mulighed for at stille opklarende og uddybende spørgsmål. 2.3.2 Pilotinterview John Olsen og Kristian Nolan Den 13. Marts 2012 foretog vi et pilotinterview med John Olsen og Kristian Nolan. I og med at vores ønske var, at de skulle tale så frit og åbent som overhovedet muligt, havde vi forberedt få spørgsmål, som lagde op til fri snak. Vores pilotinterview bærer derfor præg af at være et ustruktureret interview. Vi var interesseret i at få et indblik i veteranhjemmets funktion samt hvilke problemer og udfordringer veteranerne står overfor, når de vender hjem, set i forhold til arbejdsliv, socialt liv og samfundsmæssige relationer. Vi var i interviewsituationen meget lyttende og brød kun ind få gange for at stille få opklarende spørgsmål. Interviewspørgsmålene er bygget op om vores teori og vi har derfor en teori til hver af de tre livsområder. På trods af at interviewet var ustruktureret havde vi bygget interviewspørgsmålene systematisk opefter det enkelte livsområde og den dertilhørende teori for at skabe en form for struktur i interviewet og sikre en besvarelse, der afspejler teorien. Vores formål med pilotinterviewet var at få indblik i nog- 13

le problemstillinger for veteranerne, som vi gennem tekster og teorier ikke ville kunne læse os til. Vi interviewede John Olsen og Kristian Nolan sammen, hvor de talte ud fra egne erfaringer. Et eksempel på dette er: Og de udfordringer har jeg i hvert fald mødt ude på arbejdspladserne (Bilag C, s. 91). Derudover har de også rollen som talsmænd for de mange brugere af Veteranhjemmet København, hvilket også afspejler sig i interviewet: Det vi oplever med nogen af dem, der kommer her er også ( ) (Bilag C, s. 103). Begge har stor indsigt i, hvilke problemer veteraner kan døje med og derved har vi også kunne få indsigt i et større billede, end hvis de talte af ren personlig erfaring. Efterfølgende har vi hørt interviewet igennem, for at finde de mest relevante og interessante problemstillinger, såsom hvorledes det at have et arbejde er med til at skabe en identitetsændring. Vi har valgt at transskribere interviewet, da vi finder, at størstedelen af pilotinterviewet har relevans for vores projekt og kan bidrage i en videre analyse. Transskriberingen er derfor ordret for at sikre, at alle de vigtige citater er kommet med (Bilag C). Efterfølgende geninterviewede vi John Olsen og Kristian Nolan, denne gang med et semistruktureret interview og hver for sig, for at de ikke skulle føle sig hæmmet af hinanden (Kvale, 1997: 135f.). Vi har spurgt nærmere ind til de problemstillinger, de selv bragte på banen under pilotinterviewet f.eks. Føler du at dine venner familie viser interesse for din udsendelse? (Bilag C, s. 84). 2.3.2.1 Design af interviewguide - John Olsen og Kristian Nolan Geninterviewet tog udgangspunkt i de tre gennemgående livsområder arbejdsliv, socialt liv og samfundsmæssige relationer. Vi havde på baggrund af vores pilotinterview en klar ide om hvilke spørgsmål, der skulle indgå i interviewet. Det var et vigtigt element for os, at vi var opmærksomme på de tematikker, vi ønskede, skulle indgå i interviewet, da dette ville skabe et godt grundlag for den videre analyse. Det betyder endvidere, at spørgsmålene blev formet med analysen i tankerne (Kvale, 2009: 127). Et eksempel på dette kunne være spørgsmålet: Har du oplevet et særligt sammenhold med dine soldaterkolleger? (Bilag A). Dette interviewspørgsmål er stillet på baggrund af Baumans teori om fællesskab og har det formål at bidrage i analysedelen, der omhandler socialt liv. Rækkefølgen på interviewspørgsmålene gav vi ikke nogen videre opmærksomhed, da alle tematikkerne berørte følsomme emner (Bilag A). Det var i geninterviewet lettere at 14

stille kritiske spørgsmål, da vi var mere forberedte og var opmærksomme på, hvad vi ønskede at få ud af interviewet. Et af disse spørgsmål lyder: Føler du, at du kan formidle dine oplevelser til dem? (Bilag A). Et sådanne spørgsmål er kritisk og meget følsomt og kan derfor kun blive stillet i et geninterview, da det kan virke intimiderende. Forskningsspørgsmålene blev udarbejdet ud fra de forskellige tematikker og af vores teoretiske viden og afspejler det, vi ønsker at opnå indsigt i ved hjælp af interviewet. Da vi ønskede at gøre interviewspørgsmålene forståelige og uddybende, brugte vi ingen akademiske begreber, da dette ville gøre interviewspørgsmålene svære for interviewpersonen at svare på (Kvale, 1997: 134f.). Vi lavede flere interviewspørgsmål til hvert enkelt forskningsspørgsmål, da vi på denne måde kan anskue dem fra flere vinkler og få nogle mere dybdegående og nuancerede svar på vores forskningsspørgsmål (Bilag A). 2.3.3 Geninterview med John Olsen og Kristian Nolan Vi foretog et geninterview med henholdsvis John Olsen og Kristian Nolan fra Veteranhjemmet København, for at få uddybet nogle af de problemstillinger, som kom frem i pilotinterviewet. Nogle af disse problemstillinger er bl.a. vedrørende venner, familie og den omstilling man skal vende sig til, når man vender hjem. Dette kommer til udtryk i interviewet med Kristian Nolan: (...)men der skal jeg jo passe mig ind i hendes rutiner også og det kan være ret svært (Bilag E, s. 134). Vi havde i pilotinterviewet fået åbnet op for nogle af de problemstillinger, veteranerne står overfor, når de kommer hjem. Dette gjorde os i stand til at specificere emnet yderligere. Pilotinterviewet gjorde os opmærksomme på, at andre elementer end arbejdslivet også havde indflydelse på veteranernes hverdag; også det sociale liv og veteranens samfundsmæssige relationer har indflydelse på dette. Derfor bliver der i geninterviewet spurgt ind til disse elementer. I geninterviewet blev John Olsen og Kristian Nolan interviewet enkeltvis, da vi ønskede et mere uddybende og personligt indtryk af, hvilken betydning de tre livsområder har på veteranerne. Da geninterviewet skal ses som en uddybning af vores pilotinterview, har geninterviewet være semistruktureret, hvor pilotinterviewet var en ustruktureret samtale. Dette skyldes ønsket om at få nogle mere dybdegående og målrettede svar. I forhold til interviewets form, var det vigtigt for os, at geninterviewet ikke blev lige så ustruktureret som pilotinterviewet. I geninterviewet tog vi styringen, da vi i modsætning til pilotinterviewet ikke ønskede, at det var informanterne, der skulle styre interviewet. Vi ønskede at holde os til vores interviewguide, da vi var opmærksomme på, hvad vi ønskede at få ud af geninterviewet. Interviewets form gav også plads til et mere nuance- 15

ret interview, hvor der også var plads til spontane spørgsmål og svar, som dog oftest var af uddybende karakter. Dette skete oftest, hvis vi stillede forklarende spørgsmål, der så afveg fra interviewguiden for at sikre, at informanten og vi havde samme forståelse (Kvale, 1997: 134). Dog er formen på geninterviewet en uddybning af de tematikker, vi fandt relevante i forhold til vores projekt. 2.3.4 Interview med socialrådgiver Vi foretog den 23. april 2012 et telefoninterview med socialrådgiver Tommy Grønholdt, fra Veterancentret Ringsted. Vi skabte kontakt til og førte en samtale med ham ved et åbent hus arrangement på Veterancenteret Ringsted. Han har beskæftiget sig med veteraner og deres problemer i forhold til livsområderne arbejdsliv, socialt liv og samfundsmæssige relationer. Formålet med interviewet var at få et nuanceret indblik i de forskellige livsområder ud fra et professionelt og anderledes synspunkt end veteranernes egne. Den primære årsag til vi udførte interviewet med Tommy Grønholdt var at få et større indblik i veteranernes arbejdsliv, hvilket også betyder, at livsområdet arbejdsliv i dette interview er dominerende. 2.3.4.1 Interviewguide til socialrådgiverinterview Vi valgte igen her at følge en semistruktureret interviewguide, hvor vi forud for vores interview udviklede de spørgsmål, som vi mente belyste de tematikker, vi ønskede at få afdækket. Vi kunne gennem det semistrukturerede interview give plads til spontane svar, hvilket kunne resultere i uventede og interessante udtalelser, som kunne være brugbare i vores analyse (Kvale, 1997: 135f.). Vi har udviklet vores interviewspørgsmål til socialrådgiver Tommy Grønholdt med afsæt i vores teoretiske viden, som afspejler den viden, vi gerne ville generere gennem interviewet. Eksempelvis ønskede vi at få uddybet et teoretisk begreb, som vi tidligere havde snakket med Tommy Grønholdt om, på baggrund af vores viden om identitet: Du nævnte tidligere, at veteranerne har en soldateridentitet, som de ikke kan opretholde, når de kommer hjem kan du sige noget mere omkring dette? (Bilag B) Vores spørgsmål er af sondrende og uddybende karakter og bærer præg af, at vi tidligere har talt med Tommy Grønholdt. Vi har derudover fulgt op på nogle emner som blev belyst under pilotinterviewet med John Olsen og Kristian Nolan (Kvale, 1997: 137). Dette eksempel illustrerer, hvorledes vi i interviewet med Tommy Grønholdt fulgte op på et udsagn fra pilotinterviewet: 16

Fra pilotinterviewet: John Olsen: Så kan du være mange gange overladt til dig selv, og du selv skal finde struktur på tingene. Når du kommer fra det militære system, så har du fået at vide, fra morgen til aften, hvad du skal, du behøver ikke at tænke selv (Bilag C, s. 91). Spørgsmål til Tommy Grønholdt: Oplever du, at det er et problem for veteranerne, at de kommer hjem til en hverdag, som måske ikke er præget af struktur? (Bilag B). Interviewet med Tommy Grønholdt var som tidligere nævnt et telefoninterview, da dette var det eneste, der var muligt for begge parter. Visse indtryk går tabt under et telefoninterview, såsom artikulation og mimik, men vores fokus har været at få nogle gode, dybdegående svar på vores spørgsmål og ikke at skulle analysere ud fra kropssprog og andet (Trost, 1996: 19). Vi stillede hovedsageligt uddybende spørgsmål baseret på den tidligere samtale med Tommy Grønholdt (Kvale, 1997: 134). 2.4 Valg af statistik Udover selv at have fremstillet empiri i form af interviews, anvendes der også empiri indsamlet af andre. Dette er i form af statistikker, som er fremstillet af SFI i forbindelse med en omfattende spørgeskemaundersøgelse af 3.198 veteraner som har været udsendt inden for perioden 1992-2009. Disse fremgår i rapporten Soldater efter udsendelse en spørgeskemaundersøgelse fra 2012. Spørgeskemaundersøgelsen er foretaget via telefoniske interviews med op til 40 minutters varighed og forud for interviewene var informanterne blevet informeret om interviewets karakter og de var desuden også blevet tilsendt noget information omkring formålet med undersøgelsen. Forskerne på denne undersøgelse vurderer, at telefoninterview var en optimal måde at foretage undersøgelsen på, da interviewfladen var så omfattende. Derfor var spørgsmålene også udformet på en måde, så de ikke blev for personlige, men passede til telefoninterviews (Lyk-Jensen m.fl., 2012: 30). For at understøtte det, der kan aflæses i undersøgelsens tabeller og figurer, anvendes desuden SFI-rapporten Hjemvendte soldater en interviewundersøgelse, som stammer fra samme undersøgelse, som på nuværende tidspunkt består af fem rapporter, der hver har sit fokus. Denne undersøgelse er foregående for ovennævnte spørgeskemaundersøgelse, som derfor kan ses som en udbygning af interviewundersøgelsen (Kofod m.fl., 2010: 14). 17

Vi har valgt udelukkende at anvende tabeller og figurer fra nævnte SFI-rapport, da det på den måde bliver nemmere at sammenholde de forskellige statistikker, hvilket også giver et mere sikkert resultat. På denne måde er vi sikre på at al anvendt statistisk empiri er indsamlet på samme måde, hvilket vi som sagt mener gør dem langt mere sammenlignelige. 2.5 Refleksioner over empirien Vi vil i det følgende redegøre for de refleksioner, vi har gjort os i forhold til vores empiri. 2.5.1 Interview Vi var inden pilotinterviewet ikke informeret om at Kristian Nolan skulle deltage og han blev da også spontant hevet med ind af John Olsen, få minutter før interviewet startede. Vi havde derfor ikke muligheden for at forberede os på at skulle interviewe to interviewpersoner. Dog har de begge kunne supplere hinanden gennem interviewet og flere synspunkter kan derfor være blevet bragt op. Eksempelvis sagde John Olsen: Vi vil faktisk rigtig gerne have at alle dem der er på job, det er rigtig som Kristian siger, de velfungerende( ) (Bilag C, s. 103) John Olsen var til dels dominerende gennem pilotinterviewet og afbrød til tider Kristian Nolan. Her eksemplificeret: Kristian Nolan: ( )det sociale tilhørsforhold de har haft med deres kammerater er ved at ebbe ud eller er blevet tyndslidt, så vil vi virkelig se( ) John Olsen: ( ) At det løber over randen( ) Kristian Nolan: ( )Altså sådan et sted her. Så det her det er.. hvis vi forbereder os sådan ligesom på stormen på et eller andet tidspunkt her ik'. Dette har muligvis haft en negativ indflydelse på Kristian Nolans spontane svar, at John Olsen var dominerende i interviewet og afbrød ham. Under geninterviewet med John Olsen genbrugte han nogle af de samme eksempler som fra pilotinterviewet, hvilket kunne tyde på, at han i nogle tilfælde har forholdsvis standardiserede svar, eller at han i nogle tilfælde ikke reflekterer over vores spørgsmål. Det- 18

te illustrerer vi ved disse lignende citater fra henholdsvis pilotinterview og geninterview: Pilotinterview, John Olsen: Dvs. du får også nogle akademiker-typer, som bliver tvunget ind og skal være soldat, og du får nogen af dem her der er lidt mere street-wise, der også skal ind og være soldat - de vil som regel gerne. men kan de smitte lidt af på hinanden.. Så synes jeg det er gavnligt (Bilag C, s. 99) Geninterview, John Olsen: Fordi det betyder at, at du får også et bredt udsnit af den danske befolkning ind i forsvaret, det vil sige du får både akademikere og dem som er sådan lidt mere street wise, og ham der er lidt mere street wise er øhhh, hans vejfærdigheder de smitter måske lidt af på akademikeren og akademikerens klogskab smitter måske en lille smule af på den anden (Bilag D, s. 116) I geninterviewet med John Olsen var han igen til dels dominerende i interviewsamtalen. Dette viser sig ved, at han inden diktafonen blev startet begyndte at tale selv uden at være blevet stillet et spørgsmål. Desuden afbrød han også til tider intervieweren, hvilket ses i nedenstående eksempel: Interviewer: Kan du nogensinde føle at du har brug for venner udenfor den der soldatersfære? altså der ikke har( )? (afbrudt af John Olsen som siger) John Olsen: ( )det er rent faktisk alle de venner jeg har( ) (Bilag D, s. 120) Et andet kritikpunkt er også, at efter at geninterviewet med Kristian Nolan officielt sluttede og optageren blev slukket, snakkede Kristian Nolan også videre, alt imens vi blev vist rundt på Veteranhjemmet. Undervejs fortalte han mange gode pointer, som havde været brugbare for vores analyse. Desværre fik vi ikke optaget disse udtalelser. Under interviewet med Tommy Grønholdt spurgte han nogle gange dybere ind til det stillede spørgsmål for at få afklaret betydningen. Det kan være en kritik af vores udviklede spørgsmål, hvilke kan have været svære at forstå. Dette ses eksempelvis i nedenstående: Interviewer: Okay øhh for det første ville vi høre om du kunne uddybe lidt mere omkring det offentliges rolle i forhold til veteranerne? Socialrådgiver: Øhh ja, altså om veteranerne er det bare sådan (uklar tale) er kommet til skade eller hvordan? (Bilag F, s. 137) 19

Da vi måtte optage interviewet over telefonen, er det blevet meget utydeligt og svært at transskribere. Derfor er der i transskriberingen flere steder hvor der står (uklar tale). Dette betyder, at nogle pointer desværre er gået tabt i transskriberingen. Det har i projektet ikke været mulig for os at få skabt kontakt til en psykolog, som kunne indgå i et interview, selvom dette kunne have været med til at understøtte en række argumenter i analysen. Vi har forsøgt at kontakte militærpsykologer gennem blandt andet Ringsted Kaserne, samt andre almene psykologer. Formålet med at interviewe en psykolog var, at få et bedre indblik i især livsområdet socialt liv, ligesom interviewet med Tommy Grønholdt primært er tiltænkt arbejdsliv. 2.5.2 Statistik I projektet anvendes der udelukkende statistisk materiale produceret og anvendt af SFI i rapporten Soldater efter udsendelse en spørgeskemaundersøgelse. Da SFI s resultater derved ikke bliver holdt op mod andre undersøgelser, er dette blot den ene side af sagen. Projektet bærer derfor præg af SFI s resultater. Dette er dog en overvejelse vi har haft med fra starten og grundet det store og grundige arbejde, der ligger bag SFIundersøgelserne, se eventuelt afsnittet 2.5.2, og vi mener derfor, at vi kan forsvare kun at anvende statistik fra én kilde. Ved brug af statistik kan teksten hurtigt blive en anelse uoverskuelig grundet den store mængde fakta i form af procenter og andre tal. For at få et bedre overblik over de anvendte figurer og tabeller har vi derfor valgt at vedlægge dem alle i bilagene, så læseren selv kan se hvor dataene stammer fra (Johansen&Trier, 2010: 8f.). Som med alle andre dele af projektet er det også her væsentligt at reflektere over, hvorvidt den anvendte empiri formår at besvare det, der ønskes besvaret (Olsen, 2009:193ff.). Som tidligere nævnt fokuserer dette projekt på tre livsområder; arbejdsliv, socialt liv og samfundsmæssige relationer. Disse er blandt andet udvalgt på baggrund af SFI-rapporter, som også er anvendt til den statistiske del, hvilket har den betydning, at empirien fra SFI sammen med vores foretagne interviews i høj grad formår at belyse de tre livsområders betydning for veteranerne i mødet med samfundet. 20

2.6 Etiske overvejelser. Vi vil i det følgende afsnit gøre rede for, hvilke etiske overvejelser vi har gjort os i dette projekt. Undersøgeren bør vurdere, hvilken kilde han eller hun skal interviewe og hvorledes et interview kan påvirke den interviewede (Fontana&Fray, 2000: 662). Undersøgeren bør beskytte den interviewede fra fysisk og følelsesmæssig skade, som et interview ville kunne frembringe. Vi har valgt ikke at foretage interviews med veteraner ud over John Olsen og Kristian Nolan, som i deres funktion som frivillige på Veteranhjemmet København er vante til at fortælle om deres oplevelser. Da de selv begyndte at snakke om egne erfaringer i pilotinterviewet, fandt vi, at vi godt kunne tillade os at stille mere personlige spørgsmål inder geninterviewene. Vi har valgt ikke at foretage interviews med veteraner, da vi som udgangspunkt ikke kan vurdere, hvad veteranerne er klar til at skulle tale om og vi ønsker ikke at påvirke eller fremprovokere en uhensigtsmæssig situation. Derudover har vi forinden alle vores interviews forklaret den interviewede, hvad interviewet ville gå ud på og hvad vi ønskede at få ud af samtalen. Alle har givet deres samtykke til interviewet (Kvale, 2009: 81). Vi har i alle tilfælde tilbudt de interviewede fuld anonymitet, for at beskytte deres identitet. Ingen af de interviewede har dog ønsket dette (Fontana&Fray, 2000: 662). 2.7 Teoretiske overvejelser Følgende afsnit vil indeholde en præsentation af de hovedteoretikere og teorier, vi har benyttet i projektet, en refleksion over hvorfor vi netop har benyttet disse og en diskussion af teoretikernes videnskabsteoretiske ståsted. Formålet med dette er, at gøre vores valg af teorier eksplicitte og tydeliggøre, hvilken betydning disse har haft for udformningen af projektet. I denne forbindelse er det ligeledes relevant at få et indblik i, hvilket videnskabsteoretisk ståsted vores teoretikere har, da dette har udbredt betydning for, hvorledes de har udarbejdet deres teori. De teoretikere der vil blive præsenteret og diskuteret i dette afsnit er Anthony Giddens, Michael Husen, Zygmunt Bauman og Axel Honneth, startende med Anthony Giddens. 21

Anthony Giddens (1938-), der er en britisk sociolog, er blandt andet blevet kendt for sin analyse af moderniteten og dens indflydelse på individet. Netop hans teori omkring individet og dets selvidentitet i moderniteten fandt vi meget relevant for projektet, da dette kan give os en forståelse for de problemer og udfordringer, veteranerne står overfor. Mere præcist så har baggrunden for at vælge netop denne teoretiker og teori været, at vi mente, at disse kunne belyse særligt de problemer, som veteranerne oplever i forhold til sociale relationer. Teorien er ikke specifik omkring veteraner, men da vi har den fordom og oplevelse af, at veteranerne oplever mange problemer, når de vender hjem igen efter at have oplevet krig, mener vi, at særligt veteranerne må opleve nogle af de problemer som Giddens skitserer. Giddens teori har meget fokus på selvidentitet og den skal dermed hovedsagelig være med til at belyse de livsområder, der omhandler veteranens arbejdsliv og socialt liv. I forhold til Giddens videnskabsteoretiske ståsted, så er han en af de teoretikere der gjorde op med den positivistiske tankegang, hvor man mente, at samfundsvidenskabeligt arbejde skulle foregå under nogle strenge lovmæssige regler. Han mente i stedet, at samfundet skal forstås ud fra menneskelige handlinger, da samfundet er menneskeskabt. På baggrund af dette tilsluttede han sig den hermeneutiske retning og mente derudover, at der inden for samfundsvidenskaben er en dobbelt hermeneutik. Dobbelt hermeneutikken består i, at forskeren tolker og analyserer på en virkelighed, som allerede er tolket af de lægpersoner som også danner genstandsfelt for forskningen (Kaspersen,2001: 43ff.). Herved cirkulerer begreber og teorier frem og tilbage mellem forsker og forskerens målgruppe. (Kaspersen,2011: 46) Det er i denne cirkulering, at dobbeltheden opstår. Samlet set så hænger Giddens hermeneutiske tilgang til samfundsvidenskaben godt sammen med dette projekt, da det også bygger på de hermeneutiske grundprincipper, se eventuelt afsnit 2.2. I dette afsnit vil også vores anden hovedteoretiker, Michael Husen (1945-), blive præsenteret. Husen er en dansk forfatter og Cand.mag. i filosofi og græsk, med speciale i pædagogisk filosofi og har blandt andet været underviser i pædagogik ved Danmarks Lærerhøjskole fra 1984-1998 (Husen, 2011). Husens teorier omkring individ og arbejdsprocesser findes relevante da de kan være med til at belyse hvilken betydning arbejde har for veteranerne samt hvilke problemstillinger veteranerne møder i forbindelse 22

med arbejde. Husen nævner ikke specifikt veteraner, men taler om individer i mere generel forstand. På trods af dette er vi af den overbevisning, at det er muligt, at anvende Husen til at anskueliggøre livsområdet omkring veteranernes arbejdsliv. Derfor har vi ligesom med Giddens også en fordom om, at veteranerne møder forskellige forhindringer, når de vender hjem og at disse er meget lig dem Husen beskriver. Den tredje hovedteoretiker, som vil blive præsenteret i dette afsnit, er Zygmunt Bauman (1925-). Bauman er en polskfødt sociolog med et stort og bredt forfatterskab bag sig. Han har været aktiv teoretiker i omkring 50 år og har behandlet mange områder indenfor sociologien (Jacobsen, 2004: 11f.). I dette projekt har vi dog kun valgt at benytte hans teori omkring fællesskab og dets betydning for individet. Grunden til at vi har valgt netop denne er, at den indeholder en karakteristik af det nutidige fællesskab, de trusler det står overfor og den betydning det har for individet. Disse elementer ved fællesskabet er yderst relevante, da de kan være med til at besvare, hvilke problemer veteranerne har i forhold til deres sociale relationer. I denne forbindelse særligt hvilke problemer veteranerne får, når de ikke længere er medlemmer af det samme soldaterfælleskab, som da de var udsendte og hvilke problemer de oplever i forhold til de venner, der ikke har været udsendt. Baumans teori omkring fællesskab kan således belyse nogle problemstillinger i forhold til veteranernes sociale relationer, til trods for at teorien ikke udelukkende omhandler veteraners fællesskaber. Baumans videnskabsteoretiske ståsted er ikke let at placere, hvilket blandt andet skyldes hans lange og brede forfatterskab. Bauman er af nogen blevet karakteriseret som tilhørende fænomenologien. Kort kan det om fænomenologien siges, at man her har fokus på menneskelige erfaringer og handlinger, som trækker på menneskets almene viden samt denne videns struktur. Bauman bygger desuden en anelse videre på dette i sine teorier og undersøger derved også subjektets ansvar for den anden (Jakobsen, 2010: 163f.). Denne tilgang hænger godt sammen med projektets hermeneutiske tilgang, da også denne har fokus på menneskelige erfaringer og handlinger og ønsker at forstå disse. Den helt store forskel på den fænomenologiske og hermeneutiske tilgang er, at den første mener at bør sætte sine forforståelser og fordomme i parentes og derved holde det udenfor forskningen og genstandsfeltet, mens den anden ikke mener, at dette er hverken muligt eller ønskværdigt (Rendtorff, 2007: 281f.). Denne forskel mener vi dog ikke er problematisk i forhold til at benytte teorien i et hermeneutisk projekt, da fænomenologien 23