Kvalitetsrapport Egegård Skole

Transkript

1 Kvalitetsrapport Egegård Skole

2 Indholdsfortegnelse Egegård Skole.doc 1. Indledning Metode Opfølgning på seneste kvalitetsrapport Det faglige niveau Skolelederens vurdering Kommunens vurdering Overordnede mål og rammer Kommunale indsatsområder Forbedring af elevernes læse- og stavefærdigheder og læselyst Pædagogisk Kontinuitet / overgange Sundhed Løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen Elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Skole- Hjem samarbejdet Elevplaner Dannelse og uddannelse Indsats på området Tilrettelæggelse af undervisningen i dansk som andetsprog (DSA) Lærernes uddannelse Midler anvendt på kompetenceudvikling Trinmålsevaluering Resulater af nationale test Rummelighed Indsats på området Status Indsatsområder de kommende år Forventede resultater Trivsel og samarbejde Indsats på området UMV-undersøgelse og -handleplan Forældretilfredshedsundersøgelse Tal og fakta Side 2 af 20

3 1. Indledning Det har været vigtigt at sikre, at der er overensstemmelse mellem afsnittenes numre og titler i den enkelte skoles rapport og i rapporten for det samlede skolevæsen i kommunen. Der vil være afsnit, hvor teksten udelukkende er skrevet i hovedrapporten, og som derfor er tomme i skolerapporterne. Det drejer sig om flg. afsnit 1 Indledning 2 Metode 5 Overordnede mål og rammer 5.1 Kommunale indsatsområder Dette er forhåbentlig med til gøre skolernes rapporter mere læsbare og frem for alt mere konkret og mindre omfangsrige. 2. Metode 3. Opfølgning på seneste kvalitetsrapport s ledelse har, i samarbejde med skoleforvaltningen, valgt at gennemføre "Statusanalysen" én gang årligt. Statusanalysens formål er, at styrke de områder på skolen som har direkte indflydelse på elevernes udbytte af undervisningen. Der er 3 hovedområder som forskningsresultater peger på har en direkte effekt på udbyttet af undervisningen. Disse områder er ledelse, faglighed/inklusion og evaluering/dokumentation. Ledelsen har med udarbejdet et ledelsesgrundlag som afspejler en ambitøse forventninger til alle medarbejdere. Den faglige ledelse vægtes højt, og alle medarbejdere vil få faglig og personlig feedback på deres direkte arbejde og resultaterne heraf. Det pædagogiske grundlag sætter rammen for alt pædagogisk arbejde ved Egegård Skole. Vi SKAL være ambitiøse på alle børns vegne. s aktuelle pædagogiske grundlag er tilgængelig på skoleporten. Fagligheden vil blive styrket gennem den nye afdelingstruktur, som tager udgangspunkt i skift af lærere og pædagoger skal ske på tidspunkter som passer til børnenes udvikling. De basale færdigheder indlæres i nedre skoleafdeling og når de er klar til et større abstraktionsniveau og perspektivering, får de de lærere som skal føre dem til afgangsprøven. Skolebstyrelsen har endvidere på baggrund af anbefaling fra skolens pædagogiske personale, indført engelsk fra 1. klasse og tysk/fransk fra 6. klasse. Desuden har skolebestyrelsen forandret princippet omkring fagfordeling, så det i dag kun handler om teamdannelse og anvendelse af lærerens/pædagogens spidskompetencer, fremfor at et forældet få-lærer/pædagog princip. Egegård Skole ønsker at være en inkluderende skole. Derfor har vi, med forvaltningens samtykke, indledt et flerårigt samarbejde med en proceskonsulent fra KLEO. Opgaven er klar. Alle medarbejdere skal kunne arbejde fagligt og profesionelt i mange relationer - med succes - for alle. Dette samarbejde udvides i det kommende med skolens deltagelse i LP-modellen. Elevplanerne udarbejdes direkte under skole/hjem samtalerne, i et reeltsamarbejde mellem lærer/pædagog og forældre/barn. Alle Elevplaner, aktivitetskalender og årsplaner er tilgængelige via Intra. har udviklet høj grad af skiftlig dokumentation på skolens udvikling. Resultaterne offentliggøres for alle på skoleporten. Side 3 af 20

4 4. Det faglige niveau I de følgende afsnit (4.1, 4.2) beskrives henholdsvis skolelederens og skolechefens vurdering af det faglige niveau på skolen. I vurderingen af det faglige niveau indgår: -Karakterer ved afgangsprøver -Den indsendte trinmålsevaluering -s indsats og resultater indenfor kommunale indsatsområder (afsnit 7) -s indsats og resultater indenfor skolepolitikkens områder (afsnit ) -Den løbende dialog mellem BKF og skole 4.1. Skolelederens vurdering Det er skolelederens vurdering, at Egegård Skoles faglige niveau er i en begyndende positiv udvikling. s gennemsnit ved afgangsprøven ligger lige over middelkarakteren 6. Der er dog markante udsving i gennemsnitskaraktererne for de enkelte fag, og niveauet opnået i fagene dansk, fysik/kemi og kristendom må betegnes som ikke tilfredsstillende. Det er skolelederens vurdering at skolens generelle faglige niveau er højnet gennem skoleårets forløb. Det professionelle samarbejde mellem lærere og pædagoger har haft en positiv indvirkning på elevernes udbytte af undervisningen, hvilket også afspejles i skolens trinmålsevaluering. Det er skolelederens opfattelse, at de tiltag som er iværksat i løbet af skoleåret 2008/2009 vil medføre et forbedret udbytte af undervisningen i løbet af få år. Elevplanerne er blevet dynamiske og er altid tilgængelige via skolens Intranet. Elevplanerne udarbejdes i fællesskab mellem forældrene, eleverne og skolen. Elevplanerne rummer desuden en vejledning fra skolen til forældrene i, hvordan de kan bidrage til en positiv faglig og alsidig personlig udvikling. Der er etableret en ny afdelingsstruktur ved Egegård Skole. Således rummer skolen i dag kun to afdelinger og et lærings- og udviklingscenter. Lærings- og udviklingscentret er bygget op således at skolens rummelighed udnyttes bedst muligt Kommunens vurdering På baggrund af de kommunale test, skolens egen evaluering af de gældende trinmål og på baggrund af karaktergennemsnittet ved de senere års afgangsprøver kan det konstateres, at det faglige niveau på Egegård Skole er blevet forbedret, og at skolen systematisk har iværksat en udvikling, som skal styrke elevernes faglige og sociale udbytte af undervisningen. bør evaluere elevernes prøveresultater i fagene dansk, fysik/kemi og kristendomskundskab. Egegård Skoles har i de sidste par år drøftet og iværksat en udviklingsplan for at styrke elevernes udbytte af undervisningen. Det faglige niveau er i positiv udvikling. s gennemsnit ved afgangsprøven ligger lige over middelkarakteren 6. Det professionelle samarbejde mellem lærere og pædagoger har haft en positiv indvirkning på elevernes udbytte af undervisningen, hvilket også afspejles i skolens trinmålsevaluering. Der er nu iværksat en sammenhængende udviklingsplan for skolen, som bl.a. omfatter en afdelingsopdeling, som skal styrke det faglige samarbejde omkring den enkelte klasse og omkring afdelingen. Der er etableret en ny afdelingsstruktur. rummer således i dag kun to afdelinger og et lærings- og udviklingscenter. Lærings- og udviklingscentret er bygget op således at skolens rummelighed udnyttes bedst muligt. Der arbejdes nu med dynamiske elevplaner, som altid er tilgængelige via skolens Intranet. Elevplanerne udarbejdes i fællesskab med forældrene og eleverne og rummer desuden en vejledning fra skolen til forældrene i, hvordan de kan bidrage til en positiv faglig og alsidig personlig udvikling. Side 4 af 20

5 Konklusion Egegård Skole fremstår som en veldrevet skole, hvor det faglige niveau er inde i en god udvikling. præges i dag af en højere grad af fælles forståelse for skolens pædagogiske tilgang til arbejdet med eleverne. deltager i det tværkommunale Partnerskab for folkeskolen, som er med til at systematisere viden og indsigt i skolens kultur og udvikling. Med det som en del af baggrunden fortsætter skolen sin faglige og organisatoriske udvikling. 5. Overordnede mål og rammer 5.1. Kommunale indsatsområder Skolepolitikkens overordnede mål samt øvrige kommunale indsatsområder danner sammen med skolernes egne indsatsområder rammerne for skolernes arbejde. I år beskrives den kommunale læseindsats, Pædagogisk Kontinuitet og indsatsen på sundhedsområdet Forbedring af elevernes læse- og stavefærdigheder og læselyst Arbejdet begynder i børnehaveklassen med lydtræning og børneskrivning og fortsættes med individuel læsning, fælles læsning samt makker- og gruppelæsning kombineret med skrivning af historier på computer og i håndskrift. Desuden arbejdes der ud fra den enkelte elevs læringsstil, som alle lærere er uddannet til. Skole har investeret massivt i nye undervisningsmaterialer. Såvel både boglige som elektroniske. Vi arbejder med tidlig indsats som Tidlig læsehjælp, et intensivt forløb med en daglig dosis på 20 min. eneundervisning til de elever, der har brug for hjælp. For de lidt ældre elever på mellemtrinnet arbejder med et kursus Læseløftet. Der er etableret lektiecafé for alle skolens elever. For de yngste er lektiecaféen i vores SFO og for de ældre elever holdes lektielæsningen på skolens bibliotek. Resultatet for vores elever i indskolingen ligger over gennemsnittet for både landsplan og kommunalt plan. Derudover er der mulighed for hjælp i vores Lektiecafé. har besluttet at uddanne en læsevejleder til alle afdelinger. Således uddannes ny læsevejleder i skoleåret 2009/2010 og i skoleåret 2010/ Pædagogisk Kontinuitet / overgange Elementerne i pædagogisk kontinuitet er indarbejdet i skolens årsplan, såvel for overgangen fra børnehave til skole/sfo og overgangen fra SFO til klub. Børnehaveklasselærere og pædagoger er på arbejdsbesøg hos hinanden og der afholdes fælles planlægnings- og orienteringsmøder jævnt fordelt over hele året. Der afholdes orienteringsmøde for kommende forældre før indskrivning i skolen og forældre og børn møder de kommende lærere og pædagoger inden skolestart. Skattekistedagen arrangeres som en oplevelsesdag for de nye børn, og Årgangens Træ plantes. Børnenes spor er udgangspunkt for i projekter i løbet af børnehaveklassen og 1. klasse, eksempelvis Børnenes aktuelle interesser og Udvikling gamle/ nye kompetencer. Barnets kuffert følger barnet til overgangen til klubben. SFO og klub holder fælles informationsmøde for forældrene og der holdes et overleveringsmøde inden klubstart. I maj arrangeres fælles aktiviteter med klubben. Side 5 af 20

6 Ledelsen i skole, SFO og klub holder møder jævnt hen over året, hvor fælles børn og koordinering af aktiviteter er på dagsordenen Sundhed Egegård Skole har en fremragende kantine! Der er heldigvis kø hver eneste dag, for at få mad i vores kantine. Vores dygtige kantinepersonale når at tale med eleverne og derved sikre, at de træffer det ernæringsrigtige valg. Vores politik er, at alle elever på mellemtrinnet og i udskolingen skal spise deres mad i kantinen. Vi har principper for, at udbuddet i kantinen skal have en fornuftig sammenhæng mellem varieret og sund kost til en rimelig pris. s kantineudvalg godkender varesortimentet. Der er hver dag salatbar og mulighed for at købe varm mad til en rimelig pris, som består af vekslen mellem fisk og kød også indmad med brød eller grønsager til. Vi har opnået, at rigtig mange elever køber deres mad i kantinen og gerne afprøver og er glade for f.eks. hjerteragout, fisk af forskellig slags m.m. Vores dygtige kantinepersonale er gode til at afprøve nye retter og præsentere dem på en god måde, som tiltaler eleverne. I det store spisefrikvarter er der aktiviteter med motion for eleverne på mellemtrinnet og i udskolingen. Endvidere er skolens idrætshal (aula) åben i frikvartererne. Der arbejdes løbende med forbedringer af miljøet og aktivitetsmulighederne i skolegårdene. har et frivilligt svømmehold. Svømmeholdet "De blå spøgelser", som har været blandt de bedste i landet i en længere årrække, henter hvert år mange medaljer til skolen. I skolens SFO vægter vi sundhed og bevægelse højt. Vi har årligt tilbagevendende temauger som cykelugen og hoppeugen, hvor koncentrerer os om få sammenhængende aktiviteter. Vi har en fast ugentlig ude/ bevægelsesdag, hvor børnene kan vælge sig på forskellige fysiske aktiviteter, som f, eks. natur/ sejlklub, fodbold i aula, træklatring, gamle udendørslege etc. Gymnastiksal, aula og sportsplads benyttes så ofte som muligt. Morgen- og eftermiddagsmåltider følger kostrådene, og sfoen er stort set sukkerfri, hvilket bl.a. giver børnene en rolig start på dagen. Vi har koldtvandsanlæg tilsluttet vandrørene på begge afdelinger. Målet for Natur/ sejlklub er, at børnene får gode oplevelser som knytter sig til naturen at de lærer at bruge naturen og forså den. At fremme interessen for sejlsport og kanosejlads. Natur/ sejlklubben er et fast ugentligt tilbud på såvel skole- som skolefridage, hvor aktiviteterne spænder vidt, fra kanoture, bål og rollespil til blomsterpresning, tegning og fri leg, alt efter vejr og vind Løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen Egegård Skole har igangsat et systematisk evaluerings og dokumentationsarbejde af skolens indsatser, herunder også elevernes udbytte af undervisningen. Egegård Skole har købt adgang til et web-baseret evalueringsprogram. Programmet er udarbejdet i forbindelse med Kommunernes Landsforenings (KL) store projekt omkring styrkelse af den enkelte elevs udbytte af undervisningen. Evaueringen består af spørgeskemaer til henholdsvis ledelse, lærere, forældre og elever og evalueringen gennemføres hvert år i perioden august til oktober. Spørgeskemaerne er bygget op omkring de 3 vigtigste parametre for at forbedre elevernes udbytte af undervisningen, nemlig: * Faglighed og inklusion * Evaluering * Ledelse Side 6 af 20

7 Resultatet vises ved angivelse af procent opnået i forhold til en ønsket tilstand. I den forbindelse har Egegård Skole introduceret et nyt ledelsesgrundlag med fokus på styrket pædagogisk ledelse, deltagelse i LP-model for at styrke inklusionen, øget brug af liniefagsuddannelse i undervisningen samt dynamiske elevplaner som er tilgængelige for elever og forældre via skolens intra. Desuden gennemføres der test/prøver i dansk og matematik: * Bh.klasse Sproglig screening og KTI (2 gange årligt) * 1.klasse IL-basis og OS 64 * 2.klasse OS MG 2, 20-ords staveprøve * 3.klasse SL 60 + MG 3, ST 3 * 4.klasse SL 40 + MG 4, ST 4 + FG 4 * 5.klasse Læs 5 + MG 5, ST 5 + FG 5 * 6.klasse ST 6 + MG 6, TL 1 + FG 6 * 7.klasse ST 7 + MG 7, TL 2 + FG 7 * 8.klasse ST 8 + MG 8, TL 3 + FG 8 * På 9. klassetrin afholdes termins- og afgangsprøver Elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse er et vigtigt udviklingsområde for Egegård Skole. I indeværende år, har der været stor fokus på, at både minielevrådet og elevrådet bliver aktivt inddraget i skolens arbejde. Elevrådet har været repræsentere ved gentagne skolebestyrelsesmøder og elevrådet har planlagt, arrangeret og afholdt en skolefest for alle elever fra klassetrin. Minielerådet er i øjeblikket med til at vælge hvilken legeplads der skal etableres ved indskolingen. I henhold til Folkeskoleloven sikres eleverne medbestemmelse i undervisningen. Omfanget vedrørende medbestemmelsen varierer i forhold til klassetrin og de enkelte klasser Skole- Hjem samarbejdet Skolebestyrelsen har vi vedtaget princip for skole-hjemsamarbejdet. Forældremøder: Hver klasse har to årlige forældremøder, som ofte begynder samlet for klassetrinsteamet, hvor den fælles information gives. Ledelsen deltager i alle klassers/årganges forældremøder hvor der fremlægges aktuelle nyheder, planer og resultater. Skolebestyrelsen deltager med en repræsentant. Skole/hjem samtaler: Der afholdes to skole-hjemsamtaler pr. år pr. elev. Skole-hjemsamtalerne i indskolingen afholdes med deltagelse af både pædagoger og lærere. Elevplanerne udarbejdes i fællesskab før og under skole/hjem samtalen. Arrangementer: Alle klasser har afholdt forskellige arrangementer. Skolebestyrelsen: Skolebestyrelsen har afholdt beretningsaften. Skolebestyrelsen har afholdt et stort arrangement med foredragsholder omkring temaet mobning. Mødet var meget velbesøgt og det har motiveret skolebestyrelsen til at udvide antallet af møder med skolens forældre. Side 7 af 20

8 Alle klasser har mindst to kontaktforældre, som er valgt af klassens forældre. Kontaktforældrene deltager i et årligt fælles møde. Kommunikationen mellem skole og hjem er steget markant gennem et forøget brug af Intra og Skoleporten. Alle medarbejdere har bærbare computere hvilket kan tilskrives en del af den forøgede kommunikation Elevplaner Egegård Skole har udviklet en fælles skabelon til alle elevplaner. Elevplanerne er altid tilgængelige for forældre, elever, lærere og pædagoger via skolens intra. Elevplanerne indeholder elevens faglige udviklingsmål samt udviklingsmål for elevens alsidige personlige udvikling. Endvidere indholder elevplanen en vejledning til, hvordan forældrene best muligt kan støtte deres barns udvikling/udfordringer. Endelig indeholder elevplanen en kort prosabeskrivelse af elevens udbytte af skolegangen. Elevplanerne udarbejdes ved årets første skole/hjem samtale i et tæt samarbejde mellem lærere, pædagoger, elever og forældre. Det er skolens vurdering, at elevplanerne skal videreudvikles således at der differentieres mellem elevplaner i skolens nedre afdeling (0.-4. klasse) og skolens øvre afdeling (5.-9. klasse). Vi ønsker at skabe større sammenhæng mellem SFOens pædagogiske læreplaner og elevplanen for de yngste elever. Vi ønsker at indarbejde uddannelsesvalg og egnethed, for de ældste elever i det kommende skoleår. Samlet for alle elevplaner er, at de vil være dynamiske og løbende blive ajourført. 6. Dannelse og uddannelse Gladsaxe Kommunes skolepolitik er opdelt i målsætninger på tre områder, hvoraf det ene fokuserer på "Dannelse og Uddannelse". I dette afsnit beskriver skolerne indsats og resultater i skoleåret Indsats på området Egegård Skole har, med baggrund i skolekontrakten, iværksat et omfattende kompetenceudviklingsprojekt for alle skolens medarbejdere. Ledelsen har haft adgang til coach og skolens pædagogiske medarbejdere indgår i et kompetenceudviklingsprojekt med konsulent bistand fra KLEO. Kompetenceudviklingsprojektet har til formål at videreudvikle samarbejdskulturen på skolen samt give hver enkelt medarbejder større kompetence til at håndtere og arbejde i mange relationer. Uddannelsesforløbet er flerårigt og i det kommende skoleår implementeres LP-modellen som en del af forløbet. Det er en milepæl, at skolens pædagogiske personale kan udnytte det professionelle råderum, til at iværksætte solid og spændende undervisning for alle skolens elever. Det er ligeledes en milepæl, at arbejdsmiljøet og undervisningsmiljøet udvikles positivt. Det endelige mål er, at skabe en anerkendende skolekultur præget af højt fagligt niveau med livsduelige børn. Således ønsker skolen ikke kun at fokusere på karaktergennemsnit, men også på andre uddannelsesmæssige styrkesider hos eleverne. Hvert år måler vi derfor, foruden test og prøver, elevernes færdigheder inden for kreativitet, innovation, samarbejde og problemløsning. Egegård Skole gennemfører, som beskrevet andetsteds, en statusanalyse i forhold til skolens udvikling hvert år. I det kommende år kortlægges skolens udviklingsområder i forbindelse med LPmodellen. Tilsammen med brugertilfredshedsundersøgelsen og den kommende UMV og APV Side 8 af 20

9 (efterår 2009), har skolen optimale muligheder for at sætte ind over for skolens væsentligste udviklingsområder. De fleste uddannelsesressourcer i det kommende år, anvendes til LP-model og uddannelse af vejledere. Skolebestyrelsen har vedtaget et nyt princip for teamdannelse. Dette princip erstatter princippet for fagfordeling. Det nye princip er banebrydende i forhold til skolens hidtige praksis idet, at få-lærer princippet er erstattet af fokus på lærerens uddannelsesmæssige baggrund for at undervise i et fag. ønsker hermed, at styrke skolens faglige resultater gennem øget brug af lærernes linieg fagsuddannelse Tilrettelæggelse af undervisningen i dansk som andetsprog (DSA) Undervisning i dansk som anetsprog foretages som en integreret del af undervisningen ved Egegård Skole. Vi har en dansk som andetsprogsvejleder som støtter lærerne i denne planlægning. Koordinatoren afsøger elever der har behov for særlig tilrettelagt undervisning. Undervisningen i dansk som andetsprog tilrettelægges i samarbejde med klassens lærere. De tosprogede elever bliver testet med de samme prøver, som de øvrige elever på samme niveau. har 7 lærere, som enten er linjefagsuddannede eller har tilsvarende kompetencer Lærernes uddannelse Egegård Skole har haft en udvikling i brugen af lærernes kompetencer, som umiddelbart kunne se ud til at være negativ, idet skolen hidtil har oplyst 100% brug af liniefagskompetencer i alle fag. I årets kvalitetsrapport ses imidlertid det realistiske billede i brugen af lærernes liniefagskompetencer. Som det fremgår af taldelen, har der i udskolingen i fagene fysik/kemi og matematik, været ansat personale uden liniefagsuddannelse. Det skal for god ordens skyld nævnes, at Egegård Skole ved indgangen på skoleåret 2009/2010 har ansat en lærer med netop disse liniefagskompetencer Midler anvendt på kompetenceudvikling Egegård Skole har i skoleåret 2008/2009 iværksat et større kompetenceudviklingsprojekt omkring teamsamarbejde. Det er skolens vurdering, at det professionelle samarbejde skal styrkes betragteligt for at opnå forbedringer i elevernes udbytte af undervisningen. Egegård Skole har, i den forbindelse, indledt et to-årigt samarbejde med en proceskonsulent fra KLEO. I det kommende år udvides kompetenceudviklingsprojektet med implementering af LP-modellen. Egegård Skole har tillige prioriteret den enkelte medarbejders kompetenceudvikling gennem faglig kurser. Der har i valget af kurser været lagt vægt på rummelighed, specialundervisning og læsning. Egegård Skole har valgt, fortsat at vægte diplomuddannelser som en væsentlig del af kompetenceudviklingen Trinmålsevaluering For at styrke fokus på faglighed og evaluering har skolerne i flere år indsendt et skema, hvor der på klassetrinsniveau opgøres, hvordan eleverne lever op til de faglige mål, der er sat i Fælles Mål samt til de kommunalt vedtagne trinmål for elevens alsidige og personlige udvikling. Disse Side 9 af 20

10 opgørelse er ikke beregnet til offentliggørelse, men bruges til faglige drøftelser lokalt på skolen og mellem skolens ledelse og skolechefen. På skolernes arbejdes der målrettet og systematisk med trinmålene. Trinmåls-evalueringen diskuteres på teammøderne og i teamsamtalerne med skoleledelsen. Endvidere indgår de i skoleledelsernes og skolelederens kontraktsamtale med forvaltningen Resulater af nationale test Der er ikke afholdt nationale test i indeværende skoleår 7. Rummelighed Rummelighed er det andet af de tre hovedområder i Gladsaxe Kommunes skolepolitik og udgangspunktet for alle initiativer på dette område er den forståelse af rummelighedsbegrebet, der er formuleret i kommunens skolepolitik. Rummelighed i Gladsaxe Kommunes skoler handler om at tilbyde fællesskaber, der rummer og afspejler samfundets mangfoldighed. I dette afsnit beskriver skolerne indsats og status, samt planer for de kommende år og de forventede resultater heraf Indsats på området Det pædagogiske grundlag for Egegård Skole udtrykker følgende: Forventningerne til elevernes præstationer er tydelige og ambitiøse. Der er en værdsættende og anerkendende tilgang til den enkelte elev, og eleven får en positiv og tydelig tilbagemelding på selv det mindste fremskridt. Forældre involveres til at støtte barnet ud fra den viden, de har om barnets resultater og læringsvaner. Når det pædagogiske personale udvikler undervisningen, er skolens ledelse sparringspartner og vejleder. Ledelsen lægger vægt på at skabe et trygt og arbejdsorienteret læringsmiljø på skolen. Ifølge Egegård Skoles pædagogiske grundlag, er vores vigtigste opgave at tilrettelægge dagligdagen så elevernes evner udvikles bedst muligt. Det skal foregå således, at såvel elever som lærere føler glæde og tryghed. Den enkelte elev skal opleve en skole, hvor han/hun har de bedste vilkår for at udvikle sig sammen med andre. For at opnå dette arbejdes der med holddannelse på tværs af klasser og klassetrin. Vi er i gang med at udvikle skolen ved at indrette undervisningsmiljøer, der fremmer undervisning, der kan tilgodese alle elever. Herudover arbejdes der også med den enkelte elevs læringsstil. Gennem læríngs- og udviklingscentret satser vi på en tidlig og koordineret indsats i forhold til elever i vanskeligeheder. Elevernes trivsel og alsidige personlige udvikling er et obligatorisk område der skal beskrives i elevplanen. Hvert klassetrin evaluerer løbende elevernes sociale mål, som i slutningen af skoleåret skrives ind i et skema til forvaltningen. Dette skema drøftes i teamsamtaler mellem ledelsen og det enkelte team Status Egegård Skole har besluttet at indføre en ny afdelingsstruktur. Fremover rummer skolen således 4 selvstyrende afdelinger: * SFO * Nedre undervisningsafdeling (0.-4. klasse) * Øvre undervisningsafdeling (5.-9. klasse) Side 10 af 20

11 * Lærings- og udviklingscentret. Afdelingsorganiseringen af undervisningen er baseret på forskningsresultater om blandt hjernens udvikling. Afdelingsstrukturen understøtter således elevernes udvikling og læringsparathed. I det kommende år har vi flyttet en meget stor del af undervisningsressourcerne ud i de enkelte afdelinger. Afdelingerne udnytter det professionelle råderum til at planlægge særlig tilrettelagt undervisning for elever der har behov for det. Undervisningsressourcerne giver tillige mulighed for øget holddeling. Etableringen af lærings- og udviklingscentret styrker vejledningskulturen og den særlig tilrettelagte undervisning Indsatsområder de kommende år Egegård skole vil oprette og implementere et Lærings- og udviklingscenter (LUC) som et selvstyrende team med egen ledelserepræsentant og koordinator. LUC er en sammenlægning af skolebibliotek, it, medie, specialundervisning og vejlederne. Dette gøres for dels at styrke skolens indsats for elever med særlige undervisningsbehov, således at vi arbejder med en tidlig målrettet indsats med hurtig opfølgning på identificering af elevens behov, dels at styrke skolens faglige niveau i de forskellige nærmiljøer ved etablering af en rådgiver og vejledningskultur. LUC får uddelegeret kompetence og økonomiske råderum. LUC implementerer en værdsættende og anerkendende tilgang til den enkelte elev, og at eleven får positiv og tydelig tilbagemelding på selv det mindste fremskridt. Dette gøres ved at arbejde med ressourceorienterede pædagogiske værktøjer. Næste år uddannes alt pædagogisk personale inden for LP-modellen (Læringsmiljø- og Pædagogisk analyse). Målet er at opnå klar kommunikation og en øget systemisk praksis i forhold til kolleger og øvrige interessenter. Egegård Skole evaluerer blandt andet på følgende tilstande: * Flest mulige elever undervises i nærmiljøet, og det pædagogiske personale samarbejder om mangfoldighed i tilrettelæggelse organisering af undervisningen. * Der er en tidlig målrettet læseindsats og hurtig opfølgning på identificering af elevens behov. * Der er en værdsættende og anerkendende tilgang til den enkelte elev, og eleven får en positiv og tydelig tilbagemelding på selv det mindste fremskridt Forventede resultater Ønskede effekter: Hele klassen... * Sociale * Rummelige * Fagligt ambitiøse * Engagerede Udsatte børn... * Tillid * Tryghed * Kontinuitet * Koncentration Side 11 af 20

12 Børn i særlig tilrettelagt undervisning... * Selvværd * Selvtillid * Mærkbare resultater * Lyst til at lære Forældre... * Inddragelse * Ansvarliggjort * Engagement * Kommunikation Pædagogisk praksis... * Systemteoretisk * Anerkendende * Inkluderende * Innovativ * Dynamisk 8. Trivsel og samarbejde Skolepolitikkens tredje område handler om "Trivsel og Samarbejde". Under dette område beskrives de aktiviteter, som handler om børnenes, forældrenes og personalets trivsel, og resultaterne heraf Indsats på området Egegård Skole har fokus på rigtig mange områder som både direkte, og indirekte, vil få indflydelse på trivsel og samarbejde: * Elevrådenes arbejde er udviklet i skoleåret og elevrådet inddrages i større udstrækning i naturlige processer. En ny opgave for elevrådene bliver at udvikle børnekonfliktmægling ved Egegård Skole. * Vi har et kantineprojekt, hvor 6. klasserne hjælper til i kantinen. påtænker desuden at indføre "studiejobs" for eksempel bogopsætter på biblioteket, legehjælp i SFO mv. mod betaling. * Forældre og elever inddrages i arbejdet med elevplaner. * Skolebestyrelsen har i det forgangne år haft fokus på mobning. Der er afholdt arrangementer for forældre og elever ved flere lejligheder, blandt andet med Lars Bom som oplægsholder. Mobning har ligeledes været temaet i en fordybelsesuge. * Vi har indledt samarbejde med proceskonsulent fra KLEO, til at styrke samarbejdet mellem skolens medarbejdere. LP-modellen kobles i det kommende skoleår på denne proces. Projektet forventes at forbedre både skolens evne til samarbejde samt øget inklusion. * er reorganiseret med ny struktur der underbygger stærkere faglig fokus. * Ledelsen har udarbejdet et ledelsesgrundlag som indeholder ny arbejdsfordeling, så ledelsen i højere grad kan styrke den pædagogiske/faglige ledelse ved Egegård Skole. * Bygningerne indrettes således alle medarbejdere har et tilhørsforhold til personalerummet. Ledelsen for undervisning og SFO samles i forlængelse af personalerummet. Side 12 af 20

13 * har stillet IT faciliteter til rådighed for alle medarbejdere. Derved er den løbende kommunikation styrket markant UMV-undersøgelse og -handleplan Egegård Skole gennemfører undervisningsmiljø undersøgelse i efteråret I forbindelse med skolens deltagelse i LP-modellen kortlægges undervisningsmiljøet tillige i efteråret Egegård Skole har dog allerede gennem statusanalysen, som gennemføres hvert år ved skolen, fået data ind omkring undervisningsmiljøet. Resultaterne er baseret på 169 elevbesvarelser fra klassetrin. Statusanalysen kan læses på skolens hjemmeside Forældretilfredshedsundersøgelse SKOLE: har opnået en bedre overordnet tilfredshed end i Nu kunne det også næppe blive værre end i 2006, da Egegård Skole blev placeret som den skole med mindst brugertilfredshed. Vi hæfter os særligt ved, at forældrene udtrykker god tilfredshed med information om barnets udbytte af undervisningen, og information om årsplanen for klassens arbejde. Netop disse områder er yderligere styrket i det forløbne skoleår. Hertil kommer, at vores forældre udtrykker massivt tilfredshed med samarbejdet mellem skole og hjem samt om den generelle information fra skolens ledelse. Et af vores vækstområder er, at vi på trods af flere års investiringer i undervisningsmaterialer oplever, at forældre langt fra er tilfreds med undervisningsmaterialets kvalitet. Det har skolebestyrelsen gjort noget ved, og har derfor afsat ekstra midler til undervisningsmaterialer i indeværende regnskabsår. Det er naturligvis med stor bekymring vi kan konstatere, at forældrenes tillid til at Egegård Skole kan udvikle elevernes faglige færdigheder er meget lille. intensiverer derfor arbejdet med at styrke elevernes faglige udbytte af undervisningen. Det ledelsesmæssige fokus vil være centreret om den pædagogiske ledelse de næste år. SFO: Brugertilfredshedsundersøgelsen var positiv for SFO s vedkommende, med en score alt i alt som nr. 3. Specielt scorede vi højt på børnenes trivsel i SFO og medarbejdernes tid til det enkelte barn. Problemer med legepladsfaciliteterne trak ned. En ændring bør kunne registreres ved næste måling, da en renovering af legepladsen er sat i gang. Side 13 af 20

14 9. Tal og fakta Denne del af rapporten indeholder de tal, som tidligere stod inde i afsnittene i rapporten. Samlede tabeller for skolevæsenet og beskrivelse af opgørelsesmetode kan læses i hovedrapporten for hele skolevæsenet. T1 Elev- og klassetal Elevtal Klasse ta l Klasse kvotient Børneha vekla sse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse I alt BKF T2 Antal elever i specialgrupper har ingen specialgrupper T3 Antal elever pr. lærer Fuldtidsansatte eksklusive Total antal elever eksklusive Elev-lærer ratio eksklusive børnehaveklasseledere børnehaveklasse børnehaveklasse 31,60 370,00 11,71 BKF T4 Andel af elever, der går i SFO Elever bh. kl. 3. kl. Elever i SFO SFO andel i % BKF T5 Udgifter pr. elev Udgift 2008/09 Elevtal Udgift pr. elev 2008/ 09 Udgift pr elev Egegård Skole I alt for kommunen BKF T6 Udgifter til undervisningsmidler pr. elev Udgift 2008/09 Elevtal Udgift pr. elev Udgift/elev Egegård Skole I alt for kommunen BKF Side 14 af 20

15 T7 Antal elever pr. nyere computer Egegård Skole.doc Generelt Antal elever i alt 415 Antal undervisningscomputere anskaffet i Place ring af undervisningscom pute re Klasselokalerne 2 Fæ lles næ rområder Computerrum 22 Transportabelt 78 Bibliotek 20 Andet 8 Antal undervisningscomputere i alt 130 Antal elever pr computer 3,2 Undervisningscom pute rne s alde r 3 år eller yngre 80 4 år 27 5 år eller ældre 23 Unde rvisningscom putere tilslutte t loka lne t Kablet 42 Trådløst 88 Undervisningscomputere med adgang til internet 100% Antal elever pr nyere PC (4 år eller mindre) 3,9 T8 Personaleomsætning Lærere, Heraf uddannede 32 Fratrådte 3 Tiltrådte 2 Lærer-omsætning 8% Pædagoger, Heraf uddannede 13 Fratrådte 1 Tiltrådte 3 Pædagog-omsætning 13% T9 Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning Antal fuldtidsstillinger Undervisningstid Undervisningstimetal Undervisningsgrad 31, ,79 672,30 0,40 BKF T10 Planlagte timer og omfang af gennemførte timer Årligt Undervisningstimet Aflyste undervisningstimet al i 4 uger undervisningstimer Egegård Skole BKF 48 Side 15 af 20

16 T11 Lærernes uddannelse Egegård Skole.doc %-del for faget Billedkunst L L L L L L K K L L 100 Biologi L L L L L L 100 Dansk K L K L L L L L L L K L L L L L L L 100 Engelsk L L L L L L K K L L L L L L 100 Fransk L L L L 67 Fysik/kemi K L L L K K 100 Geografi L L L L L L 100 Historie K K L L K K K K L L L L L L 100 Hjemkundskab L K L L 100 Håndarbejde L L L L 100 Idræt L L K K L L K L K L K L L L L L L L 100 Kristendomsk. K K K K K K L L K K K K L L L L 100 Matematik L L K K K L L L L L L L K L L L K K 100 Musik K K K K L L L L L L K K 100 Natur/teknik L L K K K K L L L L L K 100 Samfundsfag L L L L 100 Sløjd L L L L 100 Tysk L L L L L L 100 % del på klassetrin 66,7 66,7 66, ,7 66,7 61,1 66, kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. T12 Midler anvendt på kompetenceudvikling Dec. Udgifter Centrale udgifter Udgift 2008/2009 Antal lærere Udgift pr lærer Egegård skole TOTAL BKF 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. T13 Dansk som andetsprog Andel af fremmedsprogede Klassetrin Elever i alt 2-sprogede elever Bh.kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl 40 3 I alt 415 BKF 40 Antal elever, der modtager undervisning i DSA: Side 16 af 20

17 Klassetrin Antal tosprogede elever, som er vurderet til at have behov for basisundervisning i DSA 1 Antal tosprogede elever, som er vurderet til at have behov for supplerende undervisning i DSA 2 Bh.kl kl 4 2. kl 2 3. kl 2 4. kl 1 5. kl 2 6. kl 3 7. kl 2 8. kl 2 9. kl 1 Organisering af undervisningen Klassetrin Som integreret del af undervisningen, hvor fag-læreren benytter andetsprogspæ dagogiske metoder Ved tilknytning af ekstra lærer i undervisningen Uden for den alm. undervisningstid Uden for klassen i den alm. undervisningstid Bh.kl kl kl kl kl kl kl kl 2 8. kl kl 2 1 1) Basisundervisningen tager sigte på elever, som ved optagelsen ikke har sproglige forudsætninger for at kunne deltage i klassens undervisning med rimeligt udbytte. 2) Supplerende undervisning i DSA er beregnet for elever, som ved optagelsen har sproglige forudsætninger for at kunne deltage i klassens undervisning, men som alligevel har behov for undervisning i DSA. Lærere i Dansk som andetsprog Hvor mange lærere er tilknyttet DSA? 3 Hvor mange af disse har linjefag i DSA eller tilsvarende kompetencer? 3 2 Hvor mange af disse har længerevarende kurser i DSA (mindst 30 timer)? 1 Andel i procent, som opfylder ét af ovenstående krav 100 3) Med tilsvarende kompetencer regnes den grundlæggende efteruddannelse i DSA (2x120 timer) eller pædagogisk diplomuddannelse i DSA. Side 17 af 20

18 T14 Specialundervisning s forebyggende indsats Antal timer til der anvendes til forebyggende indsats Egegård Skole.doc Antal timer heraf, der læses af lærere med særlige kvalifikationer på det relevante område (linjefag / efteruddannelse ) s foregribende indsats Antal elever, der modtager undervisning på hold Sprogstimulering Tidlig læsehjælp Læsekursus Motorik, tidlig matematikhjælp Antal timer til der anvendes til foregribende indsats Antal timer heraf, der læses af lærere med særlige kvalifikationer på det relevante område (linjefag / efteruddannelse ) s indgribende indsats Antal elever, der modtager individuelt tilrettelagt specialundervisning I specialklasse Uden for den almindelige Hjælpen gives Familieklasse klasse få timer ugentlig inde i klassen Antal timer til der anvendes til indgribende indsats (individuelt tilrettelagt specialundervisning) Antal timer heraf, der læses af lærere med særlige kvalifikationer på det relevante område (linjefag / efteruddannelse ) T15 Karaktergivning i folkeskolens afgangsklasser Fag FSA Dansk, Læsning 4,9 Dansk, Retskrivning 5,4 Dansk, Skr. fremstilling 5,3 Dansk, Orden 5,5 Dansk, Mundtlig 6,9 Matematik, Færdighed 6,2 Matematik, Problem 6,0 Engelsk, Skriftlig 6,8 Engelsk, Mundtlig 8,5 Tysk, Mundtlig 0,0 Fransk, Mundtlig 0,0 Fysik/kemi, Praktisk/mund 5,1 Biologi, Skriftlig 6,1 Geografi, Skriftlig 6,7 Historie, Mundtlig 0,0 Samfundsfag, Mundtlig 0,0 Kristendomskundskab, Mundtlig 5,6 Obligatorisk projektopgave 8,4 Faget er ikke udtrukket Side 18 af 20

19 T16 Udvikling i brug af Personale-, Elev- og ForældreIntra PersonaleIntra Side 19 af 20

20 T17 Elevers fravær Klassetrin Elever S U L Forældretilfredshedsundersøgelse Der beskrives ikke resultater for den enkelte skole. Resultaterne på kommuneniveau kan ses i hovedrapporten Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse Denne tabel vil kun indgå i den kommunale kvalitetsrapport Trinmåls-evaluering indsender skema, indgår ikke pga. aftale om fortrolighed Afsnittet udgår i skolerapporterne, men nævnes i hovedrapportens tekstdel vedrørende det faglige niveau Resultater af nationale test i udvalgte fag og på bestemte trin Der er ikke afholdt nationale test i år Side 20 af 20