Kvalitetsrapport. Gladsaxe Skole

Transkript

1 Kvalitetsrapport Gladsaxe Skole

2 Indholdsfortegnelse Side 2 af 18 sider Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Opfølgning på seneste kvalitetsrapport... 3 Det faglige niveau... 3 Skolelederens vurdering... 3 Børne- og Kulturforvaltningens vurdering... 4 Kommunale indsatsområder... 4 Forbedring af elevernes læse- og stavefærdigheder og læselyst... 4 Pædagogisk Kontinuitet / overgange... 4 Sundhed... 4 Løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen... 5 Elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse... 5 Skole- hjem samarbejdet... 5 Elevplaner... 6 Dannelse og uddannelse... 6 Indsats på området... 6 Tilrettelægges af undervisningen i dansk som andetsprog (DSA)... 7 Lærernes uddannelse... 7 Midler anvendt på kompetenceudvikling... 7 Rummelighed... 7 Indsats på området... 7 Opnåede resultater... 8 Trivsel og samarbejde... 9 Indsats på området... 9 UMV-undersøgelse og -handleplan... 9 Forældretilfredshedsundersøgelse... 9 Elevfravær Talmateriale Elev- og klassetal... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Andel af elever, der går i SFO... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Antal elever i specialgrupper... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Antal elever pr. lærer... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Udgifter pr. elev... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Udgifter til undervisningsmidler pr. elev... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Antal elever pr. nyere computer... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Personaleomsætning... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Lærernes arbejdstid... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Timegennemførelse... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Lærernes uddannelse... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Kompetenceudvikling... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Dansk som andetsprog... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Specialundevisning... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Karaktergivning... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Elevfravær... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

3 Indledning Side 3 af 18 sider På Egegård Skole har vi arbejdet ud fra en række ønskede tilstande: Forventningerne til elevernes præstationer er tydelige og ambitiøse. Der er en værdsættende og anderkendende tilgang til den enkelte elev, og eleven får en positiv og tydelig tilbagemelding på selv det mindste fremskridt. Forældre involveres til at støtte barnet ud fra den viden, de har om barnets resultater og læringsvaner. Når det pædagogiske personale udvikler undervisningen, er skolens ledelse sparringspartner og vejleder. Ledelsen lægger vægt på at skabe et trygt og arbejdsorienteret læringsmiljø på skolen. For at kunne indfri disse forventninger er følgende tiltag gjort/videreudviklet: Implementering af et LUC (Lærings- og udviklingscenter) med en tilknyttet ledelsesrepræsentant, der varetager koordineringen af skoletilbuddet for børn med særlige behov og deres handleplaner. LP-modellen. Opfølgning på teamudviklingsprojekt. Båndet, Motivation og Mestring (pige/drengeprojekt) Udvikling af evaluering og testning af elever, samt kommunikation med hjemmene. Opfølgning på seneste kvalitetsrapport Oprettelse af et Lærings- og udviklingscenter (Beskrevet i ovenstående afsnit) Gennem ovennævnte tiltag har vi fået struktur, systematik og overblik over alle skolens børn med særlige behov, og der er blevet udarbejdet individuelle handleplaner for dem, som muliggør en bedre inklusion med løbende evalueringsprocesser. Teamudviklingsprojekt i samarbejde med KLEO og UCN. LP-modellen har givet den samlede medarbejdergruppe en systematisk, systemisk analysemodel med følgende planlagte handlingsmønstre samt evaluering. Dette har ikke blot skabt en ændring i arbejdet med at skabe bedre læringsmiljøer, men yderligere ansporet en systemisk og ressourceorienteret tilgang til alle aspekter af deres professionelle virke. Det faglige niveau Skolelederens vurdering Det er skolelederens vurdering, at det generelle arbejde med faglighed ved Egegård Skole har været i en positiv udvikling. Det er konsekvensen af en målrettet forandring i kulturen blandt skolens medarbejdere samt et forankret pædagogisk grundsyn. Skolens pædagogiske medarbejdere har alle gennemgået kursusforløb i LP-modellen og har i dette arbejde fået supervision af skolens psykolog. Den pædagogiske metode, som er grundlaget for arbejdet med læringsmiljø og pædagogisk analyse, har medført et meget lavt konfliktniveau i skolens daglige arbejde. Skolens medarbejdere har herudover deltaget i vores interne uddannelse, hvor der især har været fokus på undervisning af elever med særlige udfordringer eller muligheder. Det er skolelederens vurdering, at det pædagogiske arbejde, både er blevet systematiseret og professionaliseret. Det er skolelederens vurdering, at elevernes faglige udbytte er i en svag positiv udvikling. Resultaterne ved folkeskolens afgangsprøver har i år været tilfredsstillende.

4 Side 4 af 18 sider De nationale test viser, at der er behov for forbedringer. Det er skolelederes vurdering, at prioriteringen af flere fags undervisningstimer, har haft en negativ indflydelse på resultaterne i de nationale test. Derfor har skolebestyrelsen vedtaget, at timefordelingsplanen igen i højere grad indrettes efter ministeriet vejledende timetal. Det er skoleleders vurdering, at der er sket en signifikant forbedring af elevernes alsidige og personlige udvikling. Årsagen hertil skal findes i den ændrede pædagogiske tilgang. Det er skoleleders vurdering, at inklusionsarbejdet ved Egegård Skole er i en positiv udvikling, og at resultaterne af inklusionsarbejdet har medført signifikante forbedringer af både lærings- og undervisningsmiljøet. Børne- og Kulturforvaltningens vurdering I kvalitetsrapporten for blev Egegård skole beskrevet som en veldrevet skole, hvor det faglige niveau var i en god udvikling. Børne- og Kulturforvaltningen vurderer, at elevernes faglige udbytte er i en positiv fremgang. Skolens resultater i årets afgangsprøver er forbedret i de seneste skoleår, dog viser årets nationale test svingende resultater. Der ses er en signifikant forbedring af elevernes alsidige og personlige udvikling. Det er Børne- og Kulturforvaltningens vurdering, at dette bl.a. har baggrund i en målrettet indsats på efteruddannelse og udvikling af den pædagogiske kultur på skolen. Det er Børne- og Kulturforvaltningens vurdering, skolen er inde i en god udvikling med hensyn til de faglige resultater og elevernes alsidige og personlige udvikling. Der er ydet en stor indsats for at skabe denne udvikling, og for at skabe en inkluderende skole. Børne- og Kulturforvaltningen noterer sig, at der er områder, hvor de nationale test ikke er tilfredsstillende, og at skolen de kommende år vil være opmærksom på dette. Dette arbejde, samt skolens arbejde med at sikre de faglige resultater generelt, vil blive fulgt af Børne- og Kulturforvaltningen. Kommunale indsatsområder Forbedring af elevernes læse- og stavefærdigheder og læselyst I indeværende skoleår har der været fokus på følgende læsetiltag: Der bliver i stigende grad anvendt IT herunder brug af CD-ord til den individuelle læseudvikling. Testning af læsesvage elever og udarbejdelse af individuelle læsehandleplaner. Der har i indeværende skoleår afholdt VAKS læsekursus for læsesvage elever. Læsekurser for hele årgange eller for klasser. Kursus i faglig læsning og læseforståelse. Systematisk vejledning af dansklærere og klasseteamene. Fagligt læsningsforløb i udskolingen. Pædagogisk Kontinuitet / overgange Børnehaveklasselærere og børnehavepædagoger er på arbejdsbesøg hos hinanden, og der afholdes fælles planlægnings- og orienteringsmøder jævnt fordelt over hele året. Der afholdes orienteringsmøde for kommende forældre før indskrivning i skolen, og forældre og børn møder de kommende lærere og pædagoger inden skolestart. Skattekistedagen arrangeres som en oplevelsesdag for de nye børn. Børnenes spor er udgangspunkt for projekter i løbet af børnehaveklasse og 1. klasse, f.eks. "Børnenes aktuelle interesser" og "Udvikling af gamle/nye kompentecer". Barnets kuffert følger barnet til overgangen til klubben. SFO og klub holder fælles informationsmøde for forældrene, og der holdes et overleveringsmøde inden klubstart. I maj arrangeres fælles aktiviteter med klubben. Sundhed Egegård Skole har en fremragende kantine. Der er altid stor travlhed, og kø hver eneste dag for at komme til at købe mad.

5 Side 5 af 18 sider Vores dygtige kantinepersonale når stort set at tale med alle børnene for at sikre, at de træffer det ernæringsrigtige valg. Skolens politik er, at alle elever fra 3. til 9. klasse skal spise deres mad i kantinen, og vi har principper for, at udbuddet i kantinen skal have en fornuftig sammenhæng mellem at være varieret og sund og holde en rimelig pris. Skolens kantineudvalg godkender varesortimentet. Der er hver dag en varm ret med salat og/eller brød til en rimelig pris. Den varme ret veksler mellem kød, fisk og vegetarret. Vi har opnået at rigtig mange elever køber deres mad i kantinen, og gerne afprøver og er glade for f.eks. hjerteragout, forskellige slags fisk m.m. Kantinepersonalet er dygtige til, på en god måde, at præsentere børnene for nye retter og andre tilberedningsmuligheder. I det store spisefrikvarter er der aktiviteter med motion for eleverne i udskolingen, og "Legepatruljen" for eleverne i indskolingen. Endvidere er skolens idrætshal (aula) åben i frikvartererne. Der arbejdes løbende med forbedringer af miljøet og aktivitetsmulighederne i skolegårdene. I skolens SFO vægter vi sundhed og bevægelse højt. Vi har årligt tilbagevendende temauger som "Sundhedsugen", "Cykelugen" og "Hoppeugen", hvor vi koncentrerer os om få sammenhængende aktiviteter, og der er startet et løbehold. I løbet af ugen, har børnene mulighed for at deltage i forskellige fysiske aktiviteter, som f.eks. natur/sejlklub, fodbold i aulaen, træklatring, gamle udendørs lege etc. Gymnastiksal, aula og sportsplads benyttes så ofte som muligt. Morgen- og eftermiddagsmåltider følger kostrådene, og SFO'en er stort set sukkerfri, hvilket bl.a. giver børnene en rolig start på dagen. Vi har koldtvandsanlæg tilsluttet vandrørene på begge afdelinger. Målet for natur/sejlklub er, at børnene får gode oplevelser som knytter sig til naturen - at de lærer at bruge naturen og forstå den. At fremme interessen for sejlsport og kanosejlads. Natur/sejlklubben er et fast ugentligt tilbud på såvel skole- som skolefridage, hvor aktiviteterne spænder fra kanoture, bål og rollespil til blomsterpresning, tegning og fri leg, alt efter vejr og vind. Løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen Elevernes udbytte af undervisningen bliver løbende evalueret gennem: Udarbejdelse af elevplaner Nationale test Gennemførelse af læseprøver på alle årgange Gennemførelse af fremadrettede matematikprøver på alle årgange Indførelse af terminsprøver i 8.kl. Afholdelse af terminsprøver i 9.kl. Elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse I henhold til folkeskoleloven sikres elevernes medbestemmelse i undervisningen. Eleverne inddrages i årsplanlægningen og inddrages i højere grad i undervisningens tilrettelæggelse. Hvor muligt vælges en demokratisk prøveform ved FSA-B-prøve. Dette er et udviklingsområde for Egegård skole og for den nye Gladsaxe Skole. I indeværende år, har der været fokus på, at både minielevrådet og elevrådet er blevet inddraget i skolens arbejde, og er aktivt deltagende i skolebestyrelsens beslutningsprocesser vedr. undervisningen. Skole- hjem samarbejdet Egegård Skole har gennem et fremadrettet, værdisættende og opfølgende skole hjemsamarbejde formået at understøtte elevernes faglige og personlige udvikling. Kommunikationen mellem skole og hjem bliver stadig styrket gennem øget brug af SkoleIntra og Skoleporten Forældremøder: Hver klasse har to årlige forældremøder, som ofte begynder samlet på klassetrinet, hvor den fælles information gives. Ledelsen deltager i alle klasser/årganges forældremøder, hvor der fremlægges aktuelle nyheder, planer og resultater.

6 Side 6 af 18 sider Skolebestyrelsen deltager med en repræsentant på det første forældremøde i skoleåret, hvor der også vælges kontaktforældre. Skole/hjemsamtaler: Der afholdes to skole- hjemsamtaler pr. år pr. elev. Skole- hjemsamtalerne i indskolingen afholdes med deltagelse af både pædagoger og lærere. Elevplanerne udarbejdes i fællesskab før og under skole/ hjem samtalen. Arrangementer: Alle klasser afholder forskellige arrangementer Skolebestyrelsen: Efter byrådsbeslutningen om skolefusion mellem Egegård Skole og Gladsaxe skole blev der af begge skolebestyrelser afholdt fælles spisning og dernæst fælles møde på Egegård Skole, hvor en fælles arbejdsdag blev planlagt. Den fælles skolebestyrelse har udarbejdet nye principper, samt udarbejdet timefordelingsplan for den nye Gladsaxe Skole. De to skolebestyrelser fra Egegård Skole og Gladsaxe Skole afholdt hver deres beretningsaften med efterfølgende fælles arrangement for forældre og elever, hvor Lola Jensen familievejleder fortalte om Kunsten at glæde sig over, at have en teenager i huset Arrangementet var velbesøgt af både elever, forældre og ansatte. Kontaktforældrene: Kontaktforældrene vælges af klassens forældre - normalt for et år ad gangen. Klassens forældre bestemmer selv antallet af kontaktforældre. Kontaktforældrenes vigtigste opgave er at skabe, udbygge og bevare det bedst mulige samarbejde mellem klassens forældre, lærere og elever. Forældrene deltager i forberedelsen af, og har medansvar for, afvikling af forældremøder, fællesarrangementer i klassen og lignende. Elevrådet: Elevrådet er repræsenteret ved skolebestyrelsemøderne. Elevrådet fra Gladsaxe Skole har besøgt Egegård Skole efter invitation, hvor der var rundvisning og dialog om elevrådsaktiviteter. De to elevråd fra Egegård Skole og Gladsaxe skole har samarbejdet om afholdelse af en fælles skolefest for udskolingen. Elevplaner Egegård Skole anvender en fælles skabelon til alle elevplaner. Elevplanerne er tilgængelige for forældre, elever, lærere og pædagoger via skolens intranet. Elevplanerne indeholder såvel elevernes udviklingsmål som elevens faglige og alsidige personlige udvikling. Endvidere indeholder elevplanen en vejledning til, hvordan forældrene bedst muligt kan støtte deres barn. Endelig indeholder elevplanen en kort prosabeskrivelse af elevens udbytte af undervisningen. Elevplaner og udviklingen af disse i relation til evaluering og dokumentation er et indsatsområde for den kommende Gladsaxe Skole. Dannelse og uddannelse Indsats på området Skolens mål er fortsat, at skabe en anerkendende skolekultur præget af et højt fagligt niveau med livsduelige børn. Skolen har endvidere arbejdet på at etablere en tydelig profil, hvor der bl.a. arbejdes med årsplaner med faste elementer på de enkelte årgange. Udover familieklassen har der været arbejdet med at implementere kortere sociale træningsforløb med fokus på konflikthåndtering og relationsarbejde. Skolen arbejder fortsat på, at udvikle faglige "kørekort" indenfor forskellige områder, herunder bl.a. kulturkørekort, naturkørekort og sundhedskørekort.

7 Side 7 af 18 sider Skolens læringscenter arbejder med inklusion af alle skolens elever, især med fokus på børn med særlige behov, og har i den forbindelse arbejdet med implementeringen af et særligt "undervisningsbånd". I "båndet" arbejdes der med de faglige og de sociale kompentencer, både individuelt og i fælleskab. Tilrettelægges af undervisningen i dansk som andetsprog (DSA) Undervisningen i dansk som andetsprog foretages som en integreret del af undervisningen ved Egegård Skole. Vi har en dansk som andetsprogsvejleder, som støtter lærerne i deres planlægning af undervisningen. DSA-vejlederen afsøger elever der har behov for særligt tilrettelagt undervisning. Undervisningen i dansk som andetsprog tilrettelægges i samarbejde med klassens lærere. De to-sprogede elever bliver testet med de samme prøver, som de øvrige elever på samme niveau. Lærernes uddannelse På Egegård Skole har der været afholdt obligatoriske studiegrupper for den samlede medarbejdergruppe, bl.a. i ADHD. Derudover har der været afholdt interne studiekredse i "Digital dannelse", "Den anerkendende samtale", "Læsefærdigheder og faglig læsning", "SkoleIntra og web 2.0", "Et konstrutivistisk læringssyn" og åbent kursus i "CD-ord, PDF-Xchange-viewer og Skan.read". Yderligere har vejlederne initieret og gennemført kollega-oplæring. Der har også været et stående tilbud om supervision af de enkelte klassetrinsteam fra skolepsykolog og forvaltningens autisme- og adhdteam, som er blevet benyttet af forskellige medarbejdergrupper 2 medarbejdere (lærer/pædagog) afslutter i august 2011 deres uddannelse som Marte Meo terapeuter. Endelig har skolens medarbejdere deltaget i kommunens obligatoriske uddannelsesforløb. Midler anvendt på kompetenceudvikling I dette skoleår har vi afsluttet et flerårigt undervisningsforløb i LP-modellen, som har fundet sted i samarbejde med en proceskonsulent fra KLEO og UCN. LP-modellen vil også fremover være en integreret del af det pædagogiske arbejde. Herudover har der været fokus på de fag-faglige kompentencer gennem kortere kurser. Rummelighed Indsats på området Ifølge Egegård Skoles pædagogiske grundlag er en af skolens vigtigste opgaver, at tilrettelægge dagligdagen så elevernes evner udvikles bedst muligt. Via LP-modellen (Læringsmiljø- og pædagogisk analyse) er målet fortsat, at opnå en klar kommunikation og en øget systemisk praksis i forhold til kolleger og øvrige interessenter. Det forventes, at det fortsat vil styrke både skolens evne til samarbejde samt øge inklusionen kontinuerligt. Der vil i det kommende skoleår igangsættes et udviklingsforløb for hele medarbejdergruppen omkring klasseledelse samt motivation og mestring (drenge/pige-projekt). Det pædagogiske personale har deltaget i ADHD kursus samt mulighed for supervision af Autismeteamet. Der er uddannet to medarbejdere i Marte Meo. Der er i indeværende skoleår implementeret to undervisningsbånd for elever med særlige behov. Båndet har dels trænet og støttet eleverne i udviklingen af deres sociale og personlige kompetencer og dels støttet elevernes faglige udvikling. Der er arbejdet målrettet med det enkelte barn mod mest mulig inklusion i egen klasse. Der er udarbejdet handleplaner for alle elever med særlige behov samt løbende afholdt statusmøder. Der iværksat legepatruljer i eleverne spisepauser. Der er etableret en madordning i skolen kantine for socialt udsatte elever. Der er etableret interne praktiksteder for elever der har behov for andre udfordringer end undervisningen kan tilbyde. Dette i kortere perioder.

8 Side 8 af 18 sider Der er indført studiejob (positive rollemodeller) mod betaling. Der påtænkes yderligere initiativer i denne retning. Der er i samarbejde med skolepsykologen arbejdet med motivation og mestring for piger og drenge. Opnåede resultater Egegård Skole har i indeværende skoleår implementeret 4 selvstyrende afdelinger. Afdelingsorganiseringen understøtter elevernes udvikling og læringsparathed. De fælles personalefaciliteter for den samlede skole har tydeligvis styrket den ønskede mangfoldige samarbejdskultur. SFO Indskoling (0.-4- klasse) Udskoling ( klasse) Lærings- og udviklingscenter. Lærings og udviklingscentret har i kraft af egen ledelses repræsentant formaliseret et tæt samarbejde mellem skolepsykolog, socialrådgiver, UU Nord vejleder og ledelsesrepræsentant. Der er hermed skabt grundlag for tidlig målrettet indsats for elever med særlige behov samt en hurtig opfølgning på identificering af relevante tiltag. Lærings og udviklingscentrets samarbejde med PPR har endvidere medført: Drengeprojektet Motivation og Mestring. Der ses under og efter projektet en stor stigning i elevernes trivsel. Intern uddannelse. Der er efterfølgende i medarbejdergruppen skabt større viden og forståelse af elever med diagnoser samt viden omkring indsatsen af læsesvage elever. Udviklingsarbejde. CD-ORD kurser for elever og forældre har vist sig meget givende for læseudviklingen. Formalisering af handleplaner. Formalisering af strukturering og evaluering af tiltag omkring børn med særlige udfordringer har skabt gennemskuelighed omkring inklusionsprocesser. Inddragelse af elever i skolens inklusionsprocessen gennem lønnet arbejde i legepatruljer / kantinedrift har skabt gode rollemodeller blandt eleverne. Der er registreret en markant tilgang af elever med faglige og sociale udfordringer i indeværende skoleår. Indsatsområder de kommende år Læring og udviklingscentret adskilles næste skoleår i to selvstændige afdelinger. Læringscentret vil i det kommende skoleår videreudvikle: Sikre udviklingen af den fagdidaktiske koordinering på og mellem årgange Sikre en udvikling af det fagdidaktiske niveau på skolen Udvikle og understøtte undervisningsdifferentiering Læringscenteret til at understøtte skoleudviklingen Vejlederkulturen Strategier for læseudvikling Strategier for IT i undervisningen Udviklingscentret vil i det kommende skoleår: Arbejde med videreudvikling af den pædagogiske kontinuitet mellem børnehave og skole. Videreudvikle inklusionsarbejdet på skolen Formalisere og strukturere social-emotionelle tiltag i børnehøjde Videreudvikle normal-området og optimere den socialpædagogiske bistand Forventede resultater / Ønskede effekter: Hele klassen: Udsatte elever: Børn i særlig tilrettelagt undervisning Fagligt ambitiøse Sociale Tillid Tryghed Motivation Selvværd Forældrene: Inddragelse Ansvarlighed Pædagogisk praksis: Systemteoretisk Anerkendende

9 Side 9 af 18 sider Engagerede Rummelige kontinuitet Selvtillid Mærkbare resultater Engagement Kommunikation Inkluderende Innovativ Dynamisk Trivsel og samarbejde Indsats på området I indeværende skoleår er aktiviteter relateret til samarbejde og trivsel forankret i 2 overordnede processer: 1. De igangsatte processer der berører personalet på Egegård Skole, samt 2. Processen iværksat efter den politiske udmelding om en forestående fusion mellem Egegård Skole og Gladsaxe Skole: Lærere, ledelsesgruppe og teknisk service fra Gladsaxe Skole besøger Egegård Skole på begge ledelsers foranledning. Rundvisning og uformel snak organiseres i årgangsteam eller faggruppe. Gladsaxe Skole inviterer retur. De første samarbejdsrelationer bliver dannet, og uformelle møder mellem fagområder bliver aftalt. Pædagoger fra begge skoler afholder fællesmøde på Egegård Skole. Skoleledelse deltager. Møderække fortsætter. Ledelsen på Egegård Skole initierer, at medarbejdere får mulighed for at indrette et "socialt rum" med spil og bløde møbler til socialt samvær for den kommende personalegruppe. Repræsentanter fra kommende ledelse (souschef og viceskoleleder)samarbejder om fordeling af næste års kurser og indleder arbejdsproces om at skabe et større fælleskursus for alle personaler med udgangspunkt i LP-modellen. Møderække fortsætter. Kommende skoleleder og souchef deltager i første informationsmøde på Gladsaxe Skole efter aftale med skoleleder. Det bliver aftalt, at det vil blive gentaget efter en evt. politisk beslutning om fusion den 28. februar. Personalet på Egegård Skole har inviteret personalet på Gladsaxe Skole til hyggeligt samvær. Lærere, ledelse og teknisk service fra Egegård Skole er inviteret til rundvisning og uformel sammenkomst på Gladsaxe Skole. UMV-undersøgelse og -handleplan Statusanalysen kan læses på skolens hjemmeside. I skoleåret 2011/2012 udarbejdes en UMV for den nye Gladsaxe Skole. I indeværende skoleår er aktiviteter og resultater beskrevet i afsnit 8.1. Forældretilfredshedsundersøgelse Overordnet set havde Egegård Skole det største udviklingspotentiale indenfor følgende områder: 1. Skolens fysiske rammer. 2. Lærernes evne til at skabe ro og orden i klassen. 3. Lærernes evne til at udnytte mulighederne for at flytte undervisningen ud af skolen. 4. Skolens evne til at begrænse mobning. 5. Lærernes evne til at tilrettelægge undervisningen i forhold til barnets behov. ad 1) Vi har fået tildelt midler fra centralt hold til at renovere en større del af skolens undervisningslokaler m.m.

10 Side 10 af 18 sider ad 2, 4, 5) Områderne er blevet inddraget i skolens LP-arbejde som fokuspunkter. Arbejdet omkring antimobbetiltag har har yderligere været behandlet i skolebestyrelsen, ligesom skolen har prioriteret tid i legepatruljen og planlagte frikvartersaktiviter. Anti-mobbestrategien er også implementeret i skolens social-emotionelle arbejde. Fælles kursus i klasseledelse er planlagt til næste skoleår. ad 3) Ud-af-huset-aktiviteter er italesat og indkoorporeres i skolens skoleprofil. Investeringer i form af div. årskort (Zoo, Eksperimentariet) m.v. er foretaget. Elevfravær På Egegård Skole registreres fraværet systematisk, og skolen reagerer når fraværet afviger fra, hvad der er tilladt iflg. gældende lovgivning. Arbejdet med den systematiske opfølgning på elevernes fravær, er samlet hos lederen af inklusionsarbejdet og børn med særlige behov, da dette giver den bedste kontinuitet i opgaveløsningen, og herunder også evt. underretning til de sociale myndigheder. Arbejdet med elevens fravær, foregår i tæt samarbejde med elev, forældre, lærere og pædagoger, og i et reelt samarbejde på netværksmøder med Familieafdelingen, UU-Nord, skolepsykolog og sundhedsplejerske. På netværksmøderne bliver der udarbejdet en handleplan for eleven, hvoraf fremgår de forskellige aktørers ansvar.

11 Talmateriale Side 11 af 18 sider Herefter følger det indsamlede talmateriale. I skolerapporterne er der detaljerede oplysninger om den enkelte skole. I kommunerapporten er der sammenstilling af de vigtigste tal, samt redegørelse for metoder og beskrivelse af datamateriale. Elev- og klassetal Elevtal Klassetal Klassekvotient Børnehaveklasse ,5 1. klasse ,0 2. klasse ,5 3. klasse ,0 4. klasse ,0 5. klasse ,5 6. klasse ,0 7. klasse ,5 8. klasse ,5 9. klasse ,0 I alt for skoleåret ,4 I alt for skoleåret ,8 I alt for skoleåret ,3 Andel af elever, der går i SFO Elever bh. kl. 3. klasse Elever i SFO SFO andel i % ,0 153,0 91, ,0 153,0 98, ,0 168,0 100,0 Antal elever i specialgrupper Skolen har ingen specialgrupper Antal elever pr. lærer Udgifter pr. elev Fuldtidsansatte eksklusive børnehaveklasseledere Total antal elever eksklusive børnehaveklasse Elev-lærer ratio eksklusive børnehaveklasse ,60 370,00 11, ,30 350,00 11, ,10 354,00 11,38 Skoleåret Vedtaget budget decentral Elevtal Vedtaget budget pr elev Egegård I alt for kommunen Skoleåret Vedtaget budget decentral Elevtal Vedtaget budget pr elev Egegård I alt for kommunen

12 Side 12 af 18 sider Udgifter til undervisningsmidler pr. elev Antal elever pr. nyere computer Personaleomsætning Decentral udgifter Centrale udgifter Udgift i alt Elevtal Udgift pr. elev Udgift pr. elev Egegård Skole TOTAL/gennemsnit Generelt Antal elever i alt 403 Antal undervisningscomputere anskaffet i skoleåret Placering af undervisningscomputere Klasselokalerne 75 Fælles nærområder 0 Computerrum 16 Transportabelt 0 Bibliotek 8 Andet 12 Antal undervisningscomputere i alt 111 Antal elever pr computer 3,6 Undervisningscomputernes alder 3 år eller yngre 89 4 år 6 5 år eller ældre 16 Undervisningscomputere tilsluttet lokalnet Kablet 40 Trådløst 71 Undervisningscomputere med adgang til internet i % 100 Antal elever pr nyere PC (4 år eller mindre) ,2 Antal elever pr nyere PC (4 år eller mindre) ,9 Antal elever pr nyere PC (4 år eller mindre) , Lærere ved skoleårets start Fratrådte Tiltrådte Lærer-omsætning 8% 4% 0% Pædagoger ved skoleårets start Fratrådte Tiltrådte Pædagog-omsætning 13% 11% 0%

13 Lærernes arbejdtid fordelt på opgaver Undervisning Heraf special-undervisning Heraf special-undervisning i specialklasser Opg tilknyttet undervisning Andre opgaver Ferie I alt %-del af arbejdstid anvendt på undervisning** Antal årsværk inkl timer i special-klasser*** Gennemsnitlig undervisningstimetal per lærer**** Lærernes arbejdstid Side 13 af 18 sider Egegård Samlet/Gennemsnit Skoleåret Egegård Samlet/Gennemsnit Timegennemførelse Årligt Undervisningstimeta Aflyste Gennemført undervisningstimetal l i 4 uger undervisningstimer undervisning % , , ,4

14 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. Læreruddannet Tilasvarende kvalifikationer I alt % I alt % I alt % Lærernes uddannelse Side 14 af 18 sider Billedkunst K K K K K K K K K K Biologi L L L L L L Dansk L L L L L L L L L L L L L L L L L K Engelsk L L L L L L L L L L L L L L L L L L Fransk L L L Fysik/kemi L L L L L L Geografi L L L L L L Historie L L L L L L L L L L L L L L Hjemkundskab L L L L Håndarbejde L L L L Idræt L K K L K K K L L L L L L L L L L L Kristendomsk. K K K K K K K K L L L L K K K L Matematik L L L L K K L L L L L L L L L L L L Musik L L L L L L L L L L L L Natur/teknik K K K K K K K K K K K K Samfundsfag L L L L Sløjd L L L L Tysk L L L L Kompetenceudvikling Decentrale udgifter Centrale udgifter Udgift i alt Lærertidspost er Udgift pr. lærertidspost Kommunalt gennemsnit Dansk som andetsprog Elever: i alt og fremmedsprogede Elever i alt Tosprogede elever % tosprogede

15 Antal elever, der modtager undervisning i DSA: Side 15 af 18 sider Antal tosprogede elever, som er vurderet til at have behov for Antal tosprogede elever, som er vurderet til at have behov for supplerende basisundervisning i undervisning i DSA 2 DSA Organiseringen af den supplerende undervisning (Angiv antal elever) Som integreret del af undervisningen, hvor fag-læreren benytter andetsprogspædagogiske metoder Ved tilknytning af ekstra lærer i undervisningen Uden for den alm. undervisningstid Uden for klassen i den alm. undervisningstid Lærere, som underviser i dansk som andetsprog Hvor mange lærere er tilknyttet DSA? Hvor mange af disse har linjefag i DSA eller tilsvarende kompetencer? Hvor mange af disse har længerevarend e kurser i DSA Andel i procent, som opfylder ét af ovenstående krav (mindst

16 Specialundevisning Side 16 af 18 sider T 14 - Specialundervisning Generel forebyggende indsats (ikke enkeltelever) Nævn, hvilke områder, der sættes ind på, samt antal timer, der er anvendt på området Angives i klokketimer i løbet af skoleåret Forebyggende specialundervisning i skoleåret For hvert område angives antal elever, som har fået støtte Sprogstimulering Tidlig læsehjælp Motorisk træning m.v. Læsehold Socialtrænning/ fam. Klasse Bånd - holdtimer med både hjælp til læring og socialtrænning Antal elever, der har fået støtte: Antal timer i alt igennem skoleåret(angives i klokketimer i løbet af skoleåret) Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i skoleåret: For hvert område angives antal elever, som har fået støtte Faglig støtte: Antal elever, der har fået støtte: Antal timer i alt igennem skoleåret(angives i klokketimer i løbet af skoleåret) Social-emotionel støtte: Antal elever, der har fået støtte: Antal timer i alt igennem skoleåret(angives i klokketimer i løbet af skoleåret) For alle ovenstående områder Antal lærere, som har læst ovenstående timer: Antal lærere med linjefag eller lignende kvalifikationer %-del lærere med linjefag eller lignende kvalifikationer

17 Karaktergivning Side 17 af 18 sider Standpunkt / årskarakter Prøvekarakter Disciplin Dansk - Læsning 7,4 6,9 8,0 5,0 5,2 7,4 Dansk - Retskrivning 6,1 6,1 8,0 5,4 4,82 6,21 Dansk - Skr. fremstilling 5,2 6,4 7,2 5,3 5,9 6,3 Dansk - Orden 6,9 6,5 6,6 5,5 3,71 4,88 Dansk - Mundtlig 5,0 6,0 7,6 6,9 7,2 6,1 Matematik - Færdighed 4,9 6,0 7,3 6,2 6,18 6,97 Matematik - Problem 4,0 6,2 6,5 6,0 4,7 5,6 Matematik - Mundtlig 3,9 5,7 7,1 Engelsk - Skriftlig 4,6 5,7 7,9 6,8 6,2 Engelsk - Mundtlig 4,9 5,2 6,9 8,5 7,79 6,09 Tysk - Skriftlig 5,7 5,1 6,2 8,61 Tysk - Mundtlig 6,2 6,6 5,9 Fransk - Skriftlig 7,6 Fransk - Mundtlig 8,1 Fysik/kemi - Praktisk/mund. 2,7 6,1 6,7 5,1 5,7 4,8 Biologi 6,1 5,9 7,0 Biologi - Skriftlig 6,1 9,3 7,3 Geografi 5,7 6,7 Geografi - Skriftlig 5,1 0 6,7 7,6 7,8 Historie 5,2 7,0 Historie - Mundtlig 5,5 5,9 Samfundsfag 6,6 7,0 Samfundsfag - Mundtlig 5,4 Kristendomskundskab 5,7 6,5 Kristendomskundskab - Mundtlig 4,7 5,6 5,1 Obligatorisk projektopgave 7,5 7,5 6,52 7,5 Faget er ikke udtrukket Der er ikke afgangsprøve på området Der gives ikke karakter på området

18 Klassetrin Elever Sygdom Uden grund Lovlig Sygdom pr elev Uden grund pr elev Lovligt fravær pr elev I alt Elevfravær Side 18 af 18 sider ,5 2,3 2,0 8, ,6 0,0 1,3 8, ,8 8,8 3,2 15, ,8 3,2 2,8 11, ,7 1,7 2,3 12, ,1 8,2 1,9 14, ,9 2,6 1,8 10, ,7 4,0 4,4 16, ,9 8,2 2,0 18, ,6 5,3 1,9 12,7 I alt ,1 4,3 2,4 12,8 I alt ,2 2,0 2,4 11,6 I alt ,0 5,6 9,3 21,9