FORSVARSAKADEMIET Institut for Ledelse og Organisation VUT II/L STK 2006/2007 KL Peter H. Gandrup April 2007

Transkript

1 FORSVARSAKADEMIET Institut for Ledelse og Organisation VUT II/L STK 2006/2007 KL Peter H. Gandrup April 2007 LEDEREVALUERING OG UDVIKLING KRIGEREN, VIRKSOMHEDSLEDEREN OG DIPLOMATEN I FOKUS Udvikling Kommunikation Kommunikation Motivere andre Udvikling af andre Konflikthåndtering ndtering Fleksibilitet Fleksibilitet Fremtidsorientering Fremtidsorientering Samarbejde Helhedsorientering Indad Organisation Udad Systematisering Analytisk tænkningt Professionalisme Professionalisme Planl Planlægning gning Initiativ Initiativ Styring Styring Håndtering af pres Resultatorientering Beslutningstagning Beslutningstagning Drift Udarbejdet af: KL Peter H. Gandrup

2 FORSVARSAKADEMIET Institut for Ledelse og Organisation VUT II/L STK 2006/2007 KL Peter H. Gandrup April 2007 Titelblad Specialeoverskrift Lederevaluering og udvikling. Specialeemne Krigeren, Virksomhedslederen og Diplomaten i FOKUS. Problemformulering Forsvaret ændrer 1. januar 2007 bedømmelses- og udviklingssystem fra FORPUBS til FOKUS. Opgaven vil fremkomme med en analyse af rollerne Krigeren, Virksomhedslederen og Diplomaten, med henblik på at definerer rollerne. På baggrund af definitionerne vurderes, hvorvidt rollerne er inkluderet i FOKUS og om det er hensigtsmæssigt at anvende rollerne som et supplement til FOKUS i lighed med rollernes anvendelse som supplement til FORPUBS. Nøglefaktorer Antal ord:

3 Forside Titelblad Indholdsfortegnelse Resume Problemformulering og opgavediskussion Indledning Motivation og relevans Opgave diskussion Problemformulering Empiri Metode Teori Mål og målgruppe Afgrænsning Struktur, teori og metodevalg Opgavens struktur Generelle metodiske overvejelser Metodiske og teoretiske overvejelser i relation til forforståelse og interview Metodiske overvejelser i relation til design af interview Metodiske overvejelser i relation til analyse af interview og tekster Overvejelser i relation til opgavens konklusion Anbefaling og perspektivering Afsluttende metodiske overvejelser Teoripræsentation og diskussion af FOKUS FOKUS som evalueringsværktøj At skabe resultater et udadrettet driftsfokus At skabe fornyelse et udadrettet udviklingsfokus At skabe kvalitet et indadrettet driftsfokus At fokuserer på mennesker et indadrettet udviklingsfokus Inspirationsmodel til FOKUS Observationer til ledelsesdimensionerne Observationer til handlingsrum Afsluttende bemærkninger til inspirationsmodellen Definition af rollerne Rollernes grundværdier Krigeren Kompetencer i rollerne Kvalifikationer i rollerne Kvaliteter i rollerne Egenskaber ved rollerne Krigerdefinition Rollernes grundværdier Virksomhedslederen Kompetencer i rollerne Kvalifikationer i rollerne Kvaliteter i rollerne Egenskaber ved rollerne Virksomhedslederdefinition...36

4 4.3. Rollernes grundværdier Diplomaten Kompetencer i rollerne Kvalifikationer i rollerne Kvaliteter i rollerne Egenskaber ved rollerne Diplomatdefinition Generelt Værdien ved anvendelse af rollerne Hvordan giver det mening med rollerne Opfattelse af anvendelighed Summering af værdien ved anvendelse af rollerne Generelt Anvendelse af rollerne Sammenhæng mellem rollerne Placering i roller Sammenhæng mellem roller og tjenesteforløb Summering af anvendelse af rollerne FOKUS og Rollerne Krigerrollen og FOKUS Virksomhedslederrollen og FOKUS Diplomatrollen og FOKUS Konklusion Sammenfatning af resultaterne fra analyserne Sammenfatning af resultaterne fra analyserne med fokus på rollerne Konklusion Anbefaling og perspektivering Anbefaling Perspektivering...54 Tillæg: Bibliografi...56 Metode...57 Bilag: 1. Interviewguide Matrix over tekster og transskriberede interviews Tekster og transskriberet interviews...62

5 FORSVARSAKADEMIET Institut for Ledelse og Organisation VUT II/L STK 2006/2007 KL Peter H. Gandrup April 2007 RESUME Specialeemne: Krigeren, Virksomhedslederen og Diplomaten i FOKUS. Med specialeemne lederevaluering og udvikling tager opgaven udgangspunkt i lederevaluering i forbindelse med indføring af Forsvarets Kompetenceudviklings- og bedømmelsessystem (FOKUS) til erstatning for Forsvarets Personeludviklings- og Bedømmelsessystem (FORPUBS) 1. januar De tre roller Krigeren, Virksomhedslederen og Diplomaten er i dag anvendt som redskab til at visualisere kravene til en officer. Dermed anvendes rollerne til udvikling og evaluering af medarbejdere, hvilket gør det relevant at undersøge, hvorvidt rollerne er indeholdt i FO- KUS og om det er relevant at anvende rollerne som supplement til FOKUS. Specialet stiller følgende to spørgsmål; er Krigerrollen, Virksomhedslederrollen og Diplomatrollen indeholdt i FOKUS, og er det hensigtsmæssigt at anvende rollerne som suppleringsværktøj til FOKUS i lighed med anvendelsen i FORPUBS? Der svares på specialets spørgsmål ved at gennemføre to analyser. Input til første analyse er fire tekster samt to kvalitative interviewundersøgelser, hvilket gør det muligt at analysere sig frem til rolledefinitionerne på Krigeren, Virksomhedslederen og Diplomaten. Herudover giver analysen svar på værdien af rollerne og anvendelse af rollerne, som sammen med rolledefinitionerne giver svar på anden del af specialets spørgsmål. Input til anden analyse er rolledefinitionerne fra første analyse samt udvalgt teori fra FO- KUS. Resultatet af analysen giver svar på sammenfaldet mellem rollerne og FOKUS. Specialet konkluderer at der er et overvældende sammenfald mellem rolledefinitionerne og FOKUS. Værdien og anvendelsen af rollerne tilfører udstikkeren et vigtigt systematiseringsværktøj, der anvendes til indsamling af samtlige data, som indgår i den samlede evaluering af medarbejderen. I forlængelse heraf konstateres det, at kriterierne for indplacering i rollerne ikke er identificerede. Derfor er det specialets anbefaling at Forsvaret bør undersøge mulighederne for, hvorledes data der indgår i den samlede evaluering af medarbejderen kan systematiseres og valideres, når data ikke direkte er relaterede til FOKUS bedømmelsen.

6 1. PROBLEMFORMULERING OG OPGAVEDISKUSSION. Kapitlet indeholder overvejelser vedrørende motivation og baggrund for valg af opgaven. På baggrund af opgavediskussionen vil problemformuleringen blive formuleret, og herunder den overordnede afgrænsning fra hovedproblemformuleringen Indledning. En krævende mission; Ved at kunne kæmpe og vinde fremmer Forsvarets soldater en fredelig og demokratisk udvikling i verden og et sikkert samfund i Danmark 1. Forsvaret har monopol på at udvikle kompetencer, som ultimativt skal anvendes i kamp. Dette gør Forsvaret til en unik institution, og det er dybt forankret i Staten Forsvaret vil være førende i rettidig indsættelse af veludrustede, veluddannede og velmotiverede militære styrker, der kan løse såvel de internationale som de nationale opgaver 2. Missionen og den seneste vision medfører forskellige krav til Forsvaret. Med øje på personelområdet må det forudsættes, at Forsvaret er i stand til at udvælge og uddanne personellet så de selv under vanskelige forhold som krig, krigslignede forhold, politisk uro, med det moralske og etiske forfald de udsættes for, er i stand til at opretholde de grundværdier som det danske samfund bygger sine demokratiske principper og etiske normer på. Herudover skal Forsvaret være i stand til at udvælge det personel, der har potentiale til at arbejde i stillinger på et højere niveau. Samtidig skal personelresursen anvendes optimalt og maksimalt for løsning af Forsvarets opgaver, hvilket medfører at personellets ønsker i største muligt omfang skal forsøges imødekommet, således at personellet forbliver motiveret og fortsat ønsker at bidrage til løsning af Forsvarets opgaver. Forsvarets tidligere bedømmelses- og udviklingssystem FORPUBS 3 blev 1. januar 2007 erstattet med et af Forsvaret nyudviklet bedømmelses- og kompetencesystem FOKUS 4, med baggrund i et behov for et tidssvarende og anvendeligt udviklings- og evalueringsværktøj. Hensigten med FOKUS var samtidig at synliggøre kompetenceudvikling for personellet inden for de områder, hvor der var muligheder samt potentiale for udvikling. I forbindelse med en række indlæg omkring officeren som leder, anvendte blandt andre Forsvarschefen 5 rollerne Krigeren, Virksomhedslederen og Diplomaten, til at beskrive den hele officer. Rollerne blev brugt til at beskrive situationer under hvilke en officer skulle kunne arbejde, samt hvilke forventninger og krav, der fra Forsvarets side, blev stillet til den enkelte officer. Brugen af rollerne, som beskrivelse af i hvilke situationer officeren skulle kunne virke, tog Forsvarets Personelforvaltninger samt Forsvarets Officersskoler til sig. Personelforvaltningen tog rollerne til sig som et uformelt supplerings værktøj til brug i forbindelse med udvælgelse af personel til VUT 6 I og II/L samt beskrivelse af officersprofiler i forbindelse med udpegning til stillinger samt forklaring af stillingsprofiler. Officersskolerne har anvendt rol- 1 Forsvaret pp FKO, 2000 pp Forsvarets Personeludviklings- og bedømmelsessystem. 4 Forsvarets Kompetenceudviklings- og Bedømmelsessystem. 5 Forsvarschefens indlæg september 2004 ved Toplederseminar. 6 VUT står for Videreuddannelsestrin. Der er trin I og II og kurserne er af 1 års varighed fuld arbejdstid. 6

7 lerne som forklaringskraft til fagenes relevans i officersuddannelsen. Bestemte fag under understøttede udviklingen af officerseleven i en bestemt retning. Med skiftet af bedømmelsessystem fra FORPUBS til FOKUS 1. januar 2007 syntes en ny epoke for evaluering og udvikling af Forsvarets personel igangsat Motivation og relevans. Evaluering og udvikling af personel har i stigende grad fået opmærksomhed i alle dele af erhvervslivet såvel som i det offentlige. Ungdomsårgangene er blevet mindre og det har medvirket til forøget fokus på et effektivt system,der kan bruges til at udvælge netop det personel som passer til virksomheden og samtidig at kunne indplacere personerne i de rigtige stillinger. Der er ingen skoleløsning på, hvordan opgaven skal løses, og hvordan man ønsker at udvælge medarbejdere er derfor et valg den enkelte virksomhed må træffe,. Virksomheden må vælge den løsning, der passer bedst til virksomhedsprofilen. At Forsvarschefen har anvendt rollerne Krigeren, Virksomhedslederen og Diplomaten ved flere lejligheder peger på, at Forsvarets øverste ledelse har en opfattelse af, at rollerne kan anvendes på Forsvarets virksomhedsprofil. Forsvarschefen har anvendt rollerne som forklaringskraft til beskrivelse af sine forventninger til en officer, og beskrivelse af hvilke forhold en officer forventes at skulle kunne virke under set i et bredt perspektiv 7. Officeren skal lede en del af virksomheden på en måde så de tildelte resurser udnyttes effektivt. Samtidig kan forholdene, hvorunder virksomheden skal ledes, stille krav om diplomatiske evner i relation til f.eks. mægling mellem to stridende parter, og i yderste konsekvens at anvende ekstrem fysisk magt krigerisk for at stanse en voldelig adfærd mellem de to stridende parter. Forsvarschefens anvendelse af rollerne, samt personelforvaltningens anvendelse af rollerne som supplement til FORPUBS, har bidraget til at visualisere kravene til officersvirket. På den baggrund er der blandt officerer en opfattelse af hvad rollerne indeholder. Der er dog ikke belæg for at påstå, at der er en fælles perception af indholdet i Krigeren, Virksomhedslederen og Diplomaten, hvilket gør det interessant at se på behov og muligheder for en definition på rollerne. Til trods for at rollerne umiddelbart synes gode til at visualisere kravene til en officer, vil der være behov for et tilnærmelsesvist fælles udgangspunkt for opfattelsen af rollerne, da misforståelser og misfortolkninger uundgåeligt vil opstå, hvis ikke normen for rollerne er defineret. Derfor er der grundlag for at se (nærmere) på rollerne, fordi Krigeren, Virksomhedslederen og Diplomaten ikke giver forklaringskraft, hvis de består af tomme skaller, eller hvis rollerne er defineret så bredt, at de kan fortolkes væsentligt forskelligt afhængigt af hvem som læser eller anvender rollerne. Med andre ord, må der være en form for fælles udgangspunkt, for at give mening for en bred forståelse og anvendelse at rollerne som supplement til FOKUS, hvis rollerne skal kunne anvendes i lighed med anvendelsen til FORPUBS. Såfremt FOKUS beskriver og indeholder rollerne, som en integreret del af FOKUS, må det overvejes, hvorvidt der reelt er behov for rollerne, som en ekstern medarbejderevaluering. Beskriver FOKUS ikke rollerne, kan det være relevant at overveje, hvorvidt rollerne skal forankres som en del af FOKUS, eller om rollerne skal tilknyttes FOKUS som de tidligere 7 Forsvarschefens indlæg ved Center for Ledelse august

8 var tilknyttet FORPUBS, som et uformelt redskab. I den anledning er det interessant at se på, hvordan rollerne opfattes af officererne og dermed hvad Krigeren, Virksomhedslederen og Diplomaten indeholder i relation til deres tidligere anvendelse som et uformelt supplement til FORPUBS. Anvendelsen af rollerne til evaluering og udvikling er i større eller mindre omfang kendt af officererne, og såfremt det er hensigtsmæssigt fortsat at anvende rollerne, vil der være mulighed for at anvende rollerne som en rød tråd. Rollernes lette genkendelighed giver mulighed for, på en simpel og kendt måde, at forklare en evaluering eller en retning for udvikling. Med indføring af FOKUS syntes det at være relevant at afklare om rollerne Krigeren, Virksomhedslederen og Diplomaten er indeholdt i FOKUS, og om FOKUS er så favnende at relevansen af at anvende rollerne Krigeren, Virksomhedslederen og Diplomaten udvandes Opgave diskussion. Specialeoverskriften som blev tildelt mig lyder "Lederevaluering og udvikling 8 ". Opgaveformuleringen åbner for mange perspektiver som kan afdækkes, uddybes, eller vurderes i et fornyet perspektiv inden for opgavens overordnede formulering. Samtidig er det vigtigt at være bevidst om rammerne 9 for opgaven, fordi der skal medtages overvejelser i relation til dybden og bredden 10 i opgaven. Overvejelserne skal opfattes således, at det valgte emne må være tilpas bredt og samtidig have en rimelig dybde, så ikke opgaven får karakter af at være overfladisk og orienterende, eller modsat bliver så dyb at opgaven får karakter af opslagsværk på et afgrænset område. Et tilbagevendende emne i mine overvejelser har været forhold, der først og fremmest kan relateres til anvendelse i Forsvaret, og hertil en naturlig interesse i at Forsvaret skifter bedømmelsessystem fra FORPUBS til FOKUS. Jeg har forrettet tjeneste som udstikker 11 ved Forsvarets Personeltjeneste (FPT), hvor en del af mine arbejdsopgaver var at evaluere samt planlægge den overordnede kompetenceudvikling for en mindre del af det militære officerspersonel i Forsvaret. I forbindelse med arbejdet anvendte vi i personelforvaltningen rollerne Krigeren, Virksomhedslederen og Diplomaten, som efter min opfattelse dækkede over, hvilke kompetencer en person havde eller hvilke kompetencer en person med fordel kunne udvikle. Krigeren, Virksomhedslederen og Diplomaten blev ikke debatteret blandt udstikkerne. Det var på en måde implicit hvad rollerne indeholdt og hvad de dækkede over. Det var forholdsvis let at anvende rollerne Krigeren, Virksomhedslederen og Diplomaten, fordi de kunne visualisere og beskrive en persons styrke, eller hvor der var plads til udvikling. Herudover blev rollerne også anvendt til at beskrive hvilken profil man ønskede til en bestemt stilling. 8 Forsvarsakademiet specialekatalog af 24. august 2006 til VUT II/L-STK Forsvarsakademiet udgivet vejledning i udarbejdelse af speciale af 15. september Dybde skal her opfatte som detaljeringsgrad i medtagne emner og brede som antallet af emner der tages med i opgaven. 11 En Udstikker er et militært udtryk for en person og kan relateres til betegnelsen HR-medarbejder. Arbejdsområde for udstikkeren er blandt andet evaluering, karriere- og kompetenceudvikling for personel, på et overordnet strategisk niveau. 8

9 Med skift af bedømmelses og udviklingssystem fra FORPUBS til FOKUS, vil det være interessant at se på rollernes fremtidige anvendelsesmuligheder og hvorvidt rollerne overhovedet er nødvendige eller anvendelige sammen med FOKUS. Efter at have anvendt de tre roller mener jeg det vil være relevant at vurdere om det med indføring af FOKUS stadig kan være relevant at bruge de tre roller Krigeren, Diplomaten og Virksomhedslederen Problemformulering. Under hovedoverskriften Lederevaluering og udvikling, som jeg blev tildelt som specialeemne, har jeg valgt at undersøge rollerne Krigeren, Virksomhedslederen og Diplomaten anvendelighed i FOKUS. Problemformuleringen er: Forsvaret ændrer 1. januar 2007 bedømmelses- og udviklingssystem fra FORPUBS til FOKUS. Opgaven vil fremkomme med en analyse af rollerne Krigeren, Virksomhedslederen og Diplomaten, med henblik på at definerer rollerne. På baggrund af definitionerne vurderes, hvorvidt rollerne er inkluderet i FOKUS og om det er hensigtsmæssigt at anvende rollerne som et supplement til FOKUS i lighed med rollernes anvendelse som supplement til FORPUBS Empiri. For at kunne undersøge hvorvidt rollerne Krigeren, Virksomhedslederen og Diplomaten vil kunne anvendes som supplement til FOKUS, eller om rollerne er indeholdt i FOKUS, ville det være oplagt at indhente definitionen på rollerne. Desværre har jeg måtte konstatere, at det ikke har været muligt at finde en entydig definition på rollerne. Herudover har det, i Forsvaret, desværre været meget vanskeligt at fremskaffe materiale, hvori rollerne er forsøgt defineret, eller hvor rollerne er beskrevet på en dyb eller detaljeret måde. Da det ikke har været muligt at indhente en definition på rollerne, har indhentning af empiren været koncentreret omkring det til rådighedværende materiale, som bl.a. Forsvarschefen og den tidligere Personelsektion i Forsvarskommandoen har anvendt i forbindelse med foredrag og taler, hvor rollerne har været anvendt som forklaringskraft for forventninger til officeren. Det skriftlige materiale, det har været muligt at indhente, er desværre ganske beskedent, hvorfor jeg har valgt at fremskaffe yderligere empiri til at belyse rollerne på anden vis. Jeg har valgt at foretage to interviews med personel tjenestegørende ved Forsvarets Personeltjeneste i officersforvaltningssektionen. Forsvarschefens talesedler samt talesedler fra den tidligere Personelsektion ved Forsvarskommandoen og de to interviews udgør empirien til analysen af rollerne Krigeren, Virksomhedslederen og Diplomaten, med henblik på en definition af rollerne individuelt. Empirien til FOKUS, som rollerne skal vurderes mod, er indhentet fra Institut for Ledelse og Organisation ved Forsvarsakademiet, som har været har været omdrejningspunkt for udvikling af FOKUS Metode. Der ses umiddelbart to vinkler på opgaven. For det første hvilken sammenhæng der er mellem rollerne og FOKUS. Det medfører en analyse og definition af rollerne, som efterfølgende gør det muligt at behandle rollernes eventuelle sammenfald med FOKUS. For det 9

10 andet, at undersøge rollernes anvendelighed som arbejdsredskab og den praktiske anvendelighed for udstikkerer og officerer i almindelighed. Empirien der anvendes til analyse af rollerne Krigeren, Virksomhedslederen og Diplomaten behandles ved at gennemgå tekster og interviews i en søgen efter gennemgående temaer i rollerne, efterfulgt af en dybere gennemgang af empirien til nuancering af rollerne. Afslutningsvis sammenfattes en definition til hver af rollerne Krigeren, Virksomhedslederen og Diplomaten. FOKUS bygger på en række forskellige teorier, som tilsammen udgør de principper der danner grundlaget for FOKUS. Det er min hensigt udelukkende at anvende teori fra FO- KUS i det omfang jeg finder relevant for min besvarelse og tilgang til opgaven. FOKUS beskrives derfor i et sådant omfang, at det bliver muligt at diskutere definitionerne på de enkelte roller op mod FOKUS, for at kunne vurdere i hvilken grad de enkelte roller er indeholdt i FOKUS. Afslutningsvis gives, på baggrund af sammenfaldet mellem rollerne og FOKUS, en vurdering af, hvorvidt det kan være hensigtsmæssigt at anvende rollerne som supplement til FOKUS Teori. Teorien syntes mulig at opdele på to områder, henholdsvis teori til støtte for interview- og tekstanalyse, samt teori til vurdering af FOKUS. Da det har været vanskeligt at tilvejebringe empirisk baggrundsmateriale, til brug for en definering af rollerne, har jeg vurderet det nødvendigt at indhente yderligere empiri ved brug af interview. For at få et godt udbytte af interviewene anså jeg det for vigtigt at gøre mig grundige overvejelser om hvordan interviewene skulle udføres, hvorfor der i metodeafsnittet er medtaget en diskussion af de overvejelser jeg har haft, og som har medført valg og fravalg i forhold til at optimere indhentningen af det empiriske materiale. Teori i forhold til behandling af teksterne er sammenfaldende med metoden hvormed intervieweteksterne efterfølgende behandles. Da FOKUS er sammensat af flere teorier har jeg valgt at se på en lille del af teorien bag FOKUS, som er relevant for denne opgave. Jeg vælger at begrænse mig til en teoretiker, Quien 12, som jeg opfatter som inspirationskilde for FOKUS fire handlingsrum 13. FOKUS teori vil danne grundlaget for vurderingen om, hvorvidt rollerne og FOKUS kan supplere hinanden, og om rollerne er indeholdt i FOKUS Mål og målgruppe. Det er i sig selv et ikke et mål, at opgaven giver mulighed for en praktisk anvendelighed. Det tilstræbes at opgaven kan give mulighed for praktisk anvendelse for officersudstikkere og officersbedømmere til inspiration og brug i en virkelighed, hvor Forsvaret ændrer bedømmelses- og udviklingssystem fra FORPUBS til FOKUS, og om muligt også fremadrettet. 12 Quien. 13 Gennemgang af handlingsrum findes i kapitel 3. 10

11 1.9. Afgrænsning. Jeg har valgt at afgrænse hovedproblemformuleringen. Jeg vil ikke beskæftige mig med udviklingsdelen, men i stedet holde fokus rettet mod evaluering. Det har jeg valgt, fordi jeg ønsker svar på hvorvidt rollerne kan anvendes som et supplement til FOKUS ifølge med bedømmelse af officerer. Jeg vil analysere substansen i rollerne, for at finde definitionen udgangspunktet for den enkelte rolle, og ikke, hvorvidt og hvordan rollerne vil kunne anvendes som udviklingsværktøj. Det er relevant at definere, hvad jeg forstår ved udvikling og evaluering, for at kunne diskutere om tesen i problemformuleringen er indeholdt i den overordnede problemformulering. Derfor defineres de to begreber som følgende. Ved evaluering forstås bedømmelse af i hvilken grad visse krav er opfyldt 14. Ved udvikling forstås en rolig og jævn progression mod et højere trin 15. Rollerne vil muligvis kunne virke om et supplement til FOKUS. Udvikling er en ændring af en tilstand til en anden, hvorfor det er nødvendigt at kunne vurdere/evaluere udgangssituationen for at kunne beskrive hvilken retning, eller hvor meget og hvilken retning man ønsker udviklingen. Samtidig er der behov for at kunne måle/evaluere den nye tilstand, for at kunne vurdere om der er sket en ændring fra udgangspositionen. Opgavens mål er at vurdere om rollerne kan anvendes som supplement til FOKUS eller om rollerne er indeholdt i FOKUS. Jeg er opmærksom på, at rollerne selvfølgelig også vil kunne bruges til beskrivelse af en ønsket fremtidig tilstand. Derved bliver rollerne et redskab, hvor evaluering bliver en forudsætning for at skabe udvikling. Jeg accepterer derfor, at såfremt rollerne kan anvendes som supplement til FOKUS som evalueringsværktøj, kan de også anvendes som supplement til FOKUS som udviklingsværktøj. I forhold til denne opgave er der gode argumenter for, at opgaven skal ses i et evalueringsperspektiv. Jeg mener der primært er tale om evaluering, fordi det som jeg ønsker at se på, tager udgangspunkt i FOKUS evalueringsdel. Argumentet for at FOKUS skal være mit udgangspunkt er, at Forsvaret har besluttet at indføre FOKUS som bedømmelses og udviklingssystem fra Der er ikke en option at rollerne indføres som et udviklings og bedømmelsessystem frem for FOKUS. Udgangspunktet for problemformulering er, at vurdere om rollerne kan anvendes, og om der er et behov for rollerne som supplement til FO- KUS. Der vil derfor være tale om en analyse af de tre roller, og hvorvidt de kan og i hvilken grad de kan anvendes som supplement til FOKUS. 2. STRUKTUR, TEORI OG METODEVALG. Kapitlet indeholder en præsentation af opgavens opbygning og kapitlernes indbyrdes sammenhæng, samt de overordnede metodiske overvejelser, der danner baggrund for opbygningen af specialet. Der er medtaget forholdsvis megen argumentation for valg af metode, da jeg er af den opfattelse, at det er vigtigt for opgaven, fordi grundlaget for definitionen af rollerne i høj grad er baseret på interviews. Betragtningerne i forhold til empirisk metode stod mellem den kvantitative eller kvalitative metode. Valget faldt på den kvalitative metode, fordi jeg opfatter definitionerne på rollerne 14 Gyldendals Røde Ordbøger opslag udvikling. 15 Gyldendals Røde Ordbøger opslag udvikling. 11

12 som fundamentalt i opgaven, og for at komme i dybden med rollerne er det nødvendigt med indlevelse og sammenhængende undersøgelse af rollerne. Forståelsen af rollerne skal danne baggrunden for besvarelsen af problemformuleringen, og den kvalitative metodes styrker er at den netop giver mulighed for fordybelse. Jeg vil tilstræbe at være fordoms- og holdningsfri og derigennem opnå min egen opfattelse af resultaterne af undersøgelserne. Jeg er bevidst om min egen forhåndsviden om emnet, gennem min tidligere tjeneste, og erkender at min tjeneste ved Forsvarets Personeltjeneste som udstikker, naturligvis vil medføre en risiko for en forudindtaget opfattelse af rollerne og dermed er en mulig fejlkilde identificeret. Jeg finder det relevant at anføre, at jeg har diskuteret rollerne med kollegaer i Forsvaret generelt og tidligere arbejdskollegaer ved Forsvarets Personeltjeneste. Samtidig har rollerne været et af mine arbejdsredskaber under min tjeneste ved Forsvarets Personeltjeneste. Det betyder naturligvis, at jeg har et forudgående kendskab til emnet og perspektiverne, og ser det som kvalificerende i relation til behandling af opgaven. Jeg vil kunne anvende mine erfaringer, opfattelser og viden som et afsæt til opgaveløsningen samt til at nuancere og udfordre min opfattelse af rollernes anvendelsesmuligheder. På baggrund heraf opfatter jeg mit arbejde med et svar på problemformuleringen som værende hermeneutisk, da jeg ønsker at komme i dybden med udstikkerens opfattelse og perception af rollerne og anvendelse af rollerne. Min perception af hermeneutik tager baggrund i Kvales bearbejdede udgave, hvori der beskrives 7 fortolkningsprincipper 16. Jeg har primært anvendt tre principper, som beskrives meget forenklet neden for: Tekstens autonomi, hvor for gælder at indholdet i udsagnene fra teksterne skal forstås som udtryk for den interviewedes livsverden 17. Fortolkningen drejer sig om at uddybe og udvide meningen af udsagnene. Viden om tekstens emner; således at jeg, som interviewer, har mulighed for at være lydhør over for nuancer og forskellige kontekster i udsagnene hvori meningerne indgår. Endelig at fortolkningen af en tekst sker i en kontekst, hvor jeg som fortolker har forudsætninger for fortolkningen. Det vil sige, at det ikke er muligt at sætte sig uden for konteksten, den forståelsesverden, som jeg ønsker at undersøge. Ved at være bevist om det skal jeg holde egne forudsætninger for øje i fortolkningsprocessen Opgavens struktur. I opgaven anvendes deskriptiv skrivemetodik, hvor empiri og analyse tilstræbes at være af eksplorativ karakter. Med det mener jeg, at fremgangsmåden gennem opgaven tilstræbes at være åben og påvirkelig for over for information og andre vinkler end de forventede for opgaven. Det giver mig mulighed for, at viden tilegnet i arbejdsprocessen kontinuert kan indarbejdes i opgaven. Strukturen er søgt holdt kronologisk i forhold til skriveprocessen og vidensopbygningen. Inspiration til opgavens struktur og opbygning er indhentet ved gennemlæsning af to tidligere opgaver 18 udfærdiget ved Forsvarsakademiet i forbindelse VUT II. 16 Kvale p Livsverden anvendes af Kvale som beskrivelse for menneskers oplevelse af den verden de lever og tager del i. 18 Rasmussen J. B., Schmalfeldt, E. G. 12

13 De første to kapitler i opgaven indeholder indledning, struktur- teori- og metodeovervejelser. Formålet med det er, at give læseren indblik i den teoretiske metode, som den resterende del af opgaven behandles efter, da teori- og metodeovervejelser for interviewene har givet inspiration til behandling af den resterende del af opgaven. Tredje kapitel indeholder teoriapparatet til FOKUS. Kriterierne for udvælgelse af teorien er, at den skal kunne relateres til rollerne. FOKUS er ikke kun et teoriapparat, men en sammensætning af flere, hvorfor jeg har valgt udelukkende at medtage den del, som jeg finder behov for, for at kunne svare på opgavens problemformulering. Dette betyder at FOKUS teorien ikke vil blive behandlet i sit fulde omfang. Formålet er udelukkende, at gøre det muligt at anskue rollerne fra et FOKUS perspektiv. Fjerde kapitel indeholder behandling af rollerne, med henblik på at søge en definition af rollerne, samt vurdere værdien og anvendelsen af rollerne. Teori- og metodeovervejelser til behandling af rollerne er beskrevet i kapitel to, og analysen af tekster og interviews foretages i kapitel fire, hvis delkonklusion giver input til sammenligning med FOKUS i kapitel fem, samt til konklusionen i kapitel seks. Femte kapitel analyserer input fra tredje og fjerde kapitel. Samlet set vil sammenligningen af inputtene fra kapitlerne tre og fire give svar på problemformuleringen, vedrørende sammenfaldet mellem rollerne og FOKUS. Sjette kapitel er opgavens konklusion, hvor der på baggrund af resultaterne fra fjerde og femte kapitel uddybes på problemformuleringen. Syvende kapitel er anbefaling og perspektivering, hvor elementer af opgavens analyse og konklusioner behandles Generelle metodiske overvejelser. I underpunkterne til generelle metodiske overvejelser gennemgås mine overvejelser med metode og teori. Der er lagt vægt på metode og teori anvendt til behandling af interviewene, da dette også har givet input til mit valg af metode til analyse af tekster og den generelle tilgang til opgaven Metodiske og teoretiske overvejelser i relation til forforståelse og interview. Som omtalt ovenfor, har jeg et forkendskab til rollerne fra min tidligere tjeneste ved Forsvarets Personeltjeneste som udstikker, hvilket betyder, at jeg på forhånd har en opfattelse af hvad der karakteriserer rollerne. Forkendskabet vil jeg anvende til at beskrive mit udgangspunkt for den nærmere undersøgelse af rollerne. FORKENDSKAB Anvendelsen af rollerne Krigeren, Virksomhedslederen og Diplomaten er i Forsvarets Personelforvaltning udelukkende anvendt af officersforvaltningen som redskab til evaluering og udvikling af officerer. Jeg har valgt at afgrænse opgaven fra chefgruppen, fordi lederkompetencer 19, som de er beskrevet i FOKUS, er forskellige for Leder- og Chefgruppe, med hver deres definitioner af kompetencer. Ved denne afgrænsning skal jeg i analysen af rollerne i sammenhæng med FOKUS udelukkende forholde mig til et sæt af definitioner for ledergruppen. 19 Hæfte FOKUS lederkompetencer udgivet af Institut for Ledelse & Organisation. 13

14 Forud for en beskrivelse af min forståelse af rollerne, finder jeg det relevant at beskrive det tidligere evalueringsgrundlag for indplacering af personel i rollerne. Indplaceringen i rollerne blev bestemt på baggrund af input fra tre områder, som beskrives kort; FORPUBS, som i dag er erstattet af FOKUS, blev anvendt til en kvalitativ opdeling af personellet i tre tredjedele; en øverste, mellemste og nederste tredjedel. Meget forenklet beskrev FORPUBS 20 en personens stærke og svage sider på fastsatte målepunkter, udtrykt i et afkrydsningsystem med mulighederne under norm, norm eller over norm 21. Eksempel på et målepunkt er Analytiske anlæg. Afkrydsningen skulle efterfølgende følges op af en uddybende beskrivelse, som begrundede afkrydsningen. Som afslutning på FORPUBS var en vurdering af medarbejderens funktionsmuligheder, henholdsvis i nuværende og nærmeste højere grad ligeledes udtrykt i et afkrydsningsystem efterfulgt af en uddybende beskrivelse. Rullemødet 22 giver input omkring, hvorledes den øverste ledelse på et tjenestested opfatter den enkelte medarbejder. Herudover er medarbejderens øverste chef tilstede ved mødet, og der kan gives en verbal vurdering og beskrivelse af medarbejderens stærke og svage sider, alt efter behov eller ønske fra Forsvarets Personeltjeneste, chef eller tjenestestedets øverste ledelse. Udstikkersamtalen 23 giver et personligt og direkte input til udstikkeren. Den individuelle samtale giver udstikkeren mulighed for ved selvsyn, at danne sig et kendskab til medarbejderen. På mødet drøftes typisk medarbejderens ønsker om tjeneste, uddannelse og udviklingsområder. Samtidig gives et feedback fra udstikkeren til medarbejderen på hvor der ses muligheder og begrænsninger i forhold til medarbejderen, ud fra Forsvarets Personelforvaltnings perspektiv. På baggrund af de tre områder med et skriftligt, mundtligt og et personligt input sammenfattes en primærrolle for medarbejderen. Med metoden, som beskrevet oven for, er her min opfattelse af hvilke egenskaber og kvaliteter der beskriver Krigeren, Virksomhedslederen og Diplomaten: Krigerens egenskaber og kvaliteter beskrives primært ved: Vil gå forrest og føre flokken den rette vej. Resultatorienteret. Korteste vej til målet uden for mange krumspring og små hensyntagen. Tydelig og førende i sin retorik. Velklædt, i forståelse af, at uniformen til enhver tid er i orden. Har personlig udstråling, således man kan se hvem som er leder uden at få det fortalt. Personlig udstråling. Udstråler følg mig, og det virker. 20 En detaljeret beskrivelse af FORPUBS kan findes i FKOBST Normbegrebet var beskrevet i bedømmelsen, og angav en bred fællesnævner for normopfattelsen i et vurderingspunkt. 22 Et formelt møde mellem Forsvarets Personeltjeneste og et tjenestested, som har til formål at gennemgå personelplaner for det pågældende tjenestested med hensyn til den gældende planlægning for til- og afgang af medarbejdere. 23 Formaliseret samtale mellem udstikkeren (HR-person) og medarbejderen minimum en gang årlig. 14

15 Har gode analytiske evner. Har lederevner. Hurtig beslutningstager. Virksomhedslederens egenskaber og kvaliteter beskrives primært ved: Er en god leder. Helhedsorienteret, med øje for det meste. Kan samarbejde og benytter sig af samarbejde. Er motiverende i sin omgang med mennesker. Er i stand til at tage beslutninger. Dybsindig og handler med omtanke. Omstillingsparat. Fremtidsorienteret. Diplomatens egenskaber og kvaliteter beskrives primært ved: Fleksibel og omstillingsparat. Velovervejet reagerende. Søgen væk fra centrum af flokken, samt en tendens til at være introvert. God til konflikthåndtering. Har fokus på at lytte og ordenes virkning og nuancer. Diplomatisk, gående mod kompromissøgende. Min beskrivelse og opfattelse af rollerne synes at være under påvirkning af min viden omkring FOKUS som jeg har modtaget ved undervisningen på stabskursus. Således kan enkelte formuleringer så som fremtidsorientering og helhedsorientering findes som fællesnævner med FOKUS Jeg opfatter det som et signal til at være opmærksom. Bliver jeg bekræftet i min opfattelse af rollerne vil jeg stopper læsning og søge det jeg ikke ved, for at udfordre min opfattelse af rollerne frem for at bekræfte min forforståelse. Min opfattelse af rollerne sætter rammen og udgangspunktet for overvejelserne til besvarelse af problemformuleringen. På baggrund af den sparsomme empiri, det har været muligt at indhente, vil min opfattelse af rollerne ligeså danne grundlag for de teoretiske overvejelser i forhold til definitionen af rollerne, samt til teoretiske overvejelser for beskrivelse af rollerne, såvel som for valg af design, analysemetode og interviewmetode. Jeg må derfor søge en metode, en teoretisk ramme, til behandling af den sparsomme empiri, der hjælper mig med at få mest muligt værdi ud af analysen, til det videre arbejde med opgaven. 15

16 Min bevidsthed og forforståelse havde indvirkning på mit metodiske valg i opgaven. Min forforståelse brugte jeg som udgangspunkt til at søge efter en metode, hvor det blev muligt at indhente oplysninger der kunne svare på opgavens problemformulering. Det pegede på en metode, der kvalitativt kunne udfordre min forforståelse. Mine overvejelser vedrørende teoritilgang gik i første omgang på interviewdesign, samt behandling af interviewene og teksterne. Metodevalget måtte være af en sådan karakter, at min forforståelse ville kunne rummes i valget og samtidig sikre at ny viden ikke ville blive udelukket. Derfor var det ikke muligt at beslutte det teoretiske udgangspunkt, før jeg havde fastlagt, hvilke oplysninger jeg søgte. Min forforståelse gav også overvejelser i relation til udvælgelse af teori fra FOKUS. Teorigrundlaget i FOKUS vil i relation til denne opgave blive for omfattende at beskrive i sin helhed og en del af teorien vil ikke have relevans for opgaven. Udvælgelse af FOKUS teori synes derfor naturlig at afgrænse til at omhandle det, som jeg finder anvendeligt for at beskrive rollernes sammenhæng med FOKUS Metodiske overvejelser i relation til design af interview. Forkendskabet til rollerne, samt opgavens tidsdimension vil være styrende for overvejelserne omkring designet af interview. Jeg vil argumentere for valg af mit design for interviewene i det følgende afsnit. EMPIRI Et kriterium for mit valg er, at empirien indhentet ved interviewene skal afdække den eller de opfattelser som interviewpersonerne har af rollerne. Formålet hermed er, at søge at udfordre min forhåndsopfattelse, og få et bredere og dybere kendskab til rollerne, hvor igennem jeg får mulighed for at nå en definition af rollerne. Mit valg blev kvalitativt interview, med baggrund i S. Kvales udlægning kvalitative interview er en enestående sensitiv og stærk metode til at få fat i de interviewedes oplevelser af deres hverdagsverden og dens levede betydning 24. Formålet med mit interview er, at jeg præcist ønsker at komme i dybden i den verden og dagligdagen interviewpersonerne virker i, og derved få deres perspektiv på rollerne Krigeren, Virksomhedslederen og Diplomaten. Interviewene er foretaget efter den semistrukturerede metode 25. Udfærdigelsen af interviewguiden (se bilag 1) satte rammen for interviewet, og havde til formål at sikre et flydende og naturligt interview. Jeg udfærdigede tre forskningsspørgsmål, der resulterede i to overordnede kategorier - et generelt vedrørende rollerne og rollespecifikke spørgsmål, med underspørgsmål. Denne konstruktion skulle hindre, at interviewet kørte af sporet eller gik i stå. Jeg valgte korte og åbne spørgsmål, som metoden til opfølgning og mulighed for at komme i dybden, og lade interviewpersonens holdning og opfattelse komme mest muligt frem uden min påvirkning. Med mine forskningsspørgsmål in mente valgte jeg antallet af interviewede personer til to, og efter følgende kriterier; Interviewpersonerne skal arbejde i Forsvarets Personeltjeneste officersforvaltningssektionen. Jeg har en antagelse om, at der fra officersforvaltningen er sket en formidling af 24 Kvale p Kvale p

17 rollernes anvendelse/betydning til Forsvarets øvrige personel, i forbindelse med diverse foredrag og indlæg afholdt af officersforvaltningen. Således er officersforvaltningen en kilde til formidling af rollernes betydning til personellet i Forsvaret. Interviewpersonerne skal have minimum et års erfaring med arbejde i FORPUBS. Kriteriet er valgt ud fra en antagelse om, at når rollerne har været anvendt som supplement til FORPUBS, og man er fortrolig med at arbejde med FORPUBS, vil det være sandsynligt at de interviewede har en antagelse eller forestilling om en eventuel sammenhæng mellem FORPUBS og rollerne. Har erfaring med brug af rollerne. Baggrunden for valg af interviewpersoner med erfaring i arbejde med rollerne er, som for FORPUBS, at få en beskrivelse som giver mulighed for at synliggøre en eventuel sammenhæng med rollerne. Er fra forskellige værn 26. Årsagen hertil er, at jeg er uvidende om, hvorvidt der er forskellige opfattelser værnene imellem med hensyn til brug og opfattelse af rollerne. Ved at vælge interviewpersoner fra forskellige værn vil eventuelle værnsforskelle samles i en definition af rollerne, hvilket er relevant i forhold til at svare på opgavens problemformulering. Udvælgelsen af interviewede personer er foretaget på baggrund af lodtrækning blandt emner som opfyldte kriterierne. Lodtrækningen er foretaget af mig selv, og deltagelse fra interviewpersonerne har været på frivillig basis. Af etiske hensyn 27 blev de udvalgte interviewpersoner ved første kontakt orienteret omkring formålet med interviewet og i hvilken sammenhæng interviewet var tænkt ind i opgaven. På interviewdagen blev vilkårene gentaget 28. REPRÆSENTATIV Der opnås ikke en repræsentativ empiri med to interviewpersoner, eller i princippet med halvtreds. Kriterierne for opgaven peger ikke på et behov for halvtreds interviews, da målet med opgaven ikke er at opnå respektabilitet i forhold til anvendelse af den kvalitative metode i et positivistisk metodeperspektiv 29. Den kvalitative metode anvendes til at frembringe viden om interviewpersonernes egen perception af rollerne og anvendelse af dem. Antallet af interviewpersoner er bevidst valgt under hensyn til de fastsatte rammer 30, der er for opgaven, samt overskueligheden af empirien, for at gøre denne analyserbar og meningsfuld 31. Jeg har overvejet, hvorvidt interviewpersoner, udelukkende fra Forsvarets Personeltjeneste officersforvaltning, er repræsentative i relation til det øvrige officerspersonel i Forsvaret. Hertil vil jeg anføre, at officersforvaltningen er det primære 32 sted i Forsvaret, hvor rollerne anvendes som et evalueringsværktøj. Hertil også, at officersforvaltningen ved indlæg og foredrag oplyser de øvrige medarbejdere om, hvorledes rollerne anvendes som værktøj, hvilket utvivlsomt påvirker Forsvarets øvrige medarbejderes opfattelse af rollerne. 26 Søværnet, Flyvevåbnet, Hæren eller Hjemmeværnet. 27 Kvale p Se interviewguiden bilag 1 29 Kvale p Jf. Forsvarsakademiet, Institut for Strategi vejledning i udarbejdelse af speciale af 15. september Kvale hele kapitel 10 (egen fortolkning af essens i kap 10). 32 Primær er her valgt frem for eneste. Årsagen hertil er, at det ikke kan udelukkes at enkelte bedømmere af officerer anvender rollerne i deres evaluering. 17

18 En svaghed ved udelukkende at anvende interviewpersoner fra officersforvaltningen er, at der ikke gives indikationer af, hvorvidt officersforvaltningens opfattelse af rollerne er i overensstemmelse med det øvrige officerspersonels opfattelse af rollerne. Dette ses dog i nogen grad opvejet af, at officersforvaltningen i det daglige arbejder med rollerne, og er en kilde til hvorledes rollerne bringes i anvendelse, da anvendelsen af rollerne indgår i evalueringer under rullemøder, personelsamtaler, samt daglige vurderinger. I denne sammenhæng er det værd at bemærke, at jeg søger at svar på problemformuleringen set i lyset af de gennemgående temaer for rollerne og ikke et kausalt svar på hvad rollerne er. OBJEKTIVITET Objektiviteten i forbindelse med kvalitative interview er ofte udsat for kritik, primært på grund af de menneskelige gensidige påvirkninger i interviewsituationerne. I en rationel fortolkning vil der argumenteres for en eneste sandhed, modsat den relativistiske tilgang, der argumenter for at alt er ligeværdigt i relation til den kontekst begreberne indgår i. Interviewet er som sådan hverken en objektiv eller en subjektiv metode dets væsen er intersubjektiv interaktion 33. I relation til min hermeneutiske tilgang opfatter jeg objektiviteten som et kompromis mellem det rationelle og relativistiske perspektiv. Jeg vil søge min viden gennem rationel behandling og argumentation i empirien og samtalen med interviewpersonerne. Samtidig vil jeg være bevist omkring mediet interviewene nemlig det anvendte sprog, som hverken er objektivt, universelt, subjektivt eller individuelt, men i stedet dialogisk intersubjektiv. Det skal opfattes sådan, at interviewpersonen og intervieweren er meningsforhandlere i samtalen. Det er efter min opfattelse uvirkeligt at gå ud fra interviewundersøgelsen som værende objektiv i ordets egentlige betydning. Årsagen er, at omstændighederne, hvorunder interviewene foregår, såvel fysiske som ikke fysiske forhold, kan påvirke samtalen på en uhensigtsmæssig måde for indhentningen af empiri. Jeg opfatter samtalen som en udveksling af ord og viden, hvilket betyder at den aktuelle stemning og kontakt i interviewet er afgørende for udbyttet. Efterfølgende skal jeg fortolke og analysere interviewene og teksterne. Resultatet heraf vil være under indflydelse af min aktuelle sindsstemning eller øvrige forhold, som måtte påvirke mig på dagen, hvor jeg foretager fortolkningen og analysen af tekster og interviewene. Det medfører at omstændighederne, hvorunder interviewene blev udført, også må inddrages i analysen af interviewene. Empirifortolkningen er af den grund afgørende og dimensionerende for opgavens konklusion. VALIDITET Validiteten indgår naturligt i overvejelserne vedrørende udformningen af undersøgelsen. S. Kvale definer validitet således; hvorvidt en metode undersøger det, den har til formål at undersøge 34. Definitionen udtrykker, at valg af metoden primært peger på den brede definition af validiteten, og at kvalitative interview kan føre til gyldig videnskabelig viden. Med min hermeneutiske tilgang vil jeg primært læne mig op af den kommunikative validitets vurdering, der tillader en sondring mellem udsagnene, fordi ikke alle udsagn i et inter- 33 Kvale p Kvale p

19 view er lige vigtige. Validiteten er nærmere en argumentationsdisciplin 35, og bygger herved på, at det altid er muligt at argumentere for eller imod en fortolkning og kvalificere den. At jeg, i kriterierne for udvælgelse af interviewpersoner, besluttede udelukkende at interviewe personer fra officersforvaltningen betyder at spredningen på, hvorfra empirien hentes, er begrænset. Det kunne medføre en begrænsning af den ydre validitet 36. Konteksten officersforvaltningen der danner rammen for indhentning af empiri til interviewene, består af få officerer fra lederkorpset. Officersforvaltningen er samtidig primær bruger af rollerne som anvendelse til evaluering og udvikling. Officersforvaltningens opfattelse af rollerne formidles til det øvrige officerskorps gennem foredrag og indlæg. Samlet peger det på, at det er muligt at kunne overføre de indhentede resultater til det øvrige officerskorps, fordi der sker en påvirkning fra officersforvaltningen af det øvrige officerskorps ved formidling af officersforvaltningens anvendelse og opfattelse af rollerne. Denne vurdering udelukker ikke, at der i officerskorps kan være afvigende opfattelser af rollerne. Samlet set er begrænsningen rimelig, fordi jeg søger at vurdere generelle tendenser i opfattelsen af rollerne i et miljø, hvor rollerne anvendes til evaluering. RELIABILITET Det kan overvejes, hvorvidt reliabiliteten er relevant at diskutere i kvalitative interview som er anvendt i forbindelse med denne opgave. Interviewets output kan udtrykkes som øjebliksbilleder af virkeligheden, og det vil være særdeles vanskeligt at genskabe netop den virkelighed, som interviewet var et øjebliksbillede af. Hertil kommer også, at menneskers adfærd ikke er statisk men dynamisk, hvorfor det er min antagelse, at en anden person ikke kan gentage mine interviews, analyser og fortolkninger og opnå præcis samme delkonklusioner. Jeg vil ikke afvise, at en anden person vil kunne gennemføre en efterprøvning, og efterfølgende komme til delkonklusioner, der peger i samme retning som mine. Det peger på, at det vil være muligt at efterprøve opgavens konklusioner, såfremt der er en acceptramme, hvor retning og overbevisende sammenfald i efterprøvningen er acceptable succeskriterier for efterprøvningen. SAMMENFATNING De metodiske overvejelser i relation til design af interview viser faldgrupper som kan få betydning for opgavens konklusioner, og jeg har derfor forholdt mig til dem. I relation til opgavens problemformulering er det min opfattelse, at det er inden for rammen af det acceptable, fordi jeg søger et gennemgående tema for rollerne Metodiske overvejelser i relation til analyse af interview og tekster. Kapitlet vil indeholde overvejelserne i forhold til analyse af interview og tekster. Metoden jeg vil anvende er systemisk tekstkondensering 37 og meningsfortolkning 38. Tekstkondenseringen er den metode, hvormed jeg får bragt struktur i empirien, og meningsfortolkningen giver mig mulighed for, at medtage meningsstrukturer, der ikke umiddelbart fremgår direkte af teksterne. Jeg kan anvende denne metode, fordi jeg har et forkendskab til rollerne fra mit tidligere arbejde som udstikker. Vekselvirkningen mellem kondensering og tolkning ses som en mulighed for, at udnytte den eksplorative tilgang, og samtidig afdække kæderne mellem udsagnene uden at begrænse muligheden for at se nye fænomener, og 35 Kvale p Malterud p Malderud p Min metode til behandling af teksterne er med baggrund i Malderuds fremstilling af tekstkondensering med vægt på metoden benævnt Editing figur 2 side Kvale p

20 på en og samme tid, at kunne systematisere essensen deraf. Herved ser jeg det muligt, på baggrund af min empiri vedrørende rollerne, at kunne nå frem til en definition af rollerne, og en vurdering af rollernes anvendelse og værdi. Jeg er opmærksom på forskelle mellem litterære tekster og interviews. Talesedlerne, jeg har indhentet, mener jeg ikke kan sidestilles med hverken litterære tekster eller interviews. Talesedlerne har ikke karakter af at være fortættede i meningsudtrykkene,og omvendt findes der normalt ikke mange gentagelser i interviewtekster. Muligheden, for at få en udvidet forståelse af hvad indlægsholderen har ment med en formulering, er afgrænset i forhold til mulighederne i interviewsene. Jeg har selv foretaget interviewene og oplevet dem i alle facetter. Det giver mig mulighed for, at behandle andre input end teksten, da jeg har opfattet og ladet mig påvirke af det som ikke er sagt, men måske i stedet udtrykt gennem mimik, latter, pauser osv.. Holdes denne begrænsning for øje, er det muligt, i en hermeneutisk fortolkning, at medtage talesedler, men at være bevidst om, at talesedlerne ikke giver mulighed for en mere dybdegående fortolkning af de ikke-intenderende 39 meninger som interviewsene giver mulighed for at opleve. Inspirationen til min behandling af interviews og tekster er sket med baggrund i Malderud og Kvale. Jeg har valgt beskrivelsen som min fremgangsmåde, fordi jeg er af den opfattelse, at sammensætningen af tekstkondensering og meningskondensering, i min anvendelse, bedst beskrives med min anvendte fremgangsmåde. Analysen, samt udarbejdelsen af en definitionslignende summering af rollerne blev foretaget efter nedenstående retningsliner: Generelt. Indledningsvis, har jeg opdelt den generelle gennemgang i to faser for at påpege nogle vanskeligheder og erfaringer, som jeg oplevede i den indledende fase af gennemgangen. o Forud for den egentlige behandling af empirien, fandt jeg det nødvendigt at gennemlæse teksterne uden i princippet at forholde mig til dem. For interviewsene var et af formålene, at jeg ved anden gennemlæsning kunne systematisere interviewsene med nummerering af afsnittene osv.. Ved anden gennemlæsning blev jeg opmærksom på, at svarene i nogle afsnit også forholdte sig til andre begreber, omtalt andetsteds i interviewet. Det gav mig anledning til at overveje årsagen dertil, og jeg så umiddelbart to årsager. For det første mit valg af helt åbne spørgsmål, for at fokusere på de interviewede personers perception af rollerne, og for det andet min evne, eller snarere manglende erfaring og evne med at stille tilstrækkelige opfølgende og relevante opklarende spørgsmål i interviewet. Denne erfaring bringes med til andre opgaver af lignende karakter. o Efter mit første indtryk gik jeg i gang med den egentlige analyse af teksterne. Teksterne og de transskriberede interviews blev gennemlæst og jeg forsøgte bevist at opfatte teksterne i en bred forståelse. Årsagen hertil var et forsøg på at holde egen viden og forforståelse væk fra det jeg oplevede ved gennemlæsningen, og derved lade teksterne danne temaer, der kunne arbejdes videre med. Måden jeg gennemførte læsningen på var, at når jeg blev bevidst om, at jeg blev bekræftet i min forhåndsviden stoppede jeg læsningen et øjeblik, for igen at få rette mit fokus mod det ukendte. Hensigten med gennemlæsningen var altså ik- 39 Kvale p