KRITISKE ANALYSER SRSF S OG ANTORINIS FOLKESKOLE REFORM :

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KRITISKE ANALYSER SRSF S OG ANTORINIS FOLKESKOLE REFORM :"

Transkript

1 1 KRITISKE ANALYSER SRSF S OG ANTORINIS FOLKESKOLE REFORM : LØFT AF FOLKESKOLEN ELLER RINGERE KVALITET I UNDERVISNING OG BØRNELIV? Økonom og velfærdsforsker, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund ISBN: Småskrift nr. 46, Forlaget Alternativ

2 2 Copyright: Henrik Herløv Lund. Analysen kan kopieres mod udtrykkelig kildeangivelse. Udgives som e publikation, ikke som trykt rapport. ISBN: Analysen er udgivet i serien: Småskrifter fra Forlaget Alternativ som Småskrift nr. 46 Tak til min hustru, Annelise og mine børn, Mathias og Astrid, for opbakning til og tålmodighed under skriveprocessen. Bogen udgives som e-publikation, der kan downloades gratis fra forfatterens hjemmeside. Den udgives af forlaget Alternativ. EAN v/ Henrik Lund, Engelstedsgade Kbh. Ø Tlf.: Mail:

3 3 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 RESUME... 6 KONKLUSION... 6 SAMMENFATNING Folkeskolereformens hovedelementer Indholdsmæssige ændringer Uddannelsesmidler til lærerne men hvad med pædagogerne?... 9 Udgift til reformen Finansieringen af reformen Lærerne skal selv betale reformen + måske pædagogerne Arbejder lærerne for lidt? SSFR er løbet fra sine valgløfter Ny betal selv strategi for finansiering af reformer Videre perspektiver i kampen om lærernes arbejdstidsaftale Flere timer på bekostning af kvalitet i undervisning og børneliv Flere timer på bekostning af forberedelse forringer kvaliteten i undervisningen Og længere skoledage konfiskerer børnenes egetliv INDLEDNING Regeringens udspil til folkeskolereform Analysens opbygning

4 4 1. REFORMENS HOVEDLINJER Udspillets hovedelementer Flere timer Anvendelsen af de flere timer Flere timer til fag Aktivitetstimer Kompetenceløft af lærerne men hvad med pædagogerne? Udgifter til reformen Hvad koster flere timer i sig selv? Skøn over nettoudgift til reformen FINANSIERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN FRA ØGEDE MIDLER TIL BETAL SELV REFORM Hvordan vil regeringen finde pengene? Lærerne og pædagogerne - skal selv betale folkeskolereformen Angreb på lærernes arbejdstidsaftale Underviser danske lærere for lidt? KL: Danske lærere underviser alt for lidt Ikke korrekt, at danske lærere underviser for lidt og at eleverne i Danmark får for lidt undervisning i international sammenhæng Fra valgløfter til betal selv reform S + SF s bud på folkeskolereform før valget Radikales bud på folkeskolereform før valget Fra trepartsforhandlinger til reformer finansieret via offentlig effektivisering Trepartsforhandlinger skulle finansiere reformer Nu er effektivisering i den offentlige sektor løsningen Perspektiver i kampen om lærernes arbejdstidsaftale Det handler ikke bare 2 timers mere undervisning om ugen for lærerne Også pædagogerne er i farezonen Videre perspektiver for offentligt ansatte og den offentlige sektor

5 5 3. INDHOLDET AF REFORMEN : FLERE TIMER PÅ BEKOSTNING AF KVALITET? Er flere timer nødvendigvis lig med bedre undervisning? Kvantitet giver ikke nødvendigvis kvalitet Giver flere timer på bekostning af forberedelse i stedet ringere kvalitet? Længere skoledage og overflytning af leg til skolen kan betyde ringere børneliv Er superlange skoledage godt for børnenes læring? Folkeskolereform stjæler børnenes egentid ved overflytning fra fritidstilbud til folkeskole KONKLUSION OG SAMMENFATNING... 64

6 6 RESUME Konklusion Folkeskolereformen sigter på at tilføre flere timer i folkeskolen ved at tvinge lærerne til at undervise mere gennem at forringe deres forberedelsestid. For at komme igennem med det har finansministeren og Kommunernes Landsforening lagt en konfrontationskurs, der helt skal tvinge lærernes arbejdstidsaftale af bordet. Men man skal ikke tage fejl af, at målet er langt mere vidtrækkende end de to ekstra timers undervisning, som undervisningsminister Antorini kræver til finansiering af selve folkeskolereformen. Målet er på sigt at bane vejen for en total omlægning af lærernes forberedelse, så lærere med stigende anciennitet for ringere forberedelse. KL vil også splitte lærerne ved at indføre forskellig forberedelsestid for forskellige fag. Og folkeskolereformen og kampen om lærernes arbejdstidsaftale er for regeringen helt overordnet en prøvecase på, om man kan komme igennem med sin nye strategi, der går ud på, at effektivisering af den offentlige sektor i massivt omfang skal finansiere reformen og skabe overskud i statskassen. Næste gang kan det f.eks. blive sygeplejersker og SOSU er, der skal løbe hurtigere for at finansiere en sundhedsreform. Reformen vil bruge en del af de flere timer på at styrke en række kernefag, som skal have tilført et mindre antal flere lektioner. Regeringen har her en tyrkertro på at flere timer betyder bedre undervisning en tro, som en række førende forskere imidlertid ikke deler, idet de peger på, at det afgørende er bedre kvalitet i undervisningen. Det vil reformen imidlertid IKKE føre til, fordi de flere timer netop skal opnås gennem ringere forberedelse.

7 7 Samtidig er fleste af de flere timer såkaldte aktivitetstimer, hvor der i vid udstrækning formentlig vil være tale om overflytning af timer fra fritidstilbud til folkeskolen. Herved vil regering indføre en heldagsskole, hvilket for børnene også kommer til at betyde meget længere skoledage samt også mere styret leg. Også her risikerer reformen at skyde sig selv i foden: Trætte børn sidst i lange skoledage og mere skoletrætte børn risikerer i stedet at blive konsekvensen af den øvelse. Også for pædagogerne i fritidstilbud er reformen en udfordring: Kommer deres job i fare ved den delvise sammensmeltning af fritidstilbud og folkeskole er det første spørgsmål? Og for det andet synes reformen ikke på forhånd at sikre dem andel i de efteruddannelsesmidler, som er lovet lærerne. Regeringen hævder at reformen skal give bedre undervisning og dygtigere elever og lærere. Konsekvensen af de metoder reformen bringer i spil risikerer imidlertid at blive det stik modsatte: Ringere kvalitet i undervisningen på grund af dårligere forberedelse og ringere læring og børneliv på grund af alt for lange skoledage. Sammenfatning 1. Folkeskolereformens hovedelementer. Indholdsmæssige ændringer. Målsætningen for SRSF regeringens udspil til folkeskolereform er, at vores børn skal blive den bedst uddannede generation i Danmarkshistorien. Derfor skal kvaliteten i folkeskolen løftes. Hovedingredienserne i dette løft er, at børnene skal være mere sammen med lærerne og have mere undervisning, at

8 8 børnene skal have flere timer på de forskellige trin i forhold til i dag, at der indføres en heldagsskole, idet dele af aktiviteter fra fritidshjem og fritidsordninger lægges ind i skoledagen som såkaldte aktivitetstimer, at der skal ske en styrkelse af især de centrale fag: dansk, matematik, naturfag, engelsk samt af andre fag (kreative, motion osv.) samt at lærere og pædagoger skal have et kompetenceløft. Det helt centrale i reformen er, at lærerne skal være mere sammen med børnene ved, at disse på skal have flere timer i forhold til i dag 1. I afsnit beskrives, hvorledes planer er, at det ugentlige timetal skal øges. I afsnit ses på anvendelsen af disse flere timer. På alle klassetrin skal det ugentlige timetal øges ganske meget: I indskolingen skal det ugentlige timetal øges til 30 timer fra i dag mellem 18,3 (børnehaveklassen) og 24,5 (3. klasse). På mellemtrinet skal det ugentlige timetal øges til 35 timer fra i dag mellem 24,5 (4. klasse) og 25, 7 timer (6. klasse). I udskolingen skal timetallet øges til 37 timer om ugen fra i dag mellem 26,6 (7. klasse) og 28,4 (9. klasse). I alt øges timetallet med for alle klassetrin samlet med næsten 90 timer pr uge, hvilket svarer til en gennemsnitlig forøgelse på 36 % i forhold til idag. Især indskolingen er timeforøgelsen betydelig = over 40 %, mens den er lidt lavere på mellemtrinet (lidt over 38½ %) og lavest i udskolingen med omkring 30 %. I indskolingen igen er det især børnehaveklassen, hvis timetal opgraderes med godt 64 %. Når det overordnede mål er, at eleverne skal blive dygtigere kunne man tro, at i hvert fald hovedparten af timerne skulle bruges til mere undervisning. Det er imidlertid IKKE tilfældet. Regeringen foreslår, at ca. 1/5 af den ekstra skoletid bliver brugt til flere undervisningstimer. Det vil på årsbasis øge undervisningen med 800 ekstra undervisningslektioner i forhold til i dag. Størstedelen af timeforhøjelsen omkring 3200 timer - bruges altså på alle klassetrin, men især i indskolingen, til de såkaldte aktivitetstimer Lektionsforøgelsen til undervisning er stigende med klassetrinnet indtil 7. klasse, således at dette trin får den højeste lektionsforøgelse om ugen: ) Udspillet, s. 19 ff.

9 9 klasse: + 1 lektioner, klasse: + 3 lektioner, 7. klasse: + 4 lektioner og klasse:+ 2 lektioner. Denne forøgelse af antal undervisningstimer bruges især på styrkelse af dansk, matematik, naturfag samt engelsk: Engelsk indføres allerede fra 1. klasse og tilføres en lektion i 1. klasse og en lektion i 2. klasse, dansk tilføres 7 lektioner mere ugentligt fra og med 4. klasse til og med 9. klasse, matematik tilføres 5 lektioner mere ugentligt fra og med 4. klasse til og med 9 og natur/teknik tilføres 3 lektioner mere ugentligt i 4. og 5. klasse. Endelig tilføres de praktisk/musiske fag nogle enkelte lektioner og der gives mulighed for lidt flere lektioner til valgfag. En særlig nyskabelse i reformen er de såkaldte aktivitetstimer, som ifølge udspillet primært skal indeholde: Fagligt understøttende aktiviteter, der i forlængelse af undervisningen skal underbygge og supplere den faglige indlæring, motion og bevægelse, der skal fremme elevernes sundhed, trivsel og koncentration samt aktiviteter, der skal fremme elevernes alsidige udvikling, herunder særligt deres sociale og personlige udvikling. Uddannelsesmidler til lærerne men hvad med pædagogerne? Reformudspillet rummer også planer for et kompetenceløft af lærere og ledere i folkeskolen. Der skal ske en styrket efteruddannelse af lærere og pædagoger, blandt gennem reform af læreruddannelsen. Regeringen vil hertil afsættes i alt 1 mia. kr i perioden Derimod synes pædagogerne som faggruppe i på forhånd at være sikret del i disse efteruddannelsesmidler, skønt en lang række af deres stillinger i fritidstilbud synes forudbestemt til at blive overflyttet til folkeskolen. Udgift til reformen. Det siger sig selv, at så mange flere timer i folkeskolen vil blive ganske dyrt. Reformudspillet rummer imidlertid ingen opgørelser fra regeringens side af

10 10 udgiften til den samlede folkeskolereform. Tværtimod må regeringen i vidt omfang siges at have mørklagt økonomien i reformen, hvilket dens omfang taget i betragtning må betegnes som stærkt problematisk. Den samlede udvidelse af antallet af lektioner for alle klassetrin under et udgør omkring lektioner på et helt skoleår. Det er i pressen oplyst, at en tommelfingerregel i undervisningsministeriet er, at EN ekstra undervisningstime (lektion) på ET klassetrin i ET år koster i omegnen af 60 mio. kr om året. Jf. foran er der i den samlede reform tale om, at antallet af undervisningstimer for alle klassetrin pr uge på årsbasis øges med mellem 90 og 100 (alt efter om man regner klokketimer eller lektioner). En beregning herudfra giver at alene udvidelsen af timetallet i sig selv (brutto) vil koste omkring mellem 5 og 6 mia. kr årligt. Ifølge regeringen vil den samlet prioritere 4 mia. kr. EKSTRA i perioden Dette opfattes her som yderligere penge ud over, hvad de flere timer koster (jf. længere fremme om finansieringen). De 4 mia. kr læses endvidere af undertegnede som den samlede sum for hele perioden frem til 2020 = 8 år. Hvis det er korrekt, vil der i gennemsnit pr år være ½ mia. kr ekstra til uddannelse, IT, forskning mm. Dette giver en samlet bruttoudgift til reformen i sig selv på omkring 6 mia. kr plus/minus ½ mia. kr. Til ovennævnte skøn over bruttoudgiften til reformen i sig selv må det dog bemærkes, at hvis aktivitetstimer bemandes med pædagogisk personale kan udgiften dog blive mindre, i det omfang lønnen til dette personale er lavere. Men navnlig kan udgiften til reformen blive lavere, hvis der for de mange aktivitetstimers vedkommende blot er tale om at flytte timer fra fritidshjem og fritidsordninger. Hvorledes alt dette forholder sig i reformen er IKKE klarlagt i regeringens udspil, men det må antages, at regeringen i betydeligt omfang vil gøre flytte timer og i den forbindelse flytte brugerbetalingen med. Ellers bliver reformen voldsomt dyrere. Hvorfor merdriftsudgiften i folkeskolen skal modregnes som besparelser på driftsudgifterne fritidshjem og fritidsordninger. Ser vi alene på udgiften til udvidelsen af de egentlige undervisningslektioner i reformen, så planlægges antallet af disse (af lektioner) udvidet med 20 om

11 11 ugen og forudsættes prisen pr. stk. mere om ugen stadig at være omkring 60 mio. kr, vil det koste i omegnen af 1 1,5 mia. kr. Hvor stor en del af aktivitetstimerne, hvor der udover eller i stedet for pædagogisk personale skal medvirke lærerfagligt personale til, fremstår ikke klarlagt i reformudspillet. Men jf. den i reformudspillet indeholdte beskrivelse af indholdet i aktivitetstimer, er det her med usikkert skøn vurderet, at lærere også kommer til at forestå eller medvirke i undervisningen i aktivitetstimer i yderligere 800 timer om året svarende til 20 lektioner mere om ugen. Hermed vil den samlede merudgift til lærerlønninger som følge af reformen årligt netto i gennemsnit ligge omkring 2 2½ mia. kr årligt. Hertil kommer så den ekstra halve milliard kroner om året i ekstra penge til uddannelse, IT mm. Det kan således med betydelig usikkerhed skønnes, at udgiften til folkeskolereformen samlet årligt i gennemsnit netto udgør mindst 2½ - 3 mia. kr. 2. Finansieringen af reformen. Lærerne skal selv betale reformen + måske pædagogerne. Udgifterne til folkeskolereformen er altså under alle omstændigheder betydelige. Og det er penge, som regeringen IKKE har. Tværtimod er der et stort hul i regeringens 2020, bl.a. på grund af de fejlslagne trepartsforhandlinger og fordi regeringens reformer ikke har givet så meget som forventet. Regeringen har derfor efter egen mening funder på en genial løsning til finansiering af folkeskolereformen: At lade lærerne selv betale reformen. Det hedder i udspillet om finansieringen af reformen, at Den sammenhængende skoledag indebærer at eleverne tilbringer mere tid sammen med lærerne. Det kan opnås ved en bedre brug af de eksisterende ressourcer og forudsætter især en mere fleksibel anvendelse af lærernes arbejdstid (min understregning hhl). Dvs. reformen skal finansieres gennem effektivisering og navnlig ved, at lærerne skal undervise mere.

12 12 Undervisningsminister Antorini har uddybet, at lærerne IKKE skal arbejde mere, men indenfor den eksisterende arbejdstid undervise mere. I dag underviser den gennemsnitlige lærer ifølge Antorini 16 timer om ugen, men hvis de føler regeringen udspil om en mere fleksibel anvendelse af lærernes arbejdstid kan det øges til 18 timer. Lærerne skal altså ifølge reformen gennemsnitligt blot undervise 2 timer mere. Men når lærerne skal undervise mere indenfor samme arbejdstid, må de flere undervisningstimer blive på bekostning af lærernes øvrige aktiviteter, hvilket navnlig omfatter forberedelsen til selve undervisningen, men også forældresamarbejde o.l. Dvs. at lærerne skal selv betale reformen gennem navnlig ringere forberedelse. Men det er jo i modstrid med gældende overenskomstaftaler med lærerne, nærmere bestemt med lærernes arbejdstidsaftale, hvilket reformudspillet heller ikke lægger skjul på. Regeringens reform forudsætter derfor som minimum en ændring af denne aftale. Men Kommunernes Landsforening, der jo er lærernes direkte arbejdsgivere, sigter videre: KL vil have helt have fjernet arbejdstidsaftalen. Således, at det er kommunerne og skolelederne der har hele beslutningsretten vedr. anvendelsen af lærernes arbejdstid uden hæmmende hensyn til aftaler med lærerne. Officielt blander regeringen sig uden om, reelt er det i finansministeriet denne strategi er lagt. Udover lærerne kan også pædagogerne i fritidstilbud komme til at betale reformen nemlig hvis der i forbindelse med sammensmeltningen af fritidstilbud og folkeskole spares stillinger væk i fritidstilbud uden genoprettelse i folkeskolen. Arbejder lærerne for lidt? Forud for dette krav om, at lærerne skal undervise mere, er foregået en længere debat om lærernes arbejdstid, foranlediget af kommunerne og regeringen -, der har søgt at gøde jorden for en fjernelse af arbejdstidsaftalen og for øget undervisningsandel af arbejdstiden ved offentligt at fremlægge den opfattelse, at de danske lærere underviser for lidt.

13 13 KL fremlagde i 2011 fremlagt en undersøgelse af, hvordan arbejdstiden er planlagt for lærer på 254 skoler i skoleåret KL konkluderer, at lærernes undervisning i gennemsnit udgør 16,3 timer om ugen eller 3 timer og 16 minutter om dagen. Ifølge KL går over 60 % af arbejdstiden i stedet for at blive brugt på undervisning til lærernes individuelle og fælles forberedelse af undervisningen, tid til teamsamarbejde og samarbejde med andre fagprofessionelle, pauser og tilsyn mellem undervisningslektionerne, supplerende tid til lejrskoler, skole hjemsamarbejde og mødevirksomhed, efteruddannelse, konkrete opgaver og hverv, fx skolebibliotek, tilsyn med faglokaler og samlinger, forskellige vejledningsopgaver og pædagogisk administrative opgave. KL vedgår i undersøgelsen dog, at en del af disse opgaver er elevrelaterede fx tid til lejrskoler og skolebibliotek dvs. at der heri også indgår undervisning. Også andre opgaver vedgås det..er udviklings eller undervisningsrelaterede, fx tid til lokale skoleudviklingsprojekter, læse og matematikvejledere og kurser og efteruddannelse. Ovennævnte 16 timers undervisning om ugen må således på grundlag af KL s egen undersøgelse karakteriseres som for lavt. KL har dog ikke opgjort, hvor meget der burde lægges til. Men KL konkluderer alligevel, at danske lærere underviser altså for lidt og det skyldes deres kan man forstå alt for gode arbejdstidsaftale. Denne kritik fra arbejdsgiverside kommer i forlængelse af en kritik fremført af regeringen og baseret på opgørelser fra OECD, der tilsyneladende samstemmende hermed konkluderer, at lærerne i fx Norge, England, Spanien og Tyskland bruger mere tid på at undervise end de gør i Danmark. Danske lærere skulle altså ifølge regering og KL undervise alt for lidt også i international sammenhæng Dette billede af, at danske lærere underviser for lidt og at danske elever for lidt undervisning i international sammenhæng er imidlertid ikke korrekt. Set i forhold til lande vi normalt plejer at sammenligne os med på folkeskoleområdet er det nok rigtigt, at Danmark ligger lidt lavere end fx Norge, England og Tyskland. Men en nærmere gennemgang af OECD s tal er foretaget af tænketanken CEVEA, som har påvist at danske lærere undervisere

14 14 mere end i mange andre OECD lande, fx Finland, Island, Østrig og Frankrig. Generelt ligger Danmark solidt i midten. Hertil kommer, at ovennævnte OECD opgørelse på grund af usammenlignelige opgørelsesmetoder i de forskellige OECD lande, som gør at Danmark oven i købet for lavt. Korrigeres herfor ligger Danmark faktisk i den øvre ende. Samme kritisk for at bruge usammenlignelige undersøgelsesmetoder kan også rettes mod kommunernes foran anførte rent danske undersøgelse. Et grundproblem er, at kommunerne ikke er forpligtet til at opgøre tallene til KL på en bestemt måde og at metoderne derfor typisk varierer meget. Og det også gør KL s samlede opgørelse upålidelig. Hertil kan tilføjes, at det diskutable i KL s opgørelse er, at den som fremgået foran - medregner alle de funktioner som lærere udfører ud over selve antallet af undervisningstimer. Fx medregnes klasselærerfunktion, vejledningsopgaver, IT og bibliotek, forældresamarbejde osv. Men det er jo opgaver, som er aftalt med Kommunerne, at lærerne SKAL løse og hvis omfang er besluttet af enten den enkelte kommune eller skoleleder. Dvs. der er jo således fuldt ud tale om arbejde, som lærerne hermed udfører, som når de underviser. Uanset at tallet 16 timers undervisning om ugen som beskrevet for det første for lavt, så giver det for den andet således også et fejlagtigt billede af, at lærerne arbejder meget lidt. Det kan således konstateres, at der en lang række mangler i regeringens og KL s dokumentation for den fremlagte opfattelse af, at danske lærere underviser og arbejder for lidt. SSFR er løbet fra sine valgløfter. Alle de partier S, SF og R, som nu udgør regeringen, har endvidere forud for seneste folketingsvalg da også har ment noget ganske andet og haft ganske andre bud på, hvorledes folkeskolen skulle reformeres. Forud for folketingsvalget i 2011 fremlagde S+SF et fælles udspil: En ny start for folkeskolen. Også her var man optaget af at ville styrke folkeskolen. Men S + SF ville her gennemføre styrkelsen ved at give et tiltrængt årligt løft af de

15 15 statslige økonomiske midler til folkeskolen på 2 mia. kr. Det som nu er blevet til, hvad der må opfattes som 4 mia. kr. over 8 år dvs. til ½ mia. kr om året i gennemsnit. Også vedrørende anvendelsen af disse midler var der stor forskel i forhold til reformudspillet fra SRSF regeringen. S+SF slog således fast, at de flere midler direkte skulle komme undervisningen og eleverne til gode gennem: Loft over klassekvotienter, flere undervisningsassistenter (tolærersystem i indskolingen) samt læseløfte efter 2. klasse. Derimod talte S + SF på daværende tidspunkt ikke om højere timetal. S + SF havde altså før valget fokus på at løfte kvaliteten af folkeskolen, hvor man nu primært har skiftet fokus til flere timer. S + SF har altså foretaget en kovending i forhold til den politik, man gik til valg på: Fra at løfte folkeskolen primært gennem flere midler til i stedet at ville skaffe flere timer gennem effektivisering og navnlig at lærerne skal undervise mere. Og fra at ville styrke kvaliteten af undervisningen gennem loft over klassekvotienter og tilførelse af flere undervisningsressourcer til i stedet at ville lade lærerne løbe hurtigere og forringe forberedelsen Også de Radikale fremlagde før valget udspil til folkeskolereform: Vores skole. Og det er bemærkelsesværdigt, at de Radikale også ville tilføre folkeskolen øgede midler, i alt 1,5 mia. kr årligt. Der er også her langt til de formentligt ½ mia. kr. om året man nu operer med. De Radikale ville her navnlig styrke lærernes uddannelse og efteruddannelse. Godt ½ mia. kr om året skulle der bruges. Nu er der i SRSF s udspil til folkeskolereform tale om, at man vil afsætte 1 mia. kr. hertil, men såvidt man se frem til 2020 altså godt 125 millioner kroner om året. Altså nu kun ¼ af det beløb, man gik til valg på. Også de Radikale har således i betydelig udstrækning svigtet sine valgløfter på folkeskoleområdet. Ny betal selv strategi for finansiering af reformer. I forhold til valgløfterne kom der efter valget og regeringsdannelsen ganske andre boller på suppen. SRSF accepterede nu at videreføre VK s regeringens stramme økonomiske Genopretningspolitik og reformer. Det betød, at de 20

16 16 mia. kr. som S + SF i Fair Løsning havde afsat til vedligeholdelse og forbedring af velfærden, herunder til folkeskolereform samt sundhedsreform, skrumpede til 6-7 mia. kr., der på finansloven for 2012 primært prioriteredes til afskaffelse af fattigdomsydelser og af skattefradrag for sundhedsforsikringer. Der var således ikke længere nye midler til hverken folkeskole eller sundhedsreform. Regeringsgrundlaget anslog nye toner for, hvorledes evt. reformer skulle finansieres. Det magiske ord hed nu trepartsforhandlinger, som nærmere bestemt handlede om, at fagbevægelsen både de privatansattes fagforeninger og de offentligt ansattes skulle købe sig til forbedringer ved udover deres skattebetaling at levere forhøjet arbejdstid. Hele fagbevægelsen skulle med andre ord betale selv for reformer. Men som bekendt kuldsejlede denne plan, da de privatansatte med Dansk Metal i spidsen sagde nej til øget arbejdstid. Med denne vej lukket er regeringens økonomiske topministre Vestager og Corydon slået ind på en anden variant af betal selv strategien. Løsningen hedder, at de offentligt ansatte nu og den offentlige sektor selv skal betale for reformer indenfor deres område gennem effektivisering. Corydon og co. vil med andre benytte sig af, at de som regering er øverste arbejdsgiver for den offentlige sektor til at gennemtvinge, at de offentligt ansatte skal løbe hurtigere. I regeringens 2020 plan skulle der effektiviseres for 7 mia. kr, men det er nu øget i regeringens seneste vækstplan øget til et effektiviseringskrav på 14 mia. kr. I så stor målestok kan der naturligvis ikke blive tale om effektivisering i ordets egentlige betydning - i realiteten handler det med andre ord om omfattende besparelser af servicen i den offentlige sektor såvel som om, at der skal spares offentlige stillinger og de offentligt ansatte skal løbe hurtigere.

17 Videre perspektiver i kampen om lærernes arbejdstidsaftale. 17 I den sammenhæng har kampen om lærernes arbejdstidsaftale langt videre perspektiver end blot at levere 2 timers mere ugentlig undervisning fra hver lærer til folkeskolereformen. For det første er der videre perspektiver for lærerne selv. Det er næppe nogen tilfældighed, at KL og bag den regeringen ikke blot ønsker den gældende arbejdstidsaftale justeret, så lærerne underviser 2 timer mere. Dette er givet, fordi den aktuelle kamp ikke blot handler om to timers mere undervisning og mindre forberedelse om ugen. KL sigter på, at når først den generelle arbejdstidsaftale er ryddet af vejen, så skal der ændres grundlæggende på lærernes forberedelse. I dag har lærerne samme forberedelsestid pr undervisningstime uanset anciennitet og fag. Som nyansat lærer bruger man i de første år mange flere timer til forberedelse end det dertil afsatte. Men takket være den ens forberedelsestid kan man senere indhente noget af dette igen i kraft af øget rutine. Men det vil KL ændre, så forberedelsestiden nedsættes med stigende anciennitet. Dvs. nu skal lærerne i begyndelsen stadig arbejde meget mere, men for ikke kompensation for det senere. KL vil også indføre fagdifferienteriet forberedelsestid, hvilket splitte lærerne i en meget mere individualiseret forhandling med skolelederne. Med andre ord skal fjernelse af lærernes aftaleret på arbejdstidsområdet hen ad vejen bane vejen for omfattende forringelser af lærernes arbejdstid, som igen skal åbne op for endnu flere besparelser på skoleområdet. I forvejen er der i de seneste år sparet stillinger væk i folkeskolen. Men denne effektivisering i folkeskolen er som beskrevet blot forløber for og prøvesten for en videre effektivisering af hele den offentlige sektor. Regeringen har brug for det dels til sine videre reformovervejelser, fx den udestående reform på sundhedsområdet. Og til at dække underskud i statskassen og måske også i fremtiden at finansiere nye skattelettelser. Folkeskole strategien med, at de offentligt ansatte selv skal betaler for

18 18 reformer er allerede gennemført på gymnasieområdet og kan sagtens komme på tale på andre offentlige områder også, fx at sygeplejersker og SOSU skal løbe stærkere for at finansiere en kommende sundhedsreform. Og samtidig er kampen om lærernes arbejdstidsaftale også en prøvecase for, om regeringen på tværs af de faglige organisationer i den offentlige sektorkan bokse sin nye økonomiske politik igennem med, at effektivisering af det offentlige i realiteten aftaleforringelser og besparelser skal skabe overskud i statskassen. 3. Flere timer på bekostning af kvalitet i undervisning og børneliv. Flere timer på bekostning af forberedelse forringer kvaliteten i undervisningen. Men diskussionen om folkeskolereformen handler IKKE kun om finansieringen, selv om det er et stort kritikpunkt. Den handler også om det undervisningsmæssige indhold af reformen dvs. om de metoder og tiltag, hvormed regeringen vil styrke folkeskolen. I forbindelse med eksperternes diskussion om rapporten er det kommet til en til tider hård debat mellem undervisningsministeren på den ene side og forskere på den anden side. Undervisningsministeren og folkeskolereformen læner sig tungt op ad PISA undersøgelserne, hvorudfra de konkluderer, at danske elever generelt klarer sig ikke godt nok. MEN: Ifølge en række andre internationale undersøgelser af danske elevers færdigheder indenfor læsning, matematik og naturgag de såkaldte Timss og Pirls undersøgelser står det langt fra så dårligt til. Ifølge disse undersøgelser har danske elever i 4. klasse i de seneste år klaret sig bedre og ligger nu i den øvre ende. I læsning er Danmark nu i toppen blandt de undersøgte lande og i matematik og naturvidenskab er der kun 8 lande, som klarer sig bedre end Danmark.

19 19 Men i sin fortolkning af undersøgelserne er undervisningsministeren gået langt ud over, hvad der ifølge de involverede danske forskere er belæg for, ja har for at støtte folkeskolereformen nærmest gjort vold på undersøgelsesresultaterne. Undervisningsministeren udsendte således en pressemeddelelse efter offentliggørelse af undersøgelserne, hvis budskab var, at rapporten viser, at alt andet lige vil yderligere undervisningstid lede til bedre resultater for eleverne. Men ifølge forskerne bag er der ikke belæg for dette i undersøgelserne, tværtimod er konklusionen af undersøgelsen, at Tid alene er ikke den udslagsgivende kraft. Det er KVALITETEN i den brugte tid, som er afgørende. Og en anden forskerne er lige så klar: Det store materiale i undersøgelserne viser OVERHOVEDET IKKE en sammenhæng mellem præstationer og flere timer. På denne baggrund må man stille et betydeligt spørgsmålstegn ved, om reformen vil skabe det erklærede uddannelsesløft i folkeskolen. For reformen satser så entydigt på en sådan forøgelse af tid til undervisning, som der ifølge forskerne netop IKKE er belæg for vil give et afgørende ryk. MEN: Tilmed indebærer reformen, at de flere timer til undervisning tilvejebringes gennem, at lærernes tid til forberedelse reduceres. Ringere forberedelse betyder automatisk, at undervisningen må standardiseres mere såkaldt konceptundervisning, hvor andre i større grad forbereder undervisningsmaterialer, mens lærerens rolle reduceres mere til formidling. Det betyder hermed dårligere muligheder for at udvikle undervisningen, dårligere muligheder for at aktualisere undervisningen og dårligere muligheder for at tilpasse den til den enkelte elev. Ringere forberedelsestid kan således let risikere at medføre ringere kvalitet i undervisningen. Den kvalitet som ifølge ovennævnte forskere er så anderledes afgørende for at løfte uddannelsesresultaterne end flere timer er det.

20 Og længere skoledage konfiskerer børnenes egetliv. 20 Hertil kommer en anden potentielt negativ effekt af reformen: Skoledagene vokser nemlig i længde og samtidig vokser skolens indhug i børnenes leg og eget liv. Med de mange flere timer vil folkeskolereformen automatisk også komme til at betyde længere skoledage, især i børnehaveklasse og indskoling. Hvor skoledagen i dag slutter kl. 12 for elever i børnehaveklasse og til og med 3. klasse skal den fremover slutte kl. 14. Eleverne på mellemtrinnet fra 4. til og med 6. klasse skal fremover slutte kl mod i dag Og i udskolingen fra og med 7. til og med 9. klasse skal fremover sluttes kl mod i dag Det bliver altså nogle rigtig lange skoledage for eleverne, ikke mindst for de små elever. Uanset indslag af aktivitetstimer og den variation, som forhåbentligt kan skabes hermed, er der betydelig risiko for, at eleverne går død undervejs i de lange dage og dermed mister den tilsigtede forbedring af indlæringen. Det er naivt at tro, at børnene lærer mere, hvis de samtidig mister en stor del af deres fritid. Risikoen for at flere bliver skoletrætte vil også stige. Hertil kommer, at de lange skoledage også en anden henseende kan blive skidt for eleverne. For ved at lægge legetid fra fritidshjem og fritidsordning over i skoledagen bliver der i en anden grad end hidtil tale om institutionalisering af børnenes leg og fritidsliv. Aktivitetstimer vil hvilket også fremgår af reformen i en anden grad blive styret tid end tilfældet i dag er for børnene på fritidshjem. Hvilket både kan gå ud over børnenes kreative og sociale udvikling og slet og ret reducerer den tid de har til deres eget, til at være alene eller sammen med andre børn i ukontrolleret leg. Reformen vil konfiskere børnenes egen tid og for hurtigere at forberede dem på voksenlivet inddrage deres ret til et børneliv og en legende barndom.

21 21 INDLEDNING Regeringens udspil til folkeskolereform. SRSF regeringen fremlagde i foråret 2013 ved undervisningsminister Christine Antorini et udspil til reform af folkeskolen: Gør en god skole bedre. Det må med det samme anerkendes, at der i udspillet er en række målsætninger, som man må kan tilslutte sig 2 : Målet om at styrke og løfte folkeskolen Målet om at styrke undervisningen og en række fag, herunder ikke mindst dansk, matematik og naturfag såvel som idræt og kreative fag Målet om en mere varieret undervisning Målet om bedre uddannelse af lærerne MEN: Når det gælder metoderne i reformforslaget er derimod brug for en nærmere kritisk analyse og diskussion. Dette gælder for det første det aspekt af reformen, som har domineret i medierne vedrørende, at regeringen og Kommunernes Landsforening, kræver at lærerne selv betaler store dele af reformen gennem en omlægning af lærernes arbejdstid, så de underviser mere og bruger mindre tid på navnlig forberedelse. Men behovet for en kritisk analyse og diskussion gælder OGSÅ indholdet af reformen, der primært satser på styrkelse af undervisningen gennem flere timer og længere skoledage, men ikke forholder sig konsekvenserne for kvaliteten af 2 ) Jf. Gør en god skole bedre, side 11 og 12

22 22 undervisningen såvel som af det børneliv, som reformen vil lægge langt større dele af over i folkeskolen. Analysens opbygning. I det følgende redegøres i del 1 først kort for hovedlinjerne i reformforslaget. Dernæst analyseres i del II økonomien i reformen og i regeringens udspil til finansiering heraf samt konsekvenser og perspektiver heraf. Endelig diskuteres i del III reformens undervisningsmæssige forslag og konsekvenser for kvaliteten i undervisning og børneliv. Sidst sammenfattes og konkluderes. Konklusion og sammenfatning er bragt først i rapporten som resume.

23 23 1. REFORMENS HOVEDLINJER. I det følgende gennemgås hovedlinjerne i SRSF regeringens udspil bortset fra økonomien og finansieringen, som behandles i del II. I afsnit 1.1 opridses hovedelementerne i reformen. I afsnit 1.2. redegøres for udspillets hovedvirkemiddel som er forhøjelsen af det ugentlige timetal i folkeskolen og for, hvorledes disse flere timer er tænkt anvendt. Videre redegøres i afsnit 1.3 for anvendelse af de flere timer, herunder særligt for nyskabelsen aktivitetstimer og i afsnit 1.4 det tiltænkte kompetenceløft af lærerne kort. Endelig analyseres i afsnit 1.5, hvad reformen kan tænkes at koste, hvilket i udspillet ikke er klarlagt, hvorfor vi må gå andre veje for at nå frem til et skøn Udspillets hovedelementer. Målsætningerne er ambitiøse er for SRSF regeringens udspil til folkeskolereform 3. Målet er ikke mindre end, at vores børn skal blive den bedst uddannede generation i Danmarkshistorien. Man konstaterer imidlertid også rigtigt at der er rum og behov for forbedring. 4 Derfor skal kvaliteten i folkeskolen løftes. Hovedingredienserne i dette løft er, 3 ) SRSF regeringen: Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen, december ) Jf. folkeskolereformudspillet, s. 7.

24 24 At børnene skal være mere sammen med lærerne og have mere undervisning At børnene skal have flere timer på de forskellige trin i forhold til i dag At der indføres en heldagsskole, idet dele af aktiviteter fra fritidshjem og fritidsordninger lægges ind i skoledagen som såkaldte aktivitetstimer At der skal ske en styrkelse af især de centrale fag: dansk, matematik, naturfag, engelsk samt af andre fag (kreative, motion osv.) At lærere og pædagoger skal have et kompetenceløft Tabel: Hovedelementer i regeringens udspil til folkeskolereform. 5 5 ) Udspillet, s. 13

25 Flere timer. Det helt centrale i reformen er, at lærerne skal være mere sammen med børnene ved, at disse på skal have flere timer i forhold til i dag 6. I afsnit beskrives, hvorledes planer er, at det ugentlige timetal skal øges. I afsnit ses på anvendelsen af disse flere timer. På alle klassetrin skal det ugentlige timetal øges ganske meget: I indskolingen skal det ugentlige timetal øges til 30 timer fra i dag mellem 18,3 (børnehaveklassen) og 24,5 (3. klasse) På mellemtrinet skal det ugentlige timetal øges til 35 timer fra i dag mellem 24,5 (4. klasse) og 25, 7 timer (6. klasse) I udskolingen skal timetallet øges til 37 timer om ugen fra i dag mellem 26,6 (7. klasse) og 28,4 (9. klasse) Tabel: Forøgelse af timetal på forskellige klassetrin. 7 6 ) Udspillet, s. 19 ff. 7 ) Jf. udspillet, s. 20

26 26 I alt øges timetallet med for alle klassetrin samlet med næsten 90 timer pr uge, hvilket svarer til en gennemsnitlig forøgelse på 36 % i forhold til idag. Især indskolingen er timeforøgelsen betydelig = over 40 %, mens den er lidt lavere på mellemtrinet (lidt over 38½ %) og lavest i udskolingen med omkring 30 %. I indskolingen igen er det især børnehaveklassen, hvis timetal opgraderes med godt 64 %. Tabel: Procentuel forøgelse af timetallet i indskoling, mellemtrin og udskoling ifølge reformudspil. 8 Skoletrin Forøgelse af timetal (procent af hidtidigt) Indskoling 40,4 Mellemtrin 38,6 Udskoling 30,1 Alle klassetrin i gennemsnit 36 % 8 ) Kilde: Egen beregning på basis af reformudspillet, s. 20

27 Anvendelsen af de flere timer. Når det overordnede mål er, at eleverne skal blive dygtigere kunne man tro, at i hvert fald hovedparten af timerne skulle bruges til mere undervisning. Det er imidlertid IKKE tilfældet. Regeringen foreslår, at ca. 1/5 af den ekstra skoletid bliver brugt til flere undervisningstimer. Det vil på årsbasis øge undervisningen med 800 ekstra undervisningslektioner i forhold til i dag. Størstedelen af timeforhøjelsen omkring 3200 timer - bruges altså på alle klassetrin, men især i indskolingen, til de såkaldte aktivitetstimer Flere timer til fag. Men som anført er der på årsbasis afsat ca. 800 timer mere svarende til i gennemsnit 20 lektioner om ugen for alle klassetrin under et til udbygning af den egentlige undervisning. Lektionsforøgelsen er stigende med klassetrinnet indtil 7. klasse, således at dette trin får den højeste lektionsforøgelse om ugen 10 : * klasse: klasse: 7. klasse: klasse: + 1 lektioner + 3 lektioner + 4 lektioner + 2 lektioner 9 ) Jf., Fuglsang, Jacob; Hurraord i skolereform koster kassen. 10 ) Jf. Udspillet, s. 19

28 28 Tabel: Anvendelse af øget timetal på henholdsvis undervisning og aktivitetstimer. 11 Denne forøgelse af antal undervisningstimer bruges især på styrkelse af dansk, matematik, naturfag samt engelsk: Engelsk indføres allerede fra 1. klasse og tilføres en lektion i 1. klasse og en lektion i 2. klasse Dansk tilføres 7 lektioner mere ugentligt fra og med 4. klasse til og med 9. Matematik tilføres 5 lektioner mere ugentligt fra og med 4. klasse til og med 9. Og natur/teknik tilføres 3 lektioner mere ugentligt i 4. og 5. klasse Endelig tilføres de praktisk/musiske fag nogle enkelte lektioner og der gives mulighed for lidt flere lektioner til valgfag. 11 ) Kilde: Udspillet, s. 27

29 29 Tabel: Fordelingen af flere undervisningstimer på klassetrin og fag ) Jf. Udspillet, s. 27.

30 Aktivitetstimer. En særlig nyskabelse i reformen er de såkaldte aktivitetstimer, som ifølge udspillet primært skal indeholde 13 : Fagligt understøttende aktiviteter, der i forlængelse af undervisningen skal underbygge og supplere den faglige indlæring. Fx i form af praktiske projektforløb om faglige temaer, øvelser og lektiehjælp. I de yngre klasser desuden ved en kombination af leg og læring. Motion og bevægelse, der skal fremme elevernes sundhed, trivsel og koncentration. Aktiviteter, der skal fremme elevernes alsidige udvikling, herunder særligt deres sociale og personlige udvikling. Det kan fx være besøg på virksomheder og ungdomsuddannelser Der skal som anført være rigtig mange af disse aktivitetsstimer. Ca. 13 aktivitetstimer om ugen i børnehaveklassen og ca. 5-9 aktivitetstimer om ugen 1 9 klasse. 13 ) Jf. udspillet, side 25.

31 Kompetenceløft af lærerne men hvad med pædagogerne? Reformudspillet rummer også planer for et kompetenceløft af lærere og ledere i folkeskolen. 14 Derimod fremstår det ikke klart i reformudspillet, hvorvidt der er afsat penge til den nødvendige opkvalificering af pædagogisk personale. Der skal for det første ske en styrket efteruddannelse af lærere og pædagoger, blandt gennem reform af læreruddannelsen. Regeringen vil hertil afsættes i alt 1 mia. kr i perioden Endvidere afsættes penge til kompetenceudvikling for ledere. I rhold til denne pulje rejser der sig et særligt problem, idet de ikke synes på forhånd sikret del i disse midler til efteruddannelse i forhold til reformen, skønt en del af deres jobs i fritidstilbud vil blive flyttet ind i folkeskolen. 14 ) Jf. Udspillet, s. 39 ff.

32 Udgifter til reformen. Det siger sig selv, at så mange flere timer i folkeskolen vil blive ganske dyrt. Reformudspillet rummer imidlertid ingen opgørelser fra regeringens side af udgiften til den samlede folkeskolereform. Tværtimod må regeringen i vidt omfang siges at have mørklagt økonomien i reformen 15, hvilket dens omfang taget i betragtning må betegnes som stærkt problematisk. I det følgende forsøges i afsnit at give et bud på, hvad de flere undervisningstimer i sig selv vil koste vil koste. Imidlertid vil udgiften afhænge meget, hvem der skal stå for aktivitetstimer og hvorvidt disse blot flyttes fra fritidshjem og ordninger. Derfor ses i afsnit ses på, hvad udgiften kan skønnes at blive, hvis det sker? Hvad koster flere timer i sig selv? Den samlede udvidelse af antallet af lektioner for alle klassetrin under et udgør omkring lektioner på et helt skoleår. Det er i pressen oplyst, at en tommelfingerregel i undervisningsministeriet er, at EN ekstra undervisningstime (lektion) på ET klassetrin i ET år koster i omegnen af 60 mio. kr om året 16 Jf. foran er der i den samlede reform tale om, at antallet af undervisningstimer for alle klassetrin pr uge på årsbasis øges med mellem 90 og 100 (alt efter om man regner klokketimer eller lektioner) 15 ) jf. Dall, Casper og Søren Berggren Toft: Regeringen lægger røgslør over økonomi i folkeskolereform. Information ) Jf. Dall, Casper og Søren Berggren Toft; Flere timer for same penge. Information 6. december 2012.

33 33 En beregning herudfra giver at alene udvidelsen af timetallet i sig selv (brutto) vil koste omkring mellem 5 og 6 mia. kr årligt. Ifølge regeringen vil den samlet prioritere 4 mia. kr. EKSTRA i perioden Dette opfattes her som yderligere penge ud over, hvad de flere timer koster (jf. længere fremme om finansieringen). De 4 mia. kr læses endvidere af undertegnede som den samlede sum for hele perioden frem til 2020 = 8 år. Hvis det er korrekt, vil der i gennemsnit pr år være ½ mia. kr ekstra til uddannelse, IT, forskning mm. 17 Dette giver en samlet udgift til reformen i sig selv på omkring 6 mia. kr plus/minus ½ mia. kr. 18 Tabel: Skøn over samlet årlig gennemsnitlig bruttoudgift til folkeskolereform i sig selv. Tiltag Årlig gns. udgift mia. kr. (afrundet) Flere undervisningstimer 1 1,2 Udgift i sig selv til aktivitetstimer 4,0-4,8 Flere ressourcer, herunder til kompetenceløft og IT SAMLET BRUTTOUDGIFT TIL FOLKESKOLEREFORM i sig selv ½ 5½ 6,5 Der er dog fra Danmarks Lærerforenings side stillet spørgsmålsmålstegn ved det, om det afsatte beløb til efteruddannelse er nær tilstrækkeligt. 17 ) Jf. Udspillet, s ) I artiklen Regeringen ser stor på den danske model, Arbejderen anfører formand for Frederiksberg Lærerforening, Ane Søgård, at Thornings heldagsskoles løfte til Emil vurderes at koste mellem 5 og 15 mia. kr. Det fremgår dog ikke, hvorledes dette tal er beregnet og hvorfra det stammer.

34 Skøn over nettoudgift til reformen. Til ovennævnte skøn over bruttoudgiften til reform må det dog bemærkes, at hvis aktivitetstimer bemandes med pædagogisk personale kan udgiften dog blive mindre, i det omfang lønnen til dette personale er lavere. Men navnlig kan udgiften blive lavere, hvis der for de mange aktivitetstimers vedkommende dels blot er tale om at flytte timer fra fritidshjem og fritidsordninger. Dette forudsætter dog, at den brugerbetaling der i dag er på disse timer i fritidshjem og fritidsordninger også flytter med over til folkeskolen. For flytter brugerbetalingen IKKE med, vil alene dette øge udgifterne i forbinde med flytningen af disse timer med over 2 mia. kr. 19 Hvorledes alt dette forholder sig i reformen er IKKE klarlagt i regeringens udspil, men det må antages, at regeringen i betydeligt omfang vil gøre flytte timer og i den forbindelse flytte brugerbetalingen med. Ellers bliver reformen voldsomt dyrere. Dvs. at man vil flytte timer og formentlig også personale - fra fritidshjem og fritidsordninger til folkeskolen. Hvorfor merdriftsudgiften i folkeskolen skal modregnes som besparelser på driftsudgifterne fritidshjem og fritidsordninger. (Hertil kommer så evt. merudgifter til evt. udbygning af lokaler på folkeskolerne. Dette vil vi imidlertid se bort fra i denne sammenhæng.) Ser vi alene på udgiften til egentlige undervisningstimer, så planlægges antallet af disse (af lektioner) udvidet med 20 om ugen og forudsættes prisen pr. stk. mere om ugen stadig at være omkring 60 mio. kr, vil det koste i omegnen af 1 1,5 mia. kr. Hvor stor en del af aktivitetstimerne, hvor der udover eller i stedet for pædagogisk personale skal medvirke lærerfagligt personale til, fremstår ikke klarlagt i reformudspillet. Men jf. den i reformudspillet indeholdte beskrivelse af indholdet i aktivitetstimer, må en pæn del heraf skønnes af have sådanne undervisningsmæssige formål, fx 19 ) Jf Haarder, Bertel: Svar på spørgsmål 177 fra Christine Antorini: Vil ministeren oplyse, hvad det vil koste at indføre heldagsskoler, hvor brugerbetaling på fritidstilbuddet ophæves. Folketinget

35 35 projekter og gymnastik/idræt, svømning samt studievejledning, at lærerfagligt uddannede arbejdskraft vil være påkrævet. Udover udgiften til de flere egentlig undervisningslektioner (800 timer om året = 20 lektioner om ugen) er det her med usikkert skøn vurderet, at lærere også kommer til at forestå eller medvirke i undervisningen i aktivitetstimer i yderligere 800 timer om året svarende til 20 lektioner mere om ugen. Hermed vil den samlede merudgift til lærerlønninger som følge af reformen årligt i gennemsnit ligge omkring 2 2½ mia. kr årligt. Dette skøn er naturligvis behæftet med betydelig usikkerhed og det er naturligvis umuligt at sige noget om, i hvilken omfang denne merudgift kompenseres gennem besparelser på fritidshjem og fritidsordninger. At dette vil blive forsøgt er der næppe tvivl om. Det kan således med betydelig usikkerhed skønnes, at udgiften til folkeskolereformen samlet årligt i gennemsnit netto udgør mindst 2½ - 3 mia. kr, nemlig hvad de flere timer til lærerlønninger kan skønnes at koste + de ekstra ½ mia. kr om året, som regeringen ifølge udspillet afsætter til folkeskolen. I ovennævnte antages det, at aktivitetstimer som kan forestås af pædagogisk personale alene fx i børnehaveklassen, blot flyttes fra fritidshjem og fritidsordninger og modsvares af besparelser her. Tabel: Skøn for mindste og maksimale udgift til folkeskolereform.. Årlig gns. udgift (mia. kr.) Minimumsudgift 2 ½ - 3 Maksimaludgift 5½ 6½ Men at det ikke er klarlagt, hvilke personalegrupper, der skal varetage hvilke opgaver og fx om pædagogisk personale stadig skal varetage fritidstilbudsopgaver,

36 36 selv om de overflyttes til folkeskolen, skaber naturligvis stor og urimelig usikkerhed hos alle berørte faggrupper. Under alle omstændigheder er udgiften til folkeskolereformen således betydelig. Men det er penge regeringen IKKE har, så den har altså jf. næste afsnit måttet finde på andre løsninger.

37 37 2. FINANSIERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN fra øgede midler til betal selv reform. I det følgende diskuteres finansieringen af reformen og perspektiverne heri. Vi starter i afsnit 2.1. med, hvorledes reformen i udspillet er tænkt finansieret, nemlig ved at lærerne skal undervise mere og forberede sig mindre. Denne løsning kommer i forlængelse af en længere debat om, hvorvidt lærerne i den danske folkeskole underviser for lidt. Denne problematik analyseres og diskuteres i afsnit 2.2. I afsnit 2.3. ses så regeringens nuværende løsning at lærerne skal undervise mere - i forhold til, hvad regeringspartierne S, SF og R fremlagde forud for folketingsvalget i 2011 vedr. indhold og finansiering af en folkeskolereform. Og i afsnit 2.4. ses på, hvordan regeringen via de kuldsejlede trepartsforhandlinger har bevæget sig frem mod en løsning, hvor reformer generelt fremover skal finansieres via effektivisering i den offentlige sektor dvs. betales af den offentlige sektor og de offentligt ansatte selv. I afsnit 2.5 diskuteres perspektiverne i kampen om lærernes arbejdstidsaftale for lærerne selv og for de offentligt ansatte som helhed.

38 Hvordan vil regeringen finde pengene? Udgiften til reformen tegner som fremgået foran under alle omstændigheder til at blive betragtelige. MEN det er penge, som regeringen IKKE har. Tværtimod er der et stort hul i regeringens 2020, bl.a. på grund af de fejlslagne trepartsforhandlinger og fordi regeringens reformer ikke har givet så meget som forventet. Regeringen har derfor efter egen mening funder på en genial løsning: At lade lærerne selv betale reformen Lærerne og pædagogerne - skal selv betale folkeskolereformen. Det hedder i udspillet herom ganske kort, at Den sammenhængende skoledag indebærer at eleverne tilbringer mere tid sammen med lærerne. Det kan opnås ved en bedre brug af de eksisterende ressourcer og forudsætter især en mere fleksibel anvendelse af lærernes arbejdstid (min understregning hhl) 20 Dvs. reformen skal finansieres gennem effektivisering og navnlig ved, at lærerne skal undervise mere. Undervisningsminister Antorini har uddybet, at lærerne IKKE skal arbejde mere, men indenfor den eksisterende arbejdstid undervise mere. I dag underviser den gennemsnitlige lærer ifølge Antorini 16 timer om ugen, men hvis de føler regeringen udspil om en mere fleksibel anvendelse af lærernes arbejdstid kan det øges til 18 timer: 21 Vi konstaterer, at hvis lærerne bidrager med mere undervisningstid svarende til i 20 ) Jf. Udspillet, s ) Jf. Hvass, Jesper: Lærerne skal undervis to timer mere om uge, Politiken og jf Folkeskolen

39 39 omegnen af to timer, så vil det give et betragteligt godt bidrag til denne folkeskole"reform, har Antorini beroligende sagt. Men når lærerne skal undervise mere indenfor samme arbejdstid, må de flere undervisningstimer blive på bekostning af lærernes øvrige aktiviteter, hvilket navnlig omfatter forberedelsen til selve undervisningen, men også forældresamarbejde o.l. 22 Dvs. at lærerne skal selv betale reformen gennem navnlig ringere forberedelse. Udover lærerne kan også pædagogerne i fritidstilbud komme til at betale reformen nemlig hvis der i forbindelse med sammensmeltningen af fritidstilbud og folkeskole spares stillinger væk i fritidstilbud uden genoprettelse i folkeskolen. Det forekommer sandsynligt, at dette vil blive forsøgt af regeringen som en del af finansieringen af reformen Angreb på lærernes arbejdstidsaftale. Men det er jo i modstrid med gældende overenskomstaftaler med lærerne, nærmere bestemt med lærernes arbejdstidsaftale, hvilket reformudspillet heller ikke lægger skjul på. Regeringens reform forudsætter derfor som minimum en ændring af denne aftale. Men Kommunernes Landsforening, der jo er lærernes direkte arbejdsgivere, sigter videre: KL vil have helt have fjernet arbejdstidsaftalen. Således, at det er kommunerne og skolelederne der har hele beslutningsretten vedr. anvendelsen af lærernes arbejdstid uden hæmmende hensyn til aftaler med lærerne. Eller som det hedder i regeringens reformudspil: KL har forud for overenskomstforhandlingerne i 2013 meldt ud, at kommunerne anser den nuværende arbejdstidsaftale for at være en barriere for bedre 22 ) jf. Burhøi, Peter; Jesper Thobo-Carlsen og Chris Kjær Jessen: Et spørgsmål om tid lærernes tid. Berlingske /

40 40 ledelsesprioritering og dermed bedre resultater i folkeskolen. Kommunalbestyrelserne og skolelederne skal have et større ansvar og større fleksibilitet i tilrettelæggelsen af skoledagen og prioriteringen af lærernes arbejdstid. 23 Allerede det at KL s synspunkt fremføres i regeringens reformudspil, viser, at der er tydelig samklang mellem KL og regeringen. Og rapporter i pressen har da også for længst dokumenteret, at det virkeligheden er regeringen, der står bag KL s ultimative kurs om helt at fjerne arbejdstiden. 24 KL kunne formentlig langt lettere opnå en aftale med lærerne om at undervise to timer mere ugentligt end de kan få en aftale om helt at fjerne arbejdstidsaftalen. Det viser jf. længere fremme -, at KL og regeringen sigter langt videre end blot, at lærerne skulle undervise to timer mere ugentligt, som det jo ellers er hævdet af Antorini, at det handler om. 23 ) Jf. Reformudspillet, s ) Jf. Fuglsang, Jacob og Morten Skærbæk: Da Corydon blev undervisningsminister. Politiken

41 2.2. Underviser danske lærere for lidt? 41 Forud for dette krav om, at lærerne skal undervise mere, er foregået en længere debat om lærernes arbejdstid, foranlediget af kommunerne og regeringen -, der har søgt at gøde jorden for en fjernelse af arbejdstidsaftalen og for øget undervisningsandel af arbejdstiden ved offentligt at fremlægge den opfattelse, at de danske lærere underviser for lidt KL: Danske lærere underviser alt for lidt. KL fremlagde i 2011 fremlagt en undersøgelse af, hvordan arbejdstiden er planlagt for lærer på 254 skoler i skoleåret Her har KL først korrigeret lærernes fulde arbejdstid for ferie, søgnehelligdage, feriefridage samt aldersreduktion og denne måde beregnet en såkaldt nettoarbejdstid. 26 Dernæst er opgjort, hvordan denne tid fordeler sig på undervisning respektive på andre aktiviteter, herunder forberedelse, møder, forældresamarbejde o. a. KL når for de 20 omhandlede kommuner frem til, at ud af på årsbasis timer udgør undervisningen 653 timer om året. KL konkluderer, at I forhold til den gennemsnitlige ugenorm på 37 timer udgør undervisningen 14,4 timer og i forhold til den gennemsnitlige dagsnorm på 7,4 timer udgør undervisningen 2,9 timer. Men på grund af skoleferier er arbejdet typisk fordelt på 200 skoledage/40 uger om året med en gennemsnitlig ugentlig norm på 42 timer, hvorved undervisning i gennemsnit udgør 16,3 timer om ugen eller 3 timer og 16 minutter om dagen ) Jf. KL: Effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid. 26 ) Jf. Oven anførte rapport, s ) Jf. KL:

42 Det skyldes ifølge KL, at over 60 % af arbejdstiden i stedet for at blive brugt på undervisning bruges på følgende 28 : Lærernes individuelle og fælles forberedelse af undervisningen Tid til teamsamarbejde og samarbejde med andre fagprofessionelle Pauser og tilsyn mellem undervisningslektionerne Supplerende tid til lejrskoler, skole hjemsamarbejde og mødevirksomhed Efteruddannelse Konkrete opgaver og hverv, fx skolebibliotek, tilsyn med faglokaler og samlinger, forskellige vejledningsopgaver og pædagogisk administrative opgaver 42 Figur: KL s opgørelse af fordelingen af lærernes nettoarbejdstid på undervisningen og andet. 29 KL vedgår i undersøgelsen dog, at en del af disse opgaver er elevrelaterede fx tid til lejrskoler og skolebibliotek dvs. at der heri også indgår undervisning. Også andre opgaver vedgås det..er udviklings eller undervisningsrelaterede, fx tid til 28 ) Jf. Undersøgelsen s ) Oven anførte værk, s. 9

43 43 lokale skoleudviklingsprojekter, læse og matematikvejledere og kurser og efteruddannelse. 30 Ovennævnte 16 timers undervisning om ugen må således på grundlag af KL s egen undersøgelse karakteriseres som for lavt. KL har dog ikke opgjort, hvor meget der burde lægges til. Men KL konkluderer alligevel, at dette undervisningsomfang er for lavt og at det skyldes lærernes arbejdstidsaftale, som fastlægger hvor meget lærerne maksimalt kan undervise og hvor meget undervisningstid lærerne skal bruge på opgaver i tilknytning til hver undervisningstime, herunder lærernes forberedelsestid. Lærernes arbejdstid er dermed låst fast i kasser af tid, som er ens for alle lærer og som kun kan bruges til bestemte formål. 31 Danske lærere underviser altså for lidt og det skyldes deres kan man forstå alt for gode arbejdstidsaftale. Denne kritik fra arbejdsgiverside kommer i forlængelse af en kritik baseret på opgørelser fra OECD, der tilsyneladende samstemmende hermed konkluderer, at lærerne i fx Norge, England, Spanien og Tyskland bruger mere tid på at undervise end de gør i Danmark. 32 Danske lærere skulle altså ifølge regering og KL undervise alt for lidt også i international sammenhæng 30 ) Samme 31 ) Jf. KL: Barrierer og fakta vedrørende lærernes arbejdstidsaftale 32 ) Jf. OECD: Education at a glance 2011 samt jf. Politiken : Antorini folkeskolelærere underviser for lidt.

44 Ikke korrekt, at danske lærere underviser for lidt og at eleverne i Danmark får for lidt undervisning i international sammenhæng. Dette billede af, at danske lærere underviser for lidt og at danske elever for lidt undervisning i international sammenhæng er imidlertid ikke korrekt. Set i forhold til lande vi normalt plejer at sammenligne os med på folkeskoleområdet er det nok rigtigt, at Danmark ligger lidt lavere end fx Norge, England og Tyskland, Men en nærmere gennemgang af OECD s tal er foretaget af tænketanken CEVEA, som har påvist at danske lærere undervisere mere end i mange andre OECD lande, fx Finland, Island, Østrig og Frankrig. Generelt ligger Danmark solidt i midten. Figur: Lærernes årlige antal undervisningstimer i OECD. 33 Tilsvarende gælder spørgsmålet om, hvorvidt danske elever modtager færre timer end andre skolebørn i andre lande. Igen viser en international sammenhæng at 33 ) Kilde: Strandgaard, Pil Berner: Mere Undervisning er ikke lig bedre Undervisning. CEVEA.

45 Danmark ligger solidt i midten og at danske elever i gennemsnit f.eks. modtager flere undervisningstimer end tilfældet er i Tyskland, Norge, Finland og Sverige. 45 Figur: Elevernes årlige timetal i OECD. 34 Hertil kommer, at ovennævnte OECD opgørelse på grund af usammenlignelige opgørelsesmetoder i de forskellige OECD lande, som gør at Danmark oven i købet for lavt. I den danske opgørelse og indberetning til OECD er alle personer på skolerne blevet talt med som lærere både skoleinspektørerne, bibliotekarerne og andet administrativt personale. Dermed ligger Danmark i realiteten for lavt. 35 Endvidere er der forskel på om frikvarteret regnes med som undervisningstid. Det gør man ikke i Danmark, men det gør andre lande. Hvis man også korrigerer for det, 34 )Kilde: Oven anførte rapport. 35 ) Jf. Forsker ved DPU, Jan Mejding I Stampe, Camilla og Mette Klingseye: Undervisningsminister anklages for at misbruge tal. Information

46 46 ville Danmark rykke op på en 8. plads dvs. i den øverste ende i stedet for at ligge i midten. 36 Set i international sammenhæng er det altså ikke korrekt, at danske lærere underviser for lidt og at danske elever modtager for lidt undervisning. Selv ifølge den officielle OECD opgørelse ligger vi solidt i midten og bedre en række sammenlignelige lande. Og korrigeres for fejlagtige opgørelsesmetoder, ender den danske folkeskole i den øverste ende af OECD opgørelsen. Samme kritisk for at bruge usammenlignelige undersøgelsesmetoder kan også rettes mod kommunernes foran anførte rent danske undersøgelse. Peter N. Allerup, som er statistiker og ansat ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, peger på, at kommunerne ikke er forpligtet til at opgøre tallene til KL på en bestemt måde og at metoderne derfor typisk varierer meget. Det betyder, at sammenligningen af kommunerne bliver ret tyndbenet, siger han. 37 Og hertil kan tilføjes, at det også gør KL s samlede opgørelse upålidelig. Hertil kan tilføjes, at det diskutable i KL s opgørelse er, at den som fremgået foran - medregner alle de funktioner som lærere udfører ud over selve antallet af undervisningstimer. Fx medregnes klasselærerfunktion, vejledningsopgaver, IT og Bibliotek, forældresamarbejde osv. Men det er jo opgaver, som er aftalt med Kommunerne, at lærerne SKAL løse og hvis omfang er besluttet af enten den enkelte kommune eller skoleleder. Dvs. der er jo således fuldt ud tale om arbejde, som lærerne hermed udfører, som når de underviser. Og der er hermed altså heller ikke tale om opgaver, som lærerne bare kan lade være med at løse. Uanset at tallet 16 timers undervisning om ugen som beskrevet er for lavt, så giver det således også et fejlagtigt billede af, at lærerne arbejder meget lidt. Et fejlagtigt billede, fordi en række nødvendige andre arbejdsopgaver end undervisning holdes udenfor, når der alene fokuseres på undervisningsomfanget. 36 ) Jf. Sauer, Niels Chistian: Sauer går bag om tallene ) Jf. Allerup, Peter N. I Stampe, Camilla og Mette Klingseye: Undervisningsminister anklages for at misbruge tal. Information

47 Vi kan således konstatere, at der en lang række mangler i regeringens og KL s dokumentation for den fremlagte opfattelse af, at danske lærere underviser og arbejder for lidt. 47

48 2.3. Fra valgløfter til betal selv reform 48 Hertil kommer, at en række af de partier S, SF og R, som nu udgør regeringen, forud for seneste folketingsvalg da også har ment noget ganske andet og haft ganske andre bud på, hvorledes folkeskolen skulle reformeres S + SF s bud på folkeskolereform før valget. Forud for folketingsvalget i 2011 fremlagde S+SF et fælles udspil: En ny start for folkeskolen. 38 Også her var man optaget af at ville styrke folkeskolen. Men S + SF ville her gennemføre styrkelsen ved at give et tiltrængt årligt løft af de statslige økonomiske midler til folkeskolen på 2 mia. kr. Det som nu er blevet til, hvad der må opfattes som 4 mia. kr. over 8 år dvs. til ½ mia. kr om året i gennemsnit. 38 ) S + SF: En ny start for folkeskolen. Til en kritik heraf se Lund, Henrik Herløv: Udspil fra S + SF og R til reform af folkeskolen: Frem og tilbageskridt. Feb., 2011

49 Også vedrørende anvendelsen af disse midler var der stor forskel i forhold til reformudspillet fra SRSF regeringen. S+SF slog således fast, at de flere midler direkte skulle komme undervisningen og eleverne til gode gennem: Loft over klassekvotienter39 flere undervisningsassistenter (tolærersystem i indskolingen) og læseløfte efter 2. klasse. 49 Derimod talte S + SF på daværende tidspunkt ikke om højere timetal. S + SF havde altså før valget fokus på at løfte kvaliteten af folkeskolen, hvor man nu primært har skiftet fokus til flere timer. S + SF har altså foretaget en kovending i forhold til den politik, man gik til valg på: Fra at løfte folkeskolen primært gennem flere midler til i stedet at ville skaffe flere timer gennem effektivisering og navnlig at lærerne skal undervise mere Fra at ville styrke kvaliteten af undervisningen gennem loft over klassekvotienter og tilførelse af flere undervisningsressourcer til i stedet at ville lade lærerne løbe hurtigere og forringe forberedelsen Radikales bud på folkeskolereform før valget. Også de Radikale fremlagde før valget udspil til folkeskolereform: Vores skole ) Jf. En ny start, s ) Det Radikale Venstre: Vores skole.

50 50 Og det er bemærkelsesværdigt, at de Radikale også ville tilføre folkeskolen øgede midler, i alt 1,5 mia. kr årligt. Der er også her langt til de formentligt ½ mia. kr. om året man nu operer med. De Radikale ville her navnlig styrke lærernes uddannelse og efteruddannelse. Godt ½ mia. kr om året skulle der bruges. Nu er der i SRSF s udspil til folkeskolereform tale om, at man vil afsætte 1 mia. kr. hertil, men såvidt man se frem til 2020 altså godt 125 millioner kroner om året. Altså nu kun ¼ af det beløb, man gik til valg på. Også de Radikale har således i betydelig udstrækning svigtet sine valgløfter på folkeskoleområdet.

51 2.4. Fra trepartsforhandlinger til reformer finansieret via offentlig effektivisering 51 I forhold til valgløfterne kom der efter valget og regeringsdannelsen ganske andre boller på suppen. SRSF accepterede nu at videreføre VK s regeringens stramme økonomiske Genopretningspolitik og reformer. 41 Det betød, at de 20 mia. kr. som S + SF i Fair Løsning havde afsat til vedligeholdelse og forbedring af velfærden, herunder til folkeskolereform samt sundhedsreform, skrumpede til 6-7 mia. kr., der på finansloven for 2012 primært prioriteredes til afskaffelse af fattigdomsydelser og af skattefradrag for sundhedsforsikringer. Der var således ikke længere nye midler til hverken folkeskole eller sundhedsreform Trepartsforhandlinger skulle finansiere reformer. Regeringsgrundlaget anslog nye toner for, hvorledes evt. reformer skulle finansieres. Det magiske ord hed nu trepartsforhandlinger, som nærmere bestemt handlede om, at fagbevægelsen både de privatansattes fagforeninger og de offentligt ansattes skulle købe sig til forbedringer ved udover deres skattebetaling at levere forhøjet arbejdstid. 42 Hele fagbevægelsen skulle med andre ord betale selv for reformer. Indgangsbetalingen skulle være fagbevægelsens accept af afskaffelsen af 2 eller flere søgnehelligdage, som skulle skaffe et øget arbejdsudbud på personer, hvilket med finansministeriets regnemaskine svarede til godt 4 mia. kr i statskassen på sigt. 41 ) Jf. SRSF s regeringsgrundlag: Et Danmark der står sammen og jf. Lund, Henrik Herløv: SRSF s regeringsgrundlag og økonomiske politik. 42 ) Jf. Lund, Henrik Herløv: Godt og mindre godt I evt. trepartsaftale.

52 52 Meningen var en byttehandel, hvor S + SF kunne gennemføre nogle af de lovede forbedringer og reformer, men samtidig fastholde en stram økonomisk politik som krævet af de Radikale. Og hvor fagbevægelsen vand politisk indflydelse og plads ved forhandlingsbordet. Som bekendt kuldsejlede denne plan, da de privatansatte med Dansk Metal i spidsen sagde nej til øget arbejdstid Nu er effektivisering i den offentlige sektor løsningen. Med denne vej lukket er regeringens økonomiske topministre Vestager og Corydon slået ind på en mere afgrænset variant af betal selv strategien. Løsningen hedder, at de offentligt ansatte nu og den offentlige sektor selv skal betale for reformer indenfor deres område gennem effektivisering. Corydon og co. vil med andre benytte sig af, at de som regering er øverste arbejdsgiver for den offentlige sektor til at gennemtvinge, at de offentligt ansatte skal løbe hurtigere. Allerede i regeringens 2020 plan 44 udpegedes det som et centralt mål, at effektivisere den offentlige sektor for 7 mia. kr. I og med at regeringen nu har måttet indse, at dens reformer + trepartsforhandlinger ikke skaffer så meget som forventet, er dette mål nu med regeringens vækstplan fra foråret 2013 skærpet til, at effektivisering af den offentlige sektor skal skaffe 14 mia. kr. 45 I så stor målestok kan der naturligvis ikke blive tale om effektivisering i ordets egentlige betydning dvs. at bruge de samme penge bedre ved at gøre tingene mere rationelt. Med andre ord skal der under betegnelsen effektivisering 43 ) Jf. Lund, Henrik Herløv: Konservativ økonomisk teori sænkede trepartsforhandlinger. 44 ) SRSF regeringen: Danmark I arbejde. 45 ) Jf. Bünger, Troels Hein; Claus Nordahl og Thomas Bernt Henriksen: Regeringen halverer jobmål.

53 53 gennemføres omfattende besparelser af servicen i den offentlige sektor såvel som at der skal spares offentlige stillinger og de offentligt ansatte skal løbe hurtigere. Dermed er der lagt op til en general offensiv mod den offentlige velfærdsservice og mod de offentligt ansattes fagforeninger, der som beskrevet er udset til gennem forringelser af arbejdstidsaftaler, overenskomster og normeringer selv at betale regeringens reformer. Og som også er udset til gennem besparelser og forringelser yderligere at skæppe i statskassen.

54 Perspektiver i kampen om lærernes arbejdstidsaftale I den sammenhæng har kampen om lærernes arbejdstidsaftale langt videre perspektiver end blot at levere 2 timers mere ugentlig undervisning fra hver lærer til folkeskolereformen Det handler ikke bare 2 timers mere undervisning om ugen for lærerne. For det er som tidligere fremført næppe nogen tilfældighed, at KL og bag den regeringen ikke blot ønsker den gældende arbejdstidsaftale justeret, så lærerne underviser 2 timer mere. Det havde som påpeget tidligere formentlig betydeligt lettere kunne diskuteres med Danmarks Lærerforening. Men i stedet går man som beskrevet efter helt at sløjfe arbejdstidsaftalen og enhver form for arbejdstidsaftale i det hele taget. Og i stedet at indføre arbejdsgivernes fulde og suveræne ledelsesret vedr. arbejdstiden. Dette er givet, fordi den aktuelle kamp ikke blot handler om to timers mere undervisning og mindre forberedelse om ugen. KL sigter på, at når først den generelle arbejdstidsaftale er ryddet af vejen, så skal der ændres grundlæggende på lærernes forberedelse. I dag har lærerne samme forberedelsestid pr undervisningstime uanset anciennitet og fag. Som nyansat lærer bruger man i de første år mange flere timer til forberedelse end det dertil afsatte. Men takket være den ens forberedelsestid kan man senere indhente noget af dette igen i kraft af øget rutine. Men det vil KL ændre,

55 55 så forberedelsestiden nedsættes med stigende anciennitet. 46 Dvs. nu skal lærerne i begyndelsen stadig arbejde meget mere, men for ikke kompensation for det senere. KL vil også indføre fagdifferienteriet forberedelsestid 47, hvilket splitte lærerne i en meget mere individualiseret forhandling med skolelederne. Med andre ord skal fjernelse af lærernes aftaleret på arbejdstidsområdet bane vejen for omfattende forringelser af lærernes arbejdstid, som igen skal åbne op for endnu flere besparelser på skoleområdet. I forvejen er der i de seneste år sparet stillinger væk i folkeskolen. Figur: Stillingsbesparelser i folkeskolen 2009 til ) jf. KL: Barrierer og fakta vedr. lærernes arbejdstidsregler. 47 ) Jf. Oven anførte oplæg. 48 ) Kilde: Folkeskolen.

56 Også pædagogerne er i farezonen. Men ikke blot lærerne, men også pædagogerne i fritidstilbud er som faggruppe i farezonen. Lærerne skal arbejde mere, mens pædagogerne risikerer de stillinger, som nedlægges i fritidstilbud, når de og folkeskolen fusionerer i et omfang. Det synes ikke i reformen på forhånd klart, hvilken faggrupper der skal besætte disse stillinger eller om der som en del af finansieringen af reformen vil blive sparet flere stillinger væk i fritidstilbud end der oprettes i folkeskolen. Et andet problem for pædagogerne består i at få adgang til de efteruddannelsesmidler, som reformen stiller i udsigt Videre perspektiver for offentligt ansatte og den offentlige sektor. Men denne effektivisering i folkeskolen er som beskrevet blot forløb for og prøvesten for en videre effektivisering af hele den offentlige sektor. Regeringen har brug for det dels til sine videre reformovervejelser, fx den udestående reform på sundhedsområdet. Og til at dække underskud i statskassen og måske også i fremtiden at finansiere nye skattelettelser. Folkeskole strategien med, at de offentligt ansatte selv skal betaler for reformer er allerede gennemført på gymnasieområdet og kan sagtens komme på tale på andre offentlige områder også, fx at sygeplejersker og SOSU skal løbe stærkere for at finansiere en kommende sundhedsreform. 49 Og samtidig er kampen om lærernes arbejdstidsaftale også en prøvecase for, om regeringen på tværs af de faglige organisationer for de offentligt ansatte kan bokse sin nye økonomiske politik igennem med, at effektivisering af det offentlige i realiteten overenskomstforringelser og besparelser skal skabe overskud i statskassen. 49 ) Jf. Interview med Sigge Winther Nielsen, forsker ved Københavns Universitet I Søndergaard, Peter: Det når ud over klasseværelset. Børsen

57 57 3. INDHOLDET AF REFORMEN : Flere timer på bekostning af kvalitet? Men diskussionen om folkeskolereformen handler IKKE kun om finansieringen, selv om det er et stort kritikpunkt. Den handler også om det undervisningsmæssige indhold af reformen dvs. om de metoder og tiltag, hvormed regeringen vil styrke folkeskolen. Man kan på den ene side kun være enig i behovet for styrkelse af undervisningen, om behovet for at danske elever læser og regner bedre og især i behovet for, at de svage elever styrkes. Det sidste er ikke mindst nødvendigt i vore dages masseuddannelsessystem, hvor for mange elever i dag kommer videre fra folkeskolen med utilstrækkelige kundskaber og færdigheder i forhold til de videre krav i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet/i erhvervslivet. Men spørgsmålet er på den anden side om de anvendte metoder nødvendigvis fører til målet? Og hvilke omkostninger kan der blive og står gevinsterne mål hermed? I det følgende diskuteres reformens undervisningsmæssige forslag og deres konsekvenser. I afsnit 3.1. diskuteres konsekvenserne for kvaliteten i undervisningen i. Og i afsnit 3.2. diskuteres reformens konsekvenser for kvaliteten i børnelivet Er flere timer nødvendigvis lig med bedre undervisning? Antorinis reform baserer sig helt grundlæggende på den tankegang, at flere timer skaber bedre undervisning, bedre læring og dygtigere elever. Det er kernen i regeringens udspil til folkeskolereform. Men for det første stilles der fra forskerside spørgsmålstegn ved, om en sådan tankegang kan dokumenteres, hvilket vi kort ser på i afsnit Og dernæst er det

58 58 selvsagt især ikke ligegyldigt, HVORLEDES de ekstra timer skaffes, hvilket diskuteres i afsnit Kvantitet giver ikke nødvendigvis kvalitet. I forbindelse med eksperternes diskussion om rapporten er det kommet til en til tider hård debat mellem undervisningsministeren på den ene side og forskere på den anden side. Undervisningsministeren og folkeskolereformen læner sig tungt op ad PISA undersøgelserne, hvorudfra de konkluderer, at danske elever generelt klarer sig ikke godt nok Tabel: Danske elever klarer sig ifølge regeringen internationalt set ikke godt nok ) Jf. Regeringens reformudspil, s.7.

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL!

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Regelforenkling med større frihed til kommuner og skoler Forenkling af elevplanerne Forenkling af Fælles Mål Enklere styring af timetallet

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Gallup om lærernes overenskomst

Gallup om lærernes overenskomst Feltperiode: Den 4. marts 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.280 personer Stikprøven er vejet på køn,

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

Biblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen

Biblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen Biblioteksledermøde for Region Midt Skolereformen Målene for Folkeskolen De nationale mål er Måltal Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Munkebjergskolen juni 2014 Alle elever

Læs mere

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Til folkeskoler, kommuner og amter

Til folkeskoler, kommuner og amter Til folkeskoler, kommuner og amter Dette er det første af de nyhedsbreve, Undervisningsministeriet har planlagt at udsende i forbindelse med udmøntningen af ændringen af folkeskoleloven. Målet med nyhedsbrevene

Læs mere

SF I REGERING TIL DØDEN DEM SKILLER?

SF I REGERING TIL DØDEN DEM SKILLER? 1 Notat SF I REGERING TIL DØDEN DEM SKILLER? Regeringsprojektet var arbejderristernes barn, men de har nu forladt den skude, deres højredrejede politik mere end noget andet har været med til at sænke.

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere

Kristiansand oktober 2013

Kristiansand oktober 2013 Kristiansand oktober 2013 Medlem af hovedstyrelsen Danmarks Lærerforening Lærerne blev de første hvem bliver de næste? Disposition Overenskomst Arbejdstid Strategi og medie Foleskolereform Fremtiden Faktaboks

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Baggrund og indledning. Folkeskolereformen træder i kraft august 2014 og er den største og mest ambitiøse reform af folkeskolen i mange år. Det

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014 VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave For at skabe tydelighed, tryghed og klarhed i denne forandringsproces har skoleledere, kommunen,

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

Folkeskolereform. Sektorudvalg. www.ballerup.dk

Folkeskolereform. Sektorudvalg. www.ballerup.dk Folkeskolereform Sektorudvalg www.ballerup.dk Folkeskolereformen Folkeskolereformen Den 13. juni 2013 blev regeringen, DF, V og K enige om en folkeskolereform. Reformen træder i kraft med skoleåret 14/15,

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler.

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler. Det er nyttigt at vide, hvad de gode kolleger i folkeskolen arbejder med, og det er klogt jævnligt at sammenholde egen virksomhed med andre grundskolers tilsvarende at få repeteret egne mål og midler.

Læs mere

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Finansministerens krav ved OK13

Finansministerens krav ved OK13 Finansministerens krav ved OK13 Vi er i en tid med økonomisk krise og et kraftigt pres på de offentlige finanser. Hvis vi skal opretholde og udvikle det danske velfærdssamfund, er det helt nødvendigt,

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Skolens SFO nu og i fremtiden

Skolens SFO nu og i fremtiden Skolens SFO nu og i fremtiden 1) Fakta om folkeskolereformen 2) SFOens udfordringer lovgivning og økonomi 3) Fra SFO til pædagoger i skolen Proces om Skolens overvejelse i forbindelse med inkorporering

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Frederiksberg Kommunelærerforening

Frederiksberg Kommunelærerforening Notat vedr. Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Efter at have læst KL s rapport Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Frederiksberg Kommune har vi i Frederiksberg

Læs mere

Evaluering af implementering af folkeskolereformen. Hedensted Kommune. Totalrapport. Antal besvarelser: 22

Evaluering af implementering af folkeskolereformen. Hedensted Kommune. Totalrapport. Antal besvarelser: 22 Hedensted Kommune Totalrapport Antal besvarelser: 22 Denne rapport indeholder besvarelser for 22 respondenter og undersøgelsen har en svarprocent på 100 %. Undersøgelsen blev gennemført i perioden 10-02-2015-24-02-2015.

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

En ny start for folkeskolen. - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole

En ny start for folkeskolen. - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole En ny start for folkeskolen - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole December 2010 En ny start for folkeskolen - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole Danmark skal

Læs mere

Politisk beslutningsgrundlag for implementering af FOLKESKOLEREFORMEN I ESBJERG KOMMUNE

Politisk beslutningsgrundlag for implementering af FOLKESKOLEREFORMEN I ESBJERG KOMMUNE Politisk beslutningsgrundlag for implementering af FOLKESKOLEREFORMEN I ESBJERG KOMMUNE 1 Mange har kaldt folkeskolereformen den mest omfattende forandring af folkeskolen i nyere tid. Et bredt flertal

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN: NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber

Læs mere

Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning. Att: Ann Tina Langgaard. Vedr.: Høring skoleudvikling i Varde Kommune frem mod 2020

Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning. Att: Ann Tina Langgaard. Vedr.: Høring skoleudvikling i Varde Kommune frem mod 2020 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Att: Ann Tina Langgaard Blåvandshuk Skole Skolevænget 12 6840 Oksbøl Tlf. 79 94 73 99 www.blaahuk.dk 20. april 2009 cokr Direkte tlf Mobil mail: cokr@varde.dk

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger Borgmesteren Kommunalbestyrelsen Kommunaldirektøren Økonomidirektøren Direktøren for skoleområdet HR-direktøren Direktøren for kommunikation Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp

Læs mere

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen.

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Siden midten af 2013 er der i Tårnby Kommune, politisk og administrativt, blevet arbejdet intenst på at skabe rammerne for indholdet og implementeringen af Folkeskolereformen.

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat 1 OPP - en dårlig forretning. Manchet: I en ny rapport

Læs mere

Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014.

Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014. Sommerhilsen 2014 Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014. Alle skoleår har deres særpræg, sådan var det også i år: Skolen tog lidt

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

Gallup om skolen. Gallup om skolen. TNS Dato: 2013 Projekt: 59392

Gallup om skolen. Gallup om skolen. TNS Dato: 2013 Projekt: 59392 Feltperiode: Den 3. juli til 29 juli2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte forældre til børn i grundskolen Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1041 personer Stikprøven er uvejet Akkreditering:

Læs mere

Referat. Økonomiudvalget. Møde nr.: 9/2013 Dannet den: Mandag den 09-09-2013 Mødedato: Mandag den 09-09-2013 Mødetidspunkt: 18:30-19:00

Referat. Økonomiudvalget. Møde nr.: 9/2013 Dannet den: Mandag den 09-09-2013 Mødedato: Mandag den 09-09-2013 Mødetidspunkt: 18:30-19:00 Referat Økonomiudvalget Møde nr.: 9/2013 Dannet den: Mandag den 09-09-2013 Mødedato: Mandag den 09-09-2013 Mødetidspunkt: 18:30-19:00 Mødested: Harhoff Medlemmer Niels Ulrich Hermansen (NUH) V Britta Nielsen

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Skolereform 2014. Vemmedrupskolen. Til forældre og elever på Vemmedrupskolen

Skolereform 2014. Vemmedrupskolen. Til forældre og elever på Vemmedrupskolen Skolereform 2014 Vemmedrupskolen Til forældre og elever på Vemmedrupskolen Kære forældre og elever på Vemmedrupskolen Med dette skriv vil vi gerne fortælle jer om den kommende skolereform på Vemmedrupskolen,

Læs mere

- et informationsbrev fra ledelsen.

- et informationsbrev fra ledelsen. MÆLKEVEJEN SOMMER 2014. - et informationsbrev fra ledelsen. Efter et dejligt og solrigt forår er det nu sommerferietid. Foråret har været en travl tid for både børn og voksne på skolen, så noget af det

Læs mere

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes. Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan

Læs mere

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014.

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3aba1

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14 Holme SKole på vej mod nye udfordringer - velkommen til skoleåret 2013-14 2 Velkommen til det nye skoleår Velkommen tilbage til Holme Skole efter en forhåbentlig dejlig sommerferie. Vi har lagt et turbulent

Læs mere

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

Information til forældre og elever

Information til forældre og elever Den bedste Den bedste skole skole for for vores børn vores Information til forældre og elever børnhvad betyder folkeskolereformen for skoledagen i Herning Kommune efter 1. august 2014 Hvad betyder folkeskolereformen

Læs mere

Dette ledelsesgrundlag er et fælles grundlag for forståelsen af lovregler, aftaler og beslutninger omkring arbejdstilrettelæggelsen.

Dette ledelsesgrundlag er et fælles grundlag for forståelsen af lovregler, aftaler og beslutninger omkring arbejdstilrettelæggelsen. Ledelsesgrundlag Version 1 27. Marts 2014. Indhold Ledelsesgrundlag... 1 Baggrund:... 1 Formål:... 1 Retning:... 2 Proces... 2 Årsnorm og planlægning af skoleåret for lærere og børnehaveklasseledere...

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

NY SKOLEREFORM 2014. Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag.

NY SKOLEREFORM 2014. Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag. NY SKOLEREFORM 2014 ORGANISERING OG SAMARBEJDE Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag. Eleverne får en længere og mere varieret skoledag med

Læs mere

folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen

folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien i år, vil det være med ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler

Læs mere

FAKTAARK PROBLEMSTILLINGER OG SVAR FRA KLF december 2012

FAKTAARK PROBLEMSTILLINGER OG SVAR FRA KLF december 2012 FAKTAARK PROBLEMSTILLINGER OG SVAR FRA KLF december 2012 1. Er det rigtig, at kommunerne i årevis har været utilfredse med lærernes arbejdstidsaftale? Nej. A08 blev rost af KL og kommunerne ved indgåelsen

Læs mere

Kragenyt april 2014 Indhold

Kragenyt april 2014 Indhold Kragenyt april 2014 Indhold Forår på Kragelundskolen Kragelundskolen og den nye reform Infomøde for forældre Valg til skolebestyrelsen Nye personalefaciliteter og håndværk/design. Kalender april juli 2014

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,

Læs mere

Idræt i folkets skole. Politikdannelse

Idræt i folkets skole. Politikdannelse Idræt i folkets skole Politikdannelse En klassisk kobling Sundhed Bevægelse i Folkets skole Gymnastik og idræt appellerer umiddelbart til de bedste og mest værdifulde egenskaber hos en rask ungdom. Næppe

Læs mere

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver 9.00 Kaffe/te og rundstykker 9.10 Velkomst 9.10 Naturfagene i folkeskolereformen ved Christensen,

Læs mere

SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014

SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014 SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014 Kære forældre til elever på Høje Kolstrup Skole! Skolebestyrelsen afgiver hvert forår en årsberetning om året der gik i skolebestyrelsen, hvor forældrene informeres

Læs mere

Reformens hovedindhold.

Reformens hovedindhold. Engum Reformens hovedindhold. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan! Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater! Tillid og trivsel skal styrkes bl. a. gennem

Læs mere

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Folkeskolereform Kick-off. Lolland Kommune august 2013

Folkeskolereform Kick-off. Lolland Kommune august 2013 Folkeskolereform Kick-off Lolland Kommune august 2013 1 Kort velkomst v/ Bjarne Voigt Hansen De kommunalpolitiske forventninger v/ Hans-Erik Lund Rasmussen Rammesætning for arbejdet i arbejdsgrupperne

Læs mere

Rammer for implementering af ny skolereform

Rammer for implementering af ny skolereform Rammer for implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: I forsommeren blev der indgået aftale om en ny skolereform, der træder i kraft pr. 1. august 2014.

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen December 2012 Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen 5 Indhold En endnu bedre

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 1 Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 Side 1 2 Program 10.00 10.10 Velkomst ved formand for Børne- og Skoleudvalget Henrik Dalgaard 10.10 11.10 Folkeskolereformen baggrund og lovstof

Læs mere

Gallup om skolereform. 10. juni 2013. Gallup om skolereform. TNS Dato: 10. juni 2013 Projekt: 59348

Gallup om skolereform. 10. juni 2013. Gallup om skolereform. TNS Dato: 10. juni 2013 Projekt: 59348 10. juni 2013 Feltperiode: Den 7. til 10. juni 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.030 personer Stikprøven

Læs mere

Politikermøder august 2013. Velkommen

Politikermøder august 2013. Velkommen Politikermøder august 2013 Velkommen Nye rammer for lokal skolepolitik En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning Stærkere politisk målstyring Flere forskellige

Læs mere