3. LIMFJORDSFORBINDELSE? BORGERBEVÆGELSENS SAMLEDE HØRINGSSVAR

Transkript

1 3. LIMFJORDSFORBINDELSE? BORGERBEVÆGELSENS SAMLEDE HØRINGSSVAR 1

2 Indholdsfortegnelse 1. Hvem er Borgerbevægelsen? Borgerbevægelsen opstod, fordi borgerne ikke blev involveret Bevægelsen tæller 440 medlemmer Bistand til indsendelse af høringssvar medlemmer på facebook underskrifter Borgerbevægelsens samlede høringssvar - sammenfattende Borgerbevægelsens konkluderer vedrørende de vestlige anlæg Borgerbevægelsen konkluderer vedrørende det østlige anlæg: Borgerbevægelsen er uenig i flere af VVM-analysens vurderinger Egholmlinjen eller parallel tunnel? Der er bedre alternativer! Borgerbevægelsens samlede høringssvar - uddybende VVM- undersøgelsens trafikale forudsætninger Udviklingsmulighederne for regionen som helhed Adgangen til Aalborg Lufthavn og City Syd Tunnelen skal udvides alligevel Uoplyste virkninger og afledte socio økonomiske effekter Manglende overvejelser om nødvendige lokale trafikforanstaltninger Manglende konkretisering om betydningen for befolkningen Skoler 2597 skolebørn Daginstitutioner 400 børn Gratis udflugtsmuligheder Forenings- og fritidsaktiviteter Fremtidig byudvikling Rekreative områder Det Grønne Guld Støj Natur generelt og de beskyttede arter Udsigt og handelsværdi Sundhed Friluftsliv De negative virkninger på mennesker og miljø kan ikke minimeres tilstrækkeligt Borgerinddragelsen er utilstrækkelig, jf. formålet med VVM-reglerne

3 1. Hvem er Borgerbevægelsen? 1.1. Borgerbevægelsen opstod, fordi borgerne ikke blev involveret Den 6. juli opstod Borgerbevægelsen på initiativ af cand.jur., ph.d., lektor Louise Faber, Juridisk Institut, Aalborg Universitet. Siden er driftsleder og projektkonsulent indenfor bygge- og anlæg Søren Højbjerg Pedersen og advokat Charlotte Sørensen indtrådt i bestyrelsen. Formålet med bevægelsen er at bidrage til oplysning om motorvejsforslaget og høringsfristen, samt at hjælpe berørte borgere af de vestlige forslag til at tage stilling og til at udarbejde høringssvar. Bevægelsen udsprang som en reaktion på den manglede inddragelse af borgerne og de lokale politikkeres manglende engagement. VVM-redegørelsen blev sendt i høring den 26. juni 2011, og der var ét opslag i den lokaleavis Nordjyske om høringsfristen og om Vejdirektoratets hjemmeside. Indtil borgerbevægelsens stiftelse var der ingen information, ingen artikler, ingen debatindlæg, ingen politikkere der involverede borgerne i beslutningsprocessen, og heller ingen borgere, der tog selvstændigt initiativ. Intet. Ingen vidste tilsyneladende, hvad der foregik, og ingen tog initiativ til at oplyse herom. Hverken Vejdirektoratet eller de lokale politikkere. Der er forsat mange borgere, der ikke er klar over at høringen foregår. Så sent som dagen inden udløbet af høringen, anede størstedelen af en boligkarré i Ø-gadekvarteret i Aalborg, intet! Særligt politikkernes manglende engagement må i lyset af, at formålet med VVM-redegørelsen er at involvere borgerne i beslutningsprocessen, betragtes som kritisabelt. De lokale politikkere har siden afstemningen i 2006, hvor Egholmlinjen blev anbefalet af et meget knebent flertal, udtalt, at de først ville forholde sig til spørgsmålet, når den nye VVM-redegørelse forelå. Da redegørelsen endelig forelå, var der nærmest ingen, der ønskede at udtale sig. Nu ville alle pludselig i respekt for høringen, afvente borgernes stillingtagen. Motorvejsudspillet er imidlertid så modstridende med de seneste års politiske tiltag, at lokalpolitikkernes manglende deltagelse i debatten, efterlader ualmindeligt mange ubesvarede spørgsmål og stor forvirring. Hvad er visionerne for Aalborg? Hvordan kan en vestlig løsning forsvares politisk af en politikkere, der netop har vedtaget Aalborg Kommunes Planstrategi 2011? Se planstrategi 2011 her: I denne planstrategi fremhæves nødvendigheden af at skabe en bæredygtig trafikfordeling, og nytænkning ved ikke at lade sig friste til at falde tilbage på gamle løsninger med at bygge brede veje osv. De vestlige forslag vurderes i VVM-redegørelsen at ville generere % yderligere trafik oveni Vejdirektoratets fremskrivning af trafikken i Det virker så åbenlyst modstridende, at en forklaring og de reelle visioner må frem i lyset. Borgerne er efterladt med en følelse af, at her er noget, der ikke skal frem i lyset. Noget som af mange formuleres som en rævekage - en spekulation i en statslig finansieret trafikløsning, fordi Aalborgs interne trafikproblemer eller Nibe og Jammerbugts ønsker om hurtigere adgang til henholdsvis nord og syd åbenbart ikke kan løses kommunalt. Det manglende politiske engagement kombineret med skråsikre politisk udmeldinger og rygter har medført en udpræget opfattelse om, at beslutningen allerede er truffet, og at høringen alene er en formalitet uden reelt indhold. Altså: Det kan ikke betale sig at gøre noget for det er alligevel ikke meningen, at vores indvendinger skal tillægges betydning. Ingen ønsker at lytte. Dette i kombination med at rigtig mange andre har opfattelsen af, at det bliver da aldrig til noget det har 3

4 vi hørt før eller er overbeviste om, at det er simpelthen for vanvittigt, det kan de da ikke finde på, har i den grad vanskeliggjort mulighederne for privatpersoner i at involvere andre borgerne i debatten. Privatpersoner har i modsætning til etablerede politiske partier i lokalmiljøet inden medlemslister, ingen organisation, ingen distributionsmuligheder og heller ingen sekretærbistand. Det bør også tillægges betydning, at høringsfristen er placeret henover 9½ uge, hen over sommerferieperioden. En sommerferieperiode, der endvidere har været præget af tragedien på Utøya og i høringsfasens sidste uger også af et folketingsvalg. Det ses således tydeligt på aktivitetsniveauet på borgerbevægelsens hjemmeside: Aktiviteten er stor inden sommerferien, meget lille i sommerferien, stor i ugedagene og lille i weekender. Det kan således dokumenteres, at det har markant betydning for en høringsperiode, at lægge denne i sommerferien. Resultaterne af Borgerbevægelsens arbejde, som beskrives i det følgende afsnit, skal derfor ses i lyset af de manglende initiativer, der fra politisk side har været i forhold til at involvere borgerne i beslutningsprocessen, og i lyset af de vilkår borgerne har haft til på egen hånd at varetage denne opgave. Modstanden mod de vestlige linjer må betegnes som massiv hvilket tydeligt fremgik ved Vejdirektoratets Borgermøde i Aalborg Hallen den 18. august Bevægelsens arbejde er foregået via hjemmesiden Hjemmesiden indeholder mange relevante links, en løbende opdatering af politikerens udmeldinger, en print selv flyer/løbeseddel og en underskriftsindsamlingsseddel. Bevægelsen har udtalt sig til medierne, kontaktet samtlige byrådspolitikkere, regionsrådsmedlemmer og regionens borgmestre, men ikke modtaget svar. Der har været arrangeret 2 motorvejsvandringer på de foreslåede vestlige ruter hver gang med mere end 100 deltagere Bevægelsen tæller 440 medlemmer Bevægelsen tæller på tidspunktet for høringsfristens udløb 440 medlemmer. Medlemsliste vedlægges. Medlemmerne og andre frivillige har sammen uddelt mere end flyers i lokalområdet, for at gøre opmærksom på høringen Bistand til indsendelse af høringssvar Via bevægelsens hjemmeside har medlemmer og besøgende generelt kunnet indsende et høringssvar til vd@vd.dk. Der har været tre muligheder. For det første har det været muligt, at vælge et kort standard svar med ordlyden: Jeg vil hermed protestere mod en 3. Limfjordsforbindelse mellem Nørresundby og Aalborg Vest. Begge vestlige linjer er katastrofale for min by. De trafikale problemer løses ikke. De spredes blot ud over et større område. Løsningen ødelægger samtidigt alt det bedste ved min by: Skønne bolig og rekreative områder på Egholm og begge sider af fjorden: Lindholm Strandpark, Aalborg Vestby, Hasseris Bakke, Pigekvarteret, Egholm Færgevej, Mølholm og Hasseris Enge. De er alt for indgribende for det liv, der leves her - såvel for børn som for voksne. Så Nej Tak! Ikke nogen vestlig motorvej med denne placering. 4

5 Indsenderne af det korte standardsvar er ikke medlemmer af foreningen, men blot borgere, der har ønsket at anvende denne mulighed for at protestere mod de vestlige motorvejslinjer. Teksten er fortrykt, og kan derfor måske umiddelbart beskyldes for ikke at indeholde en selvstændig stillingtagen. Det må imidlertid ikke glemmes, at det kræver en del af den enkelte, at finde hjemmesiden, at tage stilling til mulighederne, at overveje at vælge en af disse, og herefter til sidst vælge at sende en indsigelse, der er så dramatisk og følelsesladet i sit indhold. Det gør kun mennesker, der er enige, og som føler det, de skriver. Indsigelserne bør derfor indgå i denne høring med betydelig vægt. Borgerbevægelsen ønsker oplyst, hvor mange korte standard svar, der er indsendt fra Borgerbevægelsens hjemmeside? For det andet har det været muligt at vælge blandt et af de fire længere høringssvar, herunder også at tilføje og omskrive m.v. De fire høringssvar havde overskrifterne: 1) De vestlige linjer er katastrofale for skoler, daginstitutioner og fritidsaktiviteter 2) De vestlige linjer ødelægger boligkvarterer og skaber nye flaskehalse uden at gavne erhvervslivet 3) De vestlige linjer er for støjbelastende 4) De vestlige linjer ødelægger bynær natur For at indsende disse høringssvar, har indsenderen skullet kopiere svarene fra hjemmesiden. Det har således krævet, at høringssvaret er læst, udvalgt, og kopieret - inden det har kunnet indsættes i en mail eller et brev af den pågældende. Igen er der selvom noget af forarbejdet er udført behov for en selvstændig stillingtagen. Indsendelsen kræver så mange individuelle handlinger, at kun mennesker, der virkelig er enige, anvender denne mulighed. Disse indsigelser bør derfor også indgå med betydelig vægt. For det tredje har det været muligt, at tilslutte sig Borgerbevægelsen's fulde høringssvar ved at tilmelde sig foreningen, og sende en standard tekst til vd@vd.dk. Der er som nævnt 444 medlemmer, der står bag dette hørringssvar. Samtlige medlemmer er løbende orienteret om bevægelsens arbejde og initiativer har engageret sig selvstændigt ved at indsende tilmeldingsmail til vd@vd.dk. Derfor bør også dette høringssvar indgå med betydelig vægt. Borgerbevægelsen ønsker oplyst, hvor mange høringssvar, der er indsendt fra Borgerbevægelsens hjemmeside? medlemmer på facebook Derudover har bevægelsen anvendt facebook, hvor der er oprettet en såkaldt gruppe. Facebookgruppen tæller 715 medlemmer: underskrifter Der er indsamlet 1737 underskrifter, på print-selv via hjemmesiden. Underskrifterne er afleveret samlet til vejdirektoratet sammen med dette hørringssvar. 5

6 2. Borgerbevægelsens samlede høringssvar - sammenfattende Formålet med VVM-undersøgelsen er: at anlæggets virkning på befolkning, dyr, planter, jord, luft, vand, klima og landskab samt arkitektoniske arkæologiske kulturarv og afledte socioøkonomiske effekter skal undersøges, vurderes og beskrives. at anlægget skal udformes, så dets virkninger på miljøet minimeres. Hvor det er relevant, udpeges foranstaltninger, der kompensere for anlæggets negative virkninger på mennesker og miljø at borgerne involveres i beslutningsprocessen 2.1. Borgerbevægelsens konkluderer vedrørende de vestlige anlæg at de vestlige anlægs virkning på befolkning, dyr, planter, jord, luft, vand, klima og landskab samt den arkitektoniske arkæologiske kulturarv og de afledte socioøkonomiske effekter er uacceptable. at de vestlige anlæg ikke kan udformes, så deres virkninger på miljøet minimeres i tilstrækkeligt omfang, og at de mange foranstaltninger, der beskrives i VVMredegørelsen, der skal kompensere for de negative virkninger på mennesker og miljø, ikke kompenserer for de negative konsekvenser de vestlige anlæg har i tilstrækkeligt omfang. at borgerne ikke er blevet involveret i beslutningsprocessen i en grad, der opfylder VVM-reglernes høringskrav set i forhold til de vestlige anlægs indgribende karakter. De indsigelser, der er fremkommet, derfor må tillægges betydelig vægt Borgerbevægelsen konkluderer vedrørende det østlige anlæg: at det østlige anlægs virkning på befolkning, dyr, planter, jord, luft, vand, klima og landskab samt arkitektoniske arkæologiske kulturarv og afledte socioøkonomiske effekter er beskedne.. at det østlige anlæg netop kan udformes, så dets virkninger på miljøet minimeres, og at det er muligt at udpege foranstaltninger, der kompenserer for anlæggets negative virkninger på mennesker og miljø, da det ifølge VVM-redegørelsen ikke har nogen nævneværdige konsekvenser. Virkningerne kan endda på sigt begrænses i endnu højere grad, end det er tilfældet i forhold til det eksisterende østlige anlæg (E45) at kritikken i forhold til borgerinddragelse også gælder de østlige løsninger, men her opvejes af, at det østlige anlæg som en udbygning af en eksisterende motorvej er af mindre indgribende karakter Borgerbevægelsen er uenig i flere af VVM-analysens vurderinger Den grundlæggende årsag til at Borgerbevægelsen er uenig i Vejdirektoratets vurdering som sammenskrevet i redegørelsens sammenfattende vurdering er, at Borgerbevægelsen er uenig i flere af de forudsætninger, der ligger til grund herfor Vejdirektoratets vurdering, herunder særligt de 6

7 trafikale vurderinger vedrørende de vestlige anlægs virkninger på befolkning, dyr og landskaber samt de afledte socioøkonomiske vurderinger Egholmlinjen eller parallel tunnel? I valget mellem en Egholmlinje og en parallel tunnel, mener Borgerbevægelsen: at det østlige anlæg er at foretrække frem for Egholmlinjen, da dette har mindst indvirkning på befolkning, dyr, planter, jord, luft, vand, klima og landskab samt den arkitektoniske arkæologiske kulturarv og de afledte socioøkonomiske effekter. at det østlige anlæg kan udformes, så dets virkninger på miljøet minimeres, og at det er muligt at udpege foranstaltninger, der kompenserer for anlæggets negative virkninger på mennesker og miljø i endnu højere grad end det er ved de vestlige løsninger. at det endda er muligt at begrænse virkningerne endnu mere med alternative løsninger, der samtidigt tilgodeser erhvervslivets interesser i en motorvejsstrækning til City Syd og til Aalborg Lufthavn, da der er bedre alternativer Der er bedre alternativer! Der er som nævnt massive protester fra de borgere, der er direkte berørt af de vestlige motorveje. Det er selvfølgelig i et eller andet omfang forventeligt, at der er protester fra berørte borgere. Der er imidlertid tale om protester, der ikke alene udspringer af, at motorvejen konkret generer dem, men derimod af at placeringen af de vestlige linjer opleves som katastrofale for byen som sådan. Dette ses også af, at Borgerbevægelsens medlemmer udgøres af mennesker bosiddende i hele Aalborg, Nørresundby og opland. Protesterne vedrører særligt den strækning, der udgør cirka 10 km. fra lufthavnen til City Syd i de vestlige linjer. I de år de vestlige motorvejslinjer har været reserveret, har byen udviklet sig på denne strækning. Særligt de seneste 10 år, hvilket tydeligt ses ved sammenligning af billeder fra Trafikministeriets Infrastrukturudvalgsrapport fra juni 2000, og fra de tidligere VVM-redegørelser. Nye boligområder er kommet til, forenings- og cafelivet er blomstret op, og de rekreative områder er blevet inddraget i hverdagens rutiner af rigtig mange mennesker. Potentialet er langt større for disse områder, der har ligget hengemt som eventuelt kommende motorveje. Frigøres eksempelvis Egholms båndlæggelse som motorvejslinje, sætter kun fantasien grænser for, hvordan øen kan udvikles fremover. Tilsvarende gælder de øvrige områder. Områderne er så værdsatte. Se eksempelvis til støtte herfor Aalborg Kommunens Bog: Det grønne guld på Byen, er sammen med de øvrige gode tiltag i centrum, blevet et attraktivt sted at bo. Den har på en eller anden måde udviklet sig til noget nyt og spændende. Borgerbevægelsen ønsker indtrængende, at dette ikke ødelægges. Lige præcis dette er det, der gør Aalborg spændende og dermed konkurrencedygtig i en global verden. For at tiltrække internationale virksomheder, højtuddannet arbejdskraft og studerende kræves en by, der kan tilbyde 1) viden, 2) god infrastruktur og 3) et interessant bymiljø. En by omgivet af motorveje i en radius på 2½ km fra centrum, uden rekreative arealer og skønne bydele, er ikke konkurrencedygtig en global verden. I andre steder af verden afvikles motorvejene og det konstateres, at afviklingen endda har en positiv økonomisk effekt på økonomisen i området. 7

8 Det, der benævnes en vestlig forbindelse, er ikke en vestlig forbindelse. En vestlig forbindelse, der skal være til gavn for regionen som sådan, skal ligge meget længere mod vest. Nibenitterne skal kunne krydse fjorden, hvor Nibe er ikke hvor Aalborg er. Og tilsvarende for Jammerbugt Kommune. De i VVM-undersøgelsen vestlige linjer, er heller ikke linjer, der i dag er placeret af hensyn til oplandskommunerne. Det er linjer, der udsprang af en tanke i 1959 og som nu politisk er lanceret som en linje, der skaber sammenhængskraft for hele Nordjylland. Den forventning kan en 10 kmstrækning fra lufthavn til City Syd IKKE indfri. Det er politisk spin. Placeringen i vest er for længst forældet det vidner alle indsigelserne ved den forrige VVMredegørelse allerede om. Spørgsmålet er således om, der kan findes et andet alternativ et alternativ, hvor vi lige så godt kan tilgodese landsdelens infrastrukturbehov i forhold til lufthavn og City Syd og samtidigt bevare det, der gør Aalborg konkurrencedygtig globalt til glæde for hele regionen. Borgerbevægelsen vil derfor opfordre vejdirektoratet til, at forholde sig til en optimal placering af en vestlig Limfjordsforbindelse der løser Vestjyllands trafikale behov for Nibe og Jammerbugt kommunen. Borgerbevægelsen vil endvidere opfordre Vejdirektoratet til at forholde sig til Kombiløsningen, der er opstået som en idé i høringsperioden samtidigt fra flere aktører: Kombiløsningen indeholder en udbygning af E 45 svarende til Østløsningen eller den billigere løsning lanceret af Den Bedste Vej se: - der også indsendes som et selvstændigt forslag Der kombineres med: A) en afkørsel fra E 45/E39 til lufthavnen: Som vestløsningerne, dog gerne under hensynstagen til Hvorupgårds Grundejerforenings forbedringsforslag og som lanceret af Den Bedste Vej, og B) en afkørsel til City Syd fra E 45: Som vestløsningen, gerne under hensyntagen til Dall Villabys Grundejerforenings forbedringsforslag og som lanceret af Den Bedste Vej. Ved kombiløsningen serviceres såvel lufthavnen som City Syd, og Aalborgs attraktive bydele og Egholm bevares. Thistedvej, Vesterbro og Hobrovej aflastes, og oplandskommunerne opnår samme lette adgang til motorvejen som i vest løsningen. Eventuelt kan løsningen på sigt kombineres med en almindelig landevejs ringvej langs Aalborg Vest, placeret som foreslået af Hasseris Grundejerforening i god afstand fra de nuværende bebyggelser. Vejdirektoratet bedes derfor også forholde sig hertil. Kombiløsningen har endvidere den fordel, at alle disse vejstrækninger er indeholdt i VVMredegørelsen, således at der ikke skal udarbejdes ny VVM. 8

9 3. Borgerbevægelsens samlede høringssvar - uddybende 3.1. VVM- undersøgelsens trafikale forudsætninger Det lægges til grund i VVM-undersøgelsen, at Limfjorden ved Aalborg på hverdage krydses af omkring kørertøjer fordelt med på Limfjordsbroen og gennem Limfjordstunnelen. Det lægges indirekte til grund, at den konstaterede fjordkrydsning ikke kan afvikles hensigtsmæssigt på det eksisterende vejnet. Herunder også at en hensigtsmæssig løsning alene udgøres i form af en motorvej. Imidlertid fremgår det af VVM-reglerne, at anlæg skal udformes, således at virkningerne minimeres. Det er Borgerbevægelsens opfattelse, at de trafikale problemer heller ikke ved en fremskrivning kræver anlæg af de foreslåede dimissioner. For at synliggøre dette, har Borgerbevægelsen hele uge 34 i høringsperioden nøje overvåget Vejdirektoratet opsatte webcams, og optaget udskrifter fra optagelserne på hverdage hvert kvarter. Uddrag af udskrifterne forså vidt angår hverdage fra kl. 06:15 til kl. 09:00 samt hvert kvarter fra kl. 14:45 til kl. 17:30 vedlægges dette høringsvar i udskrift i papir og på DVD. Desuden vedlægges lørdag og søndag kl. 09:00, kl. 12:00 og kl. 15:00, der i weekenden er de perioder, hvor vejnettet er mest trafikerede. De her ikke vedlagte uddrag er så trafikfattige, at det ikke giver mening at vedlægge disse. For at illustrere de konklusioner, der kan drages på baggrund af billederne, er her i høringssvaret medtaget typiske dagsbilleder. Ved sammenligning af de vedlagte uddrag af udskrifterne kan ses, at der er tale om retvisende dagsbilleder for trafikken i uge 34. På baggrund af billederne kan det konkluderes, at trafikken på E39/E45 mod syd overordnet set er begrænset. Trafikken er tættest kl. 07:45, men allerede kl tynder det ud i tætheden. Se følgende typiske dagsbilleder: 9

10 Billederne fra Vejdirektoratets Web Cam på E45 mod nord viste begrænset trafik hele døgnet. Se følgende typiske dagsbilleder fra uge 34: 10

11 Generelt er der tæt trafik på Sundsholmen mod syd om morgenen. Trafikken kulminerer fra kl. 07:30 til kl. 08:00 og er værst kl. 07:45. Der er ligeledes tæt trafik på Sundsholmen mod nord, mest fra kl. 15:15 til kl. 16:15, men trafikken er dog ikke så tæt, som om morgenen. Se følgende typiske billeder fra uge 34: 11

12 12

13 13

14 På Limfjordsbroen mod syd er der tæt trafik kl. 07:45. I øvrige perioder både mod syd og mod nord, er der lidt trafik både morgen og eftermiddag bortset fra i forbindelse med broåbninger. De faste broåbninger er dog placeret uden for myldretiden, og ellers når trafikken tillader det, jævnfør Søfartsstyrelsens Bestemmelser for gennemsejling af Limfjordsbroen (Vejbroen) : 3. Åbningstider 3.1 Med mindre andet fremgår af bestemmelserne kan skibe vederlagsfrit forlange gennemsejling alle dage fra kl til kl i perioden fra 1. oktober til 30. april og fra kl til kl i perioden fra 1. maj til 30. september med undtagelse af følgende tidsrum: Mandag, onsdag og torsdag: kl kl kl kl kl kl Tirsdag: kl kl kl kl Fredag: kl kl kl kl kl kl På billederne ses ind imellem kødannelse, for eksempel kl. 15:15 og kl. 16:45, hvor brovagten har skønnet, at trafikken kan bære en broåbning. Der er ikke kø, når broen ikke åbnes. Se til støtte herfor forskellen på følgende to billeder kl. 16:45 fra henholdsvis tirsdag den 23/8 og onsdag den 24/8, hvor broen ikke var oppe på dette tidspunkt tirsdag, men om onsdagen lige har været oppe. (Bemærk: uret viser ca. et kvarter for meget på Limfjordsbroens web-cameraer den rigtige tid er kl. 16:45): Se endvidere følgende typiske billeder fra uge 34 om trafikken på Limfjordsbroen: 14

15 15

16 På Ny Nibevej N ses mest den sydgående trafik. Generelt er der meget lidt trafik mod nord om morgenen. Om eftermiddagen og særligt kl. 16:00 er der længere kø ved krydset. Det er dog vanskeligt at konkludere noget om kødannelse og trafikbelastning på baggrund af billederne, da kameraets fokus er selve vejkrydset. Se trafikbelastningen på Ny Nibevej N på følgende typiske billeder fra uge 34: 16

17 På Ny Nibevej S er kameraet vendt mod syd. Også her viser billederne meget lidt trafik om morgenen, mere tæt trafik om eftermiddagen. Dog kan der ikke tales om kødannelse bortset fra ved rødt lys. Dette lyskryds er kendetegnet ved lang varighed af rødt lys på grund af krydsningen af de store veje her. 17

18 18

19 Kameraerne på Stationsmestervej i Skalborg viser samme karakteristika som den nærliggende Ny Nibevej: Lidt trafik om morgenen, tættere om eftermiddagen, men placeringen lige i et lyskryds, vanskeliggør vurderingen, da kødannelse er sammenfaldende med rødt lys. Det er dog tydeligt, at der ikke er rødt så længe som ved Ny Nibevej krydset, og dermed ikke nær så lang en kø. Se følgende typiske billeder fra uge 34: 19

20 Borgerbevægelsen ønsker på baggrund af de beskrevne karakteristika oplyst: - Om den skitserede trafik fra webcam ene svarer til vejdirektoratets forudsætninger i VVMundersøgelsen for 2011? - Om den skitserede trafik normalt giver anledning til overvejelser om etablering af motorveje i andre dele af Danmark? - Om de skitserede trafikproblemer kan afhjælpes ved landevejsløsninger, og da hvorfor alternative lande/byvejs løsninger ikke indgår i undersøgelsen? - Om de skitserede trafikproblemer kan afhjælpes ved kollektiv trafik og andre intelligente trafikale løsninger, og da hvorfor disse løsninger ikke indgår som relevante alternativer i undersøgelsen? Redegørelsen konkluderer, at der i fremtiden er store tidsbesparelser at hente ved etablering af en af de to vestlige forbindelser. Der foreligger dog ikke i redegørelsen nogen analyse af nordjydernes aktuelle pendlermønster. Man ved udelukkende ca. hvor mange biler der p.t. krydser bestemte strækninger i døgnet, hvorefter der er foretaget en fremskrivning af dette konkrete scenarie uden hensyntagen til den udvikling, der nu sker i øst. Hvordan kan man konkludere, at der i perioden vil være er en masse samfundsøkonomisk relevant tid at spare uden at vurdere nordjydernes pendlermønster i 2020 og 50 år frem? Billederne fra vejdirektoratets webcam viser tydeligt, at disse vejstrækninger primært er belastet af pendlertrafik i morgen og eftermiddagstimerne. Det må derfor være muligt at sikre vejnettet med løsninger, der alene retter sig mod pendlertrafik som eksempelvis intelligent trafikløsning, ved kollektive trafikløsninger eller som foreslået under Kombiløsningen. 20

21 Vedrørende K+ alternativet med udbygning af den kollektive trafik, anføres det på side 51 i VVMredegørelsens del 1, at "Etablering af en ekstra bro til busserne - og senere til en eventuel letbane - vurderes som urealistisk. Borgerbevægelsen ønsker en begrundelse for den vurdering, at en ekstra bus/letbane-bro anses for urealistisk; herunder de præmisser der er lagt til grund for vurderingen. Egholmlinjen blev udtænkt i det er ikke længere en holdbar fremtidsvision. Egholmlinjen medfører, at trafikken ledes gennem byen 5 km. fra den eksisterende E45, 2 km fra Limfjordsbroen, og 2½ km. fra tilkørslen til E45 ved Sønderbro. Måske en stor afstand i 1959, men ikke i dag Udviklingsmulighederne for regionen som helhed VVM-redegørelsen konkluderer side 145, 1. spalte, 3. afsnit, 1. linje: For regionen som helhed er det vurderet, at udviklingsmulighederne bedst sikres med en vestlig linjeføring. Det fremgår ikke af VVM-undersøgelsen, hvilke udviklingsmuligheder Vejdirektoratet mener, der er i Regionen. Det er derfor heller ikke muligt at vurdere, hvilke videnskabelige parametre, værdier eller eventuelt politiske holdninger, der ligger bag udsagnet om, hvordan udviklingsmulighederne sikres bedst. Borgerbevægelsen ønsker derfor oplyst: Hvilke kriterier er inddraget i vurderingen af, hvorledes regionen sikres bedst? Hvilke konkrete dele af regionen, der tilgodeses mest ved henholdsvis en af de vestlige motorvejsstrækninger på hver cirka 20 km og på den østlige strækning på 10 km? samt Hvilket forventet antal af indbyggere fra disse dele af regionen, der da på hverdage antages at have gavn af hver af de tre linjeføringer? Adgangen til Aalborg Lufthavn og City Syd VVM-redegørelsen konkluderer på side 145, 1. spalte, 3. afsnit, 2. linje i forlængelse af konklusionen om, at regionens udviklingsmuligheder sikres bedst ved de undersøgte vestlige motorvejslinjer: Samtidig vil den give en lettere og hurtigere adgang til vigtige regionale funktioner som Aalborg lufthavn og centerområdet City Syd. Dette er utvivlsomt korrekt, da den østlige løsning ikke indeholder tilkørselsmuligheder til disse områder. Konklusionen baserer sig derfor efter Borgerbevægelsens opfattelse på et usammenligneligt vurderingsgrundlag, jf. trafikekspert ved Aalborg Universitet Anker Lohmann-Hansen i en artikel i Nordjyske d Se artiklen her: Borgerbevægelsen ønsker derfor oplyst: Hvorfor undersøgelsen kun indeholder tilvalgsmuligheder vedrørende vestløsningerne, men ingen vedrørende østløsningen? Om Vejdirektoratet vurderer at en tilvalgsmulighed i form af tilkørselsadgange til City Syd og til Aalborg Lufthavn, kan være relevante at belyse ved en sammenligning af forslagene, og dermed antages at kunne ændre den ovenfor citerede konklusion? Tunnelen skal udvides alligevel Det fremgår af VVM-redegørelsen, at trafikken forventes at stige i tunellen, uanset om der etableres en vestlig motorvej. Det vil sige, at de trafikale problemer, der er i myldretiden og i forbindelse med uheld i tunellen, alligevel ikke løses. De problemer vil forsat eksistere - endda forværres. Tunnelen skal dermed udvides under alle omstændigheder altså uanset om der 21

22 etableres en vestlig løsning. Dertil kommer, at der ingen erhvervsvirksomheder er i vest. Disse er alle placeret i øst - med flere på vej, herunder et stort nyt sygehus. Sygehuset vil ikke kunne fungere i forhold til Vendsyssel, medmindre trafikken igennem tunellen forløber uden hindringer. Der er således behov for en tunnelløsning. Borgerbevægelsen ønsker oplyst, om udgifterne til en udvidelse af tunellen er indeholdt i de vestlige motorvejsforslag? 3.2. Uoplyste virkninger og afledte socio økonomiske effekter Borgerbevægelsen mener, at de vestlige anlægs anlæggets virkning på befolkning, dyr, planter, jord, luft, vand, klima og landskab samt arkitektoniske arkæologiske kulturarv og afledte socioøkonomiske effekter nok er undersøgt, vurderet og beskrevet, men at konsekvenserne i forhold til de vestlige løsninger ikke indgår i VVM-undersøgelsen med en retvisende vægtning. Til støtte herfor henvises til de mange følelsesladede hørringsvar, der alle forsøger at anskueliggøre, hvor indgribende de vestlige løsninger opleves. VVM redegørelsen har det formål at frembringe tilstrækkelig viden til at politikerne og borgerne kan vurdere og sammenligne forslagene og virkningen på miljøet. Der bruges væsentligt flere sider på de vestlige løsninger, og vurderingerne vedrørende disse end på den østlige. Det beslutningsgrundlag, som VVMredegørelsen frembringer vedrørende de vestlige løsninger, belyser imidlertid slet ikke tilstrækkeligt disse menneskelige faktorer betydningen af det hverdagsliv, der leves. Det er borgerbevægelsens opfattelse, at bymiljøet, og de mennesker der belastes af en motorvej, skal tillægges betydeligt større vægt, end det er sket i undersøgelsen, da der er tale om en færdiggørelse af VVM-redegørelsen fra Der foreligger således eksisterende oplysninger, om betydningen for befolkningen, der ikke er inddraget. Det oplyses udelukkende, at der var flertal i byrådet for en Egholmløsning. Borgerbevægelsen ønsker derfor oplyst: Hvor mange underskrifter der blev indsamlet mod de vestlige løsninger ved sidste underkendte VVM-undersøgelse? Hvor mange indsigelser, der blev indgivet mod de vestlige løsninger ved sidste VVMundersøgelse? Hvilken karakter disse indsigelser havde, og hvorfor disse ikke er inddraget som et element i analysen? Manglende overvejelser om nødvendige lokale trafikforanstaltninger Motorvejen er i begge de vestlige løsninger anlagt således, at Mølholmsvej og Annebergvej skal fungere som frakørselsvej. Der er i forvejen kødannelser på disse vejstrækninger, særligt ved krydset mellem Dannebrogsgade og Kong Christians Alle, vil sprede sig via sidevejene til Kastetvej, Strøybergsvej og Hasserisvej. Det vil sige alle de vest-østgående veje vil belastes med øget trafik og øgede trafikale problemer. Langs samtlige af disse veje ligger villaer, og på sidevejene er der foruden villaer, legende børn. Hele det område som er søgt bevaret og beskyttet med den nyligt vedtagne lokalplan, der har til formål at bevare de grønne beboelseskvarterer og områdets charme, bliver nu voldsomt belastet af trafik.. 22

23 Borgerbevægelsen ønsker oplyst om, og hvordan de eksisterende flaskehalsproblemer, der i forvejen er på disse vest-øst gående veje, indgår i vurderingsgrundlaget, herunder om der indgår økonomiske udgifter til afhjælpning? Hvis ikke bedes oplyst, hvilke merudgifter der forventes at være forbundent med afhjælpning af disse problemer? Manglende konkretisering om betydningen for befolkningen Undersøgelsen er endvidere meget generaliserende i forhold til betydningen for befolkningen. Redegørelsen indeholder ingen tal eller konkrete oplysninger om, hvilke foreninger, skoler, fritidsinstitutioner, der rent faktisk påvirkes. Disse oplysninger har også betydning i forhold til vurdering af linjernes økonomiske konsekvenser, da de vestlige motorvejslinjer, nødvendiggør flytning/omplacering af nogle daginstitutioner og foreninger og måske endda skoler, og afhjælpningsforanstaltninger i form af eksempelvis støjisolering af andre. Der er således her flere menneskelige og økonomiske udgifter forbundet med de vestlige linjeføringer, der ikke er indeholdt i VVM-redegørelsens vurderingskriterier, og som derfor heller ikke har været en del af lokalpolitikkernes beslutningsgrundlag. l VVM-redegørelsen er argumentet for en vestlig løsning, at denne giver en lettere adgang til vigtige områder, som Aalborg lufthavn og centerområdet i City Syd. Vælges Lindholmlinjen indeholder VVM redegørelsen en beregning, der viser at bilister per døgn kan slippe for at bruge Limfjordsbroen, og billister per døgn kan slippe for tunelle. Nu er det imidlertid ikke kun relevant i hvilket omfang de eksisterende færdselsårer aflastes, men også hvilken belastning denne aflastning medfører andre steder. Alle disse gener i form af virkninger på befolkningen og de afledte socioøkonomiske effekter er ikke selvstændigt belyst i VVM-redegørelsen. Belastningen af disse boligområder, herunder skoledistrikterne, dagsinstitutionerne og foreningsog fritidsaktiviteterne, er ganske uholdbar for befolkningen og de socio-økonomiske effekter er uoverskuelige. Derfor anser Borgerbevægelsen det for fornødent, at forsøge at supplere redegørelsen med oplysninger om, hvilke skoler, daginstitutioner forenings- og fritidsaktiviter, som påvirkes af de vestlige linjer. Umiddelbart kan herom nævnes følgende: Skoler 2597 skolebørn De vestlige motorvejsstrækninger påvirker ikke mindre end tre kommunale skoledistrikter, Vesterkærret Skole (368 børn), Gammel Hasseris Skole (747 børn)og Stolpedalsskolen (669 børn) i den vestlige bydel af Aalborg, samt privatskolerne Klostermark Skole (545 børn) og Sankt Mariæ Skolen (268 børn). Således vil i alt 2597 Skolebørn påvirkes af motorvejsløsningen. Uanset om Egholmlinjen eller Lindholmlinjen vælges, vil skolevejen i disse skoledistrikter påvirkes af øget trafik. Det fremgår ikke af VVM-redegørelsen at de væsentligste vejstrækninger, der ønskes anvendt som til- og frakørsel fra motorvejen i vest er skolevejstrækninger. Den trafik, der skal ledes til eller fra Egholmlinjen, skal i henhold til VVM-redegørelsen ledes ad Mølholmsvej og Annebergvej, der er skolevej for Vesterkærret Skole og Klostermarks Skole. Omkring 1000 børn skal hver dag gå og cykle på denne strækning for at komme i skole. Vejstrækningen mangler almindelig trafiksikring, herunder cykelsti på store dele af strækningen. Den mangler også lysregulering for de børn, der skal krydse Annebergvej ved Frejaparken/Vestre Fjordvej eller ved Svalegårdsvej. 23

24 Vælges Lindholmløsningen skal skolebørn på Vesterkærret Skole krydse motorvejen for at komme i skole, og de børn, der har skolevej på Annebergvej, skal færdes i den trafik, der kører fra/til motorvejen mod centrum. Omkostningerne til etablering af fornuftige skoleveje er ikke medtaget i redegørelsen. Lindholmsløsningen føres endvidere henover Vesterkærret Skoles grønne skolegård, så børnene kommer rent faktisk til at skulle modtage undervisning med en motorvej i skolegården. Dette er både helbredsmæssigt og undervisningsmæssigt uforsvarligt. Særligt taget i betragtning at Vesterkærret Skole er Aalborg Kommunens eneste allergiskole, og der således er en del børn med allergi og astma og på skolen. Den omstændighed at Vesterkærret Skole er en allergiskole er ikke nævnt i VVM-redegørelsen, og der er ingen betragtninger om konsekvenserne af at emissionerne i området anses at stige med 23 % i forhold til allergibørnene. Det vil næppe være muligt at bevare skolen som allergiskole med en motorvej så tæt placeret. Omkostningerne til etablering af ny allergiskole er ikke medtaget i redegørelsen. Dertil kommer, at trafikken væk fra motorvejen ledes fra Annebergvej videre af Kong Christians Alle eller Dannebrosgade og Kastedvej, hvor Sankt Mariæ Skolen ligger. Begge de vestlige motorveje vil øge trafikken på de lokaleveje med 23-24% procent. I forvejen kan de lokale veje ikke kapere trafikken i spidsbelastningsperioderne, og der er ofte kø ved krydset Kong Christians Allé/Hasseris Vej og Kong Christians Alle/Dannebrogsgade/Annebergvej, Kastetvej/Dannebrogsgade. Trafikpropperne i disse kryds vil uundgåeligt skubbe trafikken op ad de små sideveje op mod de øvrige øst/vest gående vejstrækninger, Strøybergsvej og Hasserisvej. Herved vil også skolevejen for børn på Stolpedalsskolen blive væsentligt mere trafikeret. Samtidigt vil denne skole samt Gl. Hasseris Skole påvirkes af at ligge på færdselsårene, der skal modtage trafikken fra motorvejsfrakørslen ved Nørholmsvej i Egholmløsningen. Borgerbevægelsen vil derfor gerne gøre opmærksom på at de vestlige motorvejslinjer får trafikale konsekvenser for skolevejene for ikke mindre end 5 Skoler, og ikke mindre end 2597 skolebørn, herunder en allergiskole. Disse konsekvenser er ikke anført i VVM-redegørelsen. Der er naturligvis modstand i lokalområdet mod dette. Ingen ønsker, at deres børn skal krydse en motorvej til skole, at børn skal have en skolevej med trafik til og fra en motorvej, og at børn, herunder allergibørn skal have en motorvej i skolegården. De samfundsmæssige trafikale behov skal således afvejes i forhold til disse konsekvenser ved en vestlig linjeføring, herunder den aflastning trafik flytningen har. I den henseende kan nævnes at de vestlige forbindelser primært fremhæves for at aflaste Thistedvejstrækningen i Nørresundby, der ikke er en egentlig skolevej, men alene er en vej der skal krydses af de børn, der bor på den smalle strækning mellem Thistedvej og fjorden, og som går på GL. Lindholm Skole, Skansevejens Skole eller Solsideskolen. Disse skoler ligger alle på Lindholmsvej, og langt størstedelen af skolernes børn, skal derfor ikke passere Thistedvej. Konsekvenserne for skolevejen skal ligeledes afvejes i forhold til de tilsvarende konsekvenser for en trafikal østligløsning. Da østløsningen følger den eksisterende motorvejsstrækning, vil denne ikke påvirke lokalområdet eller skolevejene i nær samme udstrækning. I lokalområdet er der etableret et velfungerende stisystem, og der er cykelstier og lysreguleringer, der i forvejen tager højde for de trafikale vanskeligheder. 24

25 Borgerbevægelsen ønsker oplyst om, hvilke merudgifter der forventes at være forbundent med afhjælpning af disse problemer ved vest-løsningerne? Daginstitutioner 400 børn På de i det forrige afsnit nævnte skoler er også en velfungerende DUS/SFO. I det hele taget er den vestlige motorvejstrækning placeret lige der, hvor langt størstedelen af Nørresundby og Aalborgs daginstitutioner ligger. De ligger jo naturligt der, hvor der er plads og lys og fornuftige tilkørselsforhold nu. Følgende dagsinstitutioner kommer til at ligge umiddelbart op til Lindholmsløsningen, men også til fra og tilkørsels vejen fra Egholmløsningen: Vesterkærret Skole og dennes DUS samt Børnehaven Stjernen (40 børn) og alle institutionerne i forbindelse med Annebergvej og Skydebanevej øst for Lindholmføringen: Vuggestuen Skydebanevej (44 børn), Daginstitutionen Kometen (57 børn), Daginstitution Vesterkærret Sogn (39 børn), Børnehuset Egholm Færgevej (90 børn) Børnehaven Kridthuset (60 børn) og Børnehuset Tiziana (66 børn). Altså omkring 400 børn vil påvirkes af en stigning i emissioner og støj. Da institutionerne ligger ud od fjorden, vil de ikke kunne beskyttes mod støj fra Egholmlinjen. Problemstillinger som skal sammenholdes med at børn skal sove til middag, skal lege ude eller kunne være inde i lokaler, hvor der på nuværende tidspunkt, ikke er taget hensyn til motorvejens nærhed. I de nævnte institutioner, er der foruden de 400 børn, også voksne, der har ansvaret for at tage vare på børnene i institutionen, som dagligt vil blive påvirket af emissioner og støj. Gratis udflugtsmuligheder Samtlige børnehaver og skoler anvender endvidere Limfjordarealerne til undervisningsformål og udflugter. Dette er gratis udflugtsmål, der ligger i gåafstand fra institutionerne, og som aktivt inddrages til pædagogiske aktiviteter ud af huset. Der er ingen institutioner, der i dag har økonomi til at gennemføre lignende aktiviteter, hvis dette kræver udgifter til transport og afsættelse af større tidsmæssige ressourcer. Børnehuset Tiziana og Kridthuset afskæres på grund af Lindholmløsningens forløb hen ad Mølholmsvej helt fra det rekreative område vest for rensningsanlægget, der ligger i gåafstand fra børnehaverne. De vil også reelt afskæres fra passage, hvis Egholmløsningen vælges, da Mølholmsvej da skal anvendes som fra og til kørselsvej. Der er ikke indtegnet en sti over motorvejen. Udgiften hertil er således ikke indeholdt i redegørelsen. Tilsvarende er lysregulering, der må blive nødvendig, hvis vejene skal anvendes som hovedfærdselsåre til og fra motorvejen, ikke medregnet i budgettet. Kometen og Klubben, afskæres også af Lindholmløsningen fra deres yndede udflugtsmål: Friluftsbadet, Skrammellegepladsen, minigolfbanen, trafikskolen og Freja s baner. Forenings- og fritidsaktiviteter Begge de vestlige linjer kommer i voldsom grad til at påvirke lokalområdet og skolebørnenes adgang til fritids- og foreningsaktiviteter. Her skal som eksempel blot nævnes, de aktiviteter der er inden for en km: Haraldslund Svømmehal, Stadionhallen, Aalborg Kunstmuseum, KFUM-hallen, 25

26 Tennisklubben i Aalborg, Annebergvejs Rideskole, FREJA s fodboldklub, Aalborg Firmasport og hele baneanlægget, Aalborgs Friluftsbad, minimotorcykelklubben, skrammellegepladsen, minigolfbanen, travbanen, Søspejderne, Surf-klubben, kajakklubben og roklubberne. Borgerbevægelsen ønsker oplyst, hvor mange borgere, der anvender disse tilbud, og hvad vil det koste at omplacere foreningerne indenfor overskuelig afstand fra lokalområdet? Det bedes selvfølgelig oplyst, hvor de alternative placeringer findes. Fremtidig byudvikling Den vestlige bydel forventes primært udviklet som beboelseskvarterer. Oveni købet som fjordnær og attraktiv byudvikling, hvor beboelse i nær tilknytning til by, til friluftsliv og foreningsliv er attraktive komponenter. På nuværende tidspunkt huser området ikke erhvervsvirksomheder, og vil formentlig heller ikke komme til det i fremtiden, da erhvervsudviklingen er koncentreret om bydelene i øst og syd. Den vestlige motorvejsstrækning blokerer imidlertid enhver form for videreudvikling af beboelsesområder både i Nørresundby og i Aalborg mod vest og vil efter borgerbevægelsens opfattelse, også medføre afvikling af de nuværende velfungerede beboelsesområder. De mennesker der har etableret sig her, har etableret sig her på grund af området og dets natur og adgang til foreninger, rekreative arealer, fjorden i kombination med nem og hurtig adgang til midtby, lufthavn, City Syd, og øst-byen. Alle destinationer kan nås på mindre end 30 minutter i bil såvel som på cykel. Aalborg er trafikmæssigt en lille by. Der er ganske små afstande, der skal tilbagelægges. Dette fremgår imidlertid ikke af VVM-redegørelsen. Omkostningerne for Lindholm og Aalborg Vests lokalmiljø er for store i forhold til de hensyn, der ønskes tilgodeset med motorvejen. Da disse områder også er de mest attraktive områder i Aalborg set som storby, og dermed de områder, der tiltrækker den arbejdskraft, der efterspørger denne type boligområder. Ødelægges områdets attraktive elementer vil dette kunne få betydning for landsdelen som sådan, Det er videnskabeligt bevist, at en by, der skal konkurrere globalt, ikke blot skal have en god infrastruktur, men også noget at byde på i forhold til boligområder og kultur. Eksempelvis huser området særligt højtuddannede akademikere, selvstændige erhvervsdrivende og videnskabelige ansatte på universitetet. Rekreative områder Det Grønne Guld Både Egholmlinjen og Lindholmlinjen vil medføre en voldsom forandring i byens trafikforhold og et voldsomt angreb på en lang række af Aalborg og Nørresundbys vigtigste rekreative naturområder. Samtlige bynære naturområder mod vest ødelægges både på Nørresundbysiden og på Aalborgsiden. Disse områder er særdeles vigtige for, at Aalborg og Nørresundby opfattes som attraktive at studere i, at bo i og at arbejde i. Aalborg og Nørresundby har den helt særlige kombination af storby og frisk luft med let adgang til rekreative arealer og naturoplevelser. Begge vestlige linjer vil ødelægge Hasseris Enge, det velbesøgte område langs fjorden vest for rensningsanlægget, roen i de fredede kolonihaveforeninger, som der ligger flere af på begge sider af fjorden, Fjordbyen og dens særlige charme, Friluftsbadet og vinterbadeklubben, den grønne kile langs fjorden ud mod Nørholm, Egholmfærgelejet og Egholm med dens mange muligheder, farvandet over til Lindholm, Lindholm Fjordpark og den grønne kile ud mod Gjøl, med udsigten over fjordens åbning nær lufthavnen, Lindholm Å, og det mere vilde naturområde nær 26

27 Vandskisøen. Dertil kommer den forringede naturoplevelse for sejlende på fjorden, der med begge de vestlige linjer, vil blive flankeret af en motorvej, bro og/eller tunnel med skæmmende op og ned kørselsramper. Faktisk betegnes bydelenes rekreative arealer af Aalborg Kommune som Det grønne guld, i en bog kommunen har lanceret i denne måned. Bogen indeholdende en beskrivelse af kommunens smukkeste og mest værdifulde grønne områder, parker og skove, som er fredede eller kommunalt ejede. Følgende fremhæves på Aalborg Kommunens hjemmeside: Aalborg Kommune rummer en rigdom af grønne områder, hvor både børn og voksne har gode muligheder for mange forskellige fritidsaktiviteter. Hvad enten man er til vandreture, motionsløb, fuglestudier, mountainbike eller leg, så findes der et væld af muligheder i kommunen. Bogen er tænkt som en appetitvækker, der gerne skulle give borgerne stor lyst til at bevæge sig ud i guldet. Ud over en beskrivelse af de enkelte områder, indeholder bogen også et kort, som viser områdernes placering. Dermed er bogen et godt redskab at have ved hånden, når udflugten for familien, børnehaven eller klassen skal planlægges, eller der skal hentes inspiration til den næste løbetur. Bogens udgivelse er støttet af Friluftsrådet. De fordele, der måtte være ved en vestlig motorvejslinje for trafikanterne fra nord-vest og fra syd i forhold til City Syd og Aalborg Lufthavn, opvejer næppe tabet af alt dette for beboerne i området eller for Aalborg og Nørresundby set som et hele. Der er tale om en 20 km. lang strækning, der kun flytter den trafik, der ellers ville anvende Limfjordsbroen og tunellen for at komme over fjorden 2 km længere mod vest. De trafikale problemer, der søges løst herved, flytter med nu blot til en hidtil velfungerende bydele med stort byplanmæssigt potentiale. En bydel der som nævnt ovenfor har en helt anden karakter og lokalmiljø, end den bydel som trafikken flyttes fra. Støj VVM redegørelsens argumentation vedrørende støj er usammenhængende, og tager ikke tilstrækkelig højde for, at den støjpåvirkning de vestlige forbindelser vil påføre området, reelt vil opleves langt mere belastende for langt flere borgere end den østlige løsning. I redegørelsen står vedrørende støj, jf. side 83 i delrapport 1, uden 7.8: Etablering af støjafskærmninger vil imidlertid betyde, at antallet af støjbelastede boliger vil blive reduceret. Udsagnet vedrører den østlige linje. Sammenholdes dette med, at trafikbelastningen i tunellen forventes at være den samme, må det betyde, at der opnås to forbedringer ved den østlige linje: 1) Det ekstra tunnelrør fordeler trafikken, og aflaster den eksisterende tunnel, så kø undgås og 2) Generne i form af støj mindskes med en støjafskærmning. Dette er ikke VVM-redegørelsens konklusion, her fokuseres kun på konsekvenserne for vestlinjerne. Om de vestlige linjer anføres nemlig, at Egholmlinjen vil resultere i den største støjmæssige forbedring og: Lindholmlinjen vil reducere det samlede antal støjbelastede boliger mest, men løsningen indebærer et øget antal helårsboliger med høje trafikstøjniveauer. Derfor øges den samlede støjbelastning udtrykt ved støjbelastningstallet. Dog anføres også, at disse vil medføre støjpåvirkning i områder, der i dag kun i begrænset omfang eller slet ikke er påvirket af trafikstøj. På det grundlag konkluderes: Alle løsningsforslag vil medføre en reduktion i antallet af støjbelastede boliger. 27

28 Der konkluderes i afsnittet, både at støjniveauet ved at lave et ekstra tunnelrør vil reducere støjen, og at en motorvej igennem et område, der ikke er støjbelastet nu, også vil reducere støjen. Konklusionen tager ikke højde for betydningen, af at der ved vestløsningerne forsat er trafik i Thistedvej-Vesterbro korridoren og på motorvej E45 ind gennem byen. Der er forsat et sted mellem og i korridoren og og biler pr. døgn på E45, jf. tallene fra redegørelsens side 14. Med en vestlig linjeføring vil der derfor være støj fra biler på motorvej vest og biler på motorvej E45. De to motorveje, vil ligge med kun 5 km s afstand imellem disse, med Limfjordsbroen midt imellem sig. Limfjordsbroen vil også levere støj fra biler. En vestlig linjeføring vil øge støjbelastningen betydeligt, blandt andet fordi den medfører, at lyden spredes ud over hele byen. To motorveje og en hovedfærdselsåre indenfor en afstand på 5 km! Det bliver et inferno af lavfrekvent støj! Hvordan kan alle løsningsforslagene så ifølge redegørelsen medføre en reduktion i antallet af støjbelastede boliger? Og hvordan kan de vestlige løsninger så oven i købet være de løsninger, der er mindst støjbelastende? Argumentationen er ikke overbevisende. Borgerbevægelsen ønsker en forklaring på konklusionen. Borgerbevægelsen vil samtidigt anmode om, at der udarbejdes en illustration af støjbelastningen for Aalborg som helhed, hvorpå støjen fra samtlige vejstrækninger illustreres samtidigt ved valg af en vestlig løsning. Redegørelsen er i det hele taget unuanceret i sin støjvurdering. Ifølge redegørelsen, del 1, side 75, kan det indendørs lydmiljø afværges ved lydisolering, mens afværgeforanstaltninger i form af motorvejsstøjskærme på 3,5 meter i højden og støjreducerende vejbelægning, ikke kan sikre, at boliger ikke udsættes for støj, der overskrider de anbefalede 58 db. Målsætningen på 58 db svarer til et støjniveau, hvor % af befolkningen, vil føle sig stærkt generet af støjen. Det er således i højere grad muligt at støjreducere Thistedvej-Vesterbrokorridoren, der består af bybebyggelse og etageboliger, end langs de vestlige linjeføringer, der udgøres af villakvarterer, kolonihaver og rekreative områder, baseret på adgangen til udendørsliv. Det tages heller ikke hensyn til at, de mennesker der bor i Thistedvej-Vesterbro korridoren, også er de mennesker, der sætter pris på roen i de støjfrie kolonihaver, og i de rekreative arealer, herunder Egholm, friluftsbadet, Østerådalen, Lindholm Strandpark, Hasseris Enge. Det vil sige beboere, der opholder sig udendørs i deres egne haver, og de mennesker, der motionerer eller søger roen i kolonihaverne og de rekreative områder, vil ved de vestlige linjeføringer blive generet af støj, hvor der ikke var støj før. Vel og mærke uden mulighed for komme væk fra støjen. Det er således endnu et eksempel på en fejlagtig antagelse i VVM-redegørelsen, når den eksisterende støjpåvirkning i Thistedvej-Vesterbro korridoren, antages at ækvivalere belastningen af den støjpåvirkning, som vil flyttes til områderne langs de vestlige linjeføringer. Denne støjflytning vil komme til at opleves langt mere belastende for områderne langs de vestlige linjeføringer, end den hidtil har gjort for Thisted-Vesterbro korridoren. Hertil kommer, at det alene anføres i relation til det ekstra tunnelrør og udbygningen af E45, at støjskærme ikke virker på etager over 1. sal, eller ejendomme der ligger højt. Den tilsvarende betænkelighed udtrykkes ikke i forhold til vestforbindelserne, selvom disse med kort afstand (mellem 800 m. og m) passerer etageboliger i Lindholm Strandpark, på Egholm Færgevej og etageboliger på Vestre Fjordvej, Vesterkærret Skole (Lindholmlinjen). Dertil kommer, at linjeføringen ligger for foden af Hasserisbakke langs Annebergvej og Mølholmsvej, hvad end den udbygges som motorvej (Lindholmløsningen) eller som fra- og tilkørselsvej (Egholmløsningen), og støjen således må antages at bevæge sig op igennem pigekvarteret og op til Hasseris ved 28