Skautrupvej. Trafiktal fra VVM-analysen for Holstebro i Sorte tal viser trafikken uden motorvejen, og de røde med motorvejen.

Transkript

1 Dato Sagsbehandler Niels Boesgaard Lauridsen Mail Telefon Dokument DokNr Side 1/12 Vurdering af trafik på H422 Herningvej ved Tvis I krydset mellem Herningvej og Skautrupvej er der meldinger om meget lange ventetider for at svinge ud på Herningvej. Krydset er ikke behandlet i VVM-redegørelsen for Holstebromotorvejen, men trafikken på Herningvej er vurderet i de forskellige scenarier, som er undersøgt i rapporten. Vejanlægget som er ved at blive bygget hedder i rapporten alternativ 4 + tilvalg 1, som er forlængelsen af Nordre Ringvej i Holstebro. Trafikmodelberegninger VVM De trafikale forhold i VVM-redegørelsen bygger på beregninger foretaget ved hjælp af en trafikmodel. Denne model beregner, hvordan trafikken vil fordele sig på vejnettet når der laves en ny motorvej. Modellen bygger på en lang række antagelser om bl.a. trafikvækst, trafik genereret af det nye sygehus, viljen til at køre en omvej, den økonomiske udvikling i samfundet samt anden infrastruktur som er blevet bygget i området. Skautrupvej Trafiktal fra VVM-analysen for Holstebro i Sorte tal viser trafikken uden motorvejen, og de røde med motorvejen. Niels Juels Gade Købehnavn K Denmark Telefon vd@vd.dk vejdirektoratet.dk SE EAN

2 Trafikmodellen beregner på baggrund af disse antagelser, hvordan trafikken vil fordele sig på vejnettet. Dette giver en god idé om, hvordan trafikken bliver på de berørte veje, men resultatet vil altid være usikkert, da den bygger på antagelser. I den benyttede trafikmodel er både Herning Kommunes og Holstebro Kommunes trafikmodeller indarbejdet, for at få så præcist billede af området som muligt. Den forventede trafik fremgår af ovenstående kort. Ny beregning fra 2017 I første halvår af 2017 har Vejdirektoratet haft COWI til at lave nye trafikmodelberegninger for området omkring Tvis. Disse beregninger er opdateret med nye trafiktal og modellen er også blevet opdateret med data fra Landstrafikmodellen. Trafikken på Herningvej er fremskrevet med 1,2% om året fra 2014 til 2020, som er DTU`s seneste vurderinger af trafikvæksten på landeveje. Resultatet af disse beregninger ses af nedenstående kort. j pve utru Ska Rød viser stigning i trafikken, mens grøn viser fald. Trafikken er opdelt pr. retning. Resultaterne viser at Herningvej aflastes med køretøjer i døgnet ved Skautrupvej, mens den nye motorvej tiltrækker ca køretøjer. Erfaringer fra tidligere projekter og undersøgelser viser, at modellen kan have en tendens til at overvurderer overflytningen af trafik til den nye vej. Dette vurderes at være omkring 10% af den samlede trafik på motorvejen og Herningvej, hvorfor der kan være argumenter for at fjerne ca køretøjer fra motorvejen, som skal lægge til på Herningvej. Ved at gøre dette, fås nedenstående trafiktal for hhv. Herningvej og motorvejen. 2

3 HDT* Herningvej Motorvej Trafik uden motorvej Trafik med motorvejen *HDT = hverdagsdøgntrafik. Er ca. 4% højere end ÅDT på dette sted. Beregningerne viser derved, at der sker en aflastning af Herningvej på ca. 40% når motorvejen åbner. Dette svarer godt overens med resultaterne fra VVM-redegørelsen, hvor aflastning var ca %. Trafiktællinger fra 2016 Trafikmængderne, som er brugt i VVM en stammer fra 2010, som er fremskrevet til Den fremskrevne trafik er på niveau med trafikken som er målt i 2016 på Herningvej ca. 500m syd for Skautrupvej, jf. nedenstående tabel. ÅDT Herningvej Skautrupvej Talt trafik i 2016 og * VVM Basis VVM m. motorvej Ny beregning m. motorvej Trafik fra både tællinger og trafikmodelberegninger. *Talt syd for Tvis, hvor trafikken er lidt højere. VVM en benytter sig af ÅDT, hvorfor dette også er vist her. HDT er i 2016, men dette benyttes ikke i VVM-rapporten, hvorfor det heller ikke er benyttet her. Trafikvæksten i trafikmodellen er forudsat til at være gennemsnitligt 18,5% fra 2010 til På Herningvej er væksten imidlertid sat til at være 26%. Trafikvæksten har på strækningen været højere end forudsat i VVM-undersøgelsen. Trafiktællinger viser en stigning i trafikken på mellem 2,3 og 3,4% pr. år. Spidstimen Trafiktællingen viser, at morgenspidstimen er meget markant, hvilket betyder at spidstimen er meget koncentreret mellem kl Tællingen viser, at der på dette tidspunkt kører ca køretøjer i timen på Herningvej. Om eftermiddagen er spidstimen længere, men ikke helt så koncentreret, og spidstimen kommer kun op på ca køretøjer i timen. Morgenspidstimen på Skautrupvej er ca. 190 køretøjer, mens eftermiddagsspidstimen er ca. 240 køretøjer. 3

4 Udtræk fra imastra, som viser trafikkens fordeling over dagen, 500m syd for Skautrupvej. Ud fra meldingerne omkring kø-problemerne, tyder det på, at problemerne er meget koncentreret netop omkring disse tidsrum. Aflastning af Herningvej Beregningerne, som ligger til grund for hele motorvejsprojektet viser, at trafikken vil falde fra ca til køretøjer i døgnet på Herningvej ud for Tvis, efter motorvejen åbner. Dette er et fald på ca. 40%, og vil aflaste Herningvej i betydelig grad. Spidstimen må antages at falde med ca. det samme som trafikken generelt, hvorfor spidstimen om morgenen vil falde til ca køretøjer i timen og om eftermiddagen til ca. 850 køretøjer pr. time. På Skautrupvej vil trafikken ifølge beregningerne falde fra ca til ca. 700, da en del gennemkørende trafik mellem Viborgvej og Herningvej forventes overflyttet til motorvejen. Trafikstigning fra sygehuset I VVM-redegørelsen er der i trafikken i 2020 indregnet trafik fra det nye supersygehus. Da sygehuset endnu ikke er åbnet, må det forventes at trafikken vil stige på strækningen ved Tvis pga. dette. Det vurderes ikke at være noget, som vil påvirke trafikken på strækningen voldsomt, da det meste af trafikken til det nye sygehus vurderes at komme fra Herning by. Desuden vil en del af trafikken komme på andre tidspunkter end spidstimen, f.eks. når patienter skal til undersøgelser og pårørende skal på besøg. De kører typisk ikke i morgenspidstimen, hvor trængslen er størst. Personalet møder også forskudt over døgnet, og vil ikke nødvendigvis påvirke spidstimen ret meget. 4

5 Kapacitetsberegninger Der er i maj 2017 foretaget trafiktælling i krydset både om morgenen og om eftermiddagen. Ud fra disse tællinger er der udført kapacitetsberegninger for den nuværende situation og disse tællinger har også dannet grundlag for kapacitetsberegninger efter motorvejen er åbnet. Om morgenen svinger ca. 90% af trafikken i spidstimen fra Skautrupvej mod Herning. Om eftermiddagen er fordelingen anderledes, og her svinger ca. halvdelen mod Herning fra Skautrupvej I morgenspidstimen i 2017 giver det en belastningsgrad i krydset på 0,65, mens middelforsinkelserne fra Tvis er på 85 sekunder. I 95% af tiden holder der 4 eller færre køretøjer i kø. I eftermiddagsspidstimen i 2017 giver det en belastningsgrad på 0,54, mens middelforsinkelsen fra Tvis er på 53 sekunder. I 95% af tiden holder der 3 eller færre køretøjer i kø. Efter motorvejen åbner For at beregne trafikken i krydset efter motorvejen er åbnet, er det antaget, at trafikken i krydset falder med 30%. Det er ikke usandsynligt, ud fra trafikmodelberegningerne, at denne aflastning bliver større end dette. I morgenspidstimen falder belastningsgraden til 0,22, mens middelforsinkelsen er 19 sekunder. I 95% af tiden holder er 1 eller færre køretøjer i kø for at komme ud. Om eftermiddagen falder belastningsgraden til 0,19, mens middelforsinkesen er 15 sekunder. I 95% af tiden holder der 1 eller færre køretøjer i kø for at komme ud. Forsinkelserne bliver reduceret kraftigt efter åbningen, og hvorved generne for erhvervslivet og de øvrige trafikanter reduceres. På nedenstående figur ses en illustration af hvordan en belastningsgrad på hhv. 0,2 og 0,4 ser ud for en strækning. En belastningsgrad på 1 angiver sammenbrud i trafikken. Trafikken kan derved godt afvikles i krydset efter motorvejen åbner, også selv om trafikken på Herningvej skulle blive højere end de forudsatte køretøjer i døgnet. Følsomhedsanalyser viser at det ikke er af afgørende betydning om aflastningen af Herningvej reelt viser sig at blive 40% eller 20%. Forsinkelserne om morgenen stiger kun med 9 sekunder, hvis aflastningen bliver på 20%. 5

6 Trafiksikkerhed Uheld ved krydset Herningvej/Skautrupvej Der er siden 1. januar 2012 sket 6 politiregistrerede uheld i eller ved krydset. Krydset er ikke udpeget som sort plet. 3 af ulykkerne var med personskade, 2 med materielskade og 1 ekstrauheld. Der er registreret 1 dræbt, 1 alvorlig tilskadekommen og 1 lettere tilskadekommen. Dødsulykken skete ca. 250m syd for krydset og vurderes ikke at have sammenhæng med krydset. 2 af uheldene er sket i myldretiden. Ét om morgenen og ét om eftermiddagen. 4 af ulykkerne er sket i forbindelse med bilister, som skal svinge ind ad Skautrupvej. 1 af ulykkerne er sket i forbindelse med venstresving fra Skautrupvej ud på Herningvej. Det vurderes, at uheldsbilledet vil ændre sig når trafikken på Herningvej falder efter åbningen af motorvejen. Trafikken vil være mindre tæt frem over, hvorved risikoen vil falde for at blive påkørt bagfra i forbindelse med svingning. Desuden vil bilisterne nok tage færre chancer når de kører ud på Henningvej. Uheld generelt på strækningen På Herningvej mellem Ringvejen i Holstebro og kommunegrænsen mellem Holstebro og Herning Kommune er der i perioden fra d. 1. januar 2012 til d. 31. december 2016 registreret 40 uheld Uheld Uheldenes fordeling over analyseperioden 20 af uheldene var personskade, 14 materielskade og 6 ekstrauheld. Der er registreret 2 dræbte, 9 alvorligt tilskadekomne og 27 lettere tilskadekomne i uheldene. 6

7 Halvdelen af uheldene er registeret i de to spidstimer. 5 uheld er sket i morgenspidstimen mellem kl. 7-8, mens der mellem kl er registreret 15 uheld på strækningen. Den primære uheldssituation på strækningen er påkørsel bagfra. Dette er oftest i forbindelse med, at en forankørende trafikant er i færd med at foretage svingning, hvor trafikanten bagfra ikke har registreret dette. Der er i forbindelse med Vejdirektoratets sort plet arbejde udpeget tre sorte pletter på strækningen. De sorte plette er registreret ved følgende sideveje: - Morrevej (ca. 1km syd for Skautrupvej) - Munkbrovej (ca. 4km nord for Skautrupvej) - Nybo Bakke (ca. 6km nord for Skautrupvej) Der er ikke arbejdet med at finde trafiksikkerhedsmæssige løsninger på disse lokaliteter i forbindelse med Vejdirektoratets sort plet arbejde, idet det forventes, at uheldsbilledet vil ændre sig på strækningen efter motorvejens åbning, da trafikken vil falde markant. Morrevej vil blive ført over motorvejen, og vil derfor stadig være åben for gennemkørende trafik fremadrettet. Placeringen af uheldene på strækningen samt de sorte pletter ses af nedenstående figur. 7

8 Nybo Bakke Munkbrovej Skautrupvej Morrevej Placering af uheld (trekanter) samt sorte pletter på strækningen (røde cirkler). Planlægning i lokalområdet Der er i Kommuneplan 2013 udlagt områder til udbygning af Tvis med boligområder i primært den nordvestlige del, men også i den østlige del af byen. Desuden er der udlagt et stort område med potentielt fremtidigt område til byzone Boligformål, det gule område nordvest for Tvis på kortet næste side. Dette område er på ca. 170 ha. I Kommuneplanen er der åbnet op for bl.a. et rostadion i dette område, så ikke hele området er tiltænkt boliger. 8

9 Der er i alt udlagt arealer til en udbygning på ca. 160 boliger i Tvis, mens der er udlagt potentielle områder til yderligere 260 boliger. I denne opgørelse er det omtalte område ved det kommende rostadion ikke med regnet. Børnehave og skole Byudviklingsområder fra Kommuneplan 2013 samt placering af skole og børnehave i Tvis Der udlægges desuden flere arealer til fremtidig erhverv i Tvis omkring Skautrupvej, hvor der er udlagt ca. 48 ha i kommuneplanen. Disse er alle placeret tæt ved Herningvej, og vil belaste krydset yderligere. Løsningsmuligheder Krydset ved Skautrupvej kan ombygges for at forbedre trafikafviklingen i krydset. Det kan f.eks. være en rundkørsel eller et signalanlæg. Rundkørsel: Etablering af en rundkørsel på Herningvej vil koste omkring 10 mio. kr., da pladsforholdene ved krydset kan give problemer i forhold til bebyggelsen på det vestlige hjørne. Her ligger der et hus tæt på vejen. 9

10 Rundkørselen kan afvikle trafikken i fremtiden, men vil give forsinkelser for alle de gennemkørende trafikanter, da de vil have en lavere hastighed gennem rundkørslen. Placering af rundkørsel i krydset, se også vedlagte tegning. Der er foretaget kapacitetsberegninger for en rundkørsel. 10

11 Kapacitetsberegning for en rundkørsel. Belastningsgraden bliver med en rundkørsel på 0,66, og har en middelforsinkelse på 10 sekunder for trafikken på Herningvej. Da denne trafikstrøm er over 10 gange større end trafikken på Skautrupvej, vil denne løsning samlet set give flere forsinkelser for trafikanterne. Signalanlæg: Etablering af et signalanlæg i krydset vil koste omkring 6-10 mio. kr. Det vil desuden kræve en hastighedsnedsættelse omkring krydset. Signalanlægget kan afvikle trafikken i fremtiden, men vil give forsinkelser for de gennemkørende trafikanter, når de skal holde for rødt. Bruges normalt ikke i åbent land, når der er andre løsninger som kan afvikle trafikken. Specielt uden for myldretiden giver signalanlæg anledning til store forsinkelser, primært for de gennemkørende, når der er én som skal ud fra sidevejen. Hvis det viser sig, at der er behov for at ombygge krydset, bør der anlægges en rundkørsel, da denne er mere trafiksikker i åbent land end et signalanlæg. Hastighedsnedsættelse Der kan laves en lokal hastighedsnedsættelse ved krydset, som vil forbedre trafiksikkerheden. Det vurderes ikke at denne løsning vil have nogen mærkbar indvirkning på kapacitet i krydset. En hastighedsnedsættelse kræver politiets godkendelse. Hastighedensnedsættelsen omkring krydset vurderes at kunne gennemføres for under kr. Hvis hastighedsbegrænsningen skal etableres som variabel, så den kun tænder når der er trafik på sidevejen, vil anlægget koste omkring kr. at etablere. Anlægget skal overtages af kommunen. Anlægget vil heller ikke forbedre kapaciteten i krydset. Højreindsvingsspor Der kan laves et højreindsvingsspor (shunt) fra Skautrupvej mod nord, hvor trafikken så skal flette ind på Herningvej. Dette vil gøre, at de højresvingende fra Tvis ikke skal holde i kø bag de bilister som afventer venstresving. Antallet af bilister som vil få glæde af denne løsning kendes ikke, da der ikke er foretaget en krydstælling. Prisen af anlægget afhænger også af, hvor langt ned ad Skautrupvej shunten skal gå, så de venstresvingende ikke blokerer indkørslen til den. 11

12 Der er meget få højresvingende i spidstimen, hvorfor løsningen ikke vurderes at give nogen gevinst. Eksempel på højreindsvignsspor Skautrupvej Alternativ 4 fra VVM-undersøgelsen, uden forlængelsen af Nordre Ringvej i Holstebro (kort fra VVM-redegørelsen) 12