IP/TMT Update. Update: Forhandlingerne om databeskyttelsesforordning. forhandlinger

Transkript

1 Update: Forhandlingerne om databeskyttelsesforordning - Fremskridt i Rådets forhandlinger... 2 Patentansøgerens korrespondance med patentmyndigheder kan indgå i efterfølgende tolkning af patentkravene... 2 EU afviser registrering af LIDL's figurmærke i gråtoner som følge af forvekslingsrisiko med det registrerede tjekkiske figurvaremærke "LIDL MUSIC"... 3 Databeskyttelsesforordningen: Europa- Parlamentet godkender et samlet forordningsforslag... 4 Ophavsretlig beskyttelse af litterær figur (Pippi Langstrømpe)... 4 TV 2's anvendelse af Kai Normann Andersens melodi i programtrailer for "Vild med dans" udgjorde ikke en krænkelse efter ophavsretsloven5 Forbrugerombudsmanden tilbagebetaler bøde efter ændret retsstilling... 5 Datatilsynets fokusområder ved deres inspektioner i foråret Fokusområder for Forbrugerombudsmandens tilsyn i Markedsføringsbranchen udtrykker bekymring over den kommende databeskyttelsesforordning.. 7 Seminar om Open Source software og beskyttelse af databaser compliance, innovation og strategi 8 Kontakt... 9

2 Update: Forhandlingerne om databeskyttelsesforordning - Fremskridt i Rådets forhandlinger Advokatfuldmægtig Christian Wiese Svanberg Den 3. og 4. marts 2014 var databeskyttelsesforordningen igen på dagsordenen for rådet (retlige- og indre anliggender). Forhandlingerne fokuserede navnlig på forordningens territorielle anvendelsesområde, tredjelandsoverførsler, pseudonomisering og profilering. For så vidt angår anvendelsesområdet, var der bred opbakning til, at forordningen skal finde anvendelse i forhold til dataansvarlige i tredjelande, der behandler personoplysninger om personer i EU. Hvordan reglerne imidlertid skal håndhæves i tredjelande, var der ikke konkrete svar på. Eller som UK konstaterede: Måske burde fokus snarere rettes mod at sikre velfungerende regler inden for EU. I forhold til tredjelandsoverførsler blev der generelt udtrykt tilslutning til forordningens kapitel V, dog med det forbehold, at der stadig udestår en række uafklarede elementer, herunder i forhold til alternative overførselsgrundlag (f.eks. codes of conducts). Det kan således ikke udelukkes, at yderligere overførselsgrundlag vil blive tilføjet. Endvidere tilkendegav Frankrig, at de generelt ønsker en reevaluering af alle eksisterende "adequacy findings", herunder Safe Harbour ordningen, når forordningen er vedtaget. Vedrørende pseudonomisering var der ligeledes opbakning til at fortsætte arbejdet hermed med henblik på at udbygge forordningens såkaldte risikobaserede tilgang. Endelig viste debatten om profilering, at der blandt medlemsstaterne generelt er et ønske om en mere afmålt regulering heraf. Flere medlemsstater udtrykte bekymring for, at bestemmelsen især vil være meget problematisk for markedsføringsbranchen. Generelt var det dog mærkbart, at Rådets forhandlinger skrider frem med fornyet energi, nu hvor det står klart for alle, at det ikke længere er realistisk at sigte efter enighed inden Europa- Parlamentsvalget i slutningen af maj Plesner forstærker sit fokus inden for persondatabeskyttelse og datasikkerhed Advokat, partner Michael Hopp Plesner har igennem længere tid oplevet en stigende tilgang af sager vedrørende databeskyttelse og datasikkerhed. Som medlemmerne af gruppen vil vide, forventes det at disse områder inden for få år vil blive underlagt nye, skærpede EU-retlige regler. Det er på den baggrund med glæde at vi kan oplyse, at Christian Wiese Svanberg har tiltrådt en stilling som hos Plesner. Christian har mange års praktisk erfaring med databeskyttelsesretten på såvel det nationale som internationale niveau, ligesom at han er forfatter til en række danske og internationale artikler om emnet. Under hans ansættelse i Datatilsynet beskæftigede Christian sig navnlig med Justitsministeriets område og tredjelandsoverførsler, og han repræsenterede tilsynet i artikel 29 arbejdsgruppen. I sin tid i Justitsministeriets departement arbejdede Christian ad flere omgange med logningsbekendtgørelsen og logningsdirektivet, og under det danske EU-formandskab var han ansvarlig for forhandlingerne af den nye databeskyttelsesforordning. Christian vil indgå i Plesners TMT team. Patentansøgerens korrespondance med patentmyndigheder kan indgå i efterfølgende tolkning af patentkravene Advokatfuldmægtig Andreas Cederholm Højesteret har afsagt en dom, hvor et patent for marksprøjter ikke blev anset for krænket, hverken ud fra en fortolkning af kravene eller efter en ækvivalensvurdering. Sagen omhandlede et patent for luftassisterede marksprøjter, hvor patentansøgningen blev indgivet i 1986, men i første omgang blev afvist på grund af manglende nyhed. Herefter indleverede opfinderen nogle ændrede patentkrav, og under

3 den efterfølgende behandling stillede Patent- og Varemærkestyrelsen en række spørgsmål til opfinderen om, hvordan den patentansøgte marksprøjte adskilte sig fra den kendte teknik. Patentet blev til sidst udstedt med ændrede patentkrav i I en efterfølgende patentkrænkelsessag konstaterede Højesteret, at det ved uklarheder i patentkravene kan tillægges betydning, hvis patentansøgeren over for patentmyndigheden selv har fortolket uklare udtryk i patentkravene indskrænkende for at opfylde kravene til nyhed og opfindelseshøjde. Herefter fandt Højesteret, at sagsøgtes marksprøjter ikke var omfattet af ordlyden af patentkravene, og at der derfor ikke forelå en direkte krænkelse. Herudover lagde Højesteret til grund, at sagsøgtes marksprøjter var bygget på teknik, som var kendt før prioritetstidspunktet for patentet, og at der blandt andet derfor ikke forelå krænkelse efter en ækvivalensvurdering. Landsretten var kommet frem til det samme resultat. Højesterets dom ligger på linje med hidtidig praksis, hvorefter det ved uklare patentkrav kan tillægges betydning, hvad patentansøgeren har svaret til patentmyndigheden under behandlingen af patentansøgningen. Dommen er trykt i Ugeskriftet for Retsvæsen (UfR), 2014, side 488 H. EU afviser registrering af LIDL's figurmærke i gråtoner som følge af forvekslingsrisiko med det registrerede tjekkiske figurvaremærke "LIDL MUSIC" Advokatfuldmægtig Sarah Gahrn Møller EU-Domstolens første instans, Retten, afviste den 27. februar 2014 registrering af Lidl's logo i gråtoner som EU-varemærke som følge af forvekslingsrisiko med det registrerede figurmærke "LIDL MUSIC" i Tjekkiet. I april 2008 ansøgte den tyske discountsupermarkedskæde, Lidl Stiftung & Co. (Lidl), om registrering af sit logo "LIDL" i gråtoner som EU-varemærke i alle vareklasser i hht. Niceklassifikationen, herunder vareklasse 15 "Musikinstrumenter". Den tjekkiske virksomhed, Lidl Music spol.s.r.o., gjorde indsigelser mod registreringen i vareklasse 15. Indsigelsen var baseret på Lidl Musics figurmærke "LIDL MUSIC", som siden 1994 har været registreret som nationalt varemærke i Tjekkiet i vareklasse 15 for musikinstrumenter. Lidl gjorde under sagen gældende, at Lidl Music ikke havde gjort reel brug af figurmærket i en fem-årig periode. Retten fandt, at det var tilstrækkeligt for at bevise "reel brug" på det relevante territorium (Tjekkiet), at Lidl Music havde fremlagt billeder af fakturaer samt billeder af musikinstrumenter påført varemærket. Retten udtalte i tilknytning hertil, at det havde betydning, at figurmærket "LIDL MUSIC" var begrænset til ét territorium, idet der var tale om et nationalt varemærke, og at de omhandlede varer udgjorde musikinstrumenter, hvilket ikke kunne betragtes som normale hverdagsforbrugsgoder. Af denne årsag kunne man ikke kræve, at Lidl Music skulle fremlægge bevismateriale for en omfattende kommerciel brug af varemærket. Under vurderingen af "reel brug" udtalte Retten tillige, at "reel brug" også omfatter brugen af varemærket i en anden form, der kun ved enkeltheder, som ikke forandrer mærkets særpræg, afviger fra den form, hvori mærket er registreret (T-156/01, Giorgio Beverly Hills). En sådan brug gør det muligt for varemærkeindehaveren som led i den kommercielle udnyttelse af varemærket i markedsføringsøjemed at lave variationer heraf - dog uden at ændre mærkets overordnede særpræg. Retten gav endvidere Appelkammeret medhold i, at der forelå en risiko for forveksling mellem de to mærker. Lidl gjorde gældende, at Appelkammeret havde foretaget en urigtig retsanvendelse ved alene at lægge vægt på ordelementerne i de to mærker, som begge indeholdt ordet "LIDL", og ikke den figurlige udformning, som varierede fra hinanden. Eftersom figurmærket "LIDL MUSIC" alene var beskyttet som et nationalt varemærke i Tjekkiet, skulle forvekslingsrisikoen vurderes i relation til den gennemsnitlige Tjekkiske køber af musikalske instrumenter. I overensstemmelse med EU-Domstolens retspraksis (C-193/06, Nestlé mod OHIM) udtalte

4 Retten, at der ved forvekslelighedsbedømmelsen kan lægges vægt på ét enkelt element i et varemærke, såfremt dette fremtræder som dominerende i forhold til mærkets øvrige komponenter, og såfremt det er dette element, som den relevante forbruger kan huske. I nærværende sag besad ordelementet "LIDL" en høj grad af særpræg, mens "MUSIC" kun havde en svag grad af særpræg. De figurlige elementer i begge mærker "LIDL" og "LIDL MUSIC" ville af den relevante forbruger visuelt alene blive opfattet som en dekorativ ramme udenom ordene "LIDL" og "LIDL MUSIC". Retten fandt endvidere, at den relevante forbruger alene ville huske det fremtrædende ordelement "LIDL", hvorfor de orale lighedspunkter i mærkerne også ville medføre en forvekslingsrisiko. På baggrund heraf konkluderede Retten, at figurmærket "LIDL" ikke kunne registreres som EU-varemærke som følge af forvekslingsrisikoen med det nationale figurmærke "LIDL MUSIC". Dommen kan læses her. Databeskyttelsesforordningen: Europa- Parlamentet godkender et samlet forordningsforslag Advokatfuldmægtig Christian Wiese Svanberg Europa-Parlamentets plenarforsamling har med et overvældende flertal (621 for, 10 imod) vedtaget den kraftigt reviderede udgave af databeskyttelsesforordningen, som LIBE udvalget vedtog i oktober Hermed har Europa-Parlamentet formelt set afsluttet deres såkaldte førstelæsning af forslaget. For at processen kan køre videre, er det derfor nødvendigt, at Ministerrådet ligeledes afslutter deres førstelæsning af forslaget, så de to institutioner har et fælles udgangspunkt for de interinstitutionelle forhandlinger. Som nævnt tidligere her i IP/TMT Update er afslutningen af Rådets førstelæsning ikke umiddelbart forestående. Med andre ord er databeskyttelsesforordningen fortsat et stykke vej fra at blive vedtaget. De meget markante udmeldinger, som Parlamentets vedtagelse allerede har givet anledning til fra Kommissær Reding og visse MEP'er, skal således snarere ses som opvarmningen til den forestående Europa-Parlamentsvalgkamp, end som udtryk for at en endelig vedtagelse af forordningen står for døren. Når dette er sagt, sender bl.a. det store flertal, hvormed forslaget blev vedtaget, et stærkt signal fra Parlamentet om, at de af medlemmerne, der får lov til at komme tilbage til efteråret, ikke har tænkt sig at opgive sagen. Og såfremt de foreløbige prognoser for valgresultatet holder stik, må det nyvalgte og mere venstreorienteret Parlament forventes at have sagen højt på dagsordenen til efteråret. Ministerrådet får således muligvis fred til at forhandle med sig selv i de kommende måneder, men mon ikke efteråret bliver anderledes hektisk? Ophavsretlig beskyttelse af litterær figur (Pippi Langstrømpe) Advokatfuldmægtig Peter Nørgaard Den tyske Højesteret, Bundesgerichtshof, har afsagt dom i en sag om ophavsretlig beskyttelse af Astrid Lindgreens kendte Pippi Langstrømpefigur. I sagen havde en detailhandelskæde som reklame for karnevalskostumer benyttet sig af et fotografi af en pige, der var klædt ud, så hun lignede Pippi Langstrømpe (rød paryk, strittende fletninger samt T-shirt og strømper med henholdsvist rød-hvidt og gul-grønt ringmønster). Fotografiet blev brugt i kataloger og på internettet. Bundesgerichtshof nåede konkret frem til, at fotografiet ikke krænkende ophavsretten til Pippi Langstrømpe-figuren. Ganske vist ville iagttageren af reklamen se, at det drejede sig om Pippi Langstrømpe, men figuren i reklamen gjorde imidlertid kun brug af få af de kendetegn, der var afgørende for Pippi Langstrømpe-figuren. Bundesgerichtshof understregede, at ophavsret til en litterær figur som sådan ikke kunne opnås alene ved en gengivelse af personens udsende, men derimod krævende en særegen kombination af udseende, karakteregenskaber, færdigheder og typisk adfærd. Ophavsretten var derfor heller ikke krænket ved at benytte få (ydre) kendetegn, der ikke i sig selv ville kunne begrunde ophavsretlig beskyttelse af Pippi Langstrømpefiguren. Fotografiet i reklamen havde kun benyt-

5 tet sig af få af Pippi Langstrømpes kendetegn (hårfarve og form, fregner og tøjstil). Dette gav muligvis associationer til Pippi Langstrømpe, men det rakte ikke til en krænkelse af ophavsretten til den litterære figur. Det er vigtigt at holde sig for øje, at sagen ikke angik krænkelse af ophavsretten til et bestemt billede eller tegning af Pippi Langstrømpe, men ophavsretten til den litterære figur som sådan. De danske domstole har så vidt vides ikke taget direkte stilling til, hvad der kræves til ophavsretlig beskyttelse af en litterær figur, men har i lignende tilfælde anvendt markedsføringsloven. I disse tilfælde har domstolen også lagt vægt på, om den pågældende figur havde særlige karaktertræk, og om disse var blevet benyttet. Det er dog ikke givet, at de danske domstole ved vurderingen af den ophavsretlige beskyttelse vil anvende samme vurdering som den tyske højesteret. Læs Bundesgerichtshofs afgørelse her. TV 2's anvendelse af Kai Normann Andersens melodi i programtrailer for "Vild med dans" udgjorde ikke en krænkelse efter ophavsretsloven Advokatfuldmægtig Sarah Gahrn Møller I 2007 havde TV2 anvendt Kai Normann Andersens melodi "Glemmer du" i sin programtrailer for det kendte underholdningsprogram "Vild med dans". Arvingerne til komponisten lagde sag an mod TV2 med påstand om, at anvendelsen udgjorde en krænkelse af ophavsretslovens 3 (droit moral-reglen). Arvingerne gjorde gældende, at TV2, ved ikke at nævne Kai Normann Andersens navn i forbindelse med programtraileren, havde handlet i strid med ophavsretslovens 3, stk. 1, hvorefter ophavsmanden har krav på at blive navngivet i overensstemmelse med, hvad god skik kræver (navngivningsretten). Arvingerne gjorde endvidere gældende, at TV2's anvendelse af melodien var krænkende for Kai Normann Andersens kunstneriske anseelse eller egenart, jf. ophavsretslovens 3, stk. 2 (respektretten). Højesteret lagde vægt på, at det måtte anses for sædvanlig praksis (hos bl.a. TV2 og DR) ikke at foretage kreditering af de medvirkende i korte programtrailere i tv, herunder af komponisterne til anvendte musikværker. Melodien "Glemmer du" var alene anvendt i 15 sekunder i programtraileren, og var dermed ikke et fremtrædende element i traileren. Højesteret fandt herefter, at TV2 ikke havde handlet i strid med god skik ved ikke at kreditere/navngive Kai Normann Andersen, og der forelå derfor ikke en overtrædelse af ophavsretslovens 3, stk. 1. Endvidere udtalte Højesteret, at ophavsretslovens 3, stk. 2 indebærer en beskyttelse mod værkets anbringelse i uværdige omgivelser, og at et værk ikke må anvendes i en sammenhæng, hvor det ikke hører hjemme, eller som efter en objektiv vurdering kan anses for krænkende. Højesteret fandt, at TV2's anvendelse af et kort uddrag af melodien efter en objektiv bedømmelse ikke kunne anses for at udgøre en krænkelse af Kai Normann Andersens ære eller anseelse som komponist, og derfor var anvendelsen ikke i strid med ophavsretslovens 3, stk. 2. Det var uden betydning, at programtraileren havde visse ligheder med en tv-reklame. Højesteret nåede herved til samme resultat som Østre Landsret. Læs Højesterets afgørelse her. Forbrugerombudsmanden tilbagebetaler bøde efter ændret retsstilling Advokatfuldmægtig Peter Nørgaard EnerigiMidt betalte i 2011 en bøde på kr. for overtrædelse af markedsføringsloven. Højesteret underkendte senere i en anden sag den forståelse af markedsføringsloven, der dannede baggrund for bøden, hvorfor den blev tilbagebetalt. EnergiMidt havde i 2011 sendt reklamebreve til personer, selvom de ved at tilmelde sig CPRregistrets såkaldte "Robinsonliste" havde frabedt sig henvendelser fra erhvervsdrivende i reklameøjemed. Brevene var adresseret "Til husstanden" og altså ikke adresseret til en bestemt person. I en højesteretsdom fra april 2013 konkluderede Højesteret vedrørende Post Danmarks "Med Rundt"-tryksag, at forsendelser, der udelukkende

6 indeholdt en adresse, men ikke noget navn, ikke er en henvendelse til en bestemt fysisk person. De kunne således sendes til personer, selvom de var tilmeldt Robinsonlisten. På den baggrund valgte Forbrugerombudsmanden at tilbagebetale bøden til EnergiMidt. Fra 1. januar 2014 er den såkaldte "Nej tak"- ordning vedrørende reklamer endvidere blevet udvidet, sådan at den også omfatter forsendelser, der kun har påtrykt en adresse, men ikke et navn. I almindelighed stilles der store krav til genoptagelse af afgjorte straffesager, og principielt er der ikke mulighed for at få genoptaget sager, som er afgjort ved, at den pågældende selv har accepteret et udenretligt bødeforlæg udstedt af politiet eller en anden offentlig myndighed, hvis det senere viser sig, at afgørelsen var forkert af retlige grunde, eksempelvis fordi en dom ændrer retsstillingen. Anklagemyndigheden har dog en praksis, hvorefter det kan accepteres, at bøden desuagtet kan betales tilbage i sådanne situationer, selvom sagen formelt ikke genoptages, og afgørelsen således står ved magt. Læs Forbrugerombudsmandens nyhed om tilbagebetalingen af bøden her. Læs Højesterets dom i Post Danmark-sagen her. Datatilsynets fokusområder ved deres inspektioner i foråret 2014 Advokatfuldmægtig Kamilla Enevoldsen Datatilsynet offentliggjorde i slutningen af februar 2014 en oversigt over de myndigheder og virksomheder, som Datatilsynet forventer at foretage inspektion af i foråret 2014 med henblik på at sikre, at personoplysninger håndteres efter reglerne i persondataloven. Datatilsynet vil med sine inspektioner i foråret 2014 primært sætte fokus på følgende: Privat og offentlig forskning og statistik: Datatilsynet vil inden for dette område have fokus på datasikkerheden, herunder navnlig overholdelsen af sikkerhedsbekendtgørelsens krav om logning. Særlig indsats i et geografisk område: Datatilsynet vil i foråret foretage inspektioner i målrettede geografiske områder. Datatilsynet vil i den forbindelse inspicere kommuner samt virksomheder og myndigheder, der foretager tvovervågning. Særlige IT-sikkerhedsinspektioner: Datatilsynet vil inspicere private hospitaler og laboratorier, som behandler personoplysninger med tilladelse fra Datatilsynet med det formål at undersøge og kontrollere, om der er iværksat ITsikkerhedsforanstaltninger, som lever op til de vilkår om sikkerhed, der fremgår af tilladelserne fra Datatilsynet. Datatilsynets inspektionsstrategi skal sikre størst mulig effekt af inspektionerne. Dette skal blandt andet opnås ved øget fokus på opfølgning på tidligere påtalte forhold, højere grad af transparens, offentliggørelse af inspektionsudtalelser samt udnyttelse af den viden, som opnås ved inspektionerne. Du kan se flere detaljer om Datatilsynets inspektioner i foråret 2014 på Datatilsynets hjemmeside her. Fokusområder for Forbrugerombudsmandens tilsyn i 2014 Advokatfuldmægtig Kamilla Enevoldsen Forbrugerombudsmanden offentliggjorde den 14. marts 2014 sine fokusområder for sit tilsyn i Forbrugerombudsmanden tilkendegav i den forbindelse, at han i 2014 ville have særligt fokus på sager, hvor forbrugerne er blevet snydt på nettet, primært: Sager, hvor det er uklart, om der er indgået en bindende aftale: Forbrugerombudsmanden mener, at det skal fremgå klart, hvornår forbrugeren har indgået en aftale, hvad indholdet af denne aftale er, og hvem der er forbrugerens kontraktpart. Forbrugerombudsmanden nævner som eksempel sager, hvor forbrugeren gives det indtryk, at der er tale om et bestillingsforløb, men hvor forbrugeren ved at klikke sig videre i bestillingsforløbet pludselig modtager meddelelse om, at der er indgået en bindende aftale.

7 Abonnementsfælder: Forbrugerombudsmanden ønsker at sætte øget fokus på, at det skal fremgå helt klart, at forbrugeren ved at takke "ja" til en gratis præmie elle prøvepakke blive bundet af et abonnement. Overholdelse af retningslinjer for e-butikkers håndtering af betalinger: Den eksisterende lovgivning omkring e-butikkers håndtering af betalinger med et betalingsinstrument, f.eks. et betalingskort eller en mobiltelefon, vedrører hovedsageligt forholdet mellem kortholderen (forbrugeren) og banken. Forbrugerombudsmanden har derfor udstedt et sæt retningslinjer for e- butikkers håndtering af betalinger med et betalingsinstrument, som skal supplere lovgivningen. Forbrugerombudsmanden vil derfor i 2014 sætte øget fokus på de erhvervsdrivendes overholdelse af disse nye retningslinjer. Forbedring af forbrugerens mulighed for at tilbagekalde betalingsordre hos bankerne: Forbrugerombudsmanden ønsker at sætte øget fokus på den situation, hvor en forbruger, der har indgået f.eks. en abonnementsaftale med en erhvervsdrivende, oplever, at den erhvervsdrivende bliver ved med at trække betalinger på forbrugerens kort, efter at forbrugeren har ophævet aftalen. Forbrugerombudsmanden ønsker således at indføre en mulighed for forbrugeren til at henvende sig til sin bank og få standset betalingerne fremadrettet, uden at forbrugeren er nødsaget til at spærre sit kort. Børn og unge: Forbrugerombudsmanden ønsker i forlængelse af Folketingets skærpelse af reglerne for markedsføring rettet mod børn og unge i 2013 at sætte fokus på børn og unge i Det drejer sig primært om de mange henvendelser, som Forbrugerombudsmanden modtager fra forældre vedrørende omfangsrige regninger som følge af deres børns køb af applikationer til telefoner og tablets. Dealsites: Forbrugerombudsmanden vil i 2014 fortsætte sit øgede fokus på dealsites, således at en række af de problemer, der kan opstå ved dealsites, afdækkes. Dette drejer sig blandt andet om, hvor lang tid det tilgodebevis eller den voucher, som man har købt på et dealsite, gælder, og hvem der har ansvaret for eventuelle vildledende besparelsesudsagn på dealsitet. Nye regler for net-handel: Forbrugerombudsmanden vil i forlængelse af ikrafttrædelsen af den nye forbrugeraftalelov den 13. juni 2014 have øget fokus på at informere de erhvervsdrivende om de nye regler, samt kontrollere at de nye regler overholdes. Uanmodede henvendelser: Antallet af klager over uanmodede henvendelser er stadigt sti-gende, og Forbrugerombudsmanden vil derfor i 2014 fortsat have fokus på at gribe ind over for sådanne ulovlige henvendelser. Du kan læse nyheden på Forbrugerombudsmandens hjemmeside her. Markedsføringsbranchen udtrykker bekymring over den kommende databeskyttelsesforordning Advokatfuldmægtig Christian Wiese Svanberg I anledning af Europa-Parlamentets vedtagelse af et revideret forslag til en ny databeskyttelsesforordning har Direct Marketing Association (DMA), der er en af UK's største interesseorganisationer på markedsføringsområdet, udtrykt stor bekymring. Konkret peger DMA på, at forslaget nu indeholder endnu strammere regler om bl.a. samtykke, profilering og underretninger i anledning af datasikkerhedsbrud. DMA udtykker på den baggrund "ekstrem skuffelse" over, at Europa-Parlamentet har stemt for en forordning, der er mindre erhvervsvenlig. DMA understreger, at forordningen ikke er endeligt vedtaget, men at resultatet af Parlamentets afstemning bør "få alarmklokkerne til at ringe" i bestyrelseslokalerne hos enhver virksomhed, der kommunikerer direkte med forbrugere. Den fælleseuropæiske interesseorganisation for markedsføringsbranchen (FEDMA) tilslutter sig DMA's bekymringer og understreger, at der er meget på spil i denne sag, hvorfor forslaget skal forbedres, som forhandlingerne skrider frem. Læs de to udtalelser her.

8 Seminar om Open Source software og beskyttelse af databaser compliance, innovation og strategi Advokat Jon Balsby Plesner, Dansk Forum for IT-ret og Black Duck inviterer til seminar om Open Source og beskyttelse af databaser Tirsdag den 8. april 2014 kl Open source software ("OSS") anvendes i vidt omfang til udvikling af bedre software på kortere tid. Mange virksomheder har dog udfordringer med at styre, kontrollere og sikre compliance, hvilket medfører en juridisk og forretningsmæssig risiko. På seminaret ser vi nærmere på udfordringer og overvejelser i forhold til OSS. Endvidere vil der være et indlæg om beskyttelse af databaser og grænserne for den lovlige udnyttelse af andres databaser. Seminaret henvender sig til beslutningstagere i IT-afdelinger, advokater og jurister i virksomheder/institutioner samt medarbejdere, som arbejder med køb og salg af IT-virksomheder. Tilmelding på Plesners hjemmeside her.

9 Kontakt De nævnte advokater og e kan også kontaktes på telefon Peter-Ulrik Plesner pup@plesner.com Sture Rygaard sry@plesner.com Niels Chr. Ellegaard nce@plesner.com Michael Hopp mho@plesner.com Mikkel Vittrup mvi@plesner.com Christian L. Bardenfleth chb@plesner.com Jon Balsby advokat jby@plesner.com Henrik Bechgaard advokat hbd@plesner.com Mette Hygum Clausen advokat mhc@plesner.com Kasper Frahm advokat kfr@plesner.com Henrik Rubæk Jørgensen hrj@plesner.com Andreas Poul Cederholm apc@plesner.com Peter Nørgaard pno@plesner.com Kamilla Enevoldsen kam@plesner.com Mette-Marie Henrichsen mmh@plesner.com Sara Munch Andersen san@plesner.com

10 Christian Nielsen Sarah Gahrn Møller Christian Wiese Svanberg Plesner Amerika Plads København Ø CVR-nr Tlf Fax Plesner er anerkendt som et af de førende full-service advokatfirmaer i Danmark. Med ca. 380 ansatte, hvoraf 250 er juridiske medarbejdere, kan vi løfte de største og mest komplekse juridiske opgaver. Vores mål er at skabe størst mulig værdi for vores klienters forretning gennem fokuseret og proaktiv rådgivning, konstant udvikling af vores kompetencer og et højt serviceniveau. Vi dækker alle væsentlige erhvervsretlige områder og opnår til stadighed branchens højeste ratings. Vores specialister er blandt de absolut bedste på hver deres felt og varetager danske og internationale klienters interesser i Danmark og udlandet. Dette nyhedsbrev er kun til generel oplysning og kan ikke erstatte juridisk rådgivning. Plesner påtager sig intet ansvar for tab som følge af fejlagtig information i nyhedsbrevet eller andre forhold i forbindelse hermed.