Arbejdsgruppen er blevet bedt om at give en række anbefalinger ud fra de seks fokusområder der politisk blev vedtaget i foråret 2008.

Transkript

1 Indledning. I de sidste 10 år har de undervisningsfaglige områder af indskolingen generelt haft stor opmærksomhed fra politisk og forvaltningsmæssig side. Den sociale udvikling af børnene der foregår på SFO har ikke haft samme bevågenhed. Et eksempel på dette er. På den ene side har blandt andet den tidlige læseindlæring haft stor interesse og på den anden side har der slet ikke været nogen overordnede politiske og forvaltningsmæssige krav til pædagogisk udvikling i SFO. Faktisk er SFO området taget ud - eller ikke tænkt med, i de udviklingsprojekter der er blevet startet i folkeskolen, i de sidste 10 år. Det har betydet at i SFO kunne livet gå sin gode vante gang på kommunens skoler. I den kommunale brugertilfredshedsundersøgelse fra 2006 udtrykker næsten 80 % af de adspurgte forældre, at de er tilfredse eller meget tilfredse med SFO. Vi vil derfor i denne rapport gå ud fra at der stadig er en stor grad af brugertilfredshed med det arbejde der udføres i SFO. Samtidig vil vi forudsætte at der foregår mange gode og udviklende aktiviteter og interne udviklingsarbejder i den enkelte SFO. Udviklingsarbejder som dog ikke er koordinerede mellem SFOérne, ligesom der kun i meget begrænset omfang finder en egentlig vidensdeling sted mellem SFO`erne. I de år der er gået siden sidste større SFO omlægning ændringen af ledelsesstrukturen i 99/00 er der naturligvis alligevel sket en udvikling af det samlede område SFO og indskoling. Det område der har betydet mest for udviklingen, er uden tvivl indførelsen af indskolingshuse på de fleste af kommunens skoler. Det fysiske møde mellem de to faggrupper (lærere og pædagoger) har haft en afgørende positiv indflydelse på det daglige arbejde med eleverne. Det skønnes også at have bidraget til stor gensidig forståelse på skolerne generelt, at ledelsen i SFO nu er del af ledelsesteamet på skolen. Arbejdsgruppen er blevet bedt om at give en række anbefalinger ud fra de seks fokusområder der politisk blev vedtaget i foråret Arbejdsgruppens sammensætning: For at få så bred en referenceramme som muligt, var det vigtigt at gruppen blev sammensat af medlemmer fra forskellige skoler og med forskellig arbejdsmæssig baggrund. Gruppen blev derfor sammensat som følger. Formand: Bo Jansen SFO leder på Fuglsanggårdsskolen. Gitte Grabas SFO souschef på Kongevejsskolen. Hanne Vagnø Pedersen Afdelingsleder for indskolingen på Engelsborg skolen. Helle Andresen Børnehaveklasseleder på Lundtofteskolen. Lone Klint Lærer på Fuglsanggårdsskolen. Louise Rein skolepædagog på Hummeltofteskolen. 1

2 Arbejdsmetode: Gruppen har valgt at afdække, hvad der rent faktisk sker på kommunens SFOér inden for de valgte fokusområder. Gruppen har derfor interviewet samtlige skole- og SFO-ledere på de 10 skoler, hvor der er sammenlignelige SFOér. Interviewene er foregået ved at gruppens formand samt et af de øvrige medlemmer på skift, har besøgt den aktuelle skole og her er skole- og SFO-leder blevet interviewet ud fra en i forvejen kendt interview guide. Samtalen blev optaget på diktafon for senere renskrift. Renskriften blev skriftligt godkendt af deltagerne inden svarene blev brugt. Arbejdsgruppen formoder derfor, at den har fået et så retvissende billede af de faktiske forhold på hver enkelt skole, som det er muligt indenfor de 6 fokusområder. Arbejdsgruppen har derefter sammenlignet og diskuteret status og udviklingsmuligheder for alle spørgsmål, inden for hvert enkelt fokusområde. Dette har ført til en række anbefalinger der er blevet forelagt samtlige involverede skoler på et fælles skoleledelses møde. Den samlede rapport er herefter videresendt til det politiske niveau. Det opfattes ikke i arbejdsgruppen som en del af arbejdsopgaven, at komme med detaljerede løsningsforslag til hver enkelt anbefaling. Der er på kommunens skoler er en lang tradition for at finde den løsning, der bedst løser opgaven lokalt. Vi mener dog, at det er væsentligt for den samlede udvikling af området - SFO og indskoling - at der bliver fulgt op på rapportens vedtagne anbefalinger, således at området får den overordnede fokus og opmærksomhed, der er nødvendig for en samlet pædagogisk udvikling. Der vil derfor til inspiration være vedlagt en række forslag på nogle af de problematiske detaljer. Når der er forslag til en anbefaling vil det være markeret med dette tegn * Disse forslag vil for nogles vedkomne være noget, der allerede findes på enkelte skoler og andre bare strøtanker, der kan bruges som inspiration til at videreudvikle egne tanker. Der vil formodentlig i flere tilfælde være brug for en grundig drøftelse i de lokale samarbejdsudvalg, samt en tilpasning til lokale forhold inden, der ændres på de nu vedtagne samarbejdsrelationer. Løsningsforslagene vil være at finde på fællesnettet. Fokusområder der behandles. 1. Skole/hjem samtaler i indskolingen. 2. Anvendelse af skolepædagog timer i den samlede indskoling. 3. Standarter for tildeling af tid til samarbejde mellem faggrupperne. 4. Målrettet brug af timerne til tværgående samarbejde (175 time puljen) 5. Beskrivelse af kerneydelser og fælles målsætning for arbejdet i indskolingen. (gældende for hver enkelt skole). 6. Procedure og samarbejde om klassedannelsen. 2

3 Skole/hjem samtaler i indskolingen Fokus punkt 1. På alle kommunens skoler finder der skole/hjem samtaler sted med faglig deltagelse af både pædagoger og lærere. På alle skoler er der i børnehaveklasserne, skole/hjem samtaler mindst en gang om året, hvor pædagogerne deltager. Samtalerne vurderes af skolerne, som værende et væsentligt element i det pædagogiske møde med barnet, det opleves derfor som vigtigt, at der afsættes tid til både forberedelse og afviklingen af skole/hjem samtalerne for begge faggrupper. Der indgår ikke konsekvent et skriftligt materiale fra SFO, der beskriver hele barnets dag/eftermiddag i skole/hjem samtalerne. I øjeblikket deltager pædagogerne i mindst et af børnehaveklassens forældremøder, dette er der gode erfaringer med. En af de problemstillinger, som skolerne har arbejdet mest intensivt med er, hvornår der skal planlægges tid til samarbejde mellem pædagoger og lærere. Lærerne har undervisnings fri stort set samtidig med at pædagogerne møder og omvendt. Det betyder, at det er en stadig udfordring at finde et mødetidspunkt der ligger før kl Der skal være mindst en skole/hjem samtale på alle klassetrin (0-3) om året, med deltagelse af både primærpædagog # og lærer. 2. Der gives lige vilkår til forberedelse og afvikling af samtalerne for primærpædagog og lærer. 3. Primærpædagogen deltager (på alle klassetrin) i mindst et forældremøde om året, der planlægges og afvikles, i samarbejde med klasselæreren. 4. Der skal udarbejdes et skriftligt materiale fra SFO, der indgår i elevplanerne, med særlig opmærksomhed på barnets sociale udvikling. * 5. Skoleledelserne skal skabe rum for at pædagoger og lærere jævnligt kan mødes. Det anbefales at tidspunkterne for disse møder fastlægges inden eller umiddelbart efter skoleårets start. * # Ved primærpædagog forstås. En pædagog med en fast tilknytning til en bestemt klasse, gennem flere / og gerne alle SFO år og med en funktion der ligner en klasselæreres, i SFO sammenhæng. 3

4 Fokus punkt 2. Anvendelse af skolepædagogtimerne i den samlede indskoling På 8 ud af 10 skoler bruges skolepædagogtimerne i øjeblikket kun i børnehaveklassen. Der mangler generelt en arbejdsbeskrivelse for skolepædagogens arbejdsopgaver. På de fleste skoler har der været afprøvet flere forskellige modeller på fordeling af skolepædagog perioder. Skolepædagogerne er umiddelbart tilfredse med den ordning de i øjeblikket har, men som er forskellig fra skole til skole. Flere uddyber det med, at det i skoleperioderne bliver lange arbejdsdage, hvilket er særligt udtalt for de skolepædagoger, der har arbejdet i børnehaveklassen 13,3 uge i træk. Generelt ønsker børnehaveklasselederne en fast skolepædagog tilknyttet hele året. Men de fleste har accepteret den model der arbejdes efter på den pågældende skole. På 9 ud af 10 skoler er der skemalagt mødeaktivitet mellem bh.kl.ledere og skolepædagoger. Ledelserne på 8 ud af 10 skoler mener at, skolepædagogtimerne bør fordeles på hele indskolingen. Anbefalinger. 6. Det anbefales at timerne som nu alene tilfalder børnehaveklassen, omlægges således at timerne fordeles mellem alle (0.-3.kl.) indskolingsklasserne. * 7. At der fra skoleårets start udarbejdes en forventningsafklaring for personalet i indskolingen. * 8. At der som følge af tanken om primærpædagoger, fremover kun skal være én skolepædagog tilknyttet hver klasse (bhk 3. klasse) dog således, at der efter intern aftale kan ændres på dette, hvis særlige forhold taler for det. * 4

5 Fokus punkt 3. Standarter for tildeling af tid til samarbejde mellem faggrupperne. På de fleste af kommunens skoler samarbejdes der mellem 1-2 lærere og 1 pædagog omkring en klasse. Halvdelen af skolerne arbejder også i årgangsteam, udenfor undervisningen. Nogle skoler har ingen eller et meget begrænset samarbejde ud over skole/hjemsamtalerne. Hvor pædagogerne er med i undervisningen, er der fælles mødeaktiviteter. Timetallet varierer fra mellem 1 10 timer pr. uge, og op til 30 timer om året. Timerne bruges til klassemøder, turdage, projektruger og praktisk/musiske fag. Alle får samme forberedelsestid uanset faggruppe. Mødeaktiviteten mellem lærer og pædagoger er meget forskellig, men den generelle opfattelse er at samarbejdet styrkes, hvis pædagoger og lærere samarbejder og har fælles løbende mødeaktivitet. Ofte går en lærer eller pædagog fra sin klasse eller børnegruppe for at holde møde, eller faggrupperne mødes efter kl. 17, hvilket alle parter udtrykker utilfredshed med pga. lange arbejdsdage. Der er pt. 8 indskolingshuse. På de skoler hvor der er indskolingshuse - eller noget der ligner, er der, stor tilfredshed med de gode muligheder disse huse giver for et tæt samarbejde mellem faggrupperne. Det bør dog retfærdigvis siges at de skoler der har fælles lokaler for undervisning og fritid, har oplevet indkøringsproblemer med rengøring og regler om vores og jeres. Alle udtrykker dog nu at samarbejdet omkring lokalerne for det meste går godt. 9. Lærere og pædagoger omkring den enkelte klasse skal opfattes og behandles som værende i ét team. Det betyder blandt andet at: Pædagogerne der er med i undervisningen skal have mulighed for at mødes, planlægge og evaluere med lærerne. 10. Skoleledelsen tilrettelægger arbejdet således at faggrupperne får mulighed for at fastlægge et på forhånd aftalt timetal til samarbejde.* 11. Den regelmæssige mødeaktivitet skal forsøges planlagt midt på dagen, sådan at faggrupperne i videst muligt omfang kan deltage i det normale arbejde henholdsvis formiddag/eftermiddag.* 12. Mødeaktivitet efter kl. 17 begrænses mest muligt. 13. At der på alle skoler udarbejdes forventnings afklaringer til faggruppernes generelle samarbejde. 14. At der arbejdes på at oprette indskolingshuse på de 2 skoler der stadig mangler dette. 5

6 Målrettet brug af timerne til tværgående samarbejde (175 time puljen). Fokus punkt 4. I øjeblikket bruger næsten alle skolerne timepuljen til; tema/emneuger, tur dage, skoledage med skæve/anderledes mødetidspunkter, samarbejde mellem faggrupperne og til generel støtte i klasserne. Alle skoler er meget opmærksomme på at bruge timerne fornuftigt i forhold til egne behov og forsøger, så tidligt på skoleåret som det er muligt at planlægge afvikling af timerne. 15. Når der ændres på timefordelingen, således at skolepædagog timerne fordeles på, flere klassetrin, skal 175 time puljen indgå som en del af denne ændring. Det skønnes, at de fleste af de opgaver der nu løses med denne timepulje, fortsat vil blive løst med en ny struktur da der hermed fast vil være tilknyttet pædagoger til klasserne. 16. Det anbefales at skoledage med skæve/anderledes mødetider begrænses. 6

7 Beskrivelser af kerneydelser og fælles målsætning for arbejdet i indskolingen Fokus punkt 5. Flere af kommunens skoler er ved at udarbejde en fælles målsætning for arbejdet i indskolingen eller overvejer at udarbejde noget skriftligt om dette område. Enkelte skoler understreger, at personalet arbejder ud fra den overordnede målsætning og det værdigrundlag, som er fælles for hele skolen, og at der derfor ikke er behov for at lave noget nyt. 17. Det anbefales at de nuværende fælles målsætninger vedrørende SFO og indskoling revideres i overensstemmelse med mindstestandarderne og at den enkelte skolebestyrelse herefter udarbejder lokale målsætninger for indskolingen. 7

8 Procedure og samarbejde om klassedannelsen. Fokus punkt 6. Alle skolerne sammensætter klasserne efter køn, antal, distrikter, kompetencer, udviklingsmuligheder, sociale relationer eller efter støtte behov. De fleste skoler mødes med børnehaverne inden klasserne sammensættes, eller arbejder ud fra samtalearket fra børnehaverne. En af skolerne har i dette skoleår forsøgt forskudt (sen) klassedannelse. Et par af de øvrige skoler nævner, at den ideelle klassedannelsesprocedure ville være at vente med at lave den endelige sammensætning af klasserne, til der var et større kendskab til børnegruppen. Det er forskelligt fra skole til skole, hvem der deltager i klassedannelsen, men på de fleste skoler er det skolens ledelse, bh-klasseledere og repræsentanter for skolepædagogerne. En af skolerne sender efterfølgende klassedannelses forslaget til udtalelse hos de børnehaver, der leverer mange børn til skolen. Mange af skolerne siger, at de følger de anvisninger, der ligger i dokumentet Overgange mellem tilbud i forbindelse med skolestart. To af skolerne finder, at det er et problem, at børnene ikke er beskrevet godt nok, når de forlader børnehaven. De mener, at det ville være ideelt at modtage børn fra færre børnehaver, som de hermed kunne have et tættere samarbejde med, og at flere børn var udredt, inden de kom i skole. 18. at klassedannelsen først er endelig efter børnehaveklassen, og at forældrene informeres om denne procedure inden barnet starter i børnehaveklasse. 19. at samarbejdet på tværs af børnehaveklasserne generelt højnes, så børnene lærer de andre børn på årgangen bedre at kende og får mulighed for at indgå i forskellige sociale og faglige relationer i løbet af året.* 20. at følge Lundtofte Skoles forsøg med forskudt klassedannelse for at se om der vil vise sig afgørende forskelle i klassernes faglige og social funktions niveau, på kort eller længere sigt. Konklusion og afsluttende bemærkninger. Denne rapport indeholder 20 anbefalinger af større eller mindre omfang. Det er arbejdsgruppens opfattelse at alle anbefalinger bør nyde fremme, således at SFO og indskolings området på alle skoler fremover vil være bedre rustet til at modstå de udfordringer vi allerede har og som vi formoder vil komme. 8

9 SFO og indskolingsområdet er præget af indviklede arbejdstidsregler og svært gennemskuelige løsningsmodeller for hver enkelt skole. Løsningsmodeller der er udviklet som et kompromis for at få mange nødvendige pædagogiske, praktiske og personalemæssige hensyn til at gå op. Der er nu en god lejlighed for at se grundigt på mulighederne for at skabe et nyt planlægningsfundament. Et fundament der giver den enkelte skole en større frihed til at løse den samlede indskolingsopgave. Dette vil give skolerne en bedre mulighed for et udvikle og udvide samarbejde mellem pædagoger og lærere, gennem et længere forløb, til gavn for børnene. Det er derfor arbejdsgruppens opfattelse at der bør indledes et samarbejde med de faglige organisationer omkring en ny og mere fleksibel løsningsmodel, hvor der tages et mere overordnet syn på, et tæt samarbejde mellem faggrupperne i den samlede indskoling, og ikke kun i børnehaveklassen. Det er i den forbindelse meget vigtigt at der tages hensyn til SFO pædagogernes fortsatte mulighed for at opnå fuldtidsbeskæftigelse. Ligeledes er der også behov for at formalisere og strukturere skole/hjem samtalerne således at forældrene oplever at få en kontinuerlig tilbagemelding på deres barns sociale udvikling uden for undervisningen. Det er arbejdsgruppens klare opfattelse at skoleledelserne generelt nu er velintegrerede og opsatte på at udvikle samarbejdet mellem undervisning og fritid yderligere. Således at der nu med fordel kunne vedtages nogle konkrete overordnede kommunale mål og forventninger til indskolingen fremover. Ikke mindst med baggrund i de stigende krav til samarbejde, evaluering, rummelighed og kompetenceudvikling der er på området. Det er arbejdsgruppens absolutte overbevisning at alle initiativer der er med til, at skabe et helhedssyn på, - at en skole består af både undervisning og fritid, vil være med til at styrke samarbejdet blandt personalet der arbejder med børnene fra kl. Endvidere vil sådanne tiltag også medvirke til at skabe forståelse, samhørighed og enighed i den samlede personalegruppe, og dette vil blive opfattet særdeles positivt hos skolens brugere som jo er børn og forældre. Derfor anbefales. Med venlig hilsen på arbejdsgruppens vegne Bo Jansen 9