Arbejdsgruppen er blevet bedt om at give en række anbefalinger ud fra de seks fokusområder der politisk blev vedtaget i foråret 2008.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejdsgruppen er blevet bedt om at give en række anbefalinger ud fra de seks fokusområder der politisk blev vedtaget i foråret 2008."

Transkript

1 Indledning. I de sidste 10 år har de undervisningsfaglige områder af indskolingen generelt haft stor opmærksomhed fra politisk og forvaltningsmæssig side. Den sociale udvikling af børnene der foregår på SFO har ikke haft samme bevågenhed. Et eksempel på dette er. På den ene side har blandt andet den tidlige læseindlæring haft stor interesse og på den anden side har der slet ikke været nogen overordnede politiske og forvaltningsmæssige krav til pædagogisk udvikling i SFO. Faktisk er SFO området taget ud - eller ikke tænkt med, i de udviklingsprojekter der er blevet startet i folkeskolen, i de sidste 10 år. Det har betydet at i SFO kunne livet gå sin gode vante gang på kommunens skoler. I den kommunale brugertilfredshedsundersøgelse fra 2006 udtrykker næsten 80 % af de adspurgte forældre, at de er tilfredse eller meget tilfredse med SFO. Vi vil derfor i denne rapport gå ud fra at der stadig er en stor grad af brugertilfredshed med det arbejde der udføres i SFO. Samtidig vil vi forudsætte at der foregår mange gode og udviklende aktiviteter og interne udviklingsarbejder i den enkelte SFO. Udviklingsarbejder som dog ikke er koordinerede mellem SFOérne, ligesom der kun i meget begrænset omfang finder en egentlig vidensdeling sted mellem SFO`erne. I de år der er gået siden sidste større SFO omlægning ændringen af ledelsesstrukturen i 99/00 er der naturligvis alligevel sket en udvikling af det samlede område SFO og indskoling. Det område der har betydet mest for udviklingen, er uden tvivl indførelsen af indskolingshuse på de fleste af kommunens skoler. Det fysiske møde mellem de to faggrupper (lærere og pædagoger) har haft en afgørende positiv indflydelse på det daglige arbejde med eleverne. Det skønnes også at have bidraget til stor gensidig forståelse på skolerne generelt, at ledelsen i SFO nu er del af ledelsesteamet på skolen. Arbejdsgruppen er blevet bedt om at give en række anbefalinger ud fra de seks fokusområder der politisk blev vedtaget i foråret Arbejdsgruppens sammensætning: For at få så bred en referenceramme som muligt, var det vigtigt at gruppen blev sammensat af medlemmer fra forskellige skoler og med forskellig arbejdsmæssig baggrund. Gruppen blev derfor sammensat som følger. Formand: Bo Jansen SFO leder på Fuglsanggårdsskolen. Gitte Grabas SFO souschef på Kongevejsskolen. Hanne Vagnø Pedersen Afdelingsleder for indskolingen på Engelsborg skolen. Helle Andresen Børnehaveklasseleder på Lundtofteskolen. Lone Klint Lærer på Fuglsanggårdsskolen. Louise Rein skolepædagog på Hummeltofteskolen. 1

2 Arbejdsmetode: Gruppen har valgt at afdække, hvad der rent faktisk sker på kommunens SFOér inden for de valgte fokusområder. Gruppen har derfor interviewet samtlige skole- og SFO-ledere på de 10 skoler, hvor der er sammenlignelige SFOér. Interviewene er foregået ved at gruppens formand samt et af de øvrige medlemmer på skift, har besøgt den aktuelle skole og her er skole- og SFO-leder blevet interviewet ud fra en i forvejen kendt interview guide. Samtalen blev optaget på diktafon for senere renskrift. Renskriften blev skriftligt godkendt af deltagerne inden svarene blev brugt. Arbejdsgruppen formoder derfor, at den har fået et så retvissende billede af de faktiske forhold på hver enkelt skole, som det er muligt indenfor de 6 fokusområder. Arbejdsgruppen har derefter sammenlignet og diskuteret status og udviklingsmuligheder for alle spørgsmål, inden for hvert enkelt fokusområde. Dette har ført til en række anbefalinger der er blevet forelagt samtlige involverede skoler på et fælles skoleledelses møde. Den samlede rapport er herefter videresendt til det politiske niveau. Det opfattes ikke i arbejdsgruppen som en del af arbejdsopgaven, at komme med detaljerede løsningsforslag til hver enkelt anbefaling. Der er på kommunens skoler er en lang tradition for at finde den løsning, der bedst løser opgaven lokalt. Vi mener dog, at det er væsentligt for den samlede udvikling af området - SFO og indskoling - at der bliver fulgt op på rapportens vedtagne anbefalinger, således at området får den overordnede fokus og opmærksomhed, der er nødvendig for en samlet pædagogisk udvikling. Der vil derfor til inspiration være vedlagt en række forslag på nogle af de problematiske detaljer. Når der er forslag til en anbefaling vil det være markeret med dette tegn * Disse forslag vil for nogles vedkomne være noget, der allerede findes på enkelte skoler og andre bare strøtanker, der kan bruges som inspiration til at videreudvikle egne tanker. Der vil formodentlig i flere tilfælde være brug for en grundig drøftelse i de lokale samarbejdsudvalg, samt en tilpasning til lokale forhold inden, der ændres på de nu vedtagne samarbejdsrelationer. Løsningsforslagene vil være at finde på fællesnettet. Fokusområder der behandles. 1. Skole/hjem samtaler i indskolingen. 2. Anvendelse af skolepædagog timer i den samlede indskoling. 3. Standarter for tildeling af tid til samarbejde mellem faggrupperne. 4. Målrettet brug af timerne til tværgående samarbejde (175 time puljen) 5. Beskrivelse af kerneydelser og fælles målsætning for arbejdet i indskolingen. (gældende for hver enkelt skole). 6. Procedure og samarbejde om klassedannelsen. 2

3 Skole/hjem samtaler i indskolingen Fokus punkt 1. På alle kommunens skoler finder der skole/hjem samtaler sted med faglig deltagelse af både pædagoger og lærere. På alle skoler er der i børnehaveklasserne, skole/hjem samtaler mindst en gang om året, hvor pædagogerne deltager. Samtalerne vurderes af skolerne, som værende et væsentligt element i det pædagogiske møde med barnet, det opleves derfor som vigtigt, at der afsættes tid til både forberedelse og afviklingen af skole/hjem samtalerne for begge faggrupper. Der indgår ikke konsekvent et skriftligt materiale fra SFO, der beskriver hele barnets dag/eftermiddag i skole/hjem samtalerne. I øjeblikket deltager pædagogerne i mindst et af børnehaveklassens forældremøder, dette er der gode erfaringer med. En af de problemstillinger, som skolerne har arbejdet mest intensivt med er, hvornår der skal planlægges tid til samarbejde mellem pædagoger og lærere. Lærerne har undervisnings fri stort set samtidig med at pædagogerne møder og omvendt. Det betyder, at det er en stadig udfordring at finde et mødetidspunkt der ligger før kl Der skal være mindst en skole/hjem samtale på alle klassetrin (0-3) om året, med deltagelse af både primærpædagog # og lærer. 2. Der gives lige vilkår til forberedelse og afvikling af samtalerne for primærpædagog og lærer. 3. Primærpædagogen deltager (på alle klassetrin) i mindst et forældremøde om året, der planlægges og afvikles, i samarbejde med klasselæreren. 4. Der skal udarbejdes et skriftligt materiale fra SFO, der indgår i elevplanerne, med særlig opmærksomhed på barnets sociale udvikling. * 5. Skoleledelserne skal skabe rum for at pædagoger og lærere jævnligt kan mødes. Det anbefales at tidspunkterne for disse møder fastlægges inden eller umiddelbart efter skoleårets start. * # Ved primærpædagog forstås. En pædagog med en fast tilknytning til en bestemt klasse, gennem flere / og gerne alle SFO år og med en funktion der ligner en klasselæreres, i SFO sammenhæng. 3

4 Fokus punkt 2. Anvendelse af skolepædagogtimerne i den samlede indskoling På 8 ud af 10 skoler bruges skolepædagogtimerne i øjeblikket kun i børnehaveklassen. Der mangler generelt en arbejdsbeskrivelse for skolepædagogens arbejdsopgaver. På de fleste skoler har der været afprøvet flere forskellige modeller på fordeling af skolepædagog perioder. Skolepædagogerne er umiddelbart tilfredse med den ordning de i øjeblikket har, men som er forskellig fra skole til skole. Flere uddyber det med, at det i skoleperioderne bliver lange arbejdsdage, hvilket er særligt udtalt for de skolepædagoger, der har arbejdet i børnehaveklassen 13,3 uge i træk. Generelt ønsker børnehaveklasselederne en fast skolepædagog tilknyttet hele året. Men de fleste har accepteret den model der arbejdes efter på den pågældende skole. På 9 ud af 10 skoler er der skemalagt mødeaktivitet mellem bh.kl.ledere og skolepædagoger. Ledelserne på 8 ud af 10 skoler mener at, skolepædagogtimerne bør fordeles på hele indskolingen. Anbefalinger. 6. Det anbefales at timerne som nu alene tilfalder børnehaveklassen, omlægges således at timerne fordeles mellem alle (0.-3.kl.) indskolingsklasserne. * 7. At der fra skoleårets start udarbejdes en forventningsafklaring for personalet i indskolingen. * 8. At der som følge af tanken om primærpædagoger, fremover kun skal være én skolepædagog tilknyttet hver klasse (bhk 3. klasse) dog således, at der efter intern aftale kan ændres på dette, hvis særlige forhold taler for det. * 4

5 Fokus punkt 3. Standarter for tildeling af tid til samarbejde mellem faggrupperne. På de fleste af kommunens skoler samarbejdes der mellem 1-2 lærere og 1 pædagog omkring en klasse. Halvdelen af skolerne arbejder også i årgangsteam, udenfor undervisningen. Nogle skoler har ingen eller et meget begrænset samarbejde ud over skole/hjemsamtalerne. Hvor pædagogerne er med i undervisningen, er der fælles mødeaktiviteter. Timetallet varierer fra mellem 1 10 timer pr. uge, og op til 30 timer om året. Timerne bruges til klassemøder, turdage, projektruger og praktisk/musiske fag. Alle får samme forberedelsestid uanset faggruppe. Mødeaktiviteten mellem lærer og pædagoger er meget forskellig, men den generelle opfattelse er at samarbejdet styrkes, hvis pædagoger og lærere samarbejder og har fælles løbende mødeaktivitet. Ofte går en lærer eller pædagog fra sin klasse eller børnegruppe for at holde møde, eller faggrupperne mødes efter kl. 17, hvilket alle parter udtrykker utilfredshed med pga. lange arbejdsdage. Der er pt. 8 indskolingshuse. På de skoler hvor der er indskolingshuse - eller noget der ligner, er der, stor tilfredshed med de gode muligheder disse huse giver for et tæt samarbejde mellem faggrupperne. Det bør dog retfærdigvis siges at de skoler der har fælles lokaler for undervisning og fritid, har oplevet indkøringsproblemer med rengøring og regler om vores og jeres. Alle udtrykker dog nu at samarbejdet omkring lokalerne for det meste går godt. 9. Lærere og pædagoger omkring den enkelte klasse skal opfattes og behandles som værende i ét team. Det betyder blandt andet at: Pædagogerne der er med i undervisningen skal have mulighed for at mødes, planlægge og evaluere med lærerne. 10. Skoleledelsen tilrettelægger arbejdet således at faggrupperne får mulighed for at fastlægge et på forhånd aftalt timetal til samarbejde.* 11. Den regelmæssige mødeaktivitet skal forsøges planlagt midt på dagen, sådan at faggrupperne i videst muligt omfang kan deltage i det normale arbejde henholdsvis formiddag/eftermiddag.* 12. Mødeaktivitet efter kl. 17 begrænses mest muligt. 13. At der på alle skoler udarbejdes forventnings afklaringer til faggruppernes generelle samarbejde. 14. At der arbejdes på at oprette indskolingshuse på de 2 skoler der stadig mangler dette. 5

6 Målrettet brug af timerne til tværgående samarbejde (175 time puljen). Fokus punkt 4. I øjeblikket bruger næsten alle skolerne timepuljen til; tema/emneuger, tur dage, skoledage med skæve/anderledes mødetidspunkter, samarbejde mellem faggrupperne og til generel støtte i klasserne. Alle skoler er meget opmærksomme på at bruge timerne fornuftigt i forhold til egne behov og forsøger, så tidligt på skoleåret som det er muligt at planlægge afvikling af timerne. 15. Når der ændres på timefordelingen, således at skolepædagog timerne fordeles på, flere klassetrin, skal 175 time puljen indgå som en del af denne ændring. Det skønnes, at de fleste af de opgaver der nu løses med denne timepulje, fortsat vil blive løst med en ny struktur da der hermed fast vil være tilknyttet pædagoger til klasserne. 16. Det anbefales at skoledage med skæve/anderledes mødetider begrænses. 6

7 Beskrivelser af kerneydelser og fælles målsætning for arbejdet i indskolingen Fokus punkt 5. Flere af kommunens skoler er ved at udarbejde en fælles målsætning for arbejdet i indskolingen eller overvejer at udarbejde noget skriftligt om dette område. Enkelte skoler understreger, at personalet arbejder ud fra den overordnede målsætning og det værdigrundlag, som er fælles for hele skolen, og at der derfor ikke er behov for at lave noget nyt. 17. Det anbefales at de nuværende fælles målsætninger vedrørende SFO og indskoling revideres i overensstemmelse med mindstestandarderne og at den enkelte skolebestyrelse herefter udarbejder lokale målsætninger for indskolingen. 7

8 Procedure og samarbejde om klassedannelsen. Fokus punkt 6. Alle skolerne sammensætter klasserne efter køn, antal, distrikter, kompetencer, udviklingsmuligheder, sociale relationer eller efter støtte behov. De fleste skoler mødes med børnehaverne inden klasserne sammensættes, eller arbejder ud fra samtalearket fra børnehaverne. En af skolerne har i dette skoleår forsøgt forskudt (sen) klassedannelse. Et par af de øvrige skoler nævner, at den ideelle klassedannelsesprocedure ville være at vente med at lave den endelige sammensætning af klasserne, til der var et større kendskab til børnegruppen. Det er forskelligt fra skole til skole, hvem der deltager i klassedannelsen, men på de fleste skoler er det skolens ledelse, bh-klasseledere og repræsentanter for skolepædagogerne. En af skolerne sender efterfølgende klassedannelses forslaget til udtalelse hos de børnehaver, der leverer mange børn til skolen. Mange af skolerne siger, at de følger de anvisninger, der ligger i dokumentet Overgange mellem tilbud i forbindelse med skolestart. To af skolerne finder, at det er et problem, at børnene ikke er beskrevet godt nok, når de forlader børnehaven. De mener, at det ville være ideelt at modtage børn fra færre børnehaver, som de hermed kunne have et tættere samarbejde med, og at flere børn var udredt, inden de kom i skole. 18. at klassedannelsen først er endelig efter børnehaveklassen, og at forældrene informeres om denne procedure inden barnet starter i børnehaveklasse. 19. at samarbejdet på tværs af børnehaveklasserne generelt højnes, så børnene lærer de andre børn på årgangen bedre at kende og får mulighed for at indgå i forskellige sociale og faglige relationer i løbet af året.* 20. at følge Lundtofte Skoles forsøg med forskudt klassedannelse for at se om der vil vise sig afgørende forskelle i klassernes faglige og social funktions niveau, på kort eller længere sigt. Konklusion og afsluttende bemærkninger. Denne rapport indeholder 20 anbefalinger af større eller mindre omfang. Det er arbejdsgruppens opfattelse at alle anbefalinger bør nyde fremme, således at SFO og indskolings området på alle skoler fremover vil være bedre rustet til at modstå de udfordringer vi allerede har og som vi formoder vil komme. 8

9 SFO og indskolingsområdet er præget af indviklede arbejdstidsregler og svært gennemskuelige løsningsmodeller for hver enkelt skole. Løsningsmodeller der er udviklet som et kompromis for at få mange nødvendige pædagogiske, praktiske og personalemæssige hensyn til at gå op. Der er nu en god lejlighed for at se grundigt på mulighederne for at skabe et nyt planlægningsfundament. Et fundament der giver den enkelte skole en større frihed til at løse den samlede indskolingsopgave. Dette vil give skolerne en bedre mulighed for et udvikle og udvide samarbejde mellem pædagoger og lærere, gennem et længere forløb, til gavn for børnene. Det er derfor arbejdsgruppens opfattelse at der bør indledes et samarbejde med de faglige organisationer omkring en ny og mere fleksibel løsningsmodel, hvor der tages et mere overordnet syn på, et tæt samarbejde mellem faggrupperne i den samlede indskoling, og ikke kun i børnehaveklassen. Det er i den forbindelse meget vigtigt at der tages hensyn til SFO pædagogernes fortsatte mulighed for at opnå fuldtidsbeskæftigelse. Ligeledes er der også behov for at formalisere og strukturere skole/hjem samtalerne således at forældrene oplever at få en kontinuerlig tilbagemelding på deres barns sociale udvikling uden for undervisningen. Det er arbejdsgruppens klare opfattelse at skoleledelserne generelt nu er velintegrerede og opsatte på at udvikle samarbejdet mellem undervisning og fritid yderligere. Således at der nu med fordel kunne vedtages nogle konkrete overordnede kommunale mål og forventninger til indskolingen fremover. Ikke mindst med baggrund i de stigende krav til samarbejde, evaluering, rummelighed og kompetenceudvikling der er på området. Det er arbejdsgruppens absolutte overbevisning at alle initiativer der er med til, at skabe et helhedssyn på, - at en skole består af både undervisning og fritid, vil være med til at styrke samarbejdet blandt personalet der arbejder med børnene fra kl. Endvidere vil sådanne tiltag også medvirke til at skabe forståelse, samhørighed og enighed i den samlede personalegruppe, og dette vil blive opfattet særdeles positivt hos skolens brugere som jo er børn og forældre. Derfor anbefales. Med venlig hilsen på arbejdsgruppens vegne Bo Jansen 9

EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2013.

EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2013. EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2013. Denne plan redegør for evalueringsresultaterne og opfølgningsplan på Tybjerg Privatskole og er afsluttet og offentliggjort på skolens hjemmeside, i januar 2014,

Læs mere

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Trivselspolitik. Kjellerup Skole Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.

Læs mere

BROBYGNING I EGEBJERG når børnene begynder i en ny institution

BROBYGNING I EGEBJERG når børnene begynder i en ny institution BROBYGNING I EGEBJERG når børnene begynder i en ny institution - sådan samarbejder børnehuse, BFO og skole om kontinuitet og sammenhæng ved barnets overgange mellem hjem, institutioner og skole FORMÅLET

Læs mere

Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007

Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Udviklingsplan Kirkeby Skole Maj. 2007. Sammenhæng. Kirkeby Skole er en skole fra 0. til 7. klassetrin

Læs mere

Den Røde Tråd - Skolestart

Den Røde Tråd - Skolestart Den Røde Tråd - Skolestart Natur og Udvikling Indledning I Halsnæs Kommune ønskes det, at børn og forældre oplever en god overgang mellem kommunens tilbud. Den røde tråd skal sikre en sammenhæng for børn

Læs mere

at skabe respekt for det fælles læringsrum, gensidig tillid og interesse for børnenes udvikling, uddannelse og trivsel

at skabe respekt for det fælles læringsrum, gensidig tillid og interesse for børnenes udvikling, uddannelse og trivsel SKOLE/HJEM SAMARBEJDET: Overordnet mål: at der etableres et frugtbart, forpligtende, dialogbaseret skole/hjem-samarbejde til gavn for elevernes trivsel, udvikling og uddannelse. Målet for skole/hjem-samarbejdet

Læs mere

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering

Læs mere

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF)

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Skolestarten som en del af en større sammenhæng i kommunen Baggrund Regeringen har nedsat et skolestartudvalg, der i februar 2006 har afgivet rapport En god skolestart.

Læs mere

Bilag 2: Arbejdstid, ferie og opgavefordeling for lærere og bh. klasseledere

Bilag 2: Arbejdstid, ferie og opgavefordeling for lærere og bh. klasseledere Bilag 2: Arbejdstid, ferie og opgavefordeling for lærere og bh. klasseledere Indledning Udgangspunktet for planlægning af lærernes og børnehaveklasseledernes arbejdstid er LOV 409 og bilag 1.1. om arbejdstid.

Læs mere

Herunder ses en kort oversigt over de servicemål og servicekvaliteter, der stiller specifikke krav til forældresamarbejdet i Holbæk Kommune:

Herunder ses en kort oversigt over de servicemål og servicekvaliteter, der stiller specifikke krav til forældresamarbejdet i Holbæk Kommune: Strategi for forældresamarbejde på Kundby Skole/ SFO Alle skolebestyrelser i Holbæk Kommune skal udarbejde en strategi i forhold til forældresamarbejde som en del af de af politikerne udpegede fokusområder.

Læs mere

Fraværende: Gro Kjær og Lone Pedersen, Trine Mette Petersen, Tobias Karlsen7D, Camilla Kansberg,

Fraværende: Gro Kjær og Lone Pedersen, Trine Mette Petersen, Tobias Karlsen7D, Camilla Kansberg, Skolebestyrelsesmøde mandag den 9.03.2015 kl. 19.00 21.30 Mødested: Ørstedskolen lokale 4.0.34 Referat: Deltagere: Solveig Stürup, Heidi Kaae Meyer, Jan Steendorph Petersen, John Petersen, Søren Sørensen,

Læs mere

Forårs SFO skal være medvirkende til, at børnene får et godt afsæt for den første tid i skolen.

Forårs SFO skal være medvirkende til, at børnene får et godt afsæt for den første tid i skolen. Evaluering af Forårs SFO I forbindelse med beslutningen om Sammen om de yngste i Børn- og Ungeudvalget d. 11. juni 2013, blev det besluttet, at der pr. 1. marts 2014 etableres obligatorisk forårs SFO på

Læs mere

På Skovboskolen har vi nogle principper og værdier der kendetegner skolen. Vi lægger vægt på åbenhed, dialog, ansvarlighed og fleksibilitet.

På Skovboskolen har vi nogle principper og værdier der kendetegner skolen. Vi lægger vægt på åbenhed, dialog, ansvarlighed og fleksibilitet. Mål- og indholdsplan for Skovboskolens SFO 1, 2 & ungdomsklub: Skovboskolen er beliggende i Bjæverskov. Vi er en del af Køge Kommune. Skolen består af en undervisnings-del og en SFO-del. SFO 1, Regnemark:

Læs mere

Overgangen, dagpleje, vuggestue/ Børnehave, Sfo, skole, børnene siger farvel til noget kendt, og goddag til noget nyt

Overgangen, dagpleje, vuggestue/ Børnehave, Sfo, skole, børnene siger farvel til noget kendt, og goddag til noget nyt Overgangen, dagpleje, vuggestue/ Børnehave, Sfo, skole, klub i landsbyen Sengeløse børnene siger farvel til noget kendt, og goddag til noget nyt Mål: At gøre overgangen nemmere og bedre for børnene, At

Læs mere

Principper: Forældresamarbejdet

Principper: Forældresamarbejdet Principper: Forældresamarbejdet Principper - Skolebestyrelsen Besluttet af: Skolebestyrelsen Oktober 2007 Skole-hjem-samarbejdet er et bærende princip på Asgård Skole. Der lægges vægt på dialog mellem

Læs mere

Virksomhedsplan - Hummeltofteskolen 06-07

Virksomhedsplan - Hummeltofteskolen 06-07 1. Fælles indsatsområder 1.1.1 Teamsamarbejde i børnehaveklassen Det er et mål at understøtte teamsamarbejdet ved at personalet får afstemt forventninger i forhold til funktioner og roller. Virksomhedsplan

Læs mere

Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om:

Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om: Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om: Opgaveløsning i Furesø Kommunes folkeskoler i skoleåret 2014-15 Indledning Furesø Kommune,

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for det pædagogiske arbejde i SFO v/lindegårdsskolen august 2010

Mål og indholdsbeskrivelse for det pædagogiske arbejde i SFO v/lindegårdsskolen august 2010 Mål og indholdsbeskrivelse for det pædagogiske arbejde i SFO v/lindegårdsskolen august 2010 I fritidspædagogikken arbejder vi med at videreudvikle barnets personlighed og sociale kompetencer. Barnets personlige

Læs mere

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14 Holme SKole på vej mod nye udfordringer - velkommen til skoleåret 2013-14 2 Velkommen til det nye skoleår Velkommen tilbage til Holme Skole efter en forhåbentlig dejlig sommerferie. Vi har lagt et turbulent

Læs mere

2013-14 udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) 2012 -? Fortsat udvikling mod mere inklusion

2013-14 udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) 2012 -? Fortsat udvikling mod mere inklusion 1. (K) 2012 -? Søholmskolens virksomhedsrapport 2012-14 (K)=fælles kommunale indsatsområder (L)= lokale indsatsområder Rød skrift er justeringer juni 2013 Fortsat udvikling mod mere inklusion Ingen eller

Læs mere

Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning. Att: Ann Tina Langgaard. Vedr.: Høring skoleudvikling i Varde Kommune frem mod 2020

Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning. Att: Ann Tina Langgaard. Vedr.: Høring skoleudvikling i Varde Kommune frem mod 2020 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Att: Ann Tina Langgaard Blåvandshuk Skole Skolevænget 12 6840 Oksbøl Tlf. 79 94 73 99 www.blaahuk.dk 20. april 2009 cokr Direkte tlf Mobil mail: cokr@varde.dk

Læs mere

Temaerne er: Den gode relation Videndeling - Involvering og medinddragelse - Det kontaktløse samarbejde - Forebygge/løse problemer.

Temaerne er: Den gode relation Videndeling - Involvering og medinddragelse - Det kontaktløse samarbejde - Forebygge/løse problemer. Udkast til strategi for forældresamarbejde på Kundby Skole/ SFO Alle skolebestyrelserne i Holbæk Kommune skal udarbejde en strategi i forhold til forældresamarbejde som en del af de af politikerne udpegede

Læs mere

1. Indledning. 2. Et fælles handlerum ønske om retning og rammer. Politiske mål om helhed og sammenhæng og glidende overgange.

1. Indledning. 2. Et fælles handlerum ønske om retning og rammer. Politiske mål om helhed og sammenhæng og glidende overgange. 1. Indledning. Indskolingen i Gladsaxe kommune er baseret på samarbejde mellem lærere og pædagoger i den samordnede indskoling. Dette er tiltrådt af Byrådet i 1988. Den i aftalen beskrevne praksis har

Læs mere

Administrations- og arbejdsgrundlag for lærere og børnehaveklasseledere

Administrations- og arbejdsgrundlag for lærere og børnehaveklasseledere Administrations- og arbejdsgrundlag for lærere og børnehaveklasseledere Skoleåret 2014/15. Indledning: Skoleafdelingen har med afsæt lov 409 og input og anbefalinger fra arbejdsgruppe 9 udarbejdet udkast

Læs mere

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse 1 Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse $ % & (( 2 1. Indledning ( $ % & ( * % * * $ % $ (, - * % $. ( * * / * ( 0 $ 1 3 1. Indledning - 2 - % ( ( ( % 33 ( 4 4 4 ( % & ( ( ( $, 1 %, 5 $$ %- /%4 $$&- 4

Læs mere

Kære forældre på Spurvelundskolen

Kære forældre på Spurvelundskolen Kære forældre på Spurvelundskolen Så er Spurvelundskolen klar til Den Sammenhængende Skoledag pr. 1. august 2013. Derfor har vi sammensat denne skrivelse, hvori vi vil fortælle jer, hvordan jeres barns

Læs mere

Give 2009-2010. Brobygning - samarbejde mellem børnehaver og skole

Give 2009-2010. Brobygning - samarbejde mellem børnehaver og skole Give 2009-2010 Brobygning - samarbejde mellem børnehaver og skole Forord Folderen er tænkt som et styreredskab for det pædagogiske personale i henholdsvis børnehaverne, SFO og skole for derigennem bl.a.

Læs mere

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis.

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. 29. november 2016 Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores hverdag...

Læs mere

Resultatkontrakt for Næsby Skole

Resultatkontrakt for Næsby Skole Resultatkontrakt 2011-12 for Næsby Skole Odense Kommune - BUF - Skoleafdelingen 17.05.2011 dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Næsby - skole er indgået mellem Skoleafdelingen

Læs mere

SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE

SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE Klasseforældrerådets opgaver: Ved Møldrup skole har skole-hjemsamarbejdet høj prioritet. Vi har tradition for en god og konstruktiv dialog og lægger vægt på, at samarbejdet er gensidigt

Læs mere

Hjemmel I medfør af 24 a i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 870 af 21. oktober 2003 og efter aftale med socialministeren, fastsættes:

Hjemmel I medfør af 24 a i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 870 af 21. oktober 2003 og efter aftale med socialministeren, fastsættes: 11.11.2009 Øster Hornum Børneunivers. Bestyrelserne ved Øster Hornum Børnehave og skole anmoder hermed om lov til at samle daginstitution og skole i Øster Hornum med hjemmel i Bekendtgørelse om fælles

Læs mere

Svar på spørgsmål stillet i forlængelse af møde med TR erne

Svar på spørgsmål stillet i forlængelse af møde med TR erne Svar på spørgsmål stillet i forlængelse af møde med TR erne AP Møller projektet Hvilken information er givet til medarbejderne? Ledelserne på skolerne har orienteret personalet om AP Møller ansøgningen.

Læs mere

Kvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.

Kvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar. Skolens navn: Sjørslev Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning: Kvalitetsrapport Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.

Læs mere

Indstilling om nedlæggelse af Rullende skolestart i Auning

Indstilling om nedlæggelse af Rullende skolestart i Auning Indstilling om nedlæggelse af Rullende skolestart i Auning Med udgangspunkt i evalueringsrapporten fra efteråret 2013 (Key2See, Aarhus) samt opfølgning/evaluering her i januar 2015 indstiller ledelserne,

Læs mere

Kommunale retningslinjer for overgang fra dagtilbud til sfo og børnehaveklasse.

Kommunale retningslinjer for overgang fra dagtilbud til sfo og børnehaveklasse. Kommunale retningslinjer for overgang fra dagtilbud til sfo og børnehaveklasse. Indledning... 1 Formål... 2 2.1. Kronologisk oversigt over minimumsaktiviteter... 3 2.2. Planlægning i skoledistriktet...

Læs mere

Hvad går Arbejdstidsaftale 08 ud på?

Hvad går Arbejdstidsaftale 08 ud på? Hvad går Arbejdstidsaftale 08 ud på? Lokalt har din kreds og kommune forhandlet overgang til Arbejdstidsaftale 08. I mange kommuner har parterne aftalt lokale tilpasninger i form af tilføjelser og suppleringer,

Læs mere

Kommunikationspolitik på Esbjerg Realskole

Kommunikationspolitik på Esbjerg Realskole Kommunikationspolitik på Esbjerg Realskole Formål og vision Formålet med kommunikationspolitikken for Esbjerg Realskole er at sikre en formaliseret ramme for dialogen med vores brugere og øvrige interessenter.

Læs mere

Velkommen til Kratbjergskolen INDSKRIVNING AF BØRNEHAVEKLASSEBØRN TIL SKOLESTART

Velkommen til Kratbjergskolen INDSKRIVNING AF BØRNEHAVEKLASSEBØRN TIL SKOLESTART Velkommen til Kratbjergskolen INDSKRIVNING AF BØRNEHAVEKLASSEBØRN TIL SKOLESTART 2017-2018. Program 17:30 - Velkomst & præsentation 17: 35 Om Kratbjergskolen & om skole og overgang fra børnehave til skole

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Hovslund Børneunivers er en fællesinstitution bestående af en dagplejeafdeling for de 0 3 årige, Børnehuset for de 3 6 årige og en SFO for de 6 10 årige. Udover dette består Hovslund

Læs mere

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik.

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik. SYDFALSTER SKOLE Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik. SFO er en del af skolens virksomhed og arbejder under folkeskolelovens

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen www.odense.dk/dss 2 I Den Sammenhængende

Læs mere

Der opbygges et system, hvor de forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer får skabt kontakt til de enkelte klasser.

Der opbygges et system, hvor de forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer får skabt kontakt til de enkelte klasser. Principper for Slagslunde Skole Kommunikation omkring skolen Handleplaner: Skoleledelsen og skolebestyrelsen udsender en folder til forældrene. Den beskriver skolens mål og giver praktiske oplysninger

Læs mere

Bilag: Beslutning om at lægge skoleafdelinger sammen

Bilag: Beslutning om at lægge skoleafdelinger sammen Bilag: Beslutning om at lægge skoleafdelinger sammen D. 22. oktober 2014, Børne- og ungesekretariatet Baggrund Byrådet besluttede med vedtagelsen af budget 2015 at iværksætte en proces med henblik på at

Læs mere

Overgang fra dagtilbud til skole/sfo

Overgang fra dagtilbud til skole/sfo Overgang fra dagtilbud til skole/sfo Børne- og Ungeområdet Revideret i 2013 1 I Frederiksberg kommune har der de senere år været fokus på overgangen fra dagtilbud til skole/sfo, hvilket har ført til at

Læs mere

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole Djurslandsskolen Indskolingen på Djursvej En kommunal specialskole Indskolingen på Djursvej Djurslandsskolen er placeret på tre adresser: Djursvej i Ørum Djurs, hvor indskoling og mellemtrin samt administration

Læs mere

Transport af elever fra. Lellinge. Kriterier for klassedannelse Fagdage/Temauge SFO. Tydeliggøre rammer for klassedannelse.

Transport af elever fra. Lellinge. Kriterier for klassedannelse Fagdage/Temauge SFO. Tydeliggøre rammer for klassedannelse. For Skolerne Brobygning Lellinge Vemmedrup Udarbejdet af skoleledelsen i samarbejde med skolebestyrelsen til information af forældre til børn på Lellinge Skole samt Vemmedrupskolen i forbindelse med den

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede

Læs mere

EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2014.

EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2014. EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2014. Denne plan redegør for evalueringsresultaterne og opfølgningsplan på Tybjerg Privatskole for kalenderåret 2014. Den er afsluttet og offentliggjort på skolens hjemmeside,

Læs mere

Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget

Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget : Fredag den 06. december 2013 Mødetidspunkt: Kl. 8:00 Sluttidspunkt: Kl. 9:30 Mødested: Det Hvide Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Gitte

Læs mere

Præsentation af ledelsesteamet på Distriktsskole Vest

Præsentation af ledelsesteamet på Distriktsskole Vest Præsentation af ledelsesteamet på Distriktsskole Vest Kære alle. Hermed en præsentation af det nye ledelsesteam i Distrikt Vest. Vi glæder os utrolig meget til at samarbejde med bestyrelser, forældre og

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

MAGLEGÅRDSSKOLEN. Skolebestyrelsens arbejdsprogram 2006-2010

MAGLEGÅRDSSKOLEN. Skolebestyrelsens arbejdsprogram 2006-2010 Skolebestyrelsens arbejdsprogram 2006-2010 Den Røde tråd Med følgende Røde tråd ønsker vi at beskrive skolens struktur og nogle af de elementer som går igen fra hjemområde til hjemområde. Værdier Læringsgrundlag

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole Antimobbestrategi Skovvejens Skole 2017 FORORD Skovvejens Skole har i løbet af skoleåret 2016-17 uarbejdet denne antimobbestrategi. Skolens lærere og pædagoger har arbejdet struktureret med opgaven og

Læs mere

Grønnevang Skole SFO og Klub

Grønnevang Skole SFO og Klub SFO og Klub Sammen om læring hvor alle elever lærer så meget de kan hvor faglighed og trivsel går hånd i hånd hvor vi prioriterer daglig motion og bevægelse for sig selv og i fagene hvor vi prioriterer

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Ringkøbing-Skjern Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Ringkøbing-Skjern Kommune Side 1 af 12 Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Ringkøbing-Skjern Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for: SFO Tarm Skole Fakta Bekendtgørelsen Når nedenstående spørgsmål er besvaret, er SFO ens Mål-

Læs mere

Ubberud Skole. Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Ubberud Skole. Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Ubberud Skole for dig og dit barn Børne og ungeforvaltningen Skoleafdelingen Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ www.odense.dk/dss Udgivet April 2013 for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen

Læs mere

Dette ledelsesgrundlag er et fælles grundlag for forståelsen af lovregler, aftaler og beslutninger omkring arbejdstilrettelæggelsen.

Dette ledelsesgrundlag er et fælles grundlag for forståelsen af lovregler, aftaler og beslutninger omkring arbejdstilrettelæggelsen. Ledelsesgrundlag Version 1 27. Marts 2014. Indhold Ledelsesgrundlag... 1 Baggrund:... 1 Formål:... 1 Retning:... 2 Proces... 2 Årsnorm og planlægning af skoleåret for lærere og børnehaveklasseledere...

Læs mere

Brobygning mellem daginstitution og skole Rammer for samarbejde

Brobygning mellem daginstitution og skole Rammer for samarbejde Brobygning mellem daginstitution og skole Rammer for samarbejde Klakring Stationsvej 5, Klakring 7130 Juelsminde T: 79755000 Ramme for samarbejde om brobygning mellem dagtilbud, SFO og skole Mål med brobygning

Læs mere

Skolens beskrivelse af samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutning om anvendelse af elevplaner

Skolens beskrivelse af samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutning om anvendelse af elevplaner Side 1 af 5 Skolens beskrivelse af samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutning om anvendelse af elevplaner Skolens navn: Korup Skole Skoleår: 08/09 Værdigrundlag for skole-hjemsamarbejdet, Korup

Læs mere

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016 Team- samarbejde &Trivsel Kære forældre I Børne- og Kulturforvaltningen sætter vi i denne udgave af nyhedsbrevet fokus på teamsamarbejde blandt skolens pædagogiske personale og elevtrivsel og gør status

Læs mere

Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015

Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015 Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015 Indledning For at give alle medarbejdere, elever og forældre et fundament at starte på i forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen 2014, har vi udarbejdet

Læs mere

Samarbejde mellem lærere og andre medarbejdergrupper

Samarbejde mellem lærere og andre medarbejdergrupper Samarbejde mellem lærere og andre medarbejdergrupper Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører Samarbejde mellem lærere og andre medarbejdergrupper: 2.4. Kvalifikationskrav i folkeskolen Gældende

Læs mere

Principper vedtaget af Skolebestyrelsen

Principper vedtaget af Skolebestyrelsen Principper for skole/hjem-samtale Skolebestyrelsen ser samarbejdet mellem skole og hjem som et helt afgørende fundament for elevens muligheder i folkeskolen. Det er vigtigt at sikre dialogen gennem arrangementer

Læs mere

Ikær 2015-2016. Brobygning mellem børnehaver og skole

Ikær 2015-2016. Brobygning mellem børnehaver og skole Ikær 2015-2016 Brobygning mellem børnehaver og skole Forord Folderen er tænkt som et styreredskab for det pædagogiske personale i henholdsvis Børnegården Søndervang, Søndermarkens Børnehus, SFO og skole,

Læs mere

OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE

OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse procedure for obligatorisk sprogvurdering i børnehaveklassen... 3 Indledning... 3 Lovgrundlaget for den obligatoriske

Læs mere

1. SKOLENS ORGANISATION 3 2. FAGFORDELING 4 3. TIMEFORDELING 4 4. HOLDDANNELSE/DELETIMER 4 5. SKEMALÆGNING. 4 6. BUDGETPROCEDURE 5

1. SKOLENS ORGANISATION 3 2. FAGFORDELING 4 3. TIMEFORDELING 4 4. HOLDDANNELSE/DELETIMER 4 5. SKEMALÆGNING. 4 6. BUDGETPROCEDURE 5 Principper Indholdsfortegnelse 1. SKOLENS ORGANISATION 3 2. FAGFORDELING 4 3. TIMEFORDELING 4 4. HOLDDANNELSE/DELETIMER 4 5. SKEMALÆGNING. 4 6. BUDGETPROCEDURE 5 7. RESSOURCEANVENDELSE 5 8. SKOLE/HJEM-SAMARBEJDE

Læs mere

FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART

FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART FÆLLES OM EN GOD START 3 INDLEDNING Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Derudover henvender

Læs mere

Fælles - om en god skolestart

Fælles - om en god skolestart Fælles - om en god skolestart 1 Indledning Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Der ud over henvender pjecen sig også til

Læs mere

gladsaxe.dk Helhed og sammenhæng i børns liv i overgangen fra daginstitution til SFO og skole

gladsaxe.dk Helhed og sammenhæng i børns liv i overgangen fra daginstitution til SFO og skole gladsaxe.dk Helhed og sammenhæng i børns liv i overgangen fra daginstitution til SFO og skole Helhed og sammenhæng i børns liv i overgangen fra daginstitution til SFO og skole Kære forældre Skolestarten

Læs mere

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015 BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I LEMVIG KOMMUNE - juni 2015 Indhold Indledning... 2 Teamstrukturen... 2 Den samskabende skole... 3 Vejledende timefordeling... 3 Tysk fra

Læs mere

PARADISBAKKESKOLEN Nexø Svaneke

PARADISBAKKESKOLEN Nexø Svaneke Undervisningens organisering og skole-hjem-samarbejde mv. i Paradisbakkeskolen Til behandling på skolebestyrelsesmøder januar-februar 2011. Elevernes timetal: Senest 1. juni: forud for det kommende skoleår

Læs mere

Samarbejdsaftale. mellem Vester Hassing Skole, Dussen Smutten og Børnehaverne, Kastanien, Hvepsereden/Mariehønen og Græshoppen. Skoleåret 2015/2016

Samarbejdsaftale. mellem Vester Hassing Skole, Dussen Smutten og Børnehaverne, Kastanien, Hvepsereden/Mariehønen og Græshoppen. Skoleåret 2015/2016 Samarbejdsaftale mellem Vester Hassing Skole, Dussen Smutten og Børnehaverne, Kastanien, Hvepsereden/Mariehønen og Græshoppen. Skoleåret 2015/2016 Fortsættes næste side Denne samarbejdsaftale omfatter

Læs mere

Antimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning.

Antimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. Antimobbestrategi for Nærum Skole Gældende fra den 01-10-2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. BEGREBER

Læs mere

I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik

I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik Hvem Organisering Hvad kan de? Hvordan deltager jeg? Skolebestyrelsen Bestyrelsesmøder (10 årlige) Arbejdsgrupper & udvalg Sætte mål, lave principper,

Læs mere

for børn med behov for en særlig indsats

for børn med behov for en særlig indsats DEN GODE OVERGANG for børn med behov for en særlig indsats FRA DAGTILBUD TIL SKOLE I VARDE BY Fælles retningslinjer for dagtilbud og folkeskoler i Varde by for overgangen fra dagtilbud til skole for børn

Læs mere

Den Sammenhængende Skoledag

Den Sammenhængende Skoledag Vestre Skole og Åløkkeskolen for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen http://odense.dk/dss 2 I Den Sammenhængende Skoledag handler det om at skabe helhed og sammenhæng i børnenes

Læs mere

Trivsel definerer vi som en følelse af fysisk, mental og social velvære og tilfredshed.

Trivsel definerer vi som en følelse af fysisk, mental og social velvære og tilfredshed. Antimobbestrategi for Boesagerskolen Gældende fra den 1. oktober 2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Med udarbejdelsen af denne antimobbestrategi ønsker vi at fremme trivsel og modvirke

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE RAMMER FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE UDGIVET AF: Århus Kommune Børn og Unge Videncenter for Pædagogisk Udvikling UDGIVET: 1. udgave, september 2010 COPYRIGHT: Århus Kommune Børn

Læs mere

SKOLEREFORM forældreinfo

SKOLEREFORM forældreinfo SKOLEREFORM forældreinfo Toftevangskolen og den nye skolereform Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft på alle folkeskoler. Det betyder også for eleverne på Toftevangskolen, at de vil møde

Læs mere

Det brede læringsbånd

Det brede læringsbånd Det brede læringsbånd 1 Udvidet undervisningstid og samarbejde mellem skole og fritidsdel på Seden Skole Det brede læringsbånd På foranledning af Odense Kommunes Børn- og Ungeudvalg er Seden Skole blevet

Læs mere

Lederne i Distrikt Syd

Lederne i Distrikt Syd Information til medarbejdere og forældre Vi er i vores ledelsesteam godt i gang med samarbejdet og første opgave for teamet har været at fordele personaleansvaret i distriktet. Den overordnede ledelsesfordeling

Læs mere

Principper for Virum Skole

Principper for Virum Skole Principper for Virum Skole Vedtaget af Virum Skoles bestyrelse Principper for undervisningens organisering 1. Formålet med organiseringen er at danne dynamiske, kompetente og fleksible team. 1. Der udarbejdes

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse. Brøndby kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse. Brøndby kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Brøndby kommune 1 Indhold: Mål- og indholdsbeskrivelse hvorfor og hvordan? s. 3 Processen s. 3 Den fritidspædagogiske ramme s. 3 Mål- og indholdsbeskrivelsernes temaer

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL!

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Regelforenkling med større frihed til kommuner og skoler Forenkling af elevplanerne Forenkling af Fælles Mål Enklere styring af timetallet

Læs mere

Godkendelse af sammenlægning af Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler

Godkendelse af sammenlægning af Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler Punkt 6. Godkendelse af sammenlægning af Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler 2016-051261 Skoleudvalget indstiller, at byrådet godkender, at Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler nedlægges pr. 31. juli 2017,

Læs mere

Opgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler fra august 2015

Opgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler fra august 2015 Opgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler fra august 2015 1 Kolofon Foto Stengård Skole, april 2014 Kirsten Haase Layout GPV Produktion Gladsaxe TSL 2 Indledning Gladsaxe Kommune, Skolelederforeningen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3

Læs mere

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN HØJ FAGLIGHED GOD TRIVSEL FÆLLESSKAB Skolestart er en milepæl i alle børns liv og meget betydningsfuld såvel i en faglig som en social

Læs mere

Samtaleforløb om overgangen fra daginstitution til fritidshjem og skole - for børn, der i daginstitutionen modtager forskellige former for støtte

Samtaleforløb om overgangen fra daginstitution til fritidshjem og skole - for børn, der i daginstitutionen modtager forskellige former for støtte FURESØ KOMMUNE BØRN OG UNGEFORVALTNINGEN Samtaleforløb om overgangen fra daginstitution til fritidshjem og skole - for børn, der i daginstitutionen modtager forskellige former for støtte For alle børn

Læs mere

Se hjemmesiden: www.laasby-skole.dk. Der er faglokaler til alle fag. SFO og klub i almenområdet har egne lokaler. Skolen har en velfungerende kantine

Se hjemmesiden: www.laasby-skole.dk. Der er faglokaler til alle fag. SFO og klub i almenområdet har egne lokaler. Skolen har en velfungerende kantine Uddannelsesplan Praktik 1. årgang Låsby Skole som uddannelsessted for lærerstuderende Generelt om skolen Låsby skole har ca. 400 elever. Skolen består af almenområdet 0.-9. klasse. Skolen er afdelingsopdelt:

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Skolereformen. Skolereformens mål 1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Processen. Efter aftale med skolebestyrelsen arrangerede SFO-ledelsen i samarbejde med medarbejdsrepræsentanter

Processen. Efter aftale med skolebestyrelsen arrangerede SFO-ledelsen i samarbejde med medarbejdsrepræsentanter Mål- og indholdsbeskrivelse for Brøndbyvester SFO 1 Mål- og indholdsbeskrivelse hvorfor og hvordan? Kommunalbestyrelsen ønsker at skabe en sammenhæng mellem de politiske beslutninger; først og fremmest

Læs mere

Velkommen i skole Indskrivning til børnehaveklasse august 2015 Fredensborg Kommune

Velkommen i skole Indskrivning til børnehaveklasse august 2015 Fredensborg Kommune Velkommen i skole Indskrivning til børnehaveklasse august 2015 Fredensborg Kommune 2 Indholdsfortegnelse Kære forældre...4 Nye oplevelser...5 Hvad lærer man i børnehaveklassen?...6 Skole-hjem-samarbejdet...7

Læs mere