Hvad vil jeg gerne lære jer?

Transkript

1 Sprog er inklusion: betydningen af evidensbaserede specifikke og konsoliderende sproglige praksisformer i hele barnets hverdagsliv. Børnesprogsforsker, Pia Thomsen, Lektor, ph.d. Børneaudiologopædi, ISK, SDU piathomsen@sdu.dk Hvad vil jeg gerne lære jer? De sårbare børn bare sprog? Barnets (sprog)læring Sammenhænge mellem sprog, kognition og social udvikling Typisk, forsinket og atypisk sprogudvikling Kan-kan ikke? Komplekse, procesuelle forklaringer? Specifikke og konsoliderende praksisformer Subspecialiserede interventioner Konsoliderende praksisformer Dagtilbud Forældre-barn 2 1

2 De sårbare børn: perspektiv eller brandslukning? Sproglige færdigheder, narrativer og skolemodenhed. Børn fra en lav socioøkonomisk baggrund scorede generelt lavere i narrativitet og skolemodenhed. Droop og Verhoeven (2003) og Lesaux et al. (2007) ser en sammenhæng mellem børns sproglige baggrund og senere skrift- og læsefærdigheder. Droop og Verhoeven (2003) og Lesaux et al. (2007) peger på, at tosprogede børn var lige så gode til at afkode som etsprogede, men at tosprogede generelt var dårligere i verbale sprogfærdigheder, morfologi/syntaks og havde markant dårligere ordforråd samt læseforståelse. Flere undersøgelser påviser en sammenhæng mellem børns sproglige kompetencer på første- og andetsproget og deres læsefærdigheder på begge sprog. Transfer-effekt fra modersmålet til andetsproget (Lopez og Tashakkori 2004; Rouse og Fantuzzo 2009; Stewart 2004) Er det nok? Et andet perspektiv? Griffin et al. (2004) påpeger, at børns mundtlige sprogfærdigheder, i form af narrativer, kan ses som en indikator for tidlige læsefærdigheder. 3 Prævalens og livslange effekter? Intervention? JA! men ofte langvarig Ofte relateret til senere vanskeligheder, fx læsevanskeligheder Ofte relateret til psykiske, socio-kognitive vanskeligheder senere i livet Ringere arbejdsmarkedstilknytning, flere sociale udfordringer som voksne Ofte relateret til læseudvikling, akademisk succes osv. Bishop 2012, Tomblin et al. 1997; Scerri et al. 2011/ALSPAC kohorte 4 2

3 Sprogvurdering og hvad så? 1: Almindelige børn 2: Fokuseret indsats Læseleg, Spell, dialogisk oplæsning.. Osv. 3: Specialiseret indsats +? 5 Kliniske/hverdagens observationer Børn med atypisk ikke blot forsinket sprogudvikling Tidlige vanskeligheder fører (typisk) til sene vanskeligheder (fx læseudvikling) Høj grad af flere udfordringer for barnet Socialt, emotionelt, læringsmæssigt, akademisk succes Opmærksomhed, fokus, uro, adfærd Selvlæring, motivation Diagnoser (ADHA, Autisme-spektrum osv.) 6 3

4 Hvilke udfordringer har barnet? Sproglige vanskeligheder, jo.men. Komplekse udfordringer Sproglige: forståelse, fonologiske, leksikalske, grammatiske, pragmatiske tænkning Svært ved planlægge, organisere, overskue Udfordringer med motoriske, emotionelle Neuro-udviklingsdiagnoser (ADHD, Autisme/aspeger) 7 LÆRING En afsløring (1) Barnets kognitive funktioner Opmærksomhed (selektiv, fokuseret) Korttidshukommelsen, arbejdshukommelsen Eksekutive funktioner Barnets sociale/emotionelle funktioner Pragmatiske forståelse Intentioner Fælles opmærksomhed Social-kognitive Ikke IQ-relateret, ikke (altid) relateret til SES-faktorer. 8 4

5 Kognition? 9 LÆRING bearbejd det kognitive! Opmærksomhed Hukommelse- WM Eksekutive funktioner (sprog)læring 10 5

6 LÆRING En afsløring (2) SLI- udfordringer med sprogets strukturer Hvad ved vi? Hvad kan vi gøre ved det? Semantisk-pragmatisk vanskeligheder Hvad ved vi? Hvad kan vi gøre ved det? 11 Sproglæring 1: Typiske børns sprogtilegnelse INPUT INTAKE: BEARBEJDNING: WM UPTAKE: TILEGNELSE/LÆRING 12 6

7 Sproglæring 2 Typiske børns sprogtilegnelse FORSINKET SPROGTILEGNELSE INPUT INTAKE: BEARBEJDNING: WM UPTAKE: TILEGNELSE/LÆRING 13 Sproglæring 3 Atypiske børns sprogtilegnelse INPUT BEARBEJDNING: Opmærksomhed, Arbejdshukommelse, Eksekutive funktioner TILEGNELSE /LÆRING 14 7

8 Dynamisk proces kan/kan-ikke? Sproglæring = kompleks dynamisk proces HVIS bearbejdningen af inputtet er beskadiget/ikkeoptimal, påvirkes barnets sproglæring: Genkaldelse = ikke optimal = Sprogbrug- og forståelse = ikke optimal Resultat: Sproglærings-processen er ikke dynamisk 15 Typisk, forsinket, afvigende proces? INPUTTET Sprogforståelse Sprogbrug (strukturelt og pragmatisk) BEARBEJDNING REPRÆSENTAION (LAGRING) 16 8

9 SLI Sem-pragmatiske Autisme/Asperger TO EKSEMPLER er det nok? SLI: Bearbejdningsvanskeligheder Udredning Semantisk-pragmatiske vanskeligheder Intervention Adfærdsvanskeligheder (udviklingsneurologiske diagnoser) 17 Bishops Sprogindlæringskontinuum Strukturelle Pragmatiske/sociale Bishop 2006, 2010,

10 Sprogspecifikke vanskeligheder (SLI) De sproglige vanskeligheder er ikke relateret til fx IQ, syndromer, hjerneskade Inputtet! Teoretisk/klinisk diskussion Barnet har ikke (markante) audiologiske problemstillinger SLI ses også hos tosprogede begge sprog er påvirket Forsinket og afvigende sproglæring Forsinkelse: Normalt forløb, men langsommere hastighed Fejl i barnets sprogforståelse eller sprogproduktion = forudsigelige Fejlene ses også hos børn med typisk sprogudvikling Afvigelse: (-1,5/2 sd) Alle områder er typisk påvirket Ikke-normalt forløb, dvs. mere end blot forsinkelse Fejl som ikke ses hos børn med typisk sprogudvikling Langt højere frekvens af fejl Varians, resistens. Wiig et al. 2011; Bishop 2010; Leonard et al. 2012; Ebert og Kohnert 2010, Tomblin et al

11 Arv eller miljø: fejlfinderperspektiv? Ikke-traditionelt sprogligt perspektiv SLI ligner komplekse genetiske lidelser Runs in families Men er ikke direkte arveligt (dominant/ressesivt) Dysleksi Konklusion = ikke blot lede efter fænotyper Endofænotyper, dvs. fællestræk på tværs af underliggende faktorer Et-og tosprogede børn Fællestræk og variation Kognitive processer: bearbejdning og genkaldelse Opmærksomhed Arbejdshukommelsen Repræsentation Identifikation-kategorisering-generalisering (Selvkontrol og stabilitet) 11

12 Æsken.maskinrummet.. 23 SLI-barnets udfordringer Opmærksomhed Koncentration Fokusskift 1 Informationsanalyse Bearbejdning Arbejdshukommelse 2 Automatisering Planlægning Evaluering Langtidshukommelse

13 1: Opmærksomhed Nedsat evne til Fokuseret koncentration Vedvarende opmærksomhed Fokus: Fastholdelse og skift Ikke direkte korrelation med fx ADHD, hyperaktivitet! Sprog og læringskonsekvenser: Bearbejder inputtet langsomt og upræcist Svært ved endelser, fonologisk utydelige strukturer Upræcis svært tilgængelig repræsentation (lagring) Ebert & Kohnert 2009, 2010; Kohnert : Arbejdshukommelsen (WM) Hårfine uregelmæssigheder i barnets arbejdshukommelse påvirker SPROGET Forståelsesvanskeligheder Produktive vanskeligheder Hvordan ser det ud? Langsom og upræcis bearbejdning Manglende grammatikalisering Kan ikke gentage eller producere non-ord Alloway 2010, 2012; Ebert et al. 2012, Ebert & Kohnert 2010; Bishop, 2010, 2012) 26 13

14 3: Repræsentation og genkaldelse Hårfine uregelmæssigheder i barnets arbejdshukommelse påvirker repræsentationen Genkaldelses-vanskeligheder Upræcise, langsomme repræsentationer Hvordan ser det ud? Langsom og upræcis genkaldelse: Mobilisering Manglende grammatikalisering Dynamiske Regeldannelse Forståelsesvanskeligheder Alloway 2010, 2012; Ebert et al. 2012, Ebert & Kohnert 2010; Bishop, 2010, 2012) 27 Intervention? Børn generaliserer ikke automatisk på tværs af opgaver og viden! Opmærksomhed skal stimuleres specifikt Masser af programmer og interventioner internationalt Arbejdshukommelsen skal understøttes og stimuleres specifikt On-line i fx undervisning Ikke-sproglig stimulering OG sproglig stimulering Computerbaseret og personlig intervention 28 14

15 SLI Semantisk -pragmatiske Autisme/Asperger TO EKSEMPLER er det nok? SLI: Bearbejdningsvanskeligheder Udredning Semantisk-pragmatiske vanskeligheder Intervention Adfærdsvanskeligheder (udviklingsneurologiske diagnoser) 29 Bishops vanskeligheds-kontinuum Strukturelle Pragmatiske/sociale Bishop 1999, 2006, 2010, 2012; Botting 2002, 2010,

16 Kontekstudfordringer.. Visio-spatiale vanskeligheder Dynamisk visuel forestillingsevne. Forskellige former for motoriske vanskeligheder Alvorlige livskvalitet/livsperspektiv udfordringer (psyko-sociale, arbejdsmarkedstilknytning..) Webster og Shervell 2004; Ullman og Pierport 2005; Botting, Botting et al. 2010, Sprogligt/kognitivt billede 1. Formulering på højere/komplekst niveau fortsætter op i alderen, trods tilsyneladende flydende tale 2. Forståelse af sammenhængende diskurs (fx læseforståelse) 3. Narrativ organisering af (historie)fortælling- og beretning 4. Bogstavelig sprogopfattelse og manglende informationsimplicering/generation 5. Sociale relationer Bishop og Adams 1989, Botting 2002,, 2006, 2008; Adams et al 2005; Bishop 2010,

17 Kognition, det sociale og adfærd Teoretisk og klinisk adskillelse: Kognitive Sociale Adfærdsmæssige IKKE samme type intervention, selv om erfaringsbaseret relation 33 WM: Eksekutive Funktioner Hjernens chauffør : Ikke blot WMbearbejdning Planlægning, organisering og sammenkædning Højere/komplekse mentale opgaver Hvilke udfordringer? Multi-tasking: simultan genkaldelsebearbejdning Strategisk organisering Fleksibilitet (tanker, opgaveløsning, sproghandlinger) Hæmning, regeldannelsesprocesser NATIONAL FORUM ON EARLY CHILDHOOD POLICY AND PROGRAMS 2012; Henry, 2009, 2010; Kohnert 2010; Henry et al. 2012; Wiig 2011,

18 Specifikke og konsoliderende sproglige praksisformer For 30 år siden. Kommunale variationer. Forskellige fagligheders forskellige fokus Forældreinddragelse Kulturforskelle Almen og specialpædagogisk fokus. 35 Det handler om læring. Hvad skal der til for etablere de mest læringsfyldige, understøttende og udviklende læringskontekster for et barn? jamen, det kan han ikke? Jo, men det har vi ikke ressourcer til men forældrene kan/vil ikke Men samarbejdet mellem fagligheder er udfordret vi har forskellige perspektiver? 36 18

19 Forbundet Læring Ændrede kommunikative intentioner og behov VERBER - spurt Morfo-syntaktisk udvikling, fx transiv konstruktion; bøjningsmorf. Nye VERBER Modalverber/modale konstruktioner Adverbier + fleksibel ledstilling 37 Det handler om læring? Specifikke interventioner Specifikke, målrettede indsatser Evidensbaserede indsatser Lommelygte Læringsoptimering Konsoliderende praksisformer Gennemgående sproglige praksisformer Fra morgen-til-aften Kombination af planlagt og ikke-planlagte praksisformer 38 19

20 LÆRINGSOPTIMERING: Kognitivt og socialt Specifik understøttelse og træning af WM og Eksekutive funktioner Læring: Fra gammelt til nyt (regeldannelsesprocesser) Læring som deltagelse i praksisfællesskaber Læring som deltagelse Læring som udvikling af relationer 39 Konsoliderende praksisformer SYSTEMATIK, FORUDSIGELIGHED, STRUKTUR Voksende og skiftende deltagelse inden for et (sprogligt) fællesskab Strukturen i det sproglige praksisfællesskab Kontinuitet, systematik Konstant fokus på det sproglige (proces vs. resultat) Den voksne bygger bro mellem barnets viden og viden i verden faciliterer barnets indtræden i det kommunikative fællesskab Væk fra fylde på metaforen 40 20

21 Fokus på konsoliderende praksisformer nytter det? Interventioner i relation til medieret læring: Struktureret læring (# fri læring**) Læring baseret på mentale modeller Understøtte ide-produktion Understøtte emne-begrænsning præcis og fokuseret læsning og skrivning **Golinkoff, Hirsh-Pasek og Singer (2006:20) betegner denne tradition som the naive cognitive-enviromental approach 41 Eksempel 1: Fokus på de voksne sproggivere Viden om grundlæggende kommunikationsadfærd Følg barnets interesse/ledetråd (lead) Turtagningsprincipper Understøtte gruppeinteraktion og venskabs-samspil (fx i legesituationer) Information og oplevelse (sprogligt) Sproglig interaktion og læsning (ikke kun skriptet) Se fx Greenberg: Learning Language and Loving it for dokumentation af evidens 42 21

22 Eksempel 2: Systematisk Narrativ Praksis Betydning: semantiske netværk, nuancer, specificitet At fortælle sig selv i samspil med andre Sekventialitet: Først-så-så-til sidst Struktur at holde orden på sig selv, sin betydning og fortælle det Spatiale, kausale og temporale relationer Årsag-virkning, tid, placering i rummet Pia Thomsen: Det fortællende barn - Sådan gør du børn til fantastiske fortællere Dit indre billede.. Fik du lært det du ville? De sårbare børn bare sprog? Barnets (sprog)læring Sammenhænge mellem sprog, kognition og social udvikling Typisk, forsinket og atypisk sprogudvikling Kan-kan ikke? Komplekse, procesuelle forklaringer? Specifikke og konsoliderende praksisformer Subspecialiserede interventioner Konsoliderende praksisformer Dagtilbud Forældre-barn 44 22

23 Forskningsenheden for Børneaudiologopædi (2012-) Igangværende projekter Semantisk-pragmatiske vanskeligheder hos børn med høretab (5-7;0 år) Working memory (arbejdshukommelse) SLI-børn Fonologiske vanskeligheder Børn i indskoling med høretab Børn med ADHD og narrativer Opmærksomhedstyper hos danske indskolingsbørn 45 Danskernes Akademi Danskernes akademi på DR2 Pædagogik og Psykologi Børn med sprogvanskeligheder Paedagogik_Psykologi/Boern_med_sprogvans keligheder.htm 46 23

24 TAK FOR JERES TID OG OPMÆRKSOMHED KONTAKT: PIA THOMSEN