Find vejen frem VIA Biblioteker. via.dk. Sundhedsstatistik. En guide til den officielle danske sundhedsstatistik for studerende i VIA
|
|
- Kristen Nøhr
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Find vejen frem VIA Biblioteker via.dk Sundhedsstatistik En guide til den officielle danske sundhedsstatistik for studerende i VIA
2 Bliv opdateret VIA University College Biblioteker Dato: 05. juli 2018 Birgit Larsen & Charlotte Qvist VIA Biblioteker Sundhedsstatistik: en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Indhold Danmarks Statistik... 2 Sundhedsdatastyrelsen / esundhed.dk... 6 Sundhedsdatastyrelsen / analyser og rapporter Sundhedsdatastyrelsen / DRG-takster Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil Danskernessundhed.dk / tal fra Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og Hvordan har du det? Sundhedsprofiler i regioner og kommuner Statens Institut for Folkesundhed (SIF) Sygdomsbyrden i Danmark Kildeangivelse:
3 Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og offentliggør statistiske oplysninger om det danske samfund. På Danmarks Statistik er der et godt overblik til emner som eksempelvis: misbrug, afhængighed, overvægtige, stress, sygdomme og diagnoser. Gå til Menu Spørg om statistik, og videre til Ofte stillede spørgsmål. Der finder du hurtigt og nemt genveje til kilder i og uden for Danmarks Statistik. F.eks. Hvor mange er overvægtige? Hvor mange bliver opereret og for hvad? Hvordan trives børn og unge? Hvor mange personer lider af diverse sygdomme? Hvor stort er forbruget af medicin? Bruger du indgangen med Emnesider, bliver tallene vist i overblik og diagrammer. Under Levevilkår, får du emnet Sundhed i overblik og diagrammer med seneste nyt. Under Sundhed er der: a. Nyheder og publikationer om Sundhed med oversigtstabeller og grafik på nyeste data fra statistikdatabasen. Statistikdatabasen er Danmarks Statistiks rådata, som alle har tilgang via Statistikbanken. På Statistikbanken kan du selv sammensætte tabeller og detaljerede oversigter. b. Sygehusbenyttelse som viser indlæggelser på somatiske sygehusafdelinger, med oplysninger om antallet af indlæggelser, antal sengedage, patienternes alder, køn og diagnose. c. Lægebesøg der viser antallet af besøg (incl. telefon- og -konsultationer) hos læger, speciallæger, tandlæger mv. Der er også oplysninger om patienternes alder, køn og socioøkonomisk gruppe, samt opgørelser over offentlige udgifter (excl. medicinudgifter) ved lægebesøg mv. d. Hjemmesygepleje viser antal modtagere, ydelser og besøg af kommunal sygepleje. Der er også oplysninger om fordelingen af ydelser på sygeplejefaglige områder. Statistikken opgøres på måneder fordelt på alder og kommune. Ovenstående vil alle give dig oversigter og grafik som dette eksempel fra Sygehusbenyttelse. 2
4 Du skal derfor være meget opmærksom på link ved tabellerne. De giver dig indgang til Statistikbanken, hvor du kan sammensætte din egen detaljerede og udvalgte statistik. Med det nævnte link her ovenfor får du mulighed for valg af forskellige: diagnoser, geografisk områder, køn, alder og årstal. Gå til Menu og du kan vælge - Levevilkår Sundhed. Ovenstående er et eksempel på de første valgmuligheder for sammensætning af tabeller under Sygehusbenyttelse. Er der et område inden for sundhed, som du ikke kan finde statistik på, kan du prøve at søge efter det i søgefeltet på Statistikbanken, som vist herunder. 3
5 Her er søgt på genindlæggelse. Det giver følgende resultat: En tabel med valgmuligheder under Levevilkår Fra den tabel kan du vælge at finde eller sammensætte tal som vist til et eksempel nedenfor med de seneste tre års antal forløb og genindlæggelser for personer på 67 år og derover i Region Midtjylland på udvalgte diagnoser. Dvs. denne tabel og sammensætningsmuligheder findes ikke under Sundhed, men under Levevilkår Sociale forhold Sociale ydelser til ældre, hvis du selv skulle klikke dig frem til den: 4
6 Tabellem omfatter personer på 67 år og derover, og hører under tal for ældreområdet. Statistikken er en årlig opgørelse af en række nationale effekt- og baggrundsindikatorer, der dokumenterer og beskriver kvaliteten af den kommunale indsats på ældreområdet. De kommunale serviceindikatorer For at få statistik på kommunalt og regional niveau er det godt at kende til betegnelsen De kommunale serviceindikatorer. Det er de indikatorer eller måleområder, som belyser dokumentationsindsatsen på en række større kommunale serviceområder og kaldes De Nationale Dokumentationsprojekter. P.t. er der nationale dokumentationsprojekter på: Ældreområdet (eksempelvis: hjemmehjælp, plejehjem, forebyggende hjemmebesøg, genoptræning, sygehusbenyttelse og genindlæggelser) Sundhedsområdet Området om Udsatte børn og unge (eksempelvis: misbrug som er behandlingskrævende, selvmord) Handicapområdet (de sammenhængende nationale tal og dokumentationer er under udarbejdelse) Sundhedsområdets statistik inden for De Nationale Dokumentationsprojekter opdateres på e-sundhed.dk 5
7 Sundhedsdatastyrelsen / esundhed.dk esundhed.dk er Sundhedsdatastyrelsens indgang til sundhedsdata på regions-, hospitals- og kommunalt niveau. Sundhedsdatastyrelsen arbejder på, at der via esundhed.dk bliver synlighed og åbenhed om resultater og relevant sundhedsdata på tværs af sundhedssektoren. Sundhedsregistrene indeholder oplysninger om befolkningens sundhedsforhold, og bruges af både det offentlige og det private til bl.a. planlægning og forskning. Oplysningerne i de forskellige registre kommer bl.a. fra sygehusene og de praktiserende læger, der registrerer, hver gang en person har været i kontakt med det danske sundhedsvæsen. Under Sundhedsregistre finder du f.eks. tal for dødsårsager, kroniske sygdomme, kræft, aborter, fødsler og Landspatientregistret. Landspatientregisteret (LPR) blev oprettet i 1976 og er et nationalt register over patienter behandlet ved de danske sygehuse. Det er tal om bl.a. aktivitet ved sygehusene, antal operationer og radiologiske ydelser. Du kan selv sammensætte tabeller efter udvalgt diagnose og indikator. Et eksempel på Landspatientregistret herunder er sammensat, så du får vist antallet af forgiftninger med ætsende substanser over 4 år fordelt på udvalgte aldersgrupper og begge køn med 4 indikatorer: - ambulante besøg - skadestuebesøg 6
8 - sengedage for indlagte patienter - udskrivninger for indlagte patienter 7
9 Dødsårsagsregisteret samler alle oplysninger om dødsfald i Danmark siden Du kan få en samlet opgørelse, hvor dødsårsagen har været psykiske lidelser, eller du kan sammensætte din egen tabel og angive f.eks. dødsårsag, alder, køn, region og årstal. Herunder er valgt en tabel der sammenligner tal for hele landet med Region Midtjylland, hvor dødsårsagen har været psykiske lidelser, udvalgte årstal, køn, og aldersgruppe over 65 år. 8
10 Her er valgt en udvikling med diagram. Dødsårsagerne er valgt til at være sygdomme i åndedrætsorganerne, og hvor antal døde, køns- og alderstandardiseret rate pr fra de forskellige regioner og hele landet sammenstilles. 9
11 Sundhedsdatastyrelsen / analyser og rapporter Sundhedsdatastyrelsen.dk Data fra de nationale sundhedsregistre bruges bl.a. til at lave forskellige analyser og opgørelser, som belyser forekomsten af visse sygdomme, forbruget af lægemidler samt aktiviteten, effektiviteten og kvaliteten i det danske sundhedsvæsen. Se analyser og rapporter om: Monitoreringer (opfølgning på kræft- og hjerteområdet samt udredningsret) Sundhedsvæsenet (benchmark/analyse af sundhedsvæsenet) Sygdomme (analyse af specifikke patientgrupper) Lægemidler (analyse og overblik om fx medicinforbrug og tilskud) Andre analyser (dødsårsager, alkohol, aborter m.m.) Eksempelvis analyser om forbruget af astma/kol medicin, medicinsk cannabis og rygeafvænningsmidler. Sundhedsdatastyrelsen / DRG-takster DRG står for Diagnose Relaterede Grupper. Sundhedsdatastyrelsen vedligeholder og udvikler DRG-systemet, som bruges til økonomistyring i sundhedsvæsenet i fx kommuner, ministerier, styrelser, hospitaler og regioner. Ønsker du svar på hvad en indlæggelse med lungebetændelse eller f.eks. med hjertesygdomme på et sygehus koster, skal du søge på DRG-takster på Sundhedsdatastyrelsen DRG-takster DRG-takster beregnes ved at knytte omkostninger ved patientbehandling til de enkelte DRG-grupper. Ved omkostningsstudier på sygehusene fastsættes udgifterne ved patientrelaterede behandlingsydelser, således at den enkelte patients ressourcetræk på et sygehus kan forklares. DRG-taksterne er gennemsnitstakster for ressourcetrækket ved behandling af patienterne i de enkelte DRG-grupper. Til eksempel findes lungebetændelse på s. 57 i Takstvejledning 2017 Der er forskellige takster på aldersgrupper og tilstødende sygdomme osv. f.eks. er MDC-gruppe 0429 Lungebetændelse og pleurit, pat år er taksten kr. MDC står for Major Diagnostic Category - en inddeling i hoveddiagnosekategorier. 10
12 Ønsker du at kende grupperingen og taksten på en specifik patient med alder og diagnose, kan du lave kørsler på Interaktiv DRG. Der skal vælges diagnose, og du kan vælge køn, alder og sammenligne. 11
13 Det nye Landspatientregister (LPR3) er klar i 2. halvdel af Nuværende takstvejledninger har afregningsregler baseret på indberetninger til LPR2. Derfor kommer senere en revideret udgave som er tilpasset det nye Landspatientregisters ændringer. 12
14 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2017 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2017 Sundhedsprofilen er undersøgelser af den voksne befolknings sundhed og sygelighed. Undersøgelserne er gennemført af de fem regioner, Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed (SIF) ved Syddansk Universitet i 2010, 2013 og Det er repræsentative undersøgelser og hvert år med ca deltagere. Undersøgelserne bygger på en aftale mellem Danske Regioner, Kommunernes Landsforening (KL), Indenrigs- og Sundhedsministeriet samt Finansministeriet. I undersøgelserne er der blevet indsamlet data om sundhed og sygelighed, som ikke er tilgængelige i danske registre. Her får man et detaljeret billede af, hvordan danskernes livsstil generelt ser ud, hvilke forandringer der er sket på siden sidste undersøgelse over 3 år samt hvordan sundhed, trivsel og sygdom hænger sammen med uddannelse og civilstatus. Du kan eksempelvis på svar på: Hvor sunde er vi? Er vi stressede? Drikker vi mere alkohol end tidligere? Er er vi mere overvægtige? Den nationale rapport er tænkt som et opslagsværk, der beskriver udvalgte områder fra undersøgelsen. 13
15 Eksempel på figur der viser stigning i udvikling af moderat eller svært overvægtige for både mænd og kvinder og i alle aldersgrupper over 16 år. F.eks. kan der findes sammenhæng mellem højeste fuldførte uddannelsesniveau og andelen af svært overvægtige, som tabellen nedenfor viser. Blandt personer med grundskole som højeste fuldførte uddannelsesniveau er andelen 26,3 % og for Kort uddannelse 20,6 %, mens den for personer med en mellemlang videregående uddannelse er 14,6 %. Blandt personer med en lang videregående uddannelse er andelen 8,1 % 14
16 15
17 Danskernessundhed.dk / tal fra Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og Rapporten Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2017 har data om sundhed og sygelighed fra undersøgelsen samlet i en offentligt tilgængelig national database. Meningen er, at man kan følge udviklingen og sammenligne sundhedstilstanden i landets 98 kommuner og med tal fra de år der er indsamlet data i 2010, 2013 og Den nationale Sundhedsprofil er den mest omfattende kortlægning af danskernes sundhed nogensinde. Du kan også selv lave analyser og tabeller om sundhed og sygelighed. Du kan evt. vælge at se tallene fordelt på kommuner og regioner. Gå f.eks. til menuen til venstre med Sygelighed Specifikke sygdomme og lidelser og vælg Allergi. Herefter kan vælges køn, alder, region 16
18 eller fordelingen på farveskaleret kommunekort ved at vælge Kommunekort procent 17
19 Hvordan har du det? Sundhedsprofiler i regioner og kommuner Hver region udarbejder hver 4. år regionale og kommunale undersøgelser af sundhedsprofiler på baggrund af Den nationale sundhedsprofil. Undersøgelserne har lokale spørgsmål om sundhedstemaer, som regioner eller kommuner har en særlig interesse i at få belyst. For Region Midtjylland kan temaer og tal findes i Hvordan har du det? Sundhedsprofil for regioner og kommuner, bind 1 Hovedrapport Her er tal fra borgere over 16 år, og de kortlægger helbred, trivsel og sundhedsvaner for regionens 1,25 mio. borgere og er et værdifuldt grundlag, når region og kommuner skal planlægge sundhedspolitik og målrette sundhedsindsatserne over f.eks. stress, kost, rygning eller motion. Har indsatserne effekt? Er der udvikling i god retning? Er der nye udfordringer? For Region Midtjylland gennemføres undersøgelsen af DEFACTUM. Her kan du finde kommunernes befolkningsundersøgelse på emnerne: Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Kost Overvægt Helbredsrelateret livskvalitet Mental sundhed og mentalt helbred Kronisk sygdom og multisygdom Social ulighed i sundhed Geografisk ulighed i sundhed 18
20 Bind 2 er sammenligningsbind med tal fra og indeholder grafer i form af figurer med kort tekst. Nedenfor er vist et eksempel fra Bind 2 med figur og tekst, der viser udviklingen af multisygdom i Region Midtjylland. Det er et uddrag af kapitel 9 om kronisk sygdom og multisygdom. Multisygdom defineres som det, at en person har to eller flere samtidige kroniske sygdomme. 19
21 20
22 Statens Institut for Folkesundhed (SIF) Hos SIF finder du undersøgelser og rapporter som f.eks: Sundhed og sygelighed i Danmark og udviklingen siden 1987 (SUSY-undersøgelserne). I denne befolkningsundersøgelse kan du finde tal for flere årtier, hvor Statens Institut for Folkesundhed i den seneste undersøgelse fra 2010 har udarbejdet data som del af den større nationale repræsentative undersøgelse af den voksne befolknings sundhed og sygelighed (Den Nationale Sundhedsprofil 2010). SUSY-2010 stikprøven omfatter personer. Data er indsamlet ved brug af et selvadministreret spørgeskema. I Den Nationale Sundhedsprofil 2010 blev der i alt modtaget besvarelser fra personer og i SUSY-2010 blev der modtaget besvarelser fra personer. Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2017 sætter fokus på fastfood med befolkningens forbrug af sodavand, cola saft mm. Du kan finde flere undersøgelser på Statens Institut for Folkesundhed. Sygdomsbyrden i Danmark Pr. medio 2018 er der udgivet 3 rapporter om sygdomsbyrden. Sygdomsbyrden i Danmark - Sygdomme, 2015 Rapporten om sygdomme er udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af Statens Institut for Folkesundhed. Data kommer fra sundhedsregistre og Den Nationale Sundhedsprofil 2010 og 2013 (Se egne afsnit). Det er første gang et dansk studie sammenligner belastning og konsekvenser på tværs af sygdomme. Konsekvenserne ses i forhold til køns- og uddannelsesforskelle der afspejler social ulighed. Rapporten præsenterer tal for, hvordan 21 sygdomme belaster samfundet i forhold til forekomst, dødsfald, tabte leveår, indlæggelser, ambulante hospitalsbesøg, skadestuebesøg, besøg i almen praksis, førtidspensioner, sygedage, samt omkostninger til behandling, sparede fremtidige omkostninger og produktionstab. Sygdommene er valgt ud fra opgørelsen af de mest belastende sygdomme i Danmark fra det internationale Global Burden of Disease (GBD) studie over tabte leveår og leveår med nedsat funktionsevne i 188 lande. 21
23 Uddrag for alder, køn, antal ambulante besøg med tal for KOL: Sygdomsbyrden omfatter tal for 21 sygdomme: Lungekræft Tyk- og endetarmskræft Brystkræft Prostatakræft Diabetes Misbrug Depression Alzheimers og anden demenssygdom Angst Skizofreni Migræne Iskæmisk hjertesygdom Apopleksi KOL Nedre luftvejsinfektioner Astma Kronisk leversygdom Lænderygsmerter Nakkesmerter Artrose Osteoporose Sygdomsbyrden i Danmark Risikofaktorer, 2016 Rapporten præsenterer beregninger og konsekvenser af: Rygning, alkohol, stoffer, fysisk inaktivitet, svær overvægt, lavt frugtindtag, lavt grøntindtag, højt fedtindtag, usikker sex, svage sociale relationer, dårlig mental sundhed og søvnbesvær i Danmark. Konsekvenserne er opgjort i forhold til køn og uddannelse. Sygdomsbyrden i Danmark Ulykker, selvskade og selvmord, 2016 Rapporten præsenterer beregninger og konsekvenser af: Prævalens, dødsfald, tabte leveår, tab i middellevetid, indlæggelser, ambulante besøg, skadestue, alment praktiserende læge, langvarigt sygefravær, førtidspension, sundhedsøkonomi, produktionstab, sparede fremtidige omkostninger og forbrug Konsekvenserne er opgjort i forhold til køn og uddannelse. 22
24 Kildeangivelse: Husk når du henviser, indsætter tal eller grafik og tabeller, skal du altid opgive kilde. Hvis du viderebearbejder tal, skal det tydeligt fremgå, hvor du har tallene fra, f.eks. kan du skrive "Kilde: Egne beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik". 23
Sundhedsstatistik: en guide
Sundhedsstatistik: en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og
Læs mereSundhedsstatistik : en guide
Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og
Læs mereSundhedsstatistik: en guide
Sundhedsstatistik: en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og
Læs mere25. SEPTEMBER 2015 RETTEDE TABELLER OG FIGURER I RAPPORTEN SYGDOMSBYRDEN I DANMARK SYGDOMME
25. SEPTEMBER 2015 RETTEDE TABELLER OG FIGURER I RAPPORTEN SYGDOMSBYRDEN I DANMARK SYGDOMME Baggrund for dokumentet Efter offentliggørelsen af Rapporten har Statens Institut for Folkesundhed identificeret
Læs mereSygdomsbyrden i Danmark
Knud Juel Sygdomsbyrden i Danmark Nordisk Folkesundhedskonference Aalborg, 23. august 2017 Formål: At levere byrdeestimater for de sygdomme, der belaster folkesundheden i Danmark mest med fokus på social
Læs mereVelfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstab Sagsbehandler: Ulla Hjorth. Sagsnr A Dato:
Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstab Sagsbehandler: Ulla Hjorth Sagsnr. 00.01.10-A00-1-18 Dato: 6.2.2018 Sygdomsbyrden i Danmark og udvalgte risikofaktorer Sundhedsstyrelsen udgav i 2015 en rapportrække
Læs mereKnud Juel. Befolkningens sundhedsforhold og sygelighed historie og status. Seminar i NETØK 4. marts 2016
Knud Juel Befolkningens sundhedsforhold og sygelighed historie og status Seminar i NETØK 4. marts 2016 80 Middellevetid i Danmark (år) 70 60 Kvinder Mænd 50 40 30 1845 1855 1865 1875 1885 1895 1905 1915
Læs mereBiologiske risikofaktorer, såsom svær overvægt, har stor betydning for både mænd og kvinder.
1 SAMMENFATNING En lang række byrdemål for dødelighed, hospitalskontakter, lægekontakter, sygefravær, førtidspensioner og økonomiske konsekvenser er beregnet for 12 risikofaktorer. Risikofaktorerne er
Læs mereSYGDOMSBYRDEN I I I DANMARK
SEPTEMBER 2015 SYGDOMSBYRDEN I I I DANMARK Sygdomme SYGDOMSBYRDEN I DANMARK SYGDOMME Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Publikationen citeres således:
Læs mereSYGDOMSBYRDEN I I I DANMARK
SEPTEMBER 2015 SYGDOMSBYRDEN I I I DANMARK Sygdomme SYGDOMSBYRDEN I DANMARK SYGDOMME Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Publikationen citeres således:
Læs mereMental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende
Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere
Læs mereAlkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010
Alkohol og de kommunale konsekvenser Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Program Verden Danmark og andre lande Danmark (og kommuner) Alkohol i forhold til andre risikofaktorer
Læs mereSkævhed i alkoholkonsekvenserne
Knud Juel Skævhed i alkoholkonsekvenserne Den Nationale Alkoholkonference 2017 Comwell (Bella Centret) 24. januar Skævhed ulighed? Hvordan er de alkoholrelaterede skader og sygdomme fordelt i befolkningen
Læs mereSocial ulighed og alkohol
Social ulighed og alkohol Knud Juel Reykjavik, 26. august 2010 Mit program Danmark og andre lande Alkohol i forhold til andre risikofaktorer Konsekvenser af alkohol - alder Alkohol og økonomi Social ulighed
Læs mereREGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme
Skema med data fra Sundhedsprofil 2017 Kronisk sygdom Prævalens og Incidens begrebsafklaringer relateret til Sundhedsprofilen 2017 - kronisk sygdom Prævalens Forekomst af kronisk sygdom. Samlet antal borgere
Læs mereFlere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det?
25. oktober 2016 Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? Manglende tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked er forbundet
Læs mereSocial ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor
Social ulighed i sundhed Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Danskernes sundhed De fleste har et godt fysisk og mentalt helbred men der er store sociale forskelle i sundhed Levealderen stiger,
Læs mereSundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen
2 Sundhed Danskernes middellevetid er steget Middellevetiden anvendes ofte som mål for en befolknings sundhedstilstand. I Danmark har middellevetiden gennem en periode været stagnerende, men siden midten
Læs mereSundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4.
Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 - Data for Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4. april 2018 Kort om undersøgelsen Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 : Indeholder oplysninger
Læs mereFunktionsniveau blandt 60-årige og derover
Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen
Læs mereLedelsesinformation på sundhedsområdet Ikast-Brande Kommune
Ledelsesinformation på sundhedsområdet Ikast-Brande Kommune 1 Indhold SUNDHEDSPERFORMANCE HVORDAN GÅR DET MED SUNDHEDEN I IKAST-BRANDE KOMMUNE...2 MÅL 1: BEDRE SAMMENHÆNGENDE PATIENTFORLØB...2 MÅL 2: STYRKET
Læs mereSygdomsbyrden i Danmark ULYKKER, SELVSKADE OG SELVMORD
Sygdomsbyrden i Danmark ULYKKER, SELVSKADE OG SELVMORD 2016 Sygdomsbyrden i Danmark ULYKKER, SELVSKADE OG SELVMORD Sundhedsstyrelsen, 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Publikationen
Læs mereHvad er vi kendt for i Region Hovedstaden. Oplæg ved Regionsmødet Efterår 2018 v. RU
Hvad er vi kendt for i Region Hovedstaden Oplæg ved Regionsmødet Efterår 2018 v. RU 1) Vigtigste på det politiske område Sundhedsaftale Sundhedsprofil Steno Ny teknologi????? Sundhedsaftale 2019-2023 Sundhedskoordinationsudvalget
Læs mereNetværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012
Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,
Læs mereKOMMUNALE SUNDHEDSOPGAVER ER DER EN ROLLE FOR BIBLIOTEKERNE?
KOMMUNALE SUNDHEDSOPGAVER ER DER EN ROLLE FOR BIBLIOTEKERNE? Temadag om biblioteket og sundhed, 20. maj 2016 Gentofte Hovedbibliotek Tine Curtis, leder af Center for forebyggelse i praksis, KL og forskningschef,
Læs mereSundhedsprofilen 2017
Sundhedsprofilen 2017 Spørgeskema- undersøgelsen Hvordan har du det? v. Susanne Vangsgaard, Tværsektorielt samarbejde Hvordan har du det? Fakta Borgere på 16 år eller derover Ca. 57.000 borgere inviteres
Læs mereHvad er ulighed i sundhed
Ulighed i sundhed Hvad er ulighed i sundhed Social ulighed handler om en systematisk association mellem menneskers sociale position i samfundet og deres helbred (Sundhedsstyrelsen 2011) Ulighed i sundhed
Læs mereTal på sundhed Den nationale sundhedsprofil
Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil Sundhedsstyrelsens "Den nationale sundhedsprofil" giver et øjebliksbillede af danskernes sundhed. Det er stadig de store risikofaktorer, der dominerer billedet:
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................
Læs mereHvem ligger i sengene, bruger ambulatorier og akutmodtagelser hvordan ser»en typisk patient ud i 2018«hvem bruger egentlig sygehusvæsenet?
DSS årsmøde TEMA: Hvordan holder vi patienterne uden for sygehusvæsenet? Svendborg d. 7. juni 2018 Hvem ligger i sengene, bruger ambulatorier og akutmodtagelser hvordan ser»en typisk patient ud i 2018«hvem
Læs mereTal på sundhed Den nationale sundhedsprofil
Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil Sundhedsstyrelsens "Den nationale sundhedsprofil" giver et øjebliksbillede af danskernes sundhed. Det er stadig de store risikofaktorer, der dominerer billedet:
Læs mereTal på sundhed Den nationale sundhedsprofil
Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil Sundhedsstyrelsens "Den nationale sundhedsprofil" giver et øjebliksbillede af danskernes sundhed. Det er stadig de store risikofaktorer, der dominerer billedet:
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2015
SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................
Læs mereAfsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning
1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK
INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund
Læs mereKronisk sygdom i Frederikssund, Gribskov og Halsnæs kommuner Resultater fra Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og kommuner 2017
Kronisk sygdom i Frederikssund, Gribskov og Halsnæs kommuner Resultater fra Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og kommuner 2017 Cathrine Juel Lau & Maj Bekker-Jeppesen Maja Lykke, Anne Helms Andreasen,
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2015
SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn
Læs mereHvordan har du det? 2017 Skanderborg Kommune
#RMsundhedsprofil @DKfact Hvordan har du det? 2017 Skanderborg Kommune Jes Bak Sørensen, forsker, ph.d. Program Kort om undersøgelsen Tendenser i Region Midtjylland Overblik over sundheden i Skanderborg
Læs mereUddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge
UDDYBENDE SESSION UDDYBENDE TALPRÆSENTATION Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum Sygelighed Unge SYGELIGHED Disposition: Hvordan står det til Kronisk sygdom
Læs mere2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden
2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er
Læs mereSundhedsprofil. for Region Hovedstaden og kommuner 2017 Kronisk sygdom. Region Hovedstaden Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse
Sundhedsprofil 27 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og kommuner 27 Kronisk sygdom Sundhedsprofil for Region Hovedstaden
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om
Læs mereHvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen
Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010-2017 Lektor Peter Lund Kristensen Baggrund o Aftale om sammenlignelige sundhedsprofiler for alle kommuner i Danmark
Læs mereSundhedsprofil for Nordjylland 2017
Sundhedsprofil for Nordjylland 2017 Forord Denne pjece er et sammendrag af udvalgte resultater fra undersøgelsen Hvordan har du det? 2017. Pjecen har til formål at give et kort indblik i nogle af de udfordringer
Læs mereHvad betyder vores sundhed og sygdom for den kommunale økonomi?
Hvad betyder vores sundhed og sygdom for den kommunale økonomi? Forskningsleder, professor Charlotte Glümer Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2015 Sundhedsprofil 2013 Hovedbudskaber
Læs mereSundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 1. Indhold Sundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune 1. Indhold... 2 2. Sammenfatning... 3 4. Københavnernes sundhedsadfærd...
Læs mereSundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune
Notat 25. maj 2018 Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Kort om sundhedsprofilen Sundhedsprofilen "Hvordan har du det? 2017" er en spørgeskemaundersøgelse blandt borgere i. Undersøgelsen
Læs mereHvad er mental sundhed?
Mental Sundhed Hvad er mental sundhed? Sundhedsstyrelse lægger sig i forlængelse af WHO s definition af mental sundhed som: en tilstand af trivsel hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdagens
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme
Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17
Læs mereEn analyse af sygehusforbrug med særligt fokus på forskelle på kommunalt niveau
En analyse af sygehusforbrug med særligt fokus på forskelle på kommunalt niveau Regionshuset Yderligere oplysninger om analysen Finn Breinholdt Larsen, programleder, Center for Folkesundhed og Kvalitetsudvikling,
Læs merePræsentation af Region Syddanmarks. Hvordan har du det? Byråd i Assens Kommune 9. april 2018
Præsentation af Region Syddanmarks Hvordan har du det? 2017 Byråd i Assens Kommune 9. april 2018 i spørgeskemaundersøgelsen spørgsmål Assens Kommune I Assens Kommune er 2500 borgere inviteret til at deltage
Læs mere3.1 Region Hovedstaden
3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs
Læs mereRegion Hovedstaden Tal for Region Hovedstaden
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING...... Dagligrygning (234.400 personer i regionen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (63.800 personer i regionen) 16 18 14
Læs mereHøje-Taastrup Kommune. Høje-Taastrup Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (7.100 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (2.400 personer i kommunen) 16 18 21
Læs mereHalsnæs Kommune. Halsnæs Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (5.200 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere 16 20 24 17 23 24 12 6 8 8 7 8 8 6 ALKOHOL.......
Læs mereFuresø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (4.200 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (900 personer i kommunen) 16 13 16 11
Læs mereFuresø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (4.200 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (900 personer i kommunen) 16 13 16 11
Læs mereHørsholm Kommune. Hørsholm Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (2.000 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (600 personer i kommunen) 16 10 12 9
Læs mereGlostrup Kommune. Glostrup Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (3.100 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere 16 17 19 16 12 21 14 6 7 9 6 11 6 6 ALKOHOL.......
Læs mereDragør Kommune. Dragør Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere 16 12 11 13 13 13 10 6 5 5 4 10 3 5 ALKOHOL....... Storforbrug af
Læs mereSundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18
Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal
Læs mereJuni Borgere med multisygdom
Juni 218 Borgere med multisygdom 1. Resumé Analysen ser på voksne danskere med udvalgte kroniske sygdomme og har særlig fokus på multisygdom, dvs. personer, der lever med to eller flere kroniske sygdomme
Læs mereHvordan har du det? 2017
#RMsundhedsprofil Hvordan har du det? 2017 Sundhedskoordinationsudvalget 4.4.18 Finn Breinholt Larsen Marie Hauge Pedersen www.defactum.dk 1 Hvordan har du det? 2017 Hvordan har du det? er en del af en
Læs mereNotat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden
Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG
Læs merePsykiatrisk Dialogforum den 7. maj Livsstilsstrategien og livsstilssygdomme hos mennesker med en sindslidelse
Psykiatrisk Dialogforum den 7. maj 2015 Livsstilsstrategien og livsstilssygdomme hos mennesker med en sindslidelse Hvad er fakta Psykiatriske patienter har: - større overdødelighed 3 Forventet levetid
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................
Læs mereKapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug
Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe sundhedsprofil for Faxe Indhold Indledning................................................ 3 Beskrivelse af Faxe................................ 4 Fakta
Læs mereDette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,
Læs mereIndikator Datakilde Motivation for valg af datakilder Målgruppe Monitorerings niveau/kriterier. valg (A, B, C, D) Borgerne oplever sammenhæng
Indikatorer til sundhedsaftalen 2019 til 2023 Version 28.11.2018 Forslag til indikatorer I det følgende er der under hvert af de regionale mål indsat en oversigt over de enkelte indikatorer. Indikatorerne
Læs mereSundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?
Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75
Læs mereODENSE KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK
SUND SAMMEN ODENSE KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK Kolofon Udgivet: Udarbejdet af Odense Kommune Fotografer: VisitOdense Odense Kommune Colourbox INDHOLDSFORTEGNELSE Sund Sammen - forord... 4 Et sundere arbejdsmarked...
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................
Læs mereSygelighed og kontakt til sundhedsvæsenet
Oktober 218 Sygelighed og kontakt til sundhedsvæsenet En sammenligning af sygelighed og kontaktmønster for tre udvalgte grupper af borgere, fordelt på regioner 1. Resumé Analysen er en del af et samlet
Læs mereUdfordringer for sundhedsarbejdet
Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes
Læs mereDanskernes mentale sundhed. Knud Juel Temamøde om mental sundhed Middelfart, 18. november 2010
Danskernes mentale sundhed Knud Juel Temamøde om mental sundhed Middelfart, 18. november 2010 Mental sundhed handler om At trives At udfolde sine evner At håndtere dagligdags udfordringer og stress At
Læs mere6 Sociale relationer
Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg sundhedsprofil for Vordingborg Indhold Sådan ser sundhedstilstanden ud i Vordingborg...... 3 Fakta om Vordingborg............................ 4 Fakta
Læs mereSygdomsbyrden i Danmark RISIKOFAKTORER
Sygdomsbyrden i Danmark RISIKOFAKTORER 2016 Sygdomsbyrden i Danmark RISIKOFAKTORER Sundhedsstyrelsen, 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Publikationen citeres således: Eriksen
Læs mereUndersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent.
Mental sundhed blandt voksne danskere 2010. Analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 Sundhedsstyrelsen 2010 (kort sammenfatning af rapporten) Baggrund og formål med undersøgelsen
Læs mereFOREBYGGELSE - SUNDE RAMMER FOR BORGERNES LIV I HELE KOMMUNEN
FOREBYGGELSE - SUNDE RAMMER FOR BORGERNES LIV I HELE KOMMUNEN Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Adj. professor Aalborg Universitet og Syddansk Universitet Danskernes sundhed De
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke
Læs mereSUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER
SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor Aalborg
Læs mereSocial ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september
Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000
Læs mereSundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010
FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på
Læs mereSocial ulighed i helbred & beskæftigelse
Social ulighed i helbred & beskæftigelse Ingelise Andersen Lektor, PhD, cand.mag., MPH Københavns Universitet Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for social medicin Dias 1 Hvad er social ulighed
Læs mereSUOC Team Udvikling og Sundhed
NOTAT SUOC Team Udvikling og Sundhed 9-4-218 Orientering om overordnede resultater i Sundhedsprofil 217 I marts 218 udkom resultaterne af undersøgelsen, Hvordan har du det?, der blev gennemført blandt
Læs mereSundhedsprofilen fortæller os om: Forekomst, fordeling, sammenhæng og udviklingstendenser. Sundhedsprofilen fortæller ikke noget om
MULTISYGDOM, SUNDHED OG LIVSSTIL - RESULTATER FRA HVORDAN HAR DU DET? UNDERSØGELSEN SUNDHEDSPROFILEN Spørgeskemaudsendelse 1. februar 2017 37.600 Nordjyder (+16-årige) 22.583 besvarelser (60,1 %) 77 spørgsmål
Læs mereDårlig mental sundhed i Region Sjælland
Dato: 18. september 2018 Dårlig mental sundhed i Region Sjælland PFI Alleen 15 4180 Sorø Sundhedsprofilen 2017 viser, at: 1) Mentalt helbred i befolkningen er blevet markant dårligere siden 2010 både i
Læs mereHvor meget kan sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme egentlig bidrage med i forhold til at mindske forbruget af sygehusydelser?
Hvor meget kan sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme egentlig bidrage med i forhold til at mindske forbruget af sygehusydelser? Morten Grønbæk Formand, Vidensråd for Forebyggelse Direktør, professor, dr.
Læs mere5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin
Kapitel 5.7 Illegale stoffer 5.7 Illegale stoffer Mange unge eksperimenterer med deres livsstil herunder med illegale stoffer ofte i sammenhæng med et stort forbrug af alkohol og cigaretter (1). Dog er
Læs mereSeminar V: Forebyggelse af psykosocial mistrivsel blandt ældre hvordan?
Seminar V: Forebyggelse af psykosocial mistrivsel blandt ældre hvordan? Ældrepolitisk konference 29. april 2014 Lise Skov Pedersen, Projektleder, Socialstyrelsen Iben Stephensen, Programleder, Socialstyrelsen
Læs mereRammepapir om Arbejdsmarkedstilknytning
Rammepapir om Arbejdsmarkedstilknytning Udvalget for det nære sundhedsvæsen, 1. april 2019 Psykiatri- og socialudvalget, 23. april 2019 Sundhedsudvalget, 23. april 2019 Baggrund Aftaleparterne har i budgetforliget
Læs mereRubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14
Rubrik Hvordan har du det? - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Sønderborg Kommune 1/14 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND... 3 2. SUCCESER OG UDFORDRINGER... 3 3. ULIGHED I
Læs mereAfdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom
Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Store udgifter forbundet med multisygdom Denne analyse ser på danskere, som lever med flere samtidige kroniske sygdomme kaldet multisygdom. Der er særlig fokus
Læs mereAnne Illemann Christensen Seniorrådgiver Region Syddanmark
Anne Illemann Christensen Seniorrådgiver anch@sdu.dk Region Syddanmark Lidt om undersøgelsen Hvordan har du det, 2017 Deltagere Alder: 16 år eller derover 58.800 inviteret i Region Syddanmark (312.349
Læs mereFOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL
FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på
Læs mere