Ansøgning om miljøgodkendelse af Karup Elværks Dambrug

Transkript

1 Ansøgning om miljøgodkendelse af Karup Elværks Dambrug Udarbejdet Peder Nielsen, Nielsen Consulting maj 2011

2 1. Baggrunden for ansøgningen Oplysninger om ansøger og ejerforhold Historik Dambrugets produktion og foderforbrug Produktionsanlæg Vandforsyning/vandbehov Bundfældningsbassin Komposteringsanlæg Vandflow Driftsmæssige ændringer Foderforbrug Afgitring Dambrugets driftsforhold Foderforbrug Forbrug af medicin og hjælpestoffer Energi Foder Energi Dambrugets forurening Luftforurening og vibrationer Støjkilder Lugt Udledninger til vandmiljøet Medicin og hjælpestoffer Medicin Hjælpestoffer Slamudbringning Affald Til- og frakørsel Egenkontrol Drift og management Driftsforstyrelser Forurening af indløbsvand Udbrud af sygdom i fiskebestanden (ved smittespredning) Håndteringsuheld Procedure for minimering af risiko for ovenstående uheld intræffer Eftersyn: Vedligeholdelse: Referenceliste og kilder Bilag 1. Uddybende kommentarer til de enkelte stoffer Bilag 1. Uddybende kommentarer til de enkelte stoffer Bilag 2. Medicin Bilag 3. Hjælpestoffer

3 1. Baggrunden for ansøgningen På vegne af Hjarnø Havbrug A/S, Snaptunvej 57 b 7130 Juelsminde ansøges der hermed om miljøgodkendelse af Karup Elværks dambrug. Miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelseslovens kap med et foderforbrug på 144,2 tons/år. Tilladelse til indvinding af grundvand fra eksisterende boring i en mængde på m 3 /år 1,9 l/s Tilladelse til indvinding af overfladevand i en mængde på1.000 l/s, dog således at der til enhver tid afgives en frivandsmængde forbi dambruget på 775 l/s, svarende til ½ af Karup ås medianminimumsvandføring nedstrøms dambruget Tilladelse til udledning af procesvand fra dambruget til Karup Å i henhold til miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 kapitel 4 28, bekendtgørelse nr af 14. december 2006 om spildevandstilladelser mv. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 samt bekendtgørelse 1669 af 14. december 2006 om kvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer. 1.1 Oplysninger om ansøger og ejerforhold Dambrugets adresse: Aahavevej 5, 7470 Karup SE-nummer (CVR): Myndighed: Viborg kommune Dambrugets ejer: Hjarnø Havbrug A/S, Snaptunvej 57 b 7130 Juelsminde Driftsansvarlig: Svend Siig Aahavevej Karup Selskabsform: A/S Nær-recipient: Karup å Fjern-recipient: Limfjorden Vandløbets vandføring Qmm: l/s nedstrøms dambruget Recipient forhold A målsat Målsætningsklasse DVFI 7 Tabel 1: Dambrugets data 1.2 Historik Dambruget er anlagt i henhold til Landvæsenskommisionskendelse af L.K 46/1964. Kendelsesprotokol af 1. september 1967, og kendelsesprotokol af 14. april 1969 samt kendelses- og forligsprotokol Ovidkom 3/1967 dateret den 25. januar Dambruget fik i henhold til Dambrugsbekendtgørelsens retnings linjer udmeldt et foderforbrug på 144,2 t/år i skrivelse af 19. januar 1990 fra det daværende Viborg Amt.

4 I forhold til indretningen ved dambrugsbekendtgørelsens implementering er der kun foretaget mindre ændringer. Driften er således optimeret ved indkøb af en række beluftere og decentrale ilt tilsætningsplatforme. Karup Elværks Dambrug fik i 2006 en ny tilladelse til indvinding af overfladevand. Tilladelsen blev påklaget til Skov- og Naturstyrelsen. Klagesagsbehandlingen blev ikke påbegyndt i 2006, hvorfor klagen overgik til Miljøklagenævnet i forbindelse med at Miljøklagenævnet blev 1. klageinstans på bl.a. dambrugsområdet ved årsskiftet 2006/2007. I december 2006 havde Skov- og Naturstyrelsen orienteret amter, kommuner og dambrugere om, at Styrelsen var blevet opmærksom på, at VVM-reglerne ikke var iagttaget i amterne, selv om vandindvinding til dambrug var omfattet af planlovens VVM-bestemmelser. Skov- og Naturstyrelsen anviste samtidig, at påklagede vandindvindingstilladelser skulle VVM-behandles, før der kunne ske videre i behandlingen af påklagede vandindvindingstilladelser. I 2007 VVM-screenede Viborg Kommune Karup Elværk Dambrugs ansøgning om vandindvinding. Kommunen traf afgørelse om, at indvinding af vand fra Karup Å til dambrugsdrift på Karup Elværks dambrug var VVM-pligtig. Afgørelsen blev påklaget til Naturklagenævnet. Den 28. maj 2008 stadfæstede Naturklagenævnet Kommunens afgørelse. I brev dateret den 13. oktober 2009 anmoder Viborg kommune Miljøklagenævnet om hjemvisning af sagen til fornyet behandling 2. Dambrugets produktion og foderforbrug. Produktion på dambruget, Består primært af fisk i størrelsen g som udsættes i Hjarnø Havbrugs opdrætsfaciliteter i Horsens fjord, produktionen er baseret på indkøb af fisk med en gennemsnitlig størrelse på ca. 30 g. Efter ca. 1 år har fiskene opnået den ønskede størrelse hvorefter de i slutningen af april eller begyndelsen af maj udsættes i netbure i Horsens fjord. Et estimat på den stående bestand på dambruget over året fremgår af nedenstående graf.

5 Vandforsyningen til anlægget, kommer primært fra indvinding af overfladevand fra Karup Elværks kanal og fra Boring, vandet fra boringen anvendes til temperaturregulering. 2.1 Produktionsanlæg På nedenstående luftfoto fremgår dambrugets opbygning. 1. Karup Elværks kanal 2. Ristebygværk 3. Bagkanal 4. Produktions kanal 5. Fødelkanal 6. Nødoverløb 7. Nødoverløb/omløb 8. Komposteringsdam 9. Bundfældning med slamsuger 10.Udløbsbygværk med 10 mm rist.

6 2.2 Vandforsyning/vandbehov. Den ansøgte vandmængde andrager tilladelse til indvinding af grundvand fra eksisterende boring i en mængde på m 3 /år 1,9 l/s der primært anvendes til temperaturregulering. Den primære vandforsyning udgøres af den ansøgte vandindvinding bestående af overfladevand fra Karup å gennem Karup Elværks kanal i en mængde på til l/s, dog således at der til enhver tid afgives en frivandsmængde forbi dambruget på 775 l/s, svarende til ½ af Karup ås medianminimumsvandføring nedstrøms dambruget. Begrundelsen for den ansøgte indvinding af overfladevand fremgår af nedenstående. Et dambrugs vandbehov er dikteret af følgende faktorer: Temperatur Vandets kvalitet Vandet iltmætning Dambrugets teknologiske stade Fodringsintensitet Fiskestørrelse Stående bestand af fisk på dambruget Da vandet af dambrugeren betragtes som en ressource til fremføring af den nødvendige mængde ilt til fiskene, og samtidig som transportør af affaldsstoffer fra fisken, til renseforanstaltningerne. Er evt. svingningerne i vandforbruget som det ofte ses ved gennemgang af dambrugenes egenkontrol, mere et udtryk for det indkomne vands kvalitet og fiskebesætningens størrelse, end et udtryk for dambrugets minimum eller maksimum behov for vand. Langt de fleste dambrug har indrettet sig således, at de ved indførelse af teknologiske løsninger kan håndtere visse svingninger i vandindvindingen, uden at reducere den anvendte mængde foder pr. dag. Omfanget af Implementeringen af disse teknologier er styret af den økonomiske bæredygtighed, da enhver form for implementering af tekniske løsninger påfører dambrugeren øgede driftsomkostninger. Ved indførelse af teknologier der kan kompensere for et mindre vandforbrug, vil energi forbruget på dambruget stige, med deraf følgende øgede emissioner af CO 2 til atmosfæren. Det forhold at dambrugene er underlagt et maksimalt tilladeligt foderforbrug pr. år Gør at det teknologiske stade for det enkelte dambrug er direkte korreleret til dambruget årligt maksimale foderforbrug. I de efterfølgende afsnit er der redegjort for forholdene omkring fiskenes iltforbrug og dermed behovet for vand. Fiskens energi kommer som bekendt fra tre næringsstoffer i foderet: fedt, protein og kulhydrat. Hos rovfisk er det især fedt og overskudsprotein, der giver fisken energi. Energien frigøres ved omsætning af én eller flere af næringsstofferne, og bliver først her tilgængelig

7 for fisken, under fiskens omsætning af de tre komponenter forbruget ilt, forbruget af ilt er korreleret til, temperatur, fiskestørrelse og fodringsintensitet. Fiskestørrelsen Energibehovet og dermed implicit behovet for ilt, er naturligvis større for en stor fisk sammenlignet med en mindre artsfælle. Ved en relativ sammenligning, hvor ét kilo store fisk sammenlignes med ét kilo små fisk, forholder det sig lige omvendt. Her har små fisk et højere iltforbrug pr. vægtenhed, og dermed også behov for mere vand med en given iltmætning. Ifølge From og Rasmussen s vækstmodel (1984) har et kg. fisk med en gennemsnitvægt på 10 g, ved 12 C og en fodringsintensitet på 0,8, et iltforbrug ca. 412 mg O 2 per kg fisk pr. time. En 100 grams fisk bruger ved samme forudsætninger ca. 256 mg O 2 per kg fisk per time.. Fodringsintensitet. Foderfirmaer og konsulenter har lavet tabeller og regneark til beregning af fiskens iltforbrug under fodring, så opdrætteren kan sikre at vandet har et tilstrækkeligt højt iltindhold. Kort tid efter et måltid topper iltforbruget sædvanligvis ved et 2 til 3 højere gange højere niveau end før. Eksempler på energislugende processer i foderomsætningen er fordøjelsen i mave-tarmkanal, optagelse over tarmen, forøget proteinsyntese/-nedbrydning og tilvækst. Hvor længe iltoptagelsen er forhøjet afhænger af måltidets størrelse, sammensætning og temperaturen, men typisk tager det 1-2 døgn inden iltoptagelsen falder til et stabilt hvileniveau. Ørredens iltforbrug ved 12 0 C ved forskellig fodringsintensitet og fiske størrelsen 450,0 400,0 350,0 mg ilt/kg fisk/time 300,0 250,0 200,0 150,0 100,0 50,0 f = 1,0 f = 0,8 f = 0,6 0, Fiskestørelse i gram Regnbueørredens iltforbrug falder med fiskestørrelsen ved ens temperatur. Iltbehovet stiger ved øget fodringsintensitet (f=0,6; f=0,8; f=1,0 efter From og Rasmussen vækst model (1984).

8 Ovenstående illustration viser fiskenes iltforbrug, men tager ikke højde for den nødvendige ilt mætning i vandet som fiskene opholder sig i. DIFTA fandt en klar sammenhæng mellem minimums iltmætningen i vandet, foderkvotient, vækstpotentiale og temperatur. Denne sammenhæng er gengivet i nedenstående graf sammen med oplysninger om iltindholdet ved 85 % iltmætning, som anses for at være repræsentativt for iltmætningen af vandet i vore vandløb i dagtimerne: Optimalt iltniveau koreleret til temperatur for 100 gram, ørreder 14,00 12,00 10,00 Optimalt iltniveau 85 % mætning mg/l 8,00 6,00 4,00 2,00 0, Temperatur Det optimale iltniveau er defineret ved at være det laveste niveau hvor fiskene stadig kan opretholde en iltmætning I blodet på 95 % Den mængde ilt der kan anvendes til fiskenes forbrug, skal således komme fra differencen mellem det indkomne vands iltindhold og kurven der angiver det optimale niveau for økonomisk vækst ved den givne temperatur. Dette under forudsætning af at dambruget ikke har etableret nogen form for iltning eller beluftning af vandet. Under forudsætning af, at iltindholdet i indløbsvandet er den eneste forsyning af ilt til fiskene, kan det nødvendige vandbehov til hvert tons fisk beregnes ved at sammenholde de to grafiske fremstillinger. Forudsætningerne for nedenstående tabel der angiver det nødvendige vandforbrug set som l/s/tons fisk, er følgende: vandtemperatur 12 0 C og et foderniveau på 0,8.

9 Fiskestørrelse gram Nødvendig vand l/s/t fisk mg O2 kg fisk/time ,1 37, ,4 34, ,4 32, ,4 30, ,5 29, ,5 28, ,0 27, ,6 27, ,9 26, ,9 26, ,4 25, ,4 25, ,7 24, ,3 24, ,2 24, ,3 23, ,6 23, ,1 23, ,7 23, ,5 22, ,4 22, ,4 22, ,5 22, ,7 22, ,0 21, ,4 21, ,8 21,58 For at forsyne en stående bestand af fisk på kg med ilt udelukkende gennem det naturligt mættede vand fra vandindvindingen og ud fra ovenstående forudsætninger kan vandbehovet beregnes til: 100 tons x 22,09 l/s/ t = ca l/s. I det konkrete tilfælde er der ansøgt om en vandindvinding på op til l/s. Den iltmængde der gennem differensen mellem den ansøgte vandmængde og den nødvendige vandmængde må således tilføres vandet gennem beluftning eller tilsætning af ren ilt. Herunder er beregnet den nødvendige iltmængde der under de opstillede forudsætninger er nødvendigt at tilføre vandet.

10 Fiskenes behov: kg fisk * 211,7 mg/ilt time = mg ilt time Iltindhold i indløbsvand v/ 85 % mætning Nødvendigt iltindhold for økonomisk vækst 9,15 mg/l 6,49mg/l Ilt til forbrug l/s * 3600 s * (9,15-6,49 mg/l) = mg ilt/time Ilt underskuddet kan herefter beregnes til: mg ilt time mg ilt/time = mg ilt/time 11,6 kg ilt pr time. Denne mængde ilt skal derfor tilføres, enten ved beluftning eller tilførsel af rent ilt., ved lavere temperaturer kan beluftning anvendes som eneste tilførsel af ilt, hvorimod ved temperaturer over ca C er det nødvendigt at tilsætte ren ilt. Beluftning eller tilsætning af ren ilt kræver et energiforbrug, ved tilsætning af 1 kg ilt i området 1 kw/kg. Hertil skal lægges prisen på ren ilt. En begrænsning af dambrugenes indvinding af vand, ud over lovgivningens minimumskrav, der anfører at ½ af Q.m.m. skal afgives som frivand, vil derfor påføre dambrugene øgede omkostninger til øget energiforbrug, og implicit øge emissionerne af CO 2 til atmosfæren. Dambruget forbeholder sig derfor ret til eventuelt at rejse en erstatningssag såfremt indvindingen af overfladevand begrænses ud over lovgivningens minimumskrav. 2.3 Bundfældningsbassin. Vandet fra dambrugets produktionskanal og dam afsnit ledes gennem et centralt bundfældningsbassin inden vandet afledes til Karup å. Dimensionerne på bundfældningsbassinet er 40 x 60 x 1,5 m. hvilket resultere i en kapacitet baseret på kravet om 25 minutters opholdstid på l/s og på kravet om en maksimal vandhastighed på 2,5 cm/s kan kapaciteten beregnes til l/s Bundfældningsbassinet er etableret med automatisk slampumpe og omløb ved tømning af bassinet. 2.4 Komposteringsanlæg Fra bundfældningsbassinet pumpes slammet op i komposteringsdammen der har en kapacitet på ca. 400 m 3 Klaret overfladevand herfra ledes tilbage til bundfældningsbassinet 3.0 Vandflow Vandflowet udgøres udelukkende af den indvundne vandmængder som fordeles til dambrugets produktionsenheder, der finder således ikke nogen form for returpumpning sted,

11 Hvilket er med til at forøge sikkerheden i produktionen og samtidig nedbringe energiforbruget med deraf følgende emissioner til atmosfæren. 3.1 Driftsmæssige ændringer. I forhold til den nuværende drift ændres der ikke på driften. 3.2 Foderforbrug Dambrugets nuværende foderforbrug på 144,2 t/år. Ønskes fastholdt Afgitring Ved indløbsbygværket er der anbragt en 4 mm aluminiumsrist og ved udløbsbygværket er der anbragt en 10 mm. aluminiums rist Dambrugets driftsforhold På dambruget journaliseres dagligt, antal døde fisk, iltindhold evt. anvendelse af medicin og hjælpestoffer mm. 4.1 Foderforbrug Der ønskes et foderforbrug på 144,2tons pr. år. Der anvendes primært foder emballeret i plastsække. Sammensætningen af fodertyperne vil være inden for følgende intervaller for de i tabel 3 angivne parametre. Avlsfiskefoder. Pillestørrelser > 5 mm, fiskestørrelse 1000 g Protein % Ca Lipid % Ca NFE % Ca Fordøjeligheds % Protein Ca Lipid % Ca NFE % Ca Tot-P af tørvægt % Ca. 1,1 1,4 Tabel 2: Foderets sammensætning. Intervallerne er angivet ud fra de for tiden gængse fodertyper. Et valg af fodertype alene ud fra ønsket om en minimeret miljøbelastning kan ikke umiddelbart foretages, idet der også skal tages hensyn til fiskenes fysiologiske krav samt arvelige egenskaber. Der vil dog løbende blive evalueret på de enkelte fodertyper, og eventuel substitution vil blive overvejet, når nye fodertyper bliver markedsført med henblik på optimering af kvalitet, miljø og økonomi. Det forventes, at fodringen fordeler sig forholdsvis jævnt over året, dog med en nedgang i meget kolde perioder.

12 4.2 Forbrug af medicin og hjælpestoffer Hjælpestoffer og medicin vil blive opbevaret i et aflåst rum, hvor der ikke er risiko for udløb af medicin og hjælpestoffer. 4.3 Hjælpestoffer Dambruget har (jævnfør tidligere indberetninger) gennem en årrække anvendt forskellige mediciner og hjælpestoffer, som led i forebyggelse og/eller bekæmpelse af fiske patogener mv. Dambruget forventer således også i fremtiden, at skulle anvende enten samme stoffer eller andre dambrugsrelaterede stoffer. Det forventes at de anvendte mængder af medicin og hjælpestoffer vil være sammenlignelig med tidligere år men anvendelsen vil altid følge den tilknyttede dyrlæges anbefalinger. Dambruget søger om tilladelse til at anvende de stoffer der er anført i nedenstående tabel. Stoftype Medicin Hjælpestoffer Stofgruppe Stof Mulig udledning til recipient Antibiotika Amoxicillin + Florfenicol + Oxolinsyre + Oxytetracyclin + Sulfadiazin + Trimethoprim + Anthelmintika Albendazol + Bedøvelsesmidler Benzocain Tricain Vacciner Forskellige Vand- Brintoverilte + desinfektions- Formalin + midler Iod Natriumklorid + Kaliumperoximonosulfat Natriumalkylbenzensulfonat Sulfaminsyre (Virkon S) Forskellige iod-produkter Desinfektionsmidler (støvler, udstyr, damme) Hydratkalk Iodbaseret middel (Actomar K 30) Tabel 3 Se endvidere bilag 1 for uddybende forklaring på de enkelte stoffer.

13 Anvendelsen af de enkelte stoffer. Stoftype Stofgruppe Stof Anvendelsesmåde Antibiotika Amoxicillin Stoffet i iblandes foderet. Enten på foderfabrik eller på Florfenicol dambruget. Doseres ifølge dyrlægens anvisninger. Medicinfoderet Oxolinsyre udfodres til fiskene i det antal dage som dyrlæ- Oxytetracyclin gen har angivet. Sulfadiazin Trimethoprim Medicin Hjælpestoffer Bedøvelsesmidler Benzocain Bruges ved i kar at blande den forskrevne mængde stof Tricain med vand. Opløsningen ledes ikke til recipient efter brug. Vacciner Forskellige Der kan være tale om dypning, iblanding i foder eller stikvaccinering. Der vil ikke blive tilledt recipient overskydende vaccineopløsning. Kun godkendte vacciner vil blive anvendt. Vand- Brintoverilte Tilsættes vandfasen i den enkelte opdrætsenhed. Dosering desinfekti- Formalin og vandtilførslen fremgår af skema. onsmidler Natriumklorid Der vil kun blive behandlet en gang dagligt pr. stof. Hydratkalk Tabel 4 Bedst tilgængelig teknologi (BAT) ved anvendelse af medicin og hjælpestoffer. I henhold til miljøbeskyttelsesloven skal udledningen af miljøfremmede stoffer (herunder inkluderet medicin og hjælpestoffer) begrænses mest mulig ved at anvende den bedst tilgængelige teknologi (BAT), dog under hensyntagen til hvad der er teknisk gennemførlig og økonomisk opnåelig for den pågældende virksomhed. Begrænsningen af udledningen kan opnås på 3 måder. 1. Ved at mindske mængden af anvendt stof til et minimum. 2. Ved at tilbageholde / omsætte så meget af det anvendte stof som muligt internt på dambruget. 3. Ved at substituere de stoffer, som ikke kan overholde vandkvalitetskravene med stoffer som kan. Ad 1. Medicin Mængden af anvendt medicin afhænger af: Patogener som er på dambruget. Kan variere fra brug til brug. Muligheden for at undgå patogener afhænger blandt andet af vandforsyning, smitteforebyggelse og fiskeindkøb. Vandtemperatur. Generelt er det sådan, at ved højere vandtemperatur stiger risikoen for udbrud af bakterielle fiskesygdomme. Bemærk her at øget recirkulering ofte medfører højere vandtemperatur! Fiskenes generelle immunstatus. Er fiskene påvirket af dårlig vandkvalitet osv..

14 Vaccination. For flere af de, på danske dambrug, forekommende fiskepatogener findes der mere eller mindre effektive vacciner. Vaccinering af fiskene kan foregå på flere måder: Dypning, stikvaccination eller via foder. Vaccinerne kan kun udskrives af dyrlæger, som i hver enkelt tilfælde er forpligtiget til at undersøge om forholdene på det enkelte dambrug medfører at vaccinationen kan udføres efter forskrifterne. Her skal der blandt andet tages hensyn til vandtemperatur, fiskestørrelse, fisketype og fiskenes immunstatus. Hjælpestoffer Mængden af anvendt hjælpestof afhænger af: Parasit / svampe status på anlægget. Hvilke parasitter der findes på anlægget og hvor stor parasitbyrden er, afhænger blandt andet af vandtemperatur, vandforsyning, recirkulering, vandkvalitet og fiskenes immunstatus. o Vandtemperatur er ofte helt afgørende. Ved højere vandtemperatur stiger parasitbyrden ofte. Bemærk her at øget recirkulering ofte giver højere vandtemperatur. Opdrætsvandets sammensætning. Virkningsgraden af hjælpestofferne afhænger blandt andet af vandets hårdhedsgrad, alkalinitet, ph og organisk belastning. Dette medfører at dosering for de enkelte stoffer kan variere betydeligt fra brug til brug. Vanddesinfektionstiden set i forhold til koncentration. Dette er desværre et relativt ubelyst område. Der vil dog forhåbentlig komme ny viden på området i de kommende år. 4.4 Energi Dambrugets energiforbrug har gennem de senere år været mindre end kwh/år. Hvilket også forventes at være tilfældet i fremtiden 4.5 Foder Der vil løbende blive evalueret på de enkelte fodertypers effektivitet, miljø og vækst. Eventuel substitution vil blive overvejet, når evt. nye fodertyper bliver markedsført, med henblik på en optimering af kvalitet, sundhed, miljø og økonomi. 4.6 Energi Energiforbruget vil som følge af beluftning og tilsætning af ren ilt udgøre omkring 15 kwh i en spidsbelastningssituation Dambrugets forurening 5.1 Luftforurening og vibrationer Anlægget medfører ingen luftforurening eller vibrationer af betydning. 5.2 Støjkilder Det vurderes at dambruget ikke medfører støjgener for de omkringboende. 5.3 Lugt Døde fisk opsamles dagligt og opbevares i tæt beholder, således at det ikke medfører lugtgener. Derudover findes ikke andre potentielle kilder til lugtgener på dambruget.

15 5.4 Udledninger til vandmiljøet Under henvisning til Dambrugsudvalget rapport og bekendtgørelsen om modeldambrug kan den teoretiske udledning beregnes: Parameter Reduktioner Model 1 dambrug Produktionsbidrag i Kg/år (Bovbjerg) Udledning kg/år BOD 20 % < < Total kvælstof 7 % < < Total fosfor 20 % < 577 < 461 Tabel 5 Oversigt over udledninger Tabel 5 viser, den teoretiske belastning fra dambruget ved en produktion på 144,2 tons/år med et tilsvarende foderforbrug. Foderkvotienten er fastsat til 1 jf. dambrugsbekendtgørelsens generelle regler. De i tabellen oplyste stofmængder er angivet som maksimale mængder og forventes at være betydelig lavere, tidligere års drift viser en foderkvotient på omkring 0,95, hvilket i forhold til ovenstående beregninger vil reducere udledningen. 5.5 Medicin og hjælpestoffer Dokumentation for stoffernes koncentration i afløbsvandet. Ved beregning i Pool Sim er de reduktionsrater for hjælpestofferne der anføres i brev af 8. april fra Miljøstyrelsen til dambrugskommunerne anvendt. I tabel 6 anvendes en genfindelses procent på 60 % som anført i brevet for Florfenicol. For andre medicinstoffer anvendes en genfindelsesprocent på 100 % Tabel 6 anfører således jf. nedenstående den medicinmængder der vil kunne anvendes på dambruget uden der opstilles krav om egenkontrol I tabel 7 er der anvendt de genfindelsesprocenter som tidligere er udmeldt fra Miljøstyrelsen og som fremgår af DFU rapport (134-04). Miljøklagenævnet har i en tidligere principiel afgørelse sat spørgsmålstegn ved en generel anvendelse af disse genfindelses procenter, såfremt anvendelsen ikke er ledsaget af et krav om egenkontrol til verifikation af reduktionerne. Det drejer sig om de tre stoffer der er anført i tabel 7 For vandføring og volumen i de enkelte opdrætsenheder henvises der til til de vedhæftede Pool Sim filer. 5.6 Medicin Forudsætningerne for beregningerne er nævnt i bilag 2

16 Uden genfindelsesprocenter: Medicin udledning - ferskvand Qmm (l/sek) Procent af Qmm som kan benyttes til opblanding 33 Dage udledningen varer 10 Antal dage behandlingen foregår 10 Stof Mængden af fisk som ønskes at Normal Genfin dosis pr. delsesprocent Konc. i vandløb Max koncentration i kunne behandle (kg) dag (mg/kg) (μg/l) (%) vandløb (μg/l) MKK baseret på bekendt gørelse (μg/l) KMKK baseret på bekendt gørelse (μg/l) Max. mængde fisk som MKKamt tillader at kunne behandle Max. mængde fisk som KMKK tillader at kunne behandle (kg) Amoxicillin ,01 0,078 0,37 44 Florfenicol ,33 0, Oxolinsyre , ,63 1, Oxytetracyclin , Sulfadiazin ,50 0,15 4, Trimethoprim ,89 9, Koncentration i vandløb angiver den gennemsnitlig koncentration i udledningsperioden Tabel 6 Dage udledningen varer Stof Mængden af fisk som ønskes at kunne behandle (kg) Normal dosis pr. dag (mg/kg) 10 Antal dage behandlingen foregår 10 Genfin Konc. i Max koncentration delsesprocent vandløb i (μg/l) vandløb (%) (μg/l) MKK baseret på bekendt gørelse (μg/l) KMKK baseret på bekendt gørelse (μg/l) Max. mængde fisk som MKKamt tillader at kunne behandle Max. mængde fisk som KMKK tillader at kunne behandle (kg) Oxolinsyre ,5 36 1,63 3, Sulfadiazin ,50 0,63 4, Trimethoprim ,89 15, Koncentration i vandløb angiver den gennemsnitlig koncentration i udledningsperioden Max koncentrationen er udregnet på baggrund af formler angivet i brev af 3. januar 2005 fra Skov og Naturstyrelsen Der gøres opmærksom på at den mængde fisk som ønskes at kunne behandle er baseret på dambrugets tidligere erfaringer og at MKK og KMKK kan overholdes. Jævnfør dyreværnsloven skal syge dyr behandles, derfor forbeholder dambruget sig ret til efter den tilknyttede dyrlæges anbefalinger, at behandle den nødvendige mængde fisk.

17 Forudsætninger ved behandling: Der regnes med en Qmm på l/sek. Nedstrøms dambruget. I tabel 6 er der for Florfenikol er anvendt en genfindelses procent på (1-0,4) jf. brev af 8. april fra Miljøstyrelsen, for øvrige mediciner er anvendt en genfindelsesprocent på 100 % I tabel 7 er der for Oxolinsyre, Sulfadiazin og Trimethoprim anvendt de genfindelsesprocenter som DFU rapport (134-04) anfører Egenkontrol. Som dokumentation og dermed egenkontrol gemmes følgende: Alle dyrlæge anvisninger. Registreringer over anvendt medicin og hjælpestoffer med angivelse af dato, produktionsafsnit samt dosering. 5.7 Hjælpestoffer. Baggrunden for nedenstående procedurer og de grafiske præsentationer er modelleringer i modelleringsprogrammet Pool Sim. De anførte omsætningsrater stammer fra brev af 8. april fra Miljøstyrelsen til dambrugskommunerne. Omsætningsraterne i produktionsenhederne er for formalin og brintoverilte, i brevet opdelt i en lineær omsætning i vandfasen udtrykt som mg/l/t, og en arealspecifik omsætning i sedimentet udtrykt som mg/m 2 /t. For at gøre disse omsætningsrater operationelle i Pool Sim er der beregnet en poolet omsætningsrate baseret på en gennemsnitlig vanddybde i dammene på 0,65 m og i bundfældningsbassinet på 1 m. De poolede omsætningsrater fremgår af nedenstående. For yderligere beregningsmæssige detaljer henvises der til medsendte regneark og de medsente Pool Sim filer. Forudsætningerne for beregningerne er nævnt i bilag 2

18 Procedure og doserede mængde er beskrevet under den grafiske fremstilling af koncentrationsforløbet for de enkelte stoffer. I forbindelse med Pool Sim beregningerne er der ved beregning af en volumen specifik omsætningrate for Formalin og Brintoverilte anvendt en gennemsnitlig vanddybde på 0,65 m. Behandlingsprocedure ved anvendelse af hjælpestoffer på Karup Elværks Dambrug

19 Formaldehyd Anvendt 24,5 % / 37 % formalin (l) Gentagelse (Timer) Behandlingsprocedure Der kan behandles to damme med en samlet vandvolumen på 500 m 3 Under overholdelse af KMKK på 15,18 μg 15,3 l / 10,1 l En fuld behandling kan foretages hver anden dag Der doseres 15 mg formaldehyd/l til ½ vandvolumen. vandforsyningen til de behandlede enheder holdes på 25 l/s Værdier på Y aksen er angivet som mg/l

20 Pereddikesyre Divosan eller Peraqua+ Anvendt Peredikesyre (kg) Gentagelse (Timer) Behandlingsprocedure Samtidig behandling i samtlige 15 damme med en samlet volumen på m 3 med en koncentration på 1,6 mg pereddikesyre under overholdelse af KMKK på 33 μg brintoverilte, 6,0 Behandlingen kan gentages hver dag Der doseres 1,6 mg pereddikesyre /l ved fuld vandvolumen Peraqua+ har et deklareret indhold på % H2O2 og % pereddikesyre Divosan har et deklareret indhold på % H2O2 og 1-5 % pereddikesyre Værdier på Y aksen er angivet som mg/l

21 H 2 O 2, som 30 % opløsning 35 % opløsning, Samtidig behandling af samtlige produktions enheder med en samlet volumen på 6250 m 3 underoverholdelse af KMKK på 33 μg/l Anvendt brintoverilte aktivt stof Gentagelse (Timer) 31,25 l Behandlingen kan gentages hver dag Behandlingsprocedure Der doseres 5 mg H2O2/l til samtlige produktionsenheder doseringen og behandlingen sker ved fuld vandvolumen Der kan anvendes 104 l 30 % opløsning eller 84 l 35 % opløsning.

22 5.8 Slamudbringning Slammet afhændes til gødningsformål efter de til enhver tid gældende regler jf. kravene bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål (Slambekendtgørelsen nr. 623 af 30. juni 2003). Inden bortskaffelse af slammet, vil der således udtages en repræsentativ prøve af Cd, Ni, Cd, og Ni. 5.9 Affald Driften af dambruget giver ikke anledning til større mængder olie- og kemikalieaffald, mængden estimeres til under 15 l pr. år. Olie- og kemikaliedunke, medicinrester mm. Køres på kommunens genbrugsplads. Tomme fodersække bliver afhændet ti kommunes genbrugsplads. Affaldet fra dambrugets drift håndteres efter Regulativ for erhvervsaffald fra Viborg Kommune. Døde fisk opbevares i lufttæt beholder og afhentes regelmæssigt. Mængderne af døde fisk estimeres under normale driftsforhold til kg døde fisk pr. år Til- og frakørsel Dambruget er beliggende på Aahavevej 5, 7470 Karup. Der vil være tale om transport af foder til virksomheden og transporter af fisk. Der vil i gennemsnit være tale om mellem 1-2 lastbiltransporter pr. uge. Det vurderes, at transporterne ikke giver anledning til gene for de omkringboende. 6.0 Egenkontrol Dambruget har jf. dambrugsbekendtgørelsen været pålagt at lade udtage 2 egenkontrolprøver. Denne frekvens ønskes opretholdt. 7.0 Drift og management For at optimere driften registreres der daglig fodring, flytning af fisk, døde fisk mm. Driftsdata m.m. bliver registreret på damniveau. Derudover anvendes hånd iltmåler og ph måler til intern kontrol på dambruget. Målingerne registreres løbende.

23 7.1 Driftsforstyrelser. I det følgende listes nogle af de mulige driftsforstyrrelser og uheld, som vil kunne medføre væsentlig forøget forurening fra dambruget, desuden er procedure til forebyggelse af negative konsekvenser ved interne og eksterne uheld medtaget. 7.2 Forurening af indløbsvand For at forebygge denne problemstilling, foretages normalt flere gange i døgnet visuel inspektion af dambrugets indløbsvand m.h.p. kontrol. I tilfælde af unormale tilstande alarmeres den driftsansvarlige og dambrugets nødprocedure for imødekommelse af denne situation sættes i værk. Procedure ved akut forurening af dambrugets indløbsvand: 1) vandindtaget til dambruget blokeres (Stands ulykken!!) 2)fodring indstilles / luk af for foderautomater 3)alarmer 112 og meld vandforureningsalarm 4)forureningskilden søges lokaliseret og stoppet 5)udtagning af vandprøver i rengjorte dunke (forefindes på dambruget) 7.3 Udbrud af sygdom i fiskebestanden (ved smittespredning) Udbrud af sygdom i fiskebestanden kan dels være forårsaget af smittespredning, dels være miljømæssigt betingede. Smittespredning via fugle søges hindret ved at alle produktionsfaciliteter er indendørs eller som minimum er overdækkede. Risikoen for udbrud af sygdomme forsøges ligeledes minimeret ved en høj grad af hygiejne på dambruget, foderautomater justeres og desinficeres regelmæssigt, ligesom øvrigt driftsudstyr desinficeres efter brug. Desuden foretages normalt flere gange i døgnet visuel inspektion af fiskenes helbredsmæssige tilstand. I tilfælde af unormale tilstande alarmeres den driftsansvarlige og dambrugets nødprocedure for imødekommelse af denne situation sættes i værk. Procedure ved konstatering af sygdom blandt fiskene: 1) fodring indstilles / luk af for foderautomater 2) kontakt til dyrlæge 3) behandling efter dyrlægens forskrifter 7.4 Håndteringsuheld Håndteringsuheld kan i værste fald forårsage personskade, fiskedød intern på dambruget og/eller forurening af det eksterne miljø nedstrøms dambruget. For at imødegå problemstillingen omkring håndterings - uheld, instrueres dambrugets medarbejdere behørigt i brugen af de enkelte maskiner på dambruget, samt i R- og S- sætninger, som er gældende i forbindelse med anvendelsen af de enkelte hjælpestoffer. Ved uheld med personskade, alarmeres på tlf.: 112 eller der konsulteres læge efter behov.

24 Ved håndterings - uheld med intern fiskedød og/eller forurening af det eksterne miljø nedstrøms dambruget til følge, iværksættes følgende aktionsplan Procedure ved akut forurening af dambruget og dets afløbsvand: 1) forureningskilden søges lokaliseret og stoppet (Stands ulykken!!) 2) fodring indstilles / luk af for foderautomater 3) regulering af frekvens til beluftnings/iltningsanlæg efter behov 4) alarmer 112 og meld vandforureningsalarm 7.5 Procedure for minimering af risiko for ovenstående uheld intræffer For at minimere risikoen for at ovenstående hændelser indtræffer, er nedenstående procedurer indarbejdet i de daglige arbejdsgange på dambruget. 7.6 Eftersyn: Proceduren for eftersyn på dambruget ligger først og fremmest i tilliden til den enkelte medarbejder, og den daglige dialog mellem de ansatte på dambruget, den vagthavende har til enhver tid pligt til at indberette alle afvigelser fra optimale driftstilstande til den driftsansvarlige. 7.7 Vedligeholdelse: Med hensyn til den generelle vedligeholdelse af dambruget og dets tekniske installationer, aftales de konkrete arbejdsopgaver fra dag til dag mellem den/de ansatte og ansvarshavende. Renseforanstaltninger vedligeholdes og efterses. Der føres dagligt tilsyn med anlægget. Ved afvigelse af normaldrift foretages udbedrende handlinger efter samråd med den driftsansvarlige, således at maksimal renseeffekt så vidt muligt altid opretholdes. 8.0 Referenceliste og kilder Dambrugsudvalgets Rapport, marts 2002, Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri. Notat: En vurdering af mulige effekter i vandløb som følge af dambrugenes forbrug af hjælpestoffer og medicin med særlig henblik på Formalin, Kloramin-T og Blåsten (Ole Sortkjær, DMU). Optimering af slutrensning på jorddambrug, Grønborg og Frier 2000 Bekendtgørelse om ferskvandsdambrug, vejledning om godkendelse af ferskvandsdambrug. Redegørelse vedrørende det tekniske grundlag for miljøgodkendelse af dambrug, DFU rapport nr Undersøgelse af eventuelle miljøpåvirkninger ved anvendelse af hjælpestoffer og medicin i ferskvandsdambrug, samt metoder til at reducere/eliminere sådanne påvirkninger, DFU rapport

25 Data fra arbejdsgruppen omkring faunapassage mm.

26 Bilag 1. Uddybende kommentarer til de enkelte stoffer. Stof Anvendes normalt mod Produktnavn (eksempel) Normal dosering Normal Metode behandlingslæng de dage Via foder 8-10 dage Via foder Kræver dyrlæge ordination Ja Evt. mulighed for substitution. Dog afhængig af resistens og lign. Mulig udledning til recipient Amoxicillin Bakterielle infektioner. Eks: Yngeldødelighedssyndrom (YDS) Amoxinsol 80 mg/kg fisk Florfenicol + Oxytetracyclin (YDS) Ja Florfenicol Bakterielle infektioner. Eks: Yngeldødelighedssyndrom Aquaflor, Ja Amoxicillin + oxytetrasy- Ja (YDS) Nuflor mg/kg fisk clin (YDS), Sulfa/trim + oxolinsyre (furunkulose) Oxolinsyre Bakterielle infektioner, Eks: Furunkulose, Branzil 12,5 mg/kg 8-10 dage Via Ja Sulfa/trim, florfenicol Ja rødmundsyge. fisk foder Oxytetracyclin Bakterielle infektioner. Eks: Yngeldødelighedssyndrom Terramycin 100 mg/kg 8-10 dage Via Ja Florfenicol + Amoxicillin Ja (YDS) eller rent stof fisk foder (YDS) Sulfadiazin Bakterielle infektioner. Eks: Rødmundsyge, Tribrissen (i 25 mg/kg 5-10 dage Via Ja Oxolinsyre, oxytetracyclin Ja furunkulose. kombination fisk foder og andre med Trimethoprim) Trimethoprim Bakterielle infektioner. Eks: Rødmundsyge, Tribrissen (i 5 mg/kg fisk 5-10 dage Via Ja Oxolinsyre, oxytetracyclin Ja furunkulose. kombination foder og andre med Sulfadiazin) Albendazol Hexamita (tarmsnylter) Valbazen 5 mg/kg fisk 3-5 dage Via Ja Ingen Ja foder Benzocain Bedøvelsesmiddel Benzoak eller Minutter Via bad Ja Tricain Nej rent stof Tricain Bedøvelsesmiddel MS-222 Minutter Via bad Ja Benzocain Nej

27 Vacciner Brintoverilte produkter Formalin Nogle af de sygdomme hvor immunisering kan opnås Vanddesinfektionsmiddel. Anvendes ved parasit, svampeangreb og gællebetændelse. Vanddesinfektionsmiddel. Anvendes ved parasit, svampeangreb og gællebetændelse. Ermogen Enteric redmouth + andre Biocare SPC Oxyper Deosan Divosan Formalin 24,5 og 37 % Forskelligt - Via dyp/ bad / injektion eller foder 3-10 ml pr m 3 vand ppm Hydratkalk Dam desinfektionsmiddel. Hydratkalk Ren stof Typisk dage til uger Forskellige iodprodukter Natriumklorid Desinfektion af udstyr + fodbad Iobac P 3-6 % Iobac P Vanddesinfektionsmiddel. Anvendes ved parasit, svampeangreb og gællebetændelse. Fodersalt 0-10 kg pr m 3 vand ½ - 1 time Tilsættes vandfasen. ½- 1 time Tilsættes vandfasen. Sekunder / minutter ½ time til flere døgn Påstrøs overflade Via bad eller påsprøjning Tilsættes vandfasen. Nej Nej Ja - Nej Nej Nej Nej Formalin, kobbersulfat, kloramin-t, natriumklorid, dog afhængig af den enkelte situation Brintoverilte, kobbersulfat, kloramin-t, natriumklorid, dog afhængig af den enkelte situation Ingen når der er tale om jorddame Virkon S og brintoveriltebaserede produkter Formalin, brintoverilte, kloramin-t, kobbersulfat, dog afhængig af den enkelte situation Ja Ja Nej Nej Ja

28 Bilag 2. Medicin. Kontrolperiodens længde Med kontrolperioden menes den tid, hvor udledningen rent faktisk finder sted. For antibiotika viser undersøgelser (Medicin og hjælpestof projekt fase II), at udledningen er længere end behandlingsperioden. Der vil således i et vist antal dage blive frigjort antibiotika fra fisk og sandsynligvis også sediment. Hvor lang denne periode er, vides endnu ikke. Indtil ny dokumentation er tilvejebragt, sættes kontrolperioden dog til behandlingsperiodens som er 10 dage Reduktionsfaktorer Medicin og hjælpestof projektets fase II viste, at der ved det pågældende dambrug over hele kontrol perioden blev udledt mindre end der blev tilsat. Der fandt altså en vis reduktion sted inde på dambruget. Detaljerede forsøg (som dem som blev udført med hjælpestofferne) blev ikke udført da analyse firmaerne ved projektets begyndelse simpelthen ikke havde de nødvendige test. Der er senere af Miljøklagenævnet blevet rejst tvivl om en generel anvendelse af genfindelses procenterne, i Miljøstyrelsens brev anføres en genfindelses procent på 60 for Florfenicols vedkommende som er anvendt i den reviderede ansøgning, for de øvrige mediciner er der indtil ny viden forligger anvendt de reduktionsfaktorer, som blev fundet i Medicin og hjælpestof projektets fase II. Dette er følgende: Stof Genfindelses procent Sulfadiazin 24 Trimethoprim 60 Oxolinsyre 36 Florfenicol 60 Øvrige Ukendt (sættes foreløbig til 100) Det må antages at disse genfindelsesprocenter (i recipienten) for mange anlæg formentlig er mindre. Forsøgene der ligger til grund for tallene blev udført på traditionelt dambrug med bundfældning (og mikrosigte), som eneste renseforanstaltning. Der var altså hverken plantelaguner og/eller biofiltre som formentlig vil kunne omsætte antibiotikaene yderligere. Overholdelse af KMKK. KMKK er de værdier som koncentrationstoppe (også for længerevarende udledninger) ikke må overstige. Beregningerne for disse er baseret på de formler, som er angivet i Medicin og hjælpestof projektets fase II og senere angivet i brev fra Skov og Naturstyrelsen dateret d. 5. januar Forudsætningerne for at kunne anvende disse formler på andre anlæg, end det i projektet afprøvede, følger ovenstående Argumentationen. Der regnes med fuld opblanding i recipient.

29 Bilag 3. Hjælpestoffer. Omregningsfaktorer. Stof Produkt Formel for produkt Vægtfylde Molvægt produkt Molvægt stof aktivt stof pr enhed Formalin Formalin 37 % CH 2 OH + H 2 O 1, g pr liter Formalin 24,5 % CH 2 OH + H 2 O 1, g pr liter Brintoverilte Opløsning 30 % H 2 O 2 + H 2 O 1,11 34, g pr liter Opløsning 35 % H 2 O 2 + H 2 O 1,13 34, g pr liter Oxyper BioCare SPC 2Na 2 CO 3 3H 2 O 2 314,06 34,02 97 g pr kg (90 %) Divosan, Deosan, Peraqua Pereddikesyreopløsning med ca % brintoverilte 1,09 Op til 164 g pr liter