Et indblik i kompetencesituationen i Region Syd danmark. Notat udarbejdet til Region Syddanmark, februar 2015

Transkript

1 Et indblik i kompetencesituationen i Region Syd danmark ½ Notat udarbejdet til Region Syddanmark, februar

2 Kompetencesituationen inden for Region Syddanmarks fem forretningsområder Et indblik i kompetencesituationen i Region Syddanmar Notat udarbejdet til Region Syddanmark Udgivelsesår 2015 Om Oxford Research Knowledge for a better society Oxford Research er en specialiseret videnvirksomhed med fokus på velfærdsområderne og erhvervs- og regionaludvikling. Oxford Research gennemfører skræddersyede analyser, implementeringsevalueringer og effektevalueringer for offentlige myndigheder, fonde og organisationer i civilsamfundet. Vi rådgiver også om strategiudvikling, faciliterer udviklingsprocesser og formidler vores viden på undervisningsforløb og seminarer. Vi kombinerer akademisk fordybelse, strategisk forståelse og god kommunikation på den måde skaber vi anvendelsesorienteret viden, der kan gøre en forskel. Oxford Research er grundlagt i 1995 og har selskaber i Danmark, Norge, Sverige og Finland. Oxford Research er en del af Oxford Gruppen. Oxford Research A/S Falkoner Alle 20, Frederiksberg C Danmark (+45) office@oxfordresearch.dk 1

3 Indhold 1. INTRODUKTION OG SAMMENFATNING Sammenfatning 3 Efter og videreuddannelse Energieffektivisering Sundheds og velfærdsløsninger Offshore Kreative erhverv, herunder design Turisme 20 2

4 Kompetencesituationen inden for Region Syddanmarks fem forretningsområder 1. Introduktion og sammenfatning Formålet med følgende notat er at beskrive arbejdskraft og kompetencesituationen med særligt fokus på erhvervsuddannede inden for Region Syddanmark. Første del af notatet opsummerer mere generelle betragtninger om tendenser i efterspørgsel og udbud efter erhvervsuddannet arbejdskraft i Region Syddanmark set i relation til resten af landet. I notatets anden del tages der udgangspunkt i regionens tre forretningsområder bæredygtig energi (energieffektivisering og offshore), sundheds- og velfærdsinnovation samt oplevelseserhverv (kreative erhverv og turisme), som der gås mere i dybden med. Hovedgrundlaget for notatet er en gennemgribende litteratur- og rapportsøgning. Søgningen har fokuseret på at finde informationer, der kan belyse - både på nationalt og regionalt niveau - de enkelte forretningsområders udviklingstendenser, nuværende medarbejderprofiler, kommende efterspørgsel og rekruttering af erhvervsuddannet arbejdskraft, samt brugen af opkvalificering og efteruddannelse og barrierer herved. Ydermere er der fokus på at pege på betydningsfulde udfordringer ift. at få kvalificeret arbejdskraft. Materialet fra søgningen holdes op imod viden, der er indsamlet gennem interviews med repræsentanter for de enkelte forretningsområder. 1.1 SAMMENFATNING Nærværende sammenfatning bygger på grundig desk research af udviklingstendenser og trends om efterspørgsel og udbud af kvalificeret arbejdskraft, herunder med særligt fokus på erhvervsuddannede, i Region Syddanmark såvel som i andre danske regioner og på nationalt niveau. Endvidere er viden og konklusioner fra analysen af de enkelte forretningsområders udviklingstendenser, medarbejderprofiler, efterspørgsel efter erhvervsuddannet arbejdskraft samt efteruddannelse inden for områderne inddraget. Flere analyser peger på, at der de næste 5-10 år generelt vil komme til at være mangel på kvalificeret arbejdskraft i Danmark, mens behovet for ufaglærte vil blive ved med at falde drastisk. Arbejdernes Erhvervsråd 1 anslår eksempelvis, at der frem mod 2020 vil mangle op mod personer med erhvervs- og videregående uddannelser. Især tyder det på, at der vil der blive mangel på tekniske faglærte samt personer med korte videregående uddannelser inden for de tekniske områder. Manglen vil til dels skyldes øget efterspørgsel men i høj grad også et faldende udbud pga. af aldrende arbejdsstyrke og for få personer, der får 1 Se: 3

5 en erhvervs- eller kort videregående uddannelse. Efterspørgslen efter højtuddannet arbejdskraft vil også stige kraftigt. Udbuddet af højtuddannede er dog også de seneste år steget, da et stigende antal unge vælger en lang videregående uddannelse. Inden for en række brancher påpeger nogle analyser såvel som en række markante virksomheder som eksempelvis Novo Nordisk 2, at der dog stadig vil opstå mangel på højtuddannede inden for især de naturvidenskabelige og tekniske områder. Ser vi på Region Syddanmark er situationen i store træk den samme. Analysen af litteratur, rapporter og interviews viser, at der er et tværgående - både inden for regionens fem forretningsområderne, men også for mange sektorer uden for områderne - generelt behov for at få medarbejdere, der: er højspecialiserede og har længere videregående uddannelser eller PhD inden for bla. Ingeniørfagene. har en erhvervs-handson-praktisk baggrund som fx håndværker, men som også har taget en overbygning, der både klæder medarbejderen på til at håndtere komplekse helhedsorienterede projekter og processer, men som også er specialiserede inden for bla. clean tech, elektronik, IT, data mv. er efteruddannede og opkvalificerede inden for områder, der specialiserer dem i internationalisering (fx sprog og kulturforståelse), markeds og kundefokus, innovation (både ift arbejdsgange, produktion og service) og formidling og kommunikation. Ser vi mere specifikt på efterspørgslen efter erhvervsuddannede (EUD) på tværs af forretningsområderne, samt med blik for den generelle udvikling inden for erhvervslivet i regionen, synes der at være en tendens til, at der fremadrettet vil blive særligt behov for og mangel på: 2 Se: 4

6 Kompetencesituationen inden for Region Syddanmarks fem forretningsområder De mange store kommende byggerier VVS er og infrastrukturprojekter rundt om i Elektrikere Industriteknikere Danmark, herunder opførelsen af de Smede Skibsmontører, store nye regionale hospitaler forventes at medføre, at der kommer man- Automatikteknikere Mekanikere (særligt lastbilmekanikere) Værktøjsmagere Plastmagere gel på faglærte inden for nogle af IT faglige fx IT supporter, datatekniker, programmører byggefagene. Herudover spiller den Snedkere Struktører, generelt stigende digitalisering og Tjenere Kokke brug af it også ind i behovet for faglærte med it kompetencer. Det er en Kontoruddannede tendens, der gør sig glædende på tværs af såvel regioner som brancher, og er dermed ikke en udviklingstendens, der alene er relateret til Region Syddanmark og de fem forretningsområder. Derudover ser en stor del af efterspørgslen efter erhvervsuddannede ud til at komme fra alle forretningsområderne. Den væsentligste årsag til udviklingen er, at langt færre unge i dag går i gang med en erhvervsfaglig uddannelse. For bare ti år siden var det cirka 30 procent af en ungdomsårgang, der tog en erhvervsuddannelse. I dag er det kun lidt over 20 procent 3. Yderligere har den demografiske udvikling betydning for efterspørgslen, idet flere af de ældre faglærte går på pension i de kommende år, og der står således ikke unge faglærte til at overtage deres arbejde. En analyse fra 2013 er med til fastslå, at der særligt i forhold til industriteknikere og maskinarbejdere, er risiko for aldersbetinget kompetencemangel 4. Endvidere er der i øjeblikket en særlig situation inden for offshore området, da de faldende oliepriser bevirker, at det er meget vanskeligt for branchens virksomheder at sige noget om den fremtidige efterspørgsel. En faldende efterspørgsel inden for offshore industrien vil alt andet lige påvirke den generelle efterspørgsel efter tekniske erhvervsudannede, da offshore branchens faldende behov vil frigive faglærte hænder til andre dele af erhvervslivet fx energieffektivisering. Ud over mangel på de konkrete faglærte (EUD) viser kortlægningen også, at selvom der måske ikke er mangel på en given gruppe af faglærte kan det være et problem, at de fag- 3 Ugebrevet A4, Feb. 2013: Voldsom mangel på faglærte fremover. 4 NewInsight (2013): Demografisk betinget arbejdskraftmangel for faglærte i industrien. 5

7 lærte, der findes ikke er dygtige nok. Det vil sige, at der umiddelbart er nok unge med en given uddannelse, men at de ikke besidder et højt nok fagligt niveau, hvilket bl.a. skyldes erhvervsskolernes dårlige image, der gør det vanskeligt at tiltrække dygtige og engagerede unge. Efter og videreuddannelse På tværs af forretningsområderne sender man medarbejdere på opkvalificerende efteruddannelse. Særligt inden for byggeribranchen sendes hver tredje på kurser, som sætter fokus på energieffektivisering, bæredygtighed o.l. Under hvert forretningsområde er nævnt eksempler på konkrete kompetencegivende uddannelser og opkvalificerende kurser. Der fremføres på baggrund af interviewene en række barrierer for at sende medarbejdere på efteruddannelse. Dels nævnes det, at der er mangel på konkrete specialiserede uddannelser fx inden for den maritime sektor. Derudover nævnes tid som en barriere. Mange medarbejdere har ikke tid til at efteruddanne sig, og hvis lederen ikke prioriterer tiden til det og går forrest sker det ikke. Ligesom erfaringerne peger på, at der skal være fokus på efter- og videreuddannelsens umiddelbare nytteværdi i deres job for at tiltrække de faglærte 5. En analyse fra peger ligeledes på en række mere generiske faktorer, der har betydning for, hvorvidt faglærte videreuddanner sig. Det er bl.a. faktorer som den faglærtes alder ved fuldførelse af erhvervsuddannelsen, hvor data viser, at jo yngre de faglærte er, når de er færdiguddannet, jo større er deres tilbøjelighed til at videreuddanne sig. Endvidere peger analysen på, at erhvervsfagligt hovedområde har betydning for, hvorvidt de faglærte videreuddanner sig. Der er således flest fra hovedområdet Teknologi & Kommunikation, fx elektrikere, der uddanner sig på både korte og videregående uddannelser. Overgangen til korte videregående uddannelser er ligeledes udbredt blandt faglærte fra uddannelser inden for Jord til Bord, Håndværk & Teknik, Service og Landbrug & Fiskeri, mens overgangen til mellemlange uddannelser er mest udbredt blandt uddannede fra Bygge & Anlæg, Mekanik, Transport & Logistik og Sundhed, Omsorg & Pædagogik. Derudover er der flere analyser, der peger på at rekrutteringen til erhvervsskolerne har betydning for andelen af faglærte, der vælger at videreuddanne sig. Der peges således på, at hvis andelen af faglærte, der videreuddanner sig skal øges, stiller det krav til at flere uddannelsesmodne unge optages på erhvervsskolerne. Ligesom AKF (2012): Muligheder og barrierer for videregående uddannelse blandt unge med en erhvervsuddannelse (EUD). 6

8 Kompetencesituationen inden for Region Syddanmarks fem forretningsområder også mere information og viden blandt de faglærte om deres efter- og videreuddannelsesmuligheder bl.a. på erhvervsakademiuddannelserne vil styrke efter- og videreuddannelsen af erhvervsudannede 7. En ny undersøgelse fra 2014 fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) viser, at en barriere for at videreuddanne ufaglærte er at de ufaglærte ikke er motiveret til skolebænken. 8 Analysen af data fra Danmark Statistik viser, at det kun er et par tusinde af de ufaglærte, der årligt får en erhvervsuddannelse (EUD). En supplerende spørgeskemaundersøgelse blandt 1000 af de ufaglærte viser, at det blot er 17 %, som er motiveret til at uddanne sig. Der fremføres i forlængelse af undersøgelsen tre tiltag, som kan få flere ufaglærte i uddannelse: For det første skal arbejdsgivere, ledere og kollegaer opfordre til uddannelse. Og især kollegaernes påvirkning er stærkest. For det andet skal de ufaglærte vejledes bedre om mulighederne for at blive faglært på afkortet tid. For det tredje skal de ufaglærtes skrive-, læse- og regnekompetencer styrkes, færdigheder de fx kan få ved at deltage i forberedende voksenuddannelse. I de følgende afsnit beskrives de fem forretningsområder i større detalje mht. udviklingstendenser samt de fremadrettede kompetencebehov, hvor der særligt fokuseres på behovene relateret til de erhvervsuddannede. 7 Afrapportering af arbejdet i EA2015-arbejdsgruppen Fra EUD til videregående uddannelse, oktober 2012 samt AKF (2012): Muligheder og barrierer for videregående uddannelse blandt unge med en erhvervsuddannelse (EUD). 8 Fra ufaglært til faglært, Danmarks Evalueringsinstitut,

9 1.2 ENERGIEFFEKTIVISERING Energieffektiviseringsområdet er et område, der er under stadig voksende fokus både nationalt, inden for den private og offentlige sektor i Danmark, samt på globalt plan 9. Der er en stigende grad af efterspørgsel på højteknologiske løsninger, der kan imødekomme globale udfordringer inden for klima -, energi - og miljømæssige agenda. Det drejer sig konkret om aktiviteter, der kan bidrage til udvikling, fremstilling og implementering af nye processer og produkter, der reducerer energiforbrug og brugen af fossile brændstoffer. For at kunne følge med i udviklingen på området er det derfor centralt, at virksomheder med fokus på energieffektivisering har adgang til relevante kompetencer. I 2010, og igen i 2012 har Klima -, Energi- og Bygningsministeriet 10 offentliggjort undersøgelser, der på nationalt plan beskriver, hvad det er for uddannelses- og kompetencemæssige profiler som cleantechvirksomheder 11 rekrutterer og efterlyser i fremtiden. Den overordnede konklusion af undersøgelserne er, at virksomhederne inden for cleantech i stigende grad rekrutterer cleantech teknisk uddannet personale. Det er dog primært nyuddannede med uddannelser på kandidat og PhD niveau, hvorimod ufaglærte rekrutteres i mindre grad. De erhvervsuddannede udgjorde i 2010 halvdelen af de cleantech teknisk uddannede som branchen rekrutterede på landsplan, hvilket er et svagt fald på 2 % fra I perioden er der sket et markant fald i ufaglærte på 26 % til fordel for erhvervsuddannede og højt uddannede. Efterspørgselsmønsteret afhænger generelt af konjunkturerne. Og efterspørgsel inden for clean-tech afhænger også af om man specifikt ser på virksomheder i vækst eller generelt på tværs af clean-tech området. Vækstvirksomheder efterlyser i større grad højt uddannede specialister, hvorimod virksomheder generelt inden for clean-tech efterspørger erhvervsuddannede medarbejdere inden for maskin, produktion og procesoptimering, samt miljø og planlægning. Der er overordnet set ingen flaskehals ift rekruttering af erhvervsuddannede, da der ny-uddannes flere end hvad arbejdsmarkedet kan opsuge. Dog fremhæves følgende erhvervsuddannede profiler som svære at rekruttere; inden for salg, maskinteknik, vandkompetencer og energi - og byggeriområdet. 9 OECD 2011: Towards Green Growth & interview med repræsentant for CLEAN klyngen i RegSyd 10 Undersøgelse af uddannelsesbehov blandt cleantechvirksomheder, Brøndum et al. for Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, Defineret ved, at producere et produkt og/eller serviceydelse, der dels udnytter vedvarende materialer og energikilder og/eller reducerer anvendelse af naturressourcer ved at udnytte ressourcerne mere effektivt og produktivt for slutkunderne, dels begrænse eller fjerne forurening og giftigt affald 8

10 Kompetencesituationen inden for Region Syddanmarks fem forretningsområder I rapporten Fremtidens medarbejder - inden for området energi og bæredygtighed 12, der er fra 2014, beskrives det hvilke vækstkompetencer der er afgørende for, at virksomhederne fortsat kan udvikle sig og skabe vækst. Rapporten har særligt fokus på hovedstadsregionen. Der peges her konkret på, at der efterlyses erhvervsfaglige 13 medarbejdertyper, der: Kan agere som globale forretningsudviklere og bidrage til at identificere vækstmuligheder, her nævnes maskinmester, bygningskonstruktør, smed, elinstallatør, tømrer, handelsuddannede. Er fleksible og kundeorienterede driftsmedarbejdere, her nævnes maskinmester, elektriker, smed, tømrer, mekaniker, værktøjsmager, teknisk assistent, teknisk design og kontoruddannede. Er markedsorienterede og kan udvikle bæredygtige løsninger, her nævnes maskinmester, bygningskonstruktør, teknisk design, mekaniker, smed. I Nordjylland suppleres dette synspunkt blandt virksomheder inden for energi og miljø, der i fremtiden efterlyser erhvervsuddannede medarbejdere, der kan tænke helhedsorienteret på tværs af tømrer-, elektriker og VVS faget 14. I Region Syddanmark viser undersøgelsen Lean Energy Klyngen for det første, at regionen har en meget stærk energieffektiviserings-erhvervsklynge, med en stor eksportandel, der underbygger at regionen både nationalt og globalt står stærkt konkurrencemæssigt og i kampen om at udbygge styrkepositioner på området 15. Antallet af virksomheder og arbejdspladser er vokset markant inden for de seneste år, hvilket er en tendens, der underbygges af interview med repræsentant for CLEAN klyngen i Region Syddanmark, der påpeger at tingene går stærkt inden for området, produkter og teknologier er eftertragtes - og eksporteres meget og der vil fortsat være store vækst på området i fremtiden. For det andet viser undersøgelsen, at der, på lige fod med nationale undersøgelser, er en tendens til at de nye medarbejdere, der er rekrutteret til virksomhederne i højere grad har længere videregående uddannelser og phd er, hvorimod andelen af ufaglærte er faldende. Fokus på behovet for højuddannet arbejdskraft inden for 12 Fremtidens medarbejder indenfor energi og bæredygtighed, Teknologisk Institut, EUD, KVU, MVU 14 Fremkom2 sektorrapport for energi og miljø, Lean Energy Klyngen i Region Syddanmark, Reg X, Napier et al. 9

11 regionens grønne energi produktion er også beskrevet i rapporten af Houmøller m.fl. (2010). 16 Billedet og udviklingen svarer til den generelle udvikling i Danmark. En nyere rapport fra Region Syddanmark ser på beskæftigelsen og efterspørgslen efter arbejdskraft inden for hele industriområdet 17 og her ser man en stigning i rekruttering af erhvervsfaglige, samt risiko for fremtidig mangel på industriteknikere-, svejsere og smede. Matchproblemet (forholdet mellem udbud og efterspørgsel) inden for energieffektiviseringsområdet er meget afhængig af konjunkturerne 18. Ved højkonjunktur vurderes det, at der inden for få år vil være en høj risiko for, at match problemet opstår inden for fagområderne bygge og anlæg, samt maskin og produktion. Og her vil der blive brug for erhvervsuddannede medarbejdere, der er særligt clean-tech orienterede som er; elektriker, VVS-energi, procesoperatør og industritekniker. Ser man på opkvalificering og efteruddannelse inden for clean-tech området viser en national undersøgelse, at en tredjedel af virksomhederne sender medarbejdere på efteruddannelse - og det vurderes at komme til at stige 19. Det er særligt inden for byggeri, at man sender medarbejdere på kompetencegivende kurser målrettet energi og miljørigtig byggeri, klimatilpasning, indeklima o.l. I den overvejende del af de fundne rapporter og undersøgelser inden for energieffektiviseringsområdet, samt gennem interview med repræsentant for CLEAN klyngen, er det tydeligt, at problematikken vedrørende kvalificerede arbejdskraft nationalt og i Region Syddanmark ikke blot handler om behovet for erhvervsuddannet personalet, men i stigende grad handler om behov for at få højt kvalificerede arbejdskraft, der er specialiseret inden for ingeniørfaget og som gerne har en phd grad. Produkter og processer bliver mere og mere komplekse og specialiserede, så derfor er der brug for ingeniørfaglige, der ved noget om fx robotteknologi og automatik. Dem er der ikke mange af i regionen, derfor rekrutteres der internationalt bl.a. fra Tyskland. Ud over medarbejdere med lange videregående uddannelser, efterspørges der medarbejdere med håndværkerbaggrund, der har hands-on erfaring, men som samtidigt har læst videre på en overbygning med fokus på elektronik, software, hardware, proces, mekanik og it. De nævnes især som relevante for små og mellemstore virksomheder. 16 Videntung, grøn produktion inden for energisektoren i Region Syddanmark, Houmøller et al., Analyse af beskæftigelsen og efterspørgslen i industrien i Syddanmark, Undersøgelse af uddannelses- og kompetencebehov blandt cleantechvirksomheder, Brøndum et al., Undersøgelse af uddannelses- og kompetencebehov blandt cleantechvirksomheder, Brøndum et al.,

12 Kompetencesituationen inden for Region Syddanmarks fem forretningsområder For at imødekomme de udfordringer, der er med at rekruttere kvalificeret arbejdskraft anbefales det, at uddannelsesinstitutioner i større grad skal samarbejde med erhvervslivet. De studerende skal knyttes til en virksomhed, hvor de kan tage et praktikophold og lave projekter og speciale med afsæt i nogle af de emner, som virksomheden har behov for at få belyst, udviklet mv SUNDHEDS OG VELFÆRDSLØSNINGER Danmark har en styrkeposition inden for området for sundhed og velfærdsløsninger. Det er særligt på lægemiddelområdet, medicoområdet samt hjælpemiddelområdet. Inden for service- og driftsløsninger, rådgivning og sundheds-it er Danmark også godt med. Samtidig har vi en stærk viden- og forskningsbase på området og en lang tradition for offentlig-privat samspil om bl.a. udvikling og test af sundheds- og velfærdsløsninger. Vi har desuden en veludbygget offentlig sektor, der efterspørger fremtidsrettede og effektive løsninger. Hertil kommer at det globale marked for sundheds- og velfærdsløsninger forventes at stige betydeligt i de kommende år som følge af en aldrende befolkning, stigning i antallet af livsstilssygdomme, flere patienter med kroniske sygdomme samt borgernes øgede forventninger til behandling, pleje og omsorg 21. Tabellen neden for viser en oversigt over eksempler på produkter og ydelser på feltet, fordelt på kompetenceområder. 20 Interview med en lokal repræsentant for et klyngeinitiativ målrettet clenatechområdet. 21 Vækstteamet for sundhed- og velfærdsløsninger. Nedsat af regeringen

13 Kompetenceområde It-systemudvikling Intelligente hjælpemidler Automatisering Telemedicin Medicintekniske hjælpemidler Diverse Eksempler på produkter og ydelser til sundheds- og socialområdet Elektroniske patient journaler, administrative it-systemer til fx bosteder og institutioner Selvkørende (robot)støvsugere, hæve-, sænke og løfteanordninger, intelligente senge, håndholdte computere til sundheds- og plejepersonale Robotter til kirurgi, diagnostik og blodprøvning, pakning af medicin i dagsrationer, automatisering sf supportfunktioner (mad, vask, indkøb, transport) på institutioner Patientkufferter til kroniske patienter, videokonsultationer til brug for hjemmehjælpere og patienter Måleapparatur, engangsartikler osv. Øvrige underbrancher relateret til sunds- og socialområdet Kilde: Velfærdsteknologi og service i Region Syddanmark, 2008 Også Region Syddanmark har en stærk velfærdsteknologisk klynge, hvor antallet af virksomheder vokser. Nye iværksættervirksomheder dukker op og eksisterende virksomheder ser nye muligheder inden for området og omlægger deres produktion 22. En regional rapport fra 2013 viser, at ca (ca. 14 % af den private beskæftigelse inden for velfærdsteknologi og service i Danmark) personer i syddanske private virksomheder er beskæftiget med udvikling og produktion af velfærdsteknologi 23. De beskæftigedes uddannelses- og kompetenceniveau er væsentligt for virksomhedernes værdiskabelse og produktivitet inden for sundhed og velfærdsløsninger. Ser man på den generelle uddannelsesmæssige sammensætning af medarbejdere i virksomhederne inden for området, så det relativt højt sammenlignet med andre private virksomheder. Det gælder navnlig inden for lægemidler og sundheds-it, hvor op mod 60 pct. af de beskæftigede har en videregående uddannelse. Det har ikke været muligt at finde konkrete tal på, hvor mange erhvervsuddannede, der er ansat inden for sundheds og velfærdsløsninger, samt hvad der kendetegner deres uddannelsesprofiler. 22 Det velfærdsteknologiske økosystem. Reg X. Napier et al. 23 Syddansk klynge: Sundheds og velfærdsinnovation Region Syddanmark. 12

14 Kompetencesituationen inden for Region Syddanmarks fem forretningsområder Sammenholder man alle rapporter inden for sundheds og velfærdsløsningsområdet der sætter fokus på uddannelse og kompetencer er det et fælles træk, at der peges på bestemte typer af kompetencer der efterspørges i virksomheder og i sundhedssystemet. En rapport udarbejdet af Teknologisk Institut 24 på baggrund af interviews med ca. 200 virksomheder på det sundheds-og velfærdsteknologiske området viser, at der i fremtiden er behov for medarbejdertyper, der er kendetegnet ved: at være internationale markedsudviklere, der er stærke inden for sprog og kultur. at have et solidt kendskab til sundhedssystemet og de krav, der er til dokumentation, afprøvning mv. at være sundhedsfaglige medarbejdere, der formår at tænke i innovative arbejdsgange. at være innovative drifts - og faglærte medarbejdere, der kan tænke i smarte løsninger inden produktion og service. Der nævnes konkret kompetencer som: at beherske IT redskaber, statistik og databehandlingsprogrammer, test og evaluering af prototyper mv. Det suppleres af en rapport fra Oxford Research udarbejdet for Undervisningsministeriet, der opsummerer, at der er behov for at opkvalificere og uddanne inden for området: teknologiforståelse, formidlingskompetencer fx om anvendelse af velfærdsløsninger og innovativ tænkende med fokus på udvikling af arbejdsgange 25. Det betyder både, at der er behov for at opkvalificere og uddanne det sundhedsfaglige personale inden for den offentlige sektor til at imødekomme de behov der er og kommer på området. Men også, at der på tværs af den offentlige og private sektor er et konkret behov for at rekruttere erhvervsuddannede medarbejdere, der er tekniske stærke (automatiktekniker, industritekniker) og er uddannede inden for IKT (information og kommunikationsteknologi), IT og data (IT support, datatekniker, programmør) OFFSHORE Offshoreområdet består, ud over de olie- og gasrelaterede aktiviteter, også af aktiviteter relateret til udvikling, produktion, opsætning og vedligehold af havvindmøller. Dette er et område i vækst. Der er store overlap mel- 24 Fremtidens medarbejder inden for sundhed og velfærdsløsninger. Teknologisk Institut, Velfærdsteknologier forudsætninger og konsekvenser for erhvervsudannede. Oxford Research, FremKom2. Sundhedsvæsen, sundhedsteknologi og medico. Region Nordjylland

15 lem offshore virksomheder inden for vind og olie, og generelt set er det også mange af de samme kompetencer og medarbejdertyper, der efterspørges. Der er inden for det sidste år sket et stort fald i oliepriserne, og der er i den forbindelse stor usikkerhed om vækstperspektiverne inden for branchen. Nogen tror på, at de faldende oliepriser vil betyde betragtelige tab af jobs inden for de kommende år, mens andre ikke tror, at det vil skabe de store forandringer for branchen. På baggrund af et interview med en repræsentant fra offshorebranchen i Region Syddanmark 27 blev det påpeget, at branchen generelt går igennem besparelser på grund af de faldende oliepriser, men at disse besparelser primært er inden for nybygning, hvilket ikke er så stor i Danmark og dermed vurderes det, at de faldende oliepriser ikke i så høj grad vil påvirke offeshorebranchen i Danmark, samt i Region Syddanmark (der har den største andel af ansatte i DK) 28. På baggrund af rapporten Det blå Danmark 29 fra 2013 er der gennemført en national analyse af arbejdskraft, kompetence- og uddannelsesbehovet for de erhvervsuddannede inden offshoresektoren 30 og i et interview med repræsentant for offshorebranchen i Region Syddanmark fremhæves det, at der fremadrettet vil blive et behov for at uddanne flere smede, teknikere og maskinmestre. Selvom faldet i oliepriserne gør, at efterspørgslen i arbejdsstyrken falder, så vil der stadig være efterspørgsel efter nye folk; både fordi branchens ældre går på pension, men også fordi branchen er under pres internationalt, forstået på den måde, at de unge nyuddannede søger til udlandet, hvor lønningerne er højere. Især maskinmestre efterspørges, da den danske maskinmesteruddannelse er unik og maskinmestrene får en bred teknisk forståelse, hvilket der er efterspørgsel efter. Derudover efterspørges elektrikere, industriteknikere, skibsmekanikere og montører, samt handels- og kontoruddannede (jf. figur nedenfor 31 ). 27Der er foretaget et interview med en lokalrepræsentant for offshorebranchen for at få et nutidigt billede af kompetencebehovet inden for branchen 28http:// %20offshorebranchen.pdf 29http:// %20og%20uddannelsesbehov%2017.%20april% pdf 30 I rapporten dækker Det Blå Danmark over følgende brancher: 1) Offshore (udvinding af olie, naturgas og vindenergi) 2. støtteerhverv til offshore 3. bygning af skibe og maritimt udstyr (nybygnings- og reparationsværfter, underleverandører til bygning og udrustning af skibe mv.) 4. skibsfart og anden transportformidling (rederier, skibsmæglere mv.) 5. hjælpe virksomhed i forbindelse med transport (havne mv.) 31http:// %20og%20uddannelsesbehov%2017.%20april% pdf 14

16 Kompetencesituationen inden for Region Syddanmarks fem forretningsområder Elektrikere Smede Maskinarbejdere Skibemekanikere Kontoruddannede Handelsuddannede Automatikteknikere Skibsmontører Plastmagere Kilde: Oxford Research, februar 2013: Det blå Danmark 32 Inden for vindmølleproduktion efterspørges der desuden plastmagere, ligesom elektrikere også er meget efterspurgte. Nedenstående boks opsummerer efterspørgslen: Grundet internationalisering (både mht. datterselskaber i udlandet, udenlandske medarbejdere og outsourcing af produktionen) stilles der i højere grad krav til at de faglærte opkvalificeres inden for sprogkundskaber og kulturforståelse, hvilket bla. kan opnås gennem et udlandsophold. Derudover påpeger rapporter på området, at der er et behov for at ændre på erhvervsuddannelserne for bla. elektrikere og smede, så de får mere fokus på innovation og udvikling. Elektrikerne skal have flere kompetencer inden for skibs-el og offshore-el samtidig med at der efterlyses smede, der kan løse offshoreopgaver eksempelvis på en bore- eller produktionsplat- 32http:// %20og%20uddannelsesbehov%2017.%20april% pdf 15

17 form. Ydermere ses der et behov for, at der er mere el på skibsmontør-uddannelsen 33. Generelt er det specialisterne, som er de sværeste at skaffe dette er især fordi mange af specialisterne flytter til Norge pga. bedre lønninger. Samtidig efterlyses uddannelser, hvor man kombinerer fagspecialisterne og de højt uddannedes viden indenfor eksempelvis teknik og økonomi. På samme vis peger tendensen på et behov for tværfagligt samarbejde på erhvervsskolerne, der kan styrke de uddannedes kompetencer i forhold til at arbejde på tværs af faggrænser samtidighed med at det giver en bedre forståelse af egen faglighed. I rapporten Det Blå Danmark viser analysen, at der er en barriere i forhold til efter- og videreuddannelse af de faglærte, da der i realiteten er for få uddannelser, som man kan bygge oven på erhvervsuddannelserne bl.a. inden for den maritime sektor. Derudover påpeges det, at en højkonjunktur kan skabe travlhed, som gør at medarbejderne har for travlt til at sidemandsoplære og tage praktikanter ind, samt til at komme på efteruddannelse. 1.5 KREATIVE ERHVERV, HERUNDER DESIGN De kreative erhverv dækker over en bred vifte af forskellige brancher som eksempelvis design, møbelindustri, fremstilling af beklædning samt produktion af film, tv og musik. Det som binder brancherne sammen på tværs er, at produkterne/serviceydelserne giver kunderne en oplevelse af kulturel eller kunstnerisk art samt, at produktionen er forbundet med en kreativ proces 34. De kreative erhverv har således en bred snitflade, og der kan da også erkendes en tendens til, at design og kreativitet ikke alene handler om produkternes fysiske udseende. Medarbejdernes kompetencer inden for de kreative erhverv anvendes således i stigende grad også inden for andre brancher, idet eksempelvis design også omhandler udvikling af organisationer og produktion af fødevarer. I 2013 var der beskæftigede inden for de kreative erhverv i Danmark, hvoraf var beskæftigede i Region Syddanmark, hvilket svarer til ca. 15 pct. af alle beskæftigede inden for branchen. De kreative erhverv omsatte i 2013 for ca. 200 mia. kr. 33http:// %20og%20uddannelsesbehov%2017.%20april% pdf 34 Teknologisk Institut (2014): Fremtidens medarbejder samt Region Syddanmark (2014): Oplevelseserhvervet. Kreative erhverv og design. 16

18 Kompetencesituationen inden for Region Syddanmarks fem forretningsområder Branchen er yderligere kendetegnet ved en høj omsætning per medarbejder og et højt uddannelsesniveau. Der er således 28 pct. af de beskæftigede i de kreative erhverv, der har en mellelang eller lang videregående uddannelse. Der har, i Region Syddanmark, været en stigning i andelen af beskæftigede med en lang videregående uddannelse inden for de kreative erhverv på 34 pct. i perioden , mens andelen af beskæftigede med en erhvervsuddannelse er faldet med 22 pct. i sammen periode 35. Det er typisk fremstilling og produktionen inden for de kreative erhverv, der ligger uden for de store byer dvs. fx møbel- og modeindustrien, hvilket også karakteriseres som styrker i Region Syddanmark. Forretningsområdet er karakteriseret ved mange små og mellemstore virksomheder, hvilket kan være en udfordring i forhold til at realisere sektorens vækstpotentiale, idet tendensen er, at væksten primært skal høstes på det internationale marked via eksport. Det er derfor vigtigt, at virksomhederne inden for de kreative erhverv er internationalt orienteret. Der kan dermed også erkendes en tendens mod at det danske hjemmemarkedet er for lille til at realisere det fulde vækstpotentiale inden for forretningsområdet, hvor der vurderes at være særligt potentiale forbundet med bæredygtigt og økologik design og produktion 36. De kreative erhverv er som mange sektorer i Danmark presset af stigende internationalisering og outsourcing af produktionen, der bl.a. betyder at de mange ufaglærte inden for eksempelvis møbelindustrien ikke længere har en funktion i branchen og derfor skal omskoles såfremt, de skal bibeholdes i beskæftigelse 37. Der er endvidere en tendens til at IT-kompetencer bliver vigtigere og vigtigere i forhold til betydningen af at kunne visualisere produkt og evt. proces samt i formidlingen og markedsføringen af produkterne 38. Yderligere er der en tendens til stigende efterspørgsel efter mere deciderede IT-specialister, der besidder kompetencer på højere niveau end det som de erhvervsuddannede inden for fx IT-support og datateknikere kan præstere, da hovedparten af eksisterende analyser peger på, at det ofte er medarbejdere med mellemlang eller lang videregående uddannelse, der efterspørges Region Syddanmark (2014): Oplevelseserhvervet. Kreative erhverv og design. 36 FremKom 2 (2012): Sektorrapport Møbel og beklædning. 37 FremKom 2 (2012): Sektorrapport Møbel og beklædning. 38 Teknologisk Institut (2014): Fremtidens medarbejder. 39 FremKom 2 (2012): Sektorrapport IKT 17

19 På grund af bredden i de kreative erhverv er det svært at definere branchen entydigt, og mange af de kompetencer, der er dominerende inden for dette forretningsområde er ikke alene relevante for de kreative erhverv. Der er således også i andre sektorer efterspørgsel efter de samme kompetencer, hvilket typisk drejer sig om innovative evner, evnen til at visualisere samt designmæssige kompeten- Teknisk designer Grafisk designer cer. Film- og TV-produktionsuddannede Filmfotografer Skrædder På baggrund af eksisterende analyser af de kreative erhverv efterspør- Skiltemagere Teatertekniker AV teknikere Kontoruddannede ges der i særlig grad følgende erhvervsuddannede inden for branchen : Der er en generel tendens til at visualisering og præsentation af produkter og services via digitale medier bliver mere og mere nødvendigt som en del af produktionen. Det er ikke alene over for slutbrugeren, men også i den interne udviklings- og designfase at brugen af de digitale platforme er på fremmarch. Det skiller krav til de faglærtes kompetencer, og der kan derfor erkendes en tendens til et stigende behov for uddannelser, hvor 40 Teknologisk Institut (2014): Fremtidens medarbejder. 18

20 Kompetencesituationen inden for Region Syddanmarks fem forretningsområder der er fokus på visualisering af produkt og service tidligt i processen 41. Det kunne eksempelvis være mediegrafiker eller uddannelse i digitale medier. Eksisterende analyser og fremskrivninger peger således på, at det primært er inden for de it-faglige kompetencer som eksempelvis it-support, datateknikere og programmører, der i fremtiden vil være en diskrepans mellem udbuddet og efterspørgslen af kompetencer. Der er således på tværs af analyserne, fx Fremtidens medarbejder og FremKom 2 sektorrapporterne, enighed om, at anvendelsen af it-baserede løsninger inden for de kreative erhverv - men også i erhvervslivet generelt - vil stige. Det betyder, at virksomhedernes behov for disse kompetencer fremadrettet ikke vil kunne dækkes. Analyserne peger samtidig på, at det i stigende grad vil være it-kompetencer på højt niveau, der efterspørges, hvorfor der synes at være et potentiale i at videreuddanne faglærte med it-faglig bagrund gennem eksempelvis akademiuddannelsen i informationsteknologi eller som multimediedesigner 42. Derudover fremhæves behovet for efteruddannelse indenfor: It-baserede værktøjer og platforme eksempelvis grafiske kurser relateret til programmer som Adobe Page Maker, Photoshop eller Microsofts dot net1. Evnen til samarbejde både internt såvel som eksternt. Det handler således om medarbejdernes evne til at forstå den værdikæde, de er en del af både ift. deres kollegaer samt i forhold til kunderne. Forretningsforståelse, der drejer sig at forstå sin rolle i virksomhedens samlede værdikæde samt kunne samarbejde på tværs af organisationen. Internationale kompetencer inkl. sprog og kulturforståelse, hvilket kan opnås gennem internationale udenlands forløb og sproglig efteruddannelse af de faglærte så de opnår fx C-niveau i engelsk eller tysk. I forhold til, at der i særlig grad ser ud til at blive efterspørgsel efter it-kompetencer kunne der være potentialer i at øge andelen af faglærte datateknikere, der videreuddanner sig, idet der inden for denne fagretning er flere videreuddannelsesmuligheder bl.a. inden for akademiuddannelserne. Det drejer sig eksempelvis om aka- 41 FremKom 2 (2012): Sektorrapport Oplevelsesindustri og Møbel og beklædning samt Teknologisk Institut (2014): Fremtidens medarbejder. 42 Man kan blive optaget på multimediedesigneruddannelsen, hvis man har en af følgende erhvervsuddannelserne: film- og tvproduktionsuddannelsen (trin 2), fotograf, mediegrafiker (trin 2), teknisk designer, digital media, grafisk tekniker eller data- og kommunikationsuddannelsen (med specialer). Man kan få SU under uddannelsen. 19

21 demiuddannelsen i informationsteknologi, hvor man lærer fx at udvikle og vedligeholde software, der er tilpasset den enkelte virksomheds behov. Det kan også dreje sig om It-teknolog, der er en erhvervsakademiuddannelse, hvor man specialiserer sig i enten elektronik eller netværksteknik. Som it-teknolog kan man fx arbejde med installation af it-netværk eller rådgive omkring kommunikations- og informationsteknologisk udstyr TURISME Afsnittet dækker over kultur-, turisme og eventsektoren, der er defineret som hotel-og restaurationsvirksomheder samt virksomheder og institutioner, der beskæftiger sig med kultur og forlystelser 44. Afsnittet omhandler disse områder, da det er svært at afgrænse erhvervsturismen og kultur-, turisme og eventsektoren fra hinanden i forhold til arbejdskraft og arbejdsområder. At områderne hænger sammen påpeges også i et interview med en repræsentant 45 fra erhvervsturismeområdet i Region Syddanmark. Her pointeres det, at gode og spændende seværdigheder i regionen, samt gode hoteller med en fornuftig kvalitet er vigtige i forhold til at tiltrække møder til regionen og gør, at regionen eventuelt har et vækstpotentiale inden for erhvervsturisme. Der er sket en international vækst efter 3-4 trænge år inden for branchen. At den trænge vækst er ved at vende efter nogle hårde år efter finanskrisen vises i en rapport for 2012 om branchen i Region Nordjylland 46. Særligt i Syddanmark har man gennem de sidste 5-10 år været god til at tiltrække nationale møder, hvilket også ses på omsætningstallene, hvor Region Syddanmark er den region i Danmark, der omsætter for næstmest på det danske mødemarkedet, kun overgået af Region Hovedstanden 47. I løbet af de næste 5-10 år forventes det, at branchen vil blive påvirket af forskellige trends. Her kan nævnes blandt andet den teknologiske udvikling, som allerede i dag påvirker branchen. Den teknologiske udvikling betyder bl.a., at branchens ansatte skal besidde kompetencer i forhold til AV-udstyr, lyd, filmfremvisning i 43http:// 44 Fremkom sektorrapport 2012 Kultur, turisme og event 45 Der er foretaget et interview med en lokal repræsentant for turismebranchen for at få et nutidigt billede af kompetencesituationen 46 Fremkom sektorrapport 2012 Kultur, turisme og event 47 Fakta om mødemarkedet i Danmark (Dansk Erhverv, december 2013) 20

22 Kompetencesituationen inden for Region Syddanmarks fem forretningsområder forbindelse med præsentationer/konferencer. Den teknologiske udvikling betyder også, at eksempelvis videomøder og mødedeltagelse via Skype bliver mere og mere udbredt. Ser man på hvilke uddannelsestyper, der i særlig grad efterspørges inden for branchen, så er der efterspørgsel på faglærte tjenere og kokke, som ifølge en rapport fra 2012 er en mangel og derfor en udfordring at få fat i 48. Endvidere er det blevet sådant, at de danske kokke nærmest har fået stjernestatus nationalt, mens der stadig er efterspørgsel efter og mangel på faglærte tjenere. Dette skyldes, at tjeneruddannelsen er kommet til at stå lidt i skyggen af kokkeuddannelsen, og at mange unge alene forbinder tjenerjobbet med at bære tallerkner 49. Samtidig ses en stigende efterspørgslen på uddannet personale inden for økonomi, administration, HR og marketing 50, da de store nationale og internationale kæder inden for branchen vokser sig større. Dog fremgår det ikke, hvorvidt det er uddannelser på kort eller videre gående niveau, der efterspørges. I forskellige rapporter nævnes det, at der er et behov for ledere, der mestrer moderne ledelsesteknikker, så også de unge medarbejdere bliver motiveret, samtidig med at ledelsen kan skabe forretningsudvikling og innovation. Her er det vores vurdering, at branchen kan have stor gavn af forskellige videregående voksenuddannelser, der findes inden for ledelse. En barriere for at sende medarbejderne på efteruddannelse er en kombination af branchens manglende viden om deres eget behov, samt manglede viden om udbuddet af uddannelsestilbuddene både når det gælder ordinær uddannelse og efteruddannelse og kurser generelt 53. Det fremhæves også, at der inden for de sidste år er kommet et større fokus på uddannelser indenfor turismeerhvervet på flere forskellige niveauer, og at udbuddet af efteruddannelser matcher behovet. I en rapport fra 2014 påpeges det, at særligt følgende forhold er vigtige i forhold til efteruddannelse inden for turismebranchen 54 : 48 Fremkom sektorrapport 2012 Kultur, turisme og event 49 %20paa%20faglaerte%20tjenere?tipenven=true&sc_lang=da-DK 50 Fremkom sektorrapport 2012 Kultur, turisme og event 51 Fremkom sektorrapport 2012 Kultur, turisme og event Oplevelsernes Academy (2014): ERFARINGER OG GODE RÅD, om læring og efteruddannelse i turismebranchen. 21

23 Det betyder bl.a., at uddannelsesinstitutionerne bør inkorporere det praksisnære i skræddersyede efteruddannelsesforløb målrettet turismebranchen. At efteruddannelsen er praksisnær og kortvarig At undervisningen tager udgangspunkt i virksomhedernes egen hverdag og de udfordringer, de står overfor. At læringstilgangene aktivt medtænker mange forskellige uddannelsestemaer, da undervisningen skal være praksisnær Vekselvirkning mellem teori og praksis er særdeles vigtig for indlæringen Ser man på behovet for at opkvalificere den nuværende arbejdsstyrke inden for branchen, påpeger brancherepræsentanten for Region Syddanmark, at det ville være godt at opkvalificerer den nuværende arbejdsstyrke, især med brug af kurser inden for salg og service. Hotellerne tilbyder selv nogle kurser inden for møder og design de såkaldte meetovation kurser 55, der skal give kompetencer omkring nytænkning af møder. Det kan ydermere fastslås, at opkvalificering af innovationsevnerne hos nogle af de nuværende medarbejdere også kan være med til at sikre udviklingen inden for turismeerhvervet. Derfor efterlyses efter- og videreuddannelser med fokus på kompetencer inden for projektledelse og kreativitet 56. Dog påpeges det, at der ikke opkvalificeres nok, da branchen endnu ikke har indset deres eget behov for netop at opkvalificere. En barriere i brugen af videregående uddannelser og opkvalificering af de nuværende medarbejder er, at branchen ikke har tradition for at uddanne og efteruddanne deres medarbejderne. Den største barriere i forhold til at opkvalificere medarbejderne er, at branchen har et behov for at indse, at de bør opkvalificere medarbejderne for, at branchen skal kunne følge med i konkurrencen inden for turismebranchen. Samtidig efterlyses der nogle fornuftigere priser på efteruddannelserne i privat regi, hvorfor økonomi også ses som en barriere for efteruddannelse

24 Kompetencesituationen inden for Region Syddanmarks fem forretningsområder Der er et behov for medarbejdere inden for branchen, der kan tænke helhedsorienteret. Endvidere mangler der medarbejdere, som har en forståelse for virksomheders værdikæde og som kan tænke i netværk dette er kompetencer som medarbejdere på kandidatniveau har en god forståelse for.57 Der efterlyses kandidater både inden for økonomi, kulturforståelse og merkantile uddannelser præcis hvilken uddannelse er ikke så vigtigt, men i højere grad deres kompetencer og forståelse for branchen. I den sammenhæng er det imidlertid en udfordring, at turismebranchen generelt opfattes som en lavstatus branche blandt højtuddannede, samt at branchen som sådan ikke er godt nok gearet til at integrere de højtuddannede i branchen. Det er en problematik, som kendes fra andre brancher med mange SMV er eksempelvis produktionssektoren, hvor det ligeledes kan være en udfordring, at få bygget bro mellem de forskellige uddannelsesniveauer. 57 DANMARK Oxford Research A/S Falkoner Allé Frederiksberg Danmark Tel: (+45) office@oxfordresearch.dk 23 NORGE SVERIGE FINLAND BRUXELLES Oxford Research AS Østre Strandgate Kristiansand Norge Tel: (+47) post@oxford.no Oxford Research AB Norrlandsgatan Stockholm Sverige Tel: (+46) office@oxfordresearch.se Oxford Research Oy Helsinki: Fredrikinkatu 61a, 6krs Helsinki, Suomi office@oxfordresearch.fi Oxford Research C/o ENSR 5. Rue Archiméde Box 4, 1000 Brussels office@oxfordresearch.eu