Pensionsbogen 9. udgave, januar 2011

Transkript

1 Pensionsbogen

2

3 Pensionsbogen 9. udgave, januar 2011 Redaktion: Lokale Pengeinstitutter cand.jur. Niels Lautrup-Nielsen Toldbodgade København K telefon sekretariatet@lopi.dk Design og tryk: Mediegruppen ISBN Teksten er udarbejdet af Lokale Pengeinstitutter, foreningen af lokale banker, sparekasser og andelskasser i Danmark. Eftertryk tilladt med kildeangivelse.

4 Pensionsbogen

5

6 Indholdsfortegnelse Forord 7 Hvorfor en pensionsordning? 9 Hvilke ønsker har du? 10 Spar i skat 10 Offentlig pension rækker ikke langt 12 Pensionsopsparing er nødvendig hvilke muligheder er der? 12 Hvornår bør opsparing begynde, og hvor meget skal man spare op? 13 Planlægning af pensionsopsparing 15 Økonomisk sikring ved tab af arbejdsevne 15 Offentlig hjælp ved tab af arbejdsevne 16 Økonomisk sikring af familien ved død 18 Deling af pensionsordninger ved skilsmisse 20 Hvor mange penge er der behov for? 21 Få overblik over din pensionsordning Pensionsinfo 23 Pensionsopsparing og forsikringer 24 Pensionsopsparing 24 Forsikringer 32 Forskelle på ordninger i pengeinstitutter og forsikringsselskaber 37 Investering af pensionsopsparingen 40 Muligheder i et pengeinstitut 40 Muligheder i et forsikringsselskab 47 Skatter og afgifter 50 Kapitalpension og kapitalforsikring 50 Ratepension og rateforsikring 53 Livrenter 57 Valg af pensionsopsparingsform 58 Arbejdsmarkedsbidrag 60 Beskatning af afkast på pensionsordninger 60 Boafgift ( arveafgift ) 61 Tag en pensionsrådgiver med på råd 62 FAKTA-sider offentlige ydelser 63

7 Bilag 69 Bilag 1: Ønsker til pensionsordningen de vigtigste spørgsmål 70 Bilag 2: Overblik over nuværende pensionsordning 72 Bilag 3 og 4: Modregning i efterløn 74 Bilag 5: Hvor meget skal der spares op? 78 Bilag 6: Efterløns- og pensionsalder fra 1. januar Stikord 82

8 FORORD Ratepension. Kapitalpension. Ophørspension. Livrente. Begreberne er mange, når man taler om opsparing til livet som pensionist. Det kan derfor være svært at finde rundt i junglen af muligheder, når man skal vælge pensionsopsparing. Det er vores håb, at denne bog kan bruges som et kompas til at navigere igennem pensionsjunglen. Helt grundlæggende er pensionsopsparing en tryghedspakke med forsikring og opsparing. Formålet med en pensionsordning er at sikre, at fremtiden bliver økonomisk tryg og sikker også hvis det uforudsete skulle ske. Pensionistlivet opfattes af mange mennesker som frihed til at gøre, hvad de har lyst til. Man hører ofte kommende pensionister udtale: Når jeg nu snart går på pension, vil jeg rejse noget mere, købe et lille hus på landet, gå i teatret og så videre. De fleste ønsker at kunne opretholde en nogenlunde uændret levestandard. For at kunne det er det nødvendigt aktivt at planlægge pensionistøkonomien i de unge år. Folkepensionen fra det offentlige rækker nemlig ikke langt. Ofte viser det sig, at pensionsordninger via arbejdspladsen heller ikke strækker til at bevare levestandarden. Det er derfor nødvendigt selv at spare op til pension, og det skal ske i den erhvervsaktive alder. Alle oplysninger i bogen svarer til den lovgivning, der gælder ved udgivelsen. Bogen kan både læses sammenhængende og bruges som et opslagsværk. Men i begge tilfælde er den tænkt som et supplement til den personlige rådgivning, som det lokale pengeinstitut tilbyder. København, januar

9 En pensionsordning giver økonomisk frihed og tryghed for dig og din familie ved pensionering, tab af arbejdsevne eller død. Hvor andet ikke er nævnt, er alle beløbsgrænser i bogen angivet, som de gælder i Disse grænser reguleres løbende.

10 Hvorfor en pensionsordning? HVORFOR EN PENSIONSORDNING? Formålet med en pensionsordning er at give økonomisk frihed og tryghed for dig selv og familien ved pensionering, tab af arbejdsevne eller død. En god pensionsordning skal derfor indeholde: - Opsparing til en økonomisk tryg tilværelse som pensionist - Økonomisk sikring ved tab af arbejdsevne eller sygdom - Økonomisk sikring af familien ved død Og sammensætningen af opsparing og forsikring skal være den rigtige i forhold til jeres situation. Opsparing til en økonomisk tryg pensionisttilværelse - Blandt de årige har 60 procent helt eller delvist trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet. - Cirka 88 ud af 100 danskere oplever at blive 60 år. - Gennemsnitslevealderen for mænd er ca. 77 år og for kvinder ca. 81 år. En meget stor del af befolkningen bliver således pensionister og får mulighed for en lang arbejdsfri periode med tid til at dyrke deres interesser. Der er derfor god grund til at spørge sig selv, hvilken levestandard man gerne vil have, og hvilke ønsker der skal opfyldes i det arbejdsfrie liv. Ofte vil der være brug for en større opsparing for at få opfyldt ønskerne, og jo før du begynder, jo mindre skal du spare op hvert år. Hvis man for eksempel har behov for kr. årligt i pensionsudbetalinger fra det 65. år, skal en 25-årig spare kr. op hver måned frem til 65 år, hvorimod en 45-årig skal indbetale kr. månedligt. Det betyder, at den 25-årige i alt kan nøjes med at indbetale kr., mens den 45-årige skal indbetale kr. i alt. 9

11 Hvilke ønsker har du? Ud over at pensionsopsparingen skal afpasses efter de ønsker, du har som pensionist, skal den afpasses efter de økonomiske muligheder, du har for at spare op. En fornuftig første opgave er imidlertid at overveje, hvilke forventninger du har til dit liv som pensionist. - Hvilken levestandard forventer du? - Vil du blive boende i huset/lejligheden? - Har du nogle særlige drømme, der skal realiseres, når du får mere fritid? - Hvornår ønsker du at gå på pension? - Hvor mange år skal pensionen række? Der er mange spørgsmål, og ønsker og behov ændrer sig igennem livet. Det, vi forestiller os, når vi er 25 år, er sandsynligvis ikke det samme, som når vi er 50 år. Men forsøg at svare ud fra din nuværende situation. Ændrer ønskerne sig, kan du ændre opsparingen hen ad vejen. Tag eventuelt bilag 1 bag i bogen til hjælp. Her er de vigtigste spørgsmål samlet. Du kan selvfølgelig også vælge en løsning, hvor du ser, hvor meget du får sparet op, og så ser, hvilke økonomiske muligheder du har, når du skal på pension. De personer, der vælger denne løsning, oplever dog ofte et stort fald i rådighedsbeløbet ved pensionering. Årsagen er gerne, at pensionsopsparingen altid var det sidste, der blev råd til. Spar i skat Men hvorfor egentlig spare op til pension gennem en pensionsordning? Hvorfor ikke som almindelig opsparing? Svaret er blandt andet, at opsparing via en pensionsordning giver skattemæssige fordele først og fremmest i form af en lav beskatning af afkastet på kun 15 procent, men også i form af fradrag for indbetalingerne. Med andre ord yder staten tilskud til pensionsopsparing. Se mere om skat og pensionsordninger fra side

12 Hvorfor en pensionsordning? Alder: år over 65 år enlig over 65 år gift/samlevende Offentlig pension i alt: kr kr kr kr kr kr kr. ATP kr kr kr. ATP kr kr. Folkepension tillæg enlig kr. Folkepension tillæg gift kr kr kr kr. Efterløn kr. Folkepension grundbeløb kr. Folkepension grundbeløb kr. Skemaet viser størrelsen af de maksimale offentlige pensionsydelser i 2011 for personer, der er født den 1. juli 1939 eller senere. Der vises efterløn fra 62 år og folkepension og ATP fra 65 år. Ydelserne er skattepligtige. Folketinget har vedtaget, at folkepensionsalderen skal stige gradvist til 67 år og aldersgrænsen for det fulde efterlønsbeløb til 64 år. 11

13 Offentlig pension rækker ikke langt Uanset ønskerne til pensionisttilværelsen er det helt sikkert, at alle kommende pensionister vil opdage, at folkepensionen kun rækker til en forholdsvis beskeden levefod. Offentlig pension medfører indtægtsnedgang Da de samlede offentlige ydelser inklusive ATP til en folkepensionist på 65 år maksimalt udgør kr. for gifte/samlevende og kr. for enlige, vil der være en betydelig indtægtsnedgang for mange, hvis der ikke er andre indtægter end folkepensionen. For langt de fleste vil det derfor være nødvendigt at supplere med en pensionsopsparing. Læs mere om de offentlige ydelser blandt andet folkepension, efterløn og ATP på FAKTA-siderne bag i bogen. Pensionsopsparing er nødvendig hvilke muligheder er der? Arbejdsmarkeds- og firmapensionsordninger Mange indbetaler automatisk en del af deres løn til en pensionsordning via deres arbejdsgiver. På de fleste af disse pensionsordninger er indbetalingerne imidlertid for små til at dække ønsket om en rimelig levestandard som pensionist, også selvom indbetalingerne typisk er steget de senere år. Det samme gælder dækningen ved død og tab af arbejdsevne. Der er derfor ofte behov for at supplere både opsparingen og dækningen ved død og tab af arbejdsevne. Pensionsopsparing i pengeinstitutter og forsikringsselskaber De almindeligste former for pensionsopsparing er kapitalpension og ratepension i pengeinstitutter. De tilsvarende ordninger i forsikringsselskaber kaldes kapitalforsikring og rateforsikring. Opsparingsordningerne beskrives nærmere fra side

14 Hvorfor en pensionsordning? Hvornår bør opsparingen begynde, og hvor meget skal man spare op? Begynd opsparingen tidligt Afgørende for slutresultatet af pensionsopsparingen er: - hvor tidligt i livet opsparingen begyndes - hvor meget der spares op pr. år - hvordan midlerne løbende bliver forrentet - hvor gammel du er, når du går på pension Effekten af et langt opsparingsforløb er stor. I tabellen her er vist, hvor stor en del af din slutløn, du kan forvente at få udbetalt i pension. Der er regnet med et pensionsbidrag på 10 procent af lønnen, en udbetalingsperiode på 15 år, et årligt afkast på 4,5 procent, en inflation på 2 procent om året og en reallønsvækst på 1 procent om året. Der er ikke indregnet offentlige pensioner. Alder ved start af opsparingen 25 år 35 år 45 år Udbetaling fra 60. år 38 % 25 % 14 % Udbetaling fra 65. år 49 % 34 % 21 % Udbetaling fra 67. år 55 % 39 % 24 % Som du kan se, bliver pensionen mere end dobbelt så stor, hvis du starter, når du er 25 år i forhold til, hvis du starter, når du er 45 år. På samme måde kan du se, at du kan afhjælpe dette ved at blive lidt længere på arbejdsmarkedet, hvis du er kommet for sent i gang med at spare op. 13

15 Eksempler Pensionen skal være på 50 procent af lønnen udbetalt i 15 år. 25-årig, som vil pensioneres som 65-årig Lønindkomst: kr. årlig Pensionsopsparing (10,2 procent): kr. årlig eller kr. pr. md. 45-årig, som vil pensioneres som 65-årig Lønindkomst: kr. årlig Pensionsopsparing (23,8 procent): kr. årlig eller kr. pr. md. I begge eksempler er forudsætningerne de samme som ovenfor nævnt. Du kan også få en idé om, hvor meget du bør spare op til pensionen ved at benytte én af de såkaldte pensions-målere, som i dag findes på mange pensionsselskabers hjemmesider. Du skal dog huske, at der kan være store forskelle på, hvordan de forskellige selskaber laver deres beregninger, og de kan derfor nå til meget forskellige resultater, selv om udgangspunktet er det samme. Du bør derfor kun betragte pensionsmålerne som vejledende. For at vurdere netop dit behov, bør du tage din pensionsrådgiver i det lokale pengeinstitut med på råd. Opsparing bør løbende tilpasses Som ung og med en lav indtægt er mulighederne for at spare op ofte små. Men selv en mindre opsparing vil give gode resultater senere hen. Når lønnen stiger, kan du så også lade opsparingen stige. For mange gælder det, at når de stifter familie og anskaffer sig en bolig, opstår der store økonomiske forpligtelser, der automatisk lægger en dæmper på opsparingen til pension. Til gengæld sparer mange op ved at betale af på gælden i boligen i denne periode. Senere lønstigninger kan så igen bevirke højere pensionsopsparing. Og når børnene flytter hjemmefra, vil der ofte også være mulighed for, at opsparingen forøges væsentligt. Det er som nævnt vigtigt at starte tidligt med at spare op. Men forudsætningen for et godt resultat er samtidig at huske at ændre indbetalingen, når der er plads til det i økonomien. Det er også en god idé med mellemrum at gennemgå pensionsordningen med en pensionsrådgiver for at se, om opsparing og forsikringer stadig passer til dig. 14

16 Hvorfor en pensionsordning? Planlægning af pensionsopsparing 1. Hvilke ønsker og forventninger har du til pensionisttilværelsen? Brug Døde eventuelt bilag 1 bag i bogen. ca. 12 % 2. Lav et budget over din pensionistøkonomi. Tag udgangspunkt i budgettet i dag. Hvilke Invalide ca. poster 15 % kan slettes? 3. Få et overblik over dine nuværende pensionsordninger, både opsparing og forsikringer. Aktive 4. Planlæg herefter den fremtidige ca. opsparing 73 % sammen med pensionsrådgiveren. 5. I hele opsparingsperioden bør du sammen med pensionsrådgiveren justere opsparingen. Det er en god idé at gennemgå dine pensioner hvert 5. år. Økonomisk sikring ved tab af arbejdsevne Du skal huske, at der er en risiko for, at du mister din arbejdsevne, inden du bliver pensioneret. Statistikker taler her et tydeligt sprog. Risikoen fra 25 til 62 år Figuren viser, at kun cirka 73 ud af årige er aktive på arbejdsmarkedet, når de fylder 62 år. Ud af de resterende er cirka 15 personer blevet invalide og cirka 12 personer er døde. At miste en arbejdsindtægt vil for mange familier betyde store økonomiske problemer. Familien kan risikere at måtte flytte fra sin bolig, sælge sin bil og så videre. Du bør derfor overveje, hvad det vil betyde for familiens økonomi, hvis du mister din arbejdsindtægt. Har du ikke sikret dig i tide, må situationen klares med den offentlige hjælp i form af sygedagpenge, revalidering, ledighedsydelse, fleksjob eller førtidspension. 15

17 Offentlig hjælp ved tab af arbejdsevne Sygedagpenge ved uarbejdsdygtighed hovedregler Som lønmodtager kan man få udbetalt sygedagpenge fra det offentlige under sygdom, eller hvis man er kommet til skade, når man ikke får løn fra arbejdsgiveren eller er arbejdsløs. Selvstændige kan også få dagpenge fra det offentlige. Dagpengenes størrelse m.m. Dagpengenes størrelse er afhængig af tidligere indtægt og udgør - maksimalt kr. pr. uge i 2011, eller kr. årlig. Læs mere om sygedagpenge på faktasiderne bag i bogen. Førtidspension hovedregler Du kan blive tilkendt førtidspension, hvis din arbejdsevne er nedsat i en sådan grad, at det ikke er muligt at have tilknytning til arbejdsmarkedet på normale vilkår eller i et fleksjob. Inden du får tilkendt førtidspension, skal kommunen vurdere alle dine ressourcer grundigt, for at finde ud af, om du stadig har mulighed for at passe et arbejde helt eller delvist. Da det er målet, at alle i videst muligt omfang skal bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet, vil der ofte gå en lang periode, før du kan tilkendes førtidspension. Førtidspension er fuldt skattepligtig, og den er årligt på: kr. for enlige kr. for gifte/samlevende Læs mere om førtidspension på faktasiderne bag i bogen. Kun få mister arbejdsevnen ved en ulykke Statistikkerne fortæller os også om årsagerne til, at nogle mister arbejdsevnen. I kun cirka 3 ud af 100 tilfælde skyldes det en ulykke. I resten af tilfældene skyldes det sygdom. Den kendsgerning er en overraskelse for mange. Sammenlignes der med hvor mange mennesker, der har tegnet ulykkesforsikringer, viser det sig, at langt de fleste familier har en sådan forsikring. Ulykkesforsikrin- 16

18 Hvorfor en pensionsordning? gen dækker som navnet siger kun ved ulykkestilfælde. Derimod er der mange, der ikke har en forsikring, der dækker, når tab af arbejdsevnen skyldes sygdom. Og det er overraskende, når mistet arbejdsevne i cirka 97 ud af 100 tilfælde skyldes sygdom. Forsikring for tab af arbejdsevne Som det fremgår, er hjælpen fra det offentlige dels for lille for de fleste, dels kan der gå lang tid, før der tilkendes førtidspension. Det er derfor nødvendigt at tegne forsikring mod tab af arbejdsevne, hvis levestandarden skal bevares i en sådan situation. En forsikring mod tab af arbejdsevne dækker både ved ulykke og sygdom. Den sikrer typisk en løbende indkomst både ved midlertidigt og varigt tab af den generelle arbejdsevne frem til et aftalt tidspunkt, almindeligvis 60-65/67 år. Du kan desuden tegne en forsikring, der sikrer udbetaling af en engangssum eller udbetaling af rater i 10 år, når arbejdsevnen er varigt nedsat med mindst 2/3. Disse udbetalinger kaldes ofte henholdsvis invalidesum og invaliderater. Læs mere om forsikringerne fra side 32. Forsikringsdækningen skal passe til situationen Hvor stort et beløb, forsikringen skal lyde på, bør fastsættes ud fra din indkomst og din families samlede økonomiske situation. Udgangspunktet bør være, at familiens levestandard kan fortsætte på et rimeligt niveau. Det er vigtigt at huske at justere forsikringen, når din økonomi ændres. Forsikringen skal med andre ord passe til familiens økonomi både nu og senere. Kun ved at tilpasse forsikringen hen ad vejen kan det undgås, at man forsikrer sig for meget eller for lidt. Tegn forsikring i tide Det vigtigste er at sikre sig mod tab af arbejdsevne, før uheldet pludselig sker, eller før sygdom opstår. Men vær opmærksom på, at det er dyrere at tegne forsikring, jo ældre man er, og i nogle tilfælde umuligt, hvis der ikke kan gives tilfredsstillende helbredsoplysninger. 17

19 Økonomisk sikring af familien ved død Statistikkerne viser, at ud af 100 raske 25-årige vil personer være døde, inden de når at fylde 62 år. Det er ikke rart at tænke på. Det vil derfor være betryggende i hverdagen at vide, at familien vil kunne klare sig, hvis du dør. Hvem skal have pensionsordningen ved død? Du kan sikre din familie, hvis du dør, ved at spare op på en pensionsordning og ved at tegne livsforsikringer. I begge tilfælde kan du bestemme, hvem der skal have udbetalt opsparingen/forsikringen hvis du dør. Det hedder i fagsproget at indsætte en begunstiget. Der er faste regler for, hvem der kan indsættes i ordninger, hvor der er fradragsret for indbetalingerne. Hvis der derimod tegnes livsforsikringer uden fradragsret, kan hvem som helst indsættes, for eksempel en god ven, en fætter eller en velgørende forening. Hvem kan indsættes i ordninger med fradragsret? Der kan indsættes: - begrebet Nærmeste pårørende - en ægtefælle - en navngiven person, der har fælles bopæl med kontohaver (samlever) - en fraskilt ægtefælle - børn og deres livsarvinger - stedbørn og deres livsarvinger. - samlevers børn og deres livsarvinger Du kan også bestemme, at flere af de nævnte personer skal dele pensionsopsparingen, og hvordan delingen skal ske. Ingen begunstiget Det er også muligt at beslutte, at der ikke skal være nogen begunstiget. Det vil medføre, at pengene fra pensionsopsparinger og livsforsikringer indgår i dødsboet. Du skal så være opmærksom på, at eventuelle kreditorer har ret til dødsboets midler før arvingerne. Nærmeste pårørende Hvis du indsætter Nærmeste pårørende som begunstiget vil de penge, der bliver udbetalt ved din død, som udgangspunkt blive udbetalt til din 18

20 Hvorfor en pensionsordning? ægtefælle. Hvis du ikke har en ægtefælle, vil pengene blive udbetalt til din samlever, og hvis du heller ikke har en samlever, vil pengene blive udbetalt til dine børn/livsarvinger. Hvis du heller ikke har børn eller andre livsarvinger, vil pengene blive udbetalt til dine arvinger efter et eventuelt testamente og ellers efter arveloven. Nærmeste pårørende er automatisk indsat som begunstiget i pensionsordninger og livsforsikringer. Du skal derfor ændre begunstigelsen, hvis du ønsker, at en bestemt person skal begunstiges, eller hvis du ikke vil have nogen begunstiget. Begrebet Nærmeste pårørende er defineret i lovgivningen. Det er derfor ikke kontohaver selv, der bestemmer, hvem der er vedkommendes Nærmeste pårørende. Hvis du har indsat Nærmeste pårørende inden den 1. januar 2008, vil din samlever ikke være begunstiget. Hvis du ønsker, at din samlever skal være dette, skal du ændre din begunstigelse. Du kan eventuelt gøre det ved at indsætte Nærmeste pårørende en gang til, da din begunstigelse så vil være omfattet af de regler for nærmeste pårørende, der lige er beskrevet. Det kan virke lidt pudsigt, at begunstigelsen får et andet indhold, selvom den er det samme, men sådan er loven nu engang lavet. Fordele ved at indsætte begunstigede Fordelene ved at indsætte begunstigede er, at kontohaver selv kan bestemme, hvem der skal have pengene, og at eventuelle kreditorer ikke vil få del i dem. Du kan ændre begunstigelsen Du kan ændre begunstigelsen i hele pensionsordningens løbetid. Hvis begunstigelsen af en bestemt person er gjort uigenkaldelig, kan du dog kun ændre på denne begunstigelse, hvis den begunstigede giver dig lov til det. Du skal derfor altid overveje det nøje, inden du gør en begunstigelse uigenkaldelig. Særligt om samlevende Du kan også vælge at begunstige en navngiven person, som du har fælles bopæl med ved begunstigelsen, altså en samlever. En samlever kan foruden en, som du lever i et ægteskabslignende parforhold med, være søskende, eller andre personer, som du bor sammen med. Du kan dog kun indsætte én samlever og kun en samlever, som du har fælles bopæl med ved begunstigelsen. Ved fælles bopæl forstås fælles folkeregisteradresse. Hvis kravet om fælles bopæl ikke er opfyldt, når du foretager begunstigelsen, er der ikke skattefradrag for indbetalingerne, 19

21 og den del af indbetalingerne, der er foretaget efter begunstigelsen, skal udbetales efter fradrag af 60 procent i afgift til staten. Indsigelser mod begunstigelsen Når pengene skal udbetales efter din død, kan en efterlevende ægtefælle og efterlevende børn kræve at få en del af pengene udbetalt, hvis de er stillet urimeligt. De kan dog aldrig kræve mere, end de skulle have haft i tvangsarv af hele udbetalingen. Tvangsarven er på 1/4, og da andre arveregler også kan spille ind, vil det ofte være en endnu mindre del, de kan kræve at få udbetalt. Hvis begunstigelsen er fra før den 1. januar 2008, og den er gjort uigenkaldelig, kan en efterlevende ægtefælle og efterlevende børn ikke kræve at få nogen af pengene udbetalt. Pensionsopsparing og forsikringer der udbetales ved død Alle pensionsopsparinger, undtagen visse typer livrente (se side 28), udbetales ved død. Afhængig af hvilken pensionsopsparing der er tale om, udbetales der en sum penge en gang for alle, eller opsparingen udbetales som løbende rater/ydelser. Herudover kan der tegnes livsforsikring og livrente, der sikrer, at de efterladte dels får en sum penge udbetalt straks ved dødsfaldet dels får faste, månedlige udbetalinger i en periode fremover. Se mere under forsikringer fra side 32. Deling af pensionsordninger ved skilsmisse Ved en eventuel skilsmisse skal der tages stilling til, om ægtefællernes pensionsordninger skal indgå i bodelingen og i givet fald, hvordan de så skal behandles. At ordningerne indgår i bodelingen betyder, at værdien af ordningen indgår i opgørelsen af bodelen for den ægtefælle, der ejer ordningen. Udgangspunktet er, at hver ægtefælle beholder sine egne rimelige pensionsordninger, uden at de skal deles med den anden ægtefælle. De pensionsordninger, man har via sit arbejde, er som udgangspunkt rimelige. Der er dog også regler om, at ekstra opsparing skal deles ved skilsmisse, og at der i visse undtagelsestilfælde kan blive tale om kompensation til den ægtefælle, der har de mindste pensionsordninger. Udgangspunktet er altså, at hver ægtefælle skal regne med at kunne udtage den pension, som svarer til ægtefællens egen uddannelsesmæs- 20

22 Hvorfor en pensionsordning? sige og arbejdsmæssige situation. I praksis betyder det, at der kan være store forskelle på størrelsen af ægtefællernes pensionsordninger, og alligevel kan begge være rimelige i lovgivningens forstand. Afgørende er, at indbetalingerne til hver ordning på indbetalingstidspunktet har været sædvanlige for den pågældende ægtefælle, når denne sammenlignes med andre inden for samme faggruppe. Reglerne betyder samtidig, at pensionsopsparing, der overstiger det rimelige og således har karakter af ekstraopsparing, skal deles ved skifte af fællesboet, hvis opsparingen er foretaget af fællesejemidler. Det gælder dog ikke, hvis ekstraopsparingen foretages af den pensionsmæssigt ringest stillede ægtefælle for at supplere op i forhold til den pensionsmæssigt bedst stillede ægtefælle. I visse særlige tilfælde kan det også komme på tale, at der skal betales kompensation til en ægtefælle, som måtte være stillet urimeligt ringe pensionsmæssigt, eller som har en væsentlig mindre pensionsordning end sin ægtefælle, fordi vedkommende for eksempel i en årrække har været fraværende fra arbejdsmarkedet på grund af børnepasning eller lignede. Der er tale om skønsprægede regler, hvor ægtefællernes konkrete økonomiske og pensionsmæssige situation har betydning ved delingen. Også ægteskabets varighed har betydning, da ægtefæller udtager alle pensionsordninger forlods, hvis ægteskabet har varet mindre end fem år. Ægtepagter om pensionsordninger som særeje eller fælleseje Ægtefæller kan i en tinglyst ægtepagt aftale, at deres pensionsordninger skal være særeje, og de kan aftale, at også de fremtidige indbetalinger på en pensionsordning skal være særeje. En ægtepagt om særeje kan omfatte samtlige ægtefællernes pensionsordinger, eller begrænses til en eller flere pensionsordninger. Hvis ægtefællerne aftaler, at deres pensionsordninger skal være særeje, betyder det i forhold til de nye regler, at ekstraopsparing ikke skal deles, og at kompensationsreglerne ikke finder anvendelse. Ønsker ægtefællerne det modsatte, kan det ved en tinglyst ægtepagt aftales, at rate- og kapitalpensioner skal indgå i fællesbodelingen. Men muligheden for at aftale fælleseje gælder ikke for livrenter med videre. Hvor mange penge er der behov for? Hvor mange penge, din familie har brug for, hvis du dør, afhænger først og fremmest af familiens økonomi, om man er gift, bor sammen og har børn. Er der for eksempel gæld i hus, bil eller andet, kan det være en god idé, at 21

23 der ved død udbetales en sum penge til indfrielse af gælden. Eller måske har familien brug for et månedligt beløb, så levestandarden bevares. Der skal også tages hensyn til arvelovgivningen Der skal desuden tages højde for arvelovgivningen. For eksempel overrasker det mange, at børn efter de nugældende regler arver en væsentlig del af, hvad en forælder efterlader sig, også selv om forældrene er gift, og den anden forælder stadig lever. Hvis man er gift og har børn, arver afdødes børn halvdelen af, hvad afdøde efterlader sig, og ægtefællen arver kun den anden halvdel. Hvis man er ugift samlevende med børn, og der ikke er oprettet testamente, arver børnene det hele. Hvis børnene er under 18 år, skal arven indsættes i en forvaltningsafdeling, hvor kun afkastet kan udbetales til værgen til børnenes underhold. Der er derfor ofte behov for både at oprette livsforsikringer, testamente og eventuelt særeje, for at de personer, man ønsker at tilgodese, også får det man efterlader sig. For eksempel så den voksne, som er længstlevende, kan klare sig økonomisk og blive boende med børnene. Mange tror, at hvis man er gift, er arvereglerne ikke noget problem. Man kan jo bare vælge at sidde i uskiftet bo! Men uskiftet bo bør kun vælges som en nødløsning, for eksempel hvis der ikke er penge til at udbetale børnenes arv. Årsagen er blandt andet, at de fleste pensionsopsparinger og udbetalinger fra livsforsikringer, som udbetales til en ægtefælle ved den anden ægtefælles død, indgår i det uskiftede bo. Hvorimod de holdes uden for bodelingen, hvis der skiftes med det samme. Samtidig stiger et hus jo ofte i værdi i løbet af årene. Det vil derfor være langt dyrere at skifte med børnene på et senere tidspunkt, hvilket man kan blive tvunget til, hvis man for eksempel ønsker at gifte sig igen. Ved vurderingen af hvor mange penge der er behov for ved død, bør det derfor indgå i beregningen, at der skal være penge nok også til at skifte med børnene. Behovet ændrer sig Generelt er det sådan, at behovet for penge til de efterladte ændrer sig gennem livet. En ung nyetableret familie med børn har brug for et langt større beløb ved død end et par, der nærmer sig pensionsalderen. For det første har det unge par kun en lille pensionsopsparing, og for det andet har de typisk en større gæld. Derfor bør det unge par med børn have en stor forsikringsdækning, mens det er omvendt for det ældre par. Tilpas 22

24 Hvorfor en pensionsordning? derfor forsikringsdækningen med mellemrum. Forsikringsdækningen skal med andre ord afpasses efter behovet og sideløbende opsparing. Få overblik over din pensionsordning Pensionsinfo Det er vigtigt at du skaffer dig et samlet overblik over forskellige opsparings- og forsikringsordninger, når du skal vurdere, om din pensionsordning svarer til dine ønsker og behov. Her skal du være opmærksom på, at mange pensionsselskaber er gået væk fra at sende oversigter ud på papir. De giver i stedet for den enkelte kunde adgang til sine opdaterede pensionsoplysninger på en hjemmeside. Den letteste måde at få det fulde overblik over sine pensionsforhold er på hjemmesiden Her kan du finde alle dine ordninger, både i pensionsselskaber og pengeinstitutter. På hjemmesiden kan du også bede PensionsInfo sende en rapport over alle dine forsikringer og pensionsordninger til dig selv eller til din rådgiver i dit pengeinstitut. Der er dog enkelte udbydere af pensionsprodukter, der endnu ikke leverer oplysninger til Pensionsinfo. 23

25 PENSIONSOPSPARINGER OG FORSIKRINGER Pensionsopsparing De fleste har i dag en arbejdsmarkeds- eller firmapensionsordning. Arbejdsmarkeds- og firmapensionsordninger er tidligere kort omtalt på side 12. Herudover er det mest almindeligt at spare op på kapital- og ratepensioner. Den væsentligste forskel på disse to former for pensionsopsparing er, hvordan pengene til sin tid bliver udbetalt. En kapitalpension bliver udbetalt som et engangsbeløb, mens en ratepension bliver udbetalt i rater over mindst 10 år. Ofte viser det sig, at der både er behov for en kapitalpension og en ratepension. I det efterfølgende gennemgås de vigtigste regler for de forskellige former for pensionsopsparing. Fradragsreglerne for kapital- og ratepension fremgår af skatteafsnittet fra side 50. Fælles for pensionsprodukter er, at de som hovedregel tidligst kan komme til udbetaling fra det tidspunkt, hvor pensionsopspareren når efterlønsalderen, hvilket igen afhænger af, hvornår man er født. I bilag 7 bagerst i bogen kan du læse nærmere om, hvilken efterlønsalder der gælder for den enkelte. Kapitalpension Du kan oprette en kapitalpension i et pengeinstitut. Det kan ske indtil 15 år efter, at du har nået din efterlønsalder. Opsparingen, som ikke må overstige om året, indsættes på en konto, som anbringes kontant eller i værdipapirer efter dit eget valg. Forrentningen er afhængig af, hvordan opsparingen investeres. Indbetalingerne må ikke overstige kontohavers personlige indkomst, og der er fradrag for indbetalingerne dog ikke i topskatten. En kapitalpension kan være attraktiv, fordi opsparingen som udgangspunkt udbetales som et engangsbeløb efter fradrag af 40 procent i afgift til staten. Det betyder, at man får mulighed for at disponere over et stort beløb på en gang, og det giver frihed. Det er dog også muligt at få udbetalt en kapitalpension over flere omgange. I så fald kan der ikke indbetales yderligere på pensionsordningen efter det kalenderår, hvor man har fået den første udbetaling. 24

26 Pensionsopsparing og forsikringer Du kan tegne forsikringsdækninger som supplement til kapitalpensionen. Pengeinstituttet formidler de ønskede forsikringer tegnet i et forsikringsselskab. Se mere om de forskellige typer forsikringer nedenfor. Fakta om kapitalpension - Det opsparede beløb kan udbetales som en samlet sum eller i flere portioner fra efterlønsalderen og senest 15 år derefter. Opsparingen udbetales desuden, hvis kontohaveren dør og kan, hvis det ønskes, udbetales ved varigt nedsat arbejdsevne, der berettiger til førtidspension, samt ved livstruende sygdom og i visse tilfælde ved en af Skatterådet godkendt tidligere pensionsalder. - Kontohaveren kan som beskrevet på side 18 inden for visse grænser selv bestemme, hvem der skal have udbetalt opsparingen, hvis han eller hun dør. Opsparingen kan derved også være med til at sikre de efterladte. - Ved udbetaling fra efterlønsalderen, ved varigt nedsat arbejdsevne, livstruende sygdom, en godkendt tidligere pensionsalder eller dødsfald betales en afgift til staten på 40 procent. Der betales en lavere afgift for opsparing indbetalt før 1. januar I forbindelse med udbetaling ved død betales en afgift på 40 procent til staten. Der skal desuden betales boafgift til staten, se side Ved udbetalinger i utide, det vil sige ved andre udbetalinger før efterlønsalderen end de nævnte, betales en afgift på 60 procent af det hævede beløb. - Opsparingen er beskyttet mod eventuelle kreditorer, så længe den ikke er udbetalt. - Indskud på kapitalpensioner i danske pengeinstitutter er sikret af Indskydergarantifonden i tilfælde af pengeinstituttets konkurs eller betalingsstandsning. Kapitalforsikring (Kapitalpension i et forsikringsselskab) En kapitalforsikring er en kapitalpension, der er oprettet i et livsforsikringsselskab. Reglerne for en kapitalforsikring svarer til reglerne for en kapitalpension i et pengeinstitut bortset fra, at ordningen er en forsikring. I mange forsikringsselskaber kaldes en kapitalforsikring også for en kapitalpension. At der er tale om en forsikringsordning betyder, at der altid er indbygget en eller flere forsikringsdækninger i pensionsordningen. Typisk 25

27 aldersdækning, dødsfaldsdækning og præmiefritagelse. Der kan desuden tilkobles invalidedækning, herunder invaliderente. Den enkelte kan selv bestemme/sammensætte forsikringsdækningernes størrelse. Jo større forsikringsdækning, des mere koster kapitalforsikringen. Aldersdækningen medfører, at en aftalt forsikringssum udbetales, hvis den forsikrede opnår den aftalte alder, tidligst ved opnåelse af efterlønsalderen og senest 15 år derefter. Dødsfaldsdækning betyder, at de efterladte får udbetalt en sum penge, der er afhængig af den valgte forsikringssum, hvis den forsikrede dør. Dødsfaldsdækningen kan være en såkaldt depotsikring. Det betyder, at den forsikredes efterladte får udbetalt et beløb, der svarer til den opsparing, der er på pensionen. Præmiefritagelse eller opsparingsgaranti, som nogle forsikringsselskaber kalder det, får som hovedregel virkning, hvis den forsikrede mister mindst 2/3 af arbejdsevnen. Det indebærer, at den forsikrede bliver stillet, som om indbetalingerne var fortsat indtil pensionsalderen, selv om indbetalingerne ophører. I et forsikringsselskab kan kunderne ofte vælge mellem en såkaldt Unit-Link ordning, hvor man selv har indflydelse på sammensætningen af investeringerne, se side 49, eller en mere traditionel pensionsordning, hvor forsikringsselskabet forrenter det indbetalte beløb med en garanteret minimumsrente set over hele opsparingsperioden. Dertil kommer eventuel bonus, se side 48. Ratepension Du kan oprette en ratepension i et pengeinstitut indtil 15 år efter, at du har nået din efterlønsalder. Opsparingen indsættes på en konto, som du kan vælge at anbringe kontant eller i værdipapirer. Forrentningen afhænger af, hvordan opsparingen investeres. En Ratepension bliver udbetalt i rater over mindst 10 år. Du kan tidligst få første rate udbetalt, når du når din efterlønsalder, og den sidste rate skal udbetales senest i kalenderåret 25 år efter, at du når din efterlønsalder. Du kan tegne forsikringsdækning via pengeinstituttet som supplement til en ratepension. Pengeinstituttet formidler de ønskede forsikringer tegnet i et forsikringsselskab. Se mere om de forskellige typer forsikringer nedenfor. Du kan få fradrag for indbetalinger på højst kr. om året. Du kan læse mere om skattereglerne for indbetalinger på ratepensioner på side

28 Pensionsopsparing og forsikringer Fakta om ratepension - Udbetalingen kan begynde, når du har nået din efterlønsalder. - Udbetalingen kan tidligst begynde i det kalenderår, der følger efter sidste indbetaling. Udbetalingen kan også starte ved varigt nedsat arbejdsevne, der berettiger til førtidspension, og i visse tilfælde ved en af Skatterådet godkendt tidligere pensionsalder. - Kontohaveren kan som beskrevet på side 18 inden for visse grænser selv bestemme, hvem der skal have udbetalt opsparingen, hvis han eller hun dør. Opsparingen kan derved også være med til at sikre de efterladte. - Ved udbetaling ved pensionering, varigt nedsat arbejdsevne eller en godkendt tidligere pensionsalder beskattes raterne som personlig indkomst hos modtageren. Ved udbetaling i forbindelse med død udbetales ratepensionen som hovedregel som et engangsbeløb, der beskattes med en afgift på 40 procent til staten. I visse tilfælde kan opsparingen dog udbetales i rater. Afhængigt af udbetalingsformen kan der skulle betales boafgift til staten, se side Hæves ratepensionen eller en del af denne i utide, skal der betales en afgift på 60 procent af det hævede beløb. - Opsparingen er beskyttet mod eventuelle kreditorer, så længe den ikke er udbetalt. - Indskud på ratepension i danske pengeinstitutter er sikret af Indskydergarantifonden i tilfælde af pengeinstituttets konkurs eller betalingsstandsning. Rateforsikring (Ratepension i et forsikringsselskab) Du kan oprette en rateforsikring i et livsforsikringsselskab. De grundlæggende regler svarer med små forskelle til ratepension i et pengeinstitut, bortset fra, at opsparingen er en forsikring. Se hvad det indebærer ovenfor under Kapitalforsikring. Selvpension Du kan ikke længere oprette en selvpensionskonto, da lovreglerne er ændret. Fradragsretten for indskud blev desuden ophævet i Fordelen ved at beholde selvpensionskonti, der allerede er oprettet, er, at afkastet kun bliver beskattet med 15 procent, ligesom det gælder for andre pensionskonti. 27

29 Har du en selvpensionskonto, kan du vælge at få den udbetalt, når du ønsker det, også før du har nået din efterlønsalder. Udbetalingen sker uden nogen form for beskatning. Ved død udbetales opsparingen til boet. Indekskonto Du kan ikke længere oprette indekskontrakter, da lovgivningen er ændret. Indekskontrakter, der allerede er oprettet, betragtes imidlertid som fordelagtige, da staten betaler en særlig overrente, et indekstillæg, som sikrer, at opsparingen bevarer købekraften. Hvis du har indekskontrakter, bør du derfor ikke ophæve dem i utide, men bør fortsætte med de årlige fradragsberettigede indbetalinger og afvente udbetalingen til 67 års-alderen. Udbetalingerne er i månedlige rater og beskattes som almindelig indkomst. Hvis du er født den 1. juli 1939 eller senere, kan du selv vælge, hvornår du vil starte udbetalingen, fra du fylder 65 år til du fylder 67 år. Livrente En livrente er en pensionsordning, du kan oprette i et forsikringsselskab eventuelt via et pengeinstitut. Indbetalingen kan foretages løbende eller som engangsindskud. Du kan indgå aftale om flere former for livrenter. De kan være livsvarige, så de udbetales til du dør, men de kan også være begrænsede, så de udbetales i den periode, som du aftaler med forsikringsselskabet. Aftalen skal som udgangspunkt være på mindst 10 år. Du skal også aftale, ved hvilken alder udbetalingen af livrenten skal begynde. Det kan tidligst være fra din efterlønsalder. Når du dør, stopper udbetalingen fra livrenten. Du kan dog ofte aftale, at der fortsat skal komme udbetaling fra livrenten i en vis periode, efter at du er død. På denne måde kan du sikre dine efterladte. Du har mulighed for at supplere livrente med forskellige forsikringer, der kan udbetales til dine efterladte, for eksempel ægtefællepensioner, samleverpensioner og børnerenter. 28

30 Pensionsopsparing og forsikringer Fakta om livrente - En livrente kan oprettes af alle uanset alder. - Indbetalingerne foretages som engangsindskud eller aftales som en fast, årlig præmie. - Udbetalingerne beskattes som personlig indkomst. - Livrente kan tidligst udbetales fra det tidspunkt, hvor du når din efterlønsalder. - Udbetalingerne sker i form af løbende ydelser, så længe man er i live, eller i en bestemt årrække. Som hovedregel dog ikke under 10 år. Ophørspension for selvstændige erhvervsdrivende ( 15 A) En ophørspension er en særlig type pensionsordning, som kun kan oprettes af personer, der har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed. Selvstændige vælger ofte at lade overskud i deres virksomhed indgå i driften i stedet for at spare op på en pensionsordning. Når pensionstidspunktet melder sig, har de derfor ofte ikke så gode pensionsordninger som mange lønmodtagere. Det kan man rette op på med en ophørspension. Det særlige ved denne pensionsordning er, at kontohaver kan indskyde et stort beløb, der stammer fra avancen ved salg af virksomheden, og få skattemæssigt fradrag for indskuddet med det samme. 29

31 Fakta om ophørspension - En ophørspension kan oprettes af personer over 55 år, der afhænder en selvstændig virksomhed efter at have drevet selvstændig virksomhed sammenlagt i mindst ti år inden for de seneste 15 år forud for oprettelsen af pensionsordningen. Virksomheden skal være reel, den må for eksempel ikke have bestået i spekulation. - En ophørspension kan oprettes som en ratepension i et pengeinstitut eller som en rateforsikring eller livrente i et forsikringsselskab. Der er ingen øvre aldersgrænse for, hvornår ordningen kan oprettes. - Der kan indbetales op til kr. på en gang eller over en periode på op til 10 år. Indbetalingen må dog ikke overstige den skattepligtige fortjeneste, som ejeren opnår ved at sælge sin virksomhed. Ophørspensioner er ikke omfattet af fradragsloftet for ratepensioner med videre. - Pensionsordningen skal oprettes som en privat pensionsordning. Der er fuldt fradrag for hele indbetalingen i virksomhedens ophørsår, hvis indbetalingen foretages senest 1. juli i det efterfølgende indkomstår. - Hvis ordningen oprettes som en ratepension/rateforsikring kan man tidligst starte udbetaling, fem år efter den er oprettet. Udbetalingerne skal løbe over mindst ti år. Der er ikke krav om, at ordningen senest skal starte udbetaling på et bestemt tidspunkt. - Hvis en ophørspension er oprettet som ratepension, rateforsikring med depotsikring eller livrente med garanti, kan kontohaveren som beskrevet på side 18 inden for visse grænser selv bestemme, hvem der skal have udbetalt opsparingen, hvis han eller hun dør. Opsparingen kan derved også være med til at sikre de efterladte. Hvis ophørspensionen oprettes som en livrente uden garanti, er der ingen udbetaling ved død. - Der gælder de samme regler for beskatning af udbetaling ved pensionering, varig nedsættelse af arbejdsevnen og død, samt hvis pensionsordningen hæves i utide, som gælder for almindelige ratepensioner/livrenter. - Opsparingen er beskyttet mod eventuelle kreditorer, så længe den ikke er udbetalt. - Indskud på ophørspensioner i danske pengeinstitutter er sikret af Indskydergarantifonden i tilfælde af pengeinstituttets konkurs eller betalingsstandsning. 30

32 Pensionsopsparing og forsikringer Pensionsordning til sportsudøvere ( 15 B) Hvis du er aktiv sportsudøver, kan du oprette en sportspension. Du må kun indbetale indkomst, der stammer fra sportsudøvelsen. Til gengæld er du ikke begrænset af det almindelige loft for fradrag for indbetalinger til ratepensioner med videre på kr. om året. Du skal begynde at få sportspensionen udbetalt, inden udgangen af det kalenderår, hvor du fylder 40 år. Hvis ikke udbetaling er begyndt inden da, skal raterne udbetales efter de normale udbetalingsregler for ratepension det vil sige som hovedregel først, når du har nået din efterlønsalder. En sports-pension skal udbetales i rater over højst 10 år. Fakta om sportspension - En sportspension kan oprettes af aktive sportsudøvere som en ratepension i et pengeinstitut eller en rateforsikring i et forsikringsselskab. Der kan kun oprettes én sportspension per sportsudøver. - På ordningen kan der i alt maksimalt indbetales et beløb på kr. Hvert år må der maksimalt indbetales et beløb, der svarer til sportsudøverens indkomst i forbindelse med sportsudøvelse det pågældende år. - Indbetalingerne er fuldt fradragsberettigede i det indkomstår, hvor de indbetales. - Kontohaveren kan som beskrevet på side 18 inden for visse grænser selv bestemme, hvem der skal have udbetalt opsparingen, hvis han eller hun dør. - Pensionsordningen skal udbetales som rater over højst 10 år, og den årlige rateudbetaling kan højst udgøre Udbetalingen skal begynde, inden sportsudøveren fylder 40 år. Sker det ikke, bliver sportspensionen lavet om til en almindelig pensionsordning, der kan udbetales fra efterlønsalderen. - Rateudbetalingerne beskattes som personlig indkomst for sportsudøveren. Ved udbetaling i forbindelse med død udbetales ratepensionen som hovedregel som et engangsbeløb, der beskattes med en afgift på 40 procent til staten. Afhængigt af udbetalingsformen kan der skulle betales boafgift til staten, se side Opsparingen er beskyttet mod eventuelle kreditorer, så længe den ikke er udbetalt. - Indskud på sportspensioner i danske pengeinstitutter er sikret af Indskydergarantifonden i tilfælde af pengeinstituttets konkurs eller betalingsstandsning. 31

33 Forsikringer Til en god pensionsordning hører som tidligere nævnt både sikring ved tab af arbejdsevne og sikring af familien ved død. Du kan oprette forsikringerne hver for sig, eller du kan kombinere dem, så de dækker flere situationer. Du kan oprette dem direkte i et forsikringsselskab eller gennem et pengeinstitut, og du kan oprette dem i tilknytning til en pensionsopsparing eller ved siden af. Du kan kun tegne forsikringerne, hvis du kan give tilfredsstillende helbredsoplysninger, og i nogle tilfælde kræver forsikringsselskabet en helbredsundersøgelse hos lægen. Helbredsoplysningerne skal gives, for at forsikringsselskabet kan vurdere, hvilken risiko det løber ved at forsikre dig. Et forsikringsselskab kan også afvise at forsikre dig, hvis selskabet anser dit helbred for at være for dårligt, eller det kan forlange en forhøjet præmie. Det er derfor vigtigt at tegne forsikringerne, mens dit helbred er godt. I det følgende gennemgås hovedreglerne for de forskellige forsikringsdækninger. Livsforsikring En livsforsikring sikrer dine efterladte økonomisk, hvis du dør inden en bestemt aftalt alder. Eksempel Jens tegner en livsforsikring på sit eget liv. Hans ægtefælle er indsat som begunstiget. Det betyder, at forsikringssummen vil blive udbetalt til ægtefællen, hvis Jens dør. Særligt for samlevende Samlevende, der ønsker at sikre hinanden, kan også gøre det ved at tegne livsforsikringer. Sådanne livsforsikringer oprettes som regel ikke på ens eget liv, men på samleverens liv. Derfor kaldes forsikringerne krydslivsforsikringer. En af årsagerne til, at det gøres på denne måde, er, at der så ikke skal betales boafgift ved udbetalingen (se mere om boafgift på side 61). Desuden vil forsikringssummen ikke skulle deles med eventuelle børn til den af samleverne, der dør. Til gengæld kan præmien på krydslivsforsikringer ikke trækkes fra i skat, men omvendt skal der heller ikke betales afgift eller skat til staten ved udbetaling af forsikringssummen. 32

34 Pensionsopsparing og forsikringer Eksempel på krydslivsforsikring Anders og Bente tegner begge en krydslivsforsikring. Det betyder, at Anders får udbetalt en sum penge fra den forsikring, han selv har tegnet og betalt, hvis Bente dør. Og omvendt, at Bente får penge fra sin forsikring, hvis Anders dør. Fakta om livsforsikring - Den sum penge, man er blevet enige om, udbetales i tilfælde af, at den, der er forsikret, dør. - Udbetalingen kan ske som et engangsbeløb, i rater eller som en løbende udbetaling, der fortsætter, så længe den efterladte lever. - Forsikringen kan oprettes med eller uden fradragsret. Der er dog ikke fradragsret i topskatten, hvis udbetalingen skal ske som et engangsbeløb. - Hvis livsforsikringen oprettes med ret til udbetaling i rater eller løbende udbetalinger ved død, kan præmien også trækkes fra i topskatten. Selv om forsikringen tegnes med ret til udbetaling i rater, for eksempel for at få fradrag i topskatten, vil forsikringssummen kunne udbetales som et engangsbeløb ved død. - Aftales det, at livsforsikringen er med fradragsret, skal der, hvis forsikringen kommer til udbetaling som et engangsbeløb ved død, betales en afgift på 40 procent. Udbetales forsikringen i rater eller som løbende udbetalinger, beskattes disse som personlig indkomst hos modtageren. - Hvis livsforsikringen tegnes uden fradragsret for præmien, er udbetalingen afgiftsfri for modtageren, og hele forsikringssummen udbetales, dog minus eventuel boafgift. - Der skal desuden betales boafgift til staten af den udbetalte sum penge, uanset om forsikringen har været med eller uden fradragsret. Der betales ikke boafgift ved udbetaling fra krydslivsforsikringer (se mere om boafgift på side 61). 33

35 Tab af erhvervsevne/arbejdsevne med løbende ydelser Du kan oprette en forsikring mod tab af erhvervsevne/arbejdsevne. Det sikrer en løbende indkomst ved tab af erhvervsevnen/arbejdsevnen som følge af sygdom eller ulykke. Det er det enkelte forsikringsselskab, der i forsikringsbetingelserne bestemmer, hvad begrebet erhvervsevne eller arbejdsevne betyder i forhold til den forsikring, som de sælger. Ofte vil det også fremgå af forsikringsbetingelserne, at det er forsikringsselskabet, der selv skønner, om arbejdsevnen/erhvervsevnen er nedsat. Det er derfor ikke sikkert, at du vil få penge fra dit forsikringsselskab, selv om du får tilkendt førtidspension fra det offentlige. Forsikringen kommer som udgangspunkt til udbetaling, hvis erhvervsevnen er nedsat med mindst 2/3. Nogle forsikringer udbetaler halv forsikringsdækning, hvis arbejdsevnen er nedsat med mellem 1/2 og 2/3, og andre yder endda fuld dækning, selv om arbejdsevnen kun er nedsat med halvdelen. Visse forsikringer kommer også til udbetaling under revalidering eller omskoling. Pengene fra din forsikring må højst dække en bestemt procentdel af din indkomst på oprettelsestidspunktet, typisk procent. Senere ændringer i indkomsten ændrer normalt ikke på eventuelle forsikringsudbetalinger. Hvis forsikringsselskabet afgør, at erhvervsevnen er nedsat så meget, at du kan få penge fra forsikringen, vil der sædvanligvis gå en vis periode fra din erhvervsevne er nedsat, til du begynder at få penge fra forsikringen ofte 3 til 6 måneder. Denne periode kaldes ofte karensperioden. De fleste forsikringer fortsætter udbetalingen, til du bliver 62 eller 65 år. Forsikringspræmierne er fuldt fradragsberettigede. Eventuelle udbetalinger beskattes til gengæld som personlig indkomst. Tab af erhvervsevne invalidesum eller invaliderater Du kan også oprette en forsikring, der sikrer udbetaling af en engangssum eller udbetaling af rater i 10 år, når erhvervsevnen er varigt nedsat med mindst 2/3. Tegnes en sådan forsikring som en gruppeforsikring, er det vigtigt at være opmærksom på, at forsikringsselskabet typisk først udbetaler dækningen, når det over for forsikringsselskabet dokumenteres, at den forsikrede tilkendes offentlig førtidspension. I praksis medfører det, at der i værste fald kan gå flere år, før invalidesummen udbetales, alt afhængig af hvornår det offentlige tilkender førtidspension. Ved individuelle forsikringer udbetales forsikringsdækningen, når forsikringsselskabet vurderer, at den generelle arbejdsevne er nedsat med 34