Tendenser i høringssvarene:

Transkript

1 Tendenser i høringssvarene: Generelt udtrykker høringssvarene enighed i intentionerne om at sikre, at flest mulige børn og unge kan lære, trives og udvikle sig i Folkeskolen. Flere fremhæver samtidig - i overensstemmelse med børne- og ungepolitikken - at der altid vil være børn, som har brug for et specialtilbud i et andet miljø. Det skal fortsat sikres. Generelt gives i folkeskolernes høringssvar udtryk for, at det vil kunne give en mere fleksibel og bedre udnyttelse af ressourcerne lokalt, såfremt kompetence og økonomi til specialundervisning var placeret på skolerne. Dog er der flere bestyrelser/med-udvalg, som fremhæver forudsætninger før intentionerne kan indfries. Nogle høringssvar signalerer en bekymring for om tildelingsmodellen vil give uens vilkår mellem skolerne. Der er i flere høringssvar konkrete bud på justeringer og opmærksomhedspunkter i forhold til en implementering af modellen. De er fremhævet i skemaet nedenfor. Tornvedskolen ser at decentralisering af væsentlige beløb til specialundervisning giver en fordel i hurtig behandling til indsats, men anbefaler, at der reserveres centrale midler til drift af de specialiserede tilbud samt at budgetansvar og kompetence ift. elever i specialtilbud placeres på de kommunale/private specialtilbud. MED-udvalget i børnespecialcenter2 finder, at placeringen af et entydigt ansvar for undervisningen af alle elever i et skoledistrikt giver god mening og har mulighed for at medvirke til at ingen børn falder ned mellem to stole. Men at der er vigtigt, at den rådgivning skolelederne kan/skal hente medvirker til at sikre kvaliteten af undervisningen også lokalt. Et øget samarbejde skal understøtte, såvel inkluderede elever i folkeskolen, som de elever, der går i specialtilbud. Bestyrelsen/Med-udvalg for Børnespecialcenter 2 efterlyser mere tydelighed om, hvordan det sikres, at børn der har behov for et specialtilbud, får det. Der er bekymring for om folkeskolerne af økonomiske hensyn selv udvikler specialtilbud, som alternativ til eksisterende tilbud. Der efterlyses et takstloft, sådan at der reserveres midler centralt, som skal finansiere en del af den enkelte skoles udgifter til pladser i specialskoletilbud. Familiecenter og Børnekonsulentcentret finder det rigtigt, at decentralisere kompetence og ansvar til skolerne, og at det vil fremme inklusion. Der peges på, at der venter en opgave med nye samarbejdsflader og udvikling af nye procedurer. Herunder opmærksomhed på at sikre serviceniveauet på tværs af skolerne. Familiecentret vurderer, at decentraliseringen medvirker til at gøre opgaverne for det sociale myndighedsområde klarere for såvel borgere som samarbejdspartnere. Handicaprådet er uenig i forslaget og bekymret for om forslaget vil have som konsekvens, at kompetencer og specialtilbud på det specialiserede område forsvinder. Handicaprådets anbefalinger er fremhævet og kommenteret nedenfor. 1

2 Nedenfor er gengivet udsagn, spørgsmål og forslag fra høringssvarene. Temaer/spørgsmål rejst i høringssvarene: Spørgsmål/opmærksomhed rejst i høringssvarene Svar el. indarbejdede tiltag i forslaget Tema: Ny kompetencefordeling og den faglige understøttelse af skolelederne Hvordan sikres det at børn, der har brug for et specialiserede tilbud får det? Har skolelederen kompetencer(og tid) til at få ansvaret for alle børn i skolens distrikt? Er medarbejdere og ledere klædt på til opgaven? Børnenes muligheder for at få et passende pædagogisk undervisningstilbud er uændret med den nye ordning. På samme måde som der i dag skal foreligge handleplaner og alle muligheder skal være udtømte, før børnene henvises til et undervisningstilbud uden for distriktsskolen vil der også i fremtiden være en visitationsprocedure. Børnekonsulentcentret har en central rolle ligesom i dag. Vurdering og beslutning træffes på baggrund af en individuel, faglig og saglig vurdering af elevens undervisningsmæssige behov. Forskellen fremover vil være, at det er skolelederen, der sidder for bordenden og ikke Familiecentret. Budget og kompetence vil fremover være placeret hos en leder med indgående kendskab til undervisningsopgaven i stedet for en socialfaglig leder som i dag. Udtrykket "Skoleleder" er formelt forstået på den måde, at skolelederen formelt har det overordnede ansvar for det skoletilbud, som gives eleverne i skolens distrikt. Med skoleledere forstås de otte øverste skoleledere. Skolelederen er også i dag ansvarlig for specialundervisning på distriktsskolen, som med forslaget løftes til alle børn i skoledistriktet. I praksis er skolelederen dog ikke alene om opgaven. Skolelederen vil dels delegere dele af opgaven til de andre ledere i ledelsesteamet, dels inddrage ressourcemedarbejdere på skolen til at rådgive og assistere. Derudover etableres der en rådgivningsenhed, som bidrager med konkret rådgivning om muligheder og mulige indsatser ift. børnene. Endelige får Børnekonsulentcentret en styrket position i vejledningen af medarbejderne ude i klasserne. Det kan forventes at skolelederen skal prioritere tid til at løse opgaven - især de første år indtil ordningen er kørt ind. Skal inklusionen lykkes er det nødvendigt at have kompetente ledere og medarbejdere. Derfor er der allerede iværksat kompetenceudvikling i regi af fremtidens folkeskole, hvor et af de fire mål jo netop er at styrke inklusionen. 2

3 En arbejdsgruppe bestående af pædagoger, lærere, psykologer og ledere fra skolerne, specialskolerne, Danmarks Lærerforening og Børnekonsulentcentret udarbejder i øjeblikket en inklusionsguide. Guiden er en praktisk vejledning til at finde hjælp til inklusionsarbejdet på og uden for skolen. Guiden forventes at være færdig i foråret Der bliver brug for specifikke kompetencer, som i dag er til rådighed i specialinstitutionerne, hvorfor der er ved at blive udarbejdet en model for at denne ekspertise kan komme i brug på skolerne. Det forudsættes ikke i forslaget, at der flyttes børn fra specialskolerne til folkeskolen, men at flere børn fremover kan trives og udvikle sig i folkeskolen. Derfor kan organisationen gradvist nå at tilpasse sig de nye opgaver, når de opstår. Hvordan sikres serviceniveaet på tværs af skoledistrikter? Vil økonomistyringen stille nye og større krav til bestyrelsens arbejde og tilsyn? Handicaprådet anbefaler at forældre til børn med handicap effektivt sikres et frit skolevalg, således at forældre frit kan flytte deres barn med særlige behov til en skole/institution uden for skoledistriktet og hvor den modtagende skole/institution bestemmer den økonomiske kompensation. Der etableres en rådgivningsenhed, som også skal fungere som et tilsyn med de ordninger, som etableres. Skoleledergruppen med skolechef og chef for det specialiserede børneområdet for bordenden foretager visitationen i fællesskab. Udgifter til specialundervisning og forebyggende arbejde i klasserne er også i dag en post på budgettet. I fremtiden vil beløbet blot blive større. Dette vil i realiteten komme til at betyde, at forældrene får retten til selv at disponere over midlerne til specialundervisning. Denne ret er i dag bundet til kommunalbestyrelsen, der kan delegere den til relevant embedsmand, fx skolelederen. I øvrigt henvises til bekendtgørelse om specialundervisning 4 der siger flg om specialundervisning på en anden skole end distriktsskolen: Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om at henvise en elev til specialpædagogisk bistand i en anden skole i kommunen end distriktsskolen. Kommunalbestyrelsen kan også efter overenskomst med en anden kommunalbestyrelse henvise en elev til specialklasse eller specialskole i den anden kommune. Henvisningen sker efter samråd med eleven og forældrene. Elevens synspunkter skal tillægges passende vægt under hensyntagen til elevens alder og modenhed. Forældrenes og elevens ønske med hensyn til den skolemæssige placering skal så vidt muligt følges. 3

4 Tema at de 8 skolers principper for inklusionsarbejdet skal godkendes og løbende monitoreres af rådgivningsenheden. Ny tildelingsmodel Der udtrykkes bekymring for den økonomiske situation på de fire skoler, som skal tilpasse udgiftsniveauet i indfasningsperioden herunder: at der allerede nu beskrives et sikkerhedsnet under den enkelte skole og under skolernes som helhed at der skal gennemføres besparelser i perioden på 14,8 mill. på spec.midlerne samtidig med at der sker en decentralisering af resurserne. Dette kan gøre overgangen meget udfordrende. Forslag om at udskyde besparelser på området. Færre midler ved elevnedgang til forebyggende og specielle indsatser? Bemærkningen indarbejdes i rådgivningsenhedens opgaver og ansvarsområde. Tilføjelser efter høringen: Årlig evaluering i Udvalget for børn I overgangsfasen foreslås indlagt en årlig evaluering i Udvalget for børn, hvor der fremlægges en vurdering af de enkelte skolers faglige og økonomiske bæredygtighed set i forhold til specialundervisning. De kommunale specialtilbud følges tilsvarende. Administrativt holdes der to årlige økonomikonferencer i skoleledergruppen, hvor fagligt og økonomiske overblik i de enkelte distrikter klarlægges. Evt. ekstraordinære udgifter eller udfordringer i et skoledistrikt drøftes og der tages stilling til om, det giver anledning til en fælles indsats på tværs af skolerne. Der nedsættes endvidere en følgegruppe bestående af ledelsesrepræsentanter fra specialtilbud, folkeskole og repræsentanter fra faglige organisationer og handicapråd, som følger indfasningen af forslaget. Indstilling om ændring af overførselsregler mellem budgetår. Overførselsregler mellem budgetår indstilles ændret, sådan at skolerne frit kan overføre økonomi mellem budgetår. Byrådet træffer beslutning om en ændring af overførselsreglerne d. 18. december Det bemærkes, at skolernes økonomi med forslaget samtidig får en større volumen og mere robusthed i forhold til uforudsete udgifter. Budgettet til specialundervisningsområdet udgør 159 mio. kr. (i budgetforslag 2014). Den økonomiske ramme til specialundervisning reduceres fra budget 2013 til 2014 med ca. 7,7 mio. kr. og fra 2014 til 2015 med yderlig 7,1 mio. kr. og frem. Det sker i overensstemmelse med allerede trufne beslutninger i byrådet og er ikke en konsekvens af det fremsatte forslag. Det vil sige besparelsen udmøntes uafhængigt om kompetence og budgetansvar er placeret på folkeskoleområdet eller i Familiecentret. Det er korrekt, at forslaget til ny tildelingsmodel indebærer, at midler til specialundervisning i elevbeløbet fra budget 2015 og fremover reguleres efter elevtal i folkeskolen. Det vil sige ved fald i elevtal reduceres skolernes budgetter og ved elevtilgang øges budgettet. Udgangspunktet er, at 4

5 en elevnedgang også forventes at give sig udslag i at færre elever skal tilbydes specialundervisning. Anbefaling om at man i år 1 starter med en økonomifordeling, der svarer til den nuværende praksis samt at der udarbejdes en grundig analyse af, hvad der er på spil i de forskellige distrikter. En økonomimodel, der tager afsæt i nuværende praksis, vil i højere grad give skolerne lige mulighed for at etablere forebyggende indsatser og udvikle nye inklusionstilgang. at lederen på de specialiserede tilbud får budgetansvar for reserverede midler og ansvaret for eleverne i de specialiserede tilbud. Til elever anbragt på bo- og opholdssteder og i dagbehandlingstilbud efter serviceloven, og hvor det skønnes at undervisningsindsatsen skal ske i forbindelse med dagbehandlingen, bør budgetansvar og ansvaret for eleverne ligge på behandlingsstedet. Der er ikke i forslaget noget takstloft eller fælles finansiering af omkostningstunge specialtilbud via en slags forsikringsordning mellem skolerne. Forslaget indebærer allerede, at skolerne det første år starter med en økonomifordeling, der svarer til den nuværende praksis på specialundervisningsområdet. Der er indlagt en 6 årig overgangsfase i forhold til at indføre en ny fordeling af økonomien mellem skoledistrikter. Den forslåede tildelingsmodel er primært baseret på antal elever på distriktsskolen. Heraf er 20 % af det samlede budget vægtet og fordelt i forhold en række sociale faktorer indenfor det enkelte skoledistrikt. Denne tilgang er valgt med henblik på at sikre en enkel og ensartede tildeling i forhold til det antal elever, som går på distriktsskolen. Tilføjelse efter høringen: Årlig evaluering i Udvalget for børn. Der foreslås indlagt en årlig evaluering i Udvalget for børn, hvor der fremlægges en vurdering af de enkelte skolers faglige og økonomiske bæredygtighed set i forhold til specialundervisning. Jf. svar ovenfor. Som led i evalueringen vil indgå en grundig redegørelse af de udfordringer og muligheder, der er på spil i de forskellige skoledistrikter. Der kan ikke uddeleres et kommunalt budgetansvar til et privat tilbud. Børnespecialcenter 2 som driver kommunale specialtilbud er i dag takstfinansieret. Andre kommuner køber også pladser i specialtilbuddene. Derfor er tilbuddene organiseret ved køb og salg af pladser. Et takstloft på fx kr. indebærer, at folkeskolerne betaler op til kr. af udgiften til et specialtilbud, mens en central pulje finansierer den del af udgiften, som er over taksten. Forslaget indeholder ikke en beslutning om et takstloft. Det er valgt for at undgå, at handleplaner og vurderinger af eleven skal have fokus på elevens udfordringer fremfor styrker og potentialer. 5

6 Et takstloft kan medføre incitament til at fokusere på elevens problemer samt det vil betyde ekstra administration, da det vil forudsætte, at der også etableres et centralt visitationsudvalg og administration centralt. Derfor er forslaget bygget op om en entydig model, hvor udgifter til undervisning til en elev ikke deles mellem to parter. Oprettelse af tilbud i folkeskolerne som alternativt til nuværende kommunale specialtilbud? Udgangspunktet er, at de elever som har brug for et specialtilbud i et andet miljø fortsat skal have det. Det skal som i dag sikres via en visitationsproces med faglig rådgivning fra børnekonsulentcentret, hvor elevens faglige, personlige og sociale udvikling vurderes. I visitationsprocessen fremover er det planlagt, at kompetence/viden fra Børnespecialcenter 2 også inddrages. Hensigten er ikke, at folkeskolerne skal oprette tilbud, som svarer til de specialtilbud Holbæk Kommune i dag driver inden for det specialiserede område. Tema Handicaprådet anbefaler at der afsættes en central pulje svarende til de udgifter der før kommunalreformen blev afholdt af Amtet for børn med vidtgående støtte. Overgangsordning (konkrete forslag i en indfasning) At der udarbejdes en evaluerings/følgegruppe der har fokus på hvordan udlægningen af spec. resurserne udvikler sig i Holbæk kommune, herunder skoledistrikternes faktuelle udfordringer, fastlagte udgifter, muligheder for forebyggende indsatser samt resultater af de forebyggende tiltag. Kompetencen til at oprette særlige undervisningstilbud på tværs af skolerne ligger hos skolechefen og ikke hos den enkelte skoleleder. Oprettelse af andre læringsmiljøer/undervisningstilbud i folkeskoleregi skal kun ske, hvis det er med tanke på en tæt tilknytning til folkeskolen og evt. kun i en midlertidig periode. Børn der allerede ved skolestart vurderes bedst at kunne udvikles og trives i et specialtilbud skal starte deres skolegang i et specialtilbud. Der vil ligesom i dag være en visitationsproces for børn i dagtilbud/specialbørnehave til specialskole. Forslaget handler om styring og administration af specialundervisningsområdet. Forslaget forholder sig ikke til den samlede økonomiske ramme til specialundervisning. Udviklingen på området følges tæt af Udvalget for børn. Se svar ovenfor det foreslås, at Udvalget for børn i overgangsfasen årlig evaluerer skolernes faglige og økonomiske bæredygtighed. Herudover er der en sag på økonomiudvalgets dagsorden med forslag om, at overførselsreglerne ændres, sådan at skolerne har fri overførselsadgang 6

7 behov for, at der er en langt større mulighed for overførsel af budget mellem årene end de nuværende 3%. At der tilknyttes særlig bistand til de skoler hvor der skal hentes store besparelser. Der ønskes en evaluering af omlægningen af spec.resurserne løbende og der anbefales en forlængelse af implementeringsperioden at det vurderes, hvordan vi i kommunen kan styrke den forebyggende indsats på 0-6 årsområdet. Dette arbejde er forudsætningen for, at vi lykkes med opgaven på skoleområdet. at der udarbejdes en klar procedure for samarbejdet i flettefladen mellem myndighed på det sociale område og myndighed på skoleområdet. Handicaprådet anbefaler, at forslaget indføres som en tre-årig prøveordning i ét skoledistrikt. Handicaprådet anbefaler, at der nedsættes et udvalg bestående af fagfolk, politikkere og handicaprepræsentanter, som følger implementeringen af forslaget med/uden ændringer... Udvalget skal kunne tilsidesætte den lokale skoleleders dispositioner. mellem budgetårene. Dette træffer byrådet beslutning om d. 18. december I forbindelse med en gennemførelse af forslaget vil de skoler, der har behov for det få særlig bistand fra børnekonsulentcentret. Det vil blive vurderet i forbindelse med den årlige evaluering af skolernes faglige og økonomiske bæredygtighed. Strategi for Fremtidens dagtilbud er pt. under udarbejdelse og forventes vedtaget i foråret Der er i strategien udpeget 9 strategiske indsatsområder, som skal sikre udviklingen og kvaliteten på 0-6 årsområdet. Udviklingsarbejdet sker i et bredt samarbejde mellem dagtilbud, skole og specialområde. I lighed med skoleområdet er der iværksat kompetenceudviklingsforløb på dagtilbudsområdet bl.a. i forhold til at arbejde med inkluderende læringsmiljøer. Det vil ske i udmøntningen af forslaget. Forslaget indebærer en ny styringsmodel for specialundervisning, herunder ændring af myndighedsfunktion og administration på området. En sådan ændring vurderes ikke egnet som et pilotprojekt i et skoledistrikt, da det vil betyde at kommunen i en lang periode vil skulle etablere to systemer administrativt, ledelsesmæssigt og i forhold til faglig visitation og understøttelse af skolerne. Der arbejdes i Holbæk Kommune med, at budgetansvar og bevillingskompetence skal hænge sammen. Det vil sige, at den der har kompetence til at bevillige et tilbud også er økonomisk ansvarlig. Det kan i øvrigt bemærkes, at der i dag er et klagenævn for Specialundervisning, som behandler klager over afgørelser om fx afslag på anmodning om specialskole. Klagenævnet for Specialundervisning er en uafhængig klageinstans. Forældre vil ligesom som i dag kunne klage hertil, hvis der er utilfredshed med kommunens afgørelse om specialundervisning/specialskole. 7