Subsidiært: Frifindelse mod betaling af et efter rettens skøn fastsat mindre beløb.

Transkript

1 Retten i Glostrup Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 5. juli 2018 i sag nr. BS 10B- /2014: mod Danske Forsikring A/S Borupvang Ballerup Sagens baggrund og parternes påstande Sagen vedrører en tvist om, hvorvidt B er berettiget til yderligere erstatning efter et færdselsuheld, herunder særligt om der er årsagssammenhæng. Sagsøgerens påstand: Principalt: Sagsøgte tilpligtes at betale kr ,90 til sagsøger, med tillæg af rente efter erstatningsansvarslovens 16 af kr ,50 fra den 23. maj 2013 og af kr ,40 fra den 3. juli 2013, alt til betaling sker. Subsidiært: Et af rettens skøn fastsat mindre beløb. Sagsøgtes påstand: Frifindelse. Subsidiært: Frifindelse mod betaling af et efter rettens skøn fastsat mindre beløb. Oplysningerne i sagen Af sagen fremgår, at B den 8. oktober 2009 var forsædepassager i en der blev ført af hendes samlever og som kørte med en hastighed på km/t, da denne blev påkørt af en anden bil. Sagsøgte Danske Forsikring Skade I A/S er ansvarsforsikringsselskab for skadevolder og har anerkendt erstatningspligten i medfør af færdselsloven. Danske Forsikring Skade I A/S har forud for sagen udbetalt erstatning på kr. i tabt arbejdsfortjeneste, samt godtgørelse for varigt mén svarende til 12 % og erhvervsevnetab svarende til 50 %. Inden sagens anlæg har sagen været forelagt Arbejdsskadestyrelsen, som i en udtalelse af 23. april 2013 har fastsat B méngrad til 18 procent, og er-

2 Side 2/13 hvervsevnetabet til 85 procent. I ekstraktens side er fremlagt udskrift af egen læges jorunal. Heraf fremgår blandt andet den april 2007: "Gennem længere tid udtalt træthed, nedsat energi, lyst og interesse. Dårligt humør, farer op over de mindste ting. Ingen glæde i livet. Pga dette også problemer med kæresten, idet han ikke kan forstå at pt altid er i dårligt humør. Pt er aktuelt på barsel. Obj: Taler nøgternt om problemerne. Ikke objektivt nedsat stemningsleje. Pt har for tre år siden haft lign symptomer, var til psykolog, følte ikke gavn af dette. Konkl: Lettere depression? Eller blot manglende krise "stimulation" under barsel? Aftaler kontrol af Hgb og TSH og ny samtale i næste uge. SSRI er nævnt, umiddelbart synes der dog kun at være tale om let depression om muligt kan klares med samtaler /jhn" Af ekstraktens side 199 fremgår en specaillægeerklæring af denne fremgår blandt andet: maj Af "... Objektiv undersøgelse: Slank af bygning. Holdningen rank. Virker på ingen måde forpint. Bevæger sig fuldstændig frit. Er psykisk upåfaldende og uden nogen form for appel...." Sagen har været forelagt Retslægerådet, som har afgivet 2 erklæringer i sagen henholdsvis den 12. oktober 2015 og 20. april Erklæringerne er fremlagt i ekstrakten side Heraf fremgår blandt andet: "Spørgsmål 1: Er Retslægerådet enig i, jf. skadestueepikrise af 8. oktober 2009 (bilag A), at der på skadestuen blev fundet: - Smerter svarende til C3-C5 i venstre side af muskulaturen, - Overekstremiteterne fandtes motorisk og sensorisk normal med normale og egale sensibilitet for berøring og stik, - Fri bevægelighed af nakken uden neurologiske udfaldssymptomer, - Ømhed thorakalt under højre scapula (skulderblad) som vurderedes at være muskulær ømhed. Retslægerådet bedes angive, hvilke skader dette efter Retslægerådets opfattelse lægefagligt bedømt er udtryk for, at sagsøger pådrog sig den 8. oktober Rådet bedes begrunde sit svar. Der blev i skadestuen ved genundersøgelse fundet ømhed af den venstresidige (akke) muskulatur under højre skulderblad (muskulært), fri bevægelighed af nakken uden neurologiske udfaldssymptomer. I både arme og ben var der normale motoriske og sensoriske forhold. De anførte fund af ømhed er ganske uspecifikke og diskrete og vurderes ikke

3 Side 3/13 at være udtryk for nogen egentlig skade. Spørgsmål 2: Såfremt Retslægerådet ved besvarelse af spørgsmål 1 finder, at sagsøger pådrog sig skader ved uheldet den 8. oktober 2009, anmodes Retslægerådet om at vurdere, om de skader der er konstateret, har påført sagsøger varige gener. I bekræftende fald anmodes Retslægerådet om at oplyse, hvilke varige gener der er tale om samt begrunde sit svar og om muligt angive graden af sandsynlighed. Det bedes i tilknytning hertil oplyst om Retslægerådet finder det sandsynligt, at sagsøger senest i sagens lægelige akter beskreven helbredstilstand er forårsaget af de skader hun pådrog sig ved uheldet. Rådet bedes begrunde sit svar samt angive om muligt graden af sandsynlighed. Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 1, Retslægerådet vurderer endvidere, at de under spørgsmål 1 nævnte forhold ikke er egnede til at forårsage varige gener. Spørgsmål 3: Er Retslægerådet enig i, jf. skadestueepikrise af 16. oktober 2009 (bilag A), at der på skadestuen blev fundet: - Direkte ømhed og bankeømhed svarende til omkring L3-niveau uden udstrålende smerter til benene. - Ømhed svarende til trapezius i nakken. Retslægerådet bedes angive, hvorvidt lændegenerne er opstået som følge af uheldet den 8. oktober Retslægerådet anmodes om at begrunde sit svar. Retslægerådet kan genfinde de i spørgsmåledt anførte fund i notatet fra Retslægerådet vurderer at lændegenerne ikke er forårsaget af uheldet idet der på samme dag specifikt er anført, at der ikke var ømhed i "resten af columna", herunder L3-niveauet.... Spørgsmål 5: Retslægerådet anmodes om at oplyse, hvorvidt sagsøgers psykiske og kognitive gener er en følge af uheldet den 8. oktober Såfremt Retslægerådet finder, at sagsøgers psykiske og kognitive gener er en følge af u- heldet bedes Retslægerådet, særligt med henvisning til bilag A side 1, oplyse hvorvidt den forudbestående depression og psykiske gener bidrager til generne og om muligt i hvilken grad. Retslægerådet bedes begrunde sit svar. Spørgsmålet besvares benægtende, jævnfør besvarelsen på spørgsmål 1, men Retslægerådet finder det sandsynligt (>50%) at de forudbestående psykiske gener, som beskrevet i egen læges journal fra april 2007, kan have medvirket til de beskrevne psykiske og kognitive gener. Spørgsmål B: I forlængelse af Retslægerådets besvarelse af spørgsmål 1, bedes Retslægerådet oplyse

4 Side 4/13 om B beskrevne gener efter trafikulykken er foreneligt med en whiplash-læsion? De i skadestuen den anførte gener vurderes forenelige med følger efter ulykken og et lettere whiplash-lignende traume.... Spørgsmål D: Retslægerådet bedes oplyse, hvornår sagsøgers gener debuterede samt hvilken hændelse der efter Retslægerådets opfattelse har været symptomudløsende? Sagsøgers psykiske gener debuterede før ulykken den og generne fra nakke og ryg efter ulykken. Ulykken vurderes, jf. besvarelsen af spørgsmål B, at have udløst de på dagen beskrevne gener, men ikke de langvarige gener, jf. besvarelsen af spørgsmål 1-3. Spørgsmål 8: Er det korrekt forstået jf. besvarelsen i spørgsmål 1 og 2, det er Retslægerådets opfattelse, at skadelidte ikke med overvejende sandsynlighed pådrog sig varige gener/skader ved u- heldet den 8. oktober 2009? Retslægerådet bedes begrunde sit svar. Ja, Retslægerådet vurderer det mest sandsynligt, at sagsøger ikke har pådraget sig varige gener/skader som følge af uheldet." Forklaringer: B har forklaret blandt andet, at hun ikke har nogen uddannelse. Hun har altid været i arbejde siden hun var omkring 13 år. Det har været vigtigt for hende at have et job. Hun har haft mange forskellige jobs. I perioden. Det er korrekt, at der har været perioder, hvor hun ikke har haft job. For eksempel i perioden august 2007 til september Hun husker ikke baggrunden herfor. Hendes sidste job inden ulykken var som. Det var meget udfordrende. Hun stoppede i dette job den 30. september Hun tror ikke, at hun søgte andre jobs før hun stoppede. Den 8. oktober 2009 kørte hun med sin mand i deres. Manden kørte og hun sad på forreste passagersæde. Pludselig blev ramt af en anden bil. Bilen ramte i den side, hvor hun sad. Hun var rystet og i chok. Døren i hendes side kunne ikke åbne. Hun blev samme dag kørt på skadestuen, hvor hun fik noget smertestillende. Dagen efter fik hun smerter i nakken. Det blev gradvist værre. Hun blev sygemeldt fra den 20. oktober Hun får fortsat smertestillende medicin til at sove på. Hun har efter ulykken gået til fysioterapeut i mange år. Det lindrer hendes smerter i lænden og under skulderbladet. Fysioterapeuten turde ikke behandle hendes nakke på grund af hendes whiplash skade. Hun blev psykisk hårdt ramt efter ulykken. Hun husker dårligt og har svært ved at overskue og drage omsorg for sine børn. Humørmæssigt har hun lært at tackle sin situation

5 Side 5/13 og børnene har lært, at de skal trække sig. Hun bliver fortsat meget påvirket, hvis hun er i større forsamlinger, hvor der er meget støj, for eksempel ved forældremøder i børnenes skole. Hun har hele sit liv haft hest. Hun har solgt flere af sine heste, men rider stadig lidt på den ene hest. Hun har altid hygget sig med og ridning. ridning er skridt og trav på begynder niveau. Hendes datter tog sig af at pleje hesten. Efter de flyttede til sørger hun for fodring af hestene. Hun lukker dem ud og ind m.v. Hun bruger måske en halv time dagligt på dette. Hun er ikke efter ulykken i stand til at ride ridning. Hun har været til et træningsstævne i ultimo 2018 og endnu et show, men hvor hun kun har trukket hesten rundt. Foreholdt foto, ekstraktens side 352 har hun forklaret, at det er hende og hendes samlever,. B skulle åbne en i det hus, som han havde købt i. Han skulle sælge forskelligt udstyr. De bor også i huset. Den lokale avis ønskede, at de skulle holde skiltet op med henblik på at tage et foto til avisen. Hun har ikke noget med butik at gøre. havde også på et tidspunkt købt en ejendom i, som han ville restaurere og indrette til t i forbindelse med planerne om en fast Femern forbindelse. Disse planer blev udskudt og ejendommen er forfaldet. revisor anbefalede, at oprettede et selskab, som kunne sælge ejendommen. Det lykkedes imidlertid ikke. har forklaret blandt andet, at han mødte været sammen siden, men er ikke blevet gift. i De har Forud for ulykken var en frisk og pligtopfyldende. Hun knoklede og var en god mor for sine børn. De havde et helt normalt liv indtil Han var fører af bilen den pågældende dag. Det var en med plads til personer. De var på vej til skolen, for at hente børnene. Han kørte ca km/t. Pludselig bragede modparten ud fra en indkørsel. Han forsøgte at undvige, men modparten ramte minibussen ved den forreste højre del. Døren blev trykket ind ved forreste passagersæde. Styretøjet var knækket og bilen blev efterfølgende erklæret totalskadet. Det var en kraftig kollision. Først troede han ikke, at der var sket noget med nogen af dem, men det blev hurtigt værre med. Hun er sej, men bliver hurtigt træt. I forhold til børnene har det været meget svært. Børnene har det meget dårligt. De tror, at deres mor er sur på dem. Han forsøger at forklare børnene, at mor ikke er sur, men at hun har ondt. Det er og børnene, som har været hårdest ramt af ulykken. er forbandet over de ting, som hun ikke er i stand til mere. Familien aflaster hende så meget, som de kan. Hun har brug for hvile omkring 2 timer over en hel dag. Han var involveret i et færdselsuheld i 2002, da han kørte. Han er som følge af denne ulykke blevet invalidepensionist. Han har købt en i

6 Side 6/13. Det er hans, som han dyrker som sin hobby. I forbindelse hermed købte han på et tidspunkt en trailer. Han var nødsaget til at få adresse i for at kunne importere denne. Derfor har han midlertidigt haft adresse i. Han bruger traileren til, når han kører rundt til festivaler. Han sælger fra traileren. A har forklaret blandt andet, at han er uddannet Han har igennem 16 år arbejdet med. For ca. 10 år siden har han igennem ca. 1 år arbejdet sammen med i en kommune. Opgaven bestod i, at skabe en tålelig hverdag for de ved at aktivere dem med mindre arbejdsopgaver. B opgave bestod i, at aflaste vidnet vedrørende en. Han erindrer ikke, at B på nogen måde var begrænset i sit arbejde. Der var ingen særlige hensyn, men det kunne godt vær et krævende arbejde. M har forklaret blandt andet, at hun er ansat på der producerer. Vidnet. Hun er fortsat ansat. Arbejdet kan godt være fysisk krævende. Ruller med stof skal lægges op på en maskine. B skar stoffet og vidnet Der er ca. 20 ansatte i virksomheden. B mødte altid til tiden, og var frisk. Hun arbejde på fuld tid, havde ingen særlige hensyn, og ingen sygdomsperioder. H har forklaret blandt andet, at hun for 15 år siden blev uddannet. Hun var tidligere ansat i kommune som t. Hun kan ikke huske B sag. Ved opstart af en sag består opgaven i, at finde ud af hvorfor borgeren er kommet, har borgeren nogen gener eller er i et behandlingsforløb. Hun skal sikre, at alle behandlingsmuligheder er udtømte og herefter tage stilling til, hvilke skånehensyn der skal tages, når borgeren skal i jobtilbud. Foreholdt ekstraktens side 147 forklarede vidnet, at der ikke var noget formål med at det fremgår, at der ikke var noget formål med en sygeopfølgningsplan, da borgeren ikke vurderedes at kunne bestride noget job. er kommunens egen afklaringsforløb. Her deltager også en læge og en psykolog, der begge fremkommer med en udtalelse. Når man indstiller en borger til førtidspension er det en individuel vurdering og det kan kun ske, hvis alle behandlingsmuligheder er udtømte og der har været lavet en arbejdsprøvning. T har forklaret blandt andet, at hun er uddannet og er. Hun kunne vedstå den til sagen udarbejdede erklæring af juli 2016, ekstraktens side 216. Hun husker B. Hun kom hos vidnet i perioden 2011 of Hun for-

7 Side 7/13 tryder, at hun i sin erklæring har skrevet, at B var hæmmet af depression. B var mere indestængt og vred over det, som var tilstødt hende. En belastningsreaktion er måske en mere korrekt beskrivelse. Hun husker, at B havde et godt liv. Hun havde en mand, 3 børn og boede på en nedlagt. Hun havde og en Det var et udmærket liv. Efter ulykken fik B utålelige smerter. Hun var meget frustreret over sin situation. Med 3 børn var det umuligt at holde sig i ro. B var også kognitivt meget påvirket. Hun var meget sårbar, men var hårdfør, stærk og pligtopfyldende. Vidnet erindrer, at de i alt havde omkring 15 samtaler i forløbet. B var på vej til en kronisk psykisk belastning. Det var en katastrofal situation for B. Parternes synspunkter Sagsøgeren har i sit påstandsdokument, som i det væsentlige er gentaget under proceduren, gjort følgende gældende: "Årsagssammenhæng:... Det gøres gældende, at det ved Arbejdsskadestyrelsens vejledende udtalelse af 23. april 2013 må anses for dokumenteret, at B gener kan relateres til trafikulykken den 8. oktober Det gøres gældende, at det i overensstemmelse med retspraksis påhviler sagsøgte at godtgøre, at der er særlige holdepunkter for at tilsidesættelse Arbejdsskadestyrelsens vurdering. Arbejdsskadestyrelsen (i dag Arbejdsmarkedets Erhvervssikring) har således en helt særlig ekspertise som uvildigt organ til at vurdere størrelsen af et varigt mén og af erhversevnetab. Herudover gøres gældende, at der for så vidt angår årsagssammenhæng særligt må lægges vægt på det faktum, at B indtil trafikulykken var fuldt ud funktionsdygtig og havde en fuld erhvervsevne. Det fremgår af en række af sagens akter, at hun umiddelbart indtil ulykken bestred et fuldtidsarbejde. Dette står i skærende kontrast til situationen efter den aktuelle ulykke, hvor Be har måttet opgive sin tilknytning til arbejdsmarkedet, og efter et længere erhvervsafklarende forløb hos kommunen blev tilkendt førtidspension. Det fulde erhvervsevnetab skal derfor tilskrives trafikulykken. Retslægerådet:

8 Side 8/13 Retslægerådet har i svar på spørgsmål B bekræftet, at B gener efter ulykken er forenelig med et lettere whip-lash traume. Hertil har Retslægerådet i svar på spørgsmål 5 vurderet, at de i sagen beskrevne forudbestående psykiske gener kan have medvirket til de beskrevne psykiske og kognitive gener med en sandsynlighed på mere end 50%. Endelig har Retslægerådet ikke kunnet pege på andre årsager end trafikulykken som årsag til de i sagen beskrevne gener, hvilket fremgår af Retslægerådets besvarelse af spørgsmål C og særligt af spørgsmål E. Samme årsagssammenhængsbetragtning er fastslået i Retslægerådets besvarelse af spørgsmål 6, hvoraf det fremgår, at Retslægerådet ikke kan finde sådanne gener specifikt beskrevet forud for trafikulykken den 8. oktober Sammenfattende gøres det gældende, at der på baggrund af Retslægerådets besvarelse i sagen -uanset Retslægerådets besvarelse af spørgsmål 1 & 2 - er dokumenteret, at der er tale om en whip-lash skade herunder, at whip-lash gener generelt kke lader sig dokumentere, og at trafikulykken findes egnet til at påvirke en tidligere psykisk disponering. Det gøres endvidere gældende, at der må lægges afgørende vægt på, at Retslægerådet ikke har kunnet pege på andre årsager til skadesfølgerne end trafikulykken. Arbejdsskadestyrelsen: Arbejdsskademyndighederne har vurderet sagen,- og har forholdt sig til både sagens lægefaglige, økonomiske og sociale akter og har fastslået et ehvervesevnetab og mén, som danner grundlag for sagsøgers nedlagte påstand. Det gøres gældende, at Retslægerådets erklæring ikke giver grundlag for at tilsidesætte Arbejdsskadestyrelsens vurdering af erhvervsevnetab og mén i sagen, og B har dokumenteret, at færdselsskaden har været årsag til hendes arbejdsophør og dermed hendes erhvervsevnetab,- og krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og godtgørelse for varigt mén. Arbejdede forud for skaden: Til støtte for ovenstående skal sagens bilag 17 fremhæves, hvor der i udtalelse fra B tidligere arbejdsgiver hos, beskrives en engageret og ansvarsfuld medarbejder, uden bemærkning om fravær eller andet. Det bemærkes, at B var ansat fra 1. oktober 2008 og frem til 30. september 2009, altså lige umiddelbart før den i sagen omtalte trafikulykke. Herudover skal fremhæves, at B arbejdshistorik der dokumenterer, at hun på intet tidspunkt i sin tidligere karriere har haft problemer med at passe et fuldtidsarbejde, bortset fra de barselsperioder der har været anført i sagen. Der er på den baggrund intet grundlag for at lave

9 Side 9/13 fratræk for en forudbestående påvirkning af arbejdsevnen. Samlet gøres det gældende, at der ikke er andre årsager til B erhvervsmæssige påvirkning end trafikulykken, hvorfor hun har dokumenteret sit fulde erstatningskrav. Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste/årsløn: Sagsøgte har bestridt den anførte månedsløn og hermed årsløn, som er anvendt i bilag 1. Årslønnen og den forventede månedsløn fastholdes af sagsøger. Det gøres i den forbindelse gældende, at det mest sandsynlige indkomstgrundlag for B må være det indkomstgrundlag hun netop havde i det arbejde, hun havde umiddelbart forud for skaden. Dette bekræfter til fulde hendes faste tilknytning til arbejdsmarkedet, som hun desværre ikke fik mulighed for at fortsætte på grund af den i sagen omtalte trafikskade. På den baggrund gøres det gældende, at erstatningen for tabt arbejdsfortjeneste skal fastsættes som opgjort i stævningen. Såfremt retten ikke måtte være enig heri, gøres det gældende, at der ved en eventuel skønsmæssig opgørelse, skal dette være med udgangspunkt i den ansættelse, der fandt sted umiddelbart inden trafikulykken. En skønsmæssig fastsættelse af årslønnen til beregning af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og erhvervsevnetab må derfor ligge tæt på det indtjeningsniveau, B havde umiddelbart forud for trafikulykken. Godtgørelse for varigt mén: Der henvises til afsnittet omkring årsagssammenhæng, og det gøres gældende, at der må kræves et sikkert grundlag for at tilsidesætte Arbejdsskadestyrelsens vurdering af det varige méns størrelse. B er således berettiget til yderligere godtgørelse på 6% varigt mén. Erhvervsevnetabserstatning: Der henvises endnu engang til det anførte vedrørende årsagssammenhæng, og det gøres samlet gældende, at B ved det i sagen fremlagte har dokumenteret, at der er årsagssammenhæng mellem ulykken og hendes helbredsmæssige tilstand medførende erhvervsevnetab. Hun havde en fast tilknytning til arbejdsmarkedet, og ville fortsat være i arbejde, såfremt trafikulykken ikke var sket, i modsætning til den efterfølgende førtidspensionering, som skete med direkte henvisning til færdselsskadens følger. S

10 Side 10/13 Det gøres herudover gældende, at der må kræves et sikkert grundlag for at tilsidesætte Arbejdsskadestyrelsens vurdering af det varige mén, og at dette ikke kan være tilfældet i nærværende sag. Sagsøgte har i sit påstandsdokument, som i det væsentlige er gentaget under proceduren gjort gældende, "at sagsøger bærer bevisbyrden for, at der er hel eller delvis årsagssammenhæng mellem uheldet og sagsøgers samlede helbredsmæssige tilstand, at sagsøger på det foreliggende grundlag ikke har løftet bevisbyrden herfor, at sagsøger bærer bevisbyrden for, at det alene er gener efter uheldet og ikke andre forudbestående eller konkurrerende gener, herunder gener der ikke med mere end overvejende sandsynlighed kan årsagsforklares med uheldet, der har medført sagsøgers nuværende helbredsmæssige tilstand, at relevant dokumentation for, at der består den nødvendige årsagssammenhæng mellem uheldet og sagsøgers gener ikke foreligger, og at sagsøgte således i det hele skal frifindes. Der er fornødent sikkert grundlag for tilsidesættelse af AES vurderingen fra den 23. april Det bemærkes i den forbindelse, at den påvirkning, som sagsøger hævder har forvoldt skade, skal have en i forhold til skaden relevant konkret skadeevne, at der skal være beskrevet tidstro akutte symptomer, at der skal være beskrevet tidstro vedvarende symptomer, at skaden skal opfylde Forenelighedskriteriet der har at gøre med afgrænsningen i forhold til mere sandsynlige årsag og hvor en bedømmelse af sagens oplysninger ikke må føre til, at påvirkningen anses for at være en mindre sandsynlig årsag til tilstanden end andre mulige, og det gælder vel at mærke også ukendte faktorer. Sagsøgte skal i den forbindelse henvises til bl.a. U H. Retslægerådets erklæringer tillægges betydelig vægt ved vurdering af, om der foreligger det nødvendige og tilstrækkelige bevis for medicinsk årsagssammenhæng jf. eksempelvis U H, U H, U H og U H samt FED V (U V) og U V. Højesteret har lagt sig fast på, at Retslægerådets erklæringer skal lægges til

11 Side 11/13 grund når forskellen i Retslægerådets og Arbejdsskadesystemets vurdering af årsagssammenhængen hovedsageligt angår spørgsmål af lægefaglig karakter. Retslægerådet går med andre ord i udgangspunktet forud, se U H samt U H, når vurderingen er tilstrækkelig klar. Det skal være mere sandsynligt, at det er uheldet end andre forhold (også ikke nærmere konkretiserede forhold) der har forvoldt generne. Selv hvis Retslægerådet udtaler sig usikkert eller uklart vedrørende den medicinske årsagssammenhæng (det vil sige i retning af, at der ikke er sammenhæng eller at en sådan er tvivlsom) vil udgangspunktet være, at skadevolder skal frifindes, hvis dette resultat ikke modsiges af de øvrige oplysninger i sagen. Skadelidte har ikke sandsynliggjort - med den fornødne grad af bevisovervægt - at der er medicinsk årsagssammenhæng. Derfor skal Retslægerådets erklæringer lægges til grund i denne sag. Erklæringerne er klare. De er baseret på et andet og bedre grundlag end den vejledende udtalelse fra AES, der i sin bedømmelse af skadens følger afviger fra såvel Retslægerådet som den speciallæge der undersøgte sagsøger. Dertil kommer, at sagsøger har undladt at genforelægge sagen for AES, herunder for en stillingtagen til det nye bedømmelsesgrundlag og Retslægerådets erklæringer. Sagsøger har ikke løftet og kan ikke løfte bevisbyrden med henvisning til AES vurderingen m.m., ikke mindst når henses til det ovenfor anførte. Dertil kommer at Retslægerådet har fastholdt sin vurdering til trods for sagsøgers forsøg på gennem supplerende spørgsmål at rokke ved Retslægerådets svar. For det tilfælde at retten - i modsætning til Retslægerådet og den speciallæge der rent faktisk undersøgte sagsøger, og hvis erklæring i al væsentlighed svarer til Retslægerådets bedømmelse, idet dog lægen er noget mildere - skulle nå frem til, at sagsøger med overvejende sandsynlighed har bevist, at der er varige skadefølger, gøres det gældende, at sagsøger i det hele er kompenseret herfor gennem sagsøgtes udbetalinger. For det tilfælde at retten - i modsætning til Retslægerådet og den speciallæge der rent faktisk undersøgte sagsøger og hvis erklæring i al væsentlighed svarer til Retslægerådets bedømmelse, idet dog lægen er noget mildere - skulle nå frem til, at sagsøger med overvejende sandsynlighed har bevist, at der er varige skadefølger, og at de overstiger det af sagsøger allerede betalte ganske betydelige beløb, gøres det gældende, at sagsøger ikke havde fast tilknytning til arbejdsmarkedet, at sagsøgers årsløn i forhold til EAL 2 stk. 1 skal fastsættes ud fra, at sagsøger ikke havde fast tilknytning til arbejdsmarkedet, at sagsøger ikke har godtgjort, at sagsøger ville have kommet direkte i arbejde efter uheldstidspunkt, såfremt uheldet ikke var sket,

12 Side 12/13 at en karensperiode derfor skal lægges til grund ved beregningen af erstatning efter EAL 2 stk. 1, at sagsøger ikke er arbejdsafklaret i et tilstrækkeligt omfang, at sagsøgers erhvervsevnetabserstatning skal fastsættes skønsmæssigt, da der foreligger særlige indtægts- og ansættelsesforhold, jf. EAL 7 stk. 2, og at sagsøgte derfor bestrider sagsøgers erstatningsopgørelse. Rettens begrundelse og afgørelse Efter bevisførelsen, herunder B egen forklaring kan det lægges til grund, at hun forud for færdselsuheldet den 8. oktober 2009 i det væsentlige havde været i fast beskæftigelse i en lang årrække. Efter Retslægerådets besvarelse, herunder særligt af spørgsmål 1-3, 8 og D må det lægges til grund, at færdselsuheldet den 8. oktober 2018 ikke har udløst de af sagsøger beskrevne langvarige gener. Forskellen i Retslægerådets og Arbejdsskadestyrelsens vurdering af årsagssammenhæng angår hovedsagelig spørgsmål af lægefaglig karakter. I overensstemmelse med fast praksis må Retslægerådets vurdering lægges til grund. På denne baggrund har B ikke tilstrækkeligt godtgjort, at de angivne gener er en følge af færdselsuheldet den 8. oktober Herefter frifindes Danske Forsikring Skade I A/S. B skal betale sagen omkostninger til Danske Forsikring Skade I A/S med kr. til dækning af Danske Forsikring Skade I A/S udgift til advokat. Der er ved fastsættelsen heraf henset til sagens karakter, og værdi, omfanget af sagens forberedelse, herunder at denne har været forelagt Retslægerådet og hovedforhandlingens varighed. Thi kendes for ret: Danske Forsikring Skade I A/S frifindes. Inden 14 dage skal B betale sagens omkostninger til Danske Forsikring Skade I A/S med kr. Sagsomkostningerne forrentes med procesrente efter rentelovens 8a. Henrik Munkholm dommer

13 Side 13/13 Udskriftens rigtighed bekræftes. Retten i Glostrup, den 5. juli Heidi Brix, retsassistent STD S01-ST01-K194-T1-L34-M01-P02-\K60