ÅRSBERETNING 2011 bemærkninger til årsnøgletal. Københavns Byret

Transkript

1 ÅRSBERETNING 2011 bemærkninger til årsnøgletal Københavns Byret Maj 2012

2 2 1. Indledning kort præsentation af retten Københavns Byret er den største byret i Danmark. Byretten afslutter cirka 12 % af alle landets civile sager og cirka 17 % af alle straffe sager i hele landet. Byretten behandler endvidere en uforholdsmæssig stor del af de mere komplicerede sager. Eksempelvis behandlede Københavns Byret 34 % af alle nævningesager i 2011 samt 20 % af de tunge civile sager og 17 % af alle forbuds- og bevissikringssager i hele landet. Københavns Byrets jurisdiktion dækker Københavns Kommune (med undtagelse af NV,SV,Vanløse og Valby) samt Tårnby og Dragør Kommuner. Der bor i alt cirka personer i Københavns Byrets retskreds. Der er tale om områder, hvor der er en betydelig byudvikling, og man kan påregne at antallet af borgere, som Københavns Byret betjener, vil stige betydeligt de kommende år. 2. Resultater i 2011 Byretten har løbende søgt at indrette organisationen således at mest hensigtsmæssigt kan sikre en forsvarlig og hensigtsmæssig drift. Organisationen fremgår af nedenstående diagram: Københavns Byret Dommere IT-afdeling Portner/vagt Elever Retspræsident Søren Axelsen Administrationsafdelingen Administrationschef Michael Villemoes Larsen Sekretariatschef Stig Nørskov-Jensen Regnskabsafdeling Bettina Frederiksen Telefon Fax Info-center Anita Møller Telefon Fax Sektion 1 Adm. dommer Ulrik Stage-Nielsen Joan Petersen Specialer Miljøsager Tvangsfjernelse af børn og unge Telefon Fax Sektion 2 Adm. dommer Marianne Lund Larsen Betina Christoffersen Specialer Forældremyndighedssager Telefon Fax Sektion 3 Adm. dommer Sanne Bager Lisbeth Deckers Nielsen Specialer Boligsager Telefon Fax Sektion 4 Adm. dommer Hanne Fog-Petersen Marianne Jensen Specialer Skatte- og afgiftssager Advokatnævnssager Telefon Fax Fogedret Adm. dommer Bodil Toftemann Lars Eckart Hansen Specialer Fogedsager Betalingspåkrav og tvangsauktioner Telefon Fax Skifteret Adm. dommer Bodil Toftemann Hanne Mortensen Specialer Dødsboskifter Notarialforretninger Faderskabssager Telefon Fax Afdeling 80 Særlig afdeling for bødesager. Hører under Info-centeret Telefon Fax

3 3 Den betydelige produktivitetsstigning og såvel oplevet bruger - som medarbejdertilfredshed viser, at Byrettens organisering er hensigtsmæssig. Produktivitet Københavns Byret har iværksat en række tiltag for at sikre en forsvarlig og hensigtsmæssig drift. Rettens samlede produktivitet steg fra indeks 103 i 2010 til indeks 104,7 i 2011, til sammenligning var gennemsnit for alle byretter 101,7 i 2011 og den 5. bedste byret var 104,4 i Det er som man kan se tale om en betydelig stigning, og byretten har en produktivitet, der er langt over gennemsnittet. Samlet produktivitetsindeks for Top 5 Gnst. Byretterne Retten Aktivitet Tabel 1. Oversigt over antal sager ved retten i perioden Københavns Byret Sagsmængde -VÆGTEDE -UVÆGTEDE SAGER- SAGER- Modtagne Afsluttede Afsluttede Straffesager Civile sager Fogedsager Skiftesager Notarialforretninger Samlet ) Tvangsauktioner er ikke medregnet 2) Dødsbo og insolvens Nederst i tabellen er der angivet tal for den samlede sagsmængde ved retten. I de to første kolonner fremgår antallet af uvægtede sager (modtagne og afsluttede). Dernæst følger antal vægtede afsluttede sager

4 4 (aktiviteten) samlet for retten. Disse vægtede sagstal er dels vægtet inden for den enkelte sagstype og dels på tværs af sagstyper. Vægtningen på tværs af sagstyper betyder, at antallet af vægtede sager inden for de enkelte sagsområder ikke summer op til det samlede antal vægtede sager. De anvendte vægte fremgår af bilaget til årsberetningen. Dette er glædeligt, at produktiviteten er steget så betydeligt. Der har i 2011 været et fald i antallet af modtagne civile sager, men en stigning i antallet af tungere straffesager. Produktivitetsforøgelsen skal ses i dette lys sammenholdt med, at enkelte stillinger, der er blevet ledige i årets løb, ikke er blevet genbesat. Sagsbehandlingstid (målopfyldelse og gennemsnitlig sagsbehandlingstid) Antallet af verserende straffesager: 1. januar 2007: heraf domsmandssager: januar 2008: heraf domsmandssager: januar 2009: heraf domsmandssager: januar 2010: heraf domsmandssager: januar 2011: heraf domsmandssager: januar 2012: heraf domsmandssager: 893 Antallet af verserende civile sager: 1. januar 2007: januar 2008: januar 2009: januar 2010: januar 2011: januar 2012: Antallet af verserende fogedsager: 1. januar 2007: heraf tvangsauktioner: 3 1. januar 2008: heraf tvangsauktioner: januar 2009: heraf tvangsauktioner: januar 2010: heraf tvangsauktioner: januar 2011: heraf tvangsauktioner: januar 2012: heraf tvangsauktioner: 357 Faldet i antallet af verserende sager viser, at de mange initiativer, Københavns Byret har taget siden domstolsreformen i 2007, bærer frugt. Etableringen af afdeling 80 har medført, at antallet af verserende politisager er faldet. Vi har også etableret en model, der åbner mulighed for at retten kan tilbyde tider i kalenderen, så nævningesagerne kan berammes og hovedforhandlingerne afholdes uden unødig ventetid. På trods af tiltag til en hurtigere afvikling af domsmandssagerne må vi konstatere, at det først var fra eftersommeren da vi fik øgede ressourcer til bunkebekæmpelse det lykkedes at afslutte flere domsmandssager, end vi modtager.

5 5 Byretten har også i 2011 i sektionerne og afdelingerne haft fokus på, hvordan man igennem strukturelle tiltag, kompetenceudvikling og trivselstiltag kan nedbringe antallet af verserende sager. Dette er sket under den klare forudsætning, at optimeringen af sagsafviklingen ikke sker på bekostning af et højt service- og kvalitetsniveau. Dette er lykkedes bl.a. gennem en videreførelse af de kvalitetsprojekter, der er sat i gang. Sagsbehandlingstider Danmarks Domstole har vedtaget en række mål for byretternes sagsbehandlingstider. Desuden har Folketinget, for visse sagstyper, vedtaget nogle mål for sagsbehandlingstiden. Da byretten har afsluttet flere sager, end vi modtager, burde vi logisk set have faldende sagsbehandlingstider. Når dette ikke er sket beror det på, at byretten afslutter en række gamle verserende sager, der, når de afsluttes, påvirker sagsbehandlingstiden i negativ retning. Som forudsat i byrettens handlingsplan for 2011 blev måltallene i forhold til såvel 2010 og 2009 forbedret i takt med, at antallet af gamle verserende sager er faldet markant som følge de ekstra ressourcer byretten fik tilført. Da omtalte ekstrabevilling for 2009 er videreført også i 2012, er det byrettens målsætning at reducere antallet af verserende sager svarende til et niveau som før domstolsreformen i Tabel 2. Gennemsnitlig sagsbehandlingstid i dage for udvalgte sagstyper i Københavns Byret Alle byretter Resultater i 2011 Dage Gennemløbstider Gennemsnit 5. bedste Nævningesager Domsmandssager Sager uden domsmænd Tilståelsessager Hovedforhandlede alm. civile sager Hovedforhandlede boligretssager Hovedforhandlede småsager Alle civile sager m. forh.maksime Alle ægteskabssager Alle forældreansvarssager Alm. fogedsager Særlige fogedsager Betalingspåkrav Tvangsauktioner Boudlæg Uskiftet bo Privat skifte Forenklet privat skifte

6 6 Straffesager Tabel 3. Straffesager: Resultat 2011 Målsætning 2011 Gennemsnit alle byretter 2011 Nævningesager under 4 mdr. 23,8 % 60 % 43,1 % under 6 mdr. 33,3 % 80 % 70,7 % Domsmandssager under 3 mdr. 49,2 % 65 % 53,4 % under 6 mdr. 73,8 % 90 % 77,4 % Bødesager under 2 mdr. 48,0 % 65 % 62,2 % under 6 mdr. 91,9 % 95 % 92,7 % Tilståelsessager under 2 mdr. 45,7 % 62 % 49,1 % under 6 mdr. 73,6 % 90 % 83,4 % Særlige voldssager under 37 dage 29,1 % 60 % 53,7 % under 2 mdr. 62,0 % 70 % 68,1 % Voldtægtssager under 37 dage 14,3 % 55 % 24,2 % under 2 mdr. 57,1 % 75 % 50,0 % I 2011 modtog landets byretter tilsammen 123 nævningesager. Heraf blev 42 af sagerne modtaget i Københavns Byret, hvilket svarer til ca. 34 % af alle modtagne nævningesager ved landets byretter. Det har været særdeles vanskeligt at afvikle en række meget store sager hurtigt, idet det dels ved berammelsen er vanskeligt at koordinere mødetidspunkter, der passer ind i forsvarernes kalendere, dels er der tale om sager, hvor hovedforhandlingen strækker sig over et betydeligt antal retsdage. Afviklingen af et større antal verserende sager vil også i sig selv betyde, at den gennemsnitlige afgørelsestid øges. Et af byrettens problemer i relation er manglende forkyndelse i straffesager. Forkyndelsen er en forudsætning for, at sagerne kan afvikles. Byretten har således konstateret, at ca. 10 % af alle domsmandssager udsættes i 1. retsmøde på grund af manglende forkyndelse. Fra politisk side er der fastsat en målsætning om, at alvorlige voldssager, voldtægtssager og våbenlovssager, hvor der nedlægges påstand om ubetinget frihedsstraf, skal behandles af domstolene

7 7 inden 37 dage. Københavns Byret er helt enig i denne målsætning, men desværre må vi konstatere, at målopfyldelsen er alt for lille. For at opfylde målsætningen for de særlige voldssager skal en række faktorer være opfyldt. Byretten skal tilbyde anklagemyndigheden og forsvarerne et tidspunkt for afholdelse af hovedforhandlingen inden 37 dage. Det har byretten kunnet leve op til i alle sagerne, men desværre har der langt fra i alle situationer været et tidspunkt, hvor navnlig forsvarerne har haft tid i deres kalender. Selvom hovedforhandlingen har kunnet berammes med alle aktørerne inden for 37 dage, sker det ofte, at politiet ikke har forkyndt tilsigelsen til retsmødet for den tiltalte og vidnerne. Hvis ikke tilsigelsen er forkyndt, og den pågældende som følge heraf ikke møder op, skal retsmødet udsættes, og fristen på 37 dage springer. Selvom politiet har forkyndt tilsigelsen, sker det desværre også hyppigt, at den tiltalte, eller et af vidnerne, alligevel udebliver fra det berammede retsmøde, således at politiet skal anholde og fremstille den pågældende. Det er i den forbindelse ikke i en storby realistisk at forvente, at politiet kan køre ud og finde den pågældende i løbet af få timer, hvorfor sager også i den situation ofte udsættes og omberammes med deraf følgende længere sagsbehandlingstid. Endelig kan det være påkrævet at udsætte sager, hvis det ikke har været muligt for politiet at fremskaffe de fornødne erklæringer vedrørende f.eks. tekniske beviser og personlige oplysninger m.v. til brug for sagen. Byretten har i den forbindelse løbende møder med byrettens Stævningsmandstjeneste og Københavns Politis Eftersøgningsafdeling med henblik på at forbedre forkyndelsesprocedurerne. Det vil fortsat være af afgørende betydning, at der er fokus på løbende at forbedre opfyldelsen af de politisk opstillede målsætninger for sagsbehandlingstiden i både volds- og voldtægtssager. Der er endvidere nedsat en arbejdsgruppe under Justitsministeriet, der arbejder på at revidere reglerne i retsplejeloven om forkyndelse. I hver sektion er der som led i bunkebekæmpelsen tilknyttet en fuldmægtig, hvis opgave er at indgå i afviklingen af mindre domsmandssager. Der er endvidere ansat et antal kontorfunktionærer med henblik på bunkebekæmpelse. Hver sektion sikrer, at der til fuldmægtigen berammes mindre, eventuelt hastende domsmandssager, således at vi i videre omfang kan overholde 37-dages fristen i volds- og voldtægtssagerne. Hvis sagen efter sin karakter bør behandles af en udnævnt dommer, iværksættes tiltag, så dommerfuldmægtigen byttes ud med en dommer. Hver måned på møderne med de administrerende dommere og afdelingslederne drøftes målopfyldelsen. Det er åbenbart, at afviklingen af et yderligere antal domsmandssager medfører, at anklageren i videre omfang skal møde i retten. Det er i den forbindelse aftalt med Københavns Politi, at anklagemyndigheden møder i de særligt hastende sager inden 37 dages fristens udløb og på et tidspunkt, hvor såvel retten som forsvareren kan afvikle hovedforhandlingen. Det blev endvidere aftalt, at anklagemyndigheden har forståelse for, at bunken af verserende domsmandssager i Københavns Byret skal reduceres med 40 sager pr. måned. Fremsendes anklageskrift til retten sker det under den forudsætning, at anklagemyndigheden på sigt inden for 2-3 måneder kan møde til hovedforhandlingen. Repræsentanter fra Københavns Politi og Københavns Byret følger løbende udviklingen og målopfyldelsen. Mindst en gang hvert kvartal afholdes et møde, hvor man mere detaljeret analyserer målopfyldelsen.

8 8 Civile sager Tabel 4. Civile sager: Resultat 2011 Målsætning 2011 Gennemsnit alle byretter 2011 Tunge alm. sager ¹) under 15 mdr. 46,8 % 45 % 37,8 % under 18 mdr. 61,3 % 60 % 51,7 % Øvrige sager ²) under 12 mdr. 31,3 % 60 % 30,1 % under 15 mdr. 53,4 % 72 % 45,9 % Alle sager ³) under 6 mdr. 65,2 % 70 % 67,4 % under 12 mdr. 83,8 % 85 % 83,6 % Ægteskabssager under 4 mdr. 38,8 % 56 % 52,7 % under 6 mdr. 64,5 % 83 % 75,9 % 1) Ved tunge alm. sager forstås sager, hvor sagsværdien overstiger 1 mio. DKK, hvor der er tale om en forvaltningssag (markering i felt med forvaltningssag), eller sager, hvor der har fundet kollegial behandling sted. 2) Sager med forhandlingsmaksime inkluderer almindelige sager, boligretssager og småsager. 3) Inkluderer både sager med og uden domsforhandling, herunder udeblivelsesdomme, forligte sager, henviste og afviste sager. Byretten afvikler i det store hele sagerne hurtigere end landsgennemsnittet. Afvikling af bunken af verserende fogedsager herunder betalingspåkrav og tvangsauktioner. Tabel 5. Fogedsager: Resultat 2011 Målsætning 2011 Gennemsnit alle byretter 2011 Alm. Sager under 2 mdr. 30,4 % 72 % 57,1 % under 4 mdr. 68,2 % 93 % 85,1 % Særlige sager under 2 mdr. 55,4 % 80 % 71,4 % under 4 mdr. 87,6 % 97 % 93,4 % Betalingspåkrav under 2 mdr. 21,3 % 55 % 57,8 % under 4 mdr. 52,6 % 85 % 85,4 %

9 9 Fogedretten har gennemført en omfattende uddannelsesplan, der vil muliggøre afviklingen af flere fogedforretninger og nedbringelse af berammelsestiden. Der er endvidere gennemført et lean-projekt som i 2012 forventes at medføre en hurtigere og endnu mere hensigtsmæssig sagsbehandling. Det var bl.a. målet, at berammelsestiden den 31. december 2011 var nedbragt til 75 dage. Dette mål blev nået ved årsskiftet, hvor berammelsestiden var 72 dage for almindelige fogedsager. Det er forsat målet, at sagerne tastes og berammes senest 7 dage efter modtagelsen. Berammelsestiden for udkørende fogedforretninger var ved årsskiftet 55 dage, hvilket svarer til målsætningen. Fogedretten forsætter uddannelsen og specialiseringen af medarbejderne. Betalingspåkrav tastes og berammes inden 7 dage fra modtagelsen, og at der maksimalt ligger 100 sager med stævningsmandspåtegning, der er klar til behandling. Skiftesager Tabel 6. Dødsboskiftesager: Resultat 2011 Målsætning 2011 Boudlæg under 2 mdr. 93,0 % 85 % Uskiftet bo under 2 mdr. 45,0 % 65 % Privat skifte (efterlevende ægtefælle) under 2 mdr. 71,0 % 70 % Forenklet privat skifte under 3 mdr. 75,0 % 85 % Sagsbehandlingen foregår i det store hele så hurtigt, som det er muligt, men målopfyldelsen for behandling af uskiftede boer er ikke tilfredsstillende. Skifteretten vil gennemføre en analyse af dette sagsområde. 3. Faglig kvalitet Det er helt afgørende for tilliden til retssystemet, at kvaliteten af domstolenes ydelser fortsat ligger på et meget højt niveau, herunder bl.a. i forhold til den faglige kvalitet og den brugeroplevede kvalitet. De enkelte retter får i et vist omfang feedback vedrørende den faglige kvalitet i forbindelse med de løbende brugerundersøgelser, idet der i disse eksempelvis er spørgsmål om mødeledelsen, sprogbrugen og begrundelser i domme mv.

10 10 Et vigtigt led i arbejdet er, at der gennemføres initiativer og projekter vedrørende kvaliteten. Neden for fremgår det, hvilke kvalitetsprojekter og initiativer, som byretten har arbejdet med i blandt andet i Kvalitetsprojekter, herunder eventuelt kort om resultater og effekt: Specialisering af dommerne, således at den enkelte dommer, dels behandler almindelige civile sager, dels behandler op til 15 civile hovedforhandlinger i sager, der vedrører den pågældendes speciale. Ordningen fungerer og flere advokater har tilkendegivet betydeligt tilfredshed. Københavns Byret har på de fleste områder manualer og vejledninger, der beskriver, hvordan sagsbehandlingen skal foregå. For at sikre brugen af disse vejledninger, er de på alle sagsområder blevet gennemgået og revideret. Manualerne og vejledningerne vil blive lagt ind på intranettet, således at de bliver let tilgængelige for medarbejderne. Der er for hvert område udpeget en ansvarlig for ajourføring og opdatering af manualerne og vejledningerne. Der er i 2011 gennemført et kvalitetsprojekt, hvor manualer og vejledninger er gennemgået med de medarbejdere, der arbejder med de pågældende områder. Dette skal sikre et større ejerskab, og at manualer og vejledninger følges i det daglige, og løbende forbedres og korrigeres. For at følge arbejdet med kvaliteten er der nedsat en kvalitetsstyregruppe, der bl.a. har til opgave at koordinere de centrale initiativer på kvalitetsområdet med Københavns Byrets egne initiativer. I afdelingerne er der fokus på, at den enkelte medarbejder har de færdigheder, der er nødvendige for at vedkommende kan udføre sit arbejde med højeste kvalitet. De medarbejdere, der ikke har deltaget i alle relevante kurser, er så vidt muligt blevet tilmeldt disse kurser, og afdelingslederne har gennem MUS sørget for at få afklaret, hvilke kompetencer de enkelte medarbejdere mangler, og hvordan disse kan opnås. Københavns Byret har ud over et omfattende bibliotek adgang til diverse elektroniske søgesystemer. Det sker ikke sjældent, at byretten får forelagt sager, hvor der ikke er en fastlagt praksis. Der er typisk tale om større sagskomplekser, hvor det er nødvendigt at fordele sagerne til flere dommere. I disse situationer udarbejdes der praksisoversigter. Denne vidensdeling muliggør en mere hensigtsmæssig og ensartet afvikling af sagerne. Praksisoversigterne skal ligeledes lægges på intranettet. Københavns Byret har været pilotembede for et forsøg med kvalitetssikring. Dette pilotprojekt og byrettens erfaringer indgår i Domstolsstyrelsens rapport om dokumentation og måling af kvalitet ved domstolene. Byrettens dommere har i overensstemmelse med anbefalingerne i Domstols-styrelsen inden for de ressourcemæssige rammer fortsat kvalitetssikringsarbejdet. I kvalitetsprojekterne vil endvidere indgå såvel interne drøftelser af Bedste Praksis vedrørende den administrative sagsforberedelse af civile sager og straffesager, som tilrettelæggelsen af den mere judicielle behandling af småsager, politisager og nævningesager. Københavns Byret har også i 2011 løbende holdt møder med anklagemyndigheden og med de beneficerede advokater med henblik på erfaringsudveksling og kvalitetssikring af sagsgange m.v.

11 11 For at sikre såvel vertikal som horisontal koordination og vidensudveksling mellem de forskellige sektioner, afdelinger og personalegrupper er både generelle og konkrete spørgsmål blevet drøftet på bl.a. månedlige dommermøder, møder mellem administrerende dommere og afdelingssledere, på afdelingsledermøder og på sektionsmøder. Referater fra en række af disse møder lægges på byrettens intranet, således at alle ansatte kan opdatere deres viden inden for de forskellige områder. Brugeroplevet kvalitet Der er senest gennemført landsdækkende brugerundersøgelse i Københavns Byret har for at sikre en sagsbehandling af høj kvalitet stillet anklagerne og forsvarerne en række spørgsmål om, hvordan de ser på rettens virke. Det er en glæde at konstatere er der generelt er betydelig tilfredshed såvel med sagsforberedelsen som med afgørelsernes udformning. 4. Trivsel og motivation samt udvalgte HR-nøgletal Arbejdspladsvurdering (APV) 2011 Københavns Byret udfærdiger hvert 3 år en APV med henblik på at give byretten et helhedsorienteret overblik og fremtidssikre arbejdsmiljøet i retten. Byrettens APV, der udarbejdes i samarbejde med mellem byrettens samarbejdsudvalg og arbejdsmiljøudvalg, sætter bl.a. byretten i stand til at arbejde selvstændigt med at skabe et fortsat godt arbejdsmiljø, hvor medarbejderne trives. Det er byrettens erfaring ved udfærdigelsen og opfølgningen på den seneste APV i 2011, at der bl.a. opnås fordele som f.eks.: Færre fraværsdage, færre arbejdsskader (både arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser), større mulighed for at kunne tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft, øget dialog om arbejdsmiljø, et bedre samarbejde på arbejdspladsen generelt, mere motiverede medarbejdere og ikke mindst opnås et bedre bundlinjeresultat som øget produktivitet og trivsel blandt medarbejderne. Projekt Socialt kapital Københavns Byret besluttede i 2011 at igangsætte et projekt om Social kapital i byrettens fire retssektioner, hvor der er i alt ca. 90 medarbejdere. Social kapital er et forholdsvis nyt begreb i Danmark. I modsætning til human kapital, der handler om den enkelte medarbejders kompetencer, viden og trivsel, handler social kapital om hele virksomheden. Virksomhedens sociale kapital er således den egenskab, der sætter organisationens medlemmer i stand til i fællesskab at løse organisationens kerneopgaver. Der er altså fokus på kerneopgaven og samarbejdet om at levere og løse den bedst muligt. Virksomheder med høj social kapital har typisk et langt bedre arbejdsmiljø, højere kvalitet i arbejdet og et lavere sygefravær. Nøglebegreberne i social kapital er: Tillid, retfærdighed og samarbejdsevne. Formålet med projektet er at styrke den sociale kapital i de fire retssektioner ved bl.a. at styrke samarbejdsevnen, tilliden og oplevelsen af retfærdighed. Det skal bl.a. foregå ved, at ledere og

12 12 medarbejdere via procesforløb på møder og seminarer arbejder med egen indsats og handleplan til at styrke samarbejdet og trivslen. Årsværksforbrug Tabel 7 neden for viser rettens årsværksforbrug i perioden fra opdelt på personalegrupper. Tabel 7. Rettens årsværksforbrug til generel ledelse og administration samt hjælpefunktioner mv. Københavns Byret Alle byretter LedAdm mv. LedAdm mv. Årsværk %-del til LedAdm mv. Årsværk %-del til LedAdm mv Jurister 4,5 5,1 4,3 8,1% 8,8% 7,4% 48,5 45,5 40,6 11,1% 10,1% 8,8% Kontorfunktionærer 27,9 30,8 29,0 24,5% 23,9% 24,9% 190,5 186,6 174,5 19,9% 18,0% 18,0% Elever 0,5 0,7 1,6 5,7% 9,1% 19,9% 17,2 15,5 15,6 16,1% 15,8% 16,0% Beskæftigelsesordning 0,0 0,0 0, ,3% 27,7 30,8 28,3 48,9% 45,0% 43,1% mv. Øvrigt personale 12,1 9,7 0,1 81,8% 93,7% 77,6% 97,3 91,2 40,2 86,5% 86,5% 84,6% Samlet for retten 45,0 46,3 35,7 23,4% 22,6% 22,1% 381,1 369,6 299,2 22,8% 21,0% 20,2% Ved beregningen af rettens produktivitet foretages der korrektioner i rettens årsværksforbrug. Der kompenseres for langtidssygdom, lønnet barselsorlov m.v., dommerfuldmægtige under uddannelse (indgår med 2/3 årsværk), møder i Domstolenes Hovedsamarbejdsudvalg samt udvalg nedsat under dette og øvrige udvalg m.v., en del af organisationsformændenes arbejde, udlån af personale til andre retter samt tillæg for bistand fra sættedommere m.v. og lån af personale fra andre retter. Der korrigeres også for eventuelle fejl, der måtte være i kørslen fra ØkonomiStyrelsens LønDataVarehus. Tabel 8. Årsværksopgørelse i for retten efter korrektion af uddate. Københavns Byret Årsværk Indeks Jurister 57,3 57, Kontorfunktionærer , Elever 8,2 8, Ansatte i beskæftigelsesordning mv. 1,6 2, Øvrigt personale 10,4 9, Samlet for retten , Tabel 8 viser det direkte årsværksforbrug for de enkelte personalegrupper i forhold til bestemte sagsområder. Procenten er beregnet i forhold til det samlede årsværksforbrug ved retten inklusiv generel ledelse og administration, hvorfor der ikke kan summes op til 100 procent.

13 13 Tabel 9. Rettens årsværksforbrug på de enkelte sagsområder i 2011, samt procent i forhold til samlet årsværksforbrug. Københavns Byret Straf Civil Foged Skifte Notarial Årsværk % Årsværk % Årsværk % Årsværk % Årsværk % Jurister 24,2 42% 21,1 36% 5,9 10% 2,4 4% 0,1 0% Kontorfunktionærer 33,9 29% 18,3 16% 22,9 20% 10,1 9% 2,2 2% Elever 3,8 46% 1,1 13% 0,8 10% % 0,0 0% Ansatte i beskæftigelsesordning mv. 0,0 0,0 0,0 0% 1,3 67% 0,0 0% 0,0 0% Øvrigt personale 0,7 7% 1,1 12% 0,3 3% 0,0 0% 0,0 0% En del af rettens årsværksforbrug anvendes på generel ledelse og administration samt hjælpefunktioner og transporttid. Tabel 9 nedenfor angiver rettens årsværksforbrug til generel ledelse og administration samt hjælpefunktioner m.v. Det skal nævnes, at der også i 2010 er anvendt ressourcer til den resterende implementering af domstolsreformen. Tabel 10. Rettens årsværksforbrug til generel ledelse og administration samt hjælpefunktioner Københavns Byret LedAdm mv. Alle byretter LedAdm mv. Årsværk %-del Årsværk %-del Jurister 5,1 4,3 8,8% 7,4% 45,5 40,6 10,1% 8,8% Kontorfunktionærer 30, ,9% 24,9% 186,6 174,5 18,0% 18,0% Elever 0,7 1,6 9,1% 19,9% 15,5 15,6 15,8% 16,0% Ansatte i beskæftigelsesordning mv. 0,0 0,7 0,0% 33,3% 30,8 28,3 45,0% 43,1% Øvrigt personale 9,7 0,1 93,7% 77,6% 91,2 40,2 86,5% 84,6% Samlet for retten 46,3 35,7 22,6% 22,1% 369, ,0% 20,2% Tabellen giver mulighed for at sammenligne rettens årsværksforbrug vedrørende opgaver, der skal understøtte den direkte sagsbehandling i forhold til det samlede årsværksforbrug til generel ledelse og administration ved byretterne samt procentdelen af dette. Det kan være vanskeligt præcist at sige, hvor stor procentdelen til generel ledelse og administration m.v. skal være. Det er vigtigt at finde den rigtige balance med henblik på at anvende ressourcerne effektivt. Tabel 11 neden for viser rettens personaleomsætning samt det gennemsnitlige antal sygedage pr. medarbejder. Tallene er eksklusiv ansatte under socialt kapitel. Deltidssygdom, barns sygdom, omsorgsdage og særlige feriedage indgår ikke. Personaleomsætningen viser andelen af afgåede medarbejdere i forhold til det gennemsnitlige antal årsværk over året.

14 14 Tabel 11. Udvalgte HR-data. Personaleomsætningsprocent samt gennemsnitligt antal sygedage pr. medarbejder. Københavns Byret Byretterne Personaleomsætning (%) 8,6 7,0 9,1 10,5 Gnst. Sygedage pr. medarbejder 11,8 9,7 10,3 9,4 Kilde: Moderniseringsstyrelsen Tabellen giver mulighed for at sammenligne rettens personaleomsætning i % og gennemsnitlige sygedage pr. medarbejder med gennemsnittet for byretterne. Omdømme mv. (kommunikation og PR-indsats) Danmarks Domstole ønsker at styrke danskernes kendskab til og interesse for domstolene samt at fastholde tilliden til domstolene. Samtidig ønsker vi at styrke domstolenes omdømme i befolkningen. Et fokusområde i retternes handlingsplaner for 2011 har været, at retten styrker lokalområdets kendskab til domstolene og retspraksis gennem presse, folkeoplysning og PR. Københavns Byret har gennemført følgende indsatser i forhold til omdømme mv. i 2011: Der er udarbejdet pressemeddelelser i forbindelse med afslutningen af større sager, ligesom der er etableret en pressekontaktdommerordning. På byrettens hjemmeside er kontaktinformationerne til 4 medarbejdere, der besvarer spørgsmål fra pressen. Medarbejderne fra byretten har daglig kontakt med repræsentanter fra medierne. Endelig er der på grund af en række sagerns profilerede karakter meget ofte TV-transmissioner fra byretten. Der er gennemført i gennemsnit mindst en rundvisning om ugen i Københavns Byret. Det kan være for udenlandske besøgende, foreninger, skoleklasser mf.l. Byretten har endvidere besøg af journalistpraktikanter, hvor vi som led i rundvisningerne orienterer om grundlæggende retsspørgsmål. Hvert år deltager byretten i Kulturnatten, hvor ca mennesker besøger os. Der er i 2011 blevet afholdt møder med de benificerede forsvarere, kriminalreporterforeningen, Københavns Politi, statsadvokaturen m.fl., hvor de forskellige gruppers oplevelser som brugere af byretten drøftes, og hvor forslag og tiltag til forbedringer drøftes. Møderne afholdes løbende og er et led i bestræbelserne på at imødekomme brugerne, hvor det er muligt. 3. Udviklingsaktiviteter i 2012 Byretten vil i 2012 gøre, hvad der er muligt for at reducere antallet af verserende sager, så de svarer til niveauet i Dette vil på sigt medføre en reduktion af gennemløbstiden. Det er af stor betydning for borgerne, at de inden for rimelig tid kan få behandlet deres sag. Dette må dog ikke ske på bekostning af kvaliteten i sagsbehandlingen og i afgørelserne. Korrekte afgørelser til tiden er i høj grad med til at sikre og styrke tilliden til retssystemet, hvilket er noget byretten tillægger stor betydning. Hertil kommer de kvalitets- og trivselsprojekter, der er nævnt ovenfor.