Evaluering af Kvalitetsløftet i Hvidovre Kommune

Transkript

1 Evaluering af Kvalitetsløftet i Hvidovre Kommune BILAGSRAPPORT Center for Skole og Uddannelse Hvidovre Kommune

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Undervisning i Undervisningen - klasseledelse Undervisning i Undervisningen - it Uddannelse af lærere - spydspidser Uddannelse af ledere Talentforløb Overdragelse af elevstandpunkter Godt du kom - elevfravær Forsøg med tovoksenordning Flere skole-hjem-samtaler Forældretilfredshedsmålinger Timer til dansk, matematik og engelsk Opsummering

3 1 Indledning Denne rapport er en evaluering af de mange indsatser, der har været gennemført som en del af Kvalitetsløftet. I 2012 godkendte Kommunalbestyrelsen et Kvalitetsløft af kommunens ni folkeskoler, Ungdomsskolen og Sporet med 11 indsatser, der tilsammen understøtter tre overordnede mål: 1. Inklusionsgraden er over 98 % i Forældretilfredshed er høj/meget høj i Alle Hvidovres skoler har et karaktergennemsnit i dansk og matematik på 6,5 og et karaktergennemsnit i engelsk på 7, Formål med evaluering Hovedformålet med evalueringen er at vurdere, om indsatserne til sammen har levet op til de tre overordnede mål, der er sat for Kvalitetsløftet. Da der er tale om mange forskellige indsatser, er det ikke muligt at tillægge en enkelt indsats direkte effekt i forhold til målene om inklusion, forældretilfredshed og karakterer. Dette skyldes, at indsatserne understøtter hinanden, og at det er svært at isolere effekter fra de forskellige indsatser fra hinanden. Det er derimod muligt, at sige noget om den samlede effekt af indsatserne i forhold til de tre mål. 1.3 Indsatser Indsatserne under kvalitetsløftet er: Undervisning i Undervisningen klasseledelse Undervisning i Undervisningen it Uddannelse af lærere spydspidser Uddannelse af ledere Talentforløb for elever i klasse Overdragelse af elevstandpunkter Godt du kom elevfravær Forsøg med tovoksenordning Flere skole-hjem-samtaler Forældretilfredshedsmålinger Timer til dansk, matematik og engelsk I det følgende bliver de enkelte indsatser beskrevet og evalueret med fokus på målgruppe, mål og resultater, indsatsens forankring og bidrag til Kvalitetsløftets mål. Herudover undersøger evalueringen, hvordan den enkelte indsats har levet op til de delmål, der er stillet specifik for denne. 1.2 Evalueringens tidsafgrænsning Evalueringen er en undersøgelse af de forskellige indsatser i perioden Nogle indsatser er afsluttet med skoleåret 2015/16, mens andre fortsat kører. 3

4 2 Undervisning i Undervisningen - klasseledelse 2.1 Kort om indsatsområdet 2.2 Målgruppe Indsatsens formål er, at alle lærere i Hvidovre får den samme viden og indsigt i, hvordan de arbejder med klasseledelse. Gennem undervisning skal lærerne erhverve sig redskaber til at håndtere samspillet mellem klasseledelse, høj faglighed og gode relationer. Herigennem skal de gøres bevidste om, hvordan de arbejder med egen praksis. Klasseledelsen skal skabe et inkluderende læringsmiljø, hvor læreren gennem organisering, planlægning, indretning af klasselokalet, synlige regler og rutiner, får mulighed for at lære og hjælpe eleverne med at få en overskuelig og tryg skolegang. Projektet gør dette ved at tilrettelægge indsatsen som et uddannelsesforløb i undervisningen (deraf navnet undervisning i undervisningen ) således, at læreren ikke behøver at tage på uddannelse uden for skolen, men kan få undervisning, sparring og vejledning i relation til egen undervisning i klassen. Undervisningen blev i første omgang varetaget af UCC og senest af konsulent Nikolaj Trautner. Forløbet består af 8 timers kursus, to vejledninger, en observation og en feedback. Indsatsen blev startet op som et pilotprojekt på Holmegårdsskolen i skoleåret De to efterfølgende skoleår blev indsatsen foldet ud til alle kommunens skoler. Der undervises forsat i klasseledelse for nye medarbejdere og medarbejdere, der fx har været på barsel. Indsatsens målgruppe er skolernes lærere og pædagoger. Oversigt over deltagere i indsatsen Antal skoler der har deltaget i indsatsen Antal lærere der er blevet uddannet ifb. med indsatsen 2.3 Mål og resultater Alle ni skoler samt Sporet og Ungdomsskolen Ca. 615 lærere og pædagoger Nedenfor præsenteres de effekter, der på nuværende tidspunkt er opnået i forhold til de opstillede mål i indsatsbeskrivelsen. Effekterne er vurderet på baggrund af en før og eftermåling blandt de deltagende medarbejdere, hvor resultaterne er opgjort for hver enkelt skole, samt selvevaluering fra hver af skolerne. Mål: At give lærerne ny viden om hvad klasseledelse er i teori og praksis Et af målene i indsatsen er, at give de pædagogiske medarbejdere en ny viden om, hvad klasseledelse er i teori og praksis. FIGUR 1.1 Jeg er bevidst om, hvad jeg gør i praksis og hvorfor i forhold til min klasseledelsespraksis Hovedaktiviteterne i indsatsen er: Kompetenceforløb med klasseledelse på samtlige skoler, herunder o Undervisning o Observation o feedback Midtvejsevaluering Justering af forløb på baggrund af evaluering Kilde: Skole og Uddannelse Til udsagnet Jeg er bevidst om, hvad jeg gør i praksis og hvorfor i forhold til min klasseledelsespraksis svarer 82 % af lærerne - på den skole, der scorer lavest - at de er enige eller 4

5 meget enige i udsagnet, mens 94 % af lærerne, på den skole, hvor lærerne scorer højest, svarer at de er enige eller meget enige i udsagnet. FIGUR 1.3 Jeg har tydelig struktur i mine timer I eftermålingen er denne rykket til mellem 92 % og 100 % af lærerne på henholdsvis den lavest og højest scorende skole. Lærernes bevidsthed om, hvad de gør i praksis og hvorfor i forhold til deres klasseledelsespraksis er således blevet styrket siden indsatsens start. Mål: At give konkrete klasseledelses værktøjer Til at undersøge effekten af dette mål er lærerne blevet spurgt ind til et overordnet spørgsmål om deres tilegnelse af værktøjer generelt samt tre spørgsmål om tilegnelse af konkrete værktøjer. FIGUR 1.2 Jeg oplever, at jeg har en veludstyret værktøjskasse til klasseledelse Kilde: Skole og Uddannelse Til at undersøge brugen af konkrete klasseledelsesværtøjer er lærerne blevet bedt om at tage stilling til udsagnet Jeg har tydelig struktur i mine timer. I eftermålingen tilkendegiver 80 % og 100 % af lærerne på henholdsvis den lavest og højest scorende skole, at de er enige eller meget enige (jf. figur 1.3). Med undtagelse af en enkelt skole oplever alle skolerne en fremgang siden kursusstart. FIGUR 1.4 Jeg lykkes med at skabe god adfærd ved hjælp af tydelige regler og rutine Kilde: Skole og Uddannelse Til udsagnet om Jeg oplever, at jeg har en veludstyret værktøjskasse til klasseledelse svarer mellem 71 % og 90 % af lærerne i eftermålingen på henholdsvis den lavest og højest scorende skole, at de er enige eller meget enige. Lærernes oplevelse af egne værktøjer til at arbejde med klasseledelse er således højnet siden indsatsens start. Kilde: Skole og Uddannelse Til udsagnet Jeg lykkes med at skabe god adfærd ved hjælp af tydelige regler og rutine svarer 74 % og 93 % af lærerne på henholdsvis den lavest og højest scorende skole i eftermålingen, at de er enige eller meget enige. For to skoler er der tale om en tilbagegang i andelen af lærere i de to positive kategorier, mens der for de andre skoler er en tilgang. Størstedelen af lærerne oplever således, at være lykkedes med at skabe god adfærd. 5

6 FIGUR 1.5 Jeg opstiller tydelige mål og bruger dem til at give konstruktive tilbagemeldinger Kilde: Skole og Uddannelse Her tilkendegiver mellem 50 % og 67 % af lærerne på hver af skolerne i førmålingen, at de meget enige eller enige i påstanden. På en enkelt skole gælder dette kun for 12 %. I eftermålingen er denne rykket til mellem 53 % og 80 % af lærerne på hver af skolerne. For to skoler er der tale om en tilbagegang, mens der for de resterende skoler er flere lærere, der placerer sig i den positive kategori. gælder det for 71 % og 88 % af lærerne på henholdsvis den lavest og højest scorende skole. For de fleste af skolerne er der blot tale om en lille udvikling, mens der for fire skoler er tale om tilbagegang. I kommentarerne bliver der givet udtryk for, at de har svaret for positivt på spørgsmålet i første omgang, men efter kurset er blevet mere bevidste om egen praksis, og derfor svarer mere realistisk i eftermålingen. Den lille fremgang, og for nogle tilbagegang, er således ikke nødvendigvis et udtryk for at målet om mere bevidsthed om egen praksis ikke er nået. Det kan meget vel være et udtryk for det modsatte. Dette kan med sandsynlighed overføres til andre af de spørgsmål, hvor der ses en tilbagegang. FIGUR 1.7 Jeg samarbejder med mine kollegaer om, hvad der kendetegner en god klasseledelsespraksis Mål: At få mulighed for at blive bevidstgjort/bekræftet - og få feedback på egen god praksis Til at undersøge effekten af dette mål er lærerne blevet spurgt ind til deres refleksion om egen praksis og deres samarbejde med kollegaerne. FIGUR 1.6 Jeg undersøger elevernes forståelse af stoffet og justerer min undervisning herefter Kilde: Skole og Uddannelse Til spørgsmålet Jeg undersøger elevernes forståelse af stoffet og justerer min undervisning herefter tilkendegiver 69 % af lærerne, på den skole, der scorer lavest, at de er enige eller meget enige i udsagnet, mens 90 % af lærerne, på den skole, hvor lærerne scorer højest, svarer at de er enige eller meget enige i udsagnet. I eftermålingen Kilde: Skole og Uddannelse Vender vi blikket mod den kollegiale feedback svarer 42 % af lærerne på den skole, der scorer lavest, at de er enige eller meget enige i udsagnet, mens 80 % af lærerne, på den skole, hvor lærerne scorer højest, svarer, at de er enige eller meget enige i udsagnet. I eftermålingen gælder det for 41 % og 100 % af lærerne. Der er stor forskel på, hvor mange lærere på de forskellige skoler, der erklærer sig enig i udsagnet. Alle skoler, undtagen to, oplever dog en stigning i andelen af lærere, der oplever at samarbejde med deres kollegaer om, hvad der kendetegner en god klasseledelsespraksis. Mål: At give lærerne redskaber til at håndtere samspillet mellem klasseledelse, høj faglighed og gode relationer 6

7 Til at vurdere om lærerne oplever, at de er blevet bedre til at håndtere samspillet mellem klasseledelse, høj faglighed og gode relationer, er de blevet præsenteret for to udsagn. FIGUR 1.8 Jeg oplever, at lykkes med at skabe gode relationer til alle elever I eftermålingen svarer 69 % og 89 % af lærerne på henholdsvis den lavest og højest scorende skole, at de er enige eller meget enige i, at de oplever at deres klasseledelsespraksis bidrager til øget faglighed. Tre skoler har en tilbagegang i andelen af lærere, der har svaret enig eller meget enig. Dog har fem skoler en markant stigning. 2.4 Bidrag til Kvalitetsløftets mål Kilde: Skole og Uddannelse Til udsagnet Jeg oplever, at lykkes med at skabe gode relationer til alle elever svarer 78 % af lærerne, på den skole, der scorer lavest, at de er enige eller meget enige i udsagnet, mens 98 % af lærerne, på den skole, hvor lærerne scorer højest, svarer at de er enige eller meget enige i udsagnet. I eftermålingen gælder det for 76 % og 93 % af lærerne på henholdsvis den lavest og højest scorende skole. Inden kursusstart vurderer de fleste lærere at have gode relationer til alle elever på skolerne. Kurset har ikke rykket nævneværdigt på dette. Fire skoler har en tilbagegang i andelen af lærere, der har svaret enig eller meget enig. Lige som i ovenstående kan den manglende udvikling også være et udtryk for en større bevidsthed om egen praksis. FIGUR 1.9 Jeg oplever at min klasseledelsespraksis bidrager til øget faglighed Indsatsen sigter mod at bidrage til kvalitetsløftets mål om øget inklusion. Det er vurderingen at indsatsen er med til at understøtte dette mål, idet at lærerne fx oplever en fremgang siden kursusstart i at have en tydelig struktur i undervisningen, og at være lykkedes med at skabe god adfærd. Begge parametre, der ifølge forskningen bidrager til inklusion. Herudover sigter indsatsen mod at bidrage til målet om højere faglighed. På baggrund af lærernes egne tilbagemeldinger om effekten af deres klasseledelsespraksis, er det vurderingen, at indsatsen bidrager til højere faglighed. Derudover vurderes det, at de elementer i indsatsens, der har fokus på det inkluderende læringsmiljø, vil have en afsmittende effekt på fagligheden. 2.5 Forankring En forankring af indsatsen sikres gennem løbende uddannelse i klasseledelse af nye medarbejdere faciliteret af Hvidovre Kommune og konsulent Nikolaj Trautner. Indsatsen søges også forankret gennem skolernes spydspidser/vejledere i klasseledelse, der forsætter arbejdet med kollegaobservation og tilbagemelding. På flere skoler foretages også ledelsesobservationer med fokus på klasseledelse. Kilde: Skole og Uddannelse 7

8 3 Undervisning i Undervisningen - it 3.1 Kort om indsatsområdet Indsatsens mål er at understøtte arbejdet med digital dannelse i den pædagogiske praksis, sådan at de pædagogiske medarbejdere bliver dygtigere til at kvalificere arbejdet med elevernes læring og trivsel med IT som redskab. Indsatsen har en særlig opmærksomhed i forhold til at understøtte arbejdet med inklusion og inkluderende læringsmiljøer, styrke videndeling og samarbejde mellem team samt at understøtte implementeringen af nye digitale resurser i en konkret pædagogisk hverdag. Indsatsen er tilrettelagt således, at teamene i samarbejde med eksterne konsulenter planlægger, gennemfører og evaluerer et konkret undervisningsforløb med særligt fokus på, hvordan it kvalificerer deres pædagogiske praksis. Det første forløb blev sat i gang i skoleåret Indsatsen pågår stadig. Hovedaktiviteterne i indsatsen er: Kompetenceforløb med fokus på klasseledelse, undervisningsdifferentiering, holddannelse og bedre inddragelse af mutimedier i lærings- og trivselsforløbene på samtlige skoler, herunder o Fagdidaktisk kompetenceløft o Styrkelse af didaktisk vejledning o Styrkelse af ledelse af IT o Opsætning af mål for læringsforløb o Teamsamtaler Videndeling på Målgruppe Indsatsens målgruppe er skolernes lærere, pædagoger og vejledere samt skolelederne. Oversigt over deltagere i indsatsen Antal skoler der har deltaget i indsatsen Antal lærere og pædagoger der er blevet uddannet ifb. med indsatsen Antal ledere der er blevet uddannet ifb. med indsatsen 3.3 Mål og resultater Alle ni skoler 112 klasseteams- og årgangsteam, ni læringsvejlederteam og fire ledelsesteam Fire ledelsesteams er blevet undervist indtil videre. De resterende ledelsesteams vil i 2017 gennemføre UiU for ledelsesteam Nedenfor præsenteres de resultater, der på nuværende tidspunkt er opnået i forhold til de opstillede mål i indsatsbeskrivelsen. Resultaterne er vurderet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse blandt teamkoordinatorer for de teams, der i 2013 var en del af indsatsen, interview med ledere samt blogindlæg på hvor lærere beskriver og evaluerer undervisningsforløb samt. Mål: Lærerne får konkrete redskaber til at undervisningsdifferentiere med fokus på forskellige måder at lære på I spørgeskemaundersøgelsen blandt teamkoordinatorerne svarer 78 %, at forløbet har kvalificeret deres arbejde med undervisningsdifferentiering. Dertil svarer 67 % at forløbet har bidraget til at kvalificere deres arbejde med elevernes læringsstile. På blogindlæggene er der også flere af de pædagogiske medarbejdere, der giver udtryk for, at de har fået nye redskaber til at undervisningsdifferentiere, og at det har en positiv effekt på elevernes læring. Et eksempel på et konkret redskab kan ses i et team på Gungehusskolens arbejde med undervisningsdifferentiering understøttet af videoinstruktioner på eleverne ipads. Efter forløbet beskriver lærerne, at de oplevede nogle meget opmærksomme elever, som er væsentligt mere 8

9 med på, hvad de skal lave end normalt. Eleverne understøtter lærernes pointe, fx siger eleverne Jeg synes, de er sjove og Jeg forstår hurtigere, hvad jeg skal. Mål: Skabe større læringspotentiale for den enkelte elev gennem klasseledelse 33 % af teamkoordinatorerne svarer, at forløbet har været med til at kvalificere deres arbejde med klasseledelse/vidensledelse. På viden-del.dk beskriver flere lærere, hvordan klasseledelse og it skaber et læringsrum, der er tilpasset den enkelte elev. Dette giver mulighed for et større læringspotentiale for den enkelte. Fx har eleverne på 9. årgang på Risbjergskolen har arbejdet med temaet danskhed. Efter UiUforløbet beskriver de følgende: Det er lettere at se den røde tråd i undervisningen, når man ser det hele i Meebook og det er fedt at have læringsmål sammen med undervisningsplanen. Så kan man nemlig tjekke op på dem, når man har brug for det. Og så fungerer det godt med links samlet ét sted. Mål: Styrke fagligheden i undervisningen Gennemgående er vurderingen, at målet om, at styrke fagligheden gennem indsatsen er nået. På Frydenhøjskolen konkluderede et team af lærere fx at deres forløb omkring makkerskrivning i Google Docs har bidraget til dette. I evalueringen skriver lærerne Målene med forløbet var, at blive bedre til at skrive fiktion og at blive bedre til at skrive plots. Og de mål blev nået så godt, at vi helt klart vil gentage forløbet og også anbefale det til andre. Samtidig har eleverne fået større forståelse for, hvad Google Docs giver af muligheder for samarbejde. Mål: Styrke muligheden for at skabe nye og anderledes læringssituationer ved brug af it ressourcer 78 % af teamkoordinatorerne svarer, at forløbet har været med til at kvalificere deres arbejde med multimodal læringstilgang (arbejde med billede, lyd og tekst), hvilket er med til at styrke muligheden for at skabe nye og anderledes læringssituationer. Flere lærere giver også udtryk for, at it styrker muligheden for at arbejde bedre med undervisningsdifferentiering på trods af konkrete læringsmæssige vanskeligheder. Fx fortæller en lærer med ipad en kan vi (også) differentiere det faglige indhold til Peter ud fra hans interesser og faglige niveau. Særligt i matematik lykkes det rigtig godt. Ligesom den også åbner for samtale om både fagligt og ikke fagligt indhold. Samtaler som ellers kan være svære at få i gang grundet Peters autismeforstyrrelser. Mål: Udvikle vejledernes funktion på skolen Læringsvejlederne på de pædagogiske læringscentre (PLC) har gennemgået et UiUforløb. Deres rolle som pædagogiske vejlederne for deres kollegaer og ledelse, er der igennem blevet styrket. På viden-del.dk har de pædagogiske læringscentre beskrevet deres praksisændring gennem konkrete gennemførte forløb på skolerne. Læringsvejlederne på Engstrandskolen beskriver, hvordan UiU-forløbet for dem satte rammen for deres vejlederopgave i forhold til brugen af Meebook på skolen. De fortæller bl.a., at de på det pædagogiske læringscenter har en vigtig opgave i forhold til at hjælpe det i gang. 3.4 Bidrag til Kvalitetsløftets mål Indsatsen sigter mod to af Kvalitetsløftets mål, at højne fagligheden og øge inklusionen. Gennem blogindlæggene på viden-del.dk fra de gennemførte forløb ses en række praksiseksempler på, hvordan UiU har bidraget til både at højne fagligheden og til at øge inklusionen. 9

10 3.5 Forankring Indsatsen forankres gennem, at UiU-forløb systematisk gennemføres for alle medarbejdergrupper på skolerne: For lærere og pædagoger, sådan at deres praksiskompetencer inden for IT styrkes For læringsvejledere, sådan at de selv gennem UiU metoden kan vejlede deres kollegaer For ledelser, sådan at lederne styrkes i at lede vejledere og øvrige medarbejdere i det pædagogiske praksisfelt på baggrund af UiUmetoden. Fx fortæller en leder, at hun er blevet styrket i sit ledelsesarbejdet ift. dialogen med PLC vejlederne og de faglige vejledere. Forankringen sikres ligeledes gennem videndelingsportalen viden-del.dk, hvor de pædagogiske medarbejdere lægger læringsforløb op med henblik på at inspirere kollegaer. Elevernes forældre kan samtidig følge med i, hvordan it bliver en integreret del af deres børns hverdag. 10

11 4 Uddannelse af lærere - spydspidser 4.1 Kort om indsatsområdet Formålet med at uddanne spydspidser på alle skoler er at sikre og højne inklusion tættest på eleven. Dette gøres ved, at lærere, der har en særlig faglig viden (fx i læsning, science) får uddannelse i inklusion og vejledning, så de kan hjælpe og vejlede egne kollegaer til at højne og sikre inklusion. Formålet med at uddanne spydspidser er dertil at sikre en vellykket implementering af skoleudviklingsprojekter, der sigter på at fastholde elever i den almindelige undervisning og reducere henvisning af elever til specialundervisning. Uddannelsen af spydspidser blev igangsat i foråret Efterfølgende er spydspidserne blevet tilbudt yderligere faglige efteruddannelsesforløb og nye spydspidser uddannes løbende, så skolerne altid har mellem fem og syv spydspidser. Hovedaktiviteterne i indsatsen er: Modul i Pædagogisk udvikling med fokus på inklusion Modul i Spydspids-vejlederrollen. 4.2 Målgruppe Indsatsens målgruppe er lærere, der har en særlig viden om et område. Oversigt over deltagere i indsatsen 4.3 Mål og resultater Alle ni skoler, Ungdomsskolen og Sporet har fået uddannet spydspidser og skolernes ledere er blevet uddannet forandringsagenter. På alle skoler er der også blevet oprettet et kompetencecenter (på enkelte skoler er det navngivet anderledes), som er et forum, hvor skolernes støtte og ressourceforanstaltning samles under ét. Her er spydspidserne bl.a. med til at sætte retning for den pædagogiske og faglige udvikling på skolen. 4.4 Bidrag til Kvalitetsløftets mål Indsatsen sigter mod to af Kvalitetsløftets mål, at højne fagligheden og øge inklusionen. Indsatsen har sigtet mod at højne inklusionen gennem kollegavejledning. 4.5 Forankring En forankring af indsatsen sikres gennem løbende uddannelse af spydspidser på skolerne, således, at skolerne altid har mellem fem og syv spydspidser. Samtidig får spydspidserne tilbud om faglig opkvalificering på individuel basis tilrettelagt efter lokale og professionsbestemte behov. Dertil er skolernes ledelse blevet uddannet i forandringsledelse (jf. uddannelse af ledere, afsnit 4) med det sigte, at skoleledelsen kan skabe en god struktur om spydspidsernes arbejde og sørge for, at spydspidsernes rolle legitimeres blandt kollegerne. Antal skoler der har deltaget i indsatsen Antal lærere der er blevet uddannet ifb. med indsatsen Antal ledere der er blevet uddannet ifb. med indsatsen Alle ni skoler og Ungdomsskolen og Sporet. Alle skoler har fået uddannet 5-7 spydspidser, og der uddannes løbende nye. Skoleledernes uddannelse i forandringsledelse (jf. kap. 4) er målrettet understøttelse af spydspidser. Oprettelsen af kompetencecentrer på skolerne er også med til at sikre forankringen, da skolernes støtte og ressourceforanstaltning samles under ét. 11

12 5 Uddannelse af ledere 5.1 Kort om indsatsområdet Formålet er sikre alle lederes efteruddannelse, så de kan lede forandringsprocesser og løfte de mange nye opgaver, der realiseres gennem Kvalitetsløftet. Dette gøres ved, at alle ledere får et PD modul i forandringsledelse med fokus på ledelse af forandringsprocesser ift. inklusion og understøttelse af spydspidser i kompetencecentrerne. Samtidig får skolelederne tilbudt individuelle uddannelsesforløb. Det betyder, at lederne skal uddannes i at kunne observere og vurdere undervisning, til at give systematisk tilbagemelding til lærerne og gøre dem endnu bedre i stand til at varetage pædagogisk ledelse. Til at understøtte skolernes ledelse har konsulenterne i Skole og Uddannelse fået et PD modul i forandringsledelse. Alle ledere gennemførte i efteråret og foråret 2012 et PD-modul i forandringsledelse med henblik på inklusion. Efterfølgende er der blevet lavet opsamling for nytilkomne ledere. Hovedaktiviteterne i indsatsen er: Uddannelse i forandringsledelse for ledere1 ere Individuelle uddannelsesforløb for ledere1 ere Individuelle uddannelsesforløb for de øvrige skoleledelser Uddannelse i forandringsledelse for forvaltningsmedarbejdere Antal skoler der har deltaget i indsatsen Antal ledere der er blevet uddannet ifb. med indsatsen Antal konsulenter der er blevet uddannet ifb. med indsatsen Oversigt over deltagere i indsatsen 5.3 Mål og resultater Alle ni skoler Alle skolers ledelser har fået et klippekort til vejledning for UCC omkring ledelse Alle skolers ledelser har fået et PD modul i forandringsledelse svarende til 5 ETCS point Alle konsulenter i SKO har fået et PD modul i forandringsledelse svarende til 5 ETCS point Alle skolers ledelser har fået et PD modul i forandringsledelse, og alle skoleledere har fået tilbudt individuelle uddannelsesforløb. 5.4 Bidrag til Kvalitetsløftets mål Indsatsen sigter mod to af Kvalitetsløftets mål, at højne fagligheden og øge inklusionen. 5.5 Forankring Uddannelsen af medarbejdere i SKO har til formål, at understøtte skolernes ledelse i forandringsledelse og dermed også sikre forankringen af denne viden. 5.2 Målgruppe Den primære målgruppe for indsatsen er alle i skolernes ledelse. Den sekundære målgruppe er forvaltningsmedarbejderne i forvaltningen, der skal understøtte skolernes ledelse i at lede forandringsprocesser og løfte de mange nye opgaver. 12

13 6 Talentforløb 6.1 Kort om indsatsområdet 6.2 Målgruppe Formålet med talentforløbene er at etablere et særligt udfordrende undervisningstilbud målrettet elever i klasse, der er særlig dygtige og motiverede for faglige udfordringer. Udover en direkte effekt for målgruppen skal talentforløbet også ses som et bidrag til at hæve overliggeren i skolen, løfte fagligheden og stimulere såvel elevers som læreres ambitioner. Derved sigter tilbuddet mod ikke blot at ramme de deltagende talentfulde elever, men også at give en synergieffekt i hjemklasserne. Talentforløbene retter sig mod de elever, der er oplagte og markante talenter og de elever, der har motivation, engagement og flid i forhold til et fagligt område og som i de rette rammer og med passende med- og modspil kan udvikle sig talentfuldt. Eleverne bliver udvalgt af lærere inden for det pågældende fag ud fra en vurdering af, om de har et højt fagligt niveau og/eller har motivation og lyst til at dyrke et bestemt fagområde. Det er frivilligt for eleverne at deltage. Talentholdene etableres på tværs af skolerne og dækker en bred vifte af faglige områder. Talentundervisningen finder sted uden for almindelig skoletid og supplerer den almindelige klasseundervisning. Talentholdene består typisk af 6-8 undervisningsgange, hvor to lærere med særlig fagligt engagement og indsigt i faget sammensætter et program for eleverne. Undervisningen er kendetegnet ved en høj faglighed, der i temaer og niveau rækker videre mod ungdomsuddannelser og videre uddannelser. Programmet vil typisk inddrage andre relevante aktører som fx videregående uddannelsesinstitutioner og virksomheder, der beskæftiger sig med det pågældende fag. Undervisningsrækken afsluttes med et fælles arrangement, hvor eleverne får overrakt et talentbevis. Hovedaktiviteterne i indsatsen er: Oprettelse af et talenthold pr. skole i Hvidovre 6-8 undervisningsgange af 2-3 timer pr. hold Delevaluering efter hvert skoleår med talenthold Kick-off møde for det kommende års talentholdslærere Et fællesarrangement pr. år for talentholdseleverne Oversigt over deltagere i indsatsen Antal skoler der har deltaget i indsatsen Antal elever der har deltaget på talenthold siden 2012/ Mål og resultater Alle ni folkeskoler er værtsskole for et talenthold 440 elever i kommunens klasser Nedenfor gennemgås opfyldelsen af målene, der er opstillet for talentindsatsen. Mål: Oprettelse af et talenthold pr. skole i Hvidovre. Der er siden indsatsen start i skoleåret , gennemført talentforløb hver år. Det har været et mål, at der i løbet af to til tre år fra indsatsens opstart skulle være ét talenthold per skole, inklusiv Ungdomsskolen. Siden skoleåret 2014/15 har der været talenthold på alle folkeskolerne, jf. tabel 5.1. Langhøjskolen og Frydenhøjskolen deler værtsrollen i forhold til science. Ungdomsskolen har udbudt træhåndværk, men dette er ikke blevet oprettet grundet manglende elevtilmelding. Holdet udbydes igen i 2017/18 for at understøtte talent i håndværk, men er naturligvis afhængig af efterspørgsel og interesse. 13

14 Målet om at der oprettes et talenthold pr. skole vurderes at være opfyldt. TABEL 5.1 Oversigt over tilbud værtsskolen* udbyder. Værtsskole Præstemosen Langhøj & Frydenhøj Avedøre Risbjerg Holmegård Engstrand Gungehus (Avedøre) Dansborg Tilbud Film og foto Science Skrivelaboratoriet Robotteknologi Matematik Madkundskab Apptronica Engelsk Ungdomsskolen Træhåndværk** *Værtsskolen er det sted undervisningen primært foregår, og der talentholdets lærere kommer fra. **Træhåndværk er ikke blevet oprettet 2016/17 Mål: Der udbydes en bred vifte af tilbud. Det har også været et mål, at der skulle udbydes en bred vifte af tilbud. De fag, der har været tilbudt, spænder vidt fra det boglige felt (fx matematik, engelsk, science) til det praktisk-musiske felt (fx apptronica, film og foto, træhåndværk), og må således siges at leve op til målet om bredde i udbuddet. Mål: Eleverne udfordres fagligt Billedet fra evalueringerne er, at størstedelen af talentholdseleverne mener, at de har lært meget på deres talenthold, og at de oplever, at de er blevet udfordret fagligt. Tabellen nedenfor viser resultatet fra den seneste evaluering af talenthold 2016/17. TABEL /17 Jeg har lært meget på mit talenthold Jeg er blevet udfordret på mit talenthold Enig/ meget enig 87 % 93 % Hverken/eller 8 % 3 % Uenig/ meget uenig 5 % 3 % På baggrund af elevernes svar, vurderes det, at målet om at lave et forløb, hvor eleverne udfordres fagligt, er blevet indfriet. Det har også været en ambition, at talentindsatsen på sigt skulle give en synergieffekt i hjemklasserne og generelt gøre det mere legitimt, at være fagligt dygtig. 6.4 Faglige udfordringer og synergieffekt Et af hovedformålene med talentholdene er, at talentholdseleverne bliver fagligt udfordrede. Samtidig er det ambitionen, at talentindsatsen på sigt skal give en synergieffekt i hjemklasserne. I forbindelse med talentholdenes afslutning er der hvert år siden projektets opstart foretaget årlige evalueringer af elevernes erfaringer og oplevelser med talentholdene. Da der kun er mindre variationer i resultaterne fra år til år tages der i nedenstående analyse primært udgangspunkt i den seneste måling fra 2016/17. Mål: Talentholdsindsatsen giver en synergieffekt i hjemklasserne. En forudsætning for, at det bliver mere legitimt, at være fagligt dygtig er, at talentholdseleverne selv ser det som en positiv ting, at de går på et talenthold. Evalueringerne indikerer, at det opfattes som legitimt at dyrke en faglig interesse blandt talentholdseleverne. Den seneste evaluering fra 2016/17 viser, at 71 % af talentholdseleverne er meget enige eller enige i, at de er stolte over, at gå på et talenthold. Et andet element, der kan have betydning for en eventuel synergieffekt i hjemklasserne er, i hvilken grad eleverne snakker med deres 14

15 klassekammerater om, hvad de laver på talentholdet. Her svarer 28 %, at de i meget høj grad eller i høj grad snakker med deres klassekammerater. 58 % gør det i nogen grad eller i mindre grad, mens 15 % svarer, at de slet ikke snakker med deres klassekammerater om talentholdet, jf. tabel 5.3. TABEL /17 I hvilken grad snakker du med dine klassekammerater om det I laver på talentholdet? I høj grad / meget høj grad 28 % I nogen grad / mindre grad 58 % Slet ikke 15 % Et tredje element, der kan påvirke det faglige miljø i hjemklasserne er, at eleverne kan bringe noget af den viden, de har fået på talentholdet i spil i de almindelige fag. Her er antagelsen, at elevernes nyerhvervede viden kan højne det generelle faglige niveau i klassen. Af tabel 5.4 fremgår det, at 66 % af eleverne mener, at de i meget høj grad eller høj grad kan bruge det de har lært på talentholdet i deres almindelige fag i skolen. TABEL Elevernes trivsel på talentholdene En antagelse bag talentindsatsen er, at deltagerne vil trives i et fagligt fællesskab, fordi de møder andre, der deler deres interesse for et bestemt område. Undersøgelser viser desuden, at højt begavede elever ofte har en følelse af ikke at passe ind i egen klasse eller at være nørdede fordi de interesserer sig meget for et fagligt område 1. Mål: Eleverne trives på talentholdene. Evalueringerne de seneste fem år viser, at eleverne har trivedes på deres talenthold. Ses på den seneste måling fra 2016/17 viser den, at 95 % af eleverne synes, at de har haft det godt på deres talenthold. Antagelsen om at et fagligt fællesskab også opleves som et socialt fællesskab underbygges af, at 69 % af eleverne tilkendegiver, at de er meget enige eller enige i, at de har fået nye venner på talentholdet, jf. tabel 5.4. TABEL /17 Jeg har haft det godt på mit talenthold Jeg har fået nye venner på mit talenthold Enig/meget enig 95 % 69 % Hverken/eller 5 % 19 % Uenig/meget uenig 0 % 11 % 2016/17 I hvilken grad kan du bruge det, du har lært på talentholdet i dine almindelige fag i skolen? I høj grad / meget høj grad 66% Hverken/eller 19% I mindre grad / slet ikke 14% Bag indsatsen har der også været en antagelse om, at talentholdets faglige fællesskab vil styrke elevernes selvtillid i skolen, fordi de møder ligesindede, der er lige så interesserede i faget som dem selv og dermed oplever, at flere deler deres fælles, faglige interesse. Samtidig har det været målet, at talentholdene skulle være med til at give en øget status omkring at være fagligt dygtig i udskolingen. 1 Nissen, Kyed, Baltzer (2014) 15

16 Af tabel 5.6 ses, at 22 % af eleverne svarer, at de i meget høj grad eller høj grad har fået mere selvtillid i skolen efter de har gået på talentholdet. TABEL /17 Jeg har fået mere selvtillid i skolen efter jeg har gået på talentholdet I høj grad / meget høj grad 22 % svarene, at eleverne bringer faglig viden, metoder og engagement med hjem til egen klasse. Dette kan eventuelt være bidragende til at højne fagligheden i hjemklasserne. I forhold til kvalitetsløftets mål om inklusion er der ikke foretaget en undersøgelse, der kan vise om talentholdseleverne oplever større trivsel i hjemklasserne efter de har været på talenthold. Hverken /eller 50 % I mindre grad / slet ikke 27 % Samlet set tyder elevernes svar på, at de i høj grad trives på talentholdene og at talentholdene giver grobund for nye venskaber på tværs af skolerne i Hvidovre. Hvorvidt talentholdene øger elevernes selvtillid i skolen er ikke entydigt, og afhænger givetvis også af den enkelte elevs udgangspunkt. Dog indikerer resultaterne, at deltagelsen på et talenthold enten fastholder en høj faglig selvtillid hos eleverne eller kan være et skridt på vejen til at booste selvtilliden. 6.6 Bidrag til kvalitetsløftets mål Talentindsatsen sigter primært mod kvalitetsløftets mål om at højne fagligheden. En del af talentholdsfagene er praktiske/musiske fag, og dermed ikke bundne prøvefag, hvorfor det ikke er muligt at måle på fagligheden her. I forhold til de klassiske fag, engelsk og matematik, er der ikke er foretaget en egentlig effektmåling af indsatsen, men analysen overfor giver dog nogle indikatorer på mulige synergieffekter i hjemklasserne. Samlet set tyder elevernes svar på, at de i høj grad har mødt et højt fagligt niveau, som både har udfordret dem, men også givet dem inspiration til at dyrke området mere. Endvidere indikerer 16

17 7 Overdragelse af elevstandpunkter 7.1 Kort om indsatsområdet Indsatsområdet overdragelse af elevstandpunkter har som mål at sikre, at der sker en overdragelse af viden om den enkelte elev fra et lærerteam til et andet. Indsatsen har dertil som mål at skabe fokus på elevernes resultater og sikre en faglig progression. Skolerne har enten afdelingsopdeling eller andre opdelinger, der gør, at et team af lærere afleverer klasser til et nyt team fx fra indskoling til mellemtrin. Indsatsen skal sikre, at alle team eventuelt repræsenteret ved udvalgte lærere overdrager viden om elevernes faglige standpunkter (med udgangspunkt i Fælles Mål) og undervisningens indhold til den modtagende gruppe af lærere. Hver enkelt skole beslutter selv, på hvilken måde overdragelsen skal ske. Hovedaktiviteterne i indsatsen er: Udarbejdelse af fælles retningslinjer for overdragelse af viden om den enkelte elevs faglige standpunkter fra et lærerteam til et andet 7.2 Målgruppe Indsatsen er rettet mod de lærere og teams, der har elever, der går fra indskoling til mellemtrin - og fra mellemtrin til udskoling. 7.3 Effekter Indsatsen blev henlagt pga. indførelse af læringsplatformen Meebook. Forinden havde en arbejdsgruppe udarbejdet fælles retningslinjer for overdragelse af viden om den enkelte elevs faglige standpunkter fra et lærerteam til et andet, men skrivet blev aldrig taget i anvendelse, da funktionerne i Meebook erstattede den manuelle overlevering. 17

18 8 Godt du kom - elevfravær 8.1 Kort om indsatsområdet spørgeskemaundersøgelse til skolernes ledere og to fokusgruppeinterviews med lærere. Formålet med denne indsats er at mindske elevernes fravær for herigennem at fremme elevernes læring, trivsel og sikre inklusion. Dette skal ske gennem en udformning af ensartede retningslinjer, som sikrer, at skolerne registrerer ens. På denne måde bliver det muligt at sammenligne fraværet skolerne imellem. Hertil skal fraværet mindsket ved, at skoleledelserne sammen med skolebestyrelserne drøfter, hvordan de vil følge op på fraværet. I efteråret 2012 startede en arbejdsgruppe på udarbejdelsen af fælles retningslinjer. Indsatsen er nu i drift, og således en del af skolernes ansvarsområde. Hovedaktiviteterne i indsatsen er: Udarbejdelse af ensartede retningslinjer for registrering af fravær Guide om registrering til brug for skolerne Udarbejdelse af egen indsats- og handleplan på hver skole Skolebestyrelsen sammen med skolens ledelse planlægger tiltag, der sikrer en forventningsafstemning og en holdning til planlagt fravær Elevfravær afrapporteres en gang årligt i den årlige Kvalitetsrapport. 8.2 Målgruppe Indsatsens målgruppe er skolernes ledelser samt lærere. 8.3 Mål og resultater Nedenfor præsenteres resultater, der på nuværende tidspunkt er opnået i forhold til de opstillede mål i indsatsplanen. Vurderingen af målopfyldelsen er lavet på baggrund af en Mål: At der udarbejdes ensartede retningslinjer for registrering af fravær Den 1. januar 2013 trådte Retningslinjer for registrering af elevfravær i kraft på alle skoler. Retningslinjerne angiver, hvordan skolerne skal registrere fravær. En minievaluering af retningslinjerne blandt alle teams på skolerne i 2014 viste, at retningslinjerne var med til at: Skabe øget overblik ift. tilstedeværelsesfrekvensen hos eleverne Bidrage til forældresamarbejdet gennem den elektroniske registrering I tillæg til retningslinjerne trådte retningslinjer for håndtering af ulovligt eller bekymrende fravær på skoleområdet i kraft ved starten af skoleåret 15/16. Retningslinjerne for håndtering har fokus på, at skolerne følger ensartet op på elevernes fravær. Mål: At der med klare definitioner skelnes mellem fravær ved sygdom og andre typer af fravær I materialet med retningslinjer for registrering af elevfravær skelnes der tydeligt mellem de tre former for fravær (lovligt fravær, ulovligt fravær og fravær på grund af sygdom). Lærerne giver dog udtryk for at de til stadighed kan være i tvivl om, hvornår der er tale om en eller den anden slags fravær. Fx nævnes elever med angst som en gruppe, der er svær at definere. Mål: At hver skole udarbejder en egen indsats- og handleplan for deres løbende opfølgning på elevernes fravær Fem skoler angiver, at de på nuværende tidspunkt har udarbejdet en indsats- og handleplan, mens tre skoler angiver, at de delvist har udviklet en. 18

19 Mål: At skolebestyrelsen sammen med skolernes ledelse planlægger tiltag, der sikrer en forventningsafstemning og en holdning til planlagt fravær Fire skoler angiver, at de har udarbejdet principper for lovligt fravær mens to skoler angiver, at de delvist har udarbejdet principper. Mål: At skolerne får nedbragt det gennemsnittelige fravær i kommunen til landsgennemsnit allerede i 2013 FIGUR 7.1 Elevfravær for Hvidovre Kommunes elever over for fraværet på landsplan 8 6,8 6,9 6,1 6,2 5, ,5 5,8 Kilde: uddannelsesstatistik.dk Note: Landsgennemsnit og kommunegennemsnit er kun folkeskoler, ikke specialskoler. Fra kvalitetsløftets begyndelse og frem til skoleåret 2015/2016 er det gennemsnitlige elevfravær på skolerne i Hvidovre Kommune faldet. Det gennemsnitlige elevfravær på Hvidovre Kommunes folkeskoler ligger dog forsat højere end det gennemsnitlige elevfravær på landsplan. Målet er om at nedbringe fraværet er således nået, der er dog forsat et stykke vej, før gennemsnittet er det samme som på landsplan. 5,4 5,5 5,7 2011/ / / / /2016 Hvidovre Landsgennemsnit FIGUR 7.2 Elevfravær for Hvidovre Kommunes elever over for fraværet i sammenligningskommuner 7,5% 7,0% 6,5% 6,0% 5,5% 5,0% Kilde: uddannelsesstatistik.dk Sammenlignes der med de fem socioøkonomisk sammenlignelige kommuner, placerer Hvidovre (6,2 %) sig i 2015/2016 i bunden sammen med Ballerup (6,0%) og Rødovre (6,2 %). 8.4 Bidrag til Kvalitetsløftets mål Indsatsen sigter mod to af Kvalitetsløftets mål, at højne fagligheden og øge forældretilfredsheden. Der kan ikke påvises at indsatsen har en effekt på fagligheden. Eftersom det gennemsnittelige elevfravær på skolerne er nedbragt siden indsatsens begyndelse, kan det dog antages, at mulighederne for at højne fagligheden øges idet, at elevernes fysiske fremmøde er forbedret. 7,3 % 6,9 % 6,8 % 6,2% 6,2 % 6,0 % 2011/ / / / /2016 Hvidovre Ballerup Glostrup Helsingør Rødovre Tårnby Forældrenes tilfredshed med skolernes indsats for at begrænse elevfraværet er steget. Forældretilfredshedsundersøgelsen fra 2016 viser en gennemsnittelig forældretilfredshed på 3,7 ud af 5. Sammenlignet med 2014 er dette en stigning på 0,1. Det er også lærernes oplevelse at indsatsen kan være medvirkende til at bidrage til øget forældretilfredshed. I midtvejsevalueringen og i 19

20 fokusgruppeinterviewene fortæller lærerne, at de oplever, at den systematiske registrering bidrager til et bedre samarbejde med forældrene. Særligt fremhæves fraværsstatistikken, som kan trækkes fra TABULEX, som god i kommunikationen om elevens fravær til skole-hjem samtalerne. Samtidig vurderes sms erne, der kan sendes fra samme system til forældrene, når eleverne er fraværende, som havende en positiv effekt på kommunikationen. 20

21 9 Forsøg med tovoksenordning 9.1 Kort om indsatsområdet Indsatsen med to voksne i undervisningen havde til formål, at bidrage til et lettere forløb i forhold til inklusion, trivsel, undervisningsdifferentiering og højere faglighed samt sikre udfordringer til både drenge og piger. Indsatsen blev iværksat som en forsøgsordning med det formål, at sammenligne effekten af to typer ordninger (den traditionelle undervisning med én lærer og tovoksenordningen, hvor klassens faste lærer udfører undervisningen i samarbejde med en anden voksen). Forsøget skulle give svar på: om den anden voksne bidrager til, at elever opnår bedre resultater i klasser med tolærerordning end i klasser med almindelig lærernormering om en ekstra voksen kan bidrage til yderligere inklusion - om flere elever inkluderes i normalundervisningen og opnår bedre resultater i dansk og matematik om den anden voksne bidrager til bedre trivsel hos eleverne om den anden voksne giver anledning til en ændret didaktik. 9.2 Målgruppe Indsatsens målgruppe var de lærere, der underviste på de pågældende forsøgsårgange. Oversigt over deltagere i indsatsen Antal skoler der har deltaget i indsatsen 9.3 Mål og resultater 3 skoler, hvor forsøget blev gennemført på 6. årgang Der blev foretaget en midtvejsevaluering af forsøget, hvorefter beslutningen om at forlænge forsøget blev udskudt. Indførelsen af folkeskolereformen, og mulighederne for at have to voksne til stede i undervisningen, betød at forsøget blev lukket ned. Hovedaktiviteterne i indsatsen er: Udarbejdelse af vejledning og retningslinjer fra forvaltningen indeholdende bud på fx undervisningsaktiviteter, forberedelse og holddeling Tildeling af timer til en ekstra lærer i dansk og matematik Test af elevernes faglige niveau i dansk og matematik Måling af elevtrivsel (DCUM) Måling af elevtrivsel (DCUM) 21

22 10 Flere skole-hjem-samtaler 10.1 Kort om indsatsområdet Indsatsen Flere skole-hjem-samtaler har til formål at skabe en tættere dialog mellem skole og hjem i forhold til barnets faglige udvikling og trivsel. Indsatsen indebærer, at skolerne fra skoleåret 2013/14 indfører en ekstra skole-hjem-samtale i 1. klasse, 4. klasse, 7. klasse og 9. klasse. Herudover gennemføres en ekstra samtale, som skolen selv må placere. De ekstra samtaler kan placeres tilpasset efter lokale forhold, fx efter 2. klasse, hvis indskolingen og mellemtrinnet deles der. Der er afsat 20 minutter ekstra tid pr. barn pr. klasse til to lærere på disse klassetrin. begrunder det med, at det er her, at de har overgang fra en afdeling til en anden. Herudover nævner flere skoler, at de har skole-hjem-samtaler på 8. klassetrin frem for 9. klassetrin. Dette skyldes, at det som noget nyt, er her den første uddannelsesparathedsvurderingen (UPV) 2 er placeret. Hidtil har den første UPV været placeret på 9. klassetrin. Den ekstra samtale, som skolen selv må placere, har skolerne typisk gennemført enten i indskolingen eller udskolingen. Herudover har fire folkeskoler de seneste år udvidet antallet af ekstra skole-hjem-samtaler til alle klassetrin, og yderligere tre skoler planlægger som noget nyt at gennemføre samtaler på alle klassetrin fra skoleåret 2017/18. Hovedaktiviteterne i indsatsen er: Indførsel af ekstra skole-hjem-samtaler i 1. klasse, 4. klasse, 7. klasse og 9. klasse Indførsel af en ekstra skole-hjem-samtale på et valgfrit klassetrin Det, at mange skoler vælger at opgradere på antallet af samtaler, begrundes med, at skolerne oplever, at en tættere dialog mellem skole og hjem styrker samarbejdet mellem parterne, og i sidste ende gavner elevernes læring Målgruppe Alt i alt vurderes det, at indsatsen er gennemført, som det var beskrevet i projektbeskrivelsen. Oversigt over deltagere i indsatsen 10.4 Bidrag til Kvalitetsløftets mål Antal skoler der har deltaget i indsatsen 10.3 Effekter Alle ni folkeskoler Indsatsen sigter mod to af kvalitetsløftets mål, nemlig at højne forældretilfredsheden og at højne fagligheden. Siden skoleåret 2013/14 har alle folkeskoler gennemført ekstra skole-hjem-samtaler på enten de fire foreslåede klassetrin (1. klasse, 4. klasse, 7. klasse og 9. klasse) eller på de trin, som passer til deres lokale forhold. De skoler, der lægger samtalerne på andre trin end det foreslåede, Forældrenes tilfredshed med de ekstra skole-hjemsamtaler er ikke blevet evalueret selvstændigt fx i forældretilfredshedsundersøgelserne. Derfor er det ikke muligt at sige noget sikkert om effekten af samtalerne i forhold til øget forældretilfredshed. 2 Ved uddannelsesparathedsvurderingen på 8. klassetrin vurderer UU-vejlederen i samarbejde med skolen, om eleven har de faglige, personlige og sociale forudsætninger for at begynde og gennemføre elevens ønskede ungdomsuddannelse, når han/hun forlader folkeskolen. Vurderingen på 8. klassetrin blev indført med lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr af 1. juli

23 Ved en rundspørge på skolerne omkring deres indtryk af, om forældrene er tilfredse med de ekstra samtaler, er det generelle billede, at forældrene og skolebestyrelserne er meget glade for de ekstra samtaler. Kun en enkelt skole nævner, at nogle forældre finder de ekstra samtaler overflødige. I forhold til målet om at flere skole-hjem-samtaler skal medføre højere faglighed blandt eleverne, er det ikke mulig at påvise en sådan sammenhæng uden en grundig effektanalyse. Men som nævnt tidligere, er det skolernes vurdering, at dette er tilfældet. 23

24 11 Forældretilfredshedsmålinger 11.1 Kort om indsatsområdet Hovedaktiviteterne i indsatsen er: Gennemførsel af 0-punktsmåling i 2014 Gennemførsel af opfølgende måling i 2016 Tiltaget at gennemføre forældretilfredshedsmålinger har til formål at undersøge forældrenes tilfredshed med skolen for derved at få en vurdering af, om der er områder, der skal tages særlig hånd om. Ligeledes skal ensartede forældretilfredshedsmålinger skabe et sammenligningsgrundlag skolerne i mellem. Målingerne foregik i 2014 og i Målingen i 2014 fungerer som nulpunktsmåling, og giver et sammenligningsgrundlag for at vurdere efterfølgende målinger. Det overordnede mål er, at forældretilfredsheden er høj/meget høj på samtlige skoler i Målgruppe 11.3 Målopfyldning Resultaterne fra Hvidovre Kommunes to målinger viser, at forældretilfredsheden er steget fra 2014 til I forhold til spørgsmålet om den samlede tilfredshed med deres barns skole er andelen af forældre, der er tilfredse deres barns skole steget fra 69 % i 2014 til 78% i 2016, dvs. en stigning på 9 procentpoint. Til sammenligning med tilfredsheden i Hvidovre viser Økonomi- og Indenrigsministeriets baseline måling fra , at 67 % af de adspurgte forældre på landsplan er tilfredse med deres barns skole. Figur 10.1 Samlet tilfredshed opgjort som andelen af tilfredse forældre og den gennemsnitlige tilfredshedsscore Tilfredse / meget tilfredse Hvidovres måling 2014 Hvidovres måling 2016 National måling % 78 % 67 % Oversigt over deltagere i indsatsen Antal skoler der har deltaget i indsatsen Alle ni folkeskoler, Ungdomsskolen og Sporet Målgruppen for undersøgelserne er forældre til elever i Hvidovres folkeskoler i klasse, herunder specialklasserne. Undersøgelserne har været gennemført som totalundersøgelser, og i 2016 er den gennemført blandt forældre til 5862 elever. Gennemsnitlig tilfredshed 3,7 3,9 3,7 Den gennemsnitlige tilfredshed med skolerne er 3,9 i 2016, hvilket er en stigning på 0,2 point sammenlignet med Dette på en skala fra 1 til 5, hvor 5 er den højeste score og 1 er den mindste. Den gennemsnitlige score på landsplan var 3,7 i Tilfredsheden med skolerne i Hvidovre på 3,9 ligger altså over landsgennemsnittet fra Det skal bemærkes, at landsundersøgelserne er gennemført blot ét år efter skolereformen start, mens Hvidovre Kommunes undersøgelsen er gennemført to år efter skolereformen. 3 Økonomi- og Indenrigsministeriets baseline er baseret på en repræsentativ stikprøve på 1874 forældre landet over. Til målingen er anvendt den samme spørgeramme, som Hvidovre anvender. 24