Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold skoleåret
|
|
- Joachim Lauritzen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold skoleåret Apptronica Engelsk Innovation og design Madkundskab Matematik Robotteknologi Science Skrivelaboratoriet Skole- og Klubafdelingen august 2016
2 Baggrund Hvidovre Kommune har siden 2012 haft talenthold for elever i klasse. Hvidovre Kommunes talenthold indgår som en del af kvalitetsløftet, der blev vedtaget af Kommunalbestyrelsen i Kvalitetsløftet har som overordnet formål at: Skolerne i Hvidovre skal kunne løfte faglighed uanset, hvilke forudsætninger det enkelte barn har. Kvalitetsløftet hviler på 3 grundpiller: (1) Højere faglighed: Alle Hvidovres skoler har i 2017 et karaktergennemsnit i dansk og matematik på 6,5 og i engelsk på 7,2 (2) At niveauet for inklusionsgraden i Hvidovre ikke som mål overstiger den af regeringen fastsatte grænse på 96 %, men at graden af inklusion i stedet baserer sig på, at samtlige børn i Hvidovre Kommune skal befinde sig i det skoletilbud, der bedst imødekommer barnets situation og tarv (3) Øget forældretilfredshed: Forældretilfredsheden er høj/meget høj i 2016 Talentindsatsen er en af de indsatser, der hører under grundpillen højere faglighed. Med etableringen af talentholdene er det ambitionen, at særligt dygtige og særligt motiverede elever oplever at blive udfordret på et højt, fagligt niveau. Hensigten med talentholdene kan brydes ned i tre delmål: 1) Særligt dygtige og motiverede elever oplever, at blive udfordret fagligt 2) Deltagelse på talentholdet styrker elevernes selvtillid og trivsel 3) Etablering af talentholdet skal bidrage til at hæve overliggeren i skolen og dermed give en synergieffekt i hjemklasserne Talentholdene afvikles efter skoletid, og består typisk af otte undervisningsgange, hvor to lærere med særlig fagligt engagement og indsigt i faget sammensætter et program for eleverne. Programmet er på et højt fagligt niveau og vil typisk også inddrage andre relevante aktører som fx videregående uddannelsesinstitutioner og virksomheder, der beskæftiger sig med det pågældende fag. Det er frivilligt for eleverne at deltage, men de bliver udvalgt af lærere inden for det pågældende fag ud fra en vurdering af, om de har et højt fagligt niveau og/eller har motivation og lyst til at dyrke et bestemt fagområde. Formål Denne rapport er en evaluering af de talenthold, der har været afholdt i skoleåret 2015/16. Evalueringens hovedformål er, at vurdere om talentindsatsen har levet op til de overordnede mål, der er for talentprogrammet. Evalueringen tager udgangspunkt i elevernes oplevelse af talentholdene. Derfor er evalueringens hovedfokus, hvorvidt eleverne har oplevet, at blive fagligt udfordret samt i hvilken grad de har trivedes på talentholdet. Der vil også være et afsnit, der giver indikatorer på mulige synergieffekter i hjemklasserne, men det vil kræve en mere dybdegående analyse for at kunne lave en valid vurdering af, om der er synergieffekter i hjemklasserne. Evalueringen består indledningsvist af en generel del, hvor elevernes svar behandles samlet på tværs af talenthold. Eleverne har også haft mulighed for, at komme med uddybende kommentarer knyttet til deres talenthold. Da de er specifikt møntet på oplevelsen på det enkelte talenthold, er de præsenteret for hvert 2
3 enkelt talenthold. Disse skal derfor ses som en direkte feedback til talentholdslærerne og kan derfor ikke tolkes som udsagn, der gælder generelt for talentholdene. Metode Evalueringen er gennemført som en elektronisk spørgeskemaundersøgelse. Eleverne har besvaret evalueringsspørgsmålene på holdets sidste undervisningsgang. 98 elever har i år gennemført hele talentholdsforløbet. Ud af disse har 43 elever besvaret spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 44. Udsagnene og procentsatserne i denne evaluering kan derfor ikke ses som fuldt repræsentativt for alle elevernes oplevelser og erfaringer med talentholdene. For at øge sandsynligheden for, at eleverne ville gennemføre undersøgelsen, blev det prioriteret at have få spørgsmål. Dette påvirker naturligvis analysens dybde. På trods af dette giver evalueringen dog stadig et brugbart indtryk af elevernes udbytte af talentholdsundervisningen. Faglige udfordringer Som nævnt er et af hovedformålene med talentholdene, at eleverne bliver fagligt udfordrede. Figur 1 viser, at 79,1 % af talentholdseleverne er meget enige eller enige i, at de har lært meget på deres talenthold. Figur 1: Jeg har lært meget på mit talenthold i % Meget enige 46,5 Enige hverken eller uenig meget uenig 32,6% 46,5% 14,0% 4,7% 2,3% 0,0% 10,0% 20,0% 30,0% 40,0% 50,0% 60,0% 70,0% 80,0% 90,0% 100,0% Meget enig Enig Hverken/eller Uenig Meget uenig Det er ambitionen, at talentholdseleverne skal opleve, at blive udfordret og stå på tæer i det forløb, som de deltager i. Figur 2 viser, at størstedelen af talentholdseleverne er meget enige eller enige i, at de er blevet udfordret på deres talenthold. Det gælder for 79 % af eleverne. Dette er et fald i forhold til sidste års måling. Det er dog stadig et udtryk for stor tilfredshed. Figur 2: Jeg er blevet udfordret på mit talenthold i
4 uenig meget uenig 39,5% 39,5% 14,0% 2,3% 4,7% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Meget enig Enig Hverken/eller Uenig Meget uenig Figur 3 viser, at en stor del af eleverne på de forskellige talenthold har fået skærpet deres interesse for det fag eller område, som de har dyrket på talentholdet. 79 % tilkendegiver, at de har fået lyst til at dyrke faget eller området mere, efter de har gået på talentholdet. Figur 3: Efter jeg har gået på talentholdet, har jeg fået lyst til at dyrke faget/området mere ,3% 34,9% 30,2% 30,2% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Meget enig Enig Hverken/eller Uenig Meget uenig Samlet set tyder elevernes svar på, at de i høj grad har mødt et højt fagligt niveau, som både har udfordret dem, men også givet dem inspiration til at dyrke området mere. På baggrund af de svar, som eleverne er kommet med er målet om, at lave et forløb hvor eleverne udfordres fagligt også i dette skoleår blevet indfriet. Sammenlignet med undersøgelsen af talenthold 2014/15 er der dog sket et fald i tilfredsheden. Det er svært at sige noget om hvad dette er et udtryk for. To af talentholdene har ikke svaret. Derfor kan man ikke sige at det har noget med lavere kvalitet at gøre, men det er en tendens vi holder opmærksomhed på. Trivsel En væsentlig antagelse bag talentindsatsen er, at de talentfulde unge vil trives i et fagligt fællesskab, fordi man møder andre, der deler ens interesse for et bestemt område. Undersøgelser viser desuden, at højt 4
5 begavede elever ofte har en følelse af, ikke at passe ind i egen klasse eller være nørdede fordi de interesserer sig meget for et fagligt område 1. Figur 4 6 viser forskellige aspekter af, hvordan talentholdseleverne har trivedes på deres talenthold. Figur 4 viser, at hele 93 % af eleverne synes, at de har haft det godt på deres talenthold. Antagelsen om, at et fagligt fællesskab også opleves som et socialt fællesskab underbygges af Figur 5, som viser at 64,3 % tilkendegiver, at de er meget enige eller enige i, at de har fået nye venner på talentholdet. Figur 4: Jeg har haft det godt på mit talenthold ,7% 26,2% 2,4% 4,8% 0,0% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Meget enig Enig Hverken/eller Uenig Meget uenig Figur 5: Jeg har fået nye venner på mit talenthold ,7% 28,6% 23,8% 4,8% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Meget enig Enig Hverken/eller Uenig Meget uenig I trivselsperspektivet er det også en bagvedliggende antagelse, at talentholdets faglige fællesskab vil styrke talentholdselevernes selvtillid i skolen, fordi de møder ligesindede, der er lige så interesserede i faget som dem og dermed oplever, at flere deler deres fælles faglige interesse. Samtidig har det været målet, at talentholdene skulle være med til at give en øget status omkring, at være fagligt dygtig i udskolingen. Af Figur 6 fremgår det, at 45,2 % svarer hverken/eller til at have fået mere selvtillid i skolen, efter de har gået på talentholdet, mens 33,3 % svarer, at de i meget høj grad eller høj grad har fået mere selvtillid i skolen. Den forholdsvis høje andel, der svarer hverken/eller, kan skyldes, at eleverne ikke nødvendigvis har fået en oplevelse af at deres selvtillid i skolen er blevet styrket, hvis de i forvejen har høj selvtillid i skolen. Figur 6: Jeg har fået mere selvtillid i skolen, efter jeg har gået på talentholdet Nissen, Kyed, Baltzer (2014) 5
6 7,1% 26,2% 45,2% 11,9% 9,5% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% I meget høj grad I høj grad Hverken/eller I mindre grad Slet ikke Samlet set tyder elevernes svar på, at de i høj grad trives på talentholdene og at talentholdene giver grobund for nye venskaber på tværs af skolerne i Hvidovre. Hvorvidt talentholdene øger elevernes selvtillid i skolen er ikke entydigt, og dette kan heller ikke fuldt belyses via et simpelt spørgeskema og afhænger givetvis også af den enkelte elevs udgangspunkt. Dog indikerer resultaterne, at deltagelsen på et talenthold enten fastholder en høj faglig selvtillid hos eleverne eller kan være et skridt på vejen til at booste selvtilliden. Synergi i hjemklasserne Det har også været en ambition, at talentindsatsen på sigt skulle give en synergi-effekt i hjemklasserne og generelt gøre det mere legitimt, at være fagligt dygtig. Hvorvidt dette er tilfældet kræver som nævnt en mere dybdegående undersøgelse, hvor et lærer-perspektiv og et klasse-perspektiv også bør inddrages. En forudsætning for, at det bliver mere legitimt, at være fagligt dygtig er, at talentholdseleverne selv ser det som en positiv ting, at de går på et talenthold. Figur 7 indikerer, at det opfattes som legitimt at dyrke en faglig interesse blandt talentholdseleverne. Figur 7 viser at 82,5 % af talentholdseleverne er meget enige eller enige i, at de er stolte over, at gå på et talenthold. Figur 7: Jeg er stolt over, at gå på et talenthold ,9% 40,5% 14,3% 0,0% 2,4% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Meget enig Enig Hverken/eller Uenig Meget uenig Et andet element, der kan have betydning for en eventuel synergi-effekt i hjemklasserne er, i hvilken grad talentholdseleverne snakker med deres klassekammerater om, hvad de laver på talentholdet. Figur 8 viser, at andelen, der svarer, at de i meget høj grad/eller i høj grad snakker med deres klassekammerater er 45,2 6
7 %. Kun 19 % svarer at de slet ikke snakker med deres klassekammerater om talentholdet, hvilket kan indikere at 64,2% gør det i høj grad og i nogengrad. Figur 8: I hvilken grad snakker du med dine klassekammerater om det I laver på talentholdet ,5% 35,7% 19,0% 16,7% 19,0% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% I meget høj grad I høj grad Hverken/eller I mindre grad Slet ikke Et tredje element, der kan tænkes at påvirke miljøet i hjemklasserne er, at eleverne kan bringe noget af den viden, de har fået på talentholdet i spil i de almindelige fag. Her er antagelsen, at elevernes nyerhvervede viden kan højne det generelle faglige niveau i klassen. Igen vil det det kræve en mere dybdegående undersøgelse, for at afdække om dette er tilfældet. Af figur 9 fremgår det, at 57,2 % af eleverne mener, at de i meget høj grad eller høj grad kan bruge det de har lært på talentholde i deres almindelige fag i skolen. Figur 9: I hvilken grad kan du bruge det, du har lært på talentholdet i dine almindelige fag i skolen? ,3% 42,9% 16,7% 21,4% 4,8% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% I meget høj grad I høj grad Hverken/eller I mindre grad Slet ikke Det vil kræve en mere dybdegående undersøgelse for at afgøre om talentholdene generelt giver en synergieffekt i hjemklasserne. Der vil formentlig være en lang række faktorer, der har betydning for dette og det er langt fra alle, der er afdækket og kan afdækkes i et spørgeskema. Der er dog nogle elementer, som kan antages at have betydning for, at der kan opstå en synergieffekt i hjemklassen og nogle af disse er forsøgt afdækket i spørgeskemaet. Eleverne tilkendegiver i høj grad, at de er stolte over at gå på et talenthold, derudover snakker de fleste også med deres klassekammerater om, hvad de laver på talentholdet og de oplever i høj grad, at de kan bruge det, de lærer på talentholdet i deres andre fag i 7
8 skolen. Det tyder på, at der er elementer tilstede som er med til at gøre det mere legitimt at være interesseret i skolen og efterstræbelsesværdigt, at gå på et talenthold. Generelt er der tale om et lille fald i tilfredshed angående trivsel og fagligt niveau fra skoleåret 2014/15 til skoleåret 2015/16. Det er dog svært at sige noget om da to af holdene ikke har deltaget i evalueringen. Evalueringen er således foretaget med 43 respondenter ud af 120 mulige. 8
9 Elevernes egne udsagn I undersøgelsen har talentholdseleverne haft mulighed for at skrive 3 gode ting ved talentholdet. Ikke alle har benyttet sig af muligheden, men der er i alt 104 udsagn som er elevernes egne refleksioner over, hvad de har syntes særligt godt om ved talentholdet. En klassificering og optælling viser, at bestemte temaer går igen på tværs af talenthold. Der er en klar tendens til at udsagnene handler om: Faglige udfordringer Socialt sammenhold og trivsel 56 udsagn handler om faglighed. Her er det typisk muligheden for at blive fagligt udfordret, som bliver fremhævet. Nogle elever skriver eksempelvis: En god ting var, at vi lærer en masse nyt man kan bruge i hverdagen jeg ved nu, at jeg faktisk er ret god til at skrive Det er sjovt at blive udfordret på et fag Man godt kan lide I 33 udsagn fremhævede eleverne særligt det sociale liv, der var forbundet med at deltage på talentholdene. Det var fedt at møde nogen mennesker på ens egen alder, Der har de samme interesser Som en selv og har noget andet at byde ind med Det har givet mig ny viden og mulighed for at snakke med nogen, der har samme interesser som mig Man møder andre elever, der er ligeså interesseret /engageret I det samme fag 9
10 Kommentarer til de enkelte talenthold Følgende afsnit præsenterer de kommentarer eleverne havde til deres eget talenthold. Kommentarerne skal primært ses som en direkte feedback til de enkelte talentholdslærere, og er ikke repræsentative for den generelle holdning til, og oplevelse med det enkelte talenthold. Forfatterlaboratoriet Værtsskole: Avedøre skole 7 elever har benyttet sig af muligheden for at give skriftlige kommentarer. Nogle har skrevet flere ting, mens andre har skrevet færre. Lærerigt, sjovt og inspirerende Udfordrende, hyggeligt og meget lærerigt Gode ting ved talentholdet jeg har lavet en tekst og skrevet med i en RIGTIG BOG Tid til at sidde for sig selv og fordybe sig i en tekst Det var fedt at være på besøg på et forlag Mere undervisning i præcis hvordan teksten bliver god Flere øvelser, gerne i mindre grupper når holdet er stort Ændringsforslag Mere respons på egne tekster 10
11 Matematik Værtsskole: Holmegårdsskolen 12 elever fra matematiktalentholdet har givet skriftlige kommentarer: Man lærer mange nye ting som man kan bruge i forskellige sammenhænge. Det er sjovt at blive udfordret på et fag man godt kan lide Man lærer nye ting man kan bruge i forskellige sammenhæng Gode ting ved talentholdet Man bliver mere udfordret og lærer nye mennesker at kende Man relaterer bedre, fordi de andre er på ca. samme niveau Det er noget nyt, anderledes og giver flere redskaber ifht. matematik Man møder nye mennesker Mere fokus på matematik, mindre på samfundsfag 11
12 Engelsk Værtsskole: Dansborgskolen 7 elever fra Engelsk har givet kommentarer om undervisningen: Nye venner faglig udfordring Det er spændende Man får nye venner Vi får mulighed for at lære mere end vi gør i folkeskolen Gode ting ved talentholdet At tale engelsk hele tiden Være et sted hvor andre ikke siger til mig at jeg skal opføre/snakke på en bestemt måde Der kan godt være flere elever Der skulle være mere engelsk udfordring i opgaverne vi fik Ændrings-forslag Flere opgaver? Det var skønt at lave et produkt og arbejde med det, men måske lave flere opgaver og til sidst komme med en samlet produkt. Innovation og design: The Village (THVG) 12
13 Værtsskole: Præstemoseskolen Følgende kommentarer kommer fra 4 elever fra Innovation og Design: Der er meget engagerede lærere, der gerne vil lytte til hvad man siger Sjovt, kreativt, hyggeligt Jeg har lært at tænke innovativt Gode ting ved talentholdet Det er sjovt interessant og udfordrende Det er udfordrende lærerigt, innovativt, livsinspirerende Jeg føler jeg kan blive Fns generalsekretær nu Ingen Ændringsforslag Robotteknologi Værtsskole: Risbjergskolen 13
14 3 elever fra Robotteknologi har skrevet følgende om deres oplevelser på talentholdet: Det var sjovt. Vi brugte vores fritid på det. Vi fik gratis adgang til experimentariet. Vennerne og at vi tog ud til robocup var godt Gode ting ved talentholdet Gode lærere Gode personer God undervisning Vi skal have flere timer. Ændringsforslag Kontaktmetoderne, jeg vidste ikke jeg var på i starten At man får lidt mere tid til de forskellige ting. Apptronica Værtsskole: Gungehusskolen 6 elever fra Apptronica, har uddybet deres oplevelser: 14
15 Ny viden, gode ture, fede mennesker Sjovt Lærerigt Spændende Jeg lærte min i pad bedre at kende jeg hørte musik som det skal høres Fællesskab samarbejde faglighed Gode ting ved talentholdet Det er sjovt, jeg kan godt lide at lave musik Lærerne Ingen ændringsforslag Madkundskab Værtsskole: Engstrandskolen Ingen besvarelser fra Madkundskab Science Værtsskole: Frydenhøjskolen og Langhøjskolen Ingen besvarelser fra Science Opsummering Denne evaluering tager udgangspunkt i talentholdselevernes oplevelse af at gå på talentholdene i skoleåret 2015/16. Der er en tydelig tendens til, at eleverne tilkendegiver, at de er blevet fagligt udfordrede og at de 15
16 har haft det godt socialt på deres talenthold. Dette underbygges i de kommentarer, hvor eleverne selv har fremhævet positive ting ved det enkelte talenthold. Her fremhæves den høje faglighed, og dét at møde ligesindede i langt de fleste kommentarer. Evalueringen peger således på, at målet om at eleverne skulle opleve høj faglighed i høj grad bliver indfriet. Samtidig er der med talentindsatsen også en ambition om, at styrke fagligt dygtige elevers trivsel. Evalueringen viser, at eleverne i tråd med sidste skoleår i høj grad har haft det godt socialt på deres talenthold. En meget stor andel oplever også, at de får nye venner på deres talenthold. Det sociale sammenhold er ligeledes noget, eleverne selv fremhæver i deres kommentarer. Et tredje mål er, at talentindsatsen på sigt skal give en synergi-effekt i hjemklasserne, hvor det faglige niveau generelt højnes og det bliver mere legitimt at dyrke sin faglige interesse. Dette er dog svært at afdække i kraft af et simpelt spørgeskema. Dog er der nogle forudsætninger, der skal være opfyldt, før at det kan forventes at give en synergieffekt i hjemklasserne. Nogle af disse er forsøgt afdækket i denne evaluering, men er formentlig mange andre faktorer på spil også. For det første skal talentholdseleverne gerne selv se det som positivt og legitimt at dyrke deres faglige interesse, og det tyder besvarelserne på, at eleverne gør. Dernæst skal resten af klassekammeraterne vide, hvad der foregår på talentholdene. Besvarelserne tyder på at talentholdseleverne i et vist omfang snakker med deres klassekammerater om, hvad de laver på talentholdene. Endelig er det nærliggende at formode, at hvis talentholdseleverne også kan bringe ny viden i spil i deres almindelige undervisning, så kan det være med til at hæve overliggeren i klassen. En stor del, af talentholdseleverne oplever, at de kan bruge det de har lært på talentholdet i undervisningen. Evalueringen viser tegn på, at der er nogle elementer tilstede, som kan bidrage til at give en synergieffekt i hjemklasserne. Men som nævnt, kan det ikke afgøres i denne type evaluering. Sammenlignes denne evaluering med evalueringen fra skoleåret 2013/14, er det de samme tendenser der fremkommer i begge evalueringer. Eleverne oplever et højt fagligt niveau og trives godt socialt på deres talenthold. Talentholdene etableres igen i skoleåret 2016/17, hvor et talenthold udskiftes og et nyt kommer til. Alle skoler samt ungdomsskolen vil være vært for et talenthold. 16
17 Talentholdsafslutning
Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik
Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014 Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Juli, 2014 Indledning Hvidovre Kommunes etablering af talenthold indgår som en del af
Læs mereEvaluering af Hvidovre Kommunes talenthold skoleåret 2014-15
Apptronica Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold skoleåret 2014-15 Robotteknologi Apptronica Science Engelsk Matematik Roboteknologi Madkundskab Forfatterlaboratoriet Innovation og Design Skole- og
Læs mereEvaluering af Kvalitetsløftet i Hvidovre Kommune
Evaluering af Kvalitetsløftet i Hvidovre Kommune 2012 2016 BILAGSRAPPORT Center for Skole og Uddannelse Hvidovre Kommune 2017 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Undervisning i Undervisningen - klasseledelse...
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE FOR SKOLER, SFO ER OG KLUBBER
FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE FOR SKOLER, SFO ER OG KLUBBER HOVEDRAPPORT DECEMBER 2016 Tilfreds/Meget tilfreds Utilfreds/Meget utilfreds Skole 78% 8% SFO 72% 11% Klub 85% 3% FORORD I Hvidovre Kommune
Læs mereGirls Day in Science. Evalueringsrapport
Girls Day in Science Evalueringsrapport 2017 Baggrund Girls Day in Science 2017 blev afholdt den 30. august på 30 virksomheder, science centre og uddannelsesinstitutioner i hele Danmark. Derudover blev
Læs mereAnalyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring
Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis
Læs mereTalentudvikling i folkeskolen - en strategi
Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og
Læs mereStatusrapport brug af- og holdning til Leg på streg. Denne rapport er udarbejdet ved: Kræftens Bekæmpelse, Leg på Streg
STATUSRAPPORT 2016 Statusrapport 2016 - brug af- og holdning til Leg på streg Denne rapport er udarbejdet ved: Kræftens Bekæmpelse, Leg på Streg Kræftens Bekæmpelse og NordeaFonden 2017 Kræftens Bekæmpelse
Læs mereTalentudvikling i folkeskolen
1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen
Læs mereUdviklingen i samlet elevtal fra
Skoleprognose for Hvidovre Kommune 2018-31 I det følgende gennemgås den nye skoleprognose for Hvidovre Kommune, som i lighed med tidligere er udarbejdet af BoelPlan. Prognosen, som er udarbejdet for perioden
Læs mereBorgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013
Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg
Læs mereSelvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision
Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision På Waldemarsbo er vores fornemste opgave at højne elevernes selvværd, selvforståelse og selvstændighed, således, at eleverne
Læs mereSelvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision
Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision På Waldemarsbo er vores fornemste opgave at højne elevernes selvværd, selvforståelse og selvstændighed, således, at eleverne
Læs mereForældretilfredshed og Indhold
Forældretilfredshed og Indhold Sammenfatning de vigtigste resultater 2 Baggrund 3 Svarprocenter og svarfordeling 4 Tilfredshed med skole, SFO og klub 5 Faglighed og læring i skolen 8 Trivsel og mobning
Læs mereStatus på kvalitetsløft på Hvidovres skoler
Status på kvalitetsløft på Hvidovres skoler April 2013 1 Indledning Kvalitetsløftets overordnede mål om styrket faglighed, inklusion og forældretilfredshed skal lykkes, og det understøttes derfor af 11
Læs mereForældretilfredshed 2014
Antal svar: 22, svarprocent: 81% INFORMATION OM UNDERSØGELSEN er et samarbejde mellem Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO) og konsulentvirksomheden SURVIO. Formålet er at udbrede de gode erfaringer
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering
Undervisningsmiljøvurdering 2014 Rejsby Europæiske Efterskole november 2014 1 Undervisningsmiljøvurdering November 2014 Beskrivelse af processen for indsamling af data I uge 39-40 har vi gennemført den
Læs mereMusik, mobning, inklusion, komposition og sang
Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Undersøgelsen er lavet af MusikrGodt v/ Peter Lærke-Engelschmidt, Konsulent, Cand.merc.(jur.) Phd. Ingelise Hallengren, forfatter, anmelder og lærer Manuela
Læs mereevaluering af 16 åben skole-piloter
evaluering 16 åben skole-piloter April 2015 indhold Resumé og evalueringens vigtigste konklusioner... 3 Om evalueringen... 4 Forløbene har indfriet forventningerne skolerne er mest tilfredse... 4 Foreningerne
Læs mereHimmelbjergegnens Natur- og Idrætsefterskoles selvevaluering 2016
Himmelbjergegnens Natur- og Idrætsefterskoles selvevaluering 2016 Indledning: HNIE s selvevalueringer skal ses som en del af en større helhed, hvorved vi kommer gennem alle dele af skolens værdigrundlag.
Læs mereTalentstrategi. for folkeskolen
Talentstrategi for folkeskolen 2 Talentstrategi for folkeskolen i Sorø Kommune INDLEDNING I de senere år har der været stigende fokus på, at nogle elever på trods af deres høje begavelse ikke trives i
Læs mereVi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017
Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6
Læs mereI dette notat beskrives forslag til ændring af skoledistrikterne for Avedøre Skole, Frydenhøjskolen og Gungehusskolen.
NOTAT RÅDHUSET Bilag 2 - Scenarie A - Ændring af skoledistriktet for Avedøre Skole, Frydenhøjskolen og Gungehusskolen Børne- og Velfærdsforvaltningen Skole-, Klub- og Fritidshjemsafdelingen Administrativ
Læs mereForældretilfredshed 2015
Antal svar:, svarprocent: 2% INFORMATION OM UNDERSØGELSEN Forældretilfredshed 2015 er et samarbejde mellem Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO) og konsulentvirksomheden SURVIO. Formålet er at udbrede
Læs mereElevernes evaluering af linjefagsundervisningen for skoleåret 2017/18
Elevernes evaluering af linjefagsundervisningen for skoleåret 2017/18 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formål... 3 1.2 Metode... 3 1.2.1 Dataindsamling... 3 2. Analyse af spørgeskemaundersøgelsen...
Læs mereVi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, #
Vi vil være bedre FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, 2014-2017 #31574-14 Indhold Vi vil være bedre...3 Læring, motivation og trivsel...5 Hoved og hænder...6 Hjertet med...7 Form og fornyelse...8
Læs mereForældretilfredshed 2015
Antal svar:, svarprocent: 76% INFORMATION OM UNDERSØGELSEN Forældretilfredshed 015 er et samarbejde mellem Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO) og konsulentvirksomheden SURVIO. Formålet er at udbrede
Læs mereForældretilfredshed 2012
Forældretilfredshed 2012 Antal svar: 34, svarprocent: 81% LÆSEVEJLEDNING TIL SIDER MED FREKVENSOVERSIGT Tema / Fokus Spørgsmål fra det givne tema Benchmark / sammenligning med alle institutioner i undersøgelsen
Læs mereNotat. Strategi og Organisation. Til: Projektgruppen. Sagsnr.: 2008/06628 Dato: Vinderødundersøgelsen. Direktionskonsulent.
Strategi og Organisation Notat Til: Projektgruppen Sagsnr.: 2008/06628 Dato: 02-03-2010 Sag: Sagsbehandler: Vinderødundersøgelsen Signe Friis Direktionskonsulent Indledning: Der blev i 2008 nedsat en styregruppe
Læs mereSKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Læs mereUdvikling i antallet af elever i klasse
Notat ny skoleprognose I det følgende gennemgås den ny skoleprognose for Hvidovre Kommune, som i lighed med tidligere er udarbejdet af BoelPlan. Prognosen, som er udarbejdet for perioden 2016-2029, gennemgås
Læs mereSvarprocent og fordeling
1 Svarprocent og fordeling 80% 60% 40% 20% 0% 64 % Svar 82,6 % 36 % Ikke svar 17,4 % 70 60 50 Serie1 Svar Serie2 Ikke svar 40 30 20 10 0 6. årgang 7. årgang 8. årgang 9. årgang 2 Spørgsmål til eleverne:
Læs mereUndervisningsmiljørapport Djurslands Efterskole
Undervisningsmiljørapport Djurslands Efterskole 2017-2020 1. Indledning 96 % af skolens elever har besvaret denne undervisningsmiljøvurdering (91 ud af 95 elever) i maj 2017. Eleverne har udfyldt skemaet
Læs mereTrivselsevaluering 2010/11
Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel
Læs mereLinjer og hold i udskolingen
Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten
Læs mereFase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild
Fase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Undersøgelsens resultater. 4 3. Vurdering af den telefoniske kommunikation..5 4. Vurdering
Læs mereAnalyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse
Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Unge, der går på en erhvervsskole eller produktionsskole, er oftere blevet mobbet i folkeskolen end unge, der vælger gymnasiet. Det viser en ny
Læs mereBilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé
Opsamling fra spørgeskema til udskolingselever Skoleafdelingen har bedt Fælles Elevråd om at tage stilling til, hvilke af de syv fokusområder, der har været mest relevant for dem at blive hørt i forhold
Læs mereEvaluering af den samlede undervisning 2015/16 Spørgsmål 1-82
Evaluering af den samlede undervisning 2015/16 Spørgsmål 1-82 Hvert skoleår gennemfører SEJERGAARDENS MUSIKEFTERSKOLE en undersøgelse der viser elevernes tilfredshed på en række områder. Undersøgelsen
Læs mereÅrsskrift Stafet For Livet sæson Sammen var vi stærkere
Årsskrift Stafet For Livet sæson 2017 Sammen var vi stærkere Indhold Generelle fakta 3 Fightere 6 Lysceremoni 7 24 timer 8 Frivilliges trivsel 9 Håb 10 Sammen var vi stærkere! I år var overskriften for
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2
Læs mereChristianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015
Christianshavns Gymnasium Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Hensigt Hensigten med evalueringen er at få et helhedsbillede af 1.g-elevernes opfattelse af og tilfredshed med grundforløbet
Læs mereEvaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012
Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Indledning Hvert år skal skolen lave en evaluering af sin samlede undervisning. Der foreligger
Læs mereOnline spørgeskema fra dec Feedback fra forældre i 10. kl
Online spørgeskema fra dec. 2018 Feedback fra forældre i 10. kl. 2018-2019 Spørgsmål 1: I hvor høj grad har du oplevet en positiv udvikling i dit barns skolegang siden starten af dette skoleår? Hvilke
Læs mereUndersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker
Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE
Læs mereTrivselsmåling på Elbæk Efterskole
Trivselsmåling på Elbæk Efterskole 27/6-2017 Social trivsel Er du glad for din skole? Meget tit 35 53,8 45 60 80 57,1 Tit 20 30,8 26 34,7 46 32,9 En gang i mellem 10 15,4 3 4 13 9,3 Sjældent 0 0 0 0 0
Læs mereEvaluering af samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter
Evaluering af samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter Samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter er i sommeren 2016 blevet evalueret gennem et digitalt spørgeskema udsendt til læsevejlederne
Læs mereEvaluering af borgerdialog i forbindelse med forslag til Kommuneplan 2009 debatmøde 9. marts 2009
7.05.2009 Evaluering af borgerdialog i forbindelse med forslag til Kommuneplan 2009 debatmøde 9. marts 2009 Cafémetoden er valgt som den gennemgående metode. Metoden er kendetegnet ved en høj grad af deltagerinvolvering
Læs mereSelvevaluering Sorø Fri Fagskole
Selvevaluering Sorø Fri Fagskole Skoleåret 2015-2016 Indledning Sorø Fri Fagskole (SFF) har i slutningen af skoleåret 2015/2016 foretaget den obligatoriske årlige selvevaluering af skolens værdigrundlag
Læs mereKursisttrivsels måling SKOLEÅR 2016/2017. VUC Djursland: Et trygt sted at være og lære
20.01.2017 Kursisttrivsels måling SKOLEÅR 2016/2017 VUC Djursland: Et trygt sted at være og lære Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning 1 Generelt 3 Social velbefindende 4 Kompetencer og udvikling
Læs mereUndersøgelsen gennemføres over to gange i efteråret. Du vil blive bedt om at svare på et spørgeskema to gange i alt, hvor dette er den anden gang.
Spørgeskema Du vil i dette skema få nogle spørgsmål omkring din undervisning. Resultaterne er en del af en undersøgelse, der fokuserer på folkeskolen og elevernes tanker om at gå i skole. Undersøgelsen
Læs mereTalent med Bredde - inkluderende talentudvikling i gymnasiet
Talent med Bredde - inkluderende talentudvikling i gymnasiet Pernille Maj Svendsen Astrid Leick Siegumfeldt Smitter talent? Nej, men Engagement smitter Elever der gøres noget særligt for kan løftes gælder
Læs mereBesvarelser af elektronisk modulevaluering Efterår Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik
Besvarelser af elektronisk modulevaluering Efterår 2016 Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik Kolofon Maj 2017 Besvarelser af elektronisk modulevaluering efteråret 2016 Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik
Læs mereHorsens Gymnasium. ekskursion til udlandet må jeg indrømme, at jeg tog fejl. Du er velkommen til at kontakte skolen, hvis du har spørgsmål.
Gå på... Horsens Gymnasium Horsens Gymnasium er et godt sted at lære og et godt sted at være. Vi ved, at hvis vores elever trives på skolen og oplever et godt fællesskab med deres klassekammerater og på
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelsen 2016 Skolen ved Søerne. Frederiksberg Kommune Børne- og Ungeområdet Marts Side 1 af 25
Brugertilfredshedsundersøgelsen 2016 Frederiksberg Kommune Børne- og Ungeområdet Marts 2017 Side 1 af 25 Folkeskolen Blandt respondenterne svarer 73 procent, at de er tilfredse eller meget tilfredse på
Læs mereRespondenter: Undervisende praktikvejledere i Læringscenter Midt
Rapport vedr. evaluering af praktikvejledernes udbytte af underviserrollen i Læringscenter Midt vedr. projekt: Kompetenceudvikling for praktikvejledere indenfor socialog sundhedsassistentuddannelsen Hvad:
Læs mereNOTAT. Trivselsmålingen består af fire profilområder: støtte og inspiration, social trivsel, ro og orden samt faglig trivsel.
SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Trivselsanalyse 2016/17 Til: Familie- og uddannelsesudvalget Dato: 14-09-2017 Sagsbeh.: Søren Dissing Jensen Sagsnr.:17.01.0 0-A00-9-17 Alle folkeskoler skal
Læs mereLÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART
LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række
Læs mereUddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger
Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet
Læs mereSådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk
Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere
Læs mereALLE BØRN HAR RETTIGHEDER UNGES FRITIDSLIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL
ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER UNGES FRITIDSLIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL UNGES FRITIDSLIV En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet april 2019 Grafisk design: Peter Waldorph
Læs mereEvaluering af grundforløb 2018
Evaluering af grundforløb 18 Formål: Indhold: Respondenter: Anonymitet: Kære alle på 1. årgang. I er - som I måske ved - jo anden årgang på en ny reform og et nyt grundforløb, og derfor er det vigtigt
Læs mereGlamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være:
Glamsbjergskolen sammen om at lære Med udgangspunkt i folkeskoleloven og de overordnede visioner der gælder for Assens Kommune ønsker vi at give vores elever de bedst mulige forudsætninger for at klare
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse Kolind Centralskole
Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Kolind Centralskole Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Individuel rapport for Kolind Centralskole Indhold Indhold... 1 1. Baggrund for undersøgelsen... 2 Undersøgelsens
Læs mereBILAGSRAPPORT. Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret
BILAGSRAPPORT Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret Læsevejledning Bilagsrapporten viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen.
Læs mereUddannelsesspecifik evalueringsrapport Semesterevaluering
Uddannelsesspecifik evalueringsrapport Semesterevaluering Efteråret 2017 INDHOLD 1 Indledning 3 2 Svarprocenten 3 3 Præsentation af evalueringens data 4 3.1 Trivsel 4 3.2 Fremmøde 5 3.3 Semestrets overordnede
Læs mereSelvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus
Selvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus Evalueringsgenstanden: Bestyrelsen for Unge Hjem - Efterskolen i Århus besluttede på sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 2006, at evalueringsgenstanden
Læs mereBesvarelser af elektronisk modulevaluering Efterår Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik
Besvarelser af elektronisk modulevaluering Efterår 2017 Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik Kolofon Februar 2018 Besvarelser af elektronisk modulevaluering efteråret 2017 Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik
Læs mereHvorfor peger vi i den rigtige retning?
Hvorfor peger vi i den rigtige retning? Vi er overlegne hvad angår IT... Stauning Skole er overlegne hvad angår IT. Vi har interaktive whiteboards i alle klasselokaler, flest computere pr. elev i hele
Læs mereCykel Design Kost Motion
Introduktion til cykelforløb Cykel Design Kost Motion Det er sjovt at lære og virkeligheden er den største motivationskilde Begejstring, læring og innovation Undervisningskonceptet Folkeskolen Cykler er
Læs mereBrugerundersøgelse af Filurens Kursus og KompetenceCenter (KKC)
Brugerundersøgelse af Filurens Kursus og KompetenceCenter (KKC) Kulturforvaltningen Sommeren 2007 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Metode... 4 Besvarelse fra børn der har benyttet Filurens KKCs fritidstilbud:...
Læs mereEvaluering. Opland Netværkssted og mentorordning
Evaluering Opland Netværkssted og mentorordning Oktober 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første
Læs mereEvaluering af TeenFit, foråret 2015
Evaluering af TeenFit, foråret 2015 TeenFit er et forløb udbudt af Rebild Ungdomsskole, hvor fokus er at øge motivationen til en sund livsstil, der giver mening for den enkelte, samt støtte vedkommende
Læs mereBrugerundersøgelse på Teaterskolen for Børn
Brugerundersøgelse på Teaterskolen for Børn Kulturforvaltningen Sommeren 2007 Indholdsfortegnelse Sammenfatning...3 Metode...4 Besvarelse fra de børn/unge der har benyttet Teaterskolen for Børn s fritidstilbud.5
Læs mereErik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær
I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af
Læs mereSelvevaluering Skolens værdigrundlag:
Selvevaluering 2016 Selvevaluering 2016 Vi har på et bestyrelsesmøde besluttet at arbejde med skolens værdigrundlag i denne selvevaluering. Vi ønsker at klarlægge, om vi efterlever vores værdigrundlag,
Læs mereSammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik
Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik 2019-2023 Indledning Dagtilbuds- og skolepolitikken er blevet til i en inddragende proces, hvor forældrerepræsentanter, ledere, medarbejdere,
Læs mereBilag 2 Høringssvar vedrørende styrelsesvedtægt 2015/2016
Bilag 2 Høringssvar vedrørende styrelsesvedtægt 2015/2016 Afsender af høringssvar Indhold i høringssvar Forvaltningens svar Skole 1 Avedøre Skole på Avedøre Skole tog styrelsesvedtægten til efterretning
Læs mereEvaluering af 1.g ernes første halva r pa Silkeborg Gymnasium i 2015
Evaluering af 1.g ernes første halva r pa Silkeborg Gymnasium i I det følgende sammenfattes resultatet af en evaluering af det første halve år på Silkeborg Gymnasium for 1.g-eleverne. Baseret på positive
Læs mereHF på. Fjerritslev Gymnasium. Faglighed. Fællesskab. Fremtid. - fagpakker og frie fagvalg. - faste klassekammerater og farverige venskaber
HF på Fjerritslev Gymnasium Faglighed - fagpakker og frie fagvalg Fællesskab - faste klassekammerater og farverige venskaber Fremtid - find vej i din egen fortælling Fjerritslev Gymnasium Skovbrynet 9
Læs mereHanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære
Vision Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Værdigrundlag Forskellighed er en styrke vi respekterer, anerkender og udvikles i forskelligheden Den glade
Læs mereEvaluering Forårs SFO 2017
Evaluering Forårs SFO 2017 August 2017 I Faaborg-Midtfyn Kommune blev det i efteråret 2016 besluttet, at der skulle være en Forårs SFO fra 1. april 2017. Forårs SFOen blev derefter planlagt i samarbejde
Læs mereIndhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering Formål... 4 Undersøgelsen... 4
Selvevaluering 2017 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2017... 4 Formål... 4 Undersøgelsen... 4 Inden skolestart... 6 I løbet af skoleåret... 6 Indplacering
Læs mereIndhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering Formål... 4 Undersøgelsen... 4
Selvevaluering 2017 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2017... 4 Formål... 4 Undersøgelsen... 4 Inden skolestart... 6 I løbet af skoleåret... 6 Indplacering
Læs mereMedlemsundersøgelse om understøttende undervisning
ANALYSENOTAT Medlemsundersøgelse om understøttende undervisning Januar 2015 Danmarks Lærerforening har i januar 2015 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i folkeskolen om understøttende
Læs mereEvaluering af 1.g ernes første halva r pa Silkeborg Gymnasium i 2016
Evaluering af 1.g ernes første halva r pa Silkeborg Gymnasium i I det følgende sammenfattes resultatet af en evaluering af det første halve år på Silkeborg Gymnasium for 1.g-eleverne. Baseret på positive
Læs mereBilag 3 Høringssvar vedrørende kommunal rammeaftale om konfirmationsforberedelse
Bilag 3 Høringssvar vedrørende kommunal rammeaftale om konfirmationsforberedelse Afsender af høringssvar Indhold i høringssvar Forvaltningens svar Skole 1 Avedøre Skole på Avedøre Skole mener ikke, at
Læs mereUndersøgelsen Voksnes valg af FVU
Uddannelsesudvalget 2009-10 UDU alm. del Bilag 40 Offentligt Oktober 2009. Undersøgelsen Voksnes valg af FVU Sammenfatning af resultaterne af FVU-undersøgelsen Om undersøgelsen Lederforeningen for VUC
Læs mereo I høj grad o I nogen grad o I mindre grad o Slet ikke
UMV 2014 Undervisningsmiljøvurdering med tilhørende elevtrivselsundersøgelse er udarbejdet af elevrådet i samarbejde med ledelsen. Undersøgelsespunkterne tager dels afsæt i de tidligere undersøgelser,
Læs mereTalenthold i udskolingen på tværs af skolerne i Fredensborg kommune
Talenthold i udskolingen på tværs af skolerne i Fredensborg kommune 1. Baggrund I Fredensborg Kommune har man over de seneste par år gjort sig en række erfaringer med oprettelse af talenthold i udskolingen
Læs mereEndvidere indstilles det, at udvalget over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefaler
Pkt.nr. 2 Behandling af høringssvar på Vision og Mål 20042010 409240 Indstilling: Skoleforvaltningen indstiller til Skoleudvalget 1. at høringssvarene fra skolerne og organisationerne drøftes 2. at udvalget
Læs mereSKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)
SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) Udkast 2016 Indhold National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik...2 Vision...3 Mål for Dragør skolevæsen...4 Prioriteter for skolevæsenet...5 Trivsel...5 Faglige
Læs mereFolkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen
Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en
Læs mereI forhold til belastningen på andre kurser har din arbejdsbelastning i dette kursus været:
Navn DM503, efterår 2010 Hvor mange timer om ugen har du gennemsnitligt brugt på det kursus, spørgeskemaet drejer sig om? Under 10 timer 7 26,9% 11-15 timer 7 26,9% 16-20 timer 9 34,6% 21-25 timer 2 7,7%
Læs mereBilag 3 Forvaltningens sammenskrivning af udtalelser vedrørende kvalitetsrapporten for skoleåret 13/14
Bilag 3 Forvaltningens sammenskrivning af udtalelser vedrørende kvalitetsrapporten for skoleåret 13/14 Afsender af udtalelse Indhold i udtalelser Forvaltningens svar Skole 1 Avedøre Skole bemærker, at
Læs mereSkolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016
Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft
Læs mereAlle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K
Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K 1 2 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Hovedkonklusioner... 4 2. Den synligt lærende elev... 6 2.1. Elevernes forståelse af læringsmål og læringsproces...
Læs mereSelvevaluering Sorø Husholdningsskole
Selvevaluering Sorø Husholdningsskole Skoleåret 2014-2015 Indledning Sorø Husholdningsskole (SH) har i slutningen af skoleåret 2014/2015 foretaget den obligatoriske årlige selvevaluering af skolens værdigrundlag
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHED 2012 LYNGBY TAARBÆK KOMMUNE HOVEDRAPPORT
LYNGBY TAARBÆK KOMMUNE HOVEDRAPPORT 0 A INDHOLD 01 Introduktion 2 02 Sammenfatning 3 03 Læsevejledning 7 04 Dagtilbud 9 05 Skole 29 06 SFO 47 07 Klub 62 08 Metode 79 1 01. INTRODUKTION Forældretilfredshed
Læs mereTech College Campus 3 rapport - Indslusningsevaluering august 2015
Tech College Campus 3 rapport - Indslusningsevaluering august 2015 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning... 3 1.1. Svarprocent... 3 1.2. Rapportens indhold og opbygning... 2.0 Elevernes valg af Tech College...
Læs mere