RESULTATAFTALE 1. august december 2015 Bjørnehøj

Transkript

1 Evt. sorteringsnøgle: Placering:Bjørnehøjskolen og FO» 2. Mål og resultater» Resultataftaler» Dokumenttitel: Resultataftale 2014/2015 Resumé: Redaktion: Alle Målgruppe: Intern Nyhed: Ja Nej Oprettet: Senest rettet: :51:52 af Christoffer Tange :49:45 af Ole Petersen RESULTATAFTALE 1. august december 2015 Bjørnehøj Gribskov Kommune aftalen er indgået mellem centerchef Lisbeth Due Pedersen og skoleleder Ole Petersen nov Drøftet i bestyrelse/lokaludvalg september - november INDLEDNING Nærværende resultataftale tager afsæt i folkeskole-/læringsreformen og lægger sig i forlængelse af Bjørnehøjs udviklingsplan I forlængelse af tidligere års mål og udviklingsplan, har vi for indeværende år valgt 3 fokusområder, som vi primært lægger vægt på: teamudvikling, målstyret læring bevægelse i undervisningen. Bjørnehøj styrker teamorganisering og ønsker at videreudvikle skolen med en team -og evalueringskultur. Læring er blevet en kompleks proces med krav om klasseledelse, relationsarbejde, differentiering, inklusion, evaluering, skriftlig dokumentation, kommunikation, logistik, faglig opdatering samt planlægning mm gør, at man ikke længere kan stå alene med opgaven. Forpligtende kollegialt samarbejde og videndeling skal praktiseres for at løse opgaven som lærer/pædagog. Teamsamarbejdet skal være en måde hvorpå læreren og pædagogen kan udvikle deres professionalisme, bruge teamet til at udvikle den didaktiske del som handler om planlægning, organisering, evaluering og holdninger og værdier til undervisning og læring altså den del som handler om lærerens/pædagogens forestillinger og ideer om etik, læringssyn, pædagogik, menneskesyn mm. Implementering af teamene er en løbende proces, hvor nye rutiner og nye kommunikationsveje skal etableres og justeres, så de opnår troværdighed og giver mening. Opfølgning, evaluering og videreudvikling sker gennem teamudviklingssamtaler med en anerkendende og coachende tilgang, hvor skolens indsatsområder er retningsgivende for mål og indhold. Vi ser teamorganisering og den teambaseret praksis som en paraply, der støtter op omkring, kvalificere og udvikler de kommunale strategiske indsatsområder, faglige resultater, sociale kompetencer, trivsel, fremmøde og ungdomsuddannelse, plus skolens to andre fokusområder målstyret læring og bevægelse i undervisningen.

2 Nærværende aftale er kommet i stand gennem: I dialoger med LU og bestyrelse har forberedelsesnotat, Bjørnehøj været præsenteret og drøftet. Af notatet fremgår, at Bjørnehøj p.t. lever op til de kommunale målsætninger, hvilket giver os mulighed for at justere på skolens evaluerings- og samarbejdskulturer, hvorved vi forventer, at de nu opnåede resultater bedres år for år. Nærværende resultataftale er resultatet af disse dialoger sammenholdt med ledelsens analyser og valg af indsatser. Forventningsafstemt med centerchef Lisbeth Due Pedersen. 2. MÅL, RESULTATER OG EFFEKT Resultataftalen kobler sig op på: Budgetaftale >> Budgetaftale pdf Direktørgruppens udmeldte "Strategi 2014+" >> Resultataftalen for CBU, herunder de kommunalt besluttede mål, og resultatmål for børn og unges læring >> (Dette fokus er indarbejdet i resultataftalens mål, resultater og tiltag.) Side: 2 af 12 - Udskrevet d.: kl.: 10:34:18

3 Sæt få og klare mål. Faglige resultater Alle børn og unge løftes fagligt, så det enkelte barn og den enkelte unge udnytter sit potentiale uanset social baggrund 1 A) Resultatmål: Andelen af børn med dårlige resultater i sprogvurdering, vurdering af talforståelse Side: 3 af 12 - Udskrevet d.: kl.: 10:34:18

4 og i de nationale test i dansk og i matematik reduceres år for år. Andelen af børn med dårlige resultater i sprogvurdering i dagtilbud - afventer Andelen af børn med dårlige resultater i talforståelse i dagtilbud - afventer Andelen af børn med dårlige resultater i nationale test i dansk og matematik mindskes med et procentpoint fra 2012/2013 til 2016/ B) Resultatmål: Andelen af de allerdygtigste børn i dansk og matematik stiger år for år. Andelen af de allerdygtigste børn i dansk og matematik stiger med to procentpoint fra 2012/2013 til 2016/2017 i nationale test Den gennemsnitlige karakter i dansk og matematik afgangsprøver på kommunalt niveau stiger fra 2012/2013 til 2016/ C) Resultatmål: Andelen af børn, der har gode resultater i sprogvurdering og vurdering af talforståelse, og som er gode til at læse og regne i de nationale test, øges Andelen af børn, der har gode resultater i sprogvurdering i dagtilbud - afventer Andelen af børn, der har gode resultater i talforståelse i dagtilbud - afventer Andelen af børn, der har gode resultater i dansk i nationale test stiger til 80 pct. fra 2012/2013 til 2016/2017 Andelen af børn, der har gode resultater i matematik i nationale test stiger til 74 pct. fra 2012/2013 til 2016/ D) Resultatmål: Andelen af klasser med resultater, der i nationale test i dansk og matematik ligger signifikant over deres socioøkonomiske reference, øges år for år Ingen klasser præsterer resultater i nationale test i dansk og matematik, som er signifikant under klassens socioøkonomiske reference i 2016/ A Projekt "Læseheste" på årg for træning Implementeres i samarbejde mellem skolens og automatisering af læsefærdigheder. Vi læsevejleder, de pågældende dansklærere og ønsker hermed at sikre, at elevernes pædagoger. læsefærdigheder ikke som nu dykker en smule, men udvikles år for år. Videreudvikle evalueringskultur De nye elevplaner implementeres som middel til fokus på den enkeltes elevs udviklingsplan med specifikt fokus på dansk og matematik. Målet vil være at hæve niveauet med 1 procent. Sikre at de nationale test anvendes i matematik og dansk på årgangsteam og i samarbejde med forældre/pædagoger og elever. Udvikling af årgangsteam, med fokus på lærer/ pædagog- samarbejdet, der styrker fællesskab og fokus på den enkeltes elevs /barns behov. 1.B Uddanne matematikvejleder med henblik på At indføre nye læringstilgange, herunder praktisk og undersøgende matematik. Udvikling af målstyrede læringsativiteter. Gennem kompetencehold på 8. og 9. klassetrin at tilbyde matematik+. At gennemføre konkret vurdering af Bjørnehøjs samling af undervisningsmidler, herunder vurdering af e-baserede læringsportaler. Opbygge en studiekultur gennem udvikling af lektiecaféer. Evalueringskulturen videreudvikles og sikres gennem ledernes og læringsvejlederens facilitering og konstruktive indgribende rolle i teamudviklingsarbejdet. Dette sker i samarbejde med fagudvalgene. Side: 4 af 12 - Udskrevet d.: kl.: 10:34:18

5 1A Vi skal højne niveauet år for år for de elever med de dårligste resultater på alle nationale test i dansk. Vi hæver niveauet år for år for de elever med dårligste resultater i alle nationale tester i matematik. 1B Andelen af de dygtigste elever i dansk stiger år for år. Andelen af de dygtigste elever i matematik stiger år for år. 1D Ingen klasser præsterer resultater i nationale test i dansk og matematik, som er under klassens socioøkonomiske reference i 2015/2016. Ledelsen evaluerer resultaterne af de nationale test sammen med årgangsteamene og følger op efterfølgende og planlægger fremadrettede mål og indsatser. Tydeliggøre forældre og elev ansvar og engagement for at nå mål. Arbejde med den enkelte elevs konkrete mål gennem elevplaner og skole/hjemsamarbejde. Den årlige kvalitetsrapport vurderes af ledelsen med henblik på at identificere videre indsatser. Sociale kompetencer Alle børn og unge har sociale og relationelle kompetencer til at indgå i inkluderende fællesskaber. 2 A) Resultatmål: De sociale kompetencer hos børn i dagtilbud stiger år for år De sociale kompetencer hos børn i dagtilbud er for 2-årige børn over 80 pct. i 2015 De sociale kompetencer hos børn i dagtilbud er for 4-årige børn over 77 pct. i B) Resultatmål: De sociale kompetencer hos børn og unge i skoler stiger år for år De sociale kompetencer hos børn og unge i skoler stiger år for år afventer 2 C) Resultatmål: Andelen af børn og unge, der lærer, trives og udvikles i lokale almene fællesskaber, øges, samtidig med at alle børn og unge er i et tilbud de profiterer af Andelen af børn og unge, der lærer, trives og udvikles i lokale almene fællesskaber på skoleområdet øges fra 95 pct. i 2012/2013 til 96 pct. i 2016/ C LKT uddannes og tilknyttes kompetencecenter, med henblik at støtte op omkring klassefællesskab og trivsel. LKT-vejleder arbejder konkret med 6 udfordringer i løbet af et skoleår f.eks. klassernes trivsel og/eller kompetenceudvikling af kollegaer. I samarbejde med CBU Læringsvejlederen deltager i undervisningen for at kvalificere klasserumsledelse og målstyret læring. Pædagogernes arbejde i klasserne skal i højere grad medvirke til fokusering af elevernes læring, trivsel og understøttende aktiviteter. Gennem pædagogiske processer Side: 5 af 12 - Udskrevet d.: kl.: 10:34:18

6 skal eleverne have hjælp til at udvikle moralske og etiske færdigheder, have mulighed for at deltage i demokratiske processer, have mulighed for at indgå i anderledes læringsrum, som passer til forskellige børns færdigheder. Medarbejderne skal arbejde med socialtræning gennem relationsopbyggende aktiviteter og samtaler samt øve social ansvarlighed. Pædagoger og lærere skal sikre, at der er en kultur i klassen, hvor der er plads til alle, og hvor barnet er ansvarligt over for sig selv og fællesskabet. I samarbejde med CBU Kobling af børnenes dag imellem skole og FO styrkes, og der skabes mulighed for fritidsaktiviteter i FOèn, der sikrer børnene tryghed og overblik i deres læring samt udvikling af relationelle kompetencer. Udvikling af årgangsteam og hermed fokus på samarbejdet mellem lærer og pædagog m.h.p. at styrke fællesskab og fokus på den enkeltes elevs /barns behov. Udvikling af den understøttende undervisning. At resultaterne af evaluering af den understøttende undervisning i december 2014 indarbejdes fra januar Implementering af FKI på skolen. 2C) Inden august 2015 har læringsvejlederen besøgt alle klasser, observeret alle lærere i undervisningen og har holdt samtaler med årgangsteams med udgangspunkt i det observerede. Andelen af børn og unge, der lærer, trives og udvikles i lokale almene fællesskaber på skoleområdet bedres år for år. Kvaliteten af samarbejdet i årgangsteamet er øget. At implementeringen af FKI er en realitet. Ingen medarbejder er i tvivl om arbejdsgangen. Opfølgning og evaluering sker løbende i kompetencecenter Bjørnehøj. Måling af elevernes trivsel gennem den årlige termometerundersøgelse. Opfølgning og evaluering i årgangsteam. Evaluering af den understøttende undervisning på lærermøde dec Opfølgning og evaluering sker løbende i kompetencecenter Bjørnehøj. Side: 6 af 12 - Udskrevet d.: kl.: 10:34:18

7 Trivsel hos børn og medarbejdere Børn og unges trivsel i kommunale tilbud styrkes. 3 A) Resultatmål: Andelen af børn og unge, der trives dårligt nedbringes år for år i trivselsundersøgelse Andelen af børn og unge, der trives dårligt nedbringes år for år i trivselsundersøgelse - afventer 3 B) Resultatmål: Andelen af forældre, der er meget tilfredse, stiger år for år i brugertilfredshedsundersøgelse Andelen af forældre til børn i skole, der er 'tilfredse' eller 'meget tilfredse' er over 71 pct. i 2015 Andelen af forældre til børn i dagtilbud, der er 'tilfredse' eller 'meget tilfredse' er over 87 pct. i C) Resultatmål: Andelen af børn og unge, der er motiverede til at lære, øges Andelen af børn og unge, der er motiverede til at lære, øges - afventer 3 D) Resultatmål: Andelen af børn og unge, der oplever at have indflydelse på egen læring, øges Andelen af børn og unge, der oplever at have indflydelse på egen læring, øges - afventer Mål: 3 E) Medarbejdernes trivsel på Bjørnehøj. Resultaterne af den årlige trivselsundersøgelse skal indgå i årgangsarbejdet og skal omsættes i konkrete forbedringer. Resultatet af trivselsundersøgelse behandles i elevrådet, som fremlægger deres analyse for skolebestyrelsen. Ledelsen sikrer at samtlige klasse gennemfører trivselsundersøgelsen. Der afholdes individuelle samtaler med den enkelte elev med hovedvægt på trivsel og læring. Mål for trivsel og læring skrives ind i elevplanerne og indgår i samarbejdet mellen skole og hjem. Det udvidede samarbejde mellem lærere og pædagoger skal give mulighed for en helhedsbetragtning ift. det enkelt barn kvalificere den samlede indsats omkring barnet. 3 E) Medarbejdernes trivsel på Bjørnehøj: Sikre at 85% af medarbejderne besvarer spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med TAL. Ledelsen analyserer og sikrer at resultaterne indgår i LU`s arbejde med TAL. Implementere arbejdstidsregler, således at der skabes en højere grad af fleksibilitet i forbindelse medarbejdernes tilrettelæggelse af deres arbejdstid. 3 B) Andelen af forældre, der er meget tilfredse, stiger år for år i brugertilfredshedsundersøgelse Andelen af forældre til børn i skole, der er 'tilfredse' eller 'meget tilfredse', som i 2010 Ledelsen analyserer/ følger op på BTU og bringer resultaterne heraf til drøftelse i Skolebestyrelsen. Side: 7 af 12 - Udskrevet d.: kl.: 10:34:18

8 fastholdes på 90% i E) Øget trivsel blandt medarbejderne. Resultaterne af TAL vurderes år for i LU. Fremmøde Alle børn og unge har højt og stabilt fremmøde i skolen. 4 A) Resultatmål: Andelen af børn og unge med bekymrende fravær i folkeskolen inkl. 10. klasse og specialklasser falder år for år. Andelen af børn og unge med bekymrende fravær over årlige fraværsdage i folkeskolen inkl. 10. klasse og specialpædagogiske tilbud falder til 10 pct. i skoleåret 2016/ B) Resultatmål: Andelen af børn i udsatte positioner med bekymrende ustabilt fremmøde i dagtilbud falder år for år. Andelen af børn i udsatte positioner med bekymrende ustabilt fremmøde i dagtilbud falder år for år afventer Sikre hurtige respons på elevfravær, hvor der fremgår bekymrende mønstre og/eller overstiger 15 fraværsdage samt opmærksomhed omkring fraværets karakter. FKI og UU-vejleder Andelen af børn og unge med bekymrende fravær over årlige fraværsdage falder år for år. Ledelsen handler og følger op en gang om måneden på fraværsoversigter. Børn i FKI regi følges op på dialog og statusmøder. Ungdomsuddannelse Flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. 5 A) Resultatmål: Andelen af unge, der forbliver indskrevet på en ungdomsuddannelse efter påbegyndelse af uddannelsen, stiger år for år Andelen af unge der forbliver indskrevet på en ungdomsuddannelse efter påbegyndelse af uddannelse, stiger år for år - afventer 5 B) Resultatmål: Andelen af unge, der afslutter en ungdomsuddannelse, øges Andelen af unge der afslutter en ungdomsuddannelse, øges afventer 5 C) Resultatmål: Andelen af unge, der afslutter en erhvervsuddannelse, øges år for år Andelen af unge der afslutter en erhvervsuddannelse øges år for år - afventer Kvalificerer elevernes grundlag for valg af ungdomsuddannelses gennem fokus på realistiske muligheder og de mange forskellige ungdomsuddannelser. At opbygge og udvikle et ungemiljø, hvor hygge, fester og lektiecafé på tværs at årgangene medvirker til elevernes trivsel og motivation for uddannelse. Gennem styrket samarbejde med ungdomsuddannelsesvejlederen, relevante uddannelsesinstitutioner og det private arbejdsmarked. I samarbejde med UU styrke og kvalificere vejledningsindsatsen, så de unge er parate til den uddannelse de vælger. Side: 8 af 12 - Udskrevet d.: kl.: 10:34:18

9 Ved udgangen af 9, klasse er alle elever tilmeldt en ungdomsuddannelse eller tilknyttet et forløb, som er parathedsgivende til en ungdomsuddannelse. Inddragelse af frivilllige/forældrebank/pensionistbank i undervisningen og fritidsmiljø I samarbejde med UU-vejleder kortlægge optaget til ungdomsuddannelserne. Oprettelse af kompetencehold, som styrker elevernes valg ungdomsuddannelse. Målstyret læring. Vi arbejder hen imod ændring af mindset fra undervisning til læring, hvor medarbejdernes og elevernes indsigt i læringsprocessen skal resultere i højere læringsudbytte. Kvalificere medarbejdernes arbejde med målstyret læring med afsæt i de forenklede fælles mål, ved at sætte det på dagsordnen i pædagogisk råd, årgangsteam og fagudvalgene. En konsulent fra Undervisningsministeriet inviteres til at holde oplæg mhp. gennemgang af Forenklede Fælles Mål (FFM) og om, hvordan man konkret kommer i gang med arbejdet. Uge bruges bl.a. på at lave årsplaner, hvor erfaringer, nye tanker og ideer om målstyret læring indtænkes. Alle årsplaner 2015/2016 tager afsæt i Ledelse og læringsvejleder gennemgår årsplaner Forenklede fælles mål og bærer præg af målstyret og evaluerer disse med årgangsteams. læring. Med henblik på at understøtte og udvikle Teamsamarbejdet bærer præg af målstyret samarbejdet deltager ledelse og læringsvejleder i undervisning med udgangspunkt i hvad eleverne årgangsmøder og fagudvalgsmøder. skal lære. Bevægelse i undervisningen. Bevægelse skal integreres i den faglige undervisning, som en naturlig del af alle fag. Bevægelse skal medvirke til at fremme sundhed hos børn og unge samt understøtte motivation og læring i skolens fag. Motion og bevægelse kan både indgå i den fagopdelte undervisning, herunder idræt, og i den understøttende undervisning. Aktiviteterne skal didaktisk og pædagogisk Side: 9 af 12 - Udskrevet d.: kl.: 10:34:18

10 tilrettelægges på en måde, der gør det muligt for alle elever at deltage, at få en god oplevelse og at lære. Eleverne skal bevæge sig gennemsnitligt 45 min. dagligt. Det forventes, at bevægelse i løbet af skoleåret bliver en naturligt integreret del af de faglige metoder. Der oprettes en bevægelsesidébank på Skoleintra til inspiration. Elevrådet inddrages i idéudvikling og forventningsafstemning m.h.t. bevægelse i læringen. Bevægelse i undervisningen bliver et tema i pædagogisk udvalg og på et møde i Pædagogisk Råd. Alle faglige aktiviteter har et bevægelsesmoment af faglig karakter. Ledelse og læringsvejleder følger gennem deltagelse i teammøder udviklingen. Effektivisering Sygefravær: Sygefraværet nedbringes. Enheder med et sygefravær over 7% beskriver indsatsområder til at nedbringe sygefraværet. Digitalisering: Digital post anvendes. Pr. 1. november 2014 sendes al post digitalt til borgere/brugere. Indkøb: Indkøbsaftaler anvendes. Der anvendes indkøbsaftaler på de områder, hvor en aftale er tilgængelig. Her beskrives hvilke indikatorer der skal anvendes til løbende opfølgning, herunder hvordan disse relaterer sig til målopfyldelse Beskriv: få, klare resultat- og effektmål. hvilke indikatorer der anvendes til løbende opfølgning for at sikre at mål og resultater nås Side: 10 af 12 - Udskrevet d.: kl.: 10:34:18

11 hvordan disse indikatorer relaterer sig til målopfyldelse Der kan anvendes såvel kvantitative som kvalitative indikatorer. 3. FORUDSÆTNINGER Her anføres eventuelle særlige forudsætninger, der er aftalt. Det kan f.eks. omfatte situationer, hvor enheden er afhængig af, at der stilles ressourcer eller værktøjer til rådighed fra centralt hold, eller situationer, hvor opfyldelse af aftalens mål og resultater er afhængige af f.eks. forventninger til vedtagelse af ændret lovgivning, forhold i konjunkturerne eller lign. Der er aftalt følgende særlige forudsætninger for denne resultataftale: 4. RAPPORTERING OG OPFØLGNING Her anføres aftale om, hvordan der rapporteres og følges op på resultataftalen. Der gennemføres en dialogisk opfølgning på resultataftalen mellem ledelse og centerchef. Underdokumenter: Side: 11 af 12 - Udskrevet d.: kl.: 10:34:18

12 Side: 12 af 12 - Udskrevet d.: kl.: 10:34:18